april 2015
Transcription
april 2015
DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 4 - April 2015 Hold proteinniveauet til småkalve under 20 pct. Ingen produktionsmæssige eller økonomiske fordele ved at give over 20 pct. protein i starterblandningerne. • Af Terese C. Jarltoft, DLBR Slagtekalve Skal kalvenes trives optimalt, skal de have opfyldt deres behov for bl.a. protein. De fleste færdige kalveblandinger, der er på markedet i dag, er optimeret efter kalvenes behov. Der er dog stadig stor uenighed om, hvor det optimale proteinniveau til småkalve skal ligge. Der kan fås proteinblandinger til småkalve med proteinniveauer, der ligger fra 17 til 23 pct. Hvad er så bedst? Kan småkalvene i sidste ende hive den merpris hjem, det koster at fodre med en 23 procent proteinblanding frem for en 17 procents proteinblanding? Svaret er nej ifølge vores erfaring. Når vi kigger på kalvene, ser på tilvækstkurver samt sammenligner effektivitetsopgørelser, kan vi ikke se nogle produktionsmæssige eller økonomiske fordele af at køre op på over 20 procent protein i starterblandingerne. DLBR Slagtekalverådgivningens anbefalede proteinniveauer i kraftfoderet til småkalve. Kalve Vægt, kg Protein niveau, % Mælkefodrede kalve 50-70 17-19 Kalve efter fravænning 70-130 17 Stressede kalvemaver Tværtimod ser vi en øget forekomst af småkalve, der står med tynd og mørk gødning. Det tyder på, at kalvenes maver er stressede. Et overskud af protein øger kalvenes energibehov, da det er energimæssigt dyrt at komme af med overskydende kvælstof. Det koster eksempelvis cirka 0,8 FE at udskille 1 kg overskudsprotein. Proteinniveauet skal altså ikke ligge unødvendigt højt, men skal selvfølgelig heller ikke ligge for lavt. For at undgå proteinunderskud og opretholde en høj tilvækst skal småkalvefoderet som minimum indeholde 17 pct. protein. Se anbefalingerne fra DLBR Slagtekalverådgivning i tabellen. Sådan opretholdes en høj spædkalvetilvækst efter mælkekvoternes ophør Vil man fortsat have sunde kalve med høj tilvækst, skal spædkalve altid startes op med minimum syv dage med sødmælk. • Af Terese C. Jarltoft, DLBR Slagtekalve Mælkekvoternes ophør gør det muligt for mælkeproducenterne at producere og levere alt den mælk, deres stald og miljøtilladelse tillader. Det betyder også, at mælkeproducenterne står overfor valget mellem, at hælde leveringsklar sødmælk, cellemælk og/eller mælkeerstatning i kalvene. For at I fortsat kan indsætte nogle sunde kalve med en høj tilvækst fra fødsel til indgang i jeres slagtekalvebesætning, anbefaler vi, at I tager en snak med jeres kalveleverandører om følgende: Spædkalve skal altid startes op med minimum syv dage med sødmælk. Herefter kan de fint klare sig med en god skummetmælksbaseret mælkeerstatning, dog med en lavere tilvækst til følge. Tabel 1 herunder viser, at en 50 kg kalv vokser 181 g mere på sødmælk kontra 60 pct. skummetmælkspulver med en prisforskel på 0,36 kroner pr. kg tilvækst. Spædkalvene må aldrig startes op på vallebaserede mælkeerstatninger. Læs mere om hvorfor i tabellen i artiklen herunder ”Skumme eller valle, hvad skal hjem på palle?” . Ved at blive tildelt den samme mælkeerstatning i både malkekvægsbesætningen og hos slagtekalveprodu- Tilvækst på kalve under 3 uger ved tildeling af 8 liter af hhv. fire forskellige mælkefoderelementer. Prisen på sødmælk og 60 pct. skummetmælk er sat til hhv. 2,33 kroner pr. liter og 13 kroner pr. kg. Tilvækst på kalve under 3 uger Sødmælk 60 pct. skummetmælkspulver Forventet Omkostning tilvækst per dag Kr. pr. kg g pr. dag tilvækst 1.169 16,33 988 15,97 centen vil antallet af stressfaktorer ved indsættelse reduceres, hvilket vil stille småkalvene bedre. Det er ydermere vigtigt, at småkalvene som minimum tildeles seks liter mælk pr. dag samt tilbydes kraftfoder og hø fra dag et. Skummet eller valle, hvad skal hjem på palle? Til kalve under tre uger skal man altid bruge skummetmælkspulver. Både det og vallepulver kan bruges til ældre kalve forudsat, at kvaliteten er i orden. • Af Terese C. Jarltoft, DLBR Slagtekalve Tidligere har nogle slagtekalveproducenter valgt at fodre med vallebaserede blandinger, blandt andet fordi de har været et prismæssigt fordelagtigt alternativ til dyrere skummetmælksbaserede blandinger. Vi er ofte blevet stillet spørgsmålet, om den lavere pris på valle kan opveje den højere tilvækst, færre foderdage samt bedre sund- hed i stald, der opnås med skummetmælk. Hvad så nu, hvor vi står i en situation, hvor priserne på valle- og 50 pct. skummetmælkspulver ligger på niveau? Vi ser fordele og ulemper ved begge dele, men denne tommelfingerregel er god at huske: ’Kalve, der er yngre end tre uger, skal altid startes op med skummetmælksbaseret mælkeerstatning’. Det skyldes, at kalve i deres første tre leveuger ikke har megen gavn af vegetabilske proteinkilder. De har, på dette tidspunkt, ikke udviklet tilstrækkeligt med enzymer til at kunne omsætte de alternative proteinkilder, som vallebaserede blandinger indeholder. Højere tilvækst Tabellen viser, at kalve, der fodres med skummetmælkspulver fra 0-3 uger, har en fordøjelighed af protein på 92 pct., mens samme aldersgruppe af kalve som fodres med vallepulver, har en fordøjelighed af protein på 65 pct. Fordøjeligheden af protein stiger i takt med, at kalvene bliver ældre. Således viser tabellen, at kalve over tre uger er i stand til at fordøje 92 pct. af proteinet fra vallepulver. Fodring med en 50-60 pct. skummetmælksbaseret mælkepulver sikrer altså en høj energiudnyttelse og en højere tilvækst, hvis det behandles korrekt. Herunder menes, at mælken skal have en udfodringstemperatur på minimum 38 grader for at undgå fodringsrelateret diarré. Citronsyre, eller anden mælkesyrner, kan med fordel tilsættes for at forbedre mælkens koaguleringsevne og dermed reducere risikoen for diarré. Vær opmærksom på krav om HACCP ved Fordøjelighed af proteinkilder i mælkepulver Proteinkilde Alder 0-3 uger 3-5 uger Skummetmælkspulver 92 % 96 % Vallepulver 65 % 92 % brug af eksempelvis citronsyre. Rigtig mange slagtekalveproducenter har succes med at fodre kalve, der er ældre end tre uger, med vallepulver af god kvalitet såsom eksempelvis Blossom. Succesen bunder i en lav forekomst af diarré samt et højt kraftfoderoptag, der er med til at reducere risikoen for negativ energibalance ved fravænning. Tilvæksten må dog forventes en smule lavere ved fodring med vallepulver. Forsøg viser en højere forekomst af lungelidelser hos kalve fodret med vallepulver, som kan være en følge af den tidligere omtalte lavere fordøjelighed. Anbefalingen fra DLBR Slagtekalve lyder derfor: • Brug altid skummetmælkspulver til kalve under tre uger • Gå ikke på kompromis med prisen – pris og kvalitet hænger ofte sammen • Både vallepulver og skummetmælkspulver kan bruges til kalve over tre uger under forudsætning af, at kvaliteten er i orden • Vallepulver kan med fordel bruges ved fravænning • Brug mælkesyrner (fx citronsyre) til at reducere risikoen for fodringsrelateret diarré. Bliv klogere på dit foder via KMP-råvarer Med analysemetoden KMP-råvarer kan man føre løbende kontrol med kraftfoderet og derved komme på forkant med eventuelle fodringsrelaterede produktionsudsving i besætningen. • Af Terese C. Jarltoft, DLBR Slagtekalve Vi har i et tidligere nyhedsbrev omtalt analysemetoden KMP-råvarer. Metoden, der også dækker kraftfoderblandinger, giver hurtigt en beskrivelse af den kemiske profil i foderet. Analysen omfatter blandt andet tørstof, råprotein, opløseligt råprotein og NDF. Der ligger derfor her en oplagt mulighed for slagtekalveproducenter for at føre løbende kontrol med kraftfoderet og derved komme på forkant med eventuelle fodringsrelaterede produktionsudsving i besætningen. Det er i samme grad også vigtigt at kende til den kemiske profil i jeres hjemmeavlede foder, hvorfor I ligeledes bør have analyseret dette. Indsend prøver efter behov En KMP-råvareanalyse koster 325 kr. eksklusiv fragt og levering, og der kan indsendes prøver efter behov; fx ved levering af nyt kraftfoder eller fast én gang i kvartalet. Det er vigtigt, at der tages en repræsentativ prøve at partiet. Brug derfor den plomberede læsseprøve, som I kan kræve at få udleveret, ved hver ny leverance af kraftfoder. Prøverne skal indsendes til Kvægbrugets Forsøgslaboratorium i særlige prøvekit, som kan rekvireres fra DLBR Slagtekalverådgivning. Kontakt DLBR slagtekalve, hvis I ønsker at høre mere herom. Stil skarpt på foderhandelsområdet Kornprisen er let faldende. Flere forventer en forholdsvis lav kornpris til ny høst. valset korn, majs + protein i form af råvarer eller KalveT, har også normalt aftale til september. Kornprisen er let faldende, og flere forventer en forholdsvis lav kornpris til ny høst. • Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve I april og maj er det rimeligt at stille skarpt på foderhandelsområdet. De producenter, der køber store mængder færdigfoder til kalvene, har normalt kontrakt til september. De, der fodrer med Som noget nyt er der priser for 2015-kampagnen. De ligger på 130-133 kr. pr. 100 kg. Mælkepulver ligger også rimeligt stabilt med små stigninger. Vi følger op på fodersituationen i ERFA-grupper og til møder. Tabel 1 Priser for sojaskrå, rapsskrå og roepiller i kr. pr. 100 kg. Sojaskrå Rapsskrå Roepiller April og maj 310-317 214 (april) 212 (maj) 136-139 (her og nu-levering) 139-142 Juni og juli 304-310 August til oktober 304-310 November til april 2016 291-297 210 195* 200 139-142 - - *Efter sigende skulle nogen være tilbudt rapsskrå fra denne periode for 188 kr. pr. 100 kg. DMS Dyreregistrering til slagtekalve Har du adgang til gl. Dyreregistrering, har du også adgang til basismodulet i DMS Dyreregistrering og SmartKoen. • Af Mikael Mortensen, DLBR Slagtekalve Vi oplever ofte, at mange slagtekalveproducenter ikke er klar over, at de allerede har adgang til DMS Dyreregistrering. Hvis du har gl. Dyreregistrering, har du også adgang til basismodulet i DMS Dyreregistrering. I DMS Dyreregistrering kan du lave alle nødvendige registreringer. Derudover er der lavet en genvej, så du kan hente udskrifter fra det gamle dyreregistrering. Du kan hente DMS Dyreregistrering via dette link: http://installer. dlbrkvaegit.dk Adgang til SmartKoen I basismodulet har du også adgang til SmartKoen. SmartKoen er et lille webbaseret program, der kan bruges i alle smartphones og tablets eller på en almindelig computer. Med SmartKoen kan du finde oplysninger på kokortet og foretage daglige registreringer som omsætninger, behandling af dyr, mm. Du finder programmet ved at taste www.smartkoen.dk i din webbrowser. For at logge ind på DMS Dyreregistrering og SmartKoen skal du bruge den kode, du har til landmand.dk. Har du problemer med at logge ind, kan du kontakte kundeservice på 70 15 50 15 eller [email protected] oplys dit login til landmand.dk, CHR-nummer eller dit brugernavn til gl. Dyreregistrering. Det er omkostningsfrit at få adgang til DMS Dyreregistrering og SmartKoen, hvis du har Dyreregistrering i forvejen. Rettelse: Korrektion om prøvetagning i salmonella niveau 2-besætninger • Af Erik Rattenborg, SEGES I artiklen ”Undlad indkøb af status 2-kalve” i februarnummeret indsneg der sig en mindre fejl om blodprøvning i niveau 2-besætninger. De kvartalsvise blodprøver skal udtages af de 10 yngste dyr over 3 måneder, men det er ikke også et krav, at dyrene skal have været i besætningen i mindst 3 måneder. Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Bedre klassificering af kalve under 10 måneder • Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve Vi følger klassificering af kalve i kvægdatabasen løbende, og kan konstatere, at den nu atter går den rigtige vej. I marts var HOL-kalve under 10 måneder nemlig på 3,44 mod 3,36 i januar. I samme periode gik HOL-kalve fra 3,56 til 3,57. Hvis HOL-kalve under 10 måneder skal ligge så lavt, er det endnu mere vigtigt at fokusere på bedre vækstgener hos malkekvæg og krydsninger med kødkvæg samt kombinationsracer såsom fleckvieh og montbeliard. Vitaminmangel ikke årsag Der har været en del snak om, at et eventuelt underskud af vitaminer og mineraler kan have været årsag til de faldende klassificeringer i 1. kvartal. Der er ingen tvivl om, at kalvesundheden har betydning for, hvordan kalvene klassificeres. Ligeledes er der heller ingen tvivl om, at kalvesundheden er stærkt korreleret med tildeling af vitaminer og mineraler. I DLBR Slagtekalve kan vi dog ikke se, at droppet i klassificering skulle være mindre hos de slagtekalveproducenter, som tildeler ekstra vitaminer og mineraler i forhold til dem, som ikke gør det. Stor stigning i antallet af krydsningskalve • Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve Antallet af insemineringer med kødkvæg på malkekvæg er i kraftig stigning i Danmark. I 2014 blev der brugt 64.000 insemineringer af malkekøer med kødkvæg. Vi forventer, at der fødes ca 30.000 krydsningskalve i 2015. Mange spørger, hvornår det er optimalt at slagte krydsningskalvene. Der er flere muligheder: 1. Under 8 måneder 2. Som Dansk Kalv 3. Inden 10 måneder 4. Som 12 måneders ungtyr 5. Evt. 15 måneder ved kvier. Når vi regner på dette, afhænger det optimale slagtetidspunkt af staldplads, foderpris og udnyttelse af DE. Der forudsættes, at slagtepræmie opnås på alle. DLBR Slagtekalve tilbyder at beregne dette ud fra jeres egne forudsætninger. Vi har også fået lavet en udskrift – ”Slagteres. krydskalve L” – i dyreregistrering. Udskriften viser slagteresultater opdelt efter kødkvægrace og køn, tilvækst, slagtevægt, klassificering, afregningspris, farnavn osv. Hvis I laver en del krydsningskalve, vil jeg opfordre jer til at se denne udskrift. Sommerudflugt med fokus på billigt staldbyggeri og foder Besøg på bedrift med billige, selvbyggede og velfungerende stalde samt indlæg om foder og byggeri og tilskud er på sommerudflugtens program. • Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve Tirsdag den 23. juni kl. 9.30 mødes vi til kaffe og rundstykker hos slagtekalveproducent Bent Askholm, Hylkevej 3, Horndrup, 8660 Skanderborg. Sammen med sønnen Morten har Bent de seneste år bygget nye stalde til en udvidelse af kalveproduktionen fra 1.000 til 1.400 kalve. Prisen er holdt på et lavt niveau, men løsningen fungerer godt i praksis. Der fodres med en stor andel hjemmeavlet propionsyrebehandlet korn. Kl. 11.30 kører vi til Danish Agro, Kornmarken 1, 8464 Galten, hvor vi får en let frokost i kantinen. Om eftermiddagen er der indlæg om aktuelle foderpriser, nye foderemner/råvarer ved Ivan Jespersen, Danish Agro, og om byggeri og tilskud til slagtekalvestalde ved konsulent Anja Juhl Freudendal, LMO. Tilmelding hos Susanne Frandsen, [email protected] Godt 850 mio. kr. til bl.a. nye kvægstalde de næste tre år Stor interesse for at søge moderniseringsstøtte i 2015. Ordningen er netop forlænget til og med 2018. • Af Morten Lindgaard Jensen, SEGES Moderniseringstilskud til kvægstalde fortsætter de næste tre år. Regeringspartierne har netop DLBR Slagtekalve April 2015 Redaktion: Kirsten Marstal, [email protected] Opsætning og grafik: Chr. Christensen, [email protected] ISSN: 1902-7508 indgået aftale med Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om at afsætte ca. 850 mio. kr. fra 2016 til og med 2018 til miljøteknologier, hvoraf langt hovedparten af pengene afsættes til modernisering af kvæg- og svinestalde. Ansøgningsrunder får et løft ”Det er glædeligt at moderniseringsstøtten Per Spleth Teamleder SEGES Agro Food Park 15 8200 Århus N T 8740 5301 M 3092 1774 E [email protected] for 2015 forlænges frem til 2018, idet der har været meget stor interesse blandt kvægbrugere for at benytte 2015-ordningen,” forklarer konsulent Morten Lindgaard Jensen, SEGES. Han tilføjer, at så snart moderniseringsordningen for 2015 er overstået, vil SEGES bruge erfaringerne fra denne ordning til at give ansøgningsrunderne for de næste tre år et løft. Terese Jarltoft Heden & Fjorden, Nupark 47 7500 Holstebro T 9629 6666 M 2311 8618 E [email protected] Mikael T. Mortensen Heden & Fjorden Nupark 47 7500 Holstebro T 9629 6666 M 4086 3465 F 9629 6501 E [email protected]