Vejledning i udfyldelse af Mini Nutritional

Vejledning i udfyldelse af
Mini Nutritional Assessment MNA®
Mini Nutritional Assessment (MNA®)
MNA® er et screenings- og vurderingsværktøj, der kan
bruges til identificering af ældre patienter, som er i risikogruppen for underernæring. Denne brugervejledning
er en hjælp til at opnå en præcis udfyldelse af MNA®skemaet. Den uddyber de respektive spørgsmål og
forklarer, hvordan pointene skal sættes og tolkes.
Introduktion:
Mens hyppigheden af fejlernæring er relativt lav hos
ældre mennesker, der bor i eget hjem, er der en betydeligt højere risiko for fejlernæring blandt institutionaliserede ældre samt ældre, der er indlagt.1 Hos kognitivt
svækkede ældre er underernæring mere almindeligt og
forbindes med forringelse af de kognitive evner.2
Der er en tendens til, at patienter, der har en dårlig ernæringstilstand på indlæggelsestidspunktet, er indlagt
i længere tid, oplever flere komplikationer og har højere
risiko for morbiditet og mortalitet end patienter med
en normal ernæringstilstand.3
Hvis man på hospitalet eller i kommunalt regi vha. MNA®
får identificeret patienter med dårlig ernæringstilstand
eller med risiko for at få det, har lægerne mulighed for at
skride ind på et tidligere tidspunkt i forløbet og give den
rette ernæringsmæssige støtte, forebygge forværring
og generelt opnå et bedre resultat med patienten.4
Mini Nutritional Assessment MNA®
MNA® udgør en enkel og hurtig metode til identificering
af ældre patienter med dårlig ernæringstilstand eller
med risiko for at få det.
Ved hjælp af dette værktøj identificeres risikoen, inden
der sker alvorlige ændringer i vægt eller serumproteinniveauer.
MNA® bør udfyldes med regelmæssige intervaller i patientens hjem, på sygehuset eller på plejehjemmet.
MNA® er udviklet af Nestlé i samarbejde med førende
internationale geriatere og er et af de stadig få validerede værktøjer til screening af ældre. Det er velvalideret
i internationale undersøgelser foretaget i en række forskellige sammenhænge5-7 og kan lede til både mindre
sygdom og lavere dødelighed.
VEJLEDNING I UDFYLDELSE AF MNA®-SKEMAET
Skriv patientens data øverst på formularen, inden du
begynder selve MNA®-testen:
•
•
•
•
Navn
Køn
Alder
Vægt (kg) – Vej patienten uden sko og tungt overtøj
for at få så præcist et resultat som muligt. Brug en
kalibreret og pålidelig vægt.
• Højde (cm) – Mål patientens højde uden sko vha. et
stadiometer (længdemåler) eller, hvis patienten er
sengeliggende, ud fra knæhøjden eller Demispan
(se bilag 4 eller 5).
• Personnummer (f.eks. cpr-nummer)
• Dato for screening
Screening (MNA®-SF)
Udfør undersøgelsen (screeningen) ved at indsætte
de rigtige tal i boksene. Læg derefter tallene sammen for at få det samlede pointtal for screeningen.
Hvis pointtallet er på 11 eller derunder fortsættes
vurderingen for at få en samlet vurdering af ernæringstilstanden.
Spørgsmål til patienten
Bed patienten besvare spørgsmål A – E ved hjælp af de
spørgsmål, der foreslås i de gråtonede områder. Bed
patientens plejer om at besvare spørgsmålet, hvis patienten ikke selv er i stand til at svare. Besvar eventuelle resterende spørgsmål ud fra patientens sygejournal,
eller foretag selv en professionel vurdering.
A
Er patientens fødeindtagelse mindsket i de tre
sidste måneder som følge af appetitløshed, fordøjelsesproblemer, tygge- eller synkebesvær?
Point 0 = stort fald i fødeindtagelsen
1 = moderat fald i fødeindtagelsen
2 = intet fald i fødeindtagelsen
Spørg patienten
»» "Har du i de sidste tre måneder spist mindre, end
du plejer?"
»» Hvis ja, "skyldes dette appetitløshed, tyggeeller synkebesvær?"
»» Hvis ja, "har du spist meget mindre, end du
plejer, eller kun lidt mindre?"
»» Hvis der er tale om en ny screening af en
tidligere vurderet patient, skal du omformulere spørgsmålet: "Har mængden af mad, du
har spist, ændret sig siden sidste vurdering?"
B
Har patienten haft utilsigtet vægttab i de sidste
tre måneder?
Point 0 = vægttab på mere end 3 kg
1 = ved ikke
2 = vægttab på mellem 1 og 3 kg
3 = intet vægttab
Spørg patienten / Konsulter evt. sygejournal
(hvis patienten er langtidspatient eller bor på
plejehjem)
»» ”Har du i de sidste tre måneder haft et ufrivilligt
vægttab?”
»» ”Er dit tøj blevet løsere?”
»» ”Hvor meget tror du, at du har tabt dig? Mere
eller mindre end 3 kg?”
Selvom det kan være hensigtsmæssigt med
et vægttab hos overvægtige ældre, kan der
også være tale om underernæring. Vægttab er
en vigtig markør for underernæring, og MNA®
bliver derfor upræcis, hvis dette spørgsmål
udelades. Det er således vigtigt at undersøge
vægttab, selv hos overvægtige.
C
Mobilitet?
Point 0 = sengeliggende eller i kørestol
1 = kan rejse sig fra seng / stol, men går ikke udenfor
2 = færdes udenfor
Spørg patienten / Konsulter
sygejournal / Indhent oplysninger hos
plejepersonale:
»» ”Kan du komme ud af din seng / op af din stol
for tiden?”
»» ”Er du i stand til at forlade dit hus eller gå ud
på egen hånd?”
D
Har patienten inden for de sidste tre måneder
lidt af psykisk stress eller akut sygdom?
Point 0 = Ja
1 = Nej
Spørg patienten / Konsulter patientens
sygejournal / Foretag en egen professionel
vurdering
»» ”Har du mistet et menneske tæt på dig for nylig?”
»» ”Er du flyttet fra dit hjem for nylig?”
»» ”Har du været syg for nylig?”
E
Neuropsykologiske problemer?
Point 0 = alvorlig demens eller depression
1 = mild depression
2 = ingen psykologiske problemer
Konsulter patientens sygejournal / Foretag
en egen professional vurdering / Spørg
sygehuspersonale eller plejepersonale
Patientens plejepersonale eller sygejournal kan
give oplysninger om alvoren af patientens neuropsykologiske problemer (demens).
Bed patientens plejepersonale eller professionelle plejer besvare nedenstående spørgsmål,
hvis patienten ikke kan svare selv (f.eks. i tilfælde
af demens) eller virker meget forvirret, eller tjek,
om patientens svar er korrekte (spørgsmål A, B, C,
D, G, J, K, L, M, O, P).
F
Body mass index (BMI)?
(vægt i kg / (højde i m x højde i m))
Point 0 = BMI under 19
1 = BMI fra 19 til < 21
2 = BMI fra 21 til < 23
3 = BMI på 23 eller derover
Sådan findes BMI
BMI bruges som en indikator for, om en persons
vægt er passende i forhold til hans / hendes højde.
BMI beregnes som forholdet mellem vægten (kg)
og højden (m)2 (bilag 1).
BMI = vægt (kg)
højde (m2)
Skriv patientens vægt og højde i MNA®-skemaet,
inden du beregner BMI-tallet.
1. Mål højden med et stadiometer eller en
højdemåler (jf. bilag 3), hvis du ikke allerede
har gjort det.
2. Hvis patienten ikke kan stå oprejst måles højden
vha. indirekte metoder som f.eks. måling vha.
demispan (halv armvidde) eller måling af
knæhøjden (se bilag 4 og 5). Hvis det ikke er
muligt at måle højden direkte eller indirekte, må
du spørge patienten, hvor høj han / hun er, eller
benytte en tidligere målt højde, når du beregner
BMI. Det mindst nøjagtige tal fås ved at spørge
patienten, især ved sengeliggende patienter og
patienter, der er blevet lavere med årene.
3. Brug den medfølgende BMI-tabel (bilag 1),
find patientens højde og vægt, og beregn BM.
BMI er en vigtig størrelse i forbindelse med
MNA®-vurderingen, og værktøjet er ikke
brugbart uden BMI.
4. Skriv patientens BMI i den respektive boks i
MNA®-skemaet.
5. I bilag 2 har vi beskrevet, hvorledes man
beregner BMI for en patient, der har fået
amputeret en legemsdel.
Screeningsdelen af spørgeskemaet er nu udfyldt. Indsæt tallene for at få screeningsresultatet.
Et MNA-resultat på 12 point eller derover indikerer følgende:
Patientens ernæringstilstand er god. Det er ikke nødvendigt at udfylde resten af spørgeskemaet. Foretag
en ny screening med jævne mellemrum.
Et MNA-resultat på 11 point eller derunder indikerer følgende:
Der er risiko for, at patienten har en dårlig ernæringstilstand. Foretag en fuld MNA®-vurdering ved
at besvare spørgsmålene G-R.
Vurdering (MNA®)
G
Bor patienten i eget hjem (ikke på plejehjem)?
Spørg patienten
Point 0 = Nej
Dette spørgsmål gælder personens normale
boligmæssige forhold. Formålet med spørgsmålet er at vurdere, om personen normalt er
afhængig af andres pleje. Hvis patienten for
eksempel er indlagt på grund af en ulykke eller
akut sygdom, er det relevant at undersøge, hvor
patienten normalt bor.
1 = Ja
»» ”Bor du normalt i dit eget hjem, i beskyttede
boliger, i ældreboliger eller på plejehjem?”
H
Indtager patienten mere end tre receptpligtige
lægemidler om dagen?
Point 0 = Ja
Spørg patienten / Konsulter sygejournal
Find svar i patientens sygejournal / spørg
plejepersonale / spørg læge / spørg patient
1 = Nej
I
Har patienten liggesår eller åbne sår?
Point 0 = Ja
1 = Nej
Spørg patienten / Konsulter sygejournal
”Har du liggesår?”
Se i patientens sygejournal for at finde dokumentation for liggesår eller åbne sår, eller indhent
de nødvendige oplysninger hos omsorgsperson / plejepersonale / læge. Undersøg patienten,
hvis der ikke findes oplysninger i sygejournalen.
J
Hvor mange hele måltider indtager patienten
om dagen?
Point 0 = 1 måltid
Spørg patienten / Se om nødvendigt i
registreret fødeindtagelse
1 = 2 måltider
”Plejer du at spise morgenmad, frokost og
aftensmad?”
3 = 3 måltider
”Hvor mange måltider spiser du om dagen?”
Et helt måltid defineres som et måltid, hvor
patienten spiser mindst to fødeemner eller portioner, og hvor han / hun sidder ned og spiser. Et
måltid bestående af kartofler, grøntsager og kød
eller af æg, brød og frugt regnes for eksempel for
et helt måltid.
K
Indtager patienten følgende kilder til protein
»» Mindst en portion mælkeprodukter om dagen?
Ja Nej »» To eller flere portioner æg eller bælgfrugter om
ugen?
Ja Nej »» Kød, fisk eller fjerkræ dagligt?
Ja Nej Point 0.0 = hvis 0 eller 1 ja-svar
0.5 = hvis 2 ja-svar
1.0 = hvis 3 ja-svar
Spørg patienten eller plejepersonalet eller se i
fortegnelsen over patientens fødeindtagelse
»» ”Spiser du mælkeprodukter (et glas mælk / en sandwich med ost / en portion yoghurt / dåse med færdigblandet proteintilskud)
hver dag?”
»» ”Spiser du bønner / æg? Hvor tit?”
»» ”Spiser du kød, fisk eller kylling hver dag?”
L
Indtager patienten frugt eller grøntsager to eller
flere gange om dagen?
Spørg patienten / Se om nødvendigt i
registreret fødeindtagelse
Point 0 = Nej
»» ”Spiser du frugt og grøntsager?”
»» ”Hvor mange portioner spiser du om dagen?”
1 = Ja
En portion består f.eks. følgende mængder:
• Et stykke frugt (æble, banan, appelsin etc.)
• En mellemstor kop frugt- eller grøntsagsjuice
• En kop rå eller kogte grøntsager
M
Hvor meget væske (vand, juice, kaffe, te,
mælk…) drikker du om dagen?
Point 0.0 = mindre end 3 kopper
0.5 = 3 – 5 kopper
1.0 = mere end 5 kopper
Spørg patienten
”Hvor mange kopper te eller kaffe drikker du
normalt i løbet af en dag?”
”Drikker du vand, mælk eller frugtsaft? Hvor stor er
den kop, du plejer at drikke af?”
En kop indeholder 200-240 ml.
N
Point 0 = kan ikke spise uden hjælp *
Spørg patienten / Konsulter sygejournal /
Indhent oplysninger hos plejepersonale
1 = spiser selv med noget besvær **
»» ”Kan du spise selv?" / "Kan patienten spise selv?”
2 = spiser selv uden problemer
»» ”"Har du brug for hjælp til spisning?" / "Hjælper
du patienten med at spise?”
Hvordan indtages maden?
»» ”Har du brug for hjælp til at gøre dine måltider
klar (åbne beholdere, smøre brød eller skære
kød ud)?”
* Patienter, som skal mades eller have hjælp til at holde
gaflen, får 0 point.
** Patienter, som har brug for hjælp til at gøre måltiderne
klar (åbne beholdere, smøre brød eller skære kød ud), men kan spise selv, får 1 point.
Vær særligt opmærksom på mulige årsager til
en dårlig ernæringstilstand, der skal tages hånd
om for at forhindre underernæring (f.eks. tandproblemer, behov for hjælpemidler i forbindelse
med spisning).
O
Egen opfattelse af ernæringstilstanden
Spørg patienten
Point 0 = anser sig selv for at være
underernæret
»» ”Hvordan vil du beskrive din ernæringstilstand?”
1 = kender ikke sin ernæringstilstand
2 = mener ikke selv, at han / hun har
ernæringsmæssige problemer
Giv følgende svarmuligheder:”Dårlig?”
“Ved det ikke rigtigt?”
"Ingen problemer?”
Besvarelsen af dette spørgsmål afhænger af
patientens evne til at svare. Hvis du ikke mener, at
patienten er i stand til selv at besvare spørgsmålet,
skal du spørge omsorgspersonen /p
lejepersonalet.
P
iI forhold til andre mennesker på samme alder,
opfatter patienten sin sundhedstilstand som?
Point 0.0 = ikke lige så god som andres
0.5 = ved ikke
1.0 = lige så god
2.0 = bedre
Spørg patienten
»» ”Hvordan ville du beskrive din sundhedstilstand
sammenlignet med sundhedstilstanden hos
andre på din alder?”
Giv følgende svarmuligheder:
”Ikke så god som hos andre på din alder?”
”Ved det ikke rigtigt?”
”Lige så god som hos andre på din alder?”
”Bedre?”
Igen gælder, at svaret vil afhænge af evnen til at
svare hos den person, der besvarer spørgsmålet.
Q
Overarmsomkreds (MAC, Mid Arm Circumference)
i cm
Point 0.0 = MAC under 21
0.5 = MAC 21 < 22
1.0 = MAC 22 og derover
Mål omkredsen på overarmen i cm som beskrevet i bilag 6.
R
Lægomkreds (CC, Calf Circumference) i cm
Point 0 = CC under 31
1 = CC 31 eller derover
Mål omkredsen på læggen i cm som beskrevet
bilag 7.
Mål læggen på det bredeste sted. Foretag yderligere
målinger over og under det bredeste sted for at sikre
dig, at den første måling giver det højeste tal.
Slutresultat
»» Læg alle point fra anden del af MNA®-vurderingen
sammen (maks. 16 points).
»» Læg resultaterne fra screeningen og selve vurderingen sammen for at får en samlet vurdering af
ernæringstilstanden (maks. 30 point).
»» Sæt kryds i den boks, der passer med resultatet.
»» Hvis resultatet er på mere end 23,5 point har
patienten en normal ernæringstilstand, og det er
ikke nødvendigt at foretage sig yderligere.
»» Hvis resultatet er på mindre end 23,5 points, henvises patienten til en diætist , der kan foretage de
nødvendige skridt med henblik på at rette op på
ernæringstilstanden.
Rådgiv patienten / plejeren om, hvad der kan gøres
for at forbedre patientens næringsindtag, mens
han / hun venter på at komme til hos diætisten:
»» Øget indtagelse af mad med højt protein- og energiindhold (f.eks. desserter, milkshakes etc.).
»» Supplering med mellemmåltider i form af snacks
og mælk.
»» Hvis kosten alene ikke forbedrer patientens
næringsindtag, kan han / hun have behov for
ernæringsdrikke.
»» Sørg for, at patienten får tilstrækkelig væske, dvs.
6-8 kopper / glas om dagen.
Opfølgning
»» Alle patienter skal have foretaget en ny screening
hver tredje måned.
»» Oplys patientens diætist / læge om resultaterne af
den første vurdering og de efterfølgende vurderinger, og indfør dem i sygejournalen.
Bilag
Appendix
Bilag 1 • 1Body Mass Index-skema
Højde (feet and inches)
20
19
18
18
17
17
16
16
15
15
14
14
14
13
13
12
12
45
105
21
20
19
19
18
17
17
16
16
16
15
15
14
14
13
13
13
47
110
21
21
20
19
19
18
18
17
17
16
16
15
15
15
14
14
13
50
115
22
22
21
20
20
19
19
18
17
17
17
16
16
15
15
14
14
52
120
23
23
22
21
21
20
19
19
18
18
17
17
16
16
15
15
15
54
125
24
24
23
22
21
21
20
20
19
18
18
17
17
16
16
16
15
57
59
130
25
25
24
23
22
22
21
20
20
19
19
18
18
17
17
16
16
135
26
26
25
24
23
22
22
21
21
20
19
19
18
18
17
17
16
61
140
27
26
26
25
24
23
23
22
21
21
20
20
19
18
18
17
17
63
145
28
27
27
26
25
24
23
23
22
21
21
20
20
19
19
18
18
66
150
29
28
27
27
26
25
24
23
23
22
22
21
20
20
19
19
18
68
155
30
29
28
27
27
26
25
24
24
23
22
22
21
20
20
19
19
70
160
31
30
29
28
27
27
26
25
24
24
23
22
22
21
21
20
19
72
165
32
31
30
29
28
27
27
26
25
24
24
23
22
22
21
21
20
75
77
170
33
32
31
30
29
28
27
27
26
25
24
24
23
22
22
21
21
175
34
33
32
31
30
29
28
27
27
26
25
24
24
23
22
22
21
79
180
35
34
33
32
31
30
29
28
27
27
26
25
24
24
23
22
22
82
185
36
35
34
33
32
31
30
29
28
27
27
26
25
24
24
23
23
84
190
37
36
35
34
33
32
31
30
29
28
27
26
26
25
24
24
23
86
88
195
38
37
36
35
33
32
31
31
30
29
28
27
26
26
25
24
24
200
39
38
37
35
34
33
32
31
30
30
29
28
27
26
26
25
24
91
205
40
39
37
36
35
34
33
32
31
30
29
29
28
27
26
26
25
93
210
41
40
38
37
36
35
34
33
32
31
30
29
28
28
27
26
26
95
215
42
41
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
29
28
28
27
26
98
220
43
42
40
39
38
37
36
34
33
32
32
31
30
29
28
27
27
100
225
44
43
41
40
39
37
36
35
34
33
32
31
31
30
29
28
27
102
230
45
43
42
41
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
30
29
28
104
235
46
44
43
42
40
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
29
29
107
109
240
47
45
44
43
41
40
39
38
36
35
34
33
33
32
31
30
29
245
48
46
45
43
42
41
40
38
37
36
35
34
33
32
31
31
30
111
250
49
47
46
44
43
42
40
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
114
Vægt (kilogram)
Vægt (pounds)
5'0'' 5'1'' 5'2'' 5'3'' 5'4'' 5'5'' 5'6'' 5'7'' 5'8'' 5'9'' 5'10'' 5'11'' 6'0'' 6'1'' 6'2'' 6'3'' 6'4''
100
150 152.5 155 157.5 160 162.5 165 167.5 170 172.5 175 177.5 180 182.5 185 187.5 190
Højde (cm)
Undervægtig
Normalvægtig
Overvægtig
Fed
Kilde:
Tilpasset fra Clinical Guidelines on the Identification, Evaluation, and Treatment of Overweight and Obesity in Adults: The Evidence Report. National Institute of
Health, National Heart Lung and Blood Institute
Bilag 2 • Beregning af BMI for amputationspatient
Når du skal beregne BMI for amputationspatienter,
skal du først finde patientens estimerede vægt inkl.
vægten på den manglende kropsdel.8,9
»» Find den individuelle kropsdels andel af den samlede kropsvægt vha. en standardreference (se
skema).
»» Gang patientens aktuelle vægt med den procentdel af kropsvægten, som den manglende kropsdel udgør, for at finde en estimeret vægt på den
manglende del.
Vægten på udvalgte kropsdele
Det er nødvendigt at tage højde for den manglende kropsdel (en eller flere) ved beregning af
idealvægten
Skema: De specifikke kropsdeles andel af kropsvægten i procent
Kropsdel
Procent
Torso
50.0
Hånd
0.7
Underarm inkl. hånd
2.3
Underarm ekskl. hånd
1.6
Overarm
2.7
Hele armen
5.0
Fod
1.5
Eksempel: En 80-årig mand, der har fået
amputeret venstre underben. Manden er
1,72 m høj og vejer 58 kg
1 .Estimeret kropsvægt: Nuværende kropsvægt
+ det manglende bens andel
Underben inkl. fod
5.9
Underben ekskl. fod
4.4
Anvendte kilder:
Malone A., Anthropometric Assessment, In Charney P, Malone E, eds. ADA
Pocket Guide to Nutrition Assessment. Chicago, IL: American Dietetic Association; 2004:142-152.
Osterkamp LK., Current perspective on assessment of human body proportions
of relevance to amputees, J Am Diet Assoc. 1995;95:215-218.
»» Læg den estimerede vægt på den manglende
kropsdel til patientens nuværende vægt for at
finde den estimerede vægt inden amputationen.
Divider den estimerede vægt med en estimeret
kropshøjde2 for at få patientens BMI.
58 (kg) + [58 (kg) x 0.059] = 61.4 kg
2 .Beregning af BMI:
Estimeret vægt (kg) / højde (m)2
61.4 / 1.72 x 1.72 = 20.8
3 .Beregning af energiindtagelse:
• Anbefalet energiindtagelse -5,9 %
• Empirisk formel (30 kcal / kg / dag):
30 kcal / kg / d X [61,4 kg – (61,4 x 0,059)]
= 1 832 kcal / dag
Konklusion: Det korrigerede BMI er 21,
og den estimerede energiindtagelse er
1800-1900 kcal / dagen
Lår
10.1
Hele benet
16.0
Bilag 3 • Måling af højden ved hjælp af et Stadiometer
1 .Sørg for, at gulvets overflade er jævn og fast.
2 .Bed personen tage skoene af og stille sig oprejst
med samlede hæle og med hæle, baller og skuldre presset ind mod stadiometeret.
3 .Armene skal hænge løst ned med håndfladerne
ind mod lårene.
4 .Foretag målingen, mens personen står rank, ser
lige frem med hovedet lodret og ikke bøjet bagud.
5 .Sørg for, at personen holder sine hæle i gulvet.
6 .Sænk målestokken på stadiometeret, indtil det
har kontakt med toppen af hovedet.
7 .Afrund højden til den nærmeste centimeter.
Hentet på adressen:
http: / / www.ktl.fi / publications / ehrm / product2 / part_iii5.htm
Hentet 12 december, 2006
Bilag 4 • Måling af højde vha. måling fra sternum til fingerspids
Demispan: Den størrelse, der anvendes, er afstanden fra overkanten midt på sternum til spidsen af
3.finger. Højden beregnes derefter ud fra en standardformel.10
1 .Find og marker kanten af højre kraveben (i fordybningen på sternum) med en pen.
2 .Bed patienten holde venstre arm vandret.
Beregn højden ud fra nedenstående formel:
Kvinder
Højde i cm =
(1.35 x demispan i cm) + 60.1
Mænd
Højde i cm =
(1.40 x demispan i cm) + 57.8
3 .Tjek, at patientens arm er vandret og på linje med
skuldrene.
4 .Mål afstanden fra markeringen midtfor på sternum til spidsen af 3. finger.
5 .Tjek, at armen er strakt, og at håndleddet er lige.
6 .Find et mål i cm vha. målebånd.
Kilde:
http: / / www.rxkinetics.com / height_estimate.html
Hentet den 12 december 2006.
Bilag 5 • Måling af knæhøjde
Måling af knæhøjden er en metode, der kan bruges
til bestemmelse af højden på en patient, der ikke kan
stå oprejst. Den findes vha. en skydelære. Personen skal
kunne bøje knæet og anklen i en 90 graders vinkel.
Brug af befolkningsspecifik formel, beregning
af højde ud fra standardformel:
Køn og etniske gruppe
Ligning: Højde (cm) =
1 .Bed personen bøje knæet og anklen på det ene
ben 90 grader, mens han / hun ligger på ryggen eller sidder på et bord med benene hængende ned
på den ene side af bordet.
Ikke-latinamerikanske hvide 78.31 + (1.94 x knæhøjde)
mænd (USA)11 [SEE = 3.74 cm]
– (0.14 x alder)
2 .Anbring den faste del af skydelæren under fodens
hæl ud for talus (ankelknoglen). Anbring skydelærens faste del på forsiden af låret ca. 3,0 cm over
patella (knæskallen).
Mexicansk-amerikanske
82.77 + (1.83 x knæhøjde)
mænd (USA)11 [SEE = 3.68 cm]
– (0.16 x alder)
3 .Sørg for, at skaftet på skydelæren er ud for og parallelt med den lange knogle i skinnebenet (tibia)
og ligger over talus (den laterale malleol). Tryk for
at komprimere vævet. Afrund målingen til den
nærmeste 0,1 cm.
4 . Foretag to målinger lige efter hinanden. Disse
bør ikke afvige mere end højst 0,5 cm fra hinanden. Brug gennemsnittet af disse to målinger og
personens kronologiske alder i ligningerne for de
specifikke lande og etniske grupper i nedenstående tabel.
5 .Den værdi, den valgte ligning giver, giver en
skønnet værdi for personens faktiske højde. Konfidensintervallet på 95 % for dette estimat gælder
plus / minus to gange SE (normal fejlmargin ved
skøn) for hver ligning.
Kilde:
http: / / www.rxkinetics.com / height_estimate.html
Hentet den 12 december 2006.
Ikke-latinamerikanske sorte 79.69 + (1.85 x knæhøjde)
mænd (USA)11 [SEE = 3.80 cm]
– (0.14 x alder)
Ikke-latinamerikanske hvide 82.21 + (1.85 x knæhøjde)
kvinder (USA)11 [SEE = 3.98 cm]
– (0.21 x alder)
Ikke-latinamerikanske sorte 89.58 + (1.61 x knæhøjde)
kvinder (USA)11 [SEE = 3.82 cm]
– (0.17 x alder)
Mexicansk-amerikanske kvinder (USA)11 [SEE = 3.77 cm]
84.25 + (1.82 x knæhøjde)
– (0.26 x alder)
Taiwanske mænd12
[SEE = 3.86 cm]
85.10 + (1.73 x knæhøjde)
– (0.11 x alder)
Taiwanske kvinder12
[SEE = 3.79 cm]
91.45 + (1.53 x knæhøjde)
– (0.16 x alder)
Ældre italienske mænd13
[SEE = 4.3 cm]
94.87 – (1.58 x knæhøjde)
– (0.23 x alder) + 4.8
Ældre italienske kvinder13
[SEE = 4.3 cm]
94.87 + (1.58 x knæhøjde)
– (0.23 x alder)
Franske mænd14
[SEE = 3.8 cm]
74.7 + (2.07 x knæhøjde) –
(-0.21 x alder)
Franske kvinder14
[SEE = 3.5 cm]
67.00 + (2.2 x knæhøjde) –
(0.25 x alder)
Mexicanske mænd15
[SEE = 3.31 cm]
52.6 + (2.17 x knæhøjde)
Mexicanske kvinder15
[SEE = 2.99 cm]
73.70 + (1.99 x knæhøjde)
– (0.23 x alder)
Filippinske mænd16
96.50 + (1.38 x knæhøjde)
– (0.08 x alder)
Filippinske kvinder16
89.63 + (1.53 x knæhøjde)
– (0.17 x alder)
Malaysiske mænd17
[SEE = 3.51 cm]
(1.924 x knæhøjde)
+ 69.38
Malaysiske kvinder17
[SEE = 3.40]
(2.225 x knæhøjde)
+ 50.25
Bilag 6 • Måling af overarmsomkreds
1 . Bed patienten bøje sin ikke-dominerende arm i albuen i en ret vinkel med håndfladen pegende opad.
2 .Mål afstanden mellem den akromiale del af scapula (knoglefremspring øverst på skulderen)
og olekranon-fremspringet på albuen (albuens
knoglefremspring) på bagsiden af armen.
6 .Angiv målingsresultatet i cm.
7 .Hvis MAC er mindre end 21, = 0 point.
Hvis MAC ligger mellem 21-22, = 0,5 point.
Hvis MAC er 22 og derover, = 1,0 point.
3 .Marker midtpunktet imellem de to punkter med pennen.
4 .Bed patienten lade armen hænge løst ned langs
siden af kroppen.
5 .Anbring målebåndet i midtpunktet på overarmen
og stram til. Undgå at nappe eller lave fordybninger i armen.
Kilde:
Kilde:
Moore MC, Pocket Guide to Nutrition PEN Group., A pocket guide to clinical
and Diet Therapy, 1993
nutrition: Assessment of nutritional status, British Dietetic Association. 1997
Bilag 7 • Måling af læggens omkreds
1 .Personen skal sidde med venstre fod hængende
løst eller stå med vægten ligeligt fordelt på begge
fødder.
4 .Foretag yderligere målinger over og under dette
sted for at sikre dig, at den første måling giver det
højeste tal.
2 .Bed patienten rulle sit bukseben op, så der er adgang til læggen.
5 .Man kan kun opnå en nøjagtig måling, hvis målebåndet holdes i en ret vinkel i forhold til længden
på læggen, og målingen skal afrundes til nærmeste 0,1 cm.
3 .Læg målebåndet rundt om læggen på det bredeste sted, og notér resultatet af målingen.
Litteraturhenvisning
1. Guigoz Y, Vellas B. Garry PJ., Assessing the nutritional status of the elderly: The Mini Nutritional Assessment as part
of the geriatric evaluation, Nutr Rev 1996;54:S59-S65.
2. Fallon C, Bruce I, Eustace A, et al., Nutritional status of
community dwelling subjects attending a memory clinic.,
J Nutr Health Aging 2002;6(Supp):21.
3. Kagansky N, Berner Y, Koren-Morag N, Perelman L, Knobler H, Levy S., Poor nutritional habits are predictors of
poor outcomes in very old hospitalized patients., Am J
Clin Nutr 2005;82:784-791.
4. Vellas B, Villars H, Abellan G et al., Overview of the
MNA® – It’s history and challenges., J Nutr Health Aging
2006;10:455-465.
5. Guigoz Y, Vellas J, Garry P (1994)., Mini Nutritional Assessment: A practical assessment tool for grading the
nutritional state of elderly patients., Facts Res Gerontol
4 (supp. 2):15-59.
6. Guigoz Y., The Mini-Nutritional Assessment (MNA®) review
of the literature – what does it tell us?, J Nutr Health Aging
2006;10:465-487.
7. Murphy MC, Brooks CN, New SA, Lumbers ML., The use
of the Mini Nutritional Assessment (MNA) tool in elderly
orthopaedic patients., Eur J Clin Nutr 2000;54:555-562.
8. Malone A. Anthropometric Assessment. In Charney
P, Malone E, eds. ADA, Pocket Guide to Nutrition Assessment., Chicago, IL: American Dietetic Association;
2004:142-152.
9. Osterkamp LK., Current perspective on assessment of
human body proportions of relevance to amputees., J
Am Diet Assoc. 1995;95:215-218.
10.HIckson M, Frost G., A comparison of three methods for
estimating height in the acutely ill elderly population., J
Hum Nutr Diet 2003;6:1-3.
11.Chumlea WC, Guo SS, Wholihan K, Cockram D, Kuczmarski RJ, Johnson CL., Stature prediction equations
for elderly non-Hispanic white, non-Hispanic black, and
Mexican-American persons developed from NHANES III
data., J Am Diet Assoc 1998;98:137-142.
12.Cheng HS, See LC, Sheih., Estimating stature from
knee height for adults in Taiwan., Chang Gung Med J.
2001;24:547-556.
13.Donini LM, de Felice MR, De Bernardini L, et al., Prediction of stature in the Italian elderly., J Nutr Health Aging.
2004;8:386-388.
14.Guo SS, Wu X, Vellas B, Guigoz Y, Chumlea WC., Prediction of stature in the French elderly., Age & Nutr.
1994;5:169-173.
15.Mendoz-Nunez VM, Sanchez-Rodriguez MA, CervantesSandoval A, et al., Equations for predicting height for elderly Mexican-Americans are not applicable for elderly
Mexicans., Am J Hum Biol 2002;14:351-355.
16.Tanchoco CC, Duante CA, Lopez ES., Arm span and knee
height as proxy indicators for height., J Nutritionist-Dietitians’ Assoc Philippines 2001;15:84-90.
17.Shahar S, Pooy NS., Predictive equations for estimation of
statue in Malaysian elderly people., Asia Pac J Clin Nutr.
2003:12(1):80-84.