februar 2014

Transcription

februar 2014
DLBR Slagtekalve
Nyhedsbrev nr. 2 Februar
2014
Udvidet program for slagtekalve på
KvægKongres 2014
Med tre ekstra sessioner om slagtekalveproduktion bliver KvægKongres
2014 nu endnu mere attraktiv for
slagtekalveproducenter.
• Af Kirsten Marstal, VFL, Kvæg
Den 24. og 25. februar løber årets kvægkongres af stabelen i MCH, Herning Kongrescenter.
Og i år vil der være endnu mere end sædvanligt
at komme efter for slagtekalveproducenter, idet
vi har udvidet programmet med hele tre slagtekalvesessioner mandag aften.
Modsat tidligere år indleder vi ikke med en
fælles session for kød- og slagtekalveproducenter. Vi går lige på og hårdt, når teamleder Martin Hestbech, Videncentret fro Landbrug, Kvæg
lægger ud med at snakke om den nye EU-reform
og dens betydning for danske kalveproducenter.
Herefter sætter vi fokus på klimaet i kalvestalden.
I USA har man formået at sænke forekomsten af
lungebetændelse hos kalvene markant ved hjælp
af overtryksventilation. Vi har hentet foregangsmanden for systemet, Ken Norlund ind fra USA til
at fortælle hvad og hvordan man gør.
Derudover kan du bl.a. høre, om leverandørbesætningens betydning for slagtekalvens
sundhed med udgangspunkt i en undersøgelse
foretaget af Aarhus Universitet, Foulum. Dette
indlæg følges op af slagtekalverådgiver Terese
Jarltoft, som vil fortælle, hvordan man optimerer forholdet til leverandøren og motiverer ham
til at levere stærke og sunde kalve. Dyrlæge Line
Fruergaard, Heden & Fjorden, giver konkrete og
praktiske tips til, hvordan man opnår sunde slagtekalve med lavt medicinforbrug. Endelig kan
du høre om fodring med ribbehøstet korn som
alternativ til fx valset korn, crimpet majs eller
kolbemajsensilage. Dette har slagtekalverådgiver Steen Hansen samlet erfaringer ind på og vil
fremlægge disse.
Husk kvægkongres
Med tre ekstra sessioner for
slagtekalveproducenter
den 24-25. februar i
MCH Herning Kongrescenter.
Se udsendte program, eller find det på
www.kvaegkongres.dk
Vælg den rigtige kødkvægstyr
Vælg den kødkvægstyr, der giver bedst økonomi, når du inseminerer malkekoen.
• Af Nanna Hammershøj, Mette Sandholm, Kevin Byskov
og Anders Fogh, Videncentret for Landbrug
Er den optimale kødkvægstyr til krydsning en
Blåkvægstyr eller en Limousinetyr? Fremover
bliver det muligt at finde den kødkvægstyr, som
giver bedst økonomi brugt på malkekøer på
tværs af race. Enkelte racer vil endnu ikke optræde på listen, men de kan være fuldt ud lige så
velegnede. Vi forventer, at avlsværdital publiceres første gang i november 2013 på Landbrugsinfo.dk.
Antallet af 1. insemineringer med kødkvæg
i perioden 1. august 2012 til 31. juli 2013 steg
med 18 % sammenlignet med samme periode
året før. Denne stigning skyldes primært, at
mælkeproducenter i større stil er begyndt at
anvende kødkvæg på de avlsmæssigt dårligste
malkekøer.
Kødkvægsracerne har avlsværdital, som
rangerer tyrene inden for race bl.a. for fødselsegenskaber, tilvækst og slagtekvalitet. Avlsværditallene er primært baseret på renracede
kødkvægskalve og kan samtidig ikke sammenlignes på tværs af racer. Mælkeproducenten har
derfor ikke mulighed for at vælge den kødkvægstyr, der giver de bedste krydsningskalve i hans
besætning.
Der er nu lavet to nye indekser:
• ”X-mælkeproducent” viser økonomisk fordel
for mælkeproducent
• ”X-slagtekalveproducent” viser økonomisk
fordel for mælkeproducent
X-mælkeproducent viser økonomiske
forskelle for mælkeproducenten
Der er derfor beregnet et samlet avlsværdital, X-
mælkeproducent, hvor tyre på tværs af racerne
kan sammenlignes. X-mælkeproducent er en
økonomisk sammenvejning ud fra de egenskaber, som har indflydelse ved fødsel og produktion af slagtekalve og er udtrykt i kroner pr. slagtekalv. Egenskaberne er vægtet sammen ud fra
den økonomiske værdi af at forbedre egenskaberne. X-mælkeproducent er en hjælp til mælkeproducenten, der vil kunne vælge tyren, der
giver det bedste økonomiske resultat.
Hvis eksempelvis tyr A har et X-mælkeproducent, som er 50 kr., mens tyr B har 0, betyder
det, at afkommet efter tyr A har en værdi, som
er 50 kr. højere for mælkeproducenten end
afkom efter tyr B. Merværdien skyldes, at tyr
A giver lettere kælvninger, flere levende kalve,
større tilvækst eller bedre slagtekvalitet – eller
en kombination af disse.
og overskueligt for mælkeproducenten at vælge
de økonomisk bedste tyre, som passer til hans
behov og ønsker.
X-slagtekalv viser økonomiske forskelle
for slagtekalveproducenten
Avlsværdital for Simmental, Limousine
og Blåkvæg
Når kalven er født, er det kun tilvækst og slagteform, der har økonomisk værdi. X-slagtekalv
angiver værdien af slagtekalve efter kødkvægstyrene og er eksempelvis interessant for mælkeproducenter, som sælger krydsningskalvene
til en slagtekalveproducent.
To tyre kan godt have samme X-mælkeproducent men vidt forskellige X-slagtekalv. Dette er
blot et udtryk for, at afkom efter den ene tyr i
større grad opnår deres merværdi i kraft af gode
fødselsegenskaber, mens afkom efter den anden tyr får de største bidrag fra deres kødproduktionsegenskaber og dermed bør kunne indbringe en større salgspris.
X-mælkeproducent og X-slagtekalv gør det let
Der er ikke avlsværdital for tyre efter alle racer
i dag. For at kunne rangere tyrene fra forskellige racer kræver det, at der er anvendt et vist
antal tyre til krydsning på malkekvæg. Hver kødrace skal som minimum have 10 tyre med krydsningsafkom og registreringer for fødsels- og produktionsegenskaber. Dette er pt. kun tilfældet
for Simmental, Limousine og Blåkvæg. Racer
som Blonde d’Aquitaine, Charolais og Angus er
dog på vej, og tyre af disse racer vil sandsynligvis
i fremtiden kunne findes på listerne. Tyre efter
disse racer kan være lige så velegnede til krydsning som de øvrige. De vil dog være længere tid
om at komme på listerne, fordi de ikke tidligere
har været anvendt til krydsning i stort omfang.
Tyre får kun publiceret X-mælkeproducent
og X-slagtekalv, hvis de endvidere opfylder følgende krav:
• Minimum 100 afkom for fødselsegenskaber
• Minimum 25 afkom ved slagteform og
tilvækst
• Der skal være født afkom fra minimum 10
besætninger
• Der skal være afgået afkom fra minimum 10
besætninger.
Med disse krav sikres det, at tyren, som publiceres, har sikre avlsværdital. Det giver dermed
en sikker varedeklaration.
Resultaterne viser, at der er en forskel på Xmælkeproducent på ca. 300 kr. mellem de bedste og ringeste tyre, der har været anvendt til
krydsning.
Udviklingsarbejdet er støttet af Dansk Holsteins fonde
Udbetaling af handyrpræmie for 2013
Handyrpræmien, som forventes
udbetalt i marts måned, bliver på 506
kr. mod 447 kr. for 2012.
• Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve
Handyrpræmien fra 2013 bliver udbetalt i uge
10, hvis alt går som det skal. Den nøjagtige dato
kendes ikke endnu. Periodelisterne skulle være
sendt ud til producenter den 17. februar. Præ-
mien for 2013, er blevet tilført 11 mio. kr. fra
andre ikke fuld udnyttede artikel 68 ordninger.
Der er således ekstraordinært ca. 108,5 mio. kr.
til rådighed for 2013. Der ventes udbetalt præmie til omkring 214.000 stk. med anvendelse
af præmieandel fra 2012. Det vil give et beløb
pr. dyr på ca. 506 kr. mod 447,33 kr. for 2012.
Nettopræmien (med fradrag for graduering og
finansiel disciplin) ventes herefter at blive på ca.
445 kr. i 2013 mod 403 kr. for 2012.
Kommende år
For 2014 er der p.t udsigt til en netto-handyrpræmie på omkring 405 kr. pr. stk. med beløb til rådighed, der er kendt på nuværende tidspunkt. Fra
2015 til 2020 ved vi endnu ikke hvad slagtepræmien bliver præcis. Men i sidste uge udtalte Dan Jørgensen, at der bliver afsat 180 mio. kr. til præmie
pr. år fra 2015. Det giver ca. 700 kr. pr. kalv ved
250.000 kalve pr år. Men der forhandles i denne
uge om en bedre præmieordning til slagtekalve.
Kvoteoverskridelse betyder store mælkemængder til
kalvene
Kalveleverandørerne fodrer i øjeblikket småkalvene med store mængder
mælk. Det betyder imidlertid, at
kalvene ikke er tilstrækkeligt tilvænnet til kraftfoder, når de flyttes ud til
slagtekalveproducenterne.
kraftfoder, og på grund af de lavere mælkemængder hos slagtekalveproducenten går de
fuldstændigt i stå i tilvækst efter indsættelse.
Bed leverandørerne trappe ned
Lige nu sker der en overskridelse af mælkekvoten i rigtig mange malkekvægsbesætninger,
hvorfor mange kalve tildeles store mælkemængder (8 liter dagligt). Vi oplever endvidere,
at mange kalveleverandører ønsker at beholde
tyrekalvene frem til 1. april. Det er i den forbindelse vigtigt at tage en dialog med jeres leverandører om, at de får trappet kalvene ned i mælkemængde i den sidste uge op til, at I afhenter
dem. Mælkemængden skal, så vidt det er muligt, matche niveauet i jeres slagtekalvebesætning, og kalvene skal være godt i gang med at
æde kraftfoder, allerede inden de flyttes.
• Af Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve
Store mælkemængder er medvirkende til at skabe en god tilvækst hos småkalvene. Men store
mælkemængder hos kalveleverandørerne reducerer samtidig også kalvenes optagelse af kraftfoder. Det giver nogle udfordringer, når kalvene
flyttes fra de store mælkemængder hos kalveleverandørerne ud til mindre mælkemængder
hos jer slagtekalveproducenter. Vi oplever, at
disse kalve ikke er tilstrækkeligt tilvænnet til
Fodersituationen lige nu.
• Af Steen Hansen, DLBR Slagtekalve
I dag, onsdag d. 19. februar, er der kommet
købssignal på sojaskrå, hvilket betyder, at man
godt må tænke på at sikre sig et stykke hen
over næste vinter med det. Som det ser ud fra
november 2014 til februar 2015 så ligger det i
niveauet 272 – 277 kr.
Det samme gælder også for rapsskrå, som er
steget her på det sidste og nu nærmer sig priser omkring 190 kr. for samme periode. For
dem, der fodrer med tilskudsfoder, er det også
et spørgsmål om at få set på det, da en stor del
heraf er sojaskrå eller rapsskrå som de vigtigste
proteinkilder. Der kan være kornbærme eller
majsgluten i, disse fodermidler lægger sig normalt op af de andre fodermidler og vil som sådan så også stige i pris.
Kan man købe længere ind i 2015 til priser
der er bedre end hen over vinteren, bør man
bestemt overveje om det ikke er værd at gøre
det, fordi der normalt vil ske det, at hvis en kontraktperiode forsvinder, så ruller priserne stort
set bare hen til næste periode og så er priserne
blevet dyrere til den tid. Så prøv at se om det
ikke kunne være en ide til august 2015.
På kornsiden sker der ikke det helt store lige
nu, men man skal selvfølgelig være lidt vågen,
hvis der kommer ændringer, der går enten den
ene eller den anden vej. Der har været svagt stigende priser her i februar, og det gælder både
gammel men også ny høst. Er man kornkøber, så
kan det være, at man skal prøve og se, om der er
nogen, der vil sælge, hvis man kan se en fornuft
i de priser, der er i øjeblikket.
Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N
Sundere slagtekalve – lavere antibiotikaforbrug
Workshop for slagtekalveproducenter
og medarbejdere
Bliv skarp til at opdage tidlige sygdomstegn, og få
mere viden om hvordan du forebygger sygdom.
Deltag i workshop og opnå bedre kalvesundhed
og behandlingsresultater. Du får ny viden, som er
direkte anvendelig på staldgangen fra dag ét. Videncentret for Landbrug tilbyder som en del af
projektet Sundere slagtekalve – lavere antibiotikaforbrug slagtekalveproducenter og medarbejdere at deltage gratis i nedenstående workshops.
Vælg mellem følgende arrangementer:
• Tirsdag d. 11. marts
Skibbild-Nøvling Forsamlingshus,
Odinsvej 12, Skibbild, 7480 Vildbjerg
Derefter besætningsbesøg med praktiske
øvelser hos:
Ida Rygaard, Herningvej 94, 7480 Vildbjerg
Tilmelding foretages ved henvendelse til
Susanne Bach Frandsen, [email protected],
tlf.: 8740 5251.
Vi gør opmærksom på, at antallet af pladser er
begrænset. Vi kan derfor ikke garantere, at alle
interesserede får mulighed for at deltage.
• Tirsdag d. 25. marts
Tårnborg Forsamlingshus, Frølundevej 50,
Korsør. Derefter besætningsbesøg med praktiske øvelser hos:
Peter Frandsen, Tjærebyvej 64, Korsør
Program:
Kl. 10.00 – 10.15
Kl. 10.15 – 11.00
Kl. 11.10 – 11.40
Kl. 11.50 – 12.20 Kl. 12.30 – 12.50 Kl. 12.50 – 13.50 Kl. 13.50 – 14.00 Kl. 14.00 – 14.30 Kl. 14.30
Tilmelding
Kaffe og velkomst
Management – på forkant med sundhed og produktion
v/Terese Jarltoft og Henrik Læssøe Martin
Bakterier eller virus? Hvordan skal det takles?
v/Line Fruergaard Roed
Frokost
Skarp på sygdomstegn – sådan gør du! v/ Peter Lauridsen
Praktiske øvelser i mindre grupper
Kaffe
Hvad får jeg ud af sundheds-screening – sundhed og økonomi
v/Rasmus Alstrup
Afslutning
STOP
SMIT TEN
…
Før smit
te
stopper n
dine kalv
e!
Arrangementskalender
• Torsdag den 19.6. 2014 kl 10 – 15. Kombineret bedrift besøg og besøg på KFC
hvor vi kan se krydsningskalve der snart
er klar til slagtning. Nærmere program
kommer i april.
• Husk at give en forhåndstilmelding til
Australiens tur i januar 2015. Senest
fredag den 28. marts på [email protected]
Februar 2014
Redaktion: Kirsten Marstal, [email protected]
Opsætning og grafik: Chr. Christensen, [email protected]
ISSN: 1902-7508
DLBR Slagtekalve
Per Spleth
Teamleder
Videncentret for
Landbrug, Kvæg
Agro Food Park 15
8200 Århus N
T 8740 5301
M 3092 1774
E [email protected]
Terese Jarltoft
Heden & Fjorden,
Nupark 47
7500 Holstebro
T 9629 6666
M 2311 8618
E [email protected]
Steen Hansen
Syddansk Kvæg
Billundvej 3
6500 Vojens
T 8740 5275 (ons.)
M 2140 8135
E [email protected]