Hjemmestudie af Sefanias Bog.pdf

Transcription

Hjemmestudie af Sefanias Bog.pdf
Hjemmestudie af Sefanias Bog
Nedenstående opgaver kan laves alene eller i en større eller mindre gruppe såsom celle eller klynge.
Indledning
Sefanias profeterede i Juda i periode ca. 635 – 625 f.Kr. Nordriget var på det tidspunkt overtaget af
Assyrien, men Sydriget Juda blev skånet fra Assyriens angreb (Esajas 37,33-38). Gud havde dog ikke glemt
Judas voldsomme synder. Derfor sender han profeter, deriblandt Sefanias.
Bogen er opdelt i tre hovedafsnit:
1) Guds dom over Jerusalem/Israels folk – 1,2-18
2) Guds dom over verden – 2,1-3,8
3) Guds frelse af Israels rest og dets konsekvenser for hele verden – 3,9-20
Generelt om læsning af profetier:
De bibelske tekster og i særdeleshed profetierne fokuserer mere på begivenheder end på kronologi. Dvs. at
nogle sammenhængende tekster kan indeholde begivenheder med meget store tidsinterval. Det kan
sammenlignes med bjergtoppe: vi kan se toppene, men ikke bedømme afstandene mellem dem og heller
ikke nødvendigvis om den ene top er foran den anden – medmindre det fremgår tydeligt. Sådan er det også
med de bibelske profetier: Der kan fremkomme flere begivenheder, men vi kan ikke nødvendigvis se,
hvilken rækkefølge begivenhederne finder sted eller hvor langt der er mellem begivenhederne.
Eksempel 1: Zakarias 9,9-10, hvor der står:
9. Bryd ud i jubel, Zions datter,
råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
retfærdig og sejrrig,
sagtmodig, ridende på et æsel,
på en æselhoppes føl.
10. Jeg tilintetgør vognene i Efraim
og hestene i Jerusalem,
Krigsbuerne skal tilintetgøres.
Han udråber fred til folkene,
han hersker fra hav til hav
og fra floden til jordens ender.
Vers 9 og 10 står i umiddelbar forlængelse af hinanden, men vi ved, at begge vers ikke blev opfyldt
palmesøndag, da Jesus red ind i Jerusalem. Vers 10 venter stadig på sin opfyldelse, for godt nok er Jesus
verdens konge og alt er underlagt Jesus, men vi ser det endnu ikke (Hebr 2,7-8). Der er stadig krig og ufred
og Jesus er ikke denne verdens herre.
Sagtmodig,
ridende på
et æsel
Eksempel 2: Bjergtoppe
Soner
synd
Fjerner krig og
udråber fred
Genopretter
Bibellæser
Her er fire bjergtoppe, som hver repræsenterer begivenheder i Jesu liv (fortid, nutid, fremtid). Man kan ikke
se hvilken bjergtop, der er tættest på og dermed er først i kronologien, men vi ved fra NT, at Jesus kom
ridende på et æsel inden han døde på korset og skabte soning for verdens synder. Men vi ved hverken fra
NT eller GT, hvornår Jesus vil opfylde de andre profetier om ham, for profetierne giver ikke tydelige
tidsangivelser for deres opfyldelse.
Opgaver til Sefanias Bog
Nogle af nedenstående øvelser er mere velegnet grupper fremfor enkelpersoner
Opgave 1 – hvad står der?
Formål: At finde ud af, hvad Sefanias Bog indeholder.
1) Hvem profeterer Sefanias om/til?
2) Hvad profeterer Sefanias om?
Brug bilag 1 undervejs i din læsning. Notér hvem Sefanias skriver til/om i venstre kolonne og hvad det
handler om i midterste kolonne. I højre kolonne skriver du de vers, det drejer sig om.
Her er et eksempel ud fra kap 1:
Hvem?
Hele jorden
Judas og Jerusalems indbyggere
Hele jorden
Hvad?
Udryddelse / Guds dom
Udryddelse af afguder
Straf over ugudelige
Herrens dag
Straf over Jerusalem
Herrens store dag
Ødelæggelse/Guds dom
Guds vrede
Hvor i teksten (skriv vers)?
1,2-3
1,4-13
1,14-18
Opgave 2 – Placering af begivenheder på bjergtoppe
Formål: At få overblik over teksten og en hjælp til at forstå, at vi ikke nødvendigvis kan forstå
tidsperspektivet i profetierne – medmindre teksten eller verdenshistorien kan hjælpe dertil.
1) Print bilag 2, som forestiller en bjergkæde.
2) Brug evt. resultatet af opgave 1 til at placere de begivenheder, Sefanias profeterer om, på hver
bjergtop (der er ikke nødvendigvis en bjergtop til hver begivenhed)
3) Er du i en gruppe sammenlignes svarene
Opgave 3 – Hvem handler det om?
Formål: At få overblik over hvem, der profeteres over, og hvor de befinder sig. Samtidig er det en hjælp til at
læse teksten konkret
1) Print bilag 3, hvor der er tre kort: Israel, det assyriske rige og verden
2) Ved læsningen sætter du et kryds på bilag 2 for hver gang, du støder på en stedangivelse.
3) Er du i en gruppe sammenlignes svarene
Opgave 4 – Hvad fortæller teksten om Gud, Israel og os?
Formål: At applicere teksten. Selvom teksten er skrevet ind i en helt anden sammenhæng og tid, så er
teksten også relevant for os i dag. Og NT formaner os til at være opmærksomme på profetbøgerne (2 Pet
1,19)
I denne opgave stilles spørgsmålene: Hvad fortæller teksten om Gud, Israel1 og os? Herunder er en mulig
fremgangsmåde:
1)
2)
3)
4)
Skriv på små lapper papir dine svar (husk også at notere vers eller afsnit) – ét svar på hvert papir.
Læg svarene i en bunke (bunkerne kan evt. kategoriseres efter emnerne Gud, Israel og os)
Træk et kort med et svar og tal om det i gruppen
Bed over det:
a. Tak for det
b. Bed om at lære mere om det (også hvis du ikke forstå meningen med det)
c. Bed om hjælp til at forstå og huske det.
Morten Vartdal, [email protected], 5191 1967
(kontakt mig endelig for spørgsmål eller kommentarer)
1
Det kan måske undre nogle, at der spørges ind til, hvad teksten siger om Israel. Det skyldes bl.a.:
Sefanias (og bibelen i det hele taget) har Israel som omdrejningspunkt for det Gud vil gøre med hele
verdenen.
Teksten er skrevet ind i en historisk sammenhæng og de profetiske bøger kategoriseres i jødisk sammenhæng
som historiske bøger. Det er vanskeligt at forstå budskabet i profetbøgerne, hvis ikke udsagn om Israels
domme og velsignelser læses konkret ind i den historiske kontekst (før, nu og i fremtiden)
Bilag 1:
Hvem?
Hvad?
Hvor i teksten (skriv vers)?
Bilag 2:
Bilag 3:
Kystlandet:
- Gaza
- Ashkalon
- Ashdod
- Filisterland
Nineve
Ammon
Jerusalem
Moab
Nubien