Sproglæreren
Transcription
Sproglæreren
SPROGLÆREREN 4/2011 ”Wörter im Kopf” - hvordan lærer man ord på et fremmedsprog? Målet for folkeskolens fremmedsprogsundervisning er at tilegne sig kommunikative færdigheder på målsproget. Sprog er et redskab for kommunikation, og sprog består af ord. At lære et nyt sprog er derfor ensbetydende med, at man tilegner sig det nye sprogs ord, udtryk og sætninger. Målet er at man i tale og skrift, ved at anvende de fire færdigheder: læse, lytte, tale og skrive, er i stand til at anvende det nye sprog i forskellige kommunikationssituationer. Jeg vil i denne artikel først kort komme ind på, hvilken rolle sanseapparatet spiller i fremmedsprogsundervisningen, og hvordan man lærer nye ord på et nyt sprog. Efterfølgende vil jeg plædere for, at det giver rigtig god mening at lære ord i flerordsfraser de såkaldte chunks. Jeg vil anvende eksempler fra min bog Die Schatzkiste – kreative, Textarbeit für den Deutschunterricht til illustration af, hvordan arbejdet kan se ud i folkeskolens praksis. ”Mehrkanaliges Lernen” – aktivér sanserne Det at tilegne sig et nyt ordforråd sker via et samarbejde mellem vore sanser; der er tale om en samlet præstation for hele nervesystemet. Igennem sanserne baner ordene sig vej til vores hukommelse, og jo flere sanser, der er inddraget i sprogtilegnelsesprocessen, jo mere og jo bedre lærer vi. Dette har som konsekvens for sprogundervisningen, at vi skal forsøge at arbejde på en sådan måde, at de fem sanser inddrages naturligt. Høresansen spiller under alle omstændigheder en fremtrædende rolle, men også syns-, lugte-, smags- og følesansen kan med fordel anvendes i denne proces. Det er oplagt at anvende 8 Temasider meget forskelligt billedmateriale og hertil kan knyttes opgaver, der inddrager de andre sanser. Opmærksomhed er afgørende Når man møder et ord, dvs. læser eller hører det, er det på ingen måde ensbetydende med, at ordet bliver registreret. Kun ord, der tildeles opmærksomhed (kognitiv energi), får en plads i korttidshukommelsen. For at ordet ikke straks skal blive glemt, er det helt centralt, at ordet bliver gentaget og anvendt aktivt. På denne måde har ordet en mulighed for at lande i langtidshukommelsen og dermed være et ord, der lagres og står til rådighed enten receptivt eller produktivt. Nøgleordene er dermed aktivitet og gentagelse, for uden opmærksomhed og anvendelse af ordet bliver ordet ikke optaget i hukommelsen, og er hurtigt glemt. Som en logisk konsekvens deraf Jette von Holst-Pedersen Lektor, Læreruddannelserne Metropol, Frederiksberg er det vigtigt, at indholdet, man beskæftiger sig med, er betydningsfuldt for eleverne. Kun hvis de nye ord i en tekst opleves som meningsfyldte og anvendelige ud fra elevens perspektiv, vil der rettes opmærksomhed mod ordet. Kun hvis ordene tildeles opmærksomhed og dermed kognitiv energi, enten fordi de er vigtige i en bestemt kontekst, eller fordi de er relevante, ”sjove”, anderledes eller interessante, har de en chance for overhovedet at blive optaget i korttidshukommelsen. At tekstvalget i fremmedsprogsundervisningen dermed bliver uhyre vigtigt er indlysende. ”Wortschatz statt Wörter” Ord lagres i neurale netværk, dvs. at vi alle har et ”edderkoppespind” af ord i hovedet, der er indbyrdes relaterede på kryds og tværs. Ord lagres ikke som isolerede elementer men i forbindelse med andre ord; enten med ord der forekommer i den samme associationskæde, ord der rubriceres under det samme overbegreb eller på anden vis er forbundne. Med denne viden er det ikke hensigtsmæssigt at arbejde med at tilegne sig løsrevne, vilkårlige ord som ”Haus”, ”Sonne”, ”Fussball”, Freund” osv. De ord, man ønsker at tilegne sig, må enten tilhøre det samme semantiske felt, eller de må kunne kategoriseres eller sorteres i meningsfyldte enheder (f.eks. synonymer, antonymer) for at få tildelt opmærksomhed og dermed blive lagrede først i korttids- og dernæst i langtidshukommelsen. Chunks En ”chunk” er en flerordsfrase, en sammenstilling af ord, der hyppigt optræder sammen, som f.eks. ”Wie SPROGLÆREREN 4/2011 geht es dir?”, ”Sie fährt mit dem Fahrrad”, ”Er spielt Fussball”. At arbejde systematisk med sådanne chunks viser sig at have mange fordele i tilegnelsen af et nyt sprog. For det første lagres disse sekvenser af ord som én helhed; ”Fahrrad” dukker dermed ikke op i hukommelsen som et isoleret ord, men som del af den frase, den forekommer i. I stedet for at have lært ét ord, har man en hel sætning i hukommelsen, der tillige er lettere at huske, fordi den giver mening. For det andet er det oplagt, måske især i faget tysk, at arbejde systematisk med at automatisere et stort antal chunks, da mange danskere ofte synes, at det er svært at danne sætninger på tysk. Via automatiserede chunks har man sprog til rådighed, der kan anvendes både produktivt og receptivt i mange forskellige former for kommunikation. Behersker man mange chunks, er grunden lagt for fluency i sproget, hvilket er det tredje argument for at arbejde med dem. Bliver chunks automatiserede, har man sproglige ”heller”, sproglig rygmarvsviden, der kan tages i brug uden bevidst tankevirksomhed. Derved er der et overskud af mental energi, der kan anvendes til at forbinde de forskellige chunks med hinanden, hvilket gør det meget lettere at udtrykke sig. Sidst men ikke mindst lærer man en masse om sprogets struktur og bøjningsformer (grammatik) ved at tilegne sig chunks - i stor udstrækning som uanalyserede helheder. Taler vi om begynderundervisning og eksemplet: ”Sie fährt mit dem Fahrrad”, giver det mening at henlede opmærksomheden på, hvordan verbet bøjes i 3. person singularis i nutid, men ikke på at præpositionen ”mit” altid styrer dativ, og at ”Fahrrad” dermed står i dativ. Det vigtige er, at eleven kan tilegne sig udtrykket og dermed sætningen. Senere i tilegnelsesprocessen kan de chunks eleverne behersker danne grundlag for at arbejde med præpositioner og deres styrelse; de udgør et grammatisk reservoir, man kan trække på i det videre arbejde. Hvis eleverne f.eks. skriver de chunks op, som de kender, der indeholder præ- positioner, er der et glimrende udgangspunkt for at agere som ”sprogdetektiv” og selv udlede regler i forbindelse med præpositionernes styrelse. Denne induktive tilgang betyder igen, at grammatiske regler huskes, for man har selv fundet frem til systematikken. Chunks i praksis Hvis man fra dag et i tyskundervisningen tilrettelægger, gennemfører og evaluerer sin undervisning med udgangspunkt i chunks, vil eleverne gradvis opbygge et lager af automatiserede udtryk, faste vendinger og sætninger i relation til de emner, de har arbejdet med. Typisk starter man med at kunne præsentere og fortælle om sig selv: - ”Ich heiße …. Ich bin 13 Jahre alt; Ich gehe in die 7. Klasse; Ich wohne in… osv. - for derefter at kunne fortælle om sin familie: Meine Mutter heißt … . ; Sie ist … Jahre alt; Sie arbeitet in einem Büro. „Mein Vater heißt…” osv. - og dernæst er det ofte emner som: interesser og hobbies, skolen og dagligdagen, der er relevante at beskæftige sig med. Udgangspunktet er den enkelte elevs helt nære verden, og horisonten skifter så langsomt til andre emner og perspektiver, der dog alle skal være relevante og interessante for eleven. Udvidelsen af elevernes ordforråd hvad angår forskellige emner kan tilrettelægges, så færdigheden til at kommunikere breder sig som ringe i vandet, fordi der netop er tale om ord i en kontekst. Der er ikke tale om løsrevne ord, der først skal bindes sammen i en sætning – nej, såvel strukturen som betydningen eksisterer allerede og skal kun udvides og bindes sammen med andre betydningsenheder. Det kræver et forarbejde af læreren at have den sproglige progression for øje og at udvælge de chunks, som eleverne skal arbejde med. Jeg tror dog, at dette arbejde kan betale sig. Et systematisk arbejde med chunks vil kunne give eleverne i folkeskolens tyskundervisning følelsen af, at det ikke er svært at lære tysk. Dansk og tysk ligner under alle omstændigheder hinanden, når det gælder ordforrådet, og via de automatiserede chunks bliver de sproglige strukturer også naturlige for eleverne at anvende. Via ”skræddersyede” udtryk og sætninger bliver det hurtigt muligt at kunne forstå og gøre sig forståelig på tysk - og så er det jo ligesom meget sjovere at lære sprog! Litteratur: Helene Decke-Cornill, Lutz Küster: Fremdsprachendidaktik, narr Verlag 2010 Brigitte Handwerker, Karin Madlener: Chunks für DaF, Perspektiven Deutsch als Fremdsprache, Band 23, 2009 Robert Kleinschrot: Sprachen lernen, rororo 2005 Lars Stæhr: „Tilegnelse og testning af ordforråd“ i: Sprogfag i forandring, M. Byram m.fl. (red.) Samfundslitteratur, 2009 Jette von Holst-Pedersen: Die Schatzkiste – kreative Textarbeit im Deutschunterricht, Gyldendal, 2010 Temasider 9