Syntaks og pragmatik

Transcription

Syntaks og pragmatik
19-04-2012
SYNTAKS OG PRAGMATIK
1
Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen
Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og
Kommunikation, Aarhus Universitet
HVAD VI UNDERSØGER
19-04-2012
Formålet med undersøgelsen er at undersøge
børnenes intersprog og se på:
 hvad der sker på vej mod et fungerende dansk
 hvor hurtigt børnene udvikler sig
2
ANNE HOLMENS MODEL
19-04-2012
Anne Holmen udviklede i 1990 en model for
andetsprogslørneres tilegnelse af dansk.
 Denne model starter fra de helt elementære
færdigheder og fortsætter op til et punkt hvor
andetsprogslørneren kan fungere på linje med
førstesprogstalende.
 Vi har taget udgangspunkt i hendes sidste trin
fordi der ser ud til at være nogle afgørende og
relevante fænomener som vi kunne lave
kvantitative undersøgelser af.

3
ANNE HOLMENS 5. TRIN I TILEGNELSEN
19-04-2012

På femte og sidste trin i hendes model tilegner
andetsprogslørnere sig ”grammatiske træk, der
samtidig koder flere funktioner (fx passiv,
kløvning, ekstraposition) eller som har primær
funktion i sprogsystemet (fx inversion efter
foranstillet led, subjektsmærke og andre
pladsholdere, kongruens, nægtelsens placering i
hoved- og ledsætninger)” (Holmen 1990 s. 188).
4
MIN PRÆSENTATION
19-04-2012
Udfyldning af fundamentfelt
 Kløvninger
 Brugen af centraladverbialer
 Hypotakse (brugen af ledsætninger i materialet)

5
GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE
BEHANDLING AF MATERIALET I
19-04-2012
I vores undersøgelse er det vigtigt at vi kan
dokumentere udviklingen kvantitativt, men det
er ikke nogen enkel opgave.
 Vores optællinger af hvor hyppigt markørerne
forekommer, er sat i forhold til antallet af
taleture i materialet.
 En taletur er her defineret som alt hvad folk
siger fra de starter til de igen stopper (Steensig
2001 s. 39).
 Det er den bedste løsning, men den har sine
unfair sider. Se et eksempel (1):

6
GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE
BEHANDLING AF MATERIALET II
19-04-2012
1/EK05:
ja
2/ EK02:
nej ups
3/ EK06:
var det ikke her vi tog sådan sankta
+[pron=santas] luciastøj +[lex=sp.ord] på? EK02 kan du huske
det?
4/ EK02:
ja det er her vi klædte om
5/ EK06:
ja der hvor vi skulle stå sankta +[pron=sanktas]
lucia og alt det der lys og alt muligt og så skal du herhen
[pron=tvivl-] du var til sankta lu- [-pron=tvivl]
[pron=hviskende-] du ved godt at jeg er efter dig [pron=hviskende]
6/ EK05:
og så hop og så fremad
7/ EK02:
#1 nej #
8/ EK06:
#2 # EK02 #
9/ EK05:
på den der drej- på den der runde tingest # der
10/ EK02:
på denne her?
11/ EK05:
ja
7
GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE
BEHANDLING AF MATERIALET III
19-04-2012
Visse ture kan principielt ikke indeholde et
højtrangerende adverbial som f.eks. bare; det
gælder tur 1 og 2.
 Andre har flere mulige placeringer af bare i
samme tur (2):
ja der hvor vi [bare] skulle stå sankta lucia og alt
det der lys og alt muligt og så skal du [bare]
herhen du var [bare] til sankta lu- du ved [bare]
godt at jeg [bare] er efter dig

8
GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE
BEHANDLING AF MATERIALET IV

19-04-2012

Taleturene er den sikreste løsning alligevel (frem
for f.eks. optælling af hel- og ledsætninger) da
denne slags problemer sikkert jævner sig ud.
Formlen for beregning af kvotienter (3):
Frekvensen af markøren x 1000
Antallet af taleture
9
MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET
Musen åd slangen
19-04-2012
I analysen af brugen af fundamentfeltet i dansk
(førstepladsen i V2-konstruktioner, inversion hos
Anne Holmen) har vi i særlig grad interesseret os
for de situationer hvor pladsen er udfyldt med
noget andet end subjektet.
 I praksis er det netop konstruktioner hvor F
giver plads til noget andet end subjektet, hvor
man for alvor kan se at F-strukturen findes. Tag
dette eksempel:

10
MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET
Et eksempel af denne type kan fortolkes på tre
måder
F
v
Musen
åd
[at]
Musen
n
V
N
A
slangen
musen
åd
a
19-04-2012

åd
slangen
slangen
11
MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET
Finit verbum bøjet
i modus:
Sætningens
funktion:
Adverbialer (bare,
så), eller
ofte tomt
Imperativ
Bydende sætning
Forskellige led
Indikativ
Fremsættende
sætning
Tomt
Indikativ
Spørgende sætning
19-04-2012
Fundamentfelt
udfyldt af:
12
IKKE-ANVENDELSE AF F I
INDVANDRERDANSK
I indvandrerdansk er reglen om ét og kun ét led
foran finit verbum ofte ikke til stede:
19-04-2012

når man er i puberteten, man tænker mere
normalt man går på ungdomsskolen
wallah jeg siger dig efter den der fest jeg tænker
bare på fest og kIz

(Pia Quist 2000 s. 10 og 15)
13
IKKE-ANVENDELSE AF F I MATERIALET
19-04-2012
Vi har enkelt tilfælde i materialet hvor reglen ikke
overholdes:
sidste gang jeg gik ovenpå den og så kører jeg hele
dagen rundt
 (Ellekær, henvist barn, vinter 2009)
så han rykker til fætter BR jo
 (Tilst, henvist barn, vinter 2010)

Bemærk at i slutdelen af eks. 1 overholdes reglen
fint.
14
NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET
19-04-2012
I vores undersøgelse er der tre typer af udfyldning
med noget andet end subjektet der spiller en
særlig rolle:
Udfyldning med rudimentære scenesættende
adverbialer, typisk så og nu
 Udfyldning med et pronomen, typisk det der
henviser til indholdet af en hel sætning
 Udfyldning med en ledsætning, der markerer en
betingelse, typisk indledt af hvis

15
NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET II
19-04-2012
I betingelsessætningerne bringes en helt ny
sammenhæng i spil:
Hvis du ikke flytter den brik, slår jeg den hjem
 Genoptagelserne af hele sætningsindhold med et
pronomen forbereder at sætningen bagefter er
holdningsmarkerende:
[A: Nu flytter jeg min brik derhen]
B: Det vil du ikke bryde dig om

16
NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET III
19-04-2012
Sætningerne med så og nu er ofte meget enkle
markeringer af at et eller andet i situationen har
skiftet:
[A: Jeg flytter den der brik derhen]
B: Så kan Malin slå den
[A: Jeg flytter den der brik derhen]
B: Nu kan vi alle sammen jage dig

17
NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET IV
19-04-2012
Kvotienten for kontrolgruppen ligger konstant
mellem 125 og 200.
 Tilsvarende resultater for voksnes sprog ligger
mellem kvotienter på 150 ( i avissprog) og 400
(blandede genrer).

18
NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET V
19-04-2012
Kvotienterne blandt de flersprogede børn er klart
lavere, normalt ml. 50 og 100, i en del af
grupperne.
 Visse af grupperne (fx Magnetskolen og den
almindelige folkeskole) har dog gennemgående
tal på linje med kontrolgruppens.

19
MARKØR NR. 2: KLØVNINGER
19-04-2012
Kløvninger er et andet middel til at forme
dialogen på.
 Vi skelner på dansk mellem to former, kløvning
med det og kløvning med der.
 Disse konstruktioner udgør en del af det område
som Anne Holmen i sin oversigt sammenfatter
som ’subjektsmærke og andre pladsholdere’. Vi
har koncentreret os om kløvningerne i vores
undersøgelse.

20
KLØVNINGERS SEMANTIK
Kløvninger med der præsenterer en entitet i
tekstsammenhængen (her understreget), som
dernæst sættes i forbindelse med et udsagn:
19-04-2012

Der er nogen der vil snakke med dig
 Der er en rapport der skal være færdig

21
KLØVNINGERS SEMANTIK
Kløvninger med det præsenterer et bestemt
medlem af en gruppe som bliver involveret i en
handling:
19-04-2012

Det er Shajmaa der skal slå [hverken Asmaa eller
Gülsen]
 Det var Mustafa der begyndte [hverken Ali eller
Males]

22
KLØVNINGERS SEMANTIK
I vores materiale er der en stærk repræsentation
af en type som analysen ikke dækker særlig godt,
nemlig udkløvning af adverbier:
19-04-2012

Det er kun at jeg ikke tror det
 Det er nu jeg skal til at gå rundt


Vi har dog ikke gjort op hvor mange der er.
23
KLØVNINGERNE I MATERIALET
19-04-2012
Kontrolgruppen anvender dette udtryksmiddel
meget, men tilsyneladende med en nedadgående
frekvens (kvotienter: V2009: 56; F2009: 21;
V2010: 14; F2010: 17).
 De flersprogede børn anvender udtryksmidlet i
meget svingende grad: nogle gange ret hyppigt
(mest i de første runder), andre gange næsten
ikke.
 Da kløvninger er et udtryksmiddel der er veletableret i voksnes talesprog, er det påfaldende
at udviklingen nærmest synes at gå mod at
udtryksmidlet går af brug igen.

24
MARKØR NR. 3: HØJT RANGERENDE
ADVERBIALER
19-04-2012
Fra grammatikkens beskrivelser kender vi en
gruppe af højt rangerende adverbialer hvis
funktion det er at give ledsagende anvisninger
eller på anden måde levere en subjektiv
kommentar til sætningsudsagnet.
 Vi har undersøgt forekomsten af denne gruppe af
adverbier fordi de erfaringsmæssigt også
markerer en måde at kommunikere omkring det
udsagte på, måder at relativere eller
perspektivere indholdet på.

25
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
19-04-2012
Vi beskriver dette grammatiske fænomen
 Indskyder vi et jo, udsteder vi samtidig en
erklæring til modtageren om at indholdet af
denne sætning ikke skal modsiges:
Vi beskriver jo dette grammatiske fænomen
 Sætter vi i stedet et derfor ind, bliver sætningen
konklusionen på et ræsonnement:
Vi beskriver derfor dette grammatiske fænomen
26
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
19-04-2012
Adverbiet alligevel markerer at indholdet af
sætningen står i kontrast til noget der tidligere
er blevet sagt:
Vi beskriver alligevel dette grammatiske fænomen
 Pointen med disse eksempler er at vise at
adverbierne skaber forskellige former for tæthed
og sammenhæng i samtalen. De fortæller om
afsenderens forventninger om hvad modtageren
tror, og de skaber derfor et intersubjektivt rum
omkring det der siges.

27
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
19-04-2012
Vi søgte på følgende adverbier:
 jo – mon – vel – sgu – nu – da – så – altså – ellers
– da – dog – vel – vist – nok – vistnok – altså –
desværre – alligevel – egentlig – endelig – også –
kun – bare - netop – faktisk – heldigvis – måske –
stadigvæk – nærmest.
 Listen repræsenterer nogle af de højstrangerende
adverbier med fatisk, proksimal, argumentativ og
evidentiel betydning. Af praktiske hensyn er der
ikke søgt på alle adverbietyper; vi har nøjedes
med det anførte udvalg.

28
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER


Af disse adverbier var mon og vistnok slet ikke repræsenteret i
vores materiale, og heldigvis forekom kun to gange. De øvrige
forekom tilstrækkelig frekvent til at de indgår i
undersøgelsen.
Adverbierne blev ikke optalt hvis de forekom uden for en finit
sammenhæng, og homonymer blev heller ikke medtalt.
Netop homonymproblemet er svært. Et nu i fundamentfeltet
har tidsbetydning, men hvis det forekommer på
centraladverbialpladsen, har det modal betydning:
19-04-2012

Nu er han sød (i modsætning til tidligere, altså tidslig)
Han er nu sød (indrømmende, og dermed modal)

En del adverbialer, f.eks. bare, har stort set samme betydning
overalt, hvilket altså ikke gælder en del andre. Adverbierne er
talt op sådan at der er taget højde for alle disse forhold.
29
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
Her er kvotienterne for kontrolgruppen i alle fire
optagelsesrunder:
19-04-2012

Kontrolgruppe Alm FS
250
200
150
Kontrolgruppe
100
50
0
1
2
3
4
30
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
Tallene dækker over meget store individuelle
udsving. Vi har prøvet at tælle separat for fire
børn i kontrolgruppen:
Vinter
2009
Forår
2009
Vinter
2010
Forår
2010
TI03 ♂
3 ex, K: 61
5 ex, K: 96
6 ex, K: 92
5 ex, K: 96
TI04 ♀
7 ex, K:
200
15 ex, K:
417
3 ex, K: 86
9 ex, K:
138
TI09 ♂
10 ex, K:
200
7 ex, K:
175
4 ex, K: 95
11 ex, K:
164
TI10 ♀
24 ex, K:
400
11 ex, K:
211
1 ex, K: 40
3 ex, K: 67
19-04-2012

31
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
19-04-2012
Hvad vi kan lære af dette, er at adverbier er et
sprogligt middel som indsættes i stærkt
varierende frekvenser.
 Vi kan derfor ikke vente regulær progression på
dette felt, men nok at børnene samlet når op
omkring de frekvenstal som kontrolgruppen når.
 Vi skal nu se nogle tabeller over den samlede
brug af adverbialerne.

32
HØJT RANGERENDE ADVERIALER
19-04-2012
vinter 09
250
200
150
100
50
0
33
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
19-04-2012
forår 09
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
34
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
19-04-2012
vinter 10
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
35
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
19-04-2012
forår 10
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
36
HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
19-04-2012
Tendenserne i materialet er meget underlige: på
den ene side jævner brugen sig ud mellem
grupperne, og på den anden side falder tallene.
Desuden er der stærke udsving.
 Adverbialer er en svær gruppe at tilegne sig fordi
de er komplekse situationelle signaler. Samtidig
er de vigtige for en flydende sprogbeherskelse
fordi de skaber fatisk kohærens i samtalerne.

37
NEGATION
du # du behøves ikke at hjælpe # hun vil gerne selv
prøve
jeg kan ikke finde ud af det
(begge Magnetskolen, vinter 2009)
19-04-2012
Et meget vigtigt kriterium for et veltilegnet
andetsprog er anvendelsen af negationen ikke
som negation i syntaktisk sammenhæng, dvs.
som negation af en verbalform.
 Materialet er blevet mærket op for hhv. negation
anvendt i verbal konstruktion over for negation
anvendt i ikkeverbale konstruktioner.
 Negationen i verbal konstruktion:

38
NEGATION
Tilsvarende eksempler på negation af ikkeverbale konstruktioner:
19-04-2012

ikke den
ikke noget
(Magnetskolen, vinter 2009)

Til de ikkeverbale negationer har vi også regnet
anvendelsen i kontraspørgsmål (tag-questions):
nej jeg stod her, ikke også
(Magnetskolen, vinter 2009)
39
NEGATION
Negation anvendt i
ikkeverbal
sammenhæng
1031
103
Under ’ikkeverbal sammenhæng’ regner vi
kontraspørgsmål ikk’å (i udskrifterne ikke også),
 En sådan fordeling svarer til hvad man kan
forvente af dansk talesprog
 Negationen er til stede i alle optagelserne.
 Derfor kan vi fastslå at børnenes anvendelse af
negationen fra første færd må modsvare
målsproget.
19-04-2012
Negation i verbal
sammenhæng

40
LEDSÆTNINGER
19-04-2012
Ledsætninger er i henhold til Anne Holmen et af
de afgørende træk ved det lørnersprog der er
kommet ud over de første tilegnelsesstadier.
 I de første stadier fungerer underordningen af
udsagn kun semantisk; den syntaktiske relation
er paratakse, dvs. sideordning mellem flere
sætninger.

41
LEDSÆTNINGER
Den slags konstruktioner findes i alle typer af
talesprog, og de kan derfor findes i børnenes
sprog sideløbende med udviklingen af paratakse.
19-04-2012

jeg k- jeg skulle stå her ; j- jeg kom til at lave
[pron=uforståeligt] jeg skulle [pron=uforståeligt]
herind
(Magnetskolen, forår 2009)
ES03 hvor dum kan man være vi skal skiftes
(Modtageskole Nord forår 2009)
42
LEDSÆTNINGER
19-04-2012
Tallene fremgår af tabellerne i handoutet.
 Vi har ikke arbejdet med den parataktiske
sammenkædning af sætninger. Fænomenet
findes selvfølgelig sideløbende med hypotaksen,
men vi har ikke udviklet en metodik til at søge
på fænomenet.

43
Forår
2009
Vinter
2010
Forår
2010
Magnetskole, henviste børn:
8
5
19
17
Magnetskole, ikke-henviste
børn
8
3
8
9
Modtageskole Nord
8
5
2
11
Modtageskole Syd
13
0
24
19
Almindelig Folkeskole,
henviste børn:
4
15
12
12
Alm. folkeskole, ikke-henviste
børn
0
4
1
6
Alm. folkeskole,
kontrolgruppen
36
42
65
66
Heldagsskolen, henviste børn
8
13
18
20
Heldagsskolen, ikke-henviste
børn
3
9
10
7
19-04-2012
Ledsætninger, absolutte tal
Vinter
2009
44
Forår
2009
Vinter
2010
Forår
2010
Magnetskolen, henviste børn:
48
25
57
59
Magnetskolen, ikke henviste
børn:
63
25
70
200
Modtageskole Nord, henviste
børn
22
26
6
41
Modtageskole Syd, henviste
børn:
42
0
118
61
Alm. folkeskole, henviste børn
108
62
43
43
Alm. folkeskole, ikke-henviste
børn
0
36
[13]
60
Alm. Folkeskole,
kontrolgruppe
107
67
104
115
Heldagsskolen, henviste børn
35
44
59
40
Heldagsskolen, ikke-henviste
børn
56
74
39
26
19-04-2012
Ledsætninger, kvotienter
Vinter
2009
45
LEDSÆTNINGER
19-04-2012
Kontrolgruppen ligger nogenlunde stabilt
omkring +/- 110 i kvotient.
 Grupperne af ikke-henviste børn er meget små og
svinger meget stærkt.
 Blandt de henviste børn ser man en stadig
stigning i kvotienterne for ledsætninger, stærkest
på modtageskolerne (ca. + 20 pts.), svagest på
Heldagsskolen (ca. + 5 pts.)
 Dette skal formentlig forstås sådan at de
flersprogede børn lærer at bruge ledsætninger
efterhånden.

46
KONKLUSION
19-04-2012
Vi skal ikke påstå at vores undersøgelser giver
det komplette billede af hvordan skolerne virker.
 Det billede der tegner sig, kan være fortegnet af
en lang række forskellige faktorer som
undersøgelsen ikke tager højde for.
 Umiddelbart ser den almindelige folkeskole og
magnetskolen ud til at være de mest givende
skoleformer. De børn der kommer til
modtageskolerne, kommer også ret godt med. I
grunden er det – generelt set – heldagsskolen der
står svagest.

47