Ugeavisen Tønder 29.01.13 - Destinationsudvikling Sønderjylland
Transcription
Ugeavisen Tønder 29.01.13 - Destinationsudvikling Sønderjylland
Borgermøde om Biogas Tønder IDÉHØRING 700.000 gylle skal håndteres om året for at producere biogas – godt 40 borgere deltog i møde på rådhuset Tekst & Foto: Erik Petersen [email protected] tlf. 2554 0628 Høringsfasen omkring Biogas Tønder varer frem til den 18. januar. Har du kommentarer, bemærkninger eller forslag så mail dem senest den 18. januar til [email protected]. Stort projekt giver arbejdspladser Under borgermødet forleden på rådhuset i Tønder deltog ca. 40 borgere. Her blev projektets detaljer luftet. Under selve opføringsfasen forventes godt 400 arbejdspladser og godt 50 arbejdspladser vil selve projektet give på lang sigt. Man forventer Biogas Tønder- anlægget opført og driftsklart i slutningen af 2014 eller starten 2015. Projektet kommer ud i licitation i august måned i år. Vi har tidligere skrevet om projektet, der finansieres af en storentreprenør fra Argentinien. Såfremt projektet i Tønder bliver en succes vil det næste projekt blive opført i Aabenraa kommune. Det var da også såvel Tønders borgmester Laurids Rudebeck som Aabenraa s borgmester, Tove Larsen, der for et stykke tid siden løftede sløret for den argentinske storentreprenør. Godt 40 borgere deltog i høringsmødet forleden på rådhuset i Tønder. Teknisk chef hos Tønder Kommune, Lars-Erik Skydsbjerg indledte mødet på rådhuset forleden. Tønder går sammen med Haderslev, Sønderborg og Aabenraa TURISME Nyt fælles turismesamarbejde undervejs I de fire sønderjyske kommuner, Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg, er turisme et af områdets mest betydningsfulde erhverv. Samtidig er det en af de sektorer, der spås størst fremgang og udvikling i de kommende år. Derfor går turistaktørerne og de fire kommuner nu sammen om at danne en såkaldt sønderjysk DMO. DMO står for Destination Management Organisation, og den sønderjyske DMO er altså en helt ny fælles, organisation, der skal forbedre det sønderjyske områdes evne til at konkurrere med andre destinationer om turisternes gunst. Det meddeler de fire i en fælles pressemeddelelse til Ugeavisen Tønder. De foreløbige undersøgelser viser at en sønderjysk DMO på fire år kan øge turismeomsætningen i regionen med 177 millioner kr. og skabe 150 nye jobs i turismesektoren. Derfor er der stor og bred opbakning blandt områdets mange forskellige turistaktører, deri dag mødes på Nørre Hostrup Konferencecenter i Rødekro for officielt at tage første spadestik til den nye samarbejdsorganisation. – I den større nationale og globale sammenhæng er vi som enkelte kommuner alt for små aktører til virkelig at gøre os gældende. Derfor skal vi stå sammen som grænseregion, for vi har meget unikt at byde på. Samarbejde er veje frem, og den nye DMO vil være med til at binde regionen sammen og kan støtte op om såvel vores fælles indsats som de enkelte turistaktører og turistforeninger, siger Povl Kylling Petersen, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune. Det specielle ved Sønderjylland En af de første opgaver i den sønderjyske DMO bliver at udvikle en strategi og handlingsplan for turismen i Sønderjylland. F.eks. skal der skabes sammenhæng mellem alle de faktiske oplevelser, Sønderjylland kan byde på, og den måde, de formidles til omverdenen. Som en del af dette arbejde, skal der sættes ord på, hvad det egentlig er, der gør Sønderjylland helt speciel. – Vi er en egn af Danmark med en helt unik historie. Men som enkelte turistaktør, kan vi ikke hver især fortælle hele historien eller give turisterne en unik totaloplevelse i en uge. Hele grænselandet er en del af det, man som turist oplever, og derfor skal vi blive bedre til at samarbejde og bruge hinanden. Når vi går sammen, kan vi i sagens natur endnu mere, og en DMO er her den helt rette løsning. Vi får langt større chance for succes, når vi nu organiserer vores samarbejde. Som turistaktør er gevinsten ved samarbejdet tredelt: Vi får større omsætning, mere synlighed og et nyt netværk med fo- kus på samarbejde og fælles udvikling, siger Svend Brodersen, der er direktør for Gram Slot. Mangeårigt ønske indfries Det er de fire kommuner Sønderborg, Haderslev, Aabenraa og Tønder, der har søgt de EUmidler, der nu virkeliggør drømmene om en organisation for sønderjysk destinationsudvikling. Allerede nu er der blevet ansat tre medarbejdere i det nye sekretariat. Som en del af det daglige arbejde skal der udvikles nye produkter og serviceydelser bl.a. ved hjælp af digitale platforme, arrangementer, vidensdeling og nye oplevelser. Samtidig skal den egentlige organisation opbygges, så den dels imødekommer medlemmernes ønsker og behov, og dels koordinere de opgaver og udfordringer, som de sønderjyske turistaktører står over for. Det er alt sammen ydelser, som turistaktørerne efterspøger: – Det nye destinationssamarbejde er et resultat af et mangeårigt ønske om at styrke vores fælles indsats inden for turisme i Sønderjylland. Vi ved, at der er et stort uudnyttet potentiale, og nu er tiden inde til at indfri det. Det er utrolig glædeligt, at der nu er ansat kompetente mennesker til at opbygge vores organisation, at midlerne er fundet, og at der virkelig er lagt vægt og seriøsitet bag det nye destinationssamarbejde. Det har vi efterlyst, og jeg er ikke i tvivl om, at samarbejdet vil styrke os alle, slutter Helle Miang, der er direktør for Hotel Comwell i Sønderborg. /ep To nye i »orkestret« JOB Tønder Festivalen har fået to nye ansatte på kontoret Tekst & Foto: Betina Skjønnemand [email protected] tlf. 5059 6790 Der er kommet to nye navne på medlemslisten i Tønder Festivalens eget band, der står for planlægningen af festivalen. Kontoret ovenpå Hagge’s har nemlig fået tilgang af Carsten Grøhn og Sandie Jørgensen, der skal spille på henholdsvisadministration og økonomi. 49-årige Carsten Grøhn er ansat som kontormedarbejder pr. 7. janaur i år, men har faktisk været en del af festivalen i mere end 25 år. Her har han blot givet sit besyv med som frivillig. Han kommer fra en baggrund som grafisk trykker, men har haft mange poster i sine tidligere jobs, så han er klædt godt på til den blækspruttefunktion, som han nu skal varetage på Tønder Festivalens kontor. 30-årige Sandie Jørgensen er efter eget udsagn født ind i festivalen. Hun kom nemlig til verden den 27. august for 30 år siden - lige midt i festivaltiden, og hun har stort set været med siden da. Uddannelsesmæssigt er hun udlært hos Hartmann, og har siden suppleret med uddannelse som både markedsføringsøkonom og en HD i afsætningsøkonomi. Ligeledes har hun gennem flere år styret regnskaberne for sine forældre på Klostercaféen i Tønder. 20 / TIRSDAG DEN 29. JANUAR 2013 · UGE 5 · UGEAVISEN TØNDER · NYHEDER Sandie Jørgensen og Carsten Grøhn er nye på Tønder Festivalens kontor.