NÅR LIVET SLUTTER - Landsforeningen Liv & Død

NÅR LIVET
SLUTTER
1. udgave, revideret juli 2014
1
Landsforeningen Liv&Død er en humanitær, almennyttig og medlemsbaseret
organisation, der blev stiftet i 1881 under navnet Dansk
Ligbrændingsforening.
I mange år var det foreningens vigtigste opgave at kæmpe for lovliggørelsen
af ligbrænding. Dette lykkedes i 1892, men først i 1975 blev ligbrænding
ligestillet med kistebegravelse i dansk lovgivning.
I dag er det foreningens formål at virke for en værdig afsked med livet.
Foreningen arbejder bl. a. for:
• at sikre alle mennesker en værdig afslutning på livet
• at hjælpe mennesker med at få deres sidste vilje opfyldt
• at nedbryde tabuet omkring døden
• at informere om forhold i forbindelse med død og begravelse.
Denne vejledning giver dig viden og råd om en lang række forhold, du kan
tage stilling til og hånd om før, ved og efter et dødsfald. Vejledningen giver
ikke svaret på alt men forsøger at dække de mest nødvendige oplysninger,
som man kan have brug for før, ved og efter et dødsfald.
Vi opdaterer løbende vejledningen, når fx lovgivningen eller satserne på
området ændrer sig, og vi tilføjer desuden relevant information.
Landsforeningen Liv&Død
2
FØR DØDSFALDET
I den første del kan du blive klogere på nogle af de områder, hvor du
med fordel kan forberede dig på den dag, hvor du selv eller dine
kære skal sige farvel til livet. Du kan også læse om de muligheder der
er, for at du kan få hjælp til at drage omsorg for en døende person,
samt hvordan du på forhånd kan tage stilling til fx organdonation,
obduktion eller livsforlængende behandling.
VED DØDSFALDET
I anden del kan du finde vejledning til, hvis du som pårørende eller
fagperson står med en person, der er død. Her kan du fx se, hvilke
papirer, der skal udfyldes, hvad bedemanden kan hjælpe med, hvilke
typer begravelser, der kan vælges imellem, hvordan du kan afholde
en mindesammenkomst eller opnå tilskud til
begravelsesomkostningerne.
EFTER DØDSFALDET
.
I tredje og sidste del kan du læse om en lang række såvel praktiske
som mere personlige forhold, du kan tage stilling til og hånd om i
tiden efter, at en person er død. Du kan fx blive klogere på, hvordan
skifteretten håndterer den afdødes bo, hvor du finder en sorggruppe,
opnår psykologhjælp, eller hvordan den døde kan mindes.
3
FØR DØDSFALDET .................................................................................................................................8
MIN SIDSTE VILJE ..................................................................................................................................8
IKKE JURIDISK BINDENDE ...........................................................................................................................9
DIGITAL ARV............................................................................................................................................9
HVEM KAN FÅ ADGANG TIL DIN DIGITALE ARV? .........................................................................................9
HVAD SKER DER MED MIN E-BOKS, NÅR JEG DØR? .....................................................................................9
HVAD SKER DER MED MIN FACEBOOK, NÅR JEG DØR? ............................................................................. 10
OMDANNELSE AF FACEBOOK-PROFIL TIL EN MINDESIDE ....................................................................... 10
FACEBOOK UDLEVERER IKKE KODEORD ................................................................................................... 11
GOOGLE..................................................................................................................................................... 11
HÅNDTERING AF DIN DIGITALE ARV MOD BETALING .............................................................................. 11
FORUDBETALING AF ELLER OPSPARING TIL EGEN BEGRAVELSE ....................................... 11
FORUDBETALT BEGRAVELSE ..................................................................................................................... 12
OPSPARING TIL EGEN BEGRAVELSE .......................................................................................................... 12
TJEK FØR DU FORUDBETALER ELLER SPARER OP ..................................................................................... 12
PASNING AF DØENDE I HJEMMET.................................................................................................. 12
ORLOV SAMT PLEJEVEDERLAG TIL PASNING AF SYGE ELLER DØENDE PÅRØRENDE ............................... 12
BETINGELSER FOR AT FÅ PLEJEVEDERLAG ............................................................................................... 13
TESTAMENTE/ARV.............................................................................................................................. 13
ORGANDONATION............................................................................................................................... 13
TILLADELSE TIL DONATION ..................................................................................................................... 14
HVORNÅR ER MAN HJERNEDØD?.............................................................................................................. 14
ORGANER MÅ IKKE KØBES ELLER SÆLGES I DANMARK ............................................................................ 14
OBDUKTION .......................................................................................................................................... 14
TO SLAGS OBDUKTIONER .......................................................................................................................... 14
HVORNÅR MÅ OBDUKTION FORETAGES? .................................................................................................. 15
TILLADELSE TIL OBDUKTION.................................................................................................................... 15
TESTAMENTERING/DONATION AF LEGEME TIL MEDICINSK FORSKNING ...................... 15
HVEM KAN MODTAGE ERKLÆRINGEN OM DONATION AF LEGEME? ........................................................ 15
4
TIDSFRIST FOR DONATION AF LEGEME .................................................................................................... 16
BEDEMANDEN SØRGER FOR TRANSPORT OG INFORMATION ................................................................... 16
LIVSTESTAMENTE ............................................................................................................................... 16
HVAD ER ET LIVSTESTAMENTE? ............................................................................................................... 16
HVORNÅR TRÆDER LIVSTESTAMENTET I KRAFT? .................................................................................... 16
LIVSTESTAMENTET SKAL REGISTRERES .................................................................................................... 16
FUNEBARIET ......................................................................................................................................... 17
VED DØDSFALDET ............................................................................................................................... 18
DØDSATTEST......................................................................................................................................... 18
DØDSFALD I UDLANDET.................................................................................................................... 18
HVIS MAN REJSER TIL LANDE UDEN FOR SYGESIKRINGSORDNINGEN ..................................................... 18
SOS ............................................................................................................................................................ 18
ANMODNING OM BEGRAVELSE/LIGBRÆNDING........................................................................ 19
HVEM SKAL ANMELDE DØDSFALDET?....................................................................................................... 19
ØNSKER TIL BEGRAVELSEN/BISÆTTELSEN .............................................................................................. 19
GODKENDELSE AF ANMODNINGEN .......................................................................................................... 19
BEDEMAND & BESTILLING AF BEGRAVELSE/BISÆTTELSE....................................................20
ILÆGNING I KISTEN ...................................................................................................................................20
BEDEMANDENS YDELSER .........................................................................................................................20
INTET KRAV OM BEDEMAND .....................................................................................................................20
DØDSANNONCER................................................................................................................................. 21
DØDSANNONCER I AVISER ........................................................................................................................ 21
DØDSANNONCER PÅ NETTET ................................................................................................................... 21
KONTI SPÆRRES (OFTEST) ................................................................................................................ 21
KISTEN .................................................................................................................................................... 21
VALG AF KISTE ........................................................................................................................................... 21
UDSMYKNING AF/PÅ KISTEN.....................................................................................................................22
HVAD MÅ MAN HAVE MED I KISTEN? ........................................................................................................22
5
BORGERLIG BEGRAVELSE/BISÆTTELSE ......................................................................................22
BORGERLIG HØJTIDELIGHED I KAPEL ELLER EGET HJEM........................................................................22
PLANLÆGNING AF DEN BORGERLIGE CEREMONI/HØJTIDELIGHED .......................................................22
BEDEMANDEN SOM KOORDINATOR ..........................................................................................................22
KIRKELIG BEGRAVELSE/BISÆTTELSE...........................................................................................23
PRÆSTEN ER ANSVARLIG FOR BEGRAVELSESHANDLINGEN .....................................................................23
TID OG STED FOR BEGRAVELSEN ..............................................................................................................23
KOMMUNAL BEGRAVELSE/BISÆTTELSE......................................................................................23
AFDØDES ØNSKE OM BEGRAVELSESFORM SKAL RESPEKTERES .................................................................23
EFTERLYSNING AF PÅRØRENDE ...............................................................................................................24
BLIVER DER AFHOLDT EN HØJTIDELIGHED? ...........................................................................................24
MINDESAMMENKOMST......................................................................................................................24
GRAVPLADSER/ASKESPREDNING ...................................................................................................24
FREDNINGSTID (GRAVFRED).....................................................................................................................25
SÅDAN KAN ASKEN ANBRINGES .................................................................................................................25
DELING AF ASKEN .....................................................................................................................................26
URNENEDSÆTTELSE PÅ PRIVAT GRUND ...................................................................................................26
INGEN ASKE I HJEMMET ............................................................................................................................26
SÅDAN KAN KISTEN ANBRINGES ................................................................................................................26
BEGRAVELSESHJÆLP ..........................................................................................................................26
FORMUEGRÆNSER OG SATSER PR. 1. JANUAR 2014 ....................................................................................27
FORMUEBEREGNING.................................................................................................................................27
UDBETALING AF BEGRAVELSESHJÆLPEN .................................................................................................27
UDBETALING FØR BOET ER AFSLUTTET ...................................................................................................28
ØVRIGE TILSKUD TIL BEGRAVELSEN/BISÆTTELSEN ..............................................................28
SYGESIKRINGEN DANMARK.......................................................................................................................28
FAGFORENINGER ......................................................................................................................................28
FORUDBETALT BEGRAVELSE ELLER OPSPARING ......................................................................................28
EFTER DØDSFALDET ..........................................................................................................................29
SKIFTERETTEN.....................................................................................................................................29
SKIFTEFULDMAGT .....................................................................................................................................29
MÅ JEG RÅDE OVER AFDØDES EJENDELE? ................................................................................................29
6
HVILKE OPLYSNINGER SKAL SKIFTERETTEN BRUGE? ..............................................................................29
ER DER OPRETTET TESTAMENTE?............................................................................................................30
MØDET I SKIFTERETTEN – HVILKEN SKIFTEFORM? .................................................................................30
SKIFTERETSATTEST ...................................................................................................................................30
SKIFT AF DØDSBOET ..................................................................................................................................30
RETSAFGIFT OG BOAFGIFT ........................................................................................................................ 31
SORGGRUPPER ...................................................................................................................................... 31
PSYKOLOGHJÆLP ................................................................................................................................. 31
AT MINDES DEN DØDE ...................................................................................................................... 31
GRAVSTEDET ............................................................................................................................................. 31
MINDESTED I HJEMMET ........................................................................................................................... 31
MINDESTEDER VED HAVET ELLER FX I HAVEN ........................................................................................32
MINDEBOG MED BILLEDER OG HISTORIER OM AFDØDE ..........................................................................32
MINDER PÅ NETTET..................................................................................................................................32
MINDEPLADSER ........................................................................................................................................32
RITUALER ..................................................................................................................................................32
ALLEHELGENSDAG ....................................................................................................................................32
HVIS DU VIL VIDE MERE ....................................................................................................................32
7
Min Sidste Vilje
- en hjælp til dine nærmeste
De efterladte skal træffe mange beslutninger i forbindelse
med et dødsfald. For at gøre den sidste afsked til et varmt
og personligt minde om afdøde, er det vigtigt, at det er de
bedste beslutninger, der bliver truffet.
Formularen Min Sidste Vilje er en hjælp til at beskrive de
ønsker, du måtte have til din begravelse/bisættelse. Det er
vores erfaring, at jo mere man selv har bestemt og valgt på
forhånd, jo mere hjælper man sine pårørende i den svære
situation, de vil befinde sig i efter et dødsfald, når der skal
planlægges en begravelse eller bisættelse.
I Min Sidste Vilje kan du bl.a. tage stilling til følgende
spørgsmål:
• Begraves eller brændes?
• Hvilken kiste?
• Hvilken urne?
• Hvilket tøj skal du have på?
• Hvordan skal kisten pyntes?
• Skal højtideligheden foregå i stilhed?
• Hvor skal højtideligheden afholdes?
• Skal der være en præst tilstede?
• Hvilke salmer eller sange skal synges?
• Skal der indrykkes en dødsannonce?
• Hvilken kirkegård og hvilken gravstedsform?
• Skal asken strøs over havet?
• Skal der afholdes efterfølgende mindesammenkomst?
Før
dødsfaldet
I denne del kan du blive klogere
på nogle af de områder, hvor du
med fordel kan forberede dig på
den dag, hvor du selv eller dine
kære skal sige farvel til livet.
Du kan også læse om de
muligheder der er, for at du kan
få hjælp til at drage omsorg for en
døende person, samt hvordan du
på forhånd kan tage stilling til fx
organdonation, obduktion eller
livsforlængende behandling.
Når livet slutter
Formularen er gratis, og den kan bestilles ved at ringe på telefon 33 36 49 70 eller
via Landsforeningen Liv&Døds hjemmeside livogdoed.dk, hvorfra den også kan downloades som
PDF-fil.
De fleste pårørende ønsker at respektere og afholde en ceremoni/højtidelighed, som afdøde selv har
ønsket det. Du bør derfor fortælle dine nærmeste, at du har udfyldt Min Sidste Vilje, hvilke ønsker du
har, samt hvor du opbevarer formularen, ligesom du med fordel kan give en kopi til én, der står dig
nær.
Det anbefales at opbevare Min Sidste Vilje privat. Det kan fx være en god ide at gemme en genpart af
Min Sidste Vilje sammen med dine personlige papirer som dåbsattest, evt. vielsesattest m.v. Disse
8
papirer skal benyttes, når dine pårørende til sin tid skal til at arrangere din begravelse/bisættelse. Lægger
du derfor Min Sidste Vilje sammen med dine personlige papirer, er du sikker på, at dokumentet bliver
fundet, når du skal herfra.
Ikke juridisk bindende
Min Sidste Vilje er ikke juridisk bindende på samme måde som et testamente. Dine nærmeste
pårørende kan kun opfylde dine ønsker, hvis de 1) ikke overstiger de økonomiske midler, der er til
rådighed og 2) de er mulige at udføre ud fra gældende regler og love samt på en etisk korrekt måde.
Digital arv
Når du dør, vil du ofte efterlade dig diverse elektroniske data i form af billeder, e-mail, elektroniske
dokumenter (fx i e-Boks), hjemmesider, profiler på sociale medier (Facebook, LinkedIn, Twitter,
Instagram, online dating m.v.), personlig computer (PC) osv. Disse elektroniske efterladenskaber
betegner man digital arv.
En del af denne arv kan bestå af personlige dokumenter, som tidligere generationer i højere grad havde
liggende som fysiske ting, man kunne ‘tage at føle på’, fx fotoalbum i reolen eller en papkasse på loftet
med gamle breve. Efterhånden som en større og større del af denne arv bliver elektronisk, er der behov
for at overveje, hvad der skal ske med den, når livet slutter, og du skal herfra.
Hvem kan få adgang til din digitale arv?
Dine pårørende kan rent juridisk ikke gøre krav på at få adgang til din digitale arv.
Hvis du ønsker, at dine pårørende skal kunne få adgang til denne del af din arv, er det derfor vigtigt, at
du sørger for at nedskrive diverse brugernavne og adgangskoder – fx i Min Sidste Vilje – og gemmer
dem sammen med dine personlige papirer. Du kan også vælge at deponere oplysningerne hos en af dine
pårørende eller hos en advokat.
Det kan dog tænkes, at du har elektroniske dokumenter – i form af fx personlige breve eller billeder –
liggende, som, du vurderer, er af privat karakter, og som du derfor helst vil have slettet helt. I sådanne
tilfælde må du – hvis muligt – ligesom med dine fysiske ejendele foretage en løbende sortering og
oprydning.
Hvad sker der med min e-Boks, når jeg dør?
Din e-Boks vil fortsætte med at eksistere i 15 måneder efter din død, med mindre dine pårørende i
mellemtiden anmoder om at få den lukket og slettet.
Du kan dog allerede, mens du endnu lever, på forhånd logge ind på din e-Boks og her vælge at dele
relevante mapper og dokumenter med udvalgte pårørende – lidt ligesom hvis du får en ven til at hjælpe
med at tømme din fysiske postkasse. Har du ikke på forhånd givet dine pårørende adgang, kan de i
forbindelse med din død stadig få adgang eller bede om at få e-Boksen lukket ned. Dette foregår via en
anmodning til e-Boks.
Skal e-Boksen lukkes, kan de pårørende nøjes med at vedlægge en dødsattest. Skal der etableres adgang
til den afdødes e-Boks, skal der vedlægges en skifteretsattest. Er der anført mere end en arving på
skifteretsattesten, eller hvis adgangen skal etableres fra en anden end efterladtes e-Boks, skal der
vedlægges en skiftefuldmagt. Blanketten til anmodning om adgang eller nedlukning kan findes på eBoks’ hjemmeside.
9
Du skal være opmærksom på, at der kan gå vigtig post ind i din e-Boks efter din død ikke mindst i
forbindelse med, at det offentlige fra 1. november 2014 vil udsende stort set al post elektronisk.
Hvad sker der med min Facebook, når jeg dør?
Facebook er indtil videre en gratis service, og der vil således ikke kunne opstå problemer i forbindelse
med eventuel manglende betaling eller lignende, efter du er død.
Men Facebook er bygget sådan op, at servicen fx automatisk foreslår personer, der er på Facebook, at
tilføje andre Facebook-profiler til deres online vennekreds – og dermed også personer der er døde i det
virkelige liv. Her er der nogle, der vil finde det forkert eller anstødeligt at blive mindet om en afdød på
denne måde.
Nogle pårørende kan derfor have et ønske om at få slettet deres afdøde familiemedlemmers Facebookprofil. Dette kan gøres ved at udfylde en formular på Facebook. Ved udfyldelsen af formularen skal du
skrive den afdødes fulde navn samt den e-mail adresse, der er tilknyttet profilen. Du får desuden brug
for at kunne dokumentere dit forhold til den døde, for eksempel at du er ægtefælle, samlever, forælder,
søskende eller barn af den afdøde. Men du kan også sende en anmodning, hvis du er ven, kollega eller
klassekammerat. Blot skal du vedlægge en kopi af et af følgende dokumenter:
•
Afdødes fødselsattest
•
Gyldig fuldmagt, som viser, at du er den retmæssige repræsentant for afdøde eller dennes
dødsbo.
Du skal derudover kunne bevise, at personen, som du ønsker at få slettet på Facebook, rent faktisk er
død. Det kan du gøre ved at vedlægge en kopi af den afdødes dødsattest.
Hvis Facebook godkender din anmodning, vil hele den afdødes Facebook-profil samt al tilknyttet
indhold blive fjernet fuldstændigt fra nettet.
Omdannelse af Facebook-profil til en mindeside
I forbindelse med en persons dødsfald sker der ofte, at især den afdødes venner benytter
vedkommendes Facebook-side til at udtrykke deres sorg i form af fx kondolerende ord eller
genopfriskning af gode minder om den døde.
En Facebook-profil kan således tjene som et online forum, hvor der kan blive sat ord og billeder på
mange af de svære følelser, der kan være forbundet med at miste én, man har kær. Derfor ønsker nogle
pårørende at bevare deres kæres Facebook-profil for eftertiden – men uden at denne er aktiv og kan
indgå i Facebooks automatiske udsendelse af diverse opfordringer og invitationer.
Løsningen på denne udfordring er at omdanne den afdødes Facebook-profil til en såkaldt mindeside.
Dette kan ligeledes gøres via ovennævnte formular på Facebooks hjemmeside.
En Facebook-mindeside har den fordel, at den ikke kan findes ved at søge på den afdødes navn, og der
kan heller ikke tilføjes nye venner til siden. Det er således kun de venner, der allerede er forbundet med
den afdøde via siden, der fortsat vil kunne få adgang til den.
Ligesom ved sletning af en Facebook-profil (se ovenfor) får du brug for at kunne bevise dit
tilknytningsforhold til den afdøde. Det vil også her sige, du enten skal vedlægge en kopi af
vedkommendes dødsattest, fødselsattest eller en fuldmagt, der beviser, at du repræsenterer den afdøde
eller dennes dødsbo.
10
Facebook udleverer ikke kodeord
Det er ikke muligt at få Facebook til at udlevere en afdøds kodeord. De to ovenstående muligheder er
derfor de eneste, der i øjeblikket (2014) findes for som pårørende at få indflydelse på, hvad der skal ske
med en afdøds Facebook-profil – med mindre du har adgang til den afdødes computer med videre.
Du kan derfor hjælpe dine pårørende ved at udfylde formularen Min Sidste Vilje, hvor du blandt andet
har mulighed for at skrive, hvor du gemmer personlige brugernavne og kodeord til sociale medier og email – samt hvad du ønsker, der skal ske med de forskellige konti, når du ikke er her mere.
Google
Når du er online, er det svært at komme udenom Google. Mange har fx deres e-mail hos Google
(Gmail), og det er også Google, der ejer YouTube, hvor du kan have digital arv liggende i form af fx
forskellige personlige film. Google tilbyder desuden, at du kan lægge alle former for elektroniske filer i
deres digitale online sky, kaldet Google Drev. På denne gratis service er der plads til at lægge et sted
mellem 3.000 og 4.000 digitale billeder.
Du bruger det samme brugernavn og kodeord til at logge ind på tværs af Googles platforme og
services, og har du ikke på forhånd videregivet login-oplysningerne i den ene eller anden form til dine
pårørende, kan de ikke få adgang til indholdet, der ligger de forskellige steder.
Lige meget om du ønsker at dele dit indhold med dine efterladte eller ej, kan du benytte Googles eget
værktøj til håndtering af digital arv, kaldet Inactive Account Manager. Her kan du bede Google tage
forskellige skridt, hvis ikke du har været aktiv, det vil sige ikke har logget ind, i henholdsvis tre, seks, ni
eller 12 måneder. Du kan fx bede Google slette alle dine data efter en bestemt periode eller indstille
værktøjet, så op til 10 af dine efterladte tildeles adgang til indholdet på én eller flere af Googles
forskellige platforme.
Håndtering af din digitale arv mod betaling
Foruden ovennævnte gratis muligheder for at planlægge, hvad der skal ske med dit online liv efter din
død, findes der en række værktøjer eller services på nettet, hvor du mod betaling kan sikre dig, at din
digitale arv bliver håndteret, som du ønsker det, efter din død. Som en del af disse services finder du
blandt andet en funktion, hvormed du kan sikre dig, at dine konti på forskellige websites, som fx
webmails eller sociale medier, bliver lukket sikkert ned og slettet, når du dør.
Du kan enten bede serviceudbyderen stå for dette, eller du kan indsætte en eller flere e-mail-adresser til
familiemedlemmer, venner, en advokat eller andre, der så kan tage de nødvendige skridt på dine vegne.
Forudbetaling af eller opsparing til egen begravelse
Hvis du står for at skulle arrangere en begravelse, er der mange ting, du skal tage stilling til. Det kan
være et stort pres midt i sorgen at skulle vælge fx kiste, ligtøj, urne m.m.
Hvis du forudbetaler din egen begravelse i en begravelseskasse, sikrer du dig, at meget er aftalt på
forhånd, samt at der på forhånd er betalt for bedemandens ydelser og service. Det er også muligt at
spare op til sin begravelse.
11
Forudbetalt begravelse
En forudbetalt begravelse er en aftale, hvor du selv tager stilling til mange af de praktiske ting ved din
begravelse/bisættelse, og hvor du forudbetaler en del af omkostningerne.
Som regel skal du have opnået en bestemt alder, fx 50 år, for at kunne indgå en aftale om forudbetalt
begravelse. Du vil typisk kunne vælge mellem flere forskellige pakker, der hver især indeholder en
række ydelser, der er tilpasset dig og dine ønsker. Prisen for den enkelte aftale dækker til enhver tid de
forskellige ydelser inden for hver aftale, uanset dødstidspunkt, også selvom priser i mellemtiden er
steget. Du kan ofte som tillæg afsætte et ekstra beløb (tillægsydelser) til andre ønsker end dem, aftalen
omfatter.
Opsparing til egen begravelse
En opsparing til egen begravelse er en fordelagtig måde at spare op til sin egen begravelse/bisættelse.
Også her kan der være krav om at have opnået en bestemt alder for at starte en opsparing. Der kan
desuden være regler omkring, hvor meget du kan indbetale til opsparingen.
Tegning af en forudbetalt begravelse eller en opsparingsordning har ingen indflydelse på beregning af
eventuelle personlige tillæg fra kommunen som fx hjemmehjælp, boligsikring og andre tilskud. I
forbindelse med boopgørelsen vil en forudbetalt begravelse eller en opsparingsordning indgå på samme
måde som andre begravelsestilskud og aktiver. Der er desuden ikke skattemæssigt fradrag for en
opsparingsordning eller tegning af en forudbetalt begravelse.
Tjek før du forudbetaler eller sparer op
Før du forudbetaler eller sparer op til egen begravelse, er det en god idé at sikre sig, at
begravelseskassen, hvor du indbetaler dine penge, er en forening – samt at du tjekker denne forenings
vedtægter samt regnskaber. Fordelen ved at spare op i en forening er blandt andet, at den er ejet af de
indskydende medlemmer, og at egenkapitalen således sikrer medlemmernes indskud til den dag, hvor
der er brug for pengene.
Pasning af døende i hjemmet
Orlov samt plejevederlag til pasning af syge eller døende pårørende
Hvis en af dine nære slægtninge eller venner ønsker at dø i eget hjem, kan du som pårørende søge om
et vederlag til at passe og pleje vedkommende.
Når du modtager plejevederlag, har du ret til at få orlov fra dit arbejde. Er du tilknyttet
arbejdsmarkedet, kan du på denne måde blive ansat af kommunen i op til seks måneder til at passe en
nærtstående, som har enten et betydeligt handicap eller en alvorlig sygdom.
Retten til at holde orlov for at passe en døende gælder såvel offentligt som privat ansatte. Yder din
arbejdsgiver løn til dig under en eventuel orlov, får arbejdsgiveren en refusion, der svarer til
plejevederlaget. Det er vigtigt, at du varsler din arbejdsgiver om, at du ønsker at holde plejeorlov senest
samtidig med, at du ansøger kommunen om plejevederlaget.
12
Betingelser for at få plejevederlag
For at få bevilget plejevederlag skal følgende betingelser være opfyldt:
• En læge skal have vurderet, at der kun kan tilbydes lindrende behandling, og at levetiden vil
være kort.
• Den døende skal have et plejebehov.
• Du og den nærtstående, du ønsker at pleje, skal være enige om pleje- og pasningsopgaven.
• Plejen skal kunne varetages i enten dit eget eller i den døendes hjem.
For at få et plejevederlag skal du kontakte den kommune, hvor den døende vil opholde sig den sidste
tid. Herefter vil en administrativ medarbejder eller en visitator foretage et visitationsbesøg for at se, om
vederlaget kan bevilges. Visitatoren vil i den forbindelse informere og vejlede dig og din nærtstående
om de forskellige muligheder for hjælp og støtte. Du får efterfølgende en skriftlig afgørelse, om
plejevederlaget kan bevilges.
Plejevederlaget er skattepligtigt og svarer til halvanden gange det sygedagpengebeløb, som du vil have
ret til ved sygdom. Beløbet kan ikke overstige din hidtidige indtægt. Personer, der ikke har ret til
sygedagpenge ved sygdom, får udbetalt et basisbeløb på 14.467 kr. om måneden ved fuld tid (2014).
Selvom du mister en arbejdsindtægt, står uden for arbejdsmarkedet eller fx er pensionist, studerende
eller lignende, kan plejevederlaget stadig udbetales. Dog skal du være opmærksom på, at ydelser såsom
folkepension eller andre sociale ydelser som fx boligydelse ikke udbetales i den periode, du får et
plejevederlag for at passe din pårørende i dennes hjem.
Testamente/arv
Ved at skrive et testamente kan du undgå eventuelle stridigheder mellem de, der skal arve dine ejendele
eller formue efter din død. Arveloven er kompliceret, og fordelingen af arven afhænger blandt andet af,
om man er gift, har børn i nuværende eller tidligere ægteskaber, om børnene er adopterede, eller om der
er sær- eller fælleseje i ægteskabet.
Advokaten kender arvereglerne til bunds, og i testamentet kan du derfor nedskrive udførligt, præcis
hvilken del af arven, bortset fra den såkaldte tvangsarv, der skal tilfalde dine forskellige arvinger, samt
om dele af arven fx skal gå til diverse velgørende organisationer eller lignende. Se mere på borger.dk
Organdonation
Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer i tilfælde af
hjernedød. Har du ikke selv taget stilling eller undladt at meddele din beslutning skriftligt eller
mundtligt, skal dine pårørende i givet fald sige ja eller nej.
Du kan tilkendegive din holdning til organdonation ved at anmelde det til Donorregistret, ved at
udfylde et donorkort, som du opbevarer på dig, eller ved at fortælle det til de nærmeste pårørende. Det
anbefales under alle omstændigheder, at du fortæller dine nærmeste om din holdning til organdonation.
13
Tilladelse til donation
Du kan tilkendegive din holdning til donation på fire forskellige niveauer. Du kan:
•
give fuld tilladelse. Det betyder, at alle dine organer må bruges til transplantation. Fuld tilladelse
betyder, at du tillader brug af hjerte, nyrer, lunger, hornhinder, lever, tyndtarm, bugspytkirtel og
hud. Desuden er menisker, ledbånd, brusk og sener omfattet af en fuld tilladelse.
•
give begrænset tilladelse. Det betyder, at du kun tillader brug af de organer, som du har krydset
af på donorkortet.
•
svare ”Ved ikke”. Det betyder, at du ikke har taget stilling til, om dine organer må bruges til
transplantation, og at du ønsker, at dine pårørende tager stilling for dig.
•
nedlægge forbud. Herved tilkendegiver du, at ingen af dine organer må bruges til
transplantation.
Herudover kan du afkrydse, om tilladelsen forudsætter dine pårørendes accept.
Hvornår er man hjernedød?
Kun i cirka 150 tilfælde om året er det hjernen, der dør først. Og deraf er det kun omkring halvdelen af
personerne, der egner sig til donation, eller som har givet tilladelse hertil. En person kan kun erklæres
hjernedød, når to speciallæger har gennemført en særlig hjernedødsundersøgelse. Den består af flere
omstændelige undersøgelser, der gentages efter mindst en time, og først derefter kan lægerne erklære en
person hjernedød. En respirator holder organerne friske og sikrer, at organerne kan bruges. Ved et
forbud mod organdonation vil respiratoren blive slukket, når vedkommende er blevet erklæret
hjernedød.
Organer må ikke købes eller sælges i Danmark
Man må ifølge loven ikke købe eller sælge organer i Danmark. Det er også forbudt at benytte købte
organer, så en patient med behov for transplantation kan derfor hverken købe eller få transplanteret et
købt organ i Danmark. Af samme grund kommer alle organer, der bruges til transplantation i Danmark,
fra mennesker, som personligt eller gennem pårørende har sagt ja til at være organdonorer.
Obduktion
En obduktion er en undersøgelse af en afdød persons indre organer. Fra du er 18 år, kan du tage stilling
til, om du vil obduceres efter din død. Har du ikke selv taget stilling, vil dine eventuelle pårørende blive
bedt om at tage stilling.
To slags obduktioner
Loven skelner mellem:
1. Retslægelige obduktioner, der skal foretages
• når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold eller
• når dødsmåde eller dødsårsag ikke har kunnet fastslås ved ligsynet.
14
Ingen kan modsætte sig en retslægelig obduktion. Den skal sikre korrekte afgørelser i straffesager,
arvesager, forsikringssager og andre civile sager. Lægevidenskabelige obduktioner kan man derimod
modsætte sig.
2. Lægevidenskabelige obduktioner, der foretages af forsknings- og uddannelsesmæssige grunde.
Lægevidenskabelige obduktioner giver mulighed for at forske i sygdomme/sygdomsbehandling og i
bestemmelse af dødsårsager, og de bruges desuden i forbindelse med undervisning. Samtidig er det en
kvalitetskontrol af de ligsyn inkl. bestemmelse af dødsårsager, der foretages.
Hvornår må obduktion foretages?
•
•
•
•
Når afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt har givet sit samtykke.
Når de nærmeste pårørende giver tilladelse.
Når de nærmeste pårørende ikke modsætter sig obduktion inden seks timer efter lægernes
henvendelse.
Når de nærmeste pårørendes opholdssted ikke kendes.
I alle andre tilfælde må der ikke obduceres.
Tilkendegivelse om obduktion
Du kan tilkendegive din holdning til obduktion på tre forskellige niveauer. Du kan:
•
•
•
give tilladelse til obduktion med et lægevidenskabeligt formål
give tilladelse til obduktion med et lægevidenskabeligt formål samt tilladelse til
patientbehandling (at der eksempelvis udtages mindre stykker hud eller væv)
nedlægge forbud mod obduktion.
Du kan tilkendegive din holdning til obduktion ved at udfylde og printe et obduktionskort, som du
opbevarer i din pung eller sammen med dine personlige papirer. Det anbefales, at du fortæller dine
nærmeste om din holdning til obduktion fx i formularen Min Sidste Vilje.
Testamentering/donation af legeme til medicinsk forskning
Efter gældende lovgivning kan personer over 18 år donere/testamentere deres afdøde legeme til
donationsordningen til brug for lægevidenskaben. Såfremt du ønsker dette, skal du udfylde en særskilt
testamentarisk erklæring om donation. Erklæringen skal underskrives af dig selv som donor samt to
vitterlighedsvidner eller egen læge og skal herefter returneres til donationsordningen.
Hvem kan modtage erklæringen om donation af legeme?
Der findes i Danmark tre institutter, der modtager og registrerer de indsendte erklæringer:
•
•
•
Aarhus Universitet, Anatomisk Institut
Syddansk Universitet, Anatomi og Neurobiologi
Københavns Universitet, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin.
15
Ønsker du at donere dit legeme til donationsordningen eller blot få mere viden om, hvad dette
indebærer, kan du henvende dig til det institut, der ligger i din landsdel.
Tidsfrist for donation af legeme
Hvis du har testamenteret dit legeme til donationsordningen, anbefales det, at du fortæller det til dine
nærmeste pårørende, da institutterne ønsker at modtage dit legeme senest fire døgn efter dødsfaldet.
Selv om tidsfristen for overførsel til instituttet er kort, forhindrer det ikke, at der kan afholdes en
ceremoni/højtidelighed, hvor der tages afsked med afdøde inden overførslen til instituttet. Instituttet
kan beholde legemet i op til to år efter dødsfaldet.
Bedemanden sørger for transport og information
Bedemanden sørger for transport af afdøde til og fra det institut, som afdøde har doneret sit legeme til.
Desuden informerer bedemanden de pårørende om, hvornår urnenedsættelsen eller jordbegravelsen
kan finde sted, hvilket afhænger af, hvornår det pågældende institut har afsluttet dets brug af legemet.
Livstestamente
Hvad er et livstestamente?
I et livstestamente kan du tilkendegive:
•
om du ønsker livsforlængende behandling i tilfælde af, at du er erklæret uafvendeligt døende.
Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse,
bedring eller lindring. Ved uafvendeligt døende forstås, at døden med stor sandsynlighed og
trods behandling forventes at indtræde inden for dage til uger
•
at du ikke ønsker at blive behandlet for at forlænge livet, hvis du ligger hjælpeløs hen, og håb
om bedring er udelukket. Et livstestamente er IKKE aktiv dødshjælp. Du skriver ikke under på,
at du ønsker døden fremskyndet ved at skrive et livstestamente. Du fremsætter et ønske om
ikke at blive holdt i live i en situation, hvor du selv er ude af stand til at ytre dig, og hvor alt håb
om en bedring af situationen er opgivet.
Hvornår træder livstestamentet i kraft?
Dit livstestamente får først virkning, når sundhedspersonalet og pårørende ikke længere kan komme i
kontakt med dig og aldrig vil kunne komme det igen. Er du ved bevidsthed, tager man stilling til
behandlingen i den aktuelle situation, og så længe du selv kan fremsætte dine ønsker, vil de blive
respekteret.
Livstestamentet skal registreres
Formularen kan udfyldes elektronisk på hjemmesiden sundhed.dk. Den kan udfyldes både med NemID
og Digital Signatur. Alternativt kan den udfyldes manuelt og sendes til livstestamenteregistret på
Rigshospitalet. Det koster et registreringsgebyr at udfylde et livstestamente. Det anbefales at fortælle de
nærmeste om beslutningen samt din praktiserende læge.
16
Funebariet
Funebariet er Landsforeningen Liv&Døds videncenter om død og begravelse i Danmark. Det er en
permanent udstilling, der giver et historisk tilbageblik, men også oplysninger om nutidens love og
regler, om hvad der sker, når man dør, og hvad man kan tage stilling til, før det sker.
Ved at besøge Funebariet kan du få vendt mange af de store spørgsmål om døden. Vi gennemgår helt
konkret, hvad der sker, når man dør:
• Hvad tager bedemanden sig af?
• Bisættelse eller begravelse – hvad er forskellen?
• En kirkelig begravelse eller en borgerlig begravelse?
• Hvordan kan man holde begravelsen/bisættelsen? Hvad er tilladt?
• Hvordan donerer man sine organer?
• Hvad kan man lægge med i kisten?
Udstillingen besvarer alle disse og mange andre spørgsmål, der omhandler død og begravelse.
Herudover kan man se forskellige kister og urner.
Funebariet er åbent for såvel børn som voksne. Ved rundvisninger skal man være mindst 10 personer.
Ved et lavere antal er du – i Funebariets åbningstid og hvis der ikke er andre på rundvisning –
velkommen til selv at gå rundt i videncentret. Se mere på Liv&Døds hjemmeside,
livogdoed.dk/funebariet
17
Dødsattest
Ved et dødsfald skal lægen udfylde en dødsattest på afdøde.
Dødsattesten er et dokument, der er retsligt bevis på, at en
person er død. Afdøde må ikke lægges i kiste, begraves,
brændes eller føres ud af landet, før attesten er udstedt.
Når en person er afgået ved døden, skal liget synes af enten
afdødes egen læge, en hospitalslæge eller ved et såkaldt
retslægeligt ligsyn. Det er den læge, som har foretaget
ligsynet, der udsteder dødsattesten, og det foregår som
udgangspunkt elektronisk.
Dødsfald i udlandet
Danskere, der dør under ferieophold af højst en måneds
varighed i et EU-land af en pludselig opstået sygdom eller
en ulykke, er normalt sikret gratis hjemtransport gennem
sygesikringsordningen.
Ved
dødsfaldet
Hvis du som pårørende eller
fagperson står med en person, der
er død, kan du i denne del se fx,
hvilke papirer, der skal udfyldes,
hvad bedemanden kan hjælpe
med, hvilke typer begravelser, der
kan vælges imellem, hvordan du
kan afholde en mindesammenkomst eller opnå tilskud til
begravelses-omkostningerne.
Hvis man rejser til lande uden for
sygesikringsordningen
Ved rejse til lande, der ikke er omfattet af
sygesikringsordningen, kan der tegnes en speciel
rejseforsikring til dækning af hjemtransporten i tilfælde af
dødsfald. Ellers kan de efterladte få store økonomiske
udgifter. Skal afdøde hjem med fly, vil liget blive balsameret, før det anbringes i kiste. Der gælder de
samme regler for transport, hvis en udlænding dør i Danmark.
Når livet slutter
Det er de lokale myndigheder, der udfylder dødsattesten. Den danske ambassade eller konsulatet på
stedet kan herefter være behjælpelige med det videre forløb. Man kan finde en oversigt over de danske
repræsentationer i udlandet på Udenrigsministeriets hjemmeside.
SOS
Det er SOS International, der normalt håndterer den gratis hjemtransport af afdøde via den danske
sygesikringsordning. SOS International har kontorer over hele verden og kan yde assistance i 96 % af
verdens lande. Den offentlige rejsesygesikring på det gule sundhedskort ophæves fra den 1. august 2014
og erstattes af det blå EU-sygesikringskort. Se mere på www.huskdetblaa.dk
18
Anmodning om begravelse/ligbrænding
Ethvert dødsfald skal anmeldes til begravelsesmyndigheden senest to hverdage efter dødsfaldet.
Begravelsesmyndigheden er sognepræsten/kirkekontoret i afdødes bopælssogn uanset trosretning. I
tilfælde af at afdøde ikke har bopæl i Danmark, skal dødsfaldet anmeldes i det sogn, hvor dødsfaldet har
fundet sted.
Begravelsesmyndigheden sørger for at give skifteretten, kommunen, kirkegården og evt. krematorium
besked om dødsfaldet.
Hvem skal anmelde dødsfaldet?
Anmelderen vil oftest være afdødes nærmeste pårørende. Findes der ingen familiemedlemmer, kan det
være en ven eller en nabo, som anmelder dødsfaldet. Findes der ingen personlige anmeldere, er det
kommunen, der har pligt til at anmelde dødsfaldet, og det gør sig også gældende, hvis afdøde ikke er
dansk statsborger.
Anmeldelsen kan indsendes elektronisk via borger.dk (NemID eller Digital Signatur). I enkelte tilfælde
skal anmodningen printes, udfyldes og sendes i stedet. Her benyttes blanketten kaldet 'Anmodning om
begravelse og ligbrænding - til print'. Dette gælder, hvis:
•
•
•
•
afdøde ikke har et CPR-nummer
liget eller asken skal føres til udlandet
asken skal anbringes på anden sømmelig måde
du ikke har et NemID.
Bedemanden vil i mange tilfælde være den person, der via en fuldmagt fra anmelder udfylder
anmodningen om begravelse/ligbrænding for familien og sørger for, at den sendes til
begravelsesmyndigheden.
Ønsker til begravelsen/bisættelsen
Via anmodningen skal de efterladte oplyse, om afdøde skal begraves eller brændes, og om en præst skal
medvirke ved begravelsen/bisættelsen. Man oplyser også hvor og hvornår, begravelseshandlingen skal
finde sted.
Godkendelse af anmodningen
Begravelsesmyndigheden skal godkende anmodningen. Er de pårørende indbyrdes uenige om egne eller
afdødes ønsker til begravelse/ligbrænding eller begravelseshandlingen, fungerer
begravelsesmyndigheden (sognepræsten) som mægler. Ved fortsat uenighed træffes afgørelsen af
skifteretten, der fungerer som domstol.
19
Bedemand & bestilling af begravelse/bisættelse
Det kan være vanskeligt at overskue det hele for de efterladte midt i sorgen over at have mistet en, de
holdt af. Bedemanden er således først og fremmest de pårørendes praktiske hjælp og støtte, som så vidt
muligt sørger for, at dine og de pårørendes ønsker om begravelsen opfyldes. Bedemanden ved, hvad
der kan lade sig gøre i henhold til loven og kan svare på de pårørendes forespørgsler. Man skal som
pårørende ikke være tilbageholdende med ønsker. Mere kan lade sig gøre, end de fleste tror.
Ilægning i kisten
Det er bedemanden, der lægger afdøde i kisten og sørger for, at afdøde ser pæn ud. De efterladte har
forinden besluttet, om afdøde skal have eget tøj på eller skal iføres ligklæder. Det er mest almindeligt, at
afdøde benytter eget tøj. De pårørende må meget gerne være med til at lægge afdøde i kiste.
De pårørende kan efter aftale med bedemanden se afdøde lige så ofte, de ønsker, før begravelsen.
Afdøde kan, indtil begravelsen finder sted og alt afhængig af situationen, enten stå i et kapel, på et
krematorium eller forblive i eget hjem.
Bedemandens ydelser
Bedemanden hjælper med at:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
udarbejde et prisoverslag over udgifterne ved begravelsen
anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som herefter underretter skifteretten,
folkeregistret/kommunen, kirkegården og evt. krematorium
klæde afdøde på, eventuelt i samarbejde med nærmeste pårørende
lægge afdøde i kiste/afhente afdøde
træffe aftaler med blomsterhandler, bogtrykker, dagblade, stenhugger, organist, kor, eventuel
solist m.m.
henvise til præst for aftale om højtideligheden
afgive bestilling til kirkegård og krematorium
køre kiste med afdøde til højtideligheden, kirkegård eller krematorium
assistere ved begravelseshøjtideligheden og samle kranse- og blomsterkort til de pårørende
planlægge og assistere ved en borgerlig bisættelse/begravelse, inklusive at holde tale
aftale urnens anbringelse med de pårørende og kirkegården
transportere urnen
i visse tilfælde foretage udlæg for rekvirerede ydelser fra leverandører og offentlige institutioner
sørge for at diverse former for berettiget begravelseshjælp bliver udbetalt til boet
sikre at de pårørende (bestiller af begravelse/bisættelse) modtager en korrekt faktura for
bedemandens egne ydelser, samt sikre, at faktura fra fx stenhugger, krematorium, kirkegård med
mere i visse tilfælde sendes direkte til de pårørende.
Intet krav om bedemand
Der stilles intet krav om, at de pårørende skal benytte en bedemand. I de senere år er det blevet muligt,
at de pårørende via internettet selv kan udføre en del af det arbejde, som bedemanden traditionelt har
stået for. Der er således en række begravelsesforretninger, der tilbyder lavere priser, hvis man bestiller
20
via nettet, og hvor de pårørende selv kan tage sig af en lang række praktiske ting omkring en begravelse
eller bisættelse.
Dødsannoncer
Dødsannoncer i aviser
De fleste pårørende vælger at indrykke en dødsannonce i aviser eller på internettet for at informere
venner og bekendte om dødsfaldet. Dødsannoncen indeholder som oftest også eventuel tid og sted for
afholdelse af begravelsen/bisættelsen samt eventuel mindesammenkomst. Dødsannoncer kan indrykkes
både før og efter begravelsen/bisættelsen har fundet sted afhængigt af, om de pårørende eller afdøde
har ønsket opmærksomhed omkring højtideligheden. Prisen for at indrykke en dødsannonce varierer alt
efter annoncens størrelse og avisens oplag præcis som med øvrige annoncer.
Dødsannoncer på nettet
I 2004 blev det muligt at få dødsannoncer på internettet. På afdoede.dk kan man se dødsannoncer fra
hele landet og ligeledes abonnere på dødsannoncer fra et bestemt område. Når et dødsfald fra det
valgte område bliver annonceret på afdoede.dk eller i en avis, får abonnenten således direkte besked
herom via sin e-mail eller mobiltelefon.
Konti spærres (oftest)
Når nogen dør, vil banken som udgangspunkt spærre den afdødes konti, checks og hævekort. Banken
får automatisk besked om dødsfaldet via dødsattesten, som er det retslige bevis på, at en person er død.
Samtidig vil eventuelle fuldmagter, som den afdøde har afgivet, bortfalde. Hvis der er BetalingsService
knyttet til kontiene, vil denne også blive standset – også selvom afdøde blot er medejer af en konto
(såkaldt fælleskonto).
De forskellige banker kan have forskellig praksis, hvad angår spærring af fælleskonti og konti med
fuldmagtshavere ved kontohavers død. Praksis vil normalvis være beskrevet i den enkelte banks
forretningsbetingelser.
Kisten
Uanset om en afdød person skal kremeres (brændes) eller jordbegraves, er det et lovkrav, at afdøde skal
lægges i en kiste.
Valg af kiste
Det er muligt at vælge kister i forskellige materialer, størrelser og farver, men det mest almindelige valg
af kiste, uanset om afdøde skal jordbegraves eller kremeres, er en hvid kiste.
I dag er kisterne oftest fabriksfabrikerede. Det er også lovligt at designe sin egen kiste, og her er der
ingen særlige krav til, hvordan kisten skal se ud. Dog er der en række forhold omkring selve
konstruktionen, materialer og udsmykning, som skal overholdes, bl.a. for at kisten lever op til gældende
miljølovgivning.
Der kan herudover være nogle særlige bestemmelser omkring størrelsen på kisten på de enkelte
kirkegårde, hvor der oftest er nogle standardmål for de forskellige gravsteder, lige såvel som
krematorieovnenes størrelser har sine begrænsninger. Kontakt derfor altid den pågældende kirkegård
21
eller krematorium og hør nærmere. Kister kan bestilles i alle farver, og inden for de sidste par år er der
flere, der vælger en farvet kiste. Kister fås også i forskellige træsorter som egetræ, bøg, ask m.v.
Udsmykning af/på kisten
Det mest brugte som kistepynt er blomster, men det er også muligt at gøre kister mere personlige ved
at udsmykke dem med tegninger og malerier, som man enten lægger på kisten eller maler/tegner direkte
på kisten. Især børn kan få meget ud af at lave tegninger på kisten, men også voksne udsmykker og gør
kister personlige. Speciel udsmykning skal altid aftales med pågældende præst, hvis højtideligheden skal
foregå i en kirke.
Hvad må man have med i kisten?
De fleste får deres eget tøj på i kisten; ellers bliver man iklædt ligklæder eller man kan helt fravælge tøj.
Det er almindeligt, at afdøde bærer enkelte smykker, og at børn kan få en bamse med i kisten. Der er
ingen regler for, hvad der må anbringes i kisten, dog må det kun være letforgængelige
genstande/materialer såsom fotos, breve, tegninger, bamser, sko, smykker o. lign.
Borgerlig begravelse/bisættelse
En borgerlig begravelse/bisættelse er en ceremoni/højtidelighed, der holdes uden for folkekirken og
uden medvirken af en præst. Der er ingen lovkrav til, hvordan eller hvor en borgerlig
ceremoni/højtidelighed skal foregå, ud over at man ikke må forstyrre den offentlige orden, og at det
skal foregå sømmeligt.
Borgerlig højtidelighed i kapel eller eget hjem
Den borgerlige ceremoni/højtidelighed kan afholdes i et kapel, som oftest ligger i tilknytning til et
krematorium, en kirkegård, et hospital eller et plejehjem. Ceremonien/højtideligheden kan også
afholdes i afdødes eget hjem, have eller eksempelvis i et forsamlingshus.
Planlægning af den borgerlige ceremoni/højtidelighed
Du eller dine pårørende kan selv sammensætte hele forløbet. Der bliver ofte afholdt taler, valgt musik
og sange med tanke på den afsked, der skal tages. Nogle læser digte op og viser billeder af afdøde.
Andre vælger at holde en højtidelighed med kisten stående åben. Alt sammen eventuelt ud fra afdødes
egne ønsker, eller ud fra hvad de pårørende finder i overensstemmelse med afdødes liv.
Bedemanden som koordinator
De fleste bedemænd tilbyder at forestå ceremonien/højtideligheden og kan komme med råd og
vejledning til, hvordan den kan gennemføres. Afskeden kan ikke gøres om, så det er vigtigt, at man
overvejer, hvordan familie og venner bedst muligt får taget afsked.
22
Kirkelig begravelse/bisættelse
En kirkelig begravelse/bisættelse er en begravelseshandling, hvor en præst medvirker. Det vil i de fleste
tilfælde være en præst i folkekirken men kan også være en præst i et andet trossamfund.
De pårørende henvender sig til den præst, som de gerne vil have til at forestå begravelsen/bisættelsen.
Kontakten til præsten kan også tages via kirkekontoret i det sogn, hvor begravelsen/bisættelsen ønskes
afholdt eller via bedemanden.
En folkekirkelig begravelse/bisættelse er en gudstjeneste, hvor ritualet indebærer jordpåkastelse,
fadervor og velsignelse. Er du medlem af folkekirken, har du ret til en ceremoni/højtidelighed med en
præst tilstede.
Præsten er ansvarlig for begravelseshandlingen
Ved en kirkelig handling er præsten ansvarlig for begravelseshandlingens forløb. Præsten afholder
typisk en samtale med de nærmeste pårørende for at høre deres og eventuelt afdødes egne ønsker til
forløbet, herunder valg af salmer m.m. De pårørende fortæller samtidig præsten om afdøde med
henblik på præstens forberedelse af, hvad der skal siges ved højtideligheden.
Tid og sted for begravelsen
En begravelse/bisættelse skal ifølge loven afholdes senest otte dage efter dødsfaldet. Begravelsen kan
tidligst foregå, når der er udfyldt en dødsattest og en ’Anmodning om begravelse/ligbrænding’, hvor
begravelsesmyndighedens tilladelse er givet.
Den kirkelige ceremoni/højtidelighed afholdes oftest i en kirke eller i et kapel i det sogn, hvor afdøde
hører til. Efter aftale med præsten kan ceremonien/højtideligheden eventuelt afholdes et andet sted.
Er du medlem af folkekirken, men ønsker at højtideligheden finder sted uden en præsts medvirken, er
det vigtigt, at du har udtrykt dette skriftligt. Ønsker du omvendt at afholde begravelsen/bisættelsen i en
kirke, selvom du ikke er medlem af folkekirken, skal du eller dine pårørende have en speciel tilladelse
fra den pågældende sognepræst.
Kommunal begravelse/bisættelse
Det er afdødes bopælskommune, der skal anmelde dødsfaldet, hvis der ingen pårørende eller andre
nærtstående personer findes til afdøde. Bopælskommunen dækker udgiften til begravelsen/bisættelsen.
I en sådan situation vil det være kommunen, der bestemmer, hvordan begravelsen skal foregå.
Afdødes ønske om begravelsesform skal respekteres
Har afdøde skriftligt givet udtryk for ønske om jordbegravelse, i fx Min Sidste Vilje, skal afdødes ønske
efterleves. Hvis afdøde mundtligt har givet udtryk for ønske om jordbegravelse, skal det godtgøres af
en person, der stod afdøde nærmest. Ellers vil det være kommunen, der foretager anmodningen, og de
fremsætter generelt et ønske om kremering, og efterfølgende vil urnen blive nedsat på anonym
askefællesgrav (de ukendtes).
23
Efterlysning af pårørende
Hvis der ingen pårørende er til en afdød (de nærmeste kan findes i CPR-registret), kan der være enkelte
kommuner, der indsætter en annonce i de store aviser og efterlyset eventuelle pårørende. I andre dele af
landet vil efterlysningen blive iværksat af skifteretten, når boet skal opgøres.
Der er således stor forskel på, hvad man gør rundt om i Danmark. Nogle præster leder efter familie,
naboer, venner eller kammerater ved en kommunal begravelse/bisættelse.
Alle pårørende, bekendte, venner eller naboer har lov til at deltage i en eventuel begravelseshandling,
selv om det er kommunen, der betaler begravelsen/bisættelsen.
Bliver der afholdt en højtidelighed?
Der afholdes en begravelses-/bisættelseshøjtidelighed, hvis afdøde var medlem af folkekirken. Ellers vil
afdøde blive kørt fra dødsstedet direkte til krematoriet, eftersom der ingen er til at arrangere og afholde
en højtidelighed i forbindelse med begravelsen/bisættelsen.
Mindesammenkomst
Det er meget brugt at afholde en mindesammenkomst efter selve begravelsen/bisættelsen. Her får de
pårørende mulighed for at hilse på alle deltagere, hvilket ofte har stor værdi for både de pårørende samt
de øvrige deltagere som fx den afdødes venner. Ved sammenkomsten har alle desuden mulighed for at
sige et par mindeord eller synge eller spille noget musik, som minder dem om afdøde.
Der er ingen regler for, hvordan en mindesammenkomst skal være, eller hvor det skal afholdes. Afdøde
kan eventuelt selv have udtrykt ønske om et bestemt sted, hvad der skal serveres m.m. Det kan fx
skrives i Min Sidste Vilje. Foreligger der ikke sådant et ønske enten skriftligt eller mundtligt, er det op til
de pårørende, om der skal holdes en mindesammenkomst, samt hvordan det ønskes afholdt.
En mindesammenkomst afholdes oftest et af følgende steder: På restaurant, et lokale i forbindelse med
kirken eller kapellet, et forsamlingshus eller privat.
Det er meget almindeligt, at der er et traktement, som kan være alt lige fra kaffe, øl, sodavand og
champagne til kage, smørrebrød eller middag. Også på dette område er der en tendens til, at afdøde selv
tager stilling til, hvad der skal serveres og dermed på forhånd har nedskrevet sine ønsker i fx Min Sidste
Vilje.
Længden på en mindesammenkomst er meget individuelt; oftest er det et par timer, men det kan også
sagtens være en hel dag og aften. Afdøde kan i nogle situationer have været årsag og initiativtager til, at
mange af deltagerne ved begravelsen/bisættelse har set hinanden tidligere. Det er derfor ikke sjældent,
at man ved at miste denne kontaktperson måske ses for sidste gang netop til afdødes
mindesammenkomst.
Gravpladser/askespredning
De danske kirkegårde, både de kommunale og de der hører under folkekirken, er begravelsesplads for
alle. Dette gælder, uanset om man er medlem af folkekirken eller ej. Derudover findes der
24
begravelsespladser, som tilhører bestemte trossamfund.
Fredningstid (gravfred)
Ved køb af et gravsted skal der betales for brugsretten til gravstedet i mindst 10 år ved
urnenedgravning, og mindst 20 år ved kistebegravelser. I princippet kan du frit vælge den kirkegård, du
ønsker eller en anden begravelsesplads godkendt af Kirkeministeriet. Der kan være forskellige takster,
afhængig af om du er medlem af folkekirken eller ej, og om du er udenbys- eller indenbys borger i den
pågældende kommune.
Sådan kan asken anbringes
Har du ønsket at blive kremeret (brændt), er der følgende muligheder for anbringelse af asken:
På kirkegården:
• Et urnegravsted med individuel afgrænsning, plantning og gravsten. Det kan være et traditionelt
gravsted, som har en størrelse, hvori der også kan nedsættes kister, eller det kan være et mindre
gravsted kun beregnet til urner.
• Et urnegravsted i kendt fællesareal med en mindre minde-/gravsten, også kaldet en plænesten
eller liggesten
• Et urnegravsted i kendt fællesareal uden minde-/gravsten
• Et urnegravsted i anonym/ukendt fællesareal. Ved dette valg fravælger du samtidigt en minde/gravsten.
• Urnen kan sættes i et kolumbarium eller en urnemur. Et kolumbarium er som oftest en hal eller
en væg med nicher i væggene i flere etager, hvori urner placeres synligt. Urnemuren er en
videreudvikling af kolumbariet. Her er urnerummet dannet i en mur og herefter lukket til med
en stenflade.
• Nogle kirkegårde har afsat et område af kirkegården til såkaldt skovkirkegård, dvs. med træer og
anden beplantning, der minder om en almindelig skov. Her kan urnen nedsættes som på en
skovbegravelsesplads men i indviet jord.
I skoven:
• Urnen kan nedsættes anonymt på en skovbegravelsesplads. Det er en begravelsesplads, der
anlægges i naturen som en del den naturlige skov, og der må derfor ikke lægges blomster, sten,
lys eller anden udsmykning over den enkelte urne. Et af formålene med begravelsespladser i
skove er, at de skal være neutrale i forhold til religion. Jorden er dermed heller ikke indviet, som
den er på en kirkegård.
I havet:
• Asken kan spredes over åbent hav. Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige
over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø eller
at sænke urner med aske i havet. Det er de efterladte, der skal sørge for at få asken spredt, og
spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt.
25
Deling af asken
Det er muligt at søge om at få asken delt. Enten fordi du ønsker halvdelen af asken nedsat i et gravsted
og den anden halvdel spredt over havet, eller den ene del af asken spredt over havet/begravet i
Danmark og den anden halvdel i udlandet. Det er stiftsøvrigheden under Kirkeministeriet, der udsteder
en evt. tilladelse til deling af asken.
Urnenedsættelse på privat grund
Derudover kan du søge om at nedsætte en urne på privat grund, hvis grunden er over 5000 m2. I
ansøgningen skal du skrive navnet og CPR-nummeret på den afdøde person, hvis urne ønskes nedsat
på grunden. Ansøgningen skal desuden indeholde adressen og matrikelnummeret på grunden, og det
anbefales at vedlægge et bilag med kort over, præcist hvor på grunden, du ønsker at urnen skal
nedsættes. Det er ligeledes her stiftsøvrigheden under Kirkeministeriet, der udsteder en evt. tilladelse til
gravplads på privat grund.
Ingen aske i hjemmet
I Danmark må urnen med asken ikke opbevares i hjemmet.
Sådan kan kisten anbringes
Har du ønsket at blive jordbegravet, er der følgende muligheder for anbringelse af kisten:
•
•
•
Et kistegravsted med individuel afgrænsning, plantning og gravsten. Det kan være et traditionelt
gravsted.
Et kistegravsted i kendt fællesareal. Der vil her skulle vælges en mindre minde-/gravsten, også
kaldet en plænesten/liggesten.
Et kistegravsted i anonymt fællesareal. Ved dette valg fravælger du samtidigt en minde/gravsten.
Der kan dog være forskel på mulighederne på de enkelte kirkegårde, og det kan derfor være en god idé
at undersøge de aktuelle muligheder hos kirkegårdskontoret i egen kommune eller sogn.
Begravelseshjælp
Hvis den afdøde havde ret til dansk sygesikring, har de pårørende i de fleste tilfælde også ret til
begravelseshjælp fra kommunen. Det er den afdødes bopælskommune, der udbetaler eventuel
begravelseshjælp til boet.
Du kan ansøge om begravelseshjælp på hjemmesiden borger.dk. Hvis du ikke selv har mulighed for at
gå på nettet, kan du få hjælp på biblioteket eller i kommunens borgerservice. Det er også noget, som
bedemanden typisk hjælper med. Begravelseshjælpens størrelse beregnes ud fra den afdøde og dennes
eventuelle ægtefælles samlede formue.
26
Formuegrænser og satser pr. 1. januar 2014
Begravelseshjælp:
• Børn under 18 år: 8.600 kr.
• Personer over 18 år: 10.250 kr.
Formuegrænser:
• Personer uden ægtefælle: 17.200 kr.
• Personer med ægtefælle og/eller børn under 18 år: 34.300 kr.
Begravelseshjælp bortfalder ved formue. Begravelseshjælpen efter personer på 18 år eller derover
nedsættes krone for krone med det beløb, som afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og
formuerettigheder overstiger ovennævnte formuegrænser. Begravelseshjælpen bortfalder således helt
ved formuer over henholdsvis 27.450 kr. og 44.550 kr.
Begravelseshjælpen efter personer, der er født før den 1. april 1957, udgør dog altid mindst 1.050 kr.
Dette beløb reguleres ikke.
Formueberegning
Begravelseshjælpens størrelse beregnes efter formuen på dødsdagen. De oplysninger om afdødes
formue, som kommunen skal bruge for at beregne hjælpen, svarer til de oplysninger, som skifteretten
skal bruge.
•
•
•
•
Formuen omfatter også formuerettigheder i form af engangsudbetalinger, der udbetales til boet
eller den efterlevende ægtefælle i anledning af dødsfaldet fra fx ATP, forsikringer og
pensionsordninger. Engangsudbetalinger indgår i beregningen efter fradrag af eventuel skat.
Når afdøde efterlader en ægtefælle eller registreret partner, er det ægtefællernes samlede formue
og formuerettigheder, inklusiv særeje, der lægges til grund.
En eventuel efterlevelseshjælp i medfør af lov om aktiv socialpolitik og løbende
pensionsudbetalinger til den efterlevende ægtefælle indgår ikke i formueberegningen.
Udgifter i forbindelse med begravelsen indgår i beregningen af boet.
Udbetaling af begravelseshjælpen
Normalt udbetales begravelseshjælp til bestilleren af begravelsen/bisættelsen en måned efter, at
kommunen har modtaget ansøgningen med dokumenter fra skifteretten og eventuel anden nødvendig
dokumentation for afdødes (og den efterlevende ægtefælles) formue og formuerettigheder.
De dokumenter, der kan være tale om, er:
•
•
•
skifteretsattest
åbningsstatus
boopgørelse
Derudover skal der oplyses om afdødes gæld, den efterlevendes særeje samt engangsudbetalinger til
ægtefællen i anledning af dødsfaldet, hvis disse oplysninger ikke fremgår af skifterettens dokumenter.
27
Udbetaling før boet er afsluttet
Begravelseshjælpen kan udbetales, før skifterettens dokumenter foreligger:
•
•
hvis begravelseshjælpen skal udbetales efter et barn under 18 år, eller
hvis der kun søges om det faste minimumsbeløb efter personer, der er født før 1. april 1957.
I undtagelsestilfælde kan kommunen efter et konkret skøn beslutte, at begravelseshjælpen udbetales
som et acontobeløb, der kan efterreguleres, når boet er endeligt opgjort. Du skal søge særskilt, hvis du
ønsker acontoudbetaling.
Ved afgørelsen af, om der kan udbetales et acontobeløb, kan kommunen tage udgangspunkt i
skattevæsenets formueoplysninger for afdøde og den efterlevende ægtefælle og i de oplysninger, du
giver om afdødes og den efterlevendes formue og formuerettigheder. Du skal derfor oplyse, hvilke
aktiver, passiver og formuerettigheder, boet og den efterlevende ægtefælle havde på dødstidspunktet.
I tilfælde af, at begravelseshjælpen udbetales som et acontobeløb, kan kommunen kræve, at du skriver
under på:
•
•
•
•
at de oplysninger, du har givet, er rigtige
at du er indforstået med, at der kan finde efterregulering sted
at du vil oplyse kommunen om resultatet af boets afslutning
og at du vil tilbagebetale (en del af) acontobeløbet, hvis det ved boets afslutning viser sig, at der
er udbetalt for meget i begravelseshjælp.
Øvrige tilskud til begravelsen/bisættelsen
Der findes forskellige andre muligheder for at få dækket dele af udgifterne til en begravelse eller
bisættelse.
Sygesikringen Danmark
Er den afdøde medlem af Sygesikringen “danmark”s gruppe 1 eller 2, kan de pårørende i forbindelse
med dødsfaldet (dokumenteret ved offentlig myndighed) opnå et tilskud på 1.400 kr. (2014).
Fagforeninger
Enkelte fagforeninger udbetaler et engangsbeløb i begravelseshjælp til medlemmernes eventuelle
efterladte.
Forudbetalt begravelse eller opsparing
Er du pårørende til en afdød, så husk altid at tjekke, om afdøde er medlem af en begravelseskasse,
såsom Begravelseskassen Danmark eller Elysium Begravelsesopsparing. Afdøde kan her fx have en
forudbetalt begravelse, en opsparingsordning eller et medlemskab af det tidligere Dansk
Ligbrændingsforening stående.
28
Skifteretten
Når en person dør, vil skifteretten altid blive inddraget.
Skifteretten er den myndighed, som tager stilling til,
hvordan boet efter afdøde skal skiftes. Skifteretten får
automatisk besked om dødsfaldet og vil herefter rette
henvendelse til den pårørende, der står som anmelder på
blanketten ’Anmodning om begravelse/ligbrænding’.
Skiftefuldmagt
Det er kun anmelderen af dødsfaldet, der bliver kontaktet
af skifteretten. Men som regel skal alle afdødes arvinger
tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Det kan derfor
være praktisk, at du som anmelder af dødsfaldet tager andre
familiemedlemmer med til et eventuelt møde eller sørger
for at have en fuldmagt fra dem – en såkaldt skiftefuldmagt.
Fuldmagten fås hos skifteretten eller på domstol.dk
Efter
dødsfaldet
I denne del kan du læse om en
lang række såvel praktiske som
mere personlige forhold, du kan
tage stilling til og hånd om i tiden
efter, at en person er død. Du kan
fx blive klogere på, hvordan
skifteretten håndterer den afdødes
bo, hvor du finder en sorggruppe,
opnår psykologhjælp, eller
hvordan den døde kan mindes.
Må jeg råde over afdødes ejendele?
Indtil du har talt med skifteretten, må du som arving ikke
råde over afdødes ejendele med videre og må således ikke
rydde afdødes hjem for møbler. Skifteretten kan dog i
særlige tilfælde tillade rydning af en bolig, hvis alle arvinger
er enige. Du må heller ikke hæve på afdødes konti eller
bruge afdødes kontanter. Det er meget almindeligt, at afdødes konti lukkes af banken. Du bør desuden
ikke betale afdødes regninger, fx huslejen.
Når livet slutter
Hvilke oplysninger skal skifteretten bruge?
Til mødet/tlf.mødet med skifteretten skal du have klar/medbringe:
• penge til at betale eventuel retsafgift (se afsnittet nedenfor om retsafgift og boafgift)
• regninger for rimelige begravelsesomkostninger, herunder:
udgifter til bedemand, annoncering, kiste og urne, kørsel i rustvogn, dødsannonce, kranse og buketter,
orgelspil og korsang, mad/drikke i forbindelse med begravelse, eventuelt køb og vedligeholdelse af
gravsted, gravsten og inskription
Desuden skal du medbringe afdødes eventuelle:
•
•
•
testamente, adoptionsbevilling, ægtepagt og separations-/skilsmissepapirer
bankbøger
kontoudtog
29
•
•
•
•
•
•
•
•
•
oplysninger om aktier, obligationer og andre værdipapirer
oplysninger om fast ejendom, andelsbolig og lignende
seneste ejendomsvurdering
selvangivelse/årsopgørelse
seneste lønseddel
seneste pensionsopgørelse
oplysninger om gæld
oplysninger om værdien af afdødes ejendele – fx møbler, tv og bil
oplysninger om værdien af efterlevende ægtefælles ejendele
Værdien af afdødes og efterlevende ægtefælles ejendele er det beløb, som du vil kunne sælge ejendelene
for på eksempelvis en auktion.
Er der oprettet testamente?
Som forberedelse til det første møde kontakter nogle skifteretter SKAT. Desuden undersøger
skifteretten hos Centralregistret for Testamenter, om der er oprettet testamente.
Mødet i skifteretten – hvilken skifteform?
Skifteretten vil spørge om afdødes familieforhold. De arvinger, der er i kontakt med skifteretten, har
pligt til at give disse oplysninger. Desuden vejleder skifteretten dig om valg af skifteform og hjælper
eventuelt med at udfylde diverse blanketter.
Skifteretsattest
Har du medbragt alle de nødvendige papirer til mødet, kan skifteretten allerede på mødet vejlede dig
om, hvilken skifteform du kan vælge. De fleste mindre dødsboer bliver helt afsluttet i skifteretten på
dette møde, og du går fra mødet med en skifteretsattest. Skifteretsattesten er anmelderens bevis for, at
man kan bestemme over afdødes aktiver, for eksempel afdødes bankkonti.
Bliver mødet afholdt pr. telefon, fremsendes skifteretsattesten med posten.
Hvis skifteretten ikke kan afgøre skifteformen på det første møde, udsættes behandling af sagen.
Skift af dødsboet
Som arving skal du tage stilling til, hvad der skal ske med afdødes penge, ejendele og eventuelle gæld –
det vil sige dødsboet. Er dødsboets forhold let overskuelige, vil du som regel kunne klare dig med den
hjælp, du får i skifteretten.
Er du arving i et mere omfattende dødsbo, vil du derimod have brug for rådgivning fra for eksempel en
revisor eller en advokat. Vælger du at lade dig rådgive af en revisor eller en advokat, sikrer du dig imod
følger af fejl i behandlingen af boet både gennem rådgiverens ekspertise og ansvarsforsikring.
30
Retsafgift og boafgift
Når skifteretten har sluttet boet, skal du betale retsafgift og eventuel boafgift. Om der skal betales
retsafgift og boafgift afhænger af, hvem der skal arve, og hvordan man vælger at opgøre boet.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, bør du altid kontakte skifteretten.
Sorggrupper
En sorggruppe er en mulighed for at mødes med ligesindede, der også har mistet nogle, de holdt af,
eller som har haft livstruende sygdom tæt inde på livet. Det kan fx være en lærer, pædagog, psykolog,
præst, sygeplejerske eller socialrådgiver, der står i spidsen for gruppen og sørger for at skabe en tryg og
fortrolig ramme, hvor du som menneske i sorg kan dele dine oplevelser, tanker og følelser.
Der findes flere forskellige muligheder for at blive en del af en sorggruppe. Det kan fx være gennem
din kirke, gennem patientforeninger (fx i Kræftens Bekæmpelse) eller via den kommune, du bor i. Du
kan se en oversigt over samtlige sorgstøttetilbud i alle landets kommuner på sorgstøtte.dk
Der findes særlige tilbud til børn, der er i sorg. Du kan læse mere om børn og sorg på vores temaside
’Børn og døden’ på livogdoed.dk/temaer/born-og-doden
Psykologhjælp
Hvis du er pårørende til en afdød, kan du få offentligt tilskud til psykologbehandling efter
sundhedsloven. Det er din egen læge – eller en vagtlæge – der skal henvise dig til psykologbehandling
med offentligt tilskud. Det er kun psykologer med autorisation, og som er medlem af Dansk Psykolog
Forening, der kan være tilsluttet ordningen med offentligt tilskud. Hvis du får en henvisning fra din
læge, kan du imidlertid frit vælge mellem de tilsluttede psykologer.
Som udgangspunkt kan du maksimalt få tilskud til 12 konsultationer.
At mindes den døde
Det kan for både den afdødes familie, venner og eventuelle arbejdskolleger have stor betydning at være
med til begravelsen/bisættelsen og den efterfølgende mindesammenkomst, da det opleves som en god
mulighed for at sige farvel til den døde. Senere kan den døde mindes på anden måde, og her skal blot
nævnes nogle enkelte eksempler:
Gravstedet
Gravstedet på kirkegården bliver for mange et sted at mindes den døde. Der er et konkret sted at gå
hen, og man kan lægge blomster, tænde lys m.m. Nogle besøger gravstedet på bestemte mærkedage og
ved højtider.
Mindested i hjemmet
Man kan mindes den døde i sit eget hjem, eksempelvis med billeder stående af den døde. Nogle tænder
lys på bestemte tidspunkter eller sætter friske blomster.
31
Mindesteder ved havet eller fx i haven
Nogle vælger et bestemt sted måske ved en strand, et bestemt træ eller en bestemt sten, som man
besøger for at mindes den døde.
Mindebog med billeder og historier om afdøde
Man kan selv lave en mindebog, eller man kan købe en, som man selv kan udfylde og sætte billeder ind
i.
Minder på nettet
På nettet kan man fx mindes den døde på Facebook, hvor man kan omdanne den dødes profil til en
mindeside eller på diverse hjemmesider, hvor der kan ‘tændes lys’ for en afdød.
Mindepladser
Mindepladser opstår ofte spontant i forbindelse med eksempelvis ulykkessteder. Her lægger familie,
venner og andre blomster, breve, tænder lys og markerer deres fælles sorg på denne måde.
Ritualer
Man kan synge en sang i fællesskab eller fx tænde lys hver søndag eller på den dødes fødselsdage eller
dødsdag. Man kan skabe sine egne ritualer som en måde at mindes den døde. Det vigtigste er, at
minderne om og med den døde italesættes og på den måde lever videre.
Allehelgensdag
Allehelgensdag falder altid på den første søndag i november og er dagen efter Allehelgensaften
(Halloween på engelsk). På denne dag mindes man de døde, ikke mindst i de danske kirker, hvor der
mange steder er tradition for under gudstjenesten at læse navnene op eller tænde lys for de personer,
der er døde i årets løb.
Hvis du vil vide mere
Hvis du har brug for mere information, kan du finde svar på mange forskellige spørgsmål på
Landsforeningen Liv&Døds hjemmeside, livogdoed.dk
Du er også velkommen til at kontakte Liv&Død enten pr. telefon 3336 4970 eller via e-mail
[email protected]
32
Den grafiske del af Landsforeningen Liv&Døds logo er et timeglas.
Timeglasset er et symbol på, at livet på et tidspunkt rinder ud, og at man i tide
bør forberede sig på dette.
Timeglasset har igennem historien været anvendt i mange sammenhænge som
et symbol på livet og døden. I det gamle England lagde man eksempelvis et
timeglas i kisten for at symbolisere, at livet var slut. En salme fra dengang
lyder: “The sands of time are sinking, the dawn of heaven breaks.”
33