`BRYD VANEN OG NÅ DINE MÅL` Af Torben Weise

`BRYD VANEN OG NÅ DINE MÅL` Af Torben Weise

‘BRYD VANEN OG NÅ DINE MÅL’
Af Torben Weise
– Et bogresumé
Af PS4 A/S
‘BRYD VANEN OG NÅ DINE MÅL’
Bogens opbygning
Af Torben Weise
Bogen indeholder værktøjer til at lægge
handlingsplaner for at nå sine mål og til at
forstå sammenhængen mellem det, man
Om forfatteren
føler, tænker og gør.
Torben Wiese er grundlægger af HABIT-
Den er desuden fyldt op med eksempler fra
MANAGER® og har 25 års erfaring indenfor
både erhvervslivet og privatlivet og har
områder som salg, ledelse og forandrings-
som mål
processer. Han har inspireret, motiveret og
virksomheder og familier til at opnå de mål
udviklet over 800 danske og udenlandske
og ønsker, som de måtte have.
virksomheder og flere tusinde ledere og
Bogen består overordnet set af tre dele. I
medarbejdere igennem foredrag, kurser,
den
coaching og sparring. Desuden har Torben
gennemgås
nogle
for eksempel, hvad der styrer og påvirker
både vores og andres adfærd, og hvor i
Overblik over bogen
hjerneforsker
del
gøre sig, når man arbejder med vaner, som
Hjemme-fronten.
ved
første
fundamentale overvejelser, som man skal
Wiese medvirket som tv-vært i TV3-serien
• Forord
at hjælpe og inspirere både
Peter
hjernen vanerne sidder placeret.
Lund
Den anden del har et mere direkte fokus på
Madsen
vanerne, hvorfor de er der, hvad de gør, og
• Indledning: Bryd vanen og nå dine mål
hvordan man kan arbejde med at bryde
• Kapitel 1: Skal man ændre noget, der
dem.
virker?
I den sidste del kommer der specifikke
• Kapitel 2: Er vi som vi er, eller gør vi
forslag til anderledes vaner, til hvordan
bare, som vi plejer?
man sætter sig mål, og til hvordan konkrete
• Kapitel 3: Hjernen - hvor meget fylder va-
værktøjer kan bruges til at arbejde med for
nen?
at opnå disse mål.
• Kapitel 4: Vaner - ven eller fjende?
• Kapitel 5: Bryd vanen
Forordet
• Kapitel 6: Hvem bestemmer over dit liv -
Bogen indledes med et humoristisk forord
og din evne til at sige nej?
skrevet
• Kapitel 7: Hvad nu?
af
hjerneforsker
Peter
Lund
Madsen. Heri tager han os med igennem
• Kapitel 8: Øvelser og værktøj
menneskets evolution, startende hos aberne i Afrika for godt fem millioner år siden.
Han fortæller, hvordan regnskovens for-
1
svinden tvang aberne ned fra træerne og,
Weise præsenterer et gammelt indiansk
som følge heraf, hvordan aberne rejste sig
ordsprog: “Hvis din hest er død, så stå af”.
op på to ben. Det første skridt fra abe til
Det vil altså sige, at hvis det, man gør, ikke
menneske var dermed taget. Den videre
virker, så gør noget andet. Hans vurdering
udvikling går dog temmelig langsomt, men
er, at mindst 50 % af årsagerne til, at
for en halv million år siden når den til
virksomheder, teams og individer ikke når
noget,
deres mål, er, at de ikke formår at følge
der
kan
betegnes
som
en
nærtstående slægtning til mennesket. Disse
dette
forfædre rejser fra Afrika og ud over hele
begrænse
jorden og udvikler sig for 200.000 år siden i
løsningen er jævnligt at udsætte sig selv for
Europa til neandertalerne. Disse befinder
et vanetjek. Det kan gøres ved, at man,
sig i vores verden i 150.000 år, hvorefter
inden man udfører en handling, lærer at
de fortrænges af det moderne menneske.
vurdere og beslutte, om det man føler,
Peter Lund Madsen argumenterer for, at
tænker og gør er godt nok, så man dermed
grunden
uddøde,
kan nå at tilpasse sig i tide. Det er i høj
ligger i, at de hang fast i de samme vaner
grad nødvendigt i erhvervslivet, hvor det
og rutiner uden at finde på nye metoder og
ikke længere gør sig gældende at ‘de store
uden at se tingene fra nye vinkler. Derfor
spiser de små’, men derimod at ‘de vågne
blev de overhalet af os, det moderne
spiser de sovende’. At en virksomhed er
menneske, fordi vi er i stand til at bryde
vågen, vil for eksempel kunne betyde, at
vanerne og forbedre os.
den
til,
at
neandertalerne
ordsprog
har
af
en
men
derimod
vaner.
Han
veludviklet
lader
sig
mener,
at
tilpasningsevne,
fleksibilitet, forandringsberedskab og evnen
Indledning
til at bryde med gamle vaner. Det kræver,
Efter forordet følger en indledning, der
at
introducerer bogens tema. Vores tids hek-
innovative, tager initiativer og ser nye
tiske tempo, hvor forandringer kommer
ideer.
rullende
i
At bryde en vane, og dermed opnå en
samfundet, i parforholdet og i det hele
forandring, kan foregå på to måder: ved en
taget over hele verden - sættes overfor vo-
hjulpet
res stærke tendens til at lade hverdagen
ændring. En hjulpet ændring vil sige, at
styre af vaner, på godt og på ondt. Vanerne
beslutningen om en ændring ikke træffes af
strækker sig ud over alle aspekter i vores
en selv, men bliver taget af en anden. Det
liv. Hvordan vi tænker, hvordan vi føler,
kan være alle - fra kunderne, kollegaen,
hvordan vi handler.
partneren eller kroppen. Ved den frivillige
fra
alle
sider
-
på
jobbet,
medarbejdere
ændring
i
eller
højere
ved
grad
en
er
frivillig
ændring er det derimod en selv, der træffer
2
valget om at bryde med en vane, hvilket
ikke slår til med brugen af afvekslinger,
stiller krav om at være på forkant og om at
som
vide, hvad man vil. Forskellen mellem de to
andringer. For hvis man nøjes med at
former er altså, hvem der træffer be-
indføre en form for afveksling, vil vejen
slutningen om, at en ændring er nødvendig.
tilbage til den gamle vane være alt for kort.
for
mange
forveksles
med
for-
En frivillig ændring vil dermed altid opleves
langt mere positiv end en hjulpet ændring,
Der skal
da man her selv tager ansvaret for og
forandring til. Mange tror, at dette blot vil
beslutningen om, hvad der skal gøres -
kræve, at man er forandringsparat. Men i
fremfor pludselig at stå i den situation, at
dette ligger der, at man forholder sig
en anden part tvinger en ændring ned over
afventende og passivt. Der vil derimod kun-
én. Det kan dog på sigt have en givende
ne
effekt, men umiddelbart vil det ofte være
forvandlingsskabende, aktiv tilgang.
en ubehagelig oplevelse at blive tvunget ud
For at en virksomhed skal kunne markere
i en ændring, man ikke selv har ønsket.
sig i forhold til konkurrenterne, må den
Derfor er det anbefalelses-værdigt at være
være innovativ, det vil sige, frembringe nye
på
måder at kombinere ‘det gamle’ på, eller
forkant
og
selv
udføre
frivillige
ændringer i ens liv.
med andre ord
skabes
langt
mere
en decideret
gennem
en
udvikle helt nye måder, som ikke er set før.
Virksomheden må med andre ord kunne gå
Første del
fra at være afvekslingsparat til at være
Den første del af bogen, der altså om-
forandringsparat og slutteligt til at være
handler overvejelser, man kan gøre sig, når
forandringsskabende. Gamle vaner hæm-
man
omfatter
mer den innovative tankegang, men der er
kapitel 1: Skal man ændre noget der
en række ting, man kan gøre for at i gang-
virker?, kapitel 2: Er vi som vi er, eller gør
sætte den innovative tankegang, som for
vil bare som vi plejer?, og kapitel 3: Hjer-
eksempel at bryde sin komfortzone og gøre
nen - hvor meget fylder vanen?
noget andet, end man plejer. Det kan være
Weise argumenterer her for, at selv noget,
alt - fra at tale med nogle andre end man
som fungerer godt, skal forandres, idet
plejer, til at læse en anden avis end man
alternativet vil være at vente, til det ikke
plejer, eller træffe anderledes beslutninger
længere virker, og først her forsøge at
end man plejer. Desuden må ‘hjemme-
forandre eller justere det. Men så vil det
blindheden’ bekæmpes. Det vil sige, at
ofte være for sent eller resultere i et mindre
automatiske udsagn som for eksempel ‘det
udbytte, end hvad der kunne være opnået.
har vi prøvet, og det virkede ikke’ skal er-
Og det understreges, at det vel at mærke
stattes med en ny åbenhed.
arbejder
med
vanerne,
3
For at skabe disse ændringer må man ud-
Niveau 3: Du er bevidst kompetent. Ny
nytte sit potentiale til fulde og udvikle egen
viden
adfærd. De faktorer, der har indflydelse på
somheden er rettet mod dette. Man har
adfærden, er det ydre pres (det vil sige om-
opnået vanefokus og gennemfører vane-
givelsernes forventninger og holdninger),
tjek, og dermed mindsker man risikoen for
det indre pres (det vil sige egne for-
hjulpede ændringer og øger muligheden for
ventninger og holdninger til sig selv), mo-
frivillige ændringer.
er
blevet
tilegnet,
og
opmærk-
tivation og drivkraft, personlig moral og
etik, færdigheder og værdier.
Niveau 4: Du er ubevidst kompetent. En
Færdigheder tilegnes gennem viden og fra
værdifuld adfærd er opnået ved, at det er
de ting, vi erfarer gennem livet, og er en
blevet muligt at gennemføre nye tanker og
størrelse, der jævnligt må vurderes. Køres
handlinger uden en ekstra koncentrations-
der blot på gammel rutine, og bør færdig-
byrde, og vanetjek køres igennem kon-
heden i så fald udbygges?
tinuerligt.
Færdighedsniveauet kan betragtes ud fra
følgende 5-skala:
Niveau 5: Du er excellent. Dette dækker
over talent som udnyttes, trænes og ved-
Niveau 1: Du er ubevidst imkompetent. Der
ligeholdes samt en
høj bevidsthed
om
findes en manglende kompetence, men
dette. Successen tages ikke for givet, og
man er ikke selv bevidst omkring dette,
vanetjek gennemføres regelmæssigt.
hvilket nemt medfører begrænsende vaner
og et manglende vanefokus. Chancen for en
Værdier er ligeledes en af de faktorer, der
ændring er til stede i form af enten en
har indflydelse på adfærden, da de værdier,
hjulpet
der er betydningsfulde for en, er med til at
ændring
eller
slet
ingen
over-
hovedet.
forme valg og handlinger. Dette gør sig ikke
kun
gældende
for
enkeltpersoner,
men
Niveau 2: Du er bevidst inkompetent. I
også for virksomheder. Man kan arbejde
dette niveau er man bevidst om, at der er
med at identificere sig med en konkret vær-
noget, man ikke kan, og det er dermed
di og udbygge relationen med denne værdi
muligt at søge viden med henblik på en
ved at stille sig selv de tre følgende spørgs-
ændring. Det vil sige, at man har et be-
mål:
gyndende vanefokus, men hvis en ændring
skal ske, vil det stadig blive gennem en
1) HVAD er værdien?
hjulpet ændring.
2) HVORFOR har vi netop denne værdi?
4
3) HVORDAN lever man værdien?
Målet er dermed at aktivere så stor en del
af den bevidste brug af hjernen som muligt,
I hjernen ligger nøglen til at forstå, vur-
da det er her, nye ideer opstår. Og nye
dere, styre, tilpasse og påvirke både egne
ideer inspirerer til nye mål, nye mål giver
og andres handlinger og derved opnå det,
lyst til forandring og skaber motivation og
man stræber efter.
I og med vi har ev-
handlekraft - og bryder vanerne. For at op-
nerne til at tænke, føle og vise medfølelse,
nå dette, kræves en bevidst indsats, hvor
kan vi noget, som er særligt for pattedyr,
man aktivt gør sig selv opmærksom på,
men som krybdyr og fugle ikke besidder.
hvad det er, man foretager sig.
Det betyder dog ikke, at vi ikke også har
nogle af de samme elementer indbygget i
Anden del
vores hjerner som krybdyrene har. Vores
Bogens anden del består af kapitel 4: Vaner
basale instinkter er nemlig som følger:
- ven eller fjende, som sætter et mere
1) At reagere, hvis der kommer noget spi-
direkte fokus på vanerne og giver en
seligt forbi
grundigere analyse af dem, og kapitel 5:
2) At finde en af modsat køn at parre os
Bryd vanen, som omhandler arbejdet med
med
at bryde vanerne.
3) At slås for vores territorium
Vaner defineres i bogen som ubevidste
handlinger, der gentages over lang tid på
Kun 10-20 % af hjernen bruges bevidst.
en bestemt måde og uden egentlig plan-
Det efterlader altså 80-90 %, der bruges
lægning. På trods af det ubevidste element
ubevidst.
kan man dog godt være bevidst om visse af
bruges
til
Den
bevidste
fordybelse,
del
det
af
at
hjernen
gøre
sig
sine vaner, men i det øjeblik, hvor hand-
umage, sætte sig mål, vurdere og plan-
lingen udføres, er den ikke bevidst planlagt.
lægge, hvordan målene skal nås, og hvilken
Hvis den havde været det, ville det være en
effekt det vil give at nå de givne mål.
besluttet handling og dermed ikke en vane-
Den ubevidste brug af hjernen sørger for en
handling.
lang række instinktive handlinger, som for
eksempel at trække vejret, og for at give os
Vaner kan deles op i et makro- og et
signaler om blandt andet tørst og smerte.
mikroniveau. Makroniveauet dækker vaner
Men også mange af dagligdagens gøremål
på et overordnet plan, det kan for eksempel
overlades til den ubevidste del af hjernen,
være vanemønstrene i en hel afdeling af en
så som vaner, vanemønstre, rutiner og
virksomhed. Hvis man vurderer vaner på et
ritualer. Faren ved at gøre det, man plejer,
mikroniveau, er det vanerne hos det en-
er, at man glemmer at udvikle sig.
kelte menneske, der analyseres, som for
5
eksempel
hvordan
en
bestemt
person
- det kan for eksempel være at opnå bedre
håndterer stress.
resultater på arbejdspladsen.
Fælles for begge niveauer er, at vanerne er
Men vaner er ikke nødvendigvis et onde. De
noget, man ikke længere er opmærksom
kan kategoriseres på tre måder:
på.
• Værdifulde. De værdifulde vaner er dem,
Der opstilles fire hovedområder, hvor van-
som hjælper til at opnå mål, om det så er
erne har indflydelse, og som dermed kan
i forbindelse med familie eller arbejde.
sættes under en kritisk vurdering:
• Begrænsende. Herunder hører de vaner
• Arbejdet. Ens adfærd, herunder hold-
og vanemønstre, der forhindrer eller re-
ninger, handlinger og tanker, om kolleger,
ducerer muligheden for at opnå mål.
ledere, arbejdstider, forandringer, måden
at udføre jobbet på osv.
• Neutrale. De vaner og vanemønstre, der
kan kategoriseres som værende neutrale,
• Familien. Mønstrene, der præger en, når
er dem, som ikke har nogen indflydelse
man er sammen med sin familie.
på et givent mål, men som i forhold til
andre
mål
godt
kan
være
enten
• Fritid. Mønstrene, der præger en, når man
værdifulde eller begrænsende. En be-
eksempelvis dyrker sport eller en anden
stemt vane kan dermed godt have for-
form for hobby og dermed er væk fra
skellige
familien, men sammen med andre.
situationer.
• Privat - når du er alene. Dette område
Vaner
dækker over den tid, hvor man er alene,
og
kategoriseringer
vanemønstre
i
kan
forskellige
opdeles
i
følgende tre områder:
det vil sige, når man hverken kan ses
eller høres af andre, og når man dermed
• Fysiske vaner. Disse vaner er dem, som
ikke har direkte hensyn at tage til andre
andre mennesker kan se, høre og mærke.
end en selv.
Det kan blandt andet være gangart, øjenkontakt, håndtryk, måden man sidder på
Alle fire områder er tæt forbundet, og en
og hvad man spiser.
ændring på ét område vil ofte påvirke de
andre. Derfor vil det ofte være fordelagtigt
• Følelsesmæssige vaner. Følelser har stor
at se på alle fire områder, hvis der er ét
indvirkning på, hvordan man handler,
specifikt, man ønsker en ændring inden for
men der gives ofte ikke nok opmærk-
6
somhed til følelserne, og de fleste vil have
linger hjælper eller begrænser en imod at
svært ved at sætte præcise ord på deres
nå sine mål. Ved at rykke på vanerne inden
følelser - og dermed også på, hvorfor de
for et enkelt af områderne, altså handle
handler, som de gør. Men hvis man bliver
eller tænke på en anden måde end man
bedre til at identificere sine følelser, vil
plejer, vil de øvrige områder også blive på-
det også blive nemmere at reagere på de
virket, og man kan dermed få udvidet sin
specifikke følelser. Vores grundfølelser er:
komfortzone - det område man føler sig
tryg inden for.
• Glæde
• Vrede
Vanemønstre, herunder de fysiske, følelses-
• Væmmelse
mæssige og tankemæssige vaner, kan også
• Overraskelse
betegnes som et vanemanuskript, idet der
• Bedrøvelse/ sorg
ofte er en forudbestemt kædereaktion, der
• Frygt/ angst
går i gang, når man befinder sig i en given
situation. Det, man skal til at gøre lige om
Tankemæssige vaner. I området for de
lidt, kan dermed ses som allerede at være
tankemæssige vaner finder vi vores måde
bestemt i ens vanemanuskript. I visse
at
viden,
situationer kan det være udmærkede og
vores vanemeninger om forskellige per-
konstruktive vanemanuskripter, mens de
soner, handlinger, hvad vi tænker om
andre gange vil virke negativt på situa-
forskellige produkter, måden at gå til et
tionen og omgivelserne. Man må derfor løb-
problem på, om vi er optimister eller pes-
ende tage sine vanemanuskripter op til vur-
simister,
fortrinsvis
dering. Er de værdifulde, begrænsende eller
kredser om nutiden og fremtiden, eller
neutrale i forhold til ens mål? Hvis de ikke
om den mest befinder sig i fortiden.
er,
kombinere
og
vores
om
forskellige
tankerne
som
man
ønsker
dem,
må
andre
manuskripter fremkaldes. Udfordringen her
Disse
tre
områder
har
indbyrdes
stor
er især, at man mange gange ikke selv er
indflydelse på hinanden, og samlet set ud-
opmærksom på disse mønstre og deres ef-
gør de det, man gør, og hvordan man
fekt - det er oftere andre, der lægger mær-
virker på andre. Via tankens kraft kan man
ke til dem. Og den sværeste vane at ændre
påvirke, justere og ændre både følelserne,
er den, man ikke kender.
tankernes reaktioner på følelserne, den
fysiske reaktion og den efterfølgende hand-
Som nævnt er de følelsesmæssige, de
ling. Der er derfor god grund til jævnligt at
tankemæssige og de fysiske vaner tæt
vurdere, om ens tanker, følelser og hand-
forbundet. En bestemt følelse kan føre til en
7
bestemt tanke - eller omvendt - og denne
Sideløbende med afvænningen foregår ud-
kan føre videre til en bestemt handling.
viklingen. For ud over at fokusere på af-
Men det er ikke altid, dette mønster er hen-
vænningen skal der samtidig sørges for, at
sigtsmæssigt,
være
nye, værdifulde vaner indføres og udvikles,
værdifuldt at kunne ”bypasse” en følelse,
og disse kræver mindst lige så meget op-
tanke eller selve den fysiske handling. Det
mærksomhed som de gamle vaner, man
vil sige, at være i stand til med tankens
søger at bryde.
kraft at styre uden om ens følelser og rea-
Slutteligt
gere via tankerne, der så kan vurdere, hvad
Igennem det løbende arbejde med at af-
der vil være mest fornuftigt at gøre i den
vænne gamle vaner og udvikle nye, er
givne situation. At bypasse tanker, følelser
målet at forankre de nye vaner, så de kan
og handlinger kan benyttes i en lang række
hjælpe
situationer, der opstår her og nu, blandt
situationer, som kan føre hen mod ens mål.
og
det
kan
derfor
er
til
der
med
forankringsprocessen.
at
skabe
værdifulde
andet når man vil styre en vrede eller
skuffelse, vil vise hele ens glæde eller vil
For netop målene er en vigtig komponent i
øge troen på en selv.
dagligdagen. Har man ikke et eller flere
mål, kan det være svært at se, om det,
At arbejde bevidst med vaner viser, at man
man gør, er værdifuldt eller begrænsende.
har taget ansvar, og det vil have givende
Et attraktivt mål kan derimod virke som
effekter som for eksempel mere energi og
motivation og daglig ansporing. Udover
glæde, fordi man kan se, at man formår at
målene er det vigtigt at have visioner. Dis-
rykke ved noget - nye muligheder opstår,
se må gerne være store og kan til tider
og omgivelserne vil bemærke en positiv
virke skræmmende for omverdenen - men
forandring.
for de implicerede er de blot tilpas svære at
Men for at nå dertil er der en række proces-
opnå til, at det bliver en sejr, når det sker.
ser undervejs. Først og fremmest er der
Visioner kan ofte have en lang tidsperiode
afvænningen. Man kan desværre ikke nøjes
til rådighed. Som for eksempel: ‘Jeg ønsker
med at modtage ny viden og indføre nye
at opnå det og det inden for det næste årti’.
vaner. De gamle vanemønstre skal også af-
Men samtidig skal de være tilstrækkeligt
vænnes
falder
præcise til at være målbare, så det kan
tilbage, og det tager tid. Vanebrydning er
vurderes, om man fik opfyldt visionen eller
en vedvarende - og berigende - proces,
ej.
som kræver løbende fokus, indtil vanen er
Både
udrenset, og en ny og bedre har taget over.
sekvenser, og det er vigtigt at have fokus
for
at
sikre,
man
ikke
visioner
og
mål
indeholder
kon-
på, hvad det er for nogle. Dels hvilke posi-
8
tive konsekvenser det vil have at opnå
En specifik gren af arbejdet med mål-
målene, og dels hvilke negative konse-
sætninger er imagemål. Ens image, det vil
kvenser det vil have ikke at opnå dem. For
sige, hvordan andre opfatter en, har stor
at sikre en større succes med ens mål er
betydning for, hvilke muligheder man får
det vigtigt at vælge de rigtige mål. Det vil
givet, og er derfor værd at bruge nogle
sige dem, der vil betyde noget at nå, og
kræfter
som
givelserne
vil
gøre
en
forskel
og
have
en
konsekvens - også hvis de ikke bliver nået.
på.
Optimalt
en
person,
set
som
opfatter
om-
denne ville
ønske det - men ofte forholder det sig bare
ikke helt således, og det kan give visse
Man kan opstille både makromål og mikro-
benspænd. I arbejdet med at opstille mål er
mål. Makromålene omfatter mål for virk-
imagemål derfor et område, som kan vise
somheder, teams eller familier, og mikro-
sig at have en langt større indflydelse, end
målene er de mål, der opstilles på et
man umiddelbart ville tro. Det rette image
individuelt og personligt plan. Mål, som
vil sørge for sympati fra omgivelserne,
ønskes opfyldt på makroplan, skal altid
igennem hvilket der opstår tillid, og heraf
efterfølges af den enkeltes mikromål, som
kan
tilsammen danner fundamentet for at opnå
samarbejdsmuligheder, og desuden skub-
det overordnede makromål. Opstilles ude-
ber det en i retningen af at opnå mål.
følge
goodwill.
Det
giver
bedre
lukkende makromål, har ingen ansvaret for,
at målet nås, og det bliver for nemt at
De mål, man opstiller, er oftest udformet
skubbe ansvaret hen til andre.
efter et hovedmål, som eksempelvis: ‘Jeg
Når man leder efter nye mål, kan det tit
ønsker at tabe mig’. Men bag handlinger
være et problem at skulle se tingene fra
ligger altid ønsket om at opnå noget. I
andre sider, end man plejer, og resultatet
virkeligheden er det dermed effekten af de
vil ofte være en begrænset vision. Derfor
opstillede mål, der er det egentlige ønske.
kan det være en stor hjælp at spørge
Man må derfor også spørge sig selv: ‘Hvad
omgivelserne til råds. Når man har stillet
ønsker jeg at opnå ved at tabe mig?’ Det
spørgsmålet om andres mening, er det
svar, man får, er ens vanebrydermål: ‘Jeg
vigtigt at lytte til svaret, stille uddybende
ønsker at leve længere’. Det er dermed for
spørgsmål og undlade at modargumentere.
simpelt kun at opstille et hovedmål. Man
Ofte vil der komme svar, som man ikke har
må søge ind til kernen, komme tættere på
hørt før, og for de fleste vil det være en
den virkelige motivation, og skelne mellem,
stor inspiration. Herefter er det ens eget
hvad der er mål, og hvad der er midler i
ansvar at vurdere de gode råd og herfra
processen. Når de første vanebrydermål er
opstille egne udviklingsmål.
9
opnået, kan disse blive midler til at opnå
Der findes en række ting, man kan gøre for
nye vanebrydermål.
at holde sit mål for øje. En af dem er at
lære at ‘singletaske’, som en modvægt til at
Hvorvidt man skal markedsføre sine mål
‘multitaske’. For selvom det er meget oppe i
overfor
også
tiden at multitaske, så kan man spørge sig
noget, man bør overveje. For nogle kan det
selv, om dette ikke blot resulterer i, at der
måske virke som en motivationsfaktor at
ikke er noget, der bliver gjort 100 procent,
andre ved, hvad man stræber mod. Men
og om man overhovedet er til stede i nuet.
man skal passe på med ikke blot at fortælle
Hvis man derimod singletasker, holder man
om sine mål for at få anerkendelse, inden
fokus på én ting, som så til gengæld kan få
de er opnået. Og hvis de ikke opnås, kan
al ens opmærksomhed.
omgivelserne
eller
ej,
er
det også være plagsomt at skulle svare på
spørgsmål om, hvordan processen udvikler
Når man har sat sig et mål, er det plan-
sig. Overordnet set kan det give god me-
lægningen, der fører en til målet. Det første
ning for virksomheder at markedsføre deres
skridt er derfor: Læg en plan. Planen skal
makromål, mens det for enkeltpersoner kan
både indeholde hovedmålet (hvad er det,
være en fordel kun at involvere de nær-
man gerne vil?) og vanebrydermålet (hvad
meste i ens mikromål. Men uanset om man
er det, man gerne vil opnå? hvad er
vælger at nævne målene for mange, få eller
motivationen?).
ingen, så er der én, som konstant skal høre
Dernæst følger prioriteringen.
målene blive gentaget: nemlig en selv. For
står for de handlinger, der skal gøres, de
at bryde en vane er der behov for et
tanker,
kontinuerligt fokus på målet, samt en tro
slutninger, der skal tages, for at man når
på, at det kan lade sig gøre.
målet.
der
skal
tænkes,
Denne del
og
de
be-
Slutteligt kommer planlægningen. Det vil
Tredje del
sige, hvad man vil gøre, hvornår, hvor, og
Denne sidste, lille del af bogen guider gen-
desuden opstilling af delmål, der undervejs
nem konkrete øvelser og værktøjer til,
kan indikere, om man er på rette vej.
hvordan vaner brydes, og nye skabes. Den
Der er forskel på det stykke arbejde, som
indeholder kapitel 6: Hvem bestemmer over
en enkelt person skal gøre for at bryde sine
dit liv - og din evne til at sige nej?, kapitel
vaner, og det stykke arbejde, som en
7: Hvad nu?, og kapitel 8: Øvelser og
virksomhed skal gøre for at bryde med
værktøjer.
sine, og bogen kommer derfor med to
forskellige aktionsplaner:
10
Aktionsplan: Personligt
Øvelse: Gennemfør vanetjek
Her lægges der blandt andet vægt på at
Lav notater om tanker, følelser og hand-
involvere sin partner eller andre, man har
linger i en afgrænset situation. Gennemgå
tænkt sig at sparre med, vurdere vane-
dem efterfølgende, og vurder om de er
mønstre
værdifulde, begrænsende eller neutrale i
og
vanemanuskripter
(følelser,
tanker og handlinger), opstille mål (her-
forhold til hovedmålet.
under hovedmål, vanebrydermål, delmål,
imagemål), og lægge både en plan A og en
Øvelse: 0 vaner i 8 timer
plan B. Når delmålene nås, opstilles nye
Gør i en periode konsekvent tingene ander-
mål, og vanetjek gennemføres løbende. Og
ledes end normalt, som for eksempel at
når de overordnede mål nås, skal succes-
give andre æren i stedet for selv at tage
sen fejres.
den, eller løbe en tur med det samme i
stedet for at udskyde den. Øvelsens mål er
Aktionsplan: Firma, organisation, team,
at synliggøre det positive i at gøre tingene
afdeling eller ledergruppe
på en anden måde.
Først og fremmest er det vigtigt, at alle de
involverede har sat sig ind i teorierne og
Øvelse: Talking stick
værktøjerne, og at der tales fælles omkring
En dialogøvelse, hvor en pind indgår som
det. Dernæst skal de fælles mål opstilles.
rekvisit. Den, der har pinden i hånde, taler
Vanearbejdet
makro-
- og de andre lytter. Når man har talt fær-
niveauet, det vil sige firmaets vaner, der
digt, lægger man pinden fra sig, og en
gør sig gældende for store områder. Senere
anden kan tage den op.
skal
starte
på
skal det gradvist indsnævres til at dreje sig
om den enkeltes vaner og vanemønstre.
Øvelse: Vanedetektor
Udover hovedmålet skal der også opstilles
Øvelsen kræver tre personer. De to går
delmål,
imagemål,
sammen om at coache en tredje. Personen,
lægges en plan A og en plan B, inddrages
der skal coaches, fortæller indledningsvis
relevante
til
om sine mål og forlader herefter rummet,
hinanden, gennemføres vanetjek, opstilles
så de to andre kan diskutere personens
nye mål, når delmålene nås, og succes-
situation. Herefter kommer hun tilbage, og
historierne skal spredes for at øge den
får gode råd og konkret vejledning.
vanebrydermål
personer,
og
indføres
støtte
fælles motivation.
11
Øvelse: Giv en vanebryder
Beslut i fællesskab en måde at fejre en
brudt vane på, så det bliver synligt for alle,
når det er lykkedes for en at nå et mål.
Øvelse: Feedback-øvelsen
Sid i stilhed overfor hinanden to og to i 3045 sekunder og se hinanden i øjnene, mens
der tænkes positive tanker. Når tiden er
gået, fortælles modparten om de gode ting,
man tænkte om vedkommende.
Øvelse: Et ønske til dig
I denne øvelse er der en gensidig mulighed
for at ønske en handling fra en anden
person, og vedkommende skal udføre denne handling i en periode, eksempelvis i en
uge. Målet er at prøve nogle nye ting af
eller nogle ting, som man bare har glemt at
gøre for hinanden. At man har et ønske til
hinanden øger også muligheden for, at
komme i gang med de nye handlinger, da
begge gør noget for den anden.
Om bogen
Bryd vanen - og nå dine mål af Torben
Weise
Jyllands-Postens Forlag
ISBN 10: 87-7692-046-1
ISBN 13: 978-87-7692-046-3
Sidetal: 183
Referent: Marie Fisker
12
Dette er et bogresumé i serien:
Engagerede mennesker skaber resultater,
og er inspirerende at samarbejde med
Vi i PS4 A/S er engageret i vores tilgang til samarbejde, resultater og virker ofte
inspirerende på vores samarbejdspartnere. Så inspirerende og resultatskabende,
at vi danner PartnerSkaber (PS4) inden for Leadershipsudvikling, Recruitment,
Networking og Franching.
Konsulenthuset PS4 A/S er din Full Service Partner inden for Leadership,
Recruitment, Networking og Franchise.
Vi blev grundlagt i 2001, og siden da har vi hjulpet vores kunder med lederudvikling,
rekruttering, netværksfacilitering og franchise koncepter. Vi har kontor midt i
København i Dronningens Tværgade og nyder at byde vores gæster velkommen.
Vores samarbejde med dig bygger på en kombination af hjerne og hjerte koblet
til handling. Dette fordi vi tror på, at de bedste resultater opnås ved at skabe
indsigt i og forståelse for det hele menneskes betydning for organisatorisk og
forretningsmæssig udvikling og vækst – samt omsætning af dette til konkrete
handlinger.
Besøg os på www.ps4.dk og opdag, hvordan vi kan hjælpe dig ved at blive
din Full Service Partner.
Vi glæder os til at få besøg af dig!
PS4 A/S | WWW.PS4.DK