SLØJFEN - sundhedshumanisten.dk

Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I december 2012
Magasinpost
IDNR 12757
SLØJFEN
NY GRUPPE
FOR DØVE
KRÆFTRAMTE
side 4 – 5
HELLEN:
Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø
JEG TROR PÅ,
AT VI KAN GØRE EN FORSKEL
EN FRIVILLIG
I FOKUS
Britta Bjerre er koordinator i styregruppe for unge under Aalborg lokalforening.
Ungegruppen vokser med hastige skridt og gruppen er gavmilde med de gode budskaber
om forebyggelse af kræft.
AF METTE HØJRUP KJÆR | FRIVILLIGINDSATS
”Jeg er frivillig, fordi jeg tror på, at det gør en forskel. Jeg nægter at
acceptere, at et moderne samfund som vores, ikke kan finde en kur
mod en livstruende sygdom som kræft. Jeg tror fuldt og fast på, at det
nok skal lykkes. Jeg har ikke selv forstand på forskningen, men kan til
gengæld være med til at oplyse om kræft og om, hvordan man forebygger det, så vi på den måde kan få antallet af kræfttilfælde ned. Samtidig
kan jeg være med til at skaffe penge, som kan hjælpe forskningen.”
Styregruppen, som Britta har været med til at starte, arrangerer og
koordinerer forskellige events og kampagner, som mange
unge frivillige så gør
mulige at udføre. Når
Britta ikke er travl
med ungegruppen, er
hun med i soludvalget og brystkræftudvalget (lyserød
lørdag).
”Jeg nyder, at jeg
kan koble min frivillige indsats med min
faglige uddannelse
inden for kommunikation og marketing. Jeg kan både føre min faglige
viden videre til mit frivillige arbejde og omvendt få rigtig god praktisk
erfaring, som jeg kan tage med mig videre.”
Nu kan de bare komme an
”Ungegruppen har kun eksisteret i et lille år, og det har selvfølgelig
taget lidt tid at lære hinanden at kende. Nu føler vi, at vi kender
hinanden godt. Det betyder meget med sammenholdet, så man ikke
altid møder op sammen med folk man ikke kender. Vi forsøger også at
lave lidt arrangementer uden for Kræftens Bekæmpelse, så vi også kan
mødes til god mad og snakke om andet end kampagner og frivilligt
arbejde. Alle de gode kontakter og bekendtskaber er virkelig et stort
plus.”
”Det er virkelig givende, når man føler, at man er lykkedes med at
få et budskab givet videre og folk virkelig har taget det til sig. Når man
kan puste ud efter en lang planlægningsperiode og et vellykket arrangement. Når folk er glade og en masse viden og information er blevet delt
ud, så er det virkelig godt at være frivillig.”
”Det har også været lidt en glædelig udfordring, at ungegruppen
er vokset så hurtigt, som den er. På rekordtid har vi fået rigtig mange
medlemmer af gruppen. Det har naturligvis krævet ekstra koordinering
og en tunge lige i munden. – Men nu har vi øvelsen, så nu kan de bare
komme,” afslutter Britta med glimt i øjet.
I HVERT NUMMER AF SLØJFEN TEGNER VI ET PORTRÆT AF EN FRIVILLIG. HAR DU IDEER TIL EN FRIVILLIG, DER HAR GJORT EN SÆRLIG
BEMÆRKELSESVÆRDIG INDSATS, HØRER VI MEGET GERNE FRA DIG PÅ [email protected]
HER ER DET
PATIENTERNE,
DER SÆTTER
DAGSORDENEN
side 8 – 9
FRIVILLIGLEDELSE
– TIL GAVN
FOR DIG
OG KRÆFTSAGEN
side 10 – 11
2
| LEDER
SENESTE NYT |
FRIVILLIGLEDELSE
TIL GAVN FOR JER OG TIL GAVN
FOR KRÆFTSAGEN
Den frivillige indsats er uvurderlig for Kræftens Bekæmpelse. Vi arbejder konstant på at styrke
rammerne for den frivillige indsats – både for at være en god forening at være frivillig i, men også
for at levere det bedste til modtagerne af den frivillige indsats – alt sammen til gavn for kræftsagen.
Et af de emner, som vi i øjeblikket arbejder intenst med, er frivilligledelse. Og for at hente erfaringer og mere viden har vi startet et
pilotprojekt, som blandt andet omfatter kurser til omkring 80 frivilligledere i hele landet.
Og så kan man spørge, hvorfor vi har fokus på frivilligledelse? Vi har
erfaret, at mange af jer frivillige allerede har en uformel ledelsesfunktion, og den vil vi gerne anerkende og styrke. Vi tror på, at god ledelse
giver større trivsel og større effekt af vores indsats. Derfor vil vi sørge
for, at de af jer, der har opgaver, der omfatter frivilligledelse, er klædt
bedst muligt på til at kunne varetage de opgaver, I forventes at løse.
Vi vil gerne støtte jer i at blive endnu bedre frivilligledere.
Tilstrømningen af frivillige i Kræftens Bekæmpelse er vokset, og det
giver behov for yderligere koordinering af de mange forskellige indsatser, som tilsammen gør en kæmpe forskel for kræftsagen. Det er endnu
et argument for at styrke ledelsen af de frivillige kræfter.
Og hvori består en frivilligleders opgaver? Jo, det handler om at
koordinere et team af frivillige, og det handler om rekruttering og
fastholdelse. Men det handler i høj grad også om at have kompetencer
til og opmærksomhed på at motivere, anerkende og involvere teamet,
så vi styrker oplevelsen af, at vi er fælles om vores indsats, og sikrer, at
alle ved, at den enkeltes indsats gør en forskel. Endelig handler det om
at bidrage til, at teamets indsats støtter op om Kræftens Bekæmpelses
værdier og mål.
For at skabe de bedste forudsætninger for frivilligledelse i Kræftens
SLØJFEN59
Sløjfen udsendes til frivillige i Kræftens Bekæmpelse
Redaktion
Mette Højrup Kjær, Frivilligindsats
Lisbet Schønau, Forebyggelse og Dokumentation
Anne Frøkiær, Frivilligindsats
Nanna Kathrine Riiber, Patientstøtte og lokal indsats
Mai Brandi Ludvigsen, Kommunikation
Steffen Larsen, Politisk sekretariat
Jan Lundquist, Fundraising og Marketing
Korrektur: Anne-Katrine Ladefoged, frivillig
Kontakt redaktionen på 35 25 79 71
E-mail: [email protected]
Læs Sløjfen på nettet:
www.cancer.dk/sloejfen
Bekæmpelse har vi udvekslet erfaringer med andre foreninger, som
arbejder med frivilligledelse, og vi har allieret os med et af de førende
konsulentfirmaer i Danmark, som arbejder med ledelsesudvikling.
I begyndelsen af 2013 samles erfaringerne fra pilotprojektet, og der
bliver herefter lagt en plan for den videre udbredelse af frivilligledelse.
Vi har store forventninger til frivilligledelse og håber, at det gavner
jer, der yder en stor indsats – for så gavner det også kræftsagen.
3
RØGFRI BØRN OG UNGE I KOMMUNERNE
– NY KAMPAGNEMAPPE
AF LOUISE WOHLLEBE
Børn, unge og rygning er et særligt fokusområde for Kræftens Bekæmpelses
lokalforeningsbestyrelser. Kampagnemappen fra sidste år er nu kommet i en
revideret udgave, der indeholder redskaber til, hvordan de frivilliges indsats kan holde unge røgfri. Ud over folkeskoler retter vi nu også
kikkerten mod ungdomsuddannelser, hvor der er behov for, at eleverne får hjælp til rygestop. Alle lokalforeningsbestyrelser har
fået tilsendt den nye kampagnemappe elektronisk.
Læs mere på www.frivillig.dk under gruppen ”Røgfri unge
i kommunen” eller kontakt din områdekonsulent.
SEND ET KORT
DER STØTTER LIVET
Læs mere om frivilligledelse i interviewet af Louise på side 10, og følg
med i udviklingen af frivilligledelse på frivillig.dk.
AF NANNA KATHRINE RIIBER
Designstudiet I SISTERBRANDT har
kreeret en stribe fine postkort og en notesbog til fordel for Kræftens Bekæmpelse.
Designerne har arbejdet uden honorar, og
derfor går hele overskuddet til Kræftens
Bekæmpelse. Produkterne støtter Kræftens
Bekæmpelses rådgivningsarbejde og er en
del af kampagnen Livet. Blomsten, der
repræsenterer kampagnen, er designet
af keramiker Malene Helbak, og den pry-
LEIF VESTERGAARD PEDERSEN
Artikler til Sløjfen
Send en historie om et arrangement
som er foregået eller ideer til artikler til
[email protected]. Send også gerne foto.
Modtag FrivilligNyt
Modtager du det elektroniske nyhedsbrev
Frivillignyt? Frivillignyt udkommer hver 14. dag,
og indeholder nyheder og omtale af aktiviteter.
Bliv inspireret og hold dig opdateret
www.cancer.dk/frivillignyt
Layout: Quote Grafik Forsidefoto: Michael Bjerg
Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 3.450
GØR EN FORSKEL
TÆNK POLITISK…
AF LISE-LOTTE NEUMANN WOLFF
Har din lokalafdeling en plan for næste års indsatsområder?
De politiske fokuspapirer og aktivitetsplanerne giver en introduktion til
de vigtigste emner på den politiske dagsorden i 2013. Her finder du også gode
råd til, hvordan du kommer i gang med det politiske arbejde. Tanken med planerne
er, at vi får skabt et fælles fundament, og at alle arbejder i samme retning. Det styrker
foreningen og gavner kræftsagen.
Find materialerne på www.frivillig.dk. Opret en profil (hvis du ikke allerede har en),
meld dig ind i din lokalforeningsgruppe, og find papirerne under lokalforeningens ’Praktisk
Information’. Alternativt kan du få hjælp og inspiration hos din områdekonsulent.
der også en kop, en vase og øreringe fra
Helbak/Scherning. Nu fås keramikken i
nye farver, der lige som postkort og notesbog kan købes på cancer.dk/netbutik.
Notesbogen koster 25 kr. og postkortene
koster 20 kr. for et sæt med fire forskellige
kort.
Læs mere om kampagnen Livet på
www.cancer.dk/livet
4
5
| PATIENTSTØTTE
Lone Abild Gerhardt (tv.) og Mette Washuus (th.)
oplever stor åbenhed i deres gruppe for døve kræftramte.
SAMTALEGRUPPE
FOR DØVE
Hvordan deler man de tanker, angst og bekymringer, der følger med en kræftdiagnose, når
man er døv og kun kan tale med andre gennem en tolk? For Lone Abild Gerhardt og
Mette Washuus, der begge er døve, satte deres personlige og arbejdsmæssige oplevelser
med kræft tingene i perspektiv. Derfor har de taget initiativ til Kræftens Bekæmpelses første
gruppe for døve kræftramte.
”Jeg er med i en gruppe for kvinder med
kræft i underlivet, og det går fint, men hver
gang, der er nye med i gruppen, skal de vænne
sig til, at der er en tolk med, så samtalen tager
længere tid og glider mindre frit,” siger Lone
Abild Gerhardt.
AF NANNA KATHRINE RIIBER | FOTO: KIM KJÆRGAARD SØRENSEN
Første møde i august
Mange kræftramte oplever, at det er en stor
lettelse at møde ligesindede. At snakke med
andre, der har mærket sygdommen på egen
krop, og som kender alle de tanker og følelser, diagnosen sætter i gang. Pludselig er man
ikke alene. Men hvad nu, når man er døv og
derfor kun kan kommunikere med hørende
gennem en tegnsprogstolk? De to døve kvinder Lone Abild Gerhardt og Mette Washuus
er ikke i tvivl. Døve med kræft føler sig mere
alene.
”Jeg har arbejdet som ældrevejleder for
døve, og i det arbejde mødte jeg mange ældre,
der selv havde kræft, eller som var pårørende
til en kræftpatient. Det var min oplevelse, at
de gik meget med det selv. Der er ikke mange
muligheder for at snakke om sygdommen,”
fortæller Mette Washuus, der i dag arbejder som
socialpædagog på en døgninstitution for døve.
”Blandt døve er der ikke rigtig kultur for
at tale om ting, der er svære. Man taler ikke
så meget om følelser. Måske fordi døve som
børn ikke altid oplever, at der bliver snakket
meget om følelser og bekymringer. Det er
måske mere praktiske og konkrete ting, man
snakker med barnet om,” siger Lone Abild
Gerhardt.
Samtalesituationen er en anden
Lone Abild Gerhardt er privatpraktiserende
psykolog. I sit arbejde ser hun derfor også de
barrierer, der kan være blandt døve kræftramte i forhold til at snakke om svære emner.
Samtidig har Lone Abild Gerhardt selv haft
kræft, og Mette Washuus har haft forstadier til
kræft. De har derfor også selv oplevet, hvilke
særlige problemstillinger det giver at være døv
med kræft.
Risikoen for ikke at forstå alt i samtaler
med læger og sundhedspersonale er stor.
Samtidig læser en del døve ikke så godt, så
det kan også være svært at læse sig til informationerne, forklarer de. Når det så oven i
købet er vanskeligt at snakke med pårørende
og andre om tanker og bekymringer, så føler
man sig nemt meget alene.
De to kvinder gik derfor længe med en
ide om at lave en samtalegruppe for døve.
Da Lone selv oplevede, hvor svært det var at
deltage i en almindelig samtalegruppe som
døv, fik hun bekræftet, at ideen var god:
Lone Abild Gerhardt og Mette Washuus
kontaktede Kræftrådgivningen i Odense og
spurgte, om de måtte starte en gruppe for
døve kræftramte. Rådgivningsleder Vivi
Brandt Rasmussen syntes godt om ideen,
så i august i år var første gruppemøde en
realitet. To døve mødte op, og Lone Abild
Gerhardt og Mette Washuus tror, at gruppen stille og roligt vil vokse sig større.
”Det tager lang tid at starte noget som
dette op i døvesamfundet. Budskabet skal
spredes, og folk skal lige se det an,” siger Lone
Abild Gerhardt. Mette Washuus supplerer:
”Vi snakkede inden opstarten med en del,
som var interesserede. Så det skal lige så stille
sprede sig, at det her tilbud ikke er noget
farligt – tværtimod er deltagerne rigtig glade
for at komme. Og deres pårørende er glade,
fordi de kan mærke, at deres mand eller kone
har fået rum for at tale om nogle af de tanker,
de går med.”
Unge er mere åbne
Gruppen har indtil videre mødtes 2 gange
og har talt om meget forskelligt, lige fra sund
mad til angst og seksualitet. Der har været
stor åbenhed og lyst til at dele erfaringer. Så
selv om der i døvesamfundet ikke er tradition
for at tale sammen om svære ting, ser Mette
Washuus og Lone Abild Gerhardt lyst på fremtiden for gruppen og glæder sig til at fortsætte
deres frivillige gruppelederarbejde.
”Jeg tror, det er anderledes med den yngre
generation. De er mere vant til at snakke
sammen om tingene og vil være glade for et
forum som dette, tror jeg. Jeg har også tænkt
på, at mange døve pårørende vil have glæde
af at komme her. Det er rigtig vigtigt at have
et sted at gå hen, så man ikke føler sig alene,”
siger Mette Washuus. Lone Abild Gerhardt
tilføjer: ”Efter vores første møde gav en af
deltagerne mig et knus. Ikke sådan et hurtigt
knus og kys på kinden – et varmt knus. Jeg
blev meget overvældet, og for mig viste det
helt tydeligt, at vi er inde på noget rigtigt med
den her gruppe. Det betyder noget. Vi skaber
et rum, hvor døve med kræft kan snakke sammen og dele erfaringer. Så nu skal vi bare have
budskabet ud.”
VIL DU VIDE MERE
Gruppen mødes på Kræftrådgivningen i
Odense, og døve kræftramte fra hele landet
er velkomne. Kontakt kræftrådgivningen
eller Lone Abild Gerhardt og Mette Washuus.
[email protected]
Mette Washuus: [email protected]
Lone Abild Gerhardt: [email protected]
Du kan se en video om gruppen på
www.deaftv.dk – søg på ”kræft”.
6
| FOREBYGGELSE
NETVÆRK |
HVORDAN KAN JEG
HJÆLPE KRÆFTPATIENTER
TIL RYGESTOP
Rigtig mange kræftramte ønsker at holde op med at ryge, og de føler med rette, at de gør sig
selv en tjeneste ved at blive røgfri.
AF MERETE MÆRSK, PSYKOLOG I FOREBYGGELSE OG DOKUMENTATION | FOTO: COLOURBOX
Også kræftramte har gavn af at stoppe med at ryge. Altid. Det er vigtig
viden, som ikke alle har. Fordelene ved et rygestop er bl.a.:
Som røgfri har man større chance for at forblive rask efter
endt behandling.
Operationssår heler hurtigere og pænere, hvis man er røgfri før
operationen.
Ubehag og komplikationer ved efterbehandling med stråler og medicin
bliver mindre, hvis man er røgfri.
Tilbagefald af kræftsygdommen sker sjældnere og efter længere tid,
hvis man er stoppet med at ryge, end hvis man fortsætter som ryger.
Nogle rygere synes alligevel, at det er en stor beslutning at stoppe med
at ryge. De er i tvivl, om de skal fortsætte eller stoppe, og om det kan
betale sig at stoppe. I sådanne tilfælde kan det hjælpe at tale med en
neutral person om fordele og ulemper ved at ryge og ved at
være røgfri.
Man ved, at rygestop har størst chance for at
lykkes, hvis rygeren får rådgivning og bruger
nikotinerstatning.
Og hvad gør jeg så?
Du kan som frivillig spille en vigtig rolle for
kræftramte – eksempelvis ved at hjælpe med
at tale med dem om røg og ved at henvise
til rådgivning. For mange kræftramte er det
lettere at tale om rygning med en neutral frivillig
end med venner eller den nære familie. Du kan
eventuelt bruge materiale fra ”Dyrk røgfrit liv”,
som en indledning til samtalen med den
rygende kræftpatient (www.cancer.
dk/dyrk).
Derudover skal du huske:
Spørg åbent og neutralt om den kræftramte ryger.
Har han/hun overvejet at blive røgfri?
Henvis rygeren til at tale med en uddannet rygestoprådgiver om
rygning eller rygestop – f.eks. egen læge eller sygehuspersonale.
Fortæl, at disse desuden kan hjælpe med rådgivning og støtte i
forbindelse med et rygestop, ligesom der er telefonisk hjælp at få på
Stoplinjen (tlf. 80 31 31 31) eller over nettet på www.ddsp.dk. Endelig kan rygere få gratis hjælp til at blive røgfri i deres kommune.
KALENDER
JOB-PORTAL
INTERN
KOMMUNIKATION
KURSUSTILMELDING
FRIVILLIG.DK
7
NETVÆRK
DEBAT
Mød tre aktive brugere.
FRIVILLIG.DK
– KRÆFTENS BEKÆMPELSES
UNIVERS FOR FRIVILLIGE
AF MARIE TYGESEN | FOTO: PRIVAT/SØREN NELLEMANN
Få overblik over de mange tilbud på www.cancer.dk/blivroegfri
Skriv til Stopgruppen i Kræftens Bekæmpelse på
[email protected]
JØRGEN BERNTH,
FORMAND FREDERIKSBERG
LOKALFORENING
LONE BØGELY,
FORMAND AARHUS
LOKALFORENING
NANNA JUUL THOMSEN,
NÆSTFORMAND STAFET
FOR LIVET AARHUS
Jeg har meldt mig ind i gruppen for Frederiksberg Lokalforening, og jeg har oprettet en
gruppe for lokalforeningens bestyrelse. Jeg har
også brugt kalenderen til at gøre opmærksom
på de kurser eller møder, vi har planlagt. Jeg
vil også bruge frivillig.dk til at finde inspiration hos andre lokalforeninger.
Jeg har allerede brugt frivillig.dk meget, for
jeg mener, det kun er os selv, der kan gøre
frivillig.dk god! Vi er 20 tilknyttet i Hellen, og vi talte om, hvordan vi sikrede intern
kommunikation – og der var frivillig.dk jo
et oplagt redskab i stedet for at sende en hel
bunke mails frem og tilbage. I lokalforeningssammenhænge bruger jeg også frivillig.dk – vi
kan lige så godt lægge referater og den slags på
frivillig.dk. Det gør det meget nemmere!
Vi er en helt ny ’Stafet for Livet’ i Aarhus
– derfor har vi bl.a. brugt frivillig.dk til at opslå frivillige job for at rekruttere nye frivillige.
Fremadrettet er det vores tanke, at frivillig.dk
skal være vores sociale medie og base. Det
skal være her, vi deler tanker, ideer og billeder.
På sigt vil jeg måske også tilmelde mig nogle
af de kurser, som jeg kan se, der ligger på
frivillig.dk.
KREATIVITETEN SPRUDLER
Siden opstarten den 1. oktober 2012 har
667 frivillige oprettet sig på frivillig.dk.
Og de 667 frivillige har været kreative – der er
oprettet grupper for alt fra værtsfrivillige til
Vil du også være med?
100 % røgfri dagpleje. En Stafet-tovholder er
blevet efterspurgt gennem frivilligjob-funktionen, og i kalenderen er der bl.a. reklameret
for walk and talk, workshops og slotssang.
Besøg www.frivillig.dk og opret en profil.
Brug for hjælp? Har du spørgsmål eller
problemer med frivillig.dk – skriv til
[email protected] eller ring til 3525 7979.
8
| PATIENTSTØTTE OG FOREBYGGELSE
XXXX |
HER ER DET PATIENTERNE,
DER SÆTTER DAGSORDENEN.
IKKE SYGDOMMEN OG LÆGERNE
Hellen er et værested for kræftpatienter og pårørende i Aarhus. Det lille hus ligger klods op af
sygehuset på Tage-Hansens Gade, og stedet er skabt og drevet af frivillige.
AF METTE HØJRUP KJÆR | FOTO: FRIVILLIGFOTOGRAF, SØREN NELLEMANN/FACEFOTO.DK
Hellen er drevet af et frivilligt team, der hver uge, mandag til torsdag,
åbner dørene for patienter og pårørende, der har brug for at snakke
eller slappe af i rammer, der hverken er hospitalsagtige eller personlige.
Her er ikke professionel hjælp i form af psykologer eller socialrådgivere,
men til gengæld masser af hjerterum og lyst til at hjælpe. Her kan du
møde tre frivillige, der har været med til at udvikle og nu er med til at
drive Hellen.
NIELS BYGBALLE. FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE,
BLANDT ANDET FRIVILLIG PÅ SYGEHUSET I AARHUS. NIELS HAR
DESUDEN EN MANDEGRUPPE: ’RIGTIGE MÆND GIDER IKKE
HØRE MERE VRØVL’. Det er et fantastisk lille hus, og der er en fantastisk stemning. Her er ikke kontorpersonale eller larm. Her er fredfyldt,
og det er tydeligt, at her er tid til eftertænksomhed. Vi vil gerne have
det til at dufte af nybagte boller og varm kakao, og vi drikker ikke af
kopper med hospitalsstempel i bunden. Det giver alt sammen en stemning, som man ikke kan skabe på et hospital.
Hellen bliver udelukkende styret af frivillige, og det er medvirkende
til den helt unikke intensitet, som man mærker her. Vi er kun frivillige.
Vi ønsker det bedste for de patienter og pårørende, der kommer her. Vi
er her med andre ord ikke for at kunne hæve vores løn. Hellen er til for
patienterne og de pårørende, og vi er ydmyge over for det faktum.
Hellen blev indledt i begyndelsen af 2012 som et samarbejde mellem
Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Sygehus. Sygehuset tog initiativ til at
lave et hus for kræftpatienter og deres pårørende, og Kræftens Bekæmpelse blev inviteret til at være med til at udvikle ideen og til at føre den
ud i livet. Det har givet et rigtig godt samarbejde og et godt udgangspunkt for et godt værested. Vi har været så heldige, at sygehuset har
været meget imødekommende og sagt ja til alle vores forslag. De har
aldrig sagt nej, og resultatet er blevet utrolig godt.
NIELS BYGBALLE
LONE BØGELY
AMALIE HAUGAARD
LONE BØGELY. LOKALFORENINGSFORMAND I ÅRHUS.
LONE HAR EN FORTID SOM DAGPLEJELEDER. Jeg troede,
at jeg brændte mest for forebyggelse, men jeg er blevet bidt
af Hellen. Det har været usandsynligt spændende at udvikle
stedet. Vi har haft en arbejdsgruppe, som bestod af en gruppe
frivillige, en konsulent fra lokalkontoret og to sygeplejersker
fra sygehuset, og der har ikke været noget ’de’ og ’vi’. Der har
kun været ’os’, og det har været et godt udgangspunkt for
udviklingen af Hellen. Vi frivillige har været med fra start, og
vi føler, at det er vores sted. Her er rart at være. Det siger de
besøgende også, når de kommer ind ad døren. Vi havde en
mor, som var her på Hellen, mens hendes søn var indlagt.
Hun sagde ’det her er mit tempel. Her får jeg så meget god
energi, som jeg kan give videre til min dreng’. Og det, vi
gør, er jo ikke at være psykologer eller rådgivere, men vi er
klar til at snakke, og vi giver rum til dem, der kommer her.
Helt personligt giver det mig rigtig meget. Jeg føler, at jeg
gør en forskel. Jeg kan bruge mine mange års erfaring med
at arbejde med mennesker, og jeg nyder at arbejde i den
gruppe, jeg er i. Og når vi har det godt indbyrdes, så udstråler vi også noget positivt. Vi har nogle gode vibrationer her.
AMALIE HAUGAARD. FRIVILLIG VEJLEDER, KRÆFTPATIENT OG PSYKOLOGISTUDERENDE. Jeg håber på at
jeg kan være med til at hjælpe andre, der er i en svær tid.
Det er selvfølgelig studierelevant for mig at være her, men
det er ikke den primære grund. Jeg er her mere fordi jeg kan
trække på egne erfaringer, og fordi jeg forestiller mig,
at rigtig mange har brug for et sted som Hellen.
Hellen er et dejligt sted, fordi det giver patienter og
pårørende en pause fra fabriksmiljøet, som hospitalet godt
kan opleves som. Her på Hellen kommer de i stedet ind i et
rum, hvor der er blomster og stearinlys. På hospitalet er det
lægen, der sætter dagsordenen. Her er det patienten eller
den pårørende. Det betyder, at de kan snakke om det, de har
lyst til, og de mærker, at vi rigtig gerne vil lytte. De tanker,
som de besøgende ønsker at dele, er dét vi ønsker at tale
med dem om. For os er det vigtigt, at de, der kommer, føler
sig godt tilpas og oplever, at de får et helle fra sygdommen,
sygehuset og de store spørgsmål, som naturligt melder sig i
den alvorlige situation, som de står i. Tit har man brug for
at snakke om noget andet end sygdommen. Og jeg oplever
også, at der er behov for at snakke om noget, som i lægernes
og andres øjne er bagateller, men som for patienten eller den
pårørende fylder rigtig meget. Det kan for eksempel handle
om transporten til og fra hospitalet eller udfordringen i at
købe ind og lave mad, for så at miste lysten til mad en halv
time efter. Jeg oplever, at det er rart for dem, at jeg kan sætte
mig ind i deres udfordringer og dele mine erfaringer med dem.
Læs mere om Hellen på www.hellen.skysite.dk
9
EFTERSKOLER
TAGER GODT IMOD
SOLARIEBUDSKAB
De to studerende Micha (22 år) og Katrine (24 år)
har kørt Danmark tyndt med et klart budskab til
2500 efterskoleelever.
AF SARA JEKES, SOLKAMPAGNEN | FOTO: MARTIN WOLSGAARD
”Skriv en SMS til en veninde/ven, som du opdager er begyndt
at tage solarium”. Sådan lyder én af de opgaver, som pigerne har haft
med på deres danmarksturné. Det fik en dreng fra Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole til at skrive en tankevækkende sms: ”Hører du er på
vej til sol… (…) Du kan dø af det!! (…) Du må ikke dø!!”.
Slut med solarium
De unges reaktion på workshoppen og deres holdninger til solarium har gjort
indtryk på de to praktikanter: ”Noget af det fedeste har været, når de unge har
fortalt, hvilken betydning foredraget har haft for dem. Mange af dem har fortalt,
at de ikke længere vil gå i solarium” siger Micha og Katrine.
Pigerne er kommet i dialog med efterskoleeleverne med film, quizzer og
aktiviteter, som udfordrer eleverne på deres holdning til solariesagen. Samtidig har de brugt undervisningsmaterialet ”Din krop – dit liv”.
Det virker
Eleverne har før og efter foredraget besvaret et spørgeskema, og elevernes svar
viser blandt andet, at 9 ud af 10 elever har lært noget nyt i workshoppen.
Har du fået lyst til at afholde solarieworkshops?
Solkampagnen har udviklet et workshopmateriale rettet til kommende
konfirmander og folkeskolens ældste klassetrin. Materialet skaber dialog om
solariebrug gennem inddragende aktiviteter, film og et kort oplæg.
Læs mere på frivillig.dk i gruppen ”Sluk solariet” Følg med i kampagnen
Sluk Solariet på www.facebook.com/sluksolariet – Se online-magasin om
solarium på www.skrunedforsolen.dk/dinkropditliv
10 | FOREBYGGELSE
FRIVILLIGLEDELSE | 11
FRIVILLIGLEDELSE
HANDLER OM ENGAGEMENT
OG ANERKENDELSE
Louise Mulvad er 24 år, professionsbachelor i ernæring og sundhed, under uddannelse som
psykoterapeut og blandt de første, der har deltaget på Kræftens Bekæmpelses kursus for
frivilligledere. For Louise er engagement og anerkendelse centrale størrelser i den fremtidige
(frivillige) ledelsesform.
AF METTE HØJRUP KJÆR | FOTO: MICHAEL BJERG
Louise har netop afsluttet et kursus i frivilligledelse. ”Det har givet
mig en følelse af, at jeg virkelig kan bidrage med noget. Det giver
noget selvtillid, og jeg føler mig mere kompetent til at løse opgaven
nu end før. Det betyder meget for mig,” fortæller Louise begejstret.
”Jeg har et indre drive. Jeg har en helhedsorienteret tilgang til livsstilsdebatten, hvor trivsel og livskvalitet for mig er vigtige parametre.
Og det vil jeg gerne være med til at arbejde videre med. Jeg arbejder
som QuitCoach rygestopinstruktør, og med uddannelsen i frivilligledelse har jeg mulighed for at få indsatsen op på et andet niveau”
Louise bliver ved med at arbejde inden for unge og rygning, og
hendes opgaver som frivilligleder bliver primært at sammensætte et
team af frivillige, have det overordnede overblik over, hvordan teamet
fungerer, og koordinere de events og andre ting, som gruppen deltager
i. ”Men jeg vil også være meget optaget af, om de frivillige har det godt
og føler sig anerkendt. Jeg tror de vigtigste egenskaber, som man kan
komme med som frivilligleder, er engagement og anerkendende lederskab. Og det glæder jeg mig virkelig til at arbejde med.”
hvor de netværker, udveksler erfaringer og ikke mindst arbejder på,
at der skal komme et opfølgende kursus.
”Frivilligledelse er et af de helt store emner i
planlægningen af den frivillige indsats i fremtiden. I takt med at Kræftens Bekæmpelse får
flere og flere frivillige, øges presset på de lokale
bestyrelser, som skal organisere og lede flere.
Og når vi så har rigtig mange frivillige, som
gerne vil påtage sig ledelsesopgaver, er det
oplagt at sætte frivilligledelse på dagsordenen
og på den måde få mere struktur på opgavernes
udførelse til glæde for alle.”
Elin Kristensen, områdekonsulent i Region Midt og aktiv
i udviklingen og udførelsen af kurser i frivilligledelse.
Om frivilligledelse
Styrket netværk
Uddannelsen i frivilligledelse giver også mulighed for at få et godt
netværk blandt Kræftens Bekæmpelses frivillige.
”Jeg var virkelig tilfreds med kurset og har nu bare lyst til at få
endnu mere. Det var den følelse, jeg havde bagefter, og det gav resten
af holdet også udtryk for.”
Holdet, som Louise var på, har oprettet en gruppe på frivillig.dk,
I øjeblikket kører Kræftens Bekæmpelse et pilotprojekt om frivilligledelse.
Pilotprojektet omfatter fem kurser med omkring 80 kursister fordelt
over hele landet. Det er allerede besluttet, at vi for fremtiden skal sætte
fokus på frivilligledelse og gøre det til en fast del af den frivillige indsats. I begyndelsen af 2013 samles erfaringerne fra pilotprojektet, og der
bliver herefter lagt en plan for den videre udbredelse af frivilligledelse.
På frivillig.dk kan du følge med i udbredelsen af frivilligledelse.
12 | FOREBYGGELSE
NYHEDER 13
NYT I
KRÆFTENS
BEKÆMPELSE
MERE
DRØN PÅ
SKOLEGÅRDEN
AF MAI BRANDI LUDVIGSEN
STOR UNDERSØGELSE AF DANSKERNES
D-VITAMIN STATUS
Der er mange meninger om D-vitamin, og blandt de lærde er der heller ikke
enighed om, hvorvidt vi får for lidt eller nok D-vitamin. Derfor er Kræftens
Bekæmpelse gået i gang med den hidtil største repræsentative undersøgelse af
danskernes D-vitamin status. Forskerne er allerede i gang med at måle indholdet af D-vitamin i blodet på 3.000 voksne og 1.000 børn. Alle deltagere
får taget to blodprøver. En prøve om efteråret og en om foråret, da niveauet
af D-vitamin svinger fra forår til efterår afhængigt af styrken af solens stråler.
Derudover indsamler forskerne detaljerede oplysninger om deltagernes
kostvaner, vægt, livsstil, hudtype og deres vaner og adfærd i solen.
Resultaterne vil gøre os meget klogere på, hvilken livsstil der fører til lavt
niveau af D-vitamin i blodet. Er det f.eks. et problem at undgå middagssolen,
som kampagnerne anbefaler? Eller er lavt D-vitamin niveau en markør for
usund livsstil med forkert kost og mangel på fysisk aktivitet?
Aktive børn lever sundere, har nemmere ved
at lære og klarer sig bedre socialt end deres
inaktive kammerater.
AF VIBEKE TOFT | FOTO: RUNE JOHANSEN OG REALDANIA
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og
voksne får pulsen op, sved på panden og bliver forpustede. Hver dag. Anbefalingen lyder
således, at børn skal være fysisk aktive i mindst
60 minutter om dagen, og at voksne skal være
fysisk aktive i mindst 30 minutter om dagen.
Vi sætter gang i danskerne
Vi arbejder for at gøre det nemt for danskerne
at bevæge sig i hverdagen, fordi fysisk aktivitet
mindsker risikoen for at udvikle visse kræftformer og livsstilssygdomme. Vores primære
fokus er at gøre leg og bevægelse til en naturlig
del af børns hverdag, da tidlige og gode vaner
med masser af fysisk aktivitet oftest bliver ført
med ind i voksenlivet. Inaktive børn har en
tendens til at blive overvægtige, og de går glip
af de positive påvirkninger, den fysiske aktivitet har på deres indlæringsevner, motorik,
livsglæde og sociale kompetencer.
Gode erfaringer fra aktive skoler
En god skolegård med spændende faciliteter kan
med fordel blive suppleret af andre indsatser.
Erfaringer fra skoler peger på, at eleverne er
mere aktive, når:
De voksne på skolen selv er motiverede
for at bevæge sig
Frikvartererne er så lange, at børnene har
tid til at bevæge sig
De fysiske aktiviteter bliver sat i system og
integreret i hverdagen
Regelmæssig fysisk aktivitet:
Reducerer risikoen for at udvikle
tyktarmskræft med 27 %
Forebygger 10-12 % tilfælde af brystkræft
om året
Reducerer kvinders risiko for at udvikle
livmoderkræft med 30 %
Reducerer mænds risiko for at få prostatakræft og forbedrer prognosen betydeligt
Styrker den fysiske og mentale sundhed
og reducerer risikoen for at udvikle andre
livsstilssygdomme
Forebygger sandsynligvis andre kræftformer
som lungekræft og kræft i bugspytkirtlen
På Sletten skole på Fyn har nogle af de voksne og ældste elever være på kursus for at lære,
hvordan de sætter gang i legene i frikvartererne,
og alle ved, hvem der har ansvaret. ”Hvis ikke
det er skemalagt, hvem der har ansvaret for
at organisere aktiviteterne på specifikke dage,
kommer de gode intentioner til at flyde”,
fortæller lærer Gitte Kingo.
I SFO’en på Stillinge Skole i Slagelse er
de opmærksomme på, at de voksne går foran
som gode eksempler. ”Børnene kommer helt af
sig selv, når de voksne er gode rollemodeller og
motiverede for selv at bevæge sig”, siger daglig
leder af SFO’en Jørgen Grønne Jørgensen.
Når børnene er aktive i frikvartererne, smitter det af på undervisningen. En pige fra første
klasse på Skolen ved Tuse Næs i Holbæk
udtrykker det således: ”Når vi løber, inden vi
læser, kan de vilde drenge… og øh piger…
bedre slappe af. Vi får det alle sammen mere
roligt i timerne.”
Støtte til din skolegård?
Bag ”Drøn på Skolegården” står et partnerskab
mellem Kræftens Bekæmpelse, Realdania og
Lokale og Anlægsfonden. Frem til den 28.
februar inviteres landets skoler og kommuner
til at give deres bud på, hvordan skolegården
forbedres, så den motiverer børnene til at
bevæge sig. Blandt de indkomne forslag vælges
først 15 projekter, som hver får kr. 100.000
til at kvalificere ideerne. Ud af de 15 projekter
vælges siden 5 projekter, der får støtte til at
realisere
Vil du hjælpe med at sætte drøn
på skolegården?
Du kan som frivillig hjælpe os med at sprede
det gode budskab om kampagnen og med at
formidle den nye viden om fysisk aktivitet, der
fortæller om de mange gevinster ved at bevæge
sig hver dag.
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
finder du nyttig information og gode ideer
til, hvordan der kan arbejdes videre med dette
indsatsområde på lokalplan: www.cancer.dk/
fysisk+aktivitet+i+skolen
Læs mere om projektet her: www.droen.dk
Den 4. februar 2013 – på World Cancer Day – uddeles
Kræftens Bekæmpelses Hæderspris for tredje gang. Det
sker i Operaen i København i forbindelse med operaen
Carmen af Georges Bizet. Hædersprisen overrækkes af
HKH Kronprinsesse Mary.
Billetterne til arrangementet kan nu købes på cancer.
dk/haederspris. De koster 761 kr. stykket. Mellem uddelingen af hædersprisen og aftenens forestilling vil der
være en let buffet.
APP TIL
KRÆFTPATIENTER
VINDER FN PRIS
Kræftens Bekæmpelses mobil-applikation til kræftpatienter har vundet en pris
i World Summit Award under FN.’Liv
med kræft’ er dermed vurderet til at
være blandt de fem mest ”vidunderlige,
forskelligartede og kreative apps” i et
opløb på flere end 400 bidrag fra 102
FN-medlemslande. For juryen har det
afgørende været værdien af indholdet,
produktets design og den tekniske
realisering.
App’en indeholder bl.a. en logbog,
hvor patienterne kan gemme oplysninger om deres behandlingsforløb, en huskeliste med vigtige spørgsmål til lægen,
kolleger og andre samt en GPS-baseret
oversigt over de nærmeste rådgivningstilbud og aktiviteter for kræftramte.
Du kan hente app’en ved at scanne
koden. Scan koden med en applikation
(f.eks. Scanlife) på din mobil eller send
en sms med teksten ’Scan’ til 1220. Det
koster alm. sms- og datatakst.
KOM MED TIL UDDELINGEN
AF KRÆFTENS BEKÆMPELSES
HÆDERSPRIS
DET GÅR KNÆK
CANCER PENGE TIL
De 100 millioner kroner, som danskerne
gav til Knæk Cancer indsamlingen på TV 2
i uge 43, skal bruges til markante projekter,
som gør en konkret forskel i kampen mod kræft. Sådan lyder det fra direktør Leif Vestergaard
Pedersen: – Vi har været helt overvældede over den fantastiske støtte, som TV 2 har genereret
til os. Hovedbestyrelsen har fordelt pengene på en stribe spændende projekter. Et af indsatsområderne vil være en mere sikker diagnose for prostatakræft. I dag bliver mange mænd
overbehandlet, fordi vi ikke kan skille de alvorlige tilfælde fra de mindre alvorlige, siger han.
Et andet projekt bliver det forskerne kalder for 3. generation af Kost Kræft og Helbred – en
stor befolkningsundersøgelse med vævs- blod- og fedtprøver fra flere end 53.000 danskere.
En del af pengene vil også blive brugt til tre store forskningscentre, som Kræftens Bekæmpelse driver på forskellige universitetshospitaler. Fokus er her tidlig opsporing af kræft, rehabilitering og forebyggelse af kræft. Der skal også bruges penge på forskning, som kan bidrage til
at bekæmpe den store sociale ulighed i kræft.
14 | LANDET RUNDT
LANDET RUNDT | 15
HAR DU EN GOD HISTORIE?
SKRIV TIL [email protected]
Lyserød Lørdag i Skanderborg
Lyserød lørdag i Skanderborg Kommune blev
Folk strømmede til
for at støtte brysterne i Hinnerup
en stor succes med aktiviteter i Skanderborg
Der var stor tilstrømning hos frisør HairFair i
og Ry. Med stor støtte og hjælp fra Lokalavisen
Hinnerup, da salonen lørdag den 6. oktober
Skanderborg blev ca. 30 forretninger aktiveret
samlede ind til Støt-Brysterne-kampagnen.
og foretog indsamlinger. Lokalavisen udgav et
”Vi fik 17.084 kr. i kassen til det gode formål”
særnummer, der fortalte om arrangementerne
fortæller Lisbeth, indehaver af salonen. Hun
på selve dagen. I Kulturhuset Skanderborg
fortsætter ”Det var også en succes med den
var der aftenarrangement blandt andet med
lyserøde BH-guirlande, som snoede sig fra
foredrag med Charlotte Bircow. I Ry var der dan-
salonen og hen på torvet.”
seoptræden. Dagen igennem var der aktiviteter
i begge byer til glæde for både voksne og børn.
Det samlede beløb kom op på ca. 60.000 kr.
Nye uniformer i Haderslev
Lokalforeningen i Haderslev har gode erfaringer med at være på gaden til lyserød lørdag sam-
National fuldkornsdag
men med initiativrige forretninger. Men da vejret kan være utilregneligt, og det kan være svært
24 fuldkornsfrivillige var for alvor med til at sætte fuldkorn på Danmarkskortet til den første Na-
at holde varmen i de ’officielle’ lyserøde t-shirts, er der nu en ny iøjefaldende ’uniform’, som
tionale Fuldkornsdag d. 24. oktober. Fuldkornspartnerskabet tog på roadtrip i et gammelt orange
både give varmen og løser nogle praktiske udfordringer, i forbindelse med at gå på gåga-
folkevognsrugbrød og besøgte Aarhus, Odense og København. Målet var klart: Vi ville give så
den og sælge armbånd mm. Fleeceponchoen skyede oven i købet regnen i år, og i den store
mange danskere som muligt smag for fuldkorn. Sammen med Fuldkornsambassadørerne Lotte
lomme foran, var det muligt at have et lille varelager med ud på gaden. Den lille lomme øverst
Heise og Vibeke Hartkorn fortalte vi alle de fremmødte om, hvad fuldkorn er – nemlig det hele
blev brugt til pengekasse.
korn også kimen og skaldelene, hvor de fleste vitaminer, fibre og mineraler sidder, og hvorfor vi
NETBUTIK
skal spise fuldkorn. Tak for en stor indsats til de frivillige.
Unge går forrest og samler ind til Kræftens Bekæmpelse
Leadership-holdet fra HHX i Ringkøbing afholdt i samarbejde med DGI Vestjylland et arrangement
i Ringkøbing Svømmehal d. 10. november, hvor der blev sat fokus på Kræft. Hele overskuddet gik
til Kræftens Bekæmpelse. Arrangementet blev en stor succes, og i løbet af de fire timer var der
hele tiden gæster, der nød godt af tilbuddene med tombola, konkurrencer og salg af kaffe, kage
og sodavand. Vera Kristensen, som har været frivillig i Kræftens Bekæmpelse i 28 år, har støttet
JULEN ER KOMMET TIL NETBUTIKKEN
Det er blevet juletid i netbutikken, og vi har sørget for, at det er nemt for dig at sprede juleglæde blandt venner og familie. Du kan
sende en varm julehilsen med årets søde Skytsengle-kort eller bringe glæde den 24.december med årets fine smykker under træet. Og
du kan selv komme i dejlig julestemning derhjemme med de små pyntestager og nisser. Du kan se alle julevarerne i netbutikken på
www.købogstøt.dk
projektet fra start af. Hun evaluerede arrangementet og sagde: ”Hvis jeg skal tænke på en ting I
Gospel koncert i Ejby Kirke
skulle gøre anderledes, så kan jeg ikke finde på noget.”
Lokalafdelingen i Middelfart arrangerede
gospelkoncert i samarbejde med Diabetesforeningen og Hjerteforeningen i oktober. Det var
gospelkoret Emmaus fra Odense, der fyldte
kirken med skønne toner.
KAN DU KNIPSE
PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT?
Kræftens Bekæmpelse søger frivillige fotografer. Vi bruger fotografer til at dække
de mange spændende aktiviteter, som
frivillige i lokalområderne arrangerer. Professionelle og trænede amatørfotografer
kan melde sig til [email protected]
Armbånd i sølvfarvet og sort
Dobbelt armbånd med kugler
i sølvfarvet og sort. Selve
perlerne er af glas og kunststof.
Armbåndet er med elastik, så
det passer de fleste. Kan bruges
samlet eller hver for sig.
2 stk. pyntejuletræer
Små pyntejuletræer, der kan
skabe juleglæde i vindueskarmen, på hylden eller i
værtindegave. Hvert juletræ
måler ca. 12 cm i højden og
10 cm i bredden.
Pris: kr. 149,-
Pris: kr. 119,- for 2 stk.
Nissepar med stor hue
Hyggeligt nissepar med skæg
og store huer. Nisserne er i grå
filt og med stor rød hue. Måler
ca. 13 cm i størrelsen.
Pris: kr. 119,-
Skytsengle – gavemærker
10 skønne gavemærker med
engle i forskellige motiver.
Papirklippene er lavet af Alma,
Flora og Elvira, der har mistet
deres mor til kræft. Overskuddet fra salget går til at hjælpe
børn i sorg. Kortene måler ca.
5 cm x 7,5 cm.
Pris: kr. 30,for pakke med 10 stk.
Fyrfadsstager med mønster
Fyrfadsstage i børstet porcelæn
med fine udskæringer. Udskæringerne i stagen giver et smukt
lys, når stearinlyset er tændt.
Stagen måler ca. 7 x 6,5 cm.
Pris: kr. 99,for æske med 2 stk.