Du skal ikke tro, du skal vide

Side 10 af '14 sider
Tekst 3
Lone Franck: Du skal ikke troo du skal vide
Uddrag af kapitel 2 i >Denfemte Revolution. Fortællingerfra hiernens
tidsalder(, Gyldendal 2007
r Religion er som bekendt et foranderligt
fænomen, og med lidt god vilje kan man
se nogle af de traditionelle tolkninger
mutere hen i retning af noget, der næsten
5 søger at smelte sammen med naturviden-
skaben. Eller indoptage elementer fta
den.
(...)
Det er tydeligt i det meste af Europa, hvor
selve definitionen af den kristne Gud blir0 ver mere og mere udflydende og uhåndgribelig. Der er ikke længere tale om en
straffende far eller en handlekraftig mirakelmager, som griber ind i verdens gang
som et barn, der pusler med sit akvarium,
rs Vi har at gøre med noget uudsigeligt.
Noget der ligesom bare ligger bag al den
virkelighed, vi kan se, høre og måle, og
som omfatter alt i sin særlige væren.
Om videnskaben siger man tyPisk, at
zo den jo udelukkende forholder sig til og
forklarer hverdagens verden, det fusiske
univers. Troen er noget kvalitativt anderledes, og den giver forklaringer, som
befinder sig på et andet plan, og som ikke
zs kan diskuteres inden for den videnskabelige ramme.
35
Og fastslog, at religion intet som helst har
at frygte fra neurovidenskaben. Det er
+o helt fint for biskoppen, at videnskaben
forsøger at forklare verden, og som sådan
kan den sameksistere med troen.
For de moderne er det altså ikke noget
problem at tjene to herrer. Men her slutter
+s tilnærmelserne ikke. Faktisk kan man
høre kristne, der går så langt som til at
argumentere for deres religion med dens
brugbarhed - det handler ikke om, hvor
sand læren er; men hvor praktisk den er.
so Religion er sådan en god ting at have,
fordi den giver livet mening, siger de. Og
der er ligefrem opstået en tro-helbredsbevægelse, som spiller kraftigt på, at religion også skulle være godt for helbredet.
ss Man får angiveligt både et lavere blodtryk
og et længere og mere lykkeligt liv af at
tro på noget. Der lægges ikke vægl på,
hvad man tror på, barc noget, det er rige-
ligt.
Medierne elsker at viderebringe historier om, at denne tro på noget kan et eller
andet, som den moderne medicin ikke
kan. Og det skorter ikke på studier, for i
takt med at religionen får lov at fflde
6s mere i det offentlige rum, er der gået
mode i at undersøge, om dette eller hint
Den slags dobbeltsyn kunne man
religiøse samfund er raskere og lever lænopleve, da BBC i2003 sendte et Horizongere end mennesker, som ikke tror og
program om netop religion og hjerne, og
ikke går i kirke og ikke praktiserer bøn.
hvor man indimellem Richard Dawkins
og andre videnskabelige koryfæer inter- zo Mange undersøgelser finder faktisk, at de
religiøse er sundere end kontrolgruppen.
viewede den anglikanske biskop Stephen
Men det er heller ikke så underliS, for
Sykes. Biskoppen var yderst forekomsjovt nok viser det sig gerne, at de tromende. Der var jo stor forskel mellem de
ende simpelthen lever sundere - de foroplevelser, Persingers hjelml, som var
zs
bruger mindre alkohol og tobak eller formed i udsendelsen, kunne præstere og så
sager det helt.
en ægte religiøs oplevelse, sagde Sykes.
Men måske er der mere. Man kan se
1 Michael Persinger, neuroforsker ved Laurentian
alle mulige gisninger om, at der må være
University. Hjelmen, der refereres til, er en anordnoget særligt på færde i det religiøse rum,
ning, som sender svage magnetiske impulser ind i
so at det "åndelige" ligesom udvirker noget i
strategisk udvalgte områder afhjernebarken. 8 ud af
l0 forsøgspersoner fortalte efterfølgende, at de
sig selv. Den synsvinkel møder man
under forsøget havde haft selskab afnavngivne relieksempelvis hos den katolske teolog
giøse skikkelser.
60
.