12 Jeg takker dig Gud
Transcription
12 Jeg takker dig Gud
12 24. marts 2013 113. årgang Jeg takker dig Gud Tegneren Storm P. havde et kristent budskab H Storm P. blev født i 1883 og malede dette billede omkring 1917-18. vem kender ikke Robert Storm Petersen? Han var multikunstner og et af Danmarks mest alsidige talenter, men nok mest kendt som humoristisk bladtegner med over 50.000 karikaturagtige tegninger, populære tegneserier og bemærkelsesværdige opfindelser. Han skrev flere hundrede fortællinger. Som skuespiller var han med i mange film. Han er også kendt som kunstmaler og pibesamler. Han spændte vidt, lige fra det humoristiske og det satiriske til det tragiske. Han var samfundskritisk og hans sympati lå ofte hos mennesker, der levede på livets skyggeside. Vagabonden og de skæve eksistenser var hans foretrukne tema. Han var også filosofisk med tanke på livets mening og det ukendte. Især hans malerier havde et kristent budskab. Maleriet »De to kors« viser, hvordan det simple trækors med Jesus står plantet midt iblandt mennesker på samfundets skyggeside og hæver sig over kirken. Det andet kors, guldkorset på præstekjolen, udtrykker status og ære. Præsten sidder foran Bibelen og pengeposen og vender ryggen til menneskemængden og til Jesus. Kirken har nok i sig selv, mens Jesus gør sig til et med de udstødte. På den måde var Storm P. med til at opfordre kirken til at holde fast ved sit grundlag. Livets sande værdier Allerede som 14-årig skrev han digtet »Jeg takker dig Gud«, som nok ikke er typisk for ham, men som udtrykker hans tro på Gud og glæden over livets sande værdier. Både melodien og digtet blev først offentliggjort kort tid efter hans død i 1949. Jeg takker dig Gud, Jeg takker dig for alt, hvad du gav, for al din kærlige nåde. Jeg takker dig, Gud, for alt hvad du gav mig, for livets uendelige gåde. ... Det er imponerende, hvor meget Storm P. nåede i sit 67 år lange liv. I et interview fortæller han om hold- ningen bag sin store produktion: »Jeg tegner af glæde – vi bilder os for meget ind, vi glæder os for lidt og forkert over livet.« Måske kan vi tilføje, at vi glæder os over de forkerte ting. Uden tanke for den Gud, som Storm P. beskriver i flere af sine værker. Preben Dahl Kan mirakler forklares videnskabeligt? www.jesusnet.dk/ln.php?mirakler 70 300 150 - åben hele døgnet på 2 minutter ny hver dag med fuld anonymitet 24.-30. marts Journalist Bjarne Hartung Kierkegaard, Allinge Udgivet af Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. ISSN 0901-2362 Ekspedition: Indre Missions Hus, Korskærvej 25, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 61 00 Bladet kan bestilles i enkeltabonnement til levering gennem postvæsenet. Kr. 99,- pr. år Bladet kan bestilles med stor skrift. 10 numre, kr. 55,- pr. år Ved bestilling af flere ekspl. indhentes tilbud og prisliste i ekspeditionen Redigeret af Holger Skovenborg, Indre Missions Tidende, tlf. 82 27 12 20, e-mail: [email protected] Hjemmeside: jesusnet.dk/etord. Layout: Villy Jakobsen. Tryk: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Søndagens tekst Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« Fra søndagens tekst i kirkerne: Matthæusevangeliet kap. 21, vers 1-9 Om søndagens tekst En aha-oplevelse I Jerusalem vidste de godt, hvad det var, der skete, da de Palmesøndag så Jesus komme ridende på et æsel. De kendte de gamle skrifter, som havde sagt, at engang ville der komme en konge på den måde. En højst mærkværdig konge, der ikke kommer med magt og herlighed, sådan som det var det normale, men ydmyg og sagtmodig, ridende på et æsel. Det var en aha-oplevelse, de fik her. »Nu går det i opfyldelse, som profeten har talt om«, sagde de til hinanden, og så sang de: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« Han kommer i nadveren Jesus kommer på samme ydmyge måde i dag. Når vi sidder i kirken, holder han sit indtog iblandt os i brød og vin. Det er ikke til at se, at det skulle være noget særligt, men det er det. Det er vigtigt, at det bliver en aha-oplevelse, så vi siger: Nu kommer kongen, sådan som han har sagt det. Nu går hans ord i opfyldelse, så vi må råbe: Hosianna i det højeste! Han kommer for at frelse! Han kommer for at regere! Frede Møller Kun én vej til Gud D et er kun gennem Jesus, vi kan lære Gud at kende. Det var ved at sende Jesus til jorden, at Gud gav sig til kende for os. Det er derfor, Jesus siger om sig selv, at han er vejen, og at ingen kommer til Faderen uden ved ham (Johannesevangeliet kap. 14, vers 6). Jesus er vejen til Faderen. Det er ved at kende ham og tro på ham, at vi når det mål, som Gud har sat for os: det evige liv i Himlens herlighed hjemme hos ham i hans rige. Jesus ikke blot viser vejen, men han er selv vejen til Faderen. Jesus ikke blot lærer os sandheden, men han er selv sandheden om Gud og sandheden om os. Vejen I dag kaldes de, der tror på Jesus for kristne. Men i oldkirken blev de kaldt: »dem, der holder sig til Vejen«. Vejen med stort V, fordi der kun er denne ene vej til Gud. Sådan som Peter sagde: Der er ikke frelse i nogen anden end Jesus (Apostlenes Gerninger kap 4, vers 12). Vi har et ordsprog, der siger, at alle veje fører til Rom. Det vil sige, at lige meget hvilken vej man vælger at gå, så skal man nok nå frem til målet. Men det gælder altså ikke i vores forhold til Gud. For her er der kun én vej: Jesus. En anden kendt talemåde lyder: »Hvor der er vilje, er der vej.« Det passer jo i de fleste tilfælde. Det er udtryk for almindelig, menneskelig visdom. Men det gælder ikke i vores forhold til Gud. Bane sig vej Mange tror, at de selv er i stand til at bane sig vej til Himlen. De tænker, at det kun er et spørgsmål om virkelig at gøre noget ved det, så klarer vi nok at komme til Gud og nå frem til Himmelen. Men det er umuligt. Der er noget, der hindrer os i at nå frem til målet. Det er vores synd og skyld, som vi ikke selv kan skille os af med. Men Gud har i sin store kærlighed givet os en vej, der fører til ham. Det er den vej, Jesus taler om, når han siger: »Jeg er vejen.« Han har ved sin død på korset taget alle vore synder på sig og betalt al vor skyld. Derfor er der ikke længere noget, der spærrer vejen for os syndere til den hellige Gud. At være en kristen betyder at opgive alle tanker om selv at kunne bane sig vej til Gud og i stedet for stole på Jesus. Henrik Bo Jacobsen