Anne Linnet - troweb.org

Transcription

Anne Linnet - troweb.org
Sæby kirke Gershøj kirke
Kr. Hyllinge kirke
Lyndby kirke
Rye kirke Kr. Sonnerup kirke
TEMA:
Barnetro
#3 - 5. ÅRGANG SEPTEMBER - NOVEMBER 2014
Anne
Linnet
spiller i
Halmkirken
i Sæby
HANS
GAMMELTOFTHANSEN
GUDSTJENESTE
OG FOREDRAG
I RYE
TRO
økologisk
kirkefestival
2014
Se hele
programmet inde
i bladet
*
Leder
Barnetro og gudsbilleder…
I dette nummer af TRO undersøger vi begrebet ”barnetro”, og vi er gået til eksperterne for
at belyse emnet; inde i bladet kan du nemlig
læse interviews med de bedste repræsentanter
for barnetro, de der må siges at vide mest om
emnet, nemlig BØRNENE.
Og der er masser af billeder i Bibelen, der
giver stof til både børns og voksnes forestilling
og tro, selvom vi i 2. Mosebog 20,4 har et forbud mod at lave billeder af Gud (det andet bud
i de 10 bud; billedforbuddet er i øvrigt ikke en
del af Luthers Katekismus).
Billederne er legio, dels mange antropomorfe: Gud som far, konge, kvinde og hyrde,
dels billeder af Gud inspireret af dyreriget: Gud
som ørn, hyrde, løve (både han- og hunløve,
Hos 13), og endda som naturelementer: Gud
som vand (Jer 2, 13) vind (Ez 37) ild og klippe/
fast grund.
Især Det Gamle Testamentes fortællinger
er rige på billeder, som ”barnetroen” opfatter
meget bogstaveligt, hvorimod voksne udtrykker sig med større forsigtighed og måske hellere taler om Gud som ”åndeligt nærvær” i
erkendelse af, at sproget aldrig kan udgrunde
Gud eller give et præcist billede eller definition,
eftersom man ikke kan indfange Ånden i et net
af ord; for vores ord vil altid være begrænsede,
vores billeder altid reducerende. Der er forskel
på, hvordan vi møder Gud, og hvordan vi forklarer det møde. Billedforbuddet i 2. Mosebog
er netop et forbud mod at lægge sig fast på et
enkelt billede.
Gud er en hvid mand med langt skæg
En ny sæson børne- og ungeundervisning er
godt i gang, og landet over sender forældre
deres børn til minikonfirmand og konfirmandundervisning i sognegårde, kirker og konfirmandstuer, det gælder også i vore 6 sogne. Vi
underviser både små og store, for så vidt i det
samme, men naturligvis ikke på samme måde.
I vore sogne har vi mange tilbud til enhver
aldersgruppe, der er - foruden tilbuddene til 3.
og 7. klasse - også børnekirke, ungdomsgudstjenester, familiegudstjenester, meditationsgudstjenester og meget andet: Er du 5, 9, 13
eller 23 år er der noget for dig. Der er én Gud,
men der skal fortælles forskelligt om Gud, det
vil sige lægges vægt på forskellige sider af Gud,
afhængigt af modtagerens udviklingstrin, forhold til kirken, og den konkrete situation man
befinder sig i.
Børnene og de unge kommer ikke som ubeskrevne blade, men med barnetro og tegner
gerne Gud, sådan som de opfatter ham: Som et
”forstørret” menneske, der sidder på en sky, og
med længere skæg end de fleste, og de beder tit
til Gud, hvis der er noget, de ønsker sig.
Men barnetroens hvide Gud med langt skæg
– som vi møder den hos de herlige minikonfirmander og de lidt yngre børn - må gerne udfordres og nuanceres, for ellers er den - sammen
med den trehjulede cykel – ikke bare skiftet ud,
men helt smidt væk, når man når til 7. klasse.
Barnetro som tillid er helt grundlæggende
godt, men man kan også hos voksne møde
en barnetro, som er farvet af noget ganske
andet end tillid, - en barnetro som aldrig blev
nuanceret og udviklet, men som fik lov til at
bundfælde sig, og som er et langt stykke fra det
evangelium, der forkyndes - der er gudsforestillinger, som vi roligt kan arbejde på at afmontere: For eksempel ideen om at Gud skulle
2
Af Dorte Pedersen
ligne en straffende skolemester; når vi møder
den tro, kan vi spørge: Vil Gud virkelig kræve
noget af os, der ikke stemmer med vores dybeste længsler og glæde, som trods alt er nedlagt
i skabningen? Det er ikke noget nyt, selv Jesus
mødte forestillingen i samtiden og svarede
med at spørge: (Eller) hvem af jer vil give sin
søn en sten, når han beder om et brød? (Matt.
7, 9)
Ofte ses også, at voksnes billeder af Gud og
dermed voksnes tro kan tage farve efter de roller, der fylder vores liv med mening og glæde,
for mænd er det traditionelt roller i forbindelse
med det at arbejde, være breadwinner, for kvinder er det traditionelt deres relationelle roller,
moder, hustru, søster, svigerdatter etc. Men det
er netop roller og siger ikke noget om, hvem vi
egentlig er, og endnu mindre hvem Gud er. Det
er ikke sådan, at hvis vi bliver arbejdsløse, eller
rammes af forfærdelige ting og overgår i nye
knap så tiltrækkende roller, at Gud forsvinder.
Vi skal ikke forveksle vore roller med, hvem
vi er, men forholde os ”let” til dem, idet vi ved,
at roller kommer og går, uden at vores identitet
dermed går til grunde eller vores tro, og i stedet
se os selv, som vi er sete af Gud.
Gud som ”livets vand”.
Barnetroens billeder udvides og ændres,
og hvis Gud er ”livets vand” (Joh Åb 22,1) kan
vore begrænsede billeder sammenlignes med
at komme til kilden med ”Livets vand” med en
spand, der er alt for lille. Ånden flyder ud over
enhver forestilling, vi måtte have. Der findes en
lille historie, som kan illustrere det på denne
måde:
”Livets vand" besluttede sig for at springe
op et sted på jorden til glæde og fornøjelse
for alle mennesker, og kilden fandt et sted, og
den begyndte at flyde: Ubesværet, uhindret og
endeløst strømmede vandet. Menneskene slog
sig ned omkring kilden og drak af det livgivende vand, det ikke bare slukkede tørsten, men
nærede sjælen, for det var rent og purt. Men
menneskene kunne ikke lade det være ved det.
Gradvist søgte de at bemægtige sig kilden; der
blev bygget mure omkring og sat store hængelåse på porten; vandet blev hældt på flasker
og solgt af dem, der havde bygget murene, og
stedet og det omgivende område blev hjemsted
for de mægtige og rige.
”Livets vand” ville ikke have noget med det
at gøre, det fortrak til et andet sted på jorden,
hvor det igen begyndte at flyde frit og endeløst.
Men tilbage ved det oprindelige kildevæld var
folk optaget af deres lukrative forretning og
opdagede slet ikke, at ”Livets vand” havde fortrukket. De blev ved med at pakke og sælge det
ikke-eksisterende vand og opdagede ikke, at det
rene og gode vand var væk!
Men nogle få tørstige sjæle bemærkede,
hvad der var sket og begav sig ud i verden for
på ny at finde ”Livets vand”. Gennem stort mod
og mange trængsler fandt de kilden, slog sig
ned omkring den og blev igen næret og oplivet. Snart overgik den samme skæbne dette
kildevæld, nogle få overtog stedet, og ”Livets
Vand” stoppede med at rinde der og fandt et
andet sted, og så videre og så videre, sådan kan
historien fortsættes ad infinitum…
Historien illustrerer, at vore ord ikke formår
at indfange eller hælde det guddommelige på
flaske eller fastholde det i nogen anden form
for ”beholder” og bekræfter på den måde billedforbuddet, ikke desto mindre: I den nye
sæson med undervisning for store og små og
fællesskab er hvert et møde en hjælp til at få
en større ”beholder” eller ”spand” og så i øvrigt
lade Helligånden gøre arbejdet, indtil en dag
enhver ”beholder” bliver overflødig…
Troens rette størrelse?
Tro, hvad enten børns tro, tro hos et voksent
menneske, eller overvintret barnetro, vil gennem livet helt sikkert blive udfordret: Det er
ikke en statisk størrelse, men udvikler sig hele
tiden, og ikke overraskende spiller også her
omgivelserne en vigtig rolle for at nå et mere
reflekteret udviklingstrin. Gulvtæppet bliver
stensikkert engang imellem revet væk under
én, men denne bevægelse kan afsløre et andet
og mere solidt fundament nedenunder, som
man kan lande på. Og dette er en af kirkens
vigtige opgaver: At pege på det fundament, at
Gud altid holder hånden under os, ja ruller blå
stjernetæpper ud for os, så vi aldrig falder igennem, men er i Guds gode hænder, som Grundtvig skrev det.
Jeg hørte den 4-årige spørge sin far: ”Far,
hvornår passer verden til mig?” Ak ja, hvornår
holder verden op med at blive større, så man
ikke altid føler sig lille, forvirret, usikker på
alting? Hvornår kommer klikket, som røber, at
alting endelig er faldet i hak?
Når man som voksen besøger barndommens land, må man konstatere hvor SMÅT
det hele er blevet, perspektivet er et andet,
man kan rent faktisk nå dørhåndtag, nå op til
småkagedåsen (selvom man skulle lade være!),
man kan tage, hvad man vil have…som barn
og ung må man tålmodigt vente på, at verden
”passer” i størrelsen, at den endelig holder op
med at blive større og større, (det begynder lige
så snart man forlader sandkassen og vover sig
udenfor havelågen) Og så bliver man voksen(!)
og opdager, at klikket ikke kommer…
Men barnetroen vokser med, man opdager,
at man kan leve med, at alting ikke falder i hak,
man opdager, at verden ikke behøver at blive
mindre, men derimod kan udvide sig og blive
meget større, end man nogensinde forestillede
sig eller kunne tegne, den vokser helt ind i himlen, og det er vidunderligt, fantasifuldt og livskraftigt! Det tror vi i hvert fald…. Lad os gakke
til børnene og blive klogere på deres tro.
*
Indhold
14
21
TEMA
FESTIVAL
KONCERT
Er Gud en gammel mand med langt
hvidt skæg, og sidder han på en sky?
Det er et af de spørgsmål, der ikke
kan svares på, på lige fod med at vi
kan afgøre om et æble er rundt eller
firkantet. TRO sætter i dette nummer
fokus på begrebet barnetro!
Igen i år holdes der TRO - økologisk kirkefestival, og nu er Herslev, Kornerup
og Gevninge sogne også kommet
med i festivalen. Selve festivalpladsen ligger som sædvanlig i Sæby.
Find det spændende program inde
i magasinet.
Et af Danmarks bedste kammerkor
Hymnia er på turné og lægger vejen
forbi Kirke Sonnerup kirke. Gå ikke glip
af denne mulighed for at høre korsang
af virkelig høj standard.
2
6
8 12
BARNETRO
TRO – ØKOLOGISK
KIRKEFESTIVAL 2014
HYMNIA
Tema: Leder – om barnetro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Gudstjeneste og hyggeeftermiddage. . . . . . . . . . . 22
Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Provstigudstjeneste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Bermuda tur-retur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Tema: En, to, tro. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Alle har et liv, der er værd at leve . . . . . . . . . . . . . . 23
Tema: Hvad tror du på? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Gudstjeneste - Hans Gammeltoft-Hansen . . . . . . . . 24
Tema: Sutter & Salmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
En tradition med meget gamle rødder . . . . . . . . . . 25
Tro – økologisk kirkefestival– fokus på mad. . . . . . . 14
Ad hoc koret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Høstgudstjenester. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Der er lagt i ovnen til en god adventsbrunch. . . . . 25
Historier fra historien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Kirkebogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Allehelgen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Hvem er hvem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Levende billeder under hvælvingerne. . . . . . . . . . . 20
Gudstjenesteliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Hymnia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
www.
troweb.
org
Forside: Anne Linnet
Foto: L. Drori/Bibelselskabet
PRODUCERET AF:
Lay-out og illustration: Sara Itkin/itkin.dk
Tryk: KLS grafisk tryk
Brandbrother
Hornsherredvej 430,
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 2058 2817
E-mail: [email protected]
www.brandbrother.dk
REDAKTION:
Sognepræsterne Birgit Svendsen,
Dorte Pedersen, Helene Rasmussen,
Mette Griffenfeldt Merrald og
provst Lars Munch.
Kontakt til TRO og indsendelse af ideer
eller artikler til magasinet rettes til:
Mette Griffenfeldt Merrald
Bygaden 33, 4070 Kirke Hyllinge
e-mail: [email protected]
Deadline for levering af materiale til næste
nummer af TRO er den 01.10. 2014.
3
*
Nyheder
SALMER
TIL VOR
TID
Der er to ting, konfirmanderne skal
lære udenad, inden de bliver konfirmeret, og det er trosbekendelsen og
Fadervor. Men det ender altid med,
at der er tre ting, de kan udenad, når
de er færdige med at gå til præst, for
ud over trosbekendelsen og Fadervor, har det printet sig fast i deres
hoveder, at Lars Busk Sørensens salme
”Uberørt af byens travlhed” har nr.
331 i salmebogen. ”Skal vi ikke synge
nr. 331 i dag?” spørger de tit og ofte,
når vi finder salmebogen frem, og
det er nok den eneste salme, vi har
oplevet, at et helt hold konfirmander
har peget på som en af de salmer,
der skal synges ved selve konfirmationsgudstjenesten. I den nuværende
udgave af salmebogen er optaget
3 af Lars Busk Sørensens salmer, men
han har en langt større produktion
bag sig. Han har nok skrevet i omegnen af 200 salmer i alt, 158 af dem er
netop udgivet i et selvstændigt værk
”Salmer til vor tid” på forlaget Unitas.
I Lars Busk Sørensens salmer trænger
spørgsmålet om Guds kærlighed
sig på. Hvad forstår vi egentlig ved
det, når vi taler om Guds kærlighed,
hvordan opleves den? I forordet til
”Salmer til vor tid” siger digteren selv,
at han har gjort den opdagelse, at
Guds kærlighed kommer til os gennem andre mennesker. I et interview
i Kristeligt Dagblad har han uddybet
sin indsigt og udtalt, at Gud ikke sender sine engle for at skabe fred på
jorden, men forsøger at gøre os men-
4
nesker til redskaber for sin kærlighed,
så vi kan arbejde for den. Der findes
trods alt mere kærlighed end had i
verden, mere godhed end ondskab,
og var det ikke sådan, var verden
for længst faldet sammen, siger Lars
Busk Sørensen. Hvor der er kærlighed
mellem mennesker, er der orden på
følelserne, siger han, og det vil sige
fred. Men hvor kærligheden mangler, der begynder magtkampens
kaos.
Forunderlige Skaber-magt,
der ville os og denne pragt
af kloder i det fjerne!
Hvor himmeldyb den kærlighed,
du holder os i live med
på jordens lille stjerne!
Og er vi kun en kosmisk drøm,
et indfald i din tankestrøm,
du Evighedens Fader,
du gav os dog så smuk en jord
med sol og græs og fuglekor
blandt stjerners myriader.
Du fyldte vore lunger med
et åndedrag af evighed,
og dag for dag erkender
vi kærlighedens skabermagt,
som du i jordens tid har lagt
i vore sind og hænder.
Lars Busk Sørensen, 1992.
Lars Busk Sørensen er født i 1930 i
Midtjylland og har været folkeskolelærer i Skagen, Lemvig og Harboøre.
Han debuterede i 1959 med sin første
digtsamling med titlen ”Digte”. Som
digter og salmedigter er han mere
præget af Frank Jæger og Thorkild
Bjørnvig end af klassiske salmedigtere som Brorson og Grundtvig.
I bogen ”Salmer til vor tid” finder
man salmer om skabelsen og Guds
omsorg, om håb og tro og kærlighed
og om Helligåndens hverdag, som
Lars Busk Sørensen har valgt at kalde
det. Der er lavet melodier til samtlige
salmer, og de er trykt i bogen, men
uden hverken at kende melodierne
eller at kunne spille dem, kan man
læse salmerne med stor fornøjelse
og udbytte som digte, slet og ret.
Bogen er udkommet den 31. maj i
år på Unitas forlag og kan købes for
248 kr.
*
Nyheder
Kasper Larsen og Knud Erik Larsen fra KLS Grafisk Hus.
Bæredygtig produktion af
TRO magasinet
Trykkeriet KLS Grafisk hus, som trykker TRO-magasinet er et
trykkeri med høje ambitioner på klima- og miljøområdet
og arbejder efter de højeste miljøstandarder. Trykkeriet
har allerede i dag de mest miljøvenlige trykprocesser og
lever op til de strengeste miljøcertificeringer og er certificeret med Svanen, FSC, Klima og ISO 14001-miljøcertificering. I certificeringerne indgår grænseværdier for
brug af skadelige stoffer, som er fastsat efter, hvad der
er muligt i dag. Trykkeriet ønsker helt at fjerne al kemi i
produktionen, og som det første trykkeri i Nordeuropa at
blive i stand til at producere fuldt bionedbrydeligt. Med
støtte fra Grøn Omstillingsfond arbejder trykkeriet derfor
sammen med leverandøren af trykfarver på at udvikle
farver, hvor skadelige stoffer slet ikke må forekomme.
Den nye standard, trykkeriet arbejder mod, kaldes
Cradle 2 Cradle, eller på dansk: Vugge til vugge, og er
udtryk for en cirkulær måde at tænke på. I dag tænkes
der generelt indenfor produktionsvirksomheder i ”råvareproduktion-ibrugtagning-affald”, hvor der i den cirkulære tænkning ikke må ende med at være affald, men
med nye næringsstoffer, der kan bruges til nye råvarer.
5
*
Tema
EN, TO,
TRO
Om barnetro og voksentro
ved Helene W. Rasmussen
”Jeg tror ikke på Gud som en gammel mand med langt
hvidt skæg, der sidder på en sky i himlen”. Det er en udtalelse, man fra tid til anden får at høre som præst. Det er
ikke til at sige, om udsagnet dækker over, at det er en for
enfoldig forestilling om Gud, som man vil lægge afstand
til, fordi den regnes for at høre barnetroen til, eller om
der bag den ligger en drøm og en længsel efter netop
barnetroen, der tillidsfuldt forestiller sig Gud, som den
aldrende og dermed erfarne og indsigtsfulde mand,
der har det store overblik oppe fra sin himmelske sky.
Magasinet Tro har spurgt nogle lokale børn, hvordan de
forestiller sig Gud, hvordan han er, og hvad han kan.
Er Gud en gammel mand med langt hvidt skæg, og sidder han på en sky? Det er et af de spørgsmål, der ikke kan
svares på, på lige fod med at vi kan afgøre, om et æble
er rundt eller firkantet. Det, der har med Gud at gøre, deler
vilkår med så meget andet af det, vi ikke kan føre bevis
for eller måle og veje: kærligheden, tilliden, loyaliteten,
livsmodet og den slags. Der er ting, der kan findes, have
betydning og indflydelse på vores liv uden at vi kan holde
det i vores hænder eller putte det i æsker eller systemer.
Og selvom vi ikke kan se det med vore øjne eller holde
det i vore hænder, så kan vi alligevel leve ud af en tro og
en overbevisning om, at det findes, både Gud, og kærlig-
6
heden, tilliden, håbet. Og når vi så skal sige, hvordan Gud
er, hvem han er, så må vi tale i billeder, og et af billederne
kan være af den gamle mand, der sidder på skyen. Går
vi til Bibelen og salmebogen, mødes vi der af et væld af
billeder på, hvem Gud er. Han beskrives som en hyrde, en
klippe, en konge, en borg, som en vært, en far, en mor,
en løve, og som utallige andre ting. Når vi taler om Gud i
billeder, så er det en måde for os at få ord og sprog til at
sige noget om det, som det ellers er nærmest umuligt at
sige noget om, men som vi samtidig ikke kan tie om.
Vi kan se Gud i mange billeder, og det er fordi, Gud viser
sig på mange forskellige måder. Når vi siger om Gud, at
han er vores far, er det et billede, vi kender og forstår.
Vi ser ham som den kærlige beskytter, den der kan lave
mørke om til lys, og som den, der opdrager mennesker,
også efter de er døde. Men med billedet af Gud som far
er alting ikke sagt; der er andre sider af Guds væsen, som
kommer bedre til udtryk i andre billeder. Når vi kalder Gud
konge, understreger vi hans herskermagt, og at han er
den, der ejer himlen og jorden. Når vi siger, han er hyrden,
så ligger der i det, at han på en og samme tid er den, der
leder vore skridt gennem farerne og skænker os føde og
klæder, hus og hjem.
*
Tema
BØRNEKIRKE
Man kan kun vide noget om ting, man har hørt og lært om. Sådan er det
også med tro og med Gud. Derfor holder vi Børnekirke 3 torsdage i efteråret
og 3 torsdage i foråret, hvor vi mødes i kirken. Hver gang, der er
børnekirke, hører vi en af Bibelens mange spændende, mærkelige, uhyggelige,
romantiske og kloge historier om Gud og mennesker, fortalt, så de appellerer til
børnene. Vi synger også sammen og nogle gange går vi på opdagelse i kirkens
spændende rum. Vi spiser altid aftensmad sammen i konfirmandstuen i præstegården og aftenen slutter med en aktivitet for børnene. Maden koster 20 kr. for
voksne og 10 kr. for børn. Af hensyn til tilrettelæggelsen af maden er tilmelding
nødvendig til Helene på mail [email protected] eller telefon 46 40 41 61. Børnekirke er
for alle, uanset hvor man bor, og det er tilrettelagt for børn i alderen fra 3 år til
ca. 10 år, men både yngre og ældre søskende er også velkomne til at være
med.
DATO Torsdag den 18. september, torsdag den 9. oktober,
torsdag den 6. november
STED Sæby kirke
Når vi bevæger os rundt i Bibelen møder vi ikke alene billederne af Gud som kærlig, barmhjertig og beskyttende.
Det ville da også være ligegyldigt og intetsigende, fladt
og fadt, hvis ikke vi også hørte om, at han kan være vred
og hævnende. For Gud er det ikke sådan, at 5 og 7 kan
være lige. Opfylder mennesket ikke intentionen i skaberværket om, at alt skal være godt, så flammer Guds vrede
op som en tordensky, som et vulkanudbrud, og hans tilstedeværelse er som de sorte skyer, og vinden er hans karet.
Det beskriver salmedigteren i Det gamle Testamente på
denne måde:
Da rystede og skælvede jorden,
bjergenes grundvolde rokkede,
de rystedes, fordi han var vred.
Røg stod ud af hans næse,
fortærende ild af hans mund,
gløder flammede op fra ham.
Han sænkede himlen og steg ned
med mørke skyer under sine fødder.
Han red på keruber og fløj,
fór frem på vindens vinger.
Han skjulte sig i mørket omkring ham,
han dækkede sig i regnsorte skymasser.
Fra lysskæret foran ham kom skyer frem
med hagl og glødende kul.
(Salme 18,8-13)
Det er en rygende vred Gud, vi mødes af her, der viser sin
magt i storm og uvejr, og der er ingen tvivl om, at Gud er
den stærke og mennesket den afhængige, der må se til,
mens elementerne raser. At Gud ikke vil udslette verden
og alt levende, det lovede han allerede i tidernes morgen,
og som tegn på sit løfte satte han regnbuen på himlen,
som igen og igen skal minde ham selv og mennesker om,
at han ikke vil lade jorden forgå. Overbærenhed og tilgivelse skal få det sidste ord. Profeten Esajas udtrykker det
ved at sammenligne Gud med en ammende mor:
Glemmer en kvinde sit diende barn?
Glemmer en mor det barn, hun fødte?
Selv om de skulle glemme,
glemmer jeg ikke dig.
(Esajas 49,15)
På et tidspunkt i historiens løb, for ca. 2000 år siden, valgte
Gud at vise sig på jorden som et menneske, i sin søns skikkelse. Med sin person og med sit liv som indsats viste Jesus,
hvor vidtrækkende tilgivelsen er, hvor omfattende kærligheden er, og hvor grundlæggende og livsnødvendig tillid
og håb er. Han var rede til at forsvare de værste overtrædere, ikke overtrædelserne, men menneskene, og han
satte sig op mod fastlåste og hævdvundne opfattelser af,
hvad der tæller, og hvad der ikke tæller, menneskeligt talt.
Det er kendetegnende for Jesus, at hver gang han blev
spurgt, hvordan skal vi gøre i den og den situation, eller
hvad synes du, er det rigtige, så svarede han med en lille
fortælling, der lagde op til, at tilhørerne selv skulle tage
stilling og tage affære. Det må være med baggrund i alle
disse forskellige fortællinger og eksempler, at en salmedigter som Lars Busk Sørensen kan digte om, at Gud træffer
vi ikke mellem fjerne stjerneskud. For han er Gud blandt
mænd og kvinder, hvor han dagligt finder redskab for sin
kærlighed (hele salmen findes i Den Danske Salmebog,
nr. 370). Det betyder, at det er overladt til os at give troen krop; at vi er dem, der med inspiration fra Bibelen skal
bringe trøst og opmuntring, overbærenhed og lindring,
håb og tillid.
7
*
Tema
HVAD TROR DU PÅ?
Interview med Julie Marie af Mette G. Merrald
Hvordan ser Gud ud?
Han er en mand med langt hår med en lang
hvid kjole. Han sidder i skrædderstilling på en
sky, og han har et langt skæg, og hans kjole
dækker benene. Han ser meget rar ud.
Hvordan er Gud?
Han er sød. Han hjælper hvis man har brug for
det. Hvis man beder til ham, så lytter han, og
han er aldrig sur.
Hvad kan Gud?
Han kan trylle. Hvis der nu er en, der er ked af
det, kan han vende det triste til
glæde. Han kan også flyve. Og så sender han
engle ned fra himlen til jorden til hjælp. Hvis
man er rigtig, rigtig glad, kan han også få en
masse godt til at ske. Og hvis det
lyner eller tordner, så kan han få lynene til at
stoppe, og han kan gøre tordenen meget lav.
8
*
Trofestival
HVAD TROR DU PÅ?
Interview med Sophy af Mette G. Merrald
Hvordan ser Gud ud?
Det ved jeg ikke helt. I skolen har vi brugt
Sigurds fortællinger, men sådan tror jeg ikke,
han ser ud. Jeg tror, han er en gigantisk mand
lavet ud af skyer.
Hvordan er Gud?
Han er sød og god og lukker alle ind. Han er
slet ikke ond. Hvis nogen dør, så er der plads
til alle i himlen, hvor han bor.
Hvad kan Gud?
Han kan ret mange ting. Han kan lave mørke
om til lys. Han kan få dumme mennesker til at
blive gode. Hvis nogen ikke har været særlig gode, mens de levede, og de så dør, så
lader han dem ikke bare være. Han opdrager dem. Jeg tror, han er lidt ligesom min far.
Man skal blive bedre, end man er. Jeg er sådan halvt troende – altså jeg tror ikke på det
der med, at han skabte jorden på 7 dage.
Jeg tror mere på det der andet – det der med
The Big Bang. Men jeg tror, der er en Gud.
9
*
Tema
HVAD TROR DU PÅ?
Interview med Lauritz af Helene W. Rasmussen
Hvordan ser Gud ud?
Han ser hvid ud, er bare lys. Hvis Gud
boede nogen steder, tror jeg, det var oppe i
luften. Man ved det ikke helt rigtigt, man
ved ikke, hvilke farver han har, om han har
vinger. Det er svært at forstå, så må man
tro, hvad for noget tøj han har på.
Hvordan er Gud?
Sød.
Hvordan sød?
Lidt forskelligt.
Hvad kan Gud?
Han kan slås. Det burde han kunne,
fordi han er stærk.
10
*
Tema
HVAD TROR DU PÅ?
Interview med Ida af Helene W. Rasmussen
Hvordan ser Gud ud?
Jeg tror, jeg vil beskrive ham som en slags
ånd, der ligner et menneske. Måske med
brunt hår, måske med hudfarve ligesom
mors.
Hvordan er Gud?
Sød. Hvis man har slået sig, gør han så smerten kommer væk.
Hvad kan Gud?
Måske sørger han for månederne – så tiden
går som den skal. Han passer godt på andre.
11
*
Tema
BABYSALMESANG,
SUTTER OG SALMER
Babysalmesang er et tilbud til mødre og Sutter og Salmer er et tilbud til dagplejerne
om at komme i kirkerne sammen med børnene. Magasinet TRO har sat 2 mødre og
4 dagplejere stævne for at høre, hvad de tror, det betyder for børnene at komme i kirken
til sang og musik.
INTERVIEW MED BETINA EILERTSEN, DAGPLEJER I GERSHØJ.
SUTTER OG SALMER
I KIRKE HYLLINGE
I Kirke Hyllinge kirke for dagplejemødre mødes vi i to gange 5 uger. Vi er
virkelig glade for den store opbakning og interesse, og derfor udbyder
vi nu to hold. Der er tilmelding og kun
begrænset antal pladser pr. hold.
Derfor – meld dig til i god tid til sognepræst Mette Griffenfeldt Merrald
på tlf. 46 40 41 34 eller [email protected].
DATO HOLD 1: Den 20. august, den
27. august, den 3. september, den
17. september og den 24. september
kl. 10.00 –11.00.
HOLD 2: Den 1. oktober, den 8. oktober, den 22. oktober, den 29. oktober
og den 5. november kl. 10.00 –11.00
STED Kirke Hyllinge kirke
SUTTER OG SALMER
I SÆBY KIRKE
DATO 16. september, 7. oktober, 21.
oktober, 11. november, 25. november kl. 9.30
STED Sæby kirke
BABYSALMESANG I RYE KIRKE
Der begynder nye hold babysalmesang i september. Dato og tidspunkt annonceres på hjemmesiden
troweb.org.
12
Q: : Hvad synes du om at gå til
Sutter og Salmer?
Jeg synes, det er perfekt. Det skulle have været begyndt meget før!
Det er så godt, det er kommet op
at køre; børnene glæder sig virkelig til det. Der er en ro inde i kirken,
og børnene kan godt mærke, det
er et andet rum at være i, og det
er noget andet at synge der end
hjemme i stuen. Der er så mange
sanseindtryk for dem. Det er dejligt
at se, at børnene nyder det, og forældrene er også glade for det.
Q: Hvilken betydning tror du, det
har for børnene?
Det betyder virkelig meget for
dem. Det er godt, at de lærer kirken at kende og ikke er bange for
at komme der – det er jo et stort
rum for dem at komme ind i. Det
giver dem ro at komme ind i kirken, og du kan se, hvordan de fra
at være rådvilde og lidt forvirrede over, hvad vi skal her den første gang, vi kom, og så til, hvordan
de lige ved, hvad der skal ske, og
hvordan de skal gøre bare efter en
enkelt gang. Når vi går forbi kirken,
spørger de altid, om vi skal ind. En
af gangene, hvor vi gik forbi og
ikke skulle ind, svarede et af børnene spontant ”Øv”.
INTERVIEW MED DAGPLEJER I
SÆBY HELLE LARSEN
Q: Hvad synes du om at gå til
Sutter og Salmer?
Jeg synes, det er rigtig godt, rigtig
super, og forældrene synes, det er
fantastisk. Vi håber, det fortsætter.
Q: Hvilken betydning tror du, det
har for børnene?
Det har stor betydning. Jeg
tror, det er vigtigt. Man kan se, de lærer, hvordan de skal gøre, og
hvordan man opfører sig i kirken. Når vi går forbi kirken, siger de
altid, ”der er kirken, skal vi i kirke?” Det må være fordi, de godt kan lide det.
De husker det, de oplever i kirken, fx. blæser du sæbebobler til Sutter og
Salmer, så hvis vi tager sæbebobler frem derhjemme, spørger de, om vi
skal i kirke.
*
Tema
INTERVIEW MED DAGPLEJER I KIRKE HYLLINGE, MARGIT SVANE
Q: Hvad synes du om at gå til Sutter og Salmer?
Det at gå til Sutter og Salmer med
dagplejebørnene er en fantastisk
oplevelse. At se børnene synge
salmer med fagter, høre fortællinger hvor børnene bliver inddraget og høre et stykke musik, imens
Mette blæser sæbebobler. Det er
guld værd at se de mange små
glade ansigter. Både børn og voksne glæder sig hver eneste gang, vi
skal til Sutter og Salmer i Kirke Hyllinge kirke.
Q: Hvilken betydning tror du det
har for børnene?
Jeg tror, det har en stor betydning,
at børnene kommer og synger og
leger med Mette og Dan i kirken.
Nogle forældre har fortalt, at deres
børn er så nemme at have med i
kirken, for de kendte jo præsten og
kirken i forvejen.
INTERVIEW MED DAGPLEJER I KIRKE HYLLINGE, LARS SVANE
Q: Hvad synes du om at gå til Sutter og Salmer?
Jeg synes, det er sjovt at se børnenes udvikling fra de starter hos os
og til, at de skal i børnehave. Jeg
synes også, det er dejligt at bruge
kirken på en anderledes måde.
Mette og Dan er super gode til at
fange børne­
nes interesse, store
som små igennem sang, musik og
fortællinger.
Q: : Hvilken betydning tror du, det
har for børnene?
Børnene får et mere afslappet og
naturligt forhold til kirken. Når børnene kommer forbi kirken, siger
de: ”Det er min kirke”. De ser ikke
præsten som den mærkelige sorte
”dame”, der står og siger en masse
underlige ting. For det er jo Mette,
som de kender fra Sutter og Salmer.
INTERVIEW MED NINI BLENTVED,
MOR TIL BELLA MARGRETHE S. ANDERSEN
INTERVIEW MED HELLE JARL,
MOR TIL ANTON (FØDT 2013) OG SILLE (FØDT 2010).
Q: Hvad synes du om at gå til Babysalmesang?
Det er rigtig hyggeligt at gå til Babysalmesang. Jeg har
gået til det med begge mine skønne unger. Ud over at
man har nærvær med sin baby og lærer nye sange
og fagter, mødes man også med en masse andre dejlige babyer og skønne mødre fra ens nærområde.
Q: Hvilken betydning tror du, det har for børnene?
Mine børn har været glade for at komme til Babysalmesang, hvor de får en dejlig oplevelse og nærvær
med mor. Så bliver de også bekendt med andre lyde
og sanser. Jeg brugte det også som en slags ”generalprøve” til dåben, så de ikke bliver bange for orglets
lyde. Alt i alt synes jeg, at det er et rigtig godt tilbud til
børn og forældre i den lokale kirke.
Q: Hvad synes du om at gå til Babysalmesang?
Jeg kunne rigtig godt lide at gå til Babysalmesang. Det
var en hyggelig og anderledes måde at have samvær
med min datter på. Samt en god måde at hilse på de
andre mødre og børn fra lokalområdet, især for mig,
som lige var flyttet hertil. Jeg synes, at der var en dejlig og uhøjtidelig stemning med plads til både de meget aktive børn, de børn, som var lidt forsigtige og til
dem, som var helt små og skulle sove/spise, mens vi var
i gang.
Q: Hvilken betydning tror du, det har for børnene?
Jeg kunne se på min datter, at hun nød det til fulde
og lyste helt op, hver gang vi trådte ind i kirken. Hun
blev præsenteret for musik og lyde på en anden måde
end gennem radio og mp3-afspillere. Hun har fået musikken tættere ind på kroppen gennem de forskellige
sanglege og danse, som vi lavede. Jeg tror, det har en
større virkning, når der er mere end bare høresansen i
gang. Til Babysalmesang er der bevægelse, berøring,
historiefortælling, og børnene får lov til selv at skabe
musik med små rasleæg – næsten alle sanserne kommer i brug igennem sådan en time. Jeg vil anbefale
det til andre forældre med børn.
13
*
Festival
Glæd dig til at Tro – økologisk kirkefestival går i luften for
3. gang i træk fra fredag den 5. til søndag den 7. september. Der vil igen i år være et mangfoldigt program
med borgerkor, paneldebat, mad, udstilling, teater
for børnehavebørnene, malekonkurrence for børn i 3.
klasserne, udendørs gudstjenester, show og koncerter.
Hele programmet er med som indstik i dette nummer
af Tro-magasinet. Ud over de syv sogne i Ferslev, Kirke
Hyllinge, Skibby, Sæby, Vellerup, Lyndby og Gershøj er
der i år yderligere 3 sogne, der er med til at tilrettelægge kirkefestivalen, nemlig sognene i Herslev, Gevninge
og Kornerup.
Med kirkefestivalen ønsker kirkerne at sætte fokus på tro,
14
kirke og økologi på så mange forskellige måder og med
så mange vinkler som muligt. Kirken har fra gammel tid
været en aktiv medspiller i samfundslivet, og det gælder såvel indenfor fredelige områder som skolegang,
sygepleje og ældreomsorg som de mere krigeriske
magtkampe om herredømmet over stater og lande.
Tro kan rette sig mod mange forskellige ting. Man kan
tro på, at det, man læser i sin avis, er sandt, selvom forskellige aviser skriver forskelligt om et og samme emne.
Man kan tro på, at det godes magt er stærkere end
det onde på trods af, at modbydeligheder uafladeligt
finder sted. Man kan tro på, at man kan gøre en forskel,
selvom det måske synes at være en dråbe i havet.
*
Høst
Økologi har at gøre med, hvordan vi forvalter de ressourcer, der findes i verden. Selve ordet økologi stammer fra græsk. Den første stavelse øko kommer af et
ord, der betyder hus på græsk, og logi betyder ord,
mening, viden, så økologi har at gøre med, hvad vi gør
med huset, dvs. husholdningen, ud fra den viden, vi
har. Det går som en rød tråd gennem Bibelen, at mennesker skal tage vare ikke alene på andre mennesker,
men også på verden, på skaberværket, som det kaldes i den bibelske sammenhæng. Økologi er ikke en
ny ”religion”, hvor dem der tænker og lever økologisk
automatisk er de frelste, men økologi er en måde at
leve hensynsfuldt overfor alt det vidunderlige, som jorden har at give til mennesker såvel som dyr. Det handler dels om at bruge og at producere med omtanke,
dels handler det om at deles om de fælles ressourcer
på en retfærdig måde.
Kirkefestivalen har i år mad som overordnet tema. Der
bliver derfor en paneldebat fredag aften i forbindelse med åbningen af festivalen, som vil sætte fokus på
mad og bæredygtig levevis ved at drøfte sammenhænge mellem mad og den globale verden, mad og
ansvarlighed, mad og glæde og mad og tro. Herunder hører spørgsmål som, om der er en sammenhæng
mellem livskvalitet og mad, om ønsket om mad fra fjerne egne af verden er en trussel mod bæredygtighed,
eller om vi hellere skulle tænke mere på at spise lokalt
fremstillet mad, samt det dilemma, at der produceres
tilstrækkeligt med mad til at brødføde verdens befolkning to gange, og at når nogen alligevel sulter, er det
fordi, maden bliver skævt fordelt.
Halmkirken vil blive rejst igen i år på stubmarken nord
for Sæby kirke og præstegård, ud til Hornsherredvej.
De fleste af kirkefestivalens arrangementer og aktiviteter vil foregå her, men der vil også være ting at komme
til andre steder. Det kan du alt sammen læse om i programmet, der følger med dette magasin som indstik.
Når kirkerne holder så stor en festival, så kan det kun
lade sig gøre, fordi der er så mange sponsorer, samarbejdspartnere og frivillige. Kirkefestivalen samarbejder
i år med Lejre – den økologiske kommune, Danmission,
KLS grafisk hus, Kirkens genbrug i Skibby, Kino i Skibby,
Photocare i Holbæk, café Vivaldi i Holbæk, Stiftsrådet
i Roskilde stift, Jørgen Larsen som udlåner festivalpladsen, provstiudvalget i Lejre provsti, Hornbeer, Villa Viola,
provstiudvalget i Frederikssund provsti, Bibelselskabet,
Brandbrother, Herslev bryghus, Kirke Hyllinge bylaug,
La Etiqueta vinhandel, FOHO, Østervang entreprenør og maskinstation, skoler, børnehaver, Ismageriet,
Folkekirkens Nødhjælp, Landkøkkenet i Borup, skytten
på Ledreborg gods, Lejre Fotoklub, Gershøj Bylaug og
supermarkeder i lokalområdet. Det er alene på grund
af et godt og bredt samarbejde, det kan lade sig gøre
at holde kirkefestivalen.
HØSTGUDSTJENESTE I RYE
KIRKE FOR ALLE ALDRE
Kom og vær med til at fejre, at høsten er kommet
i hus. Vi bærer blomster og frugt ind i kirken og
holder en hyggelig og festlig gudstjeneste. Under
gudstjenesten vil minikonfirmanderne optræde
og sammen med kirkens kor synge nogle af vores
dejligste høstsange og salmer.
Ved gudstjenesten deltager minikonfirmanderne
og Børne- & ungdomskoret.
Musikken vil bestå af en række af sangene fra
Sebastians musical over Astrid Lindgrens ”Ronja
Røverdatter”.
Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på
sandwiches og lidt koldt at drikke, og herefter vil
den traditionelle auktion over årets høst af frugter
og grøntsager finde sted, ledet af sognepræst Birgit Svendsen som auktionarius.
DATO Søndag den 14. september kl.11.00
STED Rye kirke
BRUNCH OG HØSTSANGE
I KIRKE HYLLINGE KIRKE
Kom til morgengudstjeneste og syng dagen godt
i gang. Derefter er der lækker brunch og høstsange i præstegården.
Brunchen koster 25. kr., og pengene går til menighedsplejen.
DATO Fredag d. 19. september kl. 9.00
STED Kirke Hyllinge kirke og præstegård
HØSTGUDSTJENESTE MED
FLØJTE OG CELLO I KIRKE
SONNERUP KIRKE
Det bliver en høstgudstjeneste med musik og
ægte høststemning i Kirke Sonnerup kirke. Kirken
vil være smukt pyntet op, og Christine og Sebastian Baunsgaard på henholdsvis fløjte og cello
vil sammen med organisten spille nogle dejlige
stykker musik og akkompagnere til, når vi alle skal
synge nogle af vores mest kendte høstsalmer
DATO Søndag den 21. september kl. 11.00
STED Kirke Sonnerup kirke
15
*
Læsekredsen
HISTORIER
FRA HISTORIEN
Læsekredsen starter efterårssæsonen
2014 er jubilæernes år, hvor vi minder os selv og hinanden om årstal og begivenheder, der har fået skelsættende betydning for både danmarks- og verdenshistorien.
I læsekredsen har vi valgt at fokusere på to; nemlig på 1864 som var året, hvor vi
efter krigen mod Østrig og Preussen mistede de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten
og Lauenborg, og på 1914, som var året, hvor første verdenskrig brød ud- eller som
man indtil 1939 kaldte den for ”Den store krig”.
Første gang, vi mødes i den nye sæson, er onsdag den 10. september, hvor vi læser Herman
Bangs roman ”Tine”.
Næste gang, vi læseheste sætter hinanden
stævne, er onsdag den 8. oktober, hvor vi læser
Otto Gelsteds roman ”Jøderne i Husaby”.
Herman Bang blev født i 1857 på Als og døde under en
oplæsningsturné i USA i 1912.
Otto Gelsted blev født i 1888 på Fyn i landsbyen
Gelsted, som han tog navn efter. Hans opdragelse var
katolsk, men allerede som ung student søgte han ind
i intellektuelle og kommunistiske kredse i København,
hvor han omgikkes bl.a. Poul Henningsen. Gelsted er
mest kendt for sin enestående kritiker- og oversættervirksomhed. Han udgav også digtsamlinger ”Reklame­
skibet” og citatet ”Naturen, det billige Skidt” har
Gelsted som ophavsmand. Han levede det meste af
sit liv som bohème i København, blev medlem af Det
Danske Akademi i 1961 og døde i 1968.
Han debuterede som 23-årig med romanen ”Håbløse
Slægter", der vakte voldsom forargelse og blev beslaglagt som ”usædelig”. I samtiden skyggede Bangs
kontroversielle livsførelse og fremtræden for hans litterære talent. Men i eftertiden står Herman Bang som
én af Danmarks helt store forfattere på niveau med
Karen Blixen og H.C. Andersen. Erindringsromanerne
”Det Hvide Hus”(1898) og ”Det Grå Hus” (1901) er således skrevet, mens Bangs fødeegn var besat af Tyskland.
Dette gælder også for romanen ”TINE” fra 1889, der
foregår i skæbneåret 1864, mens krigen raser i Sønderjylland.
Hushjælpen, den unge, renhjertede Tine Bølling forelsker sig i skovrider Berg. Da krigen bryder ud, er Bergs
kone og børn sendt i sikkerhed, og Tine bliver alene tilbage med Berg i skovriderboligen. Denne er efterhånden blevet forvandlet til indkvartering for soldater, der
afventer at blive sendt til fronten. ”Resten er historie”,
som man siger, og handlingen tager herefter en
skæbne­svanger retning.
16
Otto Gelsteds eneste roman ”Jøderne i Husaby” udkom på svensk i 1944 og skildrer nogle danske jøders
flugt til Sverige. Forfatteren var selv med på flygtningebåden, ganske vist ikke som jøde, men som troende kommunist. Romanen er skrevet i løbet af det første halve års kaotiske indkvartering på flygtningehotellet ved søen, Vättern. ”Jøderne i Husaby” er således
både Gelsteds øjenvidne-skildring og hans personlige terapi-projekt. Romanen blev fundet og genudgivet i 2013, takket være litteraturprofessor Hans Hertel,
og den fremstår i dag som en ægte dokumentarisk
reportageroman.
*
Læsekredsen
Sidste gang, vi mødes inden jul, er onsdag
den 19. november, hvor vi læser Erik Maria
Remarques roman ”Intet nyt fra vestfronten”.
Erich Maria Remarque blev født i Tyskland i 1898 og
døde i 1970.
Remarque var 18 år gammel, da han blev indkaldt til
tjeneste i den tyske hær under første verdenskrig. Han
blev hårdt såret af granatsplinter, men helbredt. Han
blev ikke sendt tilbage i kamp. Mange af Remarques
bøger blev forbudt af nazisterne, hvorfor forfatteren
flyttede til Svejts.
Da 2. verdenskrig brød ud, emigrerede han kortvarigt
til USA, men returnerede til Svejts, hvor han boede indtil
sin død. Remarques søster blev henrettet af nazisterne
i 1943, officielt på grund af sin ”undergravelse af
moralen”, men reelt som stedfortræder for broren,
Erich Maria Remarque.
”Intet nyt Fra Vestfronten” af E. M. Remarque blev
skrevet på få måneder i 1927, en halv snes år efter
forfatterens egne oplevelser af første verdenskrigs
rædsel og gru. I begyndelsen var der ikke noget forlag, der turde binde an med at udgive bogen, men i
1929 lykkedes det. Romanen blev næsten omgående
en international bestseller og oversat til mange sprog.
En fransk anmelder, der selv havde været soldat under
krigen, skrev:
”En røst har talt for alle – uanset nationalitet…”. Skildringen af de stærke bånd mellem soldaterkammeraterne bliver anset for romanens smukkeste og mest
gribende. Remarque skrev flere romaner om forholdene under og efter en krig, bl.a. ”Kammerater” og altid
ud fra et pacifistisk synspunkt.
På læsekredsaftnerne indleder vi med et oplæg om
aftenens bog og dens forfatter, og derefter bliver ordet
givet frit, så alle kan få lejlighed til at give deres mening
til kende. Vi hygger os over en kop kaffe, og efter godt
og vel et par timer skilles vi.
Hvad bestilling og anskaffelse af bøgerne angår,
stiller Kirke Hyllinge bibliotek en fornem service til rådighed. Den enkelte deltager kan afhente sit eksemplar
på biblioteket ca. en måned før læsekredsaftenen.
Velmødt- også til nye deltagere!
Aase Rabjerg, bibliotekar
Birgit Svendsen, sognepræst
DATO Onsdagene den 10. september, 8. oktober og
19. november kl.19.30
STED Rye præstegård
17
*
Gudstjenester
ALLEHELGEN
Allehelgens søndag er dagen, hvor vi
mindes vore døde. I kirken bliver deres
navne nævnt, som er døde siden sidste
Allehelgen.
Til Allehelgen tænker vi på dem, der
var her før os.
Efter at have gået en tur ud over markerne i nærheden
af sit hjem, skrev sangeren Michael Falch sangen
Kalvehave Mark
Jeg går på en jord blød af levende minder,
af visne blade og nedfalden frugt.
Årtusinders somre og græsplæners dufte
af flokke af ulve og hjortenes flugt.
Jeg går på en jord våd af smeltevandsfloder
af snedronningers riger i grus.
Af viften med haler og skørternes susen,
af mammutters musth og mændenes rus.
Jeg går på en jord sort af jægernes ildsteder,
af buer og pile og vikingers skål.
Af rustne geværer og hekse på bålet,
af aske og orm og elektriske ål.
Her er den jord, du går på
Her er de ord, du står på
Af jord er du kommet,
til jord skal du blive
Ind imellem glemmer du
hvad du sku´ sige
og går og bliver lidt
taknemmelig.
18
Af jord er du kommet
I vores kristne skabelsesberetning tager Gud som en pottemager jord op i sine hænder og former det fineste, han
kan, nemlig et menneske, Adam. "Af jord er du kommet",
sagde Gud til sit menneske, og pustede livsånde i det.
På latin hedder jord humus, og det ord er blandt andet
blevet til det engelske ord for ydmyg: humble. At være
ydmyg er at være jordlig, at være jorden nær, at gå med
begge fødder solidt plantede i jorden. At være ydmyg og
beskeden overfor livet giver plads og rum til at glæde sig
og undre sig over alt, hvad vi ser og oplever. Glæden over
det, vi har modtaget af tidligere slægter, ja alt det vi hver
eneste dag modtager fra andre mennesker.
Til jord skal du blive
Alle som en skal vi indgå i jordens cyklus og blive til jord;
men:
Af jorden skal du igen opstå
Døden er ikke det endelige punktum, for gennem Jesu
opstandelse fra de døde påskemorgen har Gud givet os
håbet om, at alle dem, som vi savner og sørger over at
have mistet, at de er hos ham i god behold, som vi selv
skal være det engang.
Michael Falch siger det så fint i omkvædet til sangen:
Her er de ord, du står på.
Ja ordene om de dødes opstandelse er de ord, der kan
give os livsmod og kraft til at kunne leve lige her og nu
med taknemmelighed – trods alle vore savn.
Birgit Svendsen
*
Gudstjenester
ALLEHELGEN
I RYE OG KIRKE
SONNERUP
KIRKER
ALLEHELGEN
I SÆBY OG
GERSHØJ
KIRKER
Til allehelgen mindes vi dem, vi har mistet det seneste
år ved at nævne deres navne og tænde et lys for hver
enkelt.
I Sæby og Gershøj kirker medvirker Sarah Elgeti og Marianne Markmann-Eriksen på fløjte og saxofon.
Musikken vil stå i den danske komponist og organist
Jesper Madsens tegn. Det er i år 15 år siden, at Jesper
Madsen døde alt for ung, kun 41 år gammel. Det markerer vi i Rye og Kirke Sonnerup kirker på Allehelgen søndag,
hvor man vil kunne høre 4 af Jesper Madsens uforglemmelige orgelstykker: Se nu stiger solen, Til dig alene Herre
Krist, Den mørke nat forgangen er og Når mit øje.
DATO Søndag den 2. november kl. 17.00
STED Sæby kirker
DATO Søndag den 2. november kl. 19.00
STED Gershøj kirker
DATO Søndag den 2. november kl. 15.00 og 17.00
STED Kirke Sonnerup og Rye kirker
ALLEHELGEN
I LYNGBY KIRKE
I aftenmørket holder vi en stille og alvorlig meditationsgudstjeneste over Allehelgens tekster og traditioner. Vi
skal høre navnene på dem, der er døde i vores to sogne,
Kirke Hyllinge og Lyndby, siden sidste Allehelgen. Kom og
sid i kirken, luk øjnene og lyt til en meditativ prædiken
og lyt til stille og smuk musik, der fylder kirkerummet helt
ud. Vi afslutter gudstjenesten med at tænde et lys ved
døbefonten.
DATO Tirsdag den 28. oktober kl. 21.00
ALLEHELGEN
I KIRKE HYLLINGE
KIRKE
Den traditionelle Allehelgensgudstjeneste, hvor vi skal
høre navnene på dem, der er døde i vores to sogne,
Kirke Hyllinge og Lyndby, siden sidste Allehelgen. Michael
Blicher har sagt ja til at gæstespille hos os den 2. november. Han spiller på sopran- og altsaxofon til denne gudstjeneste.
DATO Søndag den 2. november kl. 10.00
STED Kirke Hyllinge kirke
STED Lyndby kirke
19
*
Arrangementer
LEVENDE BILLEDER
I DEN GAMLE SKOLE OG
UNDER HVÆLVINGERNE
Filmklubben Bergmann blænder op for en ny spændende sæson
NEBRASKA
Vi lægger ud tirsdag den 30. september, hvor vi ser den
amerikanske film Nebraska.
Efter at have modtaget et gevinstbrev fra et lotteri med
posten, er den kværulantiske Woody Grant (Bruce Dern)
overbevist om, at han har vundet en million dollars, der
skal afhentes i Nebraska.
Sønnen David (Will Forte) får medlidenhed med sin gamle
far og er overbevist om, at det handler mere om eventyr og livsbekræftelse end om pengene. Derfor indvilliger
David i at køre sin far Woody til Nebraska, som er en tur på
ca. 1200 km fra Montana til Nebraska.
20
Filmen er i sort/hvid og bliver et følsomt og humoristisk portræt af forholdet mellem børn og gamle forældre, ægtepar, der har kendt hinanden alt for længe og de drømme,
som gamle har, men som ingen tager alvorligt. Filmen har
fået 6 oscarnomineringer og havde premiere i Danmark
februar 2014. Den underfundige, kloge og med mellemrum meget humoristiske film har mange stærke budskaber. Et af dem er: Tag de gamles drømme alvorligt!
DATO Tirsdag d. 30. september kl. 19.00
STED Den gamle skole i Kirke Såby
*
Arrangementer
DEPARTURES
Næste gang, vi mødes, er tirsdag den 4. november, hvor
vi ser den japanske film Departures.
Da Daigo Kobayashi (Masahiro Motoki) mister sit
arbejde som cellist i et symfoniorkester i Tokyo og slukøret
må forlade storbyen og livsdrømmen for at vende hjem til
sin beskedne fødeby, snubler han nærmest ind i arbejdet
hos kistelæggerfirmaet Nokanshi-Afrejsen. Al begyndelse
er svær, men efterhånden lærer han at sætte stor pris
på sit job. Men omverdenen har svært ved at forlige sig
med hans nye situation og reagerer ved at tage afstand
fra ham. Filmen væver mange smukke temaer sammen:
Det moderne menneskes hjemløshed i en verden uden
sammenhæng og dets ensomme sejlads i risikofyldte farvande.
En smuk japansk film, som ikke isolerer sig i et lukket
eksotisk univers, men som tvært­imod engagerer os, der ser
filmen og tilmed får os til at smile!
Filmen havde premiere i Danmark i november 2009 og i
2010 modtog den en Oscar for bedste udenlandske film.
Poul Joachim Stender
Birgit Svendsen
DATO Tirsdag d. 4. november kl. 19.00
STED Kirke Sonnerup kirke
HYMNIA
Et af Danmarks bedste kammerkor Hymnia drager på
turné og lægger vejen forbi Kirke Sonnerup. Koret blev
stiftet i 1983 og består af ca. 25 sangere. Under ledelse af
dirigenten Flemming Windekilde har Hymnia opnået stor
anerkendelse som et kor med et meget vidtspændende
repertoire og med en evne til at forløse såvel gammel som
nykomponeret musik på et meget højt kunstnerisk niveau.
Flemming Windekilde er uddannet på Musikvidenskabeligt Institut (Københavns Universitet) og i dirigentklassen
på Det kgl. Danske Musikkonservatorium og har en stor
erfaring både som kor- og orkesterdirigent. Hymnia har
udgivet 8 CD’er, hvor særlig den nye kompositionsmusik
er repræsenteret. Til koncerten i Kirke Sonnerup kirke bliver
der imidlertid tale om et blandet repertoire af helt ny kormusik og nogle korværker af væsentlig ældre dato. Gå
ikke glip af denne mulighed for at høre korsang af virkelig
høj standard i Kirke Sonnerup.
DATO Onsdag d. 29. oktober kl. 19.30
STED Kirke Sonnerup kirke
21
*
Gudstjenester
PROVSTIGUDSTJENESTE
Kom til en festlig fælles gudstjeneste for alle sognene i
Lejre provsti i Hvalsø kirke søndag d. 28. september 2014
kl. 10.30.
Efter gudstjenesten er der rundvisning, foredrag og et
let traktement i sognegården, hvor der bydes på både
vand og vin.
DATO Søndag den 28. september kl. 10.30
STED Hvalsø kirke
KOM TIL
GUDSTJENESTE OG
HYGGEEFTERMIDDAGE
I AMMERSHØJPARKEN
Der er høstgudstjeneste i Ammershøjparken onsdag den
10. september. Onsdag den 8. oktober og onsdag den
5. november er der almindelige gudstjenester. Alle gudstjenester er i Servicehuset, og de begynder kl. 10.30.
Der er hyggeeftermiddage torsdag den 25. september,
torsdag den 23. oktober og torsdag den 20. november.
Hyggeeftermiddagene foregår på skift i husene, og det
er hver gang fra kl. 14 til kl. 15. Alle, der bor i området, er
velkomne til at være med både til gudstjenester og hyggeeftermiddage.
STED Ammershøjparken
22
*
Gudstjenester
ALLE HAR ET LIV
DER ER VÆRD AT
LEVE
Dagens prædikant er globetrotter og freelancejournalist
Anders Kofoed Pedersen. I løbet af de sidste par år har
han rejst landet tyndt og holdt foredrag for unge. I kirker
for konfirmander, på folke- og efterskoler, og alle steder
har hans tanker om selvværd- og ligeværd grebet tilhørerne: ”Du er fantastisk. Ikke fordi du GØR, men fordi du
ER.”
Efter gudstjenesten holder vi en kort pause, hvor vi spiser en sandwich og efterfølgende taler Anders Kofoed
Pedersen om:
”ALLE HAR ET LIV - DER ER VÆRD AT LEVE”
Vi har specielt inviteret årets konfirmander og deres forældre, men alle er hjertelig velkomne.
DATO Søndag den 26. oktober kl.11.00
STED Rye kirke
BERMUDA
TUR-RETUR
Vi vil gerne invitere alle til gudstjeneste og frokostmøde.
Vi begynder i kirken til en kort gudstjeneste, derefter går
vi ned i præstegården, hvor vi spiser en god frokost. Efter
frokosten vil Marlene Sigh, der for tiden er præst i Herslev-Gevninge-Kornerup pastorat, holde foredrag for os.
Marlene er født og opvokset på den britiske kronkoloni
Bermuda.
Marlene Sigh viser billeder og fortæller kærligt og medlevende om barndommen, kirkelivet og øens historie;
om Bermuda trekanten, Bermuda Sluppen og Bermuda
shorts, myter og historier om et traditionsbundet øsamfund, der stadig formår at omstille sig og gøre sig gældende.
Pris for frokost er 50 kr. Tilmelding på [email protected]
eller tlf 4640 4134 inden tirsdag den 21. oktober
DATO Fredag den 24. oktober kl. 11.30
STED Kirke Hyllinge kirke og præstegård
23
*
Gudstjenester
GUDSTJENESTE OG
EFTERFØLGENDE FOREDRAG MED
HANS GAMMELTOFT- HANSEN
Dagens prædikant er Hans Gammeltoft-Hansen, der var
ombudsmand fra 1987 til 2012.
Efter gudstjenesten holder vi en kort pause, hvor vi spiser
en sandwich og efterfølgende taler Hans GammeltoftHansen om: STATEN OG FOLKEKIRKEN.
Selv præsenterer han foredraget således:
”Afklaringen af forholdet mellem staten og folkekirken var
forudset allerede i 1849 i vores første grundlov. Mange forsøg blev gjort i de følgende 100 år på at skabe en sådan
afklaring, men forgæves. Kompetencen vedrørende folkekirkens forhold forblev således hos staten, først og fremDATO Søndag den 23. november kl.11.00
STED Rye kirke
24
mest kirkeministeren, således som det også havde været
før 1849. For et par år siden blev der så gjort et nyt forsøg
med nedsættelsen af et bredt sammensat udvalg. Udvalget har i april i år afgivet en betænkning med forslag om
folkekirkens egen medindflydelse på den økonomi og de
anliggender, som er fælles for hele folkekirken, samt vedrørende folkekirkens såkaldte ”indre anliggender” (gudstjenesteordning og ritualer, salmebog, bibeloversættelse
mv.). Som formand for udvalget vil jeg i Rye kirke fortælle
om, hvad forslagene går ud på, om deres baggrund og
hvorfor det er både aktuelt og vigtigt, at grundlovens 165
år gamle forudsætning om en afklaring af folkekirkens forhold til staten nu bliver ført ud i livet”.
*
Gudstjenester
EN TRADITION
MED MEGET
GAMLE RØDDER
Vi har gjort det et par år – og det er efterhånden blevet
en tradition, der er værd at holde fast i! Nu gør vi det
igen – og denne gang på en tirsdag. Menighedsrådene
inviterer til Mortens aften med and, kartofler og vin i
våbenhuset efter gudstjenesten. Der findes belæg for, at
man allerede fejrede denne dag ved at spise gæs helt
tilbage i middelalderens Danmark. Gæs var i gammel tid
ikke så almindelige i Danmark, og de var meget dyre, så
derfor begyndte man hen ad vejen også at spise andre
fjerkræ i stedet for gæs f.eks. and.
DATO Tirsdag den 11. november kl. 17.00
STED Lyndby kirke
DER ER LAGT I
OVNEN TIL EN
GOD ADVENTSBRUNCH
AD HOC KORET
Elsker du at synge? Så giver vi dig nu en god lejlighed
til at gøre det i selskab med andre uden, at du skal forpligte dig til fortløbende øve-aftener. Kom og vær med
i vores nye tiltag: Ad hoc koret! Ad hoc koret er et lejlighedskor, der synger sammen før en gudstjeneste hver
måned. Der kræves ingen særlige forudsætninger – kun
lysten til at synge.
Kirke og god mad – det hører sig til i julen, og derfor inviterer vi alle til adventsandagt og adventsbrunch. På den
måde kan vi alle tage ordentligt hul på julens mange
glæder.
Pris 25 kr., som går til menighedsplejen.
DATO Fredag den 28. november kl. 9.00
STED Kirke Hyllinge kirke og Kirke Hyllinge præstegård
Vi mødes i kirken en time før gudstjenesten, og sammen
med vores dygtige kirkesanger Miriam Jul Rasmussen og
vores dygtige organist Dan Hemmer synger vi forskellige
sange, salmer og gospelsange.
Vi glæder os til at synge sammen med en masse andre
og få varmet stemmerne godt igennem.
DATO Søndag den 16. november kl. 10.00 – 11.00
STED Kirke Hyllinge kirke
25
*
Kirkebogen
Døbte
Viede
Begravede / Bisatte
KIRKE HYLLINGE KIRKE
KIRKE HYLLINGE KIRKE
KIRKE HYLLINGE KIRKE
03.05 Louis Noah Winther
24.05 Dorte Damgaard &
Jakob Damgaard
23.05 Kai Georg Wallin
08.06 August Milo Nolsøe Bang
15.06 Alma Fonager Kristensen
LYNDBY KIRKE
17.05 Linus Bille Skov Andersen
18.05 Nicoline Norlin Skjold Christensen
18.05 Alex Ørsted Lassen
Arlofelt
08.06 Theo Dauerbjerg Arlofel
20.06 Vagn Ingemann Nielsen
RYE KIRKE
12.07 Birgitte Pluszek &
LYNDBY Martin
KIRKE Pluszek
vielse)Rosenkrants &
24.05 (Kirkelig
Lene Halkjær
Carsten Justesen
LYNDBY
05.06 KIRKE
Mia Abildgaard &
Kasper
Langelund
Jakobsen
24.05 Lene
Halkjær
Rosenkrants
&
Carsten Justesen
KIRKE SONNERUP
KIRKE &
05.06
Mia Abildgaard
19.07 Kasper
CamillaLangelund
Andersen &Jakobsen
Dennis Roldhave
14.06 Arnt Mørkeby
27.06 Gerda Kirstine Rasmusssen
27.06 Evald
GerdaVensel
Kirstine
Rasmusssen
28.06
August
Christensen
28.06 Inga
EvaldOlsen
Vensel August Christensen
01.07
01.07 Else
IngaElisabeth
Olsen Johansen
12.07
12.07 Ulla
Else Margrethe
Elisabeth Johansen
17.07
Hvestendahl
(fra RAS)
17.07 Ulla Margrethe Hvenstendahl
(fra RAS)
30.07 Inger
Bækgaard Kristiansen
30.07
Inger Bækgaard Kristiansen
LYNDBY KIRKE
27.04
Nicoline Ravnebjerg Larsen
RYE
KIRKE
KIRKE SONNERUP KIRKE
06.05 Nicoline
Cecilia Jensen
27.04
Ravnebjerg Larsen
LYNDBY KIRKE
10.06
Lone B. D. Dreiager
19.07 Camilla Andersen &
Dennis Roldhave
10.06 Lis
Lone
B. D.Qvortrup
Dreiager
26.07
Holme
25.05 Cecilia
Skjold Onsvig
06.05
JensenFriis Larsen
26.07
Lis Holme Qvortrup
08.06 Skjold
Sally Amdisen
Roed
25.05
Onsvig Friis
Larsen
RYE KIRKE
Celina
Elisabeth
Petersson
08.06 Sally
Amdisen
Roed
RYE KIRKE
14.05
Annette Christiansen
15.06 Celina
Storm Vassvik
Blumensaat
08.06
Elisabeth
Petersson
14.05 Torben
AnnetteHjelmgaard
Christiansen
04.07
22.06 Storm
Lilly Marie
Møller
Jensen
15.06
Vassvik
Blumensaat
04.07
09.07 Lilly
Katrina
Borgelin
22.06
Marie
Møller Jensen
KIRKE SONNERUP KIRKE
09.07 Katrina Borgelin
KIRKE SONNERUP
KIRKE
06.05
Aase Viola
Heidner
KIRKE SONNERUP KIRKE
06.05 Karen
Aase Viola
Heidner
16.05
Agnethe
Andersen
25.05SONNERUP
Niva LøveKIRKE
Gerdes
KIRKE
16.05 Søren
Karen Ole
Agnethe
Andersen
01.08
Kristiansen
25.05 Niva
Gerdes
SofieLøve
Lundberg
Jessing
01.08
25.05 Sofie Lundberg Jessing
SÆBY KIRKE
01.06KIRKE
Anton Moe Nørgaard
SÆBY
01.06 Anton Moe Nørgaard
GERSHØJ KIRKE
03.08 Cirkeline
GERSHØJ
KIRKE Karoline Voigt Bierberg-Christensen
03.08 Cirkeline Karoline Voigt Bierberg-Christensen
26
(fra Margrethekapellet)
Torben Hjelmgaard
Søren Ole Kristiansen
GERSHØJ KIRKE
GERSHØJ
KIRKEElisabeth Klok
03.07
Helga
03.07
Helga Elisabeth Klok
*
Hvem er hvem i kirkerne
Sæby + Gershøj
Kirke Hyllinge + Lyndby
Rye + Kirke Sonnerup
Sognepræst
HELENE WONSBEK RASMUSSEN
Hornsherredvej 430, Sæby præstegård,
4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 61 Mail: [email protected]
Provst for Lejre Provsti og sognepræst
LARS MUNCH
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34
Mail: [email protected]
Sognepræst
BIRGIT SVENDSEN
Ejbyvej 14, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 40 50 04 Fax 46 40 52 04
Mail: [email protected]
Træffes
Tirsdag, onsdag & fredag kl. 9-10
Torsdag kl. 17-18
Mandag fri
Mandag fri
Sognepræst
METTE GRIFFENFELDT MERRALD
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34
Mail: [email protected]
Træffes bedst
Tirsdag - fredag kl. 9-9.30
Mandag fri
Formand HELLE DISSING
Kirkegade 3, Ferslev, 4050 Skibby
Tlf: 47 52 61 61
Formand i Kirke Hylinge LISBETH GRØNBERG
Hvidemosevej 28, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 78 79 20
Kirkeværge og kasserer KIRSTEN KRISTENSEN Formand og kirkeværge i Lyndby INGA ELIASEN
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge
Hornsherredvej 245, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 41 89
Tlf: 46 40 01 22
Graver i Sæby BENT NIELSEN
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 22 14 06 79
Graver i Gershøj HANS HENRIK HAVSTED
Tlf: 22 38 40 55
Træffes bedst tirsdag, onsdag og torsdag
mellem kl. 10 og 14.
Kirkesanger og kirketjener POUL VINCENTS
Tlf: 46 40 36 31/ 30 54 77 03
Organist SOLVEJG ARENDT
Tlf: 46 35 08 74
Mail: [email protected]
Præstesekretær SUSSI AUNSKOV
Tlf: 28 68 73 26
Træffes tirsdag og torsdag mellem 10 - 12
Mail: [email protected]
Kirkeværge og Kasserer i Kirke Hyllinge
ELSE THOMSEN
Stationsvej 11, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 30 38
Kasserer i Lyndby INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Graver i Kirke Hyllinge BIRTHE JØRGENSEN
Kjøbmagergade 15, Kyndeløse
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 05 36
Graver i Lyndby BJARNE JENSEN
Tværvej 25 , 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 22 73 46 00. Mail: [email protected]
Træffes bedst kl. 12-13. Tirsdag fri.
Kirkesanger MIRIAM JUL RASMUSSEN
Tlf: 26 20 32 55. Mail: [email protected]
Organist DAN HEMMER
Mariendalsvej 2A, 2., 2000 Frederiksberg
Tlf: 40 74 10 14. Mail: [email protected]
Træffes bedst
Tirsdag, torsdag & fredag kl. 9:30-10:30
Mandag fri
Sognepræst
DORTE PEDERSEN
Mariendalsvej 41, 3th, 2000 Frederiksberg
Tlf: 60 69 48 32
Mail: [email protected]
Mandag fri
Formand JENS OLE PEDERSEN
Englerup Gade 41, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 95 98 / 20 34 01 80
Præstesekretær BIRGITTE SKOVSTED
Rye præstegård
Tlf: 46 40 50 04 Mail: [email protected]
Træffes bedst onsdag
Kasserer i Rye og Kirke Sonnerup INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Kirkeværge i Rye ELLEN RØ NIELSEN
Hyllingeparken 71, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 48 61
Kirkeværge i Kirke Sonnerup BODIL MARIE THOMSEN
Bygmarken 23, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 27 75 / 50 94 19 38
Graver i Rye HENNING SØRENSEN
Elverdamsvej 290, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 05 44 Mail: [email protected]
Træffes bedst kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Gravermedhjælper i Kirke Sonnerup
JOHNNY KRISTIANSEN
Lyndbygade 10, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 29 62 77 70 Mail: [email protected]
Træffes kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup
ELISABETH HOLT PEDERSEN
Englerupgade 41, 4060 Kirke Såby
Tlf 61 60 95 98
Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup
GRETHE HOLM
Svinget 16, 4050 Skibby
Tlf 47 52 70 65
Organist i Rye og Kirke Sonnerup
MORTEN SKJOLDAN PETERSEN
Mansasvej 24, 2500 Valby
Tlf: 26 51 52 62 Mail: [email protected]
27
HUSK!
Bestil kirkebil
i god tid.
*
Gudstjenestelisten
Telefon
46 75 75 75
SÆBY
GERSHØJ
KR. HYLLINGE
LYNDBY
RYE
KR. SONNERUP
SEPTEMBER
Søn 07
12.s.e.trin
Søn 14
13.s.e.trin
KIRKEFESTIVAL, Halmkirken kl. 11.00
09.00 MS
11.00 DP/BS
DP/BS
9.30 BS
Høst / Børnekor
Børnekirke
9.00 MGM/LM
Fre 19
Høstbrunch
14.s.e.trin
10.30 HWR
11.00 DP
9.30 DP
menighedsmøde
Høst / cello og fløjte
19.30 Sangaften og
19.30
Menighedsmøde
Tirs 23
Søn 28
Søn28
11.00 DP
17.00 HWR
Tors 18
Søn 21
9.30 DP
10.30 PROVSTIGUDSTJENESTE I HVALSØ KIRKE
15.s.e. trin
OKTOBER
Søn 5
Tors 10.00Kirke
KirkeHyllinge
Hyllingekirke
kirkeFamiliegudstjeneste
Familiegudstjeneste
MGM/HWR/LM
10.00
MGM/HWR/LM
16.s.e. trin
11.00 BS
17.00 HWR
9
Børnekirke
Søn 12
17.s.e. trin
Søn 19
18.s.e. trin
10.30 HWR
09.00 HWR
09.00 MS
09.30 DP
11.00 DP
9.30 DP
11.00 DP
11.30 MGM/LM
Fre 24
Fre24
Søn 26
Søn26
9.30 BS
Frokost + Foredrag
19.s.e. trin
9.00 HWR
10.30 HWR
10.00 MGM
11.00
A.Kofoed/BS/DP
21.00 MGM
Tirs 28
Tirs28
Allehelgen Meditation
NOVEMBER
Søn 2
Tors Allehelgen
19.00 HWR
10.00 LM
15.00 DP
9.30 BS
11.00 BS
9.30 DP
11.00 DP
Jesper Madsen in
memoriam
Jesper Madsen in
memoriam
Børnekirke
21.s.e.trin
10.00 LM
10.30 HWR
17.00 LM
Tirs 11
Mortensaften m. and
Søn 16
22.s.e.trin
Søn 23
Sidste s. i kirkeåret
10.30 HWR
11.00 MGM
+ 1 times Ad Hoc Kor kl. 10
09.00 MS
10.00 MGM
11.00
H.G.H./BS/DP
9.00 MGM/LM
Fre 28
Fre28
Søn 30
Søn30
17.00 DP
17.00 HWR
6
Søn 9
17.00 HWR
Adventsbrunch
1.s.i advent
15.00 HWR Lucia
10.00 LM
11.00 BS
15.00 BS Mini
HWR = Helene W. Rasmussen LM = Lars Munch MGM = Mette Griffenfeldt Merrald BS = Birgit Svendsen DP = Dorte Pedersen MS = Marlene Sigh
= kaffe