brystløft med/uden implantat - Velkommen til OPA Plastikkirurgisk

Transcription

brystløft med/uden implantat - Velkommen til OPA Plastikkirurgisk
BRYSTLØFT MED/UDEN
IMPLANTAT
www.facebook.com/opaAarhus
08.10.2014
Version 1
Forudsætninger for at få et brystløft
Før operationen
Ifølge loven om kosmetiske behandlinger kan du ikke blive opereret
før en uge efter forundersøgelsen.
Forundersøgelsen
Du skal være fyldt 18 år for at få foretaget et brystløft.
Det er et krav, at dit BMI ligger i intervallet 18,5 til 28, og at din vægt
har ligget stabilt i minimum 6 måneder inden en eventuel operation.
Før operationen har du en samtale
med plastikkirurgen om dine
ønsker og forventninger til
resultatet.
Kirurgen vurderer hvilken
behandling og evt. operationsmetode, der er den rette for dig.
Forventninger til resultat
Vi anbefaler, at du kun får foretaget et brystløft en gang i livet, hvorfor
det er naturligt at vente, til du er færdig med at få børn, ellers vil brystet
igen ændre form. Aldersforandringer og vægtændringer kan med tiden
påvirke det naturlige brystvæv, så udseendet ændres.
Det er vigtigt at huske, at slutresultatet ikke altid kan leve op til dine og
speciallægens forventninger og ønsker.
Vi anvender de mest opdaterede
metoder, som du ved
forundersøgelsen bliver
præsenteret for.
I samråd med plastikkirurgen
afgøres hvilken operationstype,
der er egnet til netop dig, ligesom
dine forventninger til operationen
afdækkes, således at du opnår det
ønskede resultat.
Du får samtidig en grundig
gennemgang af operationen og
efterforløbet. Det kan
derfor være en god idé at have
en pårørende med, så I er flere
til at høre informationerne.
Vi anbefaler, at du skriver dine
spørgsmål ned og tager dem
med til forundersøgelsen. Det er
vigtigt, at du føler dig helt tryg
ved kirurgen og operationen, så
der er afsat god tid til dig.
Forberedelse til operationen
Kom i form
Ved enhver operation gælder det, at
en krop i god fysisk form er bedre til
at komme sig end en krop i mindre
god form.
Spis desuden sundt - specielt er det
vigtigt at få proteinrig kost, f.eks.
kød, fisk, mælk og ost.
Drik rigeligt med væske døgnet
inden du skal opereres.
Rygning
For at sikre det bedste resultat uden
komplikationer, er det et ultimativt
krav, at du ikke ryger fire uger før
samt fire uger efter operationen, da
rygning hæmmer såret i at hele
samt giver større risiko for
komplikationer.
Patienter, der ikke overholder
dette, kan ikke blive opereret
på OPA.
Operationsdagen
Medicin
Hvis du indtager
blodfortyndende medicin
(Magnyl, NSAID) eller
naturmedicin (fiskeolie,
Ginseng, hvidløgstabletter,
Glucosamin, E-vitamin), skal
du holde en pause på minimum
fire uger før planlagt operation.
Tager du andet medicin, skal
du tage det på operationsdagen
med en lille mundfuld vand.
Får du Metformin, må du gerne
stoppe med at tage dette 48
timer før din operation.
Vær meget opmærksom på hvordan
du skal forholde dig på
operationsdagen.
Regler for faste
På operationsdagen
Mad: Du må gerne spise indtil 6
timer før, du møder på
hospitalet.

Det er vigtigt, at du tager et
bad hjemmefra.

Du skal undlade creme,
neglelak, kunstige negle,
make-up, smykker og
piercinger.

Vi anbefaler, at du tager
løstsiddende tøj på. Evt. en
bluse, der lynes foran.

Smykker, værdigenstande
og penge medbringes på
eget ansvar.

Medbring gerne
telefonnumre på nærmeste
pårørende.
Drikke: Du må drikke vand, saft,
te og kaffe (ingen mælkeprodukter
og juice) indtil 2 timer før, du
møder på hospitalet.
Vigtigt: Drik to glas vand eller
saft to timer før du møder på
hospitalet.
Undgå sår og rifter
Hvis du har sår, rifter eller bumser i
operationsområdet, bedes du
kontakte os dagen før operationen,
da det eventuelt kan betyde
aflysning af din operation.
Brystløft med implantat
Operationen
Der skelnes mellem et stort og lille
brystløft.
Hvad sker der før operationen
Du bliver modtaget af en
sygeplejerske, som vil hjælpe dig
med at blive klar til operationen.
Du skal klæde om til hospitalstøj.
Dit eget tøj opbevares i et aflåst
skab.
Hvordan bliver jeg bedøvet
Du bliver bedøvet på
operationsstuen.
Operationen foregår i fuld
bedøvelse og tager ca. 1½ - 2 timer.
Under operationen er du under
konstant overvågning af en erfaren
anæstesisygeplejerske eller
anæstesilæge.
Operationen
Vi anvender flere typer af
operationsmetoder, som passer til
forskellige behov. Metoden der
vælges er skræddersyet til netop dit
bryst og vælges ud fra hvor meget
hud, der skal reduceres, samt hvor
højt brystvorten skal løftes.
OPA Plastikkirurgisk Brystcenter
Aarhus er et af de eneste steder i
Danmark, hvor der benyttes en
særlig og mere raffineret
operationsteknik kaldet ”Ruth Graf”,
opkaldt efter en brasiliansk
plastikkirurg af samme navn.
Ved denne teknik bruges en del af
brystets eget væv, som placeres
under brystvorteområdet. Det løfter
brystet og skaber mere fylde i den
øvre del. Efter operationen vil
brystet opleves med manglende
fylde i den nedre halvdel af brystet.
Dette er dog helt normalt og kun
midlertidigt, idet tyngdekraften i
løbet af få uger trykker på huden i
den nedre brysthalvdel.
Med denne teknik får du kun et ar
rundt om brystvorten og et lille
lodret ar fra brystvorten og ned mod
den naturlige hudfold under brystet.
Arret bliver med tiden næsten
usynligt. ”Ruth Graf” metoden giver
et meget holdbart resultat og sikrer
et pænt og naturligt udseende bryst
med god volumen øverst.
”Ruth Graf” metoden er dog ikke
altid optimal. Skal man lave et stort
brystløft, vil man i stedet lave det
mere kendte ”ankerformet” ar, hvor
man løfter brystvorten samt det
mørke område af hud omkring
brystvorten. Det betyder, at der
bliver et ar omkring den mørke del
af brystet, et lodret ar ned til folden
under brystet samt et ar i folden
under brystet – altså et ankerformet
ar. Denne teknik giver ikke samme
varige fylde i den øverste del af
brystet, og faktorer som tyngdekraft,
vægttab, graviditet og amning
påvirker resultatet på længere sigt.
Ved begge metoder vil
brystvorteområdet normalt blive
mindre, idet man lægger snittet
langs brystvorten.
Hvilken teknik der passer til netop
dig beror altid på en personlig
konsultation.
Der syes med en selvopløselig tråd,
som giver det pæneste ar.
Pga. forøget risiko for
komplikationer foretages et
brystløft og en brystforstørrende
operation ikke på samme tid, men
med tre måneders mellemrum,
begyndende med en
brystforstørrelse. Skal du have
foretaget begge operationer, skal
du læse folderen
”Brystforstørrelse”. Folderen får
du udleveret på OPA.
Hvad sker der efter
operationen
Efter operationen kommer du til
opvågningsstuen, hvor
specialuddannet personale vil
sørge for dit velbefindende den
første tid efter operationen.
Når du er klar til det, får du dit
eget tøj på, og du får noget at
spise og drikke i hospitalets
dagligstue.
Du skal forvente at blive på
hospitalet nogle timer efter
operationen.
Har du valgt at tilkøbe et døgns
indlæggelse, kommer du på
sengeafdelingen, når
sygeplejersken i opvågningen
vurderer, at du er klar til det.
Behandling af smerter
De første dage vil du opleve
smerter og en del spænding hen
over brystkassen og om i ryggen,
men allerede efter en uge vil de
fleste gener være ophørt.
Du får smertestillende og
muskelafslappende medicin med
hjem til de første dage.
Brysthuden og specielt
brystkomplekset kan i den første tid
efter operationen opleves med øget
følesans ved selv mindre
berøringer. Hos nogle vil der
endvidere være nedsat følelse i
brysthuden og brystvorten.
Udskrivelse
Af hensyn til din sikkerhed anbefaler
vi, at der er en pårørende hos dig det
første døgn efter operationen.
Du skal selv sørge for transport til og
fra hospitalet.
Du må ikke selv køre bil, cykle
eller tage bussen hjem.
Vi anbefaler, at du følges med en
pårørende hjem fra hospitalet.
Når du kommer hjem
Information
Inden du tager hjem, bliver du
tilset af plastikkirurgen, du bliver
herefter grundigt informeret om
efterforløbet af en sygeplejerske.
Du får en kopi af din journal med
hjem. Med dit samtykke sender vi
et udskrivningsbrev til din egen
læge om operationen og det
videre forløb.
Kontrol
Du har mulighed for én kontrol
ca. 4-6 måneder efter
operationen, såfremt du har
behov for det. Det er dit eget
ansvar at kontakte OPA for
booking af tid til efterkontrol.
Plaster og forbinding
Du får plastre og bandage over
arrene. Bandagen skal du fjerne
dagen efter operationen. I stedet
skal du anvende en særlig støtteBH, som kan købes på OPA.
Vi anbefaler en støtte-BH fra
Anita Care. BH’en kan købes på
OPA.
Plasteret under brystet skal du
skifte efter en uge. Det skal bruges i
alt to uger. Plastret er vandtæt og
tåler en del, før det kræver et skift.
Du får ekstra plastre med hjem.
Bad
Når du fjerner plasteret, skal du i
stedet bruge tynde strips eller
”englehud”. Vi anbefaler, at
de sidder i op til tre måneder efter
operationen, da det giver det
pæneste operationssår.
Stripsene/”englehud” skal du selv
købe på apoteket.
Anden information
BH
Brug af mobiltelefon og
computer
Du må gerne bruge mobiltelefon og
computer på hospitalet. Der er
adgang til trådløst internet.
Rygning
OPA er røgfrit område.
E-cigaretter er ikke tilladt.
Du skal anvende en god støttende
BH de første tre måneder efter
operationen. De første to måneder,
skal du bruge den dag og nat. Den
sidste måned skal du kun bruge den
om dagen.
Du må tage brusebad 24 timer
efter operationen, hvis såret er
tørt. Du skal undgå karbad og
svømmehal de første tre uger
efter operationen.
Stingfjernelse
Der syes med en selvopløselig
tråd. Knuden skal fjernes ved
egen læge efter tre uger. Nogle
gange falder den af af sig selv.
Hvor meget må du lave
Sport og aktivitet
De første to uger er sårene sarte,
og du skal undgå træk på huden og
såret. Undgå at løfte armene mere
end 90 grader vandret.
De første 1-2 uger efter
operationen skal du holde dig i
ro. Du må gerne gå kortere ture.
Du må løfte max 2 kg. i hver arm i
de første to uger.
Vi fraråder motionsformer som
svømning, løb, aerobic og
styrketræning i de første 8 uger.
Sovestilling
Transport
Vi anbefaler, at du ligger på ryggen
de første to uger. De første par
dage gerne i eleveret stilling med to
puder i ryggen for at nedsætte
risikoen for hævelse samt for at
minimere smerterne.
Du må ikke selv køre bil eller
cykle i to uger efter operationen.
Efter 6-8 uger må du ligge på
maven.
Sygemelding
Du kan genoptage stillesiddende
arbejde efter 1-2 uger. Ved fysisk
arbejde må du forvente 2-4
ugers sygemelding.
Komplikationer og bivirkninger
Du skal være opmærksom på, at følgende komplikationer og bivirkninger
muligvis kan forekomme.
Ar
Ar efter en brystoperation kan hele
forskelligt. I nogle tilfælde heler
arrene ikke optimalt, og det kan
være nødvendigt med korrektion,
denne operation foregår oftest i
lokalbedøvelse. I de første måneder
er arrene røde og meget synlige.
Arrene vil med tiden blive blege og
mindre synlige, hos enkelte kan
arrene dog blive brede og
mørkpigmenteret. For at opnå de
pæneste ar, er det vigtigt at beskytte
arrene mod direkte sollys det første
år. Vi anbefaler, at du smører dem
med min. solfaktor 50 eller holder
dem tildækket med et tyndt lag tøj.
Blødning
I sjældne tilfælde (under 1%) kan der
inden for det første døgn efter
operationen opstå en blødning.
Blødning kan evt. betyde en ny
operation, for at sikre sig at
blødningen stoppes. Blødningen
giver ofte misfarvning i ugerne efter,
men ødelægger ikke det blivende
resultat.
Amning efter brystløft
Hos kvinder der planlægger
familieforøgelse, er det vigtigt at
oplyse om risikoen for påvirkning
af evnen til at kunne amme ifm.
denne type operation.
Påvirkning af brystets følesans
Forbigående, og i sjældne tilfælde
permanent, påvirkning af
følesansen til brysthuden og
specielt brystvorten kan
forekomme.
Betændelse og infektion
Oplever du temperaturforhøjelse,
varme, rødme og hævelse ifm.
såret, kan det være tegn på
infektion. Kontakt egen læge som
vil vurdere, om du skal i antibiotisk
behandling. Tag også gerne
kontakt til OPA.