I konfrontation med Sukkersheriffen – Helse, februar 2008
Transcription
I konfrontation med Sukkersheriffen – Helse, februar 2008
fokus på sukkerbalancen I konfrontation med sukkersheriffen Helse ArbejdsLiv prøvede at fylde mindre end en flue på væggen, da Peter var til samtale med sukkersheriffen Vibeke Lund. Du har et flot kolesteroltal, blodsukkertal og blodtryk. Man dit BMI er lige i overkanten, og dine mad- og motionsvaner kan forbedres. Du er reddet af, at du er så ung, siger Vibeke Lund, sukkersherif, til Peter Søegaard Skjerning. AF ANNIE HAGEL FLUE PÅ VÆGGEN FOTO CLAUS BOESEN P eter Søegaard Skjerning er 32 år. Han arbejder i HSH Nordbank. Han er nygift, har ingen børn. Han kører hver dag fem kilometer til arbejde i bil. Det er ren dovenskab, erkender han. Han har besluttet sig for at tage en samtale med sukkersheriffen Vibeke Lund for at få at vide, hvad han gør rigtigt og forkert, når det gælder daglige madvaner, og hvor der er plads til forbedring. Er der en speciel grund til, at du er her? spørger sukkersheriffen. - Nej, jeg er bare nysgerrig, svarer Peter. Ok. Når du går herfra, skal du gerne hvile mere i det du gør, måske løfte niveauet lidt. Du skal ikke lave alting om, men måske er der noget, du kan gøre for at få mere velvære og energi. Vibeke prikker med en nål i Peters finger og X Helse arbejdsliv februar 2008 I 19 fokus på sukkerbalancen X presser en dråbe blod ud. Prøven viser et samlet kolesteroltal på 4,79. Utrolig flot. Det skal helst være under 5, siger sukkersheriffen. Blodtrykket er også i den absolut gode ende, 115/75, og altså under de 130/80, som er idealet for unge mennesker. BMI 25,4 Vil du vejes? Det vil Peter gerne. Han træder op på vægten der også sladrer om fedtprocent. Den er 22. Det er fint. Men vægten siger 91 kilo. Det giver et BMI på 25,4, så det er lige i overkanten. Du skal ned på 89,8 for at komme under 25, siger Vibeke. Peter mener, at han nu gerne vil tabe mere end et par kilo. Fortæl om dine motionsvaner, opfordrer Vibeke. Peter forklarer, at han har haft hold i nakken, så det med motion er ikke blevet til så meget på det seneste. Men tidligere gik han i fitnesscenter to gange om ugen. Det vil han gerne gøre igen. Du er ikke typen der løber en tur?, spørger Vibeke - Nej, kommer det bestemt fra Peter. Det er ikke sagen. Så er der madvanerne Peter er ikke særlig stresset, han ryger ikke, drikker meget lidt alkohol. Det lyder godt – på kanten af det kedelige, siger Vibeke. Men så er der madvanerne. - Jeg spiser ikke morgenmad derhjemme, men en grovbolle i kantinen kl. 10. - Jeg drikker en kop kaffe om morgenen og ellers te. Spiser frokost i kantinen kl. 12, og i kantinen er det muligt at spise fedtfattigt. Så det gør jeg, siger Peter. Men han får dårlig samvittighed over at spise varm mad midt på dagen. Det er som at spise aftensmad to gange, og det er ikke sundt, tror han. To gange varm mad er ok Det behøver du bestemt ikke at have dårlig samvittighed over, siger Vibeke. Det er kun et problem, hvis det bliver til to gange kød med sovs og kartofler, så der ikke bliver plads til de gode grøntsager. Peter siger, at han som regel spiser salat og rugbrød med en skive kød. Til maden drikker han æblejuice med danskvand i. 20 I Helse arbejdsliv februar 2008 Selv om vand er bedst, er det ikke så slemt, kommenterer Vibeke og spørger: Drikker du en halv liter mælk om dagen? Nej, det gør Peter ikke, men han spiser to kalktabletter om dagen. Så skal du også have D-vitamin, dvs. især fede fisk, for det binder kalken. Peter spiser fisk derhjemme og tager fiskeolietabletter. Flade ud i sofaen Om eftermiddagen spiser Peter et æble eller en banan. Derhjemme spiser de aftensmad mellem klokken 6 og 8. Peter kan godt finde på at spise et stykke knækbrød eller en riskiks, når han kommer hjem, for da er han rigtig sulten, og så spiser han et stort måltid om aftenen. Jamen det er også mange timer der går fra frokost til aftensmad, din blodsukkerbalance bliver lav om eftermiddagen. Du bør spise noget der giver energi, fx en grovbolle, den kan du få i kantinen, og et æble eller en gulerod. Hvis man går uden at spise hele eftermiddagen, kommer man let til at spise et stort aftensmåltid og lidt mere, end man har brug for, og så kan man ikke andet end at flade ud i sofaen. Så siger man: Jeg har haft en travl dag, så jeg er træt, men det handler om, at man har været ude på yderkanterne, så får man ikke ryddet op i skuret eller gået den tur, man havde planlagt. Det er også dårligt at købe ind, hvis man er småsulten, for så kommer man let til at købe det forkerte – det som kroppen lige nu synes, den har brug for. Og det er nemt et stykke chokolade eller noget andet med sukker, som kroppen bestemt ikke har brug for. Hvis man holder sukkerbalancen, får man mere energi og bliver en bedre kollega. Lille ændring med stor virkning Sukkersheriffens vigtigste råd til Peter er, at han skal spise sin mad i mindre portioner, spredt over hele dagen frem for to store måltider til frokost og aften. Og så mindre slik og mere motion. De råd har han fulgt, da Helse ArbejdsLiv taler med ham et par måneder efter. Han spiser grovboller i kantinen og masser af frugt, mindre slik og mindre portioner. Det var jo ikke så meget, jeg skulle ændre, men det har hjulpet, siger Peter. - Jeg kan virkelig mærke forskel, jeg har meget mere energi om eftermiddagen. Så nu skal Peter i gang i fittnesscenteret.