7 Gode vaner

3.3.1.
Lokalgruppemanual 2011
7Godevaner
Stephen Covey er forfatter til ”7 gode vaner”, som er en bog om personligt principcentreret lederskab. Han introducerer 7 principper som, hvis du gør dem til vaner, gør dig i stand til at lede bedre. I første omgang dig selv – han kalder det ”at sejre over sig selv” – og dernæst ”at sejre sammen med andre”. Og her er allerede en rigtig vigtig pointe, at god ledelse ikke handler om at bestemme over andre. Han introducerer ledelse som ”at sejre sammen med andre”. Når du mestrer de 3 første vaner opnår du uafhængighed. De næste 3 handler om at opnå ”gensidighed”, og den sidste handler om hvordan du holder vanerne ved lige. Det er en meget vigtig bog i ledelseslitteraturen, og kan ikke forbigåes. Vi vil introducere vanerne 1‐6 i en kort udgave, men det ville være en rigtig god ide at læse bogen selv. Vi tror den i høj grad kan hjælpe dig i din lokale sammenhæng. Coveys vaner er universelle og kan bruges uanset din situation. Vane1:Værproaktiv
Første vane handler om at være proaktiv – altså det modsatte af at være reaktiv. At være reaktiv betyder at man lader sig styre af omstændigheder udefra. Ens liv er skæbne bestemt. Der er mange former for determinisme (skæbne bestemt). Grundlæggende betyder det at man ikke selv bestemmer hvordan man reagerer overfor bestemte hændelser. ”Jeg reagerer sådan og sådan, pga. den opvækst jeg har fået/ noget jeg har været udsat for” (psykisk determinisme), eller ”Jeg klæder mig sådan her, fordi det siger modekulturen” (omverdens determinisme) osv. Det reaktive menneske oplever altså en påvirkning og reagerer med den eneste mulige reaktion i forhold til den gældende determinisme. At være proaktiv, er at tage ansvar for sit liv og sine handlinger og sige ”jeg kan vælge at handle sådan eller sådan”. Modellen til højre viser at det proaktive menneske også oplever påvirkning, men før han reagerer, stopper han op og har friheden til at vælge sin reaktion. Der er altså et led imellem påvirkning og reaktion. Målet er at blive mere og mere proaktiv, og selv vælge sine handlinger i forhold til egne værdier og visioner. Proaktivitet er selve musklen til at ændre ting i sit liv, inkl. at indføre resten af principperne som vaner. I samme kapitel introducerer Covey indflydelsescirklen (eller kontrolcirklen). Den lærer os at fokusere på de områder af vores liv, vi rent faktisk kan ændre og gøre noget ved. Interesses sfæren beskriver alt det vi kan have interesse i. Det kan være alt fra s. 1
3.3.1.
Lokalgruppemanual 2011
helbredet, familiemedlemmer, problemer på arbejdet/ i skolen, i privatøkonomien eller i politik. Indflydelsessfæren derimod beskriver de ting vi rent faktisk har indflydelse over. Pointen er ikke at fokusere sine kræfter og sin energi i ”interesser” uden for indflydelsessfæren. Det vil føre til frustrationer og utilfredshed og vil ikke skabe resultater. Ved kun at fokusere på ting du har indflydelse over, altså ting du rent faktisk kan ændre, skaber du resultater, tilfredshed og glæde. Proaktive mennesker identificerer hvad der ligger inden for deres indflydelsessfære, og ligger deres fokus og energi der. Jo mere fokus du ligger på indflydelsessfæren, jo større bliver den cirkel. Det bedste eksempel er Gandhi. Han havde interesse i at smide den engelske regering ud af Indien. Ved at arbejde ude i rismarkerne og vinde tilliden hos folket gennem en lang række aktioner, havde han til sidst udviddet sin indflydelsesfære i så stor grad at han kunne bryde den engelske magt igennem faste og moralsk overtalelse. Du kan f.eks. have interesse i at folk møder op til jeres børne‐ eller ungdoms‐arrangementer, men du har kun i sjældne tilfælde egentlig indflydelse over folks beslutning om ikke at komme. Du kan vælge kun at bevæge dig i interessessfæren, og blive frustreret over at de ikke dukker op, eller i stedet proaktivt fokusere på de ting du rent faktisk kan gøre noget ved: Din egen indstiling, en stærk vision, et fedt program osv. Eller du kan forsøge at styrke relationer og derved også opnå større taleret. Hvis det lykkedes ville det være en udviddelse af din indflydelsessfære. Vane2:Begyndmedslutningen
Forestil dig at du er til din egen begravelse om 5 år, og dine venner på skift holder tale over dig og dit liv. Hvad vil du gerne at de siger om dig? At du var venlig? Arbejdssom? Kærlig? Ærlig? Hvordan vil du gerne have at de husker dig? Hvilke karaktertræk skal kendetegne dig? At begynde med slutningen er egentligt meget enkelt men også meget vigtigt. Princippet er meget anvendeligt. Det handler ikke kun om slutningen af dit liv, men du kan arbejde med slutningen i perioder af dit liv, projekter, skolegang, arbejde osv. ”Når jeg engang er færdig med det her arbejde, hvad skal folk så tænke om mig?” Det er vigtigt at gøre sig disse tanker, fordi når du har et defineret ”slutning”, har du altid have et kompas at tage beslutninger ud fra. Hvis du gerne vil have at dine kollegaer / skolekammerater skal huske dig som en venlig og ærlig mand, er det måske ikke en særlig god ide at deltage i den bagtalelse der foregår lige nu. Selvom det ville være sjovt, og du måske vile blive populær lige i øjeblikket. At begynde med slutningen er at have en personlig vision, at vide hvem du gerne vil være om 3, 5 eller måske 10 år, og så begynde at handle sådan at du opnår det. Vane3:Gørdetførsteførst.
Vanerne 1 og 2, er grundlæggende forudsætninger for vane 3. Vane 3 er den vane du skal bruge for at nå din vision, altså vane 2. I den proces er vane 1 helt nødvendig. s. 2
3.3.1.
Lokalgruppemanual 2011
Vane 3 handler om at tage de rigtig valg og gøre de rigtige handlinger for at nå derhen hvor du vil. Vane 3 er et rigtig godt arbejdsredskab til at strukturere din tid og dine handlinger. Den ser sådan ud: Diagramet her har 4 kvadranter. De betegner aktiviteter der enten ”haster” og er ”vigtige” eller ”haster ikke” og ”ikke vigtigt” osv. Modellen er et redskab for at styre sine aktiviteter så man bruger sin tid rigtigt. ”Haster” betegner aktiviteter der kræver din opmærksomhed her og nu. Telefon opkald, uventet besøg, kriser osv. Hasteting der presser sig på og tigger om handling. De er populære hos andre, og ligger lige foran os. De kan sagtens være både underholdene og behagelige at lave. Vigtighed har noget at gøre med resultater. Hvis noget er vigtigt bidrager det til at opfylde vores vision og værdier og fører os i retningen af vores ”slutning”. Befinder du dig meget af tiden i enten kvadrant 1 eller 3, vil du opleve at tiden er imod dig – det føles som om du altid har travlt og det haster fra den ene opgave til den anden, og du når måske ikke de ting der er vigtigst, og slår ikke til. Så længe du fokusere hasteopgaver frem for kvadrant 2‐
opgaver bliver den kvadrant 1 større og større, indtil den dominere dig helt – og det gælder ikke blot de arbejdsliv. Du vil opleve at du kæmper dig fra krise til krise, og den eneste redning der er at flygte til de behagelige ikke‐hastende og ikke‐vigtige handlinger i kvadrant 4. Pointen er at befinde sig mest muligt i kvadrant 2. Det er hjertet af effektiv personlig styring. Det er her du har tid til tidsplanlægning, forebyggende aktiviteter, forberedelse. Dine resultater vil blive vision og perspektiv, balance, disciplin, kontrol og du vil have langt færre kriser og problemer (kvadrant 1). Jo mere du fokusere på og bruger tid i kvadrant 2, desto mere mulighedsorienteret bliver du (i modsætning til problem‐ og kriseorienteret). Det gælder om at “fodre” dine muligheder ved bruge meget tid i kvadrant 2 og dermed “sulte” dine problemer. Vane4:Tænkvind/vind
Tænk vind/vind er i først omgang rigtig simpelt at forstå, men når man først begynder at arbejde bevist med vind/vind‐tænkningen, kan det meget vel opleves som et drastisk paradigmeskifte. Vind/vind handler om at have den grundlæggende indgangsvinkel til enhver form for aftale, at begge parter skal ”vinde”. Covey bruger lang tid på at forklare hvorfor det aldrig kan betale sig at gå efter tab/vind, vind/tab eller tab/tab. I det lange perspektiv betaler det sig altid at tænke vind/vind. Det er det vi må gå efter. Endnu engang opfordres vi til at læse bogen, dette kapitel er specielt tankevækkende og begejstrende. For bedre at forstå vind/vind kan vi kigge på to ting som det IKKE er, men tit bliver forsvekslet med. s. 3
3.3.1.
Lokalgruppemanual 2011
For det første er vind/vind er ikke det samme som et kompromis. Et kompromis er i virkeligheden tab/tab – ingen af parterne opnår det de virkelig gerne vil, selv når det er et godt kompromis. Vind/vind handler om at finde ”det tredje alternativ” –som begge parter for meget ud af. Eks: I er to der gerne vil hygge sig lørdag aften. Der bliver foreslået at se en film sammen, men I kan ikke bestemme jer for én I begge har lyst til at se. I stedet for at vælge en som I begge kan slå jer til tåls med (kompromis), leder I i stedet efter ”det trejde alternativ”. Det kunne være at lave noget helt andet end at se film, eller blive ved at lede til der er en I begge gerne vil se. En anden typisk misforståelse er at man forveksler vind/vind med tab/vind. Særligt når man begynder at anvende vind/vind og endnu er usikker omkring det. Man er så opmærksom på at den anden part også skal vinde, at man bliver for blød og eftergivende overfor egne ønsker og behov. At tænke vind/vind handler BÅDE om at opfylde modpartens ønsker, men OGSÅ at få sine egne ønsker og behov opfyldt. Du må ikke være så opmærksom på modparten at du bliver for blød og går på kompromis med den egne værdier – så er det nemlig ikke længere vind/vind men tab/vind. Man må også huske, at der altid er et alternativ, hvis det ikke er muligt at opnå en vind/vind‐
aftale: nemlig “no deal” – ingen aftale! Det er at foretrække frem for at nogen skal tabe på en aftale. I sidste ende resulterer tab/vind eller vind/tab altid i tab/tab. Hvis man rigtigt skal i gang med at tillære sig vind/vind mentaliteten, og leve i gensidighedens paradigme, skal du lære 2 ting. Allerførst skal du begynde at se problemer/udfordringen fra den anden parts synspunkt (vane 5), og for det andet skal du begynde at skabe synergi (vane 6) Vane5:Søgførstatforstå–derefteratbliveforstået.
Vane 5 handler om at indlevelse, empati og kommunikation. Vanen beskriver hvorfor det er vigtigt at starte med at forstå modparten, før du forsøger at få vedkommende til at forstå dig. Vane 5 er som beskrevet en vigtig muskel i gensidighedens paradigme, og en afgørende kunnen for at opnå vind/vind. Vane 5 er ligeledes enkelt ved første øjekast – men at forstå det dybere, og virkelig lære at lytte og kommunikere er svært at lære, og vi vil ikke prøve at gengive bogens lange forklaring og redskaber. Kernen i vane 5 er at du først må lære at forstå andre mennesker, og derefter forsøge selv at blive forstået. Det kan forklares ud fra et billede af den praktiserende læge. Når du besøger lægen med et problem, er det hans opgave først at lytte og forstå dit problem, før han giver en løsning/recept. For at opnå din tillid, må han først rigtig lytte og stille spørgsmål om dit problem. Dernæst kan han begynde at blive forstået. Når han har først har vist interesse, lyttet, og du oplever at han forstå problemet, vil du også lytte til ham, og følge hans råd. Forestil dig det modsatte – du kommer til optikeren fordi du har problemer med synet. Han foreslår straks at du bruger hans briller, for dem har han brugt de sidste 10 år og har tjent ham godt. De virker overhovedet ikke, og du bliver frustreret over hans løsning. Sådan gælder det også for al menneskeligt samspil. Du må vise at du forstår vedkommende, at du kan sætte dig ind i hans eller hendes problemer, udfordringer og følelser for at vedkommende vil lytte til dig, og forstå dig. At ”søge først at forstår” er i din egen interesse. Du ønsker at en given person skal lytte til dig, ægtefælle, barn, kollega, foresat eller medarbejder. For at effektiv kommunikation kan finde sted, og ”du kan få din vilje”, må du altså først søge at forstå. Det kan s. 4
3.3.1.
Lokalgruppemanual 2011
måske synes besværligt og tidskrævende nu, men kan på længere sigt spare meget tid og ”oprydning”. Der findes en række forskellige redskaber/teknikker i bogen, som du kan tillære dig for at blive en aktiv lytter og lære rigtigt at forstå, og derefter brænde igennem med dit eget budskab. Vane6:Skabsynergi
Vane 6 handler om at skabe synergi. Synergi er ifølge Covey, det ultimative mål, selve produktet af de 5 foregående. Alle de andre vaner forbereder os på at skabe miraklet – synergi. Kort sagt er synerg når 1+1 bliver 3. Når summen/helheden er større end summen af enkeltdelen hver for sig. At skabe synergi handler om at værdsætte mangfoldigheden, forskellene mellem parter. Vi sætter åbenlyst pris på de fysiske forskelle mellem mand og kvinde. Men hvad med de følelsesmæssige, mentale og sociale forskelle? Det handler om at være åben overfor nye muligheder, og tage udfordringer op. At gå efter synergi vil opleves som at leve på kanten af kaos. Dér hvor nye ideer opstår og kreativiteten blomstrer. Summen af synergi mellem mand og kvinde er at de kan skabe liv – sætte et barn i verden. Det kan om noget opleves kaotisk, men det er nyt liv, uafhængigt liv som har stort ubeskrevet potentiale. Synergi handler altså om at få alle vanerne i spil for at skabe noget nyt og/eller bedre end det vi havde før. Det er en kompleks størrelse, men at læse bogen ”7 gode vaner” vil helt sikkert bringe nye perspektiver på banen. s. 5