Sommeroplevelser Blokhus

ÅRBOG 2009/2010
Synergi – fra erfaring til metode
11
13
15
26
Børn og ældre under samme tag
Diakonisser hjælper sosu-elever
Ældre i et nyt perspektiv
Et værdifuldt fællesskab
INDHOLD
Side
03 04-05
06-07
08-09
10 11
11
12
13
14
15
16
17
17
En styrket organisation
På vej mod de 150 år
Synergi må man lytte sig til
Vi lærer af hinanden
Projekt Livets Afslutning
Børn og ældre under samme tag
UC–Diakonissestiftelsen ønsker synergi
Bliv professionsbachelor på ’Diakonissen’
Diakonisser hjælper sosu-elever
Byggeri baseret på international forskning
Ældre i et nyt perspektiv
Budget
Mad med følelse
Danmarks eneste alterbrødsbageri
18-19 20
21 22
23 24
25
26-29
29
30
31
32
33
34
34-35
Et døgn på Diakonissestiftelsen
Vedbygaard i vækst
Cafe Kram vil hjælpe...
Der er brug for dig
De fælles rammer er guld værd
Ny visuel identitet
Hjælp os med at hjælpe andre
Et værdifuldt fællesskab
Året der gik
Færdiguddannede i 2009
Diakonifællesskabet
Mindeord
Diakonissestiftelsens delegeretforsamling
Bestyrelse
Navne & kontaktinformation
Synergi der bringer håb
Temaet for årets årbog er ’Synergi – fra erfaring til metode’, og handler om de
unikke muligheder, som vi har ved at udnytte synergien mellem vores mange forskellige institutioner og fagligheder. Synergi opstår, når helheden bliver større end
enkeltdelene, og her på Diakonissestiftelsen tror vi på, at vi forbedrer vores omsorg
for døende, syge, ældre og børn, når vi deler erfaringer, arbejder sammen, udvikler
fælles metoder og alle bidrager med input til hinanden. God læselyst!
Hanne Thomsen
Årbog 2009-2010
Redaktionen afsluttet 15. marts 2010
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 1D – 2000 Frederiksberg
Tlf. 3838 4100
[email protected] – www.diakonissen.dk
Giro: 0261 - 200 0032
Bank: (4180) 4250 210 019
Protektor
Hendes Majestæt Dronningen
Redaktion
Hanne Thomsen (ansvarshavende)
Anja Klemp Vilgaard (redaktør)
Kontakt: [email protected]
Foto & Grafisk produktion
Design: Designit A/S
Foto: Simon Klein-Knudsen
ISS 1604-5378
Oplag: 5000
Formand for bestyrelsen
Mogens Madsen
Direktion
Hanne Thomsen, generalsekretær
Erik Jensen, vicedirektør
Tak til
Sosu-elev Ann-Sofie Mikkelsen, søster Erna
Lauridsen og klinisk sygeplejespecialist Rita
Nielsen (forside).
Mogens Madsen /
Diakonissestiftelsens bestyrelsesformand.
En styrket organisation
Det seneste år har været præget af forandring. Vi har set nedskæringer,
fået en ny uddannelse og en ny grafisk linje. Og så har vi lagt en dugfrisk
strategi: Vi vil vise omverdenen, at vi lærer af hinanden – og lærer fra os.
På Diakonissestiftelsen blander vi os i, hvordan vi som
telsens Døgnenhed ophører. Allerede ved udgangen af 2010
kirke og samfund tager os af mennesker, der har det svært.
flyttes cirka halvdelen af døgnpladserne og dermed arbejds-
Vi udnytter synergien, der opstår hvor ældrepleje, syge-
pladserne – i 2015 forventer vi, at alt er afviklet. Vi har måttet
pleje, pædagogik, tro og etik krydser hinanden. Og vi øn-
spare og foretage afskedigelser i centrale funktioner, men er
sker at gøre det gennem uddannelse og metodeudvikling.
også motiveret til at fokusere på muligheder og styrker.
2009 har været et travlt år for Diakonissestiftelsen. Store be-
Synlighed, uafhængighed og fælles fokus
slutninger, store udfordringer og store udviklingsprojekter
Vi skal styrke Diakonissestiftelsens økonomi, og gøre os mere
har præget året. Efter mere end 30 års indsats for at skabe en
uafhængige af offentlige midler. Visionen om at skabe et miljø
offentligt anerkendt og finansieret uddannelse i sognediakoni
på Diakonissestiftelsen, hvor der er synergi mellem at bo, leve
og religionspædagogik fik vi lige før nytår godkendelsen af den
og lære bliver nu konkret i planer på ældre- og uddannelsesom-
nye professionsbacheloruddannelse ’Kristendom, Kultur og
rådet. Vi er i forhandlinger om at bygge 72 nye plejeboliger, og
Kommunikation’. Samtidig er mere end 17 års indsats på reha-
det fælles uddannelsescenter ’UC-Diakonissestiftelsen’ tilfø-
biliteringsområdet på vej mod sin foreløbige afslutning.
rer planer om flere uddannelser, flere studerende og ny kursusvirksomhed. På sundhedsområdet ønsker vi i de kommende år
Farvel og goddag
at udvikle nye tilbud i tilknytning til hospice.
Ved årsskiftet er 34 medarbejdere flyttet ud sammen med
Der er ingen tvivl om, at Diakonissestiftelsen er på rette kurs og
Sundhedscentret, og Frederiksberg Kommunes beslutning om
fortsat spiller en vigtig rolle. Det kommende år markerer fort-
selv at etablere Den ny Døgnenhed betyder, at Diakonissestif-
sat vores styrke og vilje til at kæmpe for samfundets svageste.
DIAKONISSESTIFTELSEN / JUBILÆUM 2013
4-5
Diakonissestiftelsen
– på vej mod de 150 år
I 2013 fylder Diakonissestiftelsen 150
På Diakonissestiftelsen ønsker vi at skabe synergi mellem
år, og det giver anledning til selvran-
på kristne værdier, og i 2010 lægger vi kimen til ’mere af
sagelse. På de følgende sider vil du
møde en organisation, der lever, lærer
og bor sammen. En organisation, der er
det at bo, leve og lære. Det sker i et fælles miljø med fokus
det hele’. Vi vil være et sted, hvor man har lyst til at komme
– både som barn, ung, voksen og gammel.
Ifølge generalsekretær Hanne Thomsen betyder alt dette, at
Diakonissestiftelsen vil udfordre kvaliteten i ældreplejen og
klar til at runde et skarpt hjørne i fuld
komme med nye tilbud om at bo i et fællesskab.
fart – men også med fællesskabet og
nomi og indsatsområder. Den vil satse på udvikling af sine seks
erfaringerne i behold.
Organisationen vil i stigende grad selv tage ansvaret for økotønder land for at skabe et sted, hvor der både bor studerende,
forskere og aktive ældre med mod på fællesskabet.
Stærk, faglig og frigjort
For Diakonissestiftelsen drejer det sig om at drage omsorg og
bringe håb. At have medmenneskelig forståelse, en høj grad
af faglighed og et konstant fokus på udviklingen af det liv, der
bliver levet i organisationens insitutioner, boliger, skoler og afdelinger. Den 150 årige historie forpligter – og det er vigtigt at
føre de stærke værdier videre.
”Diakonissestiftelsen er en stærk, faglig og frigjort
kvinde, for hvem tro er noget helt naturligt. Hun er veluddannet og engageret i sit arbejde, synes, hun gør en
forskel og videreuddanner sig gennem hele livet.”
Hanne Thomsen, generalsekretær
I 2010 hedder indsatsområderne uddannelse, ældre og sund-
sestiftelsen også gjort det – ud fra kærligheden til formålet,”
hed. Det er hér, Diakonissestiftelsen har sine rødder og sin erfa-
siger Hanne Thomsen og tilføjer:
ring – og det er hér, der er størst mulighed for at præge samfun-
”Denne årbog handler om synergi og fremtidens krav til virk-
dets udvikling, sætte faglige standarder, tjene flere penge og få
somheden. På de følgende sider viser vi, hvad det er, der gør os
flere midler til uddeling.
til noget særligt; at Diakonissestiftelsen har en organisation
Når generalsekretær Hanne Thomsen beskriver Diakonissestif-
og en opbygning, der både gør den i stand til at arbejde for det
telsen som en person, siger hun, at organisationen er en stærk,
offentlige og fungere som forretning samtidig med, at den som
faglig og frigjort kvinde, for hvem tro er noget helt naturligt.
frivillig organisation kan mobilisere frivillige ressourcer på
Hun er veluddannet og engageret i sit arbejde, synes hun gør
områder, hvor der er særlige behov. Og vi viser, at den gør det.”
en forskel og videreuddanner sig gennem hele livet. Hun er
velorienteret i kirke og samfund, men især i sit fag. Og så er
Indsamling og vidensdeling
hun også lidt af en rødstrømpe. Hun er selvbevidst og kender
På Diakonissestiftelsen bliver der samlet penge ind for at kun-
sit eget værd – hun går op i at bruge sine erfaringer til metode-
ne hjælpe ældre, døende og syge mennesker, der har brug for
udvikling og nyder at være en del af et fællesskab.
det. Organisationen indeholder pensionister, studerende, diakonisser og borgere med og uden fuldtidsarbejde, der donerer
Væk fra glansbilledet
timevis af frivilligt arbejde. Den har hospice-sygeplejersker,
I denne beskrivelse er ’uniformerede kvinder’ glansbilledet af
der øser af deres erfaring med døden til plejepersonale på an-
diakonisser, der lever efter ’omsorg’ som hovedord og har ’kat-
dre af de tilknyttede institutioner. I denne årbog præsenterer
ten i fodenden’, billeder, der er alt for gode til at fjerne fokus fra
Diakonissestiftelsen en række eksempler på fællesskabets be-
det, Diakonissestiftelsen i virkeligheden er.
tydning. Årsagen er, at det netop er dette helt unikke faglige
”I diakonien beskriver vi ofte os selv som ’de hænder’, der hand-
fællesskab, der gør organisationen konkurrencedygtig, giver
ler, når mennesker er i nød. Og derfor er det vigtigt, at vi har
den mulighed for at arbejde på tværs, pulje sin viden og dag-
dygtige hænder og satser på faglighed, erfaring og metode-
ligt kæmpe for mennesker i udsatte situationer. Årbogen har
udvikling. Ligesom Diakonifællesskabet har ændret sin form
synergien som fokus, fordi det er den, der skal bringe organisa-
og fremtoning, siden det hele begyndte i 1863, har Diakonis-
tionen godt ind i dette og de kommende år.
DIAKONISSESTIFTELSEN / INPUT UDEFRA
6-7
Hør nøden – og reagér på den /
Teolog Hans Raun Iversen giver sit bud på, hvad synergi er og indebærer i Kristi forbillede.
Her ses sygeplejerske Jesper Grud med en patient på Hospice.
”Der er mange, der lytter meget til mennesker
med hver deres nød (...) på Diakonissen. Men der
er også behov for, at medarbejdere af alle slags
lytter til hinanden.”
Synergi
må man lytte sig til
”Alice havde været syg i cirka fire år, da hun
døde. Og når man kommer fra et presset
hospitalsvæsen og ud til roen på Diakonissestiftelsens Hospice, så er det som at lande
i himlens forgård. Der er tid til at se og høre
mennesker, tid til pleje. Der er kærlighed nok
til at udføre mirakler.”
“En lærende virksomhed må begynde med at
være lyttende” siger dette års klummeskribent
lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen.
Gunnar Vosgerau, 70 år. Gift med Alice,
der døde på Hospice i 2009.
Hvad er synergi? Det kan man læse om i Det nye Testamen-
I livet som i mødet med døden er den kristne altid kaldet til at
te. Gud og mennesker kan samvirke eller synergere (Mark.
være det medmenneske, i hvis dragt Kristus kan komme til et
16,20), tro og gerninger kan samvirke hos et menneske
menneske – hver dag og i den sidste nattevagt.
(Jak. 2,22). Ja, alt kan virke sammen til det gode for dem, der
Som mennesker kan samvirke med Gud til bedste for deres
elsker Gud (Rom. 8,28).
medmennesker, kan vi også samvirke med hinanden.
Metoden er først og fremmest intensiv lytning. Overalt i dia-
Begyndelsen til synergi er, at man lytter til andre – ud fra kri-
konien gælder det, at det er den virkelige nød, der skal forstås.
stendommens synergistiske menneskesyn.
Det er den tjeneste, der virkelig er behov for, der skal udføres:
”Du må ganske nøiagtigt finde det Sted, hvor den Anden er, og
Ethvert menneske er enestående
begynde der…”, som Kierkegaard udtrykker det.
For kristendommen gælder det, at ethvert menneske er skabt i
Guds billede og lighed. Som sådan er ethvert menneske et bud-
Lyt og lær af hinanden
skab fra Gud til os og derfor enestående og uerstatteligt.
Der er mange, der lytter meget til mennesker med hver
Det er ingen selvfølge i dagens samfund, hvor et elitært men-
deres nød hver dag på Diakonissen. Men der er også behov for,
neskesyn baner sig vej, blandt andet i kraft af nye biomedicin-
at medarbejdere af alle slags lytter til hinanden – og lærer af
ske muligheder, så mennesker gradueres efter deres grad af
hinandens erfaringer som lyttere.
perfektion – målt ud fra tidens målestokke.
En lærende virksomhed må begynde med at være lyttende.
I den situation er det afgørende, at diakonien – samtidig med
Jeg har gennem de sidste par år haft lejlighed til at lytte til 17
at konkret nød afhjælpes – lytter sig ind på mennesker. På den
patienter med den dødelige sygdom Kronisk Obstruktiv Lun-
måde kan den være med til at udtrykke og fastholde det men-
gelidelse (KOL).
neskesyn, at ethvert menneske har uendelig værdi på for-
Det skyldes, at jeg er vejleder for Ingeborg Ilkjærs Ph.D.-projekt
hånd, uanset kvalifikationerne.
om KOL-patienters eksistentielle åndenød.
Det gælder også på det samfundspolitiske plan: Kun ved at
Når man lytter til mennesker i nød, er verden ikke længere den
leve meget tæt med og hver dag lytte til mennesker af enhver
samme. For så hører man også, hvad man selv kan og bør gøre
art (handicappede, misbrugere, døende etc.) kan man med fuld
i ens eget virke – som medmenneske, plejer, lærer, præst eller
styrke gøre gældende, at alle mennesker virkelig er så ligevær-
leder og beslutningstager. Først da har vi hørt den nød, som
dige og værdifulde, som kristendommen siger.
Jesus Kristus har hørt.
I Kristi forbillede
Det nye Testamentes billede af Jesus Kristus som den diakon,
der ved sig sendt til mennesker for at udtrykke Guds kærlighed til dem, koste hvad det vil – til og med døden på et kors –
er uafrysteligt.
Derfor er den kristne altid udfordret til at møde og tjene Jesus
i ”en af disse mine mindste” (Matt. 25,40), men også til selv at
blive en Kristus for sin næste. Først ved at lytte til mennesker,
som Jesus gjorde, og så give skikkelse til noget af Kristus og
hans kærlighed til medmennesket.
Teolog Hans Raun Iversen /
“I diakonien gælder det, at det er den
virkelige nød, der skal forstås”.
DIAKONISSESTIFTELSEN /TEMA
8-9
Livsglæde i centrum /
Vi kan lære af hinanden, og små hverdagsprojekter kan blive grundlaget for større viden og nye
metoder. Det oplevede børn, ældre og personale på Louisegården og Søster Sophies Minde i 2009.
Vi lærer af hinanden
på tværs af faggrænser
Vi skal skabe rammer for samarbejde, idéudvikling og fælles projekter. De første
skridt er allerede taget fra flere forskellige
sider på Diakonissestiftelsen. Få inspiration
fra nogen af dem, der oplevede
synergi-effekter i 2009.
Pædagoger, plejepersonale, sygeplejersker og studerende
har arbejdet sammen på kryds og tværs i 2009, og det er der
kommet rigtig meget reflektion, lærdom og metode ud af.
Louisegården og Søster Sophies Minde tog i 2009 initiativ til at
lade deres børn og ældre mødes. Det betød livsglæde og værdifuld læring for alle. Projekt ’Livets Afslutning’ bød på erfarings- og vidensdeling mellem Hospice og det plejepersonale,
der har med ældre at gøre andre steder i organisationen. Nu
bliver erfaringerne udgivet på bog. Det nye uddannelsescenter er en realitet, og kræfterne på de sundheds- og kirkefaglige
uddannelser bliver samlet. Der er ingen tvivl om, at faglige
fælleskaber er i centrum på Diakonissestiftelsen i disse år.
”Jeg er meget glad for Louisegården. Den er rummelig og personlig, pædagogerne er meget opmærksomme og ens barn forsvinder aldrig i mængden. Og så kan jeg godt lide ånden på Diakonissestiftelsen ; jeg kan godt lide historien, og at der er plads til
næstekærlighed – uden at det skal lyde kristent og frelst.”
Line Thit Klein-Knudsen, 32 år.
Mor til Vega og Filuka, der går i Louisegården.
Vidste du
/ At der i november 1980 blev samlet 188.331
underskrifter ind i protest mod, at Diakonissestiftelsens Hospital skulle lukkes – og at
det virkede.
/ At søstre har kunnet gifte sig uden at
udtræde af søsterfællesskabet siden 1965.
”De ældre får lys i øjnene, når de ser børnene, de minder dem
pensionerede bedsteforældre og derfor ikke rigtig ved, hvad
om deres egen barndom, giver dem livsglæde og nogen at være
det vil sige at være gammel og bo på plejehjem.
noget for,” siger Søster Sophies Mindes forstander Arne Kol-
Derfor vil hun rigtig gerne fortsætte samarbejdet med Søster
sum med et smil, da han bliver spurgt til det samarbejde, som
Sophies Minde og er lige nu i færd med at udvikle og evaluere
han og Børnehuset Louisegården indledte i efteråret 2009.
projektet.
For ham er der ingen tvivl om, at de ældre finder det livsbekræftende at have besøg af børn – og at børnene har godt af at
Lær døden at kende
være sammen med den meget ældre generation.
Også klinisk sygeplejespecialist Rita Nielsen fra Hospice er i
”De børn vil jo ikke være fremmede over for gamle og syge
fuld gang med erfaringsindsamling baseret på et frugtbart
mennesker. De vil have nogle billeder med sig af vores ældre,
samarbejde på Diakonissestiftelsen.
som de vil kunne nyde godt af senere i livet,” siger han og ram-
Hun har deltaget som underviser på projektet ’Livets Afslut-
mer dermed direkte ned i årsagen til, at Louisegården har lyst
ning’ – hvor plejepersonale fra Salem, Søster Sophies Minde og
til at udvidde samarbejdet.
Døgnenheden blev undervist i at pleje døende og deres pårørende samt håndtere deres egne følelser i forbindelse med det
Det sociale barn
sidste farvel fra en beboer – og nu arbejder hun på en bog, der
”Vi stræber efter at skabe sociale børn, og derfor finder vi det
skal fungere som opslagsværk i det daglige arbejde.
vigtigt, at de forstår forskellighed, lærer, at vi ser forskellige
”De, der har fået undervisningen under projektet, siger, at de
ud, har forskellige baggrunde og opfører os forskelligt afhæn-
er blevet meget bedre til at drage omsorg for de døende på af-
gigt af om vi er unge, voksne eller gamle,” siger Louisegårdens
delingerne. De kan nu se, hvornår et menneske er døende, og
konstituerede leder Anita Kleischmann.
hvornår det er på tide med en anden form for pleje,” siger Rita
Hun har lagt mærke til, at mange af vuggestue- og børneha-
Nielsen og glæder sig over, at Uddannelsescentret på sigt vil
vebørnene hovedsageligt er omgivet af raske og endnu ikke
undervise i det materiale, hun i øjeblikket arbejder med.
DIAKONISSESTIFTELSEN /TEMA
10-11
Projekt
Livets Afslutning
bliver til
kursusmateriale
Døden i hverdagen /
Klinisk sygeplejespecialist på Hospice, Rita Nielsen, færdes til
daglig blandt døende mennesker. Nu kommer hendes erfaringer i
en bog, så andre kan få glæde af dem.
En ny bog er på trapperne, en bog, der handler om ’Livets
og tale med de døende om det åndelige, om at forberede sig til
Afslutning’, om hvordan man som professionel taler med
døden og begravelsen og måske endda bede en bøn med dem,”
én, der er ved at dø, italesætter sorgen hos de pårørende
siger Rita Nielsen og tilføjer, at det nu gælder om, at få den vi-
og i det hele taget forholder sig til det sidste farvel.
den fastholdt – og udbredt.
”Jeg tror, at bogen vil kunne være en stor hjælp på plejehjem og
Bogen bliver på cirka 50-60 sider, vil fungere som et opslags-
i hjemmeplejen landet over. Der er flere, der dør på plejehjem
værk og kan bruges under de kurser, som Diakonissestiftel-
end på hospice i Danmark, og der er brug for en opkvalificering .
sen ønsker at lancere i emnet på Uddannelsescentret. Og så er
Det er noget, vi kan bidrage med,” siger hun.
den opstået på baggrund af et projekt, der har fundet sted i et
samarbejde mellem Diakonissestiftelsens Hospice, præsterne, skolerne og plejepersonale på henholdsvis Salem, Søster
Sophies Minde og Døgnenheden.
Nogle patienter skal have lov at dø
”Der er behov for en øget viden om, at man ikke nødvendigvis
Nye bøger – opstået i forbindelse
med projektet ’Livets Afslutning’.
skal sende den ældre på sygehuset for at få et drop i armen,
Rita Nielsen:
hvis han eller hun ikke kan spise eller drikke længere. Når det
Venteværelset
– en døendes fortælling om livet
er tid til at dø, har kroppen ikke brug for mad og drikke. Man dør
ikke af tørst, kroppen kan bare ikke omsætte væsken, og derfor har man ikke brug for det. I sådan en situation synes jeg,
at det er synd for de gamle, hvis plejepersonalet sender dem
afsted til det virvar, et sygehus også er. I stedet skulle de have
lov til at blive på plejehjemmet, hvor de har det trygt og godt
– få en god sidste tid med de pårørende omkring sig og et personale de kender,” siger Rita Nielsen.
Udkommer 10. juni 2010 på Unitas Forlag.
Pris: kr. 199,Bogen er en ung mands fortælling om livet, det at være
døende og at skulle tage afsked med sin søn på 3-4 år.
Læsere af Diakonissestiftelsens Årbog kan få 10%
i rabat ved bestilling af bogen på Unitas Forlags
hjemmeside inden den 1. juni 2010.
En stor hjælp for plejehjemmene
Projekt Livets Afslutning opstod i sin tid, fordi der var en stor
Marianne Bønløkke:
del af personalet på Diakonissestiftelsen, der efterlyste mere
Ord til livet
viden om døende. Hospice havde erfaringen, og det virkede
som en god idé at lade dem dele deres viden og erfaringer og i
øvrigt samarbejde med både Sosu-skolen, Sygeplejeskolen og
præsterne.
”Der er ingen tvivl om, at projektet har været en succes. Plejepersonalet har fået nogle konkrete redskaber til kommunikation og til samarbejde med de pårørende, og de tør nu gå ind
Udkommer i sommeren 2010.
Bogen er en samling af blandt andet salmer, sange,
bibeltekster, bønner, udvalgte tekster til eftertanke
og eksempler på ritualer. Den kan bruges af sundheds- og plejepersonale samt pårørende, når et ældre
menneske dør.
Vil du vide mere om projektet ’Livets Afslutning’
kan du klikke ind på www.diakonissestiftelsen.dk
TEMA
”Jeg kan godt lide, at man kan have glæde af hinanden på
tværs af alder og alting. Hvis mine børn kan bidrage til en
lille solstråle i nogle ældres liv – så er det helt i orden.”
Line Thit Klein-Knusen, mor til to i Louisegården.
Børn og ældre under samme tag
Det var et tilfældigt møde mellem en gruppe børn fra Loui-
onsdag mellem klokken 9.30 og 10.30 – og det blev besluttet af
segården og nogle vinkende ældre på Søster Sophies Min-
gruppen af børn maksimalt skulle være på 8-10 styk, både vug-
de, der skabte grobunden for et utraditionelt samarbejde.
gestue- og børnehavebørn.
I dag er samarbejdet under udvikling – og en faglig inspiration i det daglige for både pædagoger og plejepersonale.
104-årig leger med
”Det var rigtig, rigtig sjovt. Halvdelen af de ældre sad der bare,
”Jeg synes, at det er et fantastisk budskab, vi kommer med:
den anden halvdel klappede i deres hænder og smilede i et
Hvis du tænker utraditionelt, kan du ramme nogle behov,
væk, En dame på 104 år legede rent faktisk med børnene nede
skabe en gnist og bruge ressourcerne anderledes, end du ple-
på gulvet,” fortæller Jakob Nyborg, der selv er overrasket over
jer – til glæde og gavn for både børn, ældre og ansatte,” siger
den succes, som besøgene er blevet og den påvirkning, de har
Anita Kleischmann, der er konstitueret leder i Børnehuset
haft på alle, der har været med.
Louisegården.
”Forældrene føler, at vi gør en god gerning og glæder sig til,
at det er deres børn, der skal afsted. Børnene, der er med
I november gik en af hendes ansatte, pædagogmedhjælper
i gruppen, snakker ikke om andet dagen før og dagen ef-
Jakob Nyborg, en tur med en gruppe af børnehusets børn, og
ter, de føler sig specielle, når de bliver udvalgt til at komme
da de passerede Søster Sophies Minde, var der et par ældre be-
med,” siger han og bliver bakket op af Anite Kleischmann:
boere, der vinkede og smilede til dem. Det fik Jakob Nyborg til
”Der er kommet liv ind i de ældres rum – personalet bliver gla-
at tænke tanken: ’Hvofor ikke give dem et besøg?’ Og dernæst
dere og der opstår i det hele taget en følelse af større fælles-
tog begivenhederne fart. Louisegården kontaktede Søster
skab på tværs af arbejdsplajdserne. Det er imponerende, hvad
Sophies Minde, besøgene blev skemalagt til at finde sted hver
blot en time om ugen kan betyde for så mange ,” siger hun.
UC-Diakonissestiftelsen ønsker synergi
Det nye uddannelsescenter er tæt på at være en realitet.
sescentret bliver samlingspunkt for mere metodeudvikling.
Centrets leder Vibeke Nørholm glæder sig over den udvik-
”Eksempelvis skal vi nu på baggrund af projektet ’Livets Af-
ling og synergi, der kan opstå ved at samle de sundheds- og
slutning’ lave kurser til Sygeplejeskolens studerende, Sosu-
kirkefaglige uddannelser fagligt og økonomisk.
skolens hjælpere og assistenter. Vores styrke ligger i den
måde, vi møder mennesker på – de erfaringer skal gøres til me-
”Vi samler uddannelserne, fordi vi tror på, at vi kan opnå en sy-
tode,” siger hun.
nergi. Sygeplejeskolen og Sosu-skolen er små skoler, og vi har
manglet nogle at sparre med fagligt – det får vi nu. Det faglige
Diakonissestiftelsen satser på uddannelse
fællesskab bliver styrket af, at vi kommer til at bo sammen,”
Også Diakonissestiftelsens generalsekretær Hanne Thomsen
siger hun.
glæder sig over Uddannelsescentret og det fokus, som det vil
Ifølge Vibeke Nørholm er det tid til at arbejde mere sammen,
give metodeudviklingen i organisationen.
udnytte hinandens ressourcer og lade synergien komme til
”Uddannelse er primær for Diakonissestiftelsens arbejde og
udtryk i både de formelle og uformelle sammenhænge.
selvforståelse, og det nye uddannelsescenter betyder, at vi
får en fast ramme at forankre dette fokus i. Vores sundheds-
Fagligt fællesskab og stabil økonomi
og omsorgstradition er tæt forbundet med Sosu- og Sygeple-
”Det vil blive mere udfordrende for personalet at få nogle flere
jeskolerne, og nu vil Uddannelsescentret styrke vores kurser
kollegaer. Det er hyggeligt at være en lille skole, hvor alle ken-
og videreuddannelsestilbud yderligere,” siger hun og tilføjer:
der hinanden – men vi er også nødt til at tænke i størrelse, både
”Ved at etablere et uddannelsescenter, som får synergi, sam-
fordi det skaber udvikling, men også fordi det bidrager til en
tænkning og metodeudvikling som omdrejningspunkt, fast-
god og stabil økonomi,” siger hun.
holder vi fokus på faglighed, og vi håber, at det vil inspirere
Vibeke Nørholm ser desuden frem til synergieffekterne alle
andre inden for sygeplejen.”
steder på Diakonissestiftelsen og vil arbejde for, at Uddannel-
DIAKONISSESTIFTELSEN / UDDANNELSE
12-13
”Det er dejligt at komme fra ’Diakonissen’ – vi har et godt ry, når vi kommer ud, og vi er lidt specielle. Man
ved, at der bliver taget godt hånd om
os, at Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole er en af landets ældste, og at
den har sjæl. Jeg er stolt af at gå her.”
Navne Navnesen 01
Sygeplejestuderende, Caroline Lemb,
24 år. 6. semester
Kristendom, Kultur og Kommunikation
– bliv professionsbachelor på ’Diakonissen’
Til september begynder det første hold studerende på den nye
professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation.
Kort før nytår fik Diakonissestiftelsen den glædelige be-
måske finder det svært at tro. Ifølge Ruth Bjerrum fylder den
sked, at uddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunika-
nye uddannelse et hul, der har eksisteret i årevis.
tion var blevet godkendt af Undervisningsministeret.
Øget viden og kommunikation
Professionsbachelor-uddannelsen, der bliver udbudt på Diako-
”Præster, efterskoler og sognemedhjælpere har igennem læn-
nissestiftelsen og Diakonhøjskolen i Århus, varer 4 år, er SU-
gere tid efterspurgt en uddannelse, der giver dem en større
berettiget og giver adgang til job som eksempelvis sognemed-
viden om ungdommen i et sekulariseret samfund. Hvordan får
hjælper, kristendomsunderviser eller informationskonsulent i
man kristendom tilbudt, så den får relevans for unge menne-
Folkekirken.
sker i dag? Hvordan giver man et reelt tilbud til dem, der ikke
”Uddannelsen betyder, at vi kan uddanne kvalificerede medar-
nødvendigvis er omgivet af den i forvejen?,” siger Ruth Bjerrum
bejdere til Folkekirken. Mange af sognemedhjælperne mangler
og fortæller, at uddannelsens færdige professions­bachelorer
noget grundlæggende kristendomskundskab – ikke teologi,
vil være klædt på til at formidle det kristne budskab bredt.
men basiskundskaber der vil hjælpe dem til at vælge de rigtige
Vibeke Nørholm, der er øverste leder af uddannelsescentret,
tekster til de rigtige sammenhænge,” siger uddannelseskoor-
og dermed også af den nye uddannelse, glæder sig til at se de
dinator på den nye uddannelse, Ruth Bjerrum.
nye studerende til efteråret. Og til den betydning som uddannelsen vil få for Diakonissestiftelsen.
Ikke forkyndelse
”3K-uddannelsen passer fantastisk ind i Diakonissestiftelsens
Hun understreger, at 3K-uddannelsen ikke er forkyndende
visioner og værdigrundlag. Vi har altid haft uddannelse her –
men derimod en professionsrettet uddannelse, der primært
nu har vi så fået denne nye anerkendte, kirkefaglige uddannel-
peger ind i et kirkeligt arbejdsmarked.
se. Det vil give muligheder for andre uddannelser og kursusfor-
Det drejer sig om at være i dialog med alle slags mennesker,
løb inden for det kirkelige, og det ser vi frem til,” siger hun.
hvad enten de er muslimer, kristne, budhister eller borgere, der
INPUT UDEFRA
Diakonisser hjælper
sosu-elever
En ny mentorordning på Diakonissestiftelsens
Sosu-skole er blevet så stor en succes,
at der nu er brug for flere mentorer.
I juni mødtes 8 mentorer med 8 Sosu-elever for første gang.
ordningen. Kvinder med bred sygeplejeerfaring og masser af
I dag – knap et år senere – har ordningen vist sig at være en
menneskeligt overskud.
kæmpe succes.
”Den her ordning er udviklet sammen med de andre Sosuskoler i regionen, og regionen støtter den økonomisk. Vores
”Vores overordnede mål var at fastholde elever i uddannel-
styrke ligger i det frivillige netværk, som Diakonissestiftelsen
sen – på trods af de eksterne problemer, de måtte have; hvis
allerede råder over – det har de andre skoler ikke, og forskellen
de eksempelvis ikke trivedes, var kede af det eller havde brug
er mærkbar. Vi gør virkelig en forskel,” siger han.
for lidt opbakning i en svær tid. I dag viser det sig, at ordningen
også appellerer til de elever, der vil benytte sig af mentorernes
”Hun giver mig styrke”
erfaringer for at sikre sig det bedste udgangspunkt og de bed-
Også på elevsiden møder mentorordningen rosende ord. En af
ste rammer for deres uddannelse,” siger uddannelsesdirektør
de elever, der har nydt godt af at have en mentor, siger således
Jørgen Kløve.
til mentorkoordinator Annette Helmer:
Ifølge ham er det især de pensionerede søstre, som Diakonis-
”Min mentor giver mig styrke, og selvom hun ikke er med mig
sestiftelsen råder over, der har været en stor hjælp i mentor-
altid, tænker jeg ofte på, hvad hun ville sige, hvis hun var.”
Fakta
/ Overvejer du at blive mentor?
Så stiller vi følgende krav til dig. Kan du nikke
genkendende til dem, er du meget velkommen til
at kontakte Anette Helmer på:
[email protected]
Du skal have lyst til at være noget for et andet
menneske.
•Du behøver ikke nogen særlig faglig baggrund.
•Du skal være villig til at binde dig i minimum et
halvt år.
• Du skal have lyst til at udøve et stykke frivilligt
arbejde.
• Du skal kunne afsætte 1-2 timer om måneden.
•
Elev Iben Sperling Harster og søster Merete Lynge-Nyeboe /
Ifølge søster Merete er det givende og ikke nødvendigvis tidskrævende at være mentor.
DIAKONISSESTIFTELSEN / ÆLDRE
14-15
Byggeri
baseret på
international
forskning
Arkitekt Rune Ulrick Madsen fra Thora Arkitekter A/S i København er en af de arkitekter i Danmark, der ved mest om
ældreboliger og sociale bofællesskaber for ældre. Han skal
være bygherrerådgiver for Diakonissestiftelsen og fortæller her, hvorfor kollektive boligformer fungerer så godt for
ældre.
”Alle mennesker har nogle basale behov, og dér hvor de får flest
opfyldt, dér trives de.”
Så enkelt lyder budskabet fra arkitekt Rune Ulrick Madsen, når
Diakonissestiftelsens vil i årene, der
man spørger ham om menneskers valg af bolig. Og hvad enten
kommer, satse på nybyggeri og en
der gælder: Som menneske skal man kunne identificere sig med
bedre udnyttelse af de eksisterende
kvadratmeter.
man er ung, voksen eller gammel, er det den samme sandhed,
sin bolig og sit boligmiljø, man skal kunne lide de fysiske rammer og de sociale sammenhænge, man indgår i, for at trives.
Behov for socialt fællesskab
Rune Ulrick Madsen er i øjeblikket en del af forskningsprojektet ’Fremtidens kollektive boligformer for ældre’, og han mener, at et menneskes behov ændrer sig, når det bliver sygt.
”Når man er svag eller ude af balance, har man brug for et netværk, der fungerer som en familie. Et sted man hører til uden at
behøve at yde hele tiden,” siger han og understreger, at det er
vigtigt, at vi som samfund gør noget for ældregruppen, før plejehjemmet bliver aktuelt. Det, man gør i dag, er ikke godt nok.
”Som menneske trives man bedst med både at give og modtage
– ellers bliver det ubehageligt,” siger han.
Diakonissestiftelsen – et bud på fremtiden
Rune Ulrick Madsen kigger mod USA, når han fremhæver eksempler på velfungerende kollektive boligformer for ældre.
Ikke fordi amerikanerne er særlig gode til ældrepleje, men fordi de har udviklet en række ’communities’ for ældre, der virker.
Denne kollektive boligform består ofte af ejerboliger, lejerboliger og gruppeboliger kombineret med naturskønne omgivelser, gode restauranter, fælles aktiviteter, biografer – og tilbud
om at komme på en plejeafdeling, hvis behovet opstår. Det har
vist sig, at bofællesskaberne bliver til en kulturel motor for
lokalområdet – de bliver besøgt af borgere udefra. Og ikke nok
med det – beboerne har også vist sig at blive ældre, sundere og
ikke at have brug for så meget pleje som andre.
”Forudsætningen for alt dette er dog, at man kommer med på
et tidspunkt, hvor man stadig kan skabe sig et socialt netværk.
Måske er man lidt for dårlig til at klippe hæk, måske er man
blevet mere alene, fordi venner og familiemedlemmer er døde.
Måske kan man forudse, at man inden for en overskuelig fremtid får brug for støtte,” siger Rune Ulrick Madsen og tilføjer, at
livet på Diakonissestiftelsen har en fin sammenhæng til ældrekollektivet og det, vi kalder ’en ordentlig alderdom’.
”Diakonissen har et aktivt miljø, kulturelle aktiviteter, en bred
aldersmæssig sammensætning, trænings- og plejefaciliteter,
er tæt på byen og et uddannelsesmiljø. Der er gode muligheder
for at skabe fremtidens bud på et aktivt boligmiljø for ældre,”
siger Rune Ulrick Madsen.
Arkitekt Rune Ulrick Madsen /
Diakonissestiftelsens bygherrerådgiver.
Forstander Arne Kolsum /
“Nutidens ældre ser ikke sig selv som gamle, de vil være en
del af fællesskabet og have indflydelse på deres eget liv.”
Ældre i et nyt
perspektiv
Moderne ældre stiller krav. De ønsker at
have indflydelse på deres eget liv, er mere
globale, mere digitale og langt mere
individuelle end de var for 10 år siden. Det
er en udfordring, vi er nødt til at møde og
tage alvorligt, siger forstander på Søster
Sophies Minde, Arne Kolsum.
Arne Kolsum er forstander på ældreinstitutionen Søster
Sophies Minde. Igennem de senere år har han bemærket,
hvordan beboerne har ændret sig fra at være en mere eller
mindre homogen gruppe til individer med særlige behov og
ønsker. Og det stiller krav til personalet og de ressourcer,
der er til rådighed, siger han.
”Mange af de ældre vi får ind i dag, stiller krav på en måde de
ikke har gjort tidligere. De vil have mere indflydelse på deres
hverdag og mere individuel behandling. Og så ønsker de at
fastholde et mere aktivt liv. De rejser, går til foredrag og ud at
spise,” siger Arne Kolsum, der anser udviklingen for at være
naturlig og helt i tråd med det samfund, vi omgiver os med.
Det stiller dog nye krav til ældreplejen, personalet skal være
Kræftplejepladser
Diakonissestiftelsen har mange års erfaring i at pleje mennesker med kræft. Disse
erfaringer skal nu bringes i spil i forbindelse
med byggeriet af 72 nye plejeboliger dér, hvor
Døgnenheden ligger i dag.
mere åbne for beboernes personlige ønsker, og det vil være
fornuftigt at tænke lokalområdet mere ind i dagligdagen,
Den geografiske synergi
”Jeg kan helt klart set muligheder i at kopiere den amerikanske
model, som vores arkitekt taler om (se modsatte side, red.). I
den vision vi har, skal Café Kram ligge tæt på den nye plejeinstitution, så vores ældre får et naturligt netværk her. Et sted,
hvor de kan møde nye mennesker,” siger han.
Planen er, at Diakonissestiftelsen, integreret
med de ny boliger, vil udvikle 12 kræftplejepladser for mennesker, der kan drage nytte af
organisationens ekspertise, pleje og viden på
kræftområdet. Det er et tilbud om en professionel hjælp til kræftramte, der har brug for et
par ekstra hænder i hverdagen.
I det hele taget mener Arne Kolsum, at Diakonissestiftelsen
skal blive bedre til at udnytte den synergieffekt, der er i et hus,
hvor der er så mange forskellige aldersgrupper. Et hus, hvor vi
geografisk set kan færdes på kryds og tværs – både socialt og
fagligt. Og han vil gøre, hvad han kan for at realisere det via det
nye Søster Sophies Minde.
”Det at kunne dele vores interesser med hinanden er vigtigt.
For så bekræfter vi hinanden som medmennesker. Det er vigtigt at kunne give tilbage til fællesskabet – også selvom man er
blevet gammel og svækket fysisk,” siger han.
DIAKONISSESTIFTELSEN / BUDGET
16-17
Budget 2010
Figur 1
Diakonissestiftelsens samlede udgiftsbudget er i 2010 på
Øvrige: 600
i alt knapt 278 mio. kroner. Fordelingen fremgår af figur 1.
Psykiatri: 10.338
Tværgående
aktiviteter: 38.680
Ældre: 103.864
Finansieringen sker gennem en række forskellige kilder afhængig af aktiviteten. En væsentlig del af finansieringen kommer gennem driftsoverenskomster med det offentlige. Finansieringen fremgår af figur 2.
Børn: 34.629
Gæstfrihed: 12.068
Sundhed: 44.629
Uddannelse: 33.880
Fondsbudgettet for 2010
Fondsbudgettet er opdelt i en del, hvor indtægter og udgifter
er formålsbestemte, og hvor bestyrelsen principielt ikke kan
ændre ved uddelingen. En anden del, den ikke formålsbestemte, er udtryk for bestyrelsens prioritering. Fondsindtægterne
Figur 2
fremgår af tabel 1 og uddelingerne af tabel 2.
Udviklings- og projektbudget
Salemfonden: 1.400
Egenfinansiering: 73.162
Vedbygaard: 6.640
Frederiksberg
kommune: 73.162
Professionshøjskolen:
18.015
Undervisningsministeret:
14.749
Diakonissestiftelsens udviklingsbudget for 2010 er på i alt 1,774
mio. kr., og finansieres alene af Diakonissestiftelsens egne midler. Det samlede udviklingsbudget fremgår af tabel 3.
Projektbudgettet er, bortset fra Ph.D.-projekterne, eksternt
finansieret af forskellige puljer og fonde. Det samlede projektbudget er på 1,256 mio. kr. Fordelingen fremgår af tabel 4.
Region Hovedstaden: 22.300
Gentofte Kommune: 32.473
Tabel 1
FondsIndtægter
Renter, legater og gaver med ”bestemte” formål
Renter, legater, gaver og andre indtægter i alt
Resultat af indtægtsskabende virksomhed 5,2 % tilbageholdes til senere disposition
Til særlige formål, jvf. ovenfor
I alt til ikke formålsbestemt uddeling
Tabel 3
4.233
6.445
1.917
12.594
-660
11.934
-4.233
7.701
Tabel 2
Uddelinger
Gæstfrihed
ELIM
Emmauskirken
Søsterhjemmet inkl. kantinen
Café Kram inkl. Frivillighedskoordinator
Kvindenødherberget
Præster
Diakoniår
Kirkefaglig videreuddannelse
Bestyrelsesbesluttede uddelinger
Udviklingsbudget
Generel udvikling
Jubilæumsprojekt Diakonal profil
Masterplan Fundraising aktiviteter
PR-udvikling
Lønsystem
Elektronisk fakturering
Udvikling i alt
254
40
100
400
250
350
130
250
1.774
Tabel 4
-1.743
-34
-542
-1.264
-1.096
-200
-1.397
-307
-1.117
-7.701
Projekter
Forskning (erhvervs ph.d.)
Søster Sophies Minde ”Det 3. øje”
Ph.D.-jubilæumsprojekt
Livsmestring og livskvalitet
Sundhed for frivillige
Udvikling af frivillighed på Diakonissestiftelsen
Åben rådgivning i Café Kram
Projekter i alt
Alle tal i figurer og tabeller er angivet i 1.000 kr.
60
102
100
556
197
182
59
1.256
Køkkenchef Majken Alexander /
Mad skal laves med smil og arbejdsglæde – så bliver den bedre.
Mad med følelse
Diakonissens Køkken laver kvalitetsmad, krydret med arbejdsglæde og spædet op med
kulturel forskellighed. Jo mere kolorit, jo bedre,
siger køkkenchefen der lægger vægt på, at
hendes personale lærer af hinanden.
”Vi skaber god mad gennem arbejdsglæde og folk fra for-
”Nogle køber Mercedes andre Skoda – men det betyder jo ikke,
skellige kulturer. Det smitter alt sammen af på maden.”
at man ikke kan få solgt en Mercedes,” som hun siger.
I øjeblikket har Majken Alexander og hendes medarbejdere fo-
Sådan lyder den smilende besked fra køkkenchef Majken
kus på at dygtiggøre sig på det konkurrenceprægede marked.
Alexander, der mener, at Diakonissestiftelsens kristne vær-
De skal blive endnu bedre til at markedsføre Køkkenets mad,
dier om omsorg og pleje har smittet af på Køkkenet og gør det
der sætter fokus på kvalitet, sundhed og variation.
unikt på et marked, hvor fokus hovedsageligt ligger på indtje-
”Lige i øjeblikket kører vi en masse forsøg med varm mad, al-
ning og overskud.
dersbestemte madpakker til reduceret pris og nye bestillings-
”Hér er det værdierne, der styrer indtjeningen. Vi vil ikke gå på
systemer. Vi vil gerne lægge vægt på værdierne og give vores
kompromis med kvaliteten,” siger hun og tilføjer, at det på kort
kunder en høj grad af individuel behandling. Det er oven i kø-
sigt kan betyde, at Diakonissestiftelsen taber nogle udbud,
bet et godt forretningskoncept – ja, det er vel i grunden bare
men at det på længere sigt er en god investering.
det, der hedder god service,” siger hun.
Danmarks eneste alterbrødsbageri
Maskinens mange rør og stempler fylder det lille hvidma-
”Vi har travlt hernede, det kører hele dagen,” forklarer han, og
lede kælderlokale under plejehjemmet Søster Sophies Min-
lader en hånd glatte en fold i det hvide arbejdstøj, mens han
de på Diakonissestiftelsen. Klatterne med alterbrødsdej
endnu engang kaster et blik over på den store maskine.
af mel, rismel, vand og olie sprøjtes ud på en plade, bliver
mast flade, bagt og spyttet ud som færdige oblater med et
134 år med alterbrød
tryk af Kristus i den sprøde overflade.
Maskinen er Johnny Brinkmanns ansvar, og han tager sit arbejde alvorligt. Overskuddet fra alterbrødsproduktionen går
Lyden er øredøvende og alterbrødsbager Johnny Brinkmann
til driften af Diakonissestiftelsens kirke, Emmauskirken, og
på 55 år er nødt til at have ørepropper i hele dagen.
har gjort det siden kirken blev indviet nytårsaftensdag i 1876.
”Hvad?! hvad siger du?,” råber han over larmen, mens den fuld-
Dengang modtog Diakonissestiftelsen et hostiejern i gave fra
automatiske maskine bag ham knokler derudaf, og radioen
nogle katolske søstre i Tyskland. Et hostiejern med en påtrykt
spiller endnu et hit på fulde drøn for at overdøve infernoet.
figur af Kristus, som det sig hør og bør i den katolske verden.
Hver dag byder på cirka 20.000 oblater, der bliver sendt ud fra
Dette er årsagen til at brødene den dag i dag, bærer den selv-
Frederiksberg til menigheder over hele Danmark, på Grønland,
samme figur. Traditionen blev holdt i hævd, selvom det i Dan-
Færøerne og til flere sømandskirker verden over.
mark var de protestantiske diakonisser, der tog sig af produkti-
”Det er et sjovt arbejde, fordi det er specielt og fordi, det er no-
onen, og ikke de katolske nonner. I dag er det i Danmark – som i
get, som mange har glæde af,” siger Johnny Brinkmann, mens
de øvrige nordiske lande – det ældste diakonissehus, der bager
han stryger sig over panden.
alterbrød til den protestantiske kirke.
DIAKONISSESTIFTELSEN / DØGNUR
18-19
Et døgn på
Diakonissestiftelsen
Diakonissestiftelsen sover aldrig. Der er medarbejdere på arbejde døgnet
rundt, aktiviteter morgen, middag, aften og nat. Mød nogle af de mennesker
som lever dele af deres liv side om side i løbet af døgnets 24 timer.
kl . 01.15
Hospice-sygeplejerskerne Anni Nissen og Karin Castberg går ind på Stue 8, vender den sovende patient,
giver mundpleje og veksler et par ord med hans kone,
som hviler på en drømmeseng ved siden af sin mand.
kl . 02.00
Bager Morten Frandsen møder ind og slår den dej
sammen, som senere skal blive til brødene i skolemaden. Køkkenet leverer til 12 skoler i Hvidovre,
Gentofte og på Frederiksberg.
kl . 07.30
Pædagogmedhjælper Grazyna Dara fra Louisegården tager imod
nogle af de første vuggestuebørn ved morgenbordet. Børnene
nyder den stille morgenstund, før dagen går i gang.
kl . 08.00
kl . 05.00
Kantineansvarlig Lis Simonsen sætter boller i ovnen og gør
klar til, at de studerende fra Sygeplejeskolen og eleverne fra
Sosu-skolen indfinder sig for at hente dagens første ration af
kaffe og morgenbrød.
Rengøringsmedarbejder Miguel del Pino går ned på
rengøringskontoret for at hente diverse nøgler og
fylde vand i sine spande. Han begynder at vaske
gulve og tørre støv af.
kl . 06.30
Produktionsansvarlig Johnny Brinkmann starter
alterbrødsmaskinen og gør klar til dagens produktion
af oblater. Når maskinen er varm går den i gang med at
spytte de første af dagens 20.000 alterbrød ud.
kl . 08.30
Receptionist Lise Lünell fra receptionen i Indgang 1D begynder
morgenens sortering af post. Alt skal være lagt i de rette dueslag
før klokken 9.00.
kl . 17.00
kl . 08.45
Vicedirektør Erik Jensen forlader værelse 216 på gæstegangen,
hvor han har overnattet for at være klar til dagens morgenmøder.
kl . 10.00
Maria ’Gosia’ Grau fra Søster Sophies Minde åbner vinduet og
tænder et stearinlys hos en afdød beboer, hun har gjort i stand.
Næste dag bliver den døde kvinde hentet, efter at familie og
personale har ’sunget hende ud’ med en salme og en bøn.
Præst Henny Kvists mobiltelefon ringer, netop
som hun er gået ud af døren. Årsagen er, at nogle
pårørende på Døgnenheden gerne vil have hende
til at tale med en døende patient.
kl . 19.30
Beboer Inger Hansen ryger en cigaret i Salems sansehave før sengetid,
en vane hun dyrker året rundt uanset vejr og vind.
kl . 20.30
Marthagårdens medarbejdere pakker sammen efter et tre timer
langt personalemøde, hvor børnenes dagligdag og diverse
pædagogiske principper er vendt og diskuteret livligt.
kl . 12.30
Køkkenansvarlig Fie Luna Brisson serverer frokosten sammen med beboere og medlemmer i Det Hvide Hus i Gentofte.
De 14 spisende taler sammen hen over den sunde mad.
kl . 23.00
Aftenvagt Junnye Stilling reder sin seng i De Psykiatriske Bofællesskaber på Dronningensvej. Hvis nogen skulle føle angst eller
blive dårlig i nattens løb, er hun tilstede og parat til at hjælpe.
DIAKONISSESTIFTELSEN / LIVSMESTRING
20-21
Vedbygaard i vækst
Diakonissestiftelsens vestsjællandske herregård fra 1200-tallet, Vedbygaard,
er nu åben året rundt. Fokus ligger på kurser i livsmestring for ældre, der har
mistet deres livs partner – og det skorter ikke på interesse.
Der har været fem livsmestrings-kurser i 2009, og det har
har fået fred. I stedet får man dårlig samvittighed over den
skabt grobund for flere. Derfor slog Vedbygaard fra årsskif-
magtesløshed og vrede, man følte, og det savn, man nu har
tet 2010 dørene op for endnu flere af slagsen – og holder nu
svært ved at leve med. I sådan en situation hjælper det ikke,
åbent året rundt.
at omgivelserne siger, at man må se at komme videre. Det gør
simpelthen for ondt,” siger hun.
”Det savn og den meningsløshed som opstår i kølvandet på at
miste sin livsledsager er til at tage at føle på – og alt for man-
Samværet med andre
ge ældre står alene med den,” siger Vedbygaards direktør Pia
For at opnå en psykisk balance, er det vigtigt med en kontakt
Thøgersen.
til andre mennesker. Og så er det vigtigt med ro og tryghed.
Efter hendes mening er der ingen tvivl om, at det er en mangel
Vedbygaard råder over 12 herskabelige værelser, og der er
i vores velfærdssamfund, at vi ikke er bedre i stand til at tage
maksimalt 8-12 personer på livsmestringskurserne. Årsagen
hånd om ældre, der har mistet, og derfor er hun glad for at være
er, at det ellers bliver for voldsomt og noget af den nærhed, der
med til at gøre noget ved det.
er alfa og omega på kurserne, forsvinder.
”Vi holder livsmestringskurser for disse mennesker, fokuserer
”På Vedbygaard er der en helt unik bygning, en unik historie
på kost, motion, sorgbehandling, sociale relationer og vigtig-
og en unik mulighed for fordybelse. De mennesker, der allerede
heden af at skabe netværk med andre, når man pludselig bliver
har været på livsmestringsophold her, fortæller, at kurserne
alene,” siger hun og understreger at det især kan være svært
har bragt dem glæde, og at de aldrig har været et sted, hvor de
at komme videre, hvis ens elskede har været igennem et langt
har følt så meget omsorg,” siger Pia Thøgersen.
sygdomsforløb.
”Det bliver sværere, fordi det ikke er en lettelse, at ens partner
For yderligere information: Ring venligst 20 83 25 50.
”Jeg savner min kone men accepterer, at hun er væk – hun blev
83 år. Jeg tror, at det er vigtigt, at man ikke går i stå, når sådan
noget sker. Sætter man sig i stolen alene, så stopper livet. Vi er
skabt til at lave noget, helst sammen med andre mennesker,
derfor deltog jeg i kurset på Vedbygaard.”
John Christensen, 85 år. Mistede sin kone gennem 55 år i 2009 og
var deltager på kurset ’Ældre, der har mistet’ på Vedbygaard.
Cafe Kram vil
hjælpe de
kronisk syge
Flere patientforeninger har allerede fået øjnene op for
Café Krams unikke rammer, fællesskaber og netværk. Nu
vil caféleder Kirsten Astafanos udbrede kendskabet og
samarbejdet med foreningerne endnu mere.
Gigtforeningen, Høreforeningen, Diabetesforeningen, parkinsonsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er der allerede
– nu skal caféens gode faciliteter, store kontaktflade med
kronisk syge borgere og fokus på livskvalitet blive til gavn for
endnu flere patientforeninger. Eller det er i hvert fald caféleder Kirsten Astafanos’ drøm – som hun håber, at caféen får
økonomisk støtte til.
”Mennesker, der er berørt af de her forskellige diagnoser, kan
få noget ekstra ud af at komme her hos os. Derfor vil vi gerne i
kontakt med endnu flere patientforeninger, end vi allerede er,”
siger hun.
Som Kirsten Astafanos ser det, vil et øget samarbejde give foreningerne mulighed for at komme i kontakt med nogle mennesker, de ellers ikke når. Caféens gæster er nemlig i vid udstrækning også deres målgruppe.
”Ved at lægge deres møder og kurser her hos os, får de kronisk
syge noget ekstra viden om deres sygdom og møder mennesker,
der har prøvet det på egen krop. Det drejer sig om en unik mulighed for erfaringsudveksling – og så er der selvfølgelig også den
sociale dimension,” siger hun.
Under alle omstændigheder ser cafélederen det som rigtig vigtigt, at de kronisk syge får et tilbud ud over det sundhedsfaglige.
”På hospitalet er det sygdommen, der er i centrum, men her hos
os kan det sociale også komme det. Det giver bedre livskvalitet, og vi er af den overbevisning at netværk er lige så vigtigt
som medicin. Vi mennesker har brug for sociale relationer for
at mestre livet – og i visse tilfælde kan man skrue helt ned for
medicinen i takt med at ens sociale velfærd stiger,” siger Kirsten Astafanos.
Caféleder Kirsten Astafanos /
Netværk og sociale kontakter er lige så vigtigt som medicin,
når man er syg, mener Kirsten Astafanos.
Interesseret i at høre mere?
Kontakt Kirsen Astafanos på telefon: 38384144/2559 0138
DIAKONISSESTIFTELSEN / FRIVILLIGHED
22-23
Dorte Schønning Andersen /
Arbejder som frivillig, selvom hun har fuldtidsarbejde ved siden af.
”Der er brug for dig”
Mød Dorte Schønning Andersen og hør, hvorfor hun
mener, at man bliver en rigtig borger af at hjælpe
andre som frivillig.
Man behøver ikke at være uden for arbejdsmarkedet for at
selv har været med til at forme sin rolle som frivillig ud fra de
være frivillig – man skal bare have lyst til at hjælpe andre
evner og erfaringer, hun har.
mennesker, være interesseret i at bidrage til fællesskabet
”Jeg er frivillig i min folkekirke også – dér deler jeg raslebøsser
og kende en organisation, man kan identificere sig med. Så-
ud til sogneindsamling, bager kage, laver mad og sælger kaffe.
dan lyder budskabet fra en af Diakonissestiftelsens frivil-
Men jeg tænkte, at jeg måske kunne bidrage med noget andet
lige medarbejdere, der har fuldtidsjob ved siden af.
her på Diakonissestiftelsen. Jeg er jo god til at arbejde organisatorisk, til at formidle og til at få gode idéer, som bliver ført ud
”Samfundet hænger ikke sammen uden frivilligt arbejde. I det
i livet,” siger hun.
frivillige arbejde bliver jeg til en borger, én der løfter mit ansvar over for andre borgere i samfundet. Uden det er der ingen
Lykkeligere med frivilligt arbejde
sammenhængskraft. Så kan vi alle sammen bare gå rundt med
Og det var da også, hvad Dorte Schønning Andersen kom til at
en t-shirt, hvor der står ’MIG’ på, uden at have øje for at livet
bidrage med. I dag er hun involveret i at arrangere foredrag og
går op og ned, og at alle bliver ramt af skæbne, ulykke og uret-
andre offentligt rettede aktiviteter i samarbejde med Venne-
færdighed på et eller andet tidspunkt i deres liv,” siger Dorte
kredsen – og hun nyder det.
Schønning Andersen, der er arbejds- og organisationspsyko-
Som hun ser det, er det overhovedet ikke svært at få den frivil-
log i sit arbejdsliv og frivillig på Diakonissestiftelsen.
lige indsats til at hænge sammen med et aktivt arbejdsliv ved
Siden hun var 20 år, har hun arbejdet frivilligt i flere forskel-
siden af.
lige sammenhænge, for Dannerhuset, Dansk Kvindesamfund
”Jeg kan jo altid tage en telefon hjemmefra, gå til møde om afte-
og Hyltebjerg Kirke i Vansløse.
nen eller sidde og skrive på noget i en weekend,” siger hun og op-
”Jeg har det ligesom Obelix med trylledrikken – jeg faldt i gry-
fordrer andre til at involvere sig i det frivillige arbejde:
den med frivillighed, da jeg var ganske ung – og så har jeg lavet
”Jeg tror, at alle mennesker, der laver frivilligt arbejde, bliver lyk-
frivilligt arbejde lige siden,” siger Dorte Schønning Andersen
keligere af det. De opdager, at der er brug for dem og noget af det
med et smil, mens hun tilføjer, at det dog er første gang, hun
bedste, man kan gøre for et menneske, er at bede det om hjælp.”
Jan Nilsson, teologisk medarbejder /
Synergien ved at være i samme hus giver samarbejde og nye idéer.
Kirkelige naboer:
De fælles rammer
er guld værd
Jan Nilsson, der er teologisk medarbejder i Folkekirkens
mellemkirkelige Råd er ikke i tvivl om, at det er værdifuldt
for hans organisation at bo i Diakonissestiftelsens bygninger på Frederiksberg. Det faglige og kollegiale fællesskab
med andre kirkelige organisationer er guld værd, siger han.
Folkekirkens mellemkirkelige Råd varetager Folkekirkens officielle kontakt til andre kirkesamfund i ind- og udland, og derfor
er Jan Nilssons hverdag præget af mange internationale besøg.
Han og hans kollegaer får ofte besøg af udenlandske præster
der bor i København, er på gennemrejse eller blot vil forbi og
høre lidt om Folkekirken. Det drejer sig typisk om kristne kirkeledere af en eller anden art, og derfor betyder det en hel del at
bo i de historiske omgivelser, som Diakonissestiftelsen stiller
til rådighed.
”Rammerne betyder meget for os. Når vi har repræsentative
besøg, er vi glade for at kunne præsentere dem for det her store, charmerende sted med lange kirkelige traditioner,” siger Jan
Nilsson og tilføjer, at flytningen fra Vestergade i København
City for godt seks år siden har haft mange positive effekter.
”Alle der bor her på vores gang er internationale og mellemkirkelige. Før skulle vi ringe til dem eller ud og mødes med dem,
hvis vi ville udveksle idéer og erfaringer. I dag ser vi hinanden
på gangen eller til frokost, og det gør alting meget nemmere,”
siger han.
Vi gør hinanden rigere
Faktisk passer fællesskabet og det at udveksle idéer og erfaringer perfekt til den vision, som Folkekirkens mellemkirkelige
Råd arbejder efter.
”Jeg tror, at alle kirker og traditioner har noget at lære af hinanden, og at vi bliver rigere i mødet med det fremmede. Der er udfoldelsesmuligheder for kirken, som vi ikke kender endnu, og
”Jeg var bange for at komme på plejehjem. Det betød
jo, at den tid, hvor man skal væk, nærmede sig – døden
kom tættere på. Det har dog været dejligt at flytte ind på
Salem, det er blevet mit hjem og jeg føler mig tryg. Jeg
kan mærke, at jeg betyder noget – det er slet ikke et stift
system, som jeg frygtede.”
Ingelise Jensen,
beboer på Salem, 82 år.
som det kan være godt og sundt at se for os,” siger Jan Nilsson.
Og netop derfor glæder han sig både over de mange fælles arrangementer, der finder sted på Diakonissestiftelsen, og over
det fælles omdrejningspunkt som eksempelvis Emmauskirken
udgør.
”Diakonissestiftelsen er et kirkeligt sted, hvor der altid sker
noget. Og fra tid til anden bliver det en magnet for de kirkelige. Synergien ved at være i samme hus er simpelthen guld
værd,” siger han.
DIAKONISSESTIFTELSEN / VISUEL IDENTITET
24-25
Typografi med seriffer Typografi uden seriffer
Farvepaletten & typografien / De valgte farver skal understøtte Diakonisse­stiftelsens nye ansigt udadtil. Kombinationen af
blå (grundfarverne) og de assisterende farver tilfører liv. Den karakteristiske typografi er valgt, fordi den blandt andet signalerer
professionalisme (stram grundform) og menneskelighed (blød afrunding). Den anvendes i to udgaver for at skabe variation.
Ny visuel identitet
Duen er opdateret, farver og skrifttyper skiftet ud, og alle på Diakonissestiftelsen
har fået et nyt udtryk i deres kontakt med omverdenen.
Som den opmærksomme læser nok allerede har bemærket,
hos os med olivengrenen i næbet og signalerer dermed vores
ser denne årbog ikke ud, som den plejer. Der er kommet ny
vilje og styrke til at gå ud og kæmpe for værdige løsninger for
typografi, nye farver og et nyt logo, og det skal altsammen
mennesker i udsatte situationer. Og den er altid i umiddelbar
være med til at understrege det fællesskab, Diakonisse-
nærhed af vores navn. Ind i mellem flyver den ud, letter fra Dia-
stiftelsen består af.
konissestiftelsen og svæver omkring blandt vores historier og
budskaber – på siderne i vores publikationer, pjecer og annon-
Det er fortsat duen fra Noahs Ark, der binder os sammen og un-
cer. Men den lander altid igen – sørger altid for at håbet er til-
derstreger vores kristne fundament. I modsætning til tidlige-
stede, og at det er det, vi altid vil have at bidrage med.
re favner den nye due indsatsen og signalerer det håb, vi skal
Hvad enten det er håbet om et bedre samfund, håbet om en let-
give det enkelte menneske i vores varetægt. Duen lander hér
tere hverdag eller håbet om en fremtid uden smerte.
Hjælp os
med at
hjælpe
– ensomme, syge,
døende & ældre,
der er blevet alene
SMS: ’diakon’ til 1231
– så støtter du Diakonissestiftelsen
med 100 kroner
”Jeg er glad og stolt over, at så mange mennesker ønsker
at støtte vores arbejde med ældre, ensomme og døende.”
Sygeplejerske på Hospice, Jesper Grud
Diakonissestiftelsen hjælper mennesker i udsatte
situationer og gør det i en mangfoldighed af liv med
fokus på ældre, uddannelse og sundhed.
Læs mere om Diakonissestiftelsen og hvordan du
støtter vores arbejde på:
www.diakonissestiftelsen.dk
Sådan gør du:
• Indbetal dit bidrag via netbank på (4180) 4250 210019 el. postgiro 200-0032.
• Hvis du ønsker at støtte over en længere periode, kan du oprette et
gavebrev.
• Ønsker du at oprette testamente til fordel for Diakonissestiftelsen,
kan du få en folder til hjælp.
• Gaver til Diakonissestiftelsen er fradragsberettigede, hvis du støtter med over 500 kr. pr. år. Dog kan du maksimalt få fradrag for
14.000 kroner om året. Ægtefæller har hvert deres fradrag, og derfor skal du huske at indberette dit cpr-nummer til os, hvis du ønsker
fradraget. Dit cpr-nummer vil kun blive brugt til dette formål.
DIAKONISSESTIFTELSEN / VÆRDIER
26-27
Som vi har forsøgt at vise på de foregående
sider, består Diakonissestiftelsen af et væld
af forskellige institutioner, afdelinger og fagligheder. Alligevel er der mange fælles værdi-
Et værdifuldt
fællesskab
er i organisationen – hvad enten man arbejder
med it, mennesker eller mad.
Det enkelte barn er i centrum /
I Diakonissestiftelsens børnehuse går personalet op
i ‘det hele menneske’ og individuelle løsninger for børnene.
Helle Tingrupp, hospicechef / Hospice
Pia Thøgersen, direktør / Vedbygaard
Hospice er livsbekræftende, det umulige bliver muligt hér,
Du kommer ikke mange andre steder, hvor personalet kun
og vi forsøger at fokusere på de små sikre succeser. På Ho-
helliger sig dig, har lyst til en personlig relation med dig og
spice bliver du set og hørt som menneske.
hvor din mening og dine behov altid betyder noget.
Jeg går op i, at vi løser opgaven dygtigt og med høj faglighed, og
Der går ikke 200 mennesker gennem vores system om ugen, og
jeg synes, at Diakonissestiftelsens historie og fællesskab gør
det kan vores gæster mærke. Vi fokuserer på næstekærlighed
os til noget unikt. Vi har personale på Hospice, der er uddannet
og nærvær, der begge er en del af vores kristne fundament. Det
her på stedet – og vi har patienter, der måske er født her. Det ser
er ikke vigtigt, hvad du tror på, men vi vil have, at du kan mær-
man ikke andre steder, det er noget særligt kendetegnende for
ke nærværet og næstekærligheden i vores personlige engage-
Diakonissestiftelsen.
ment, og i den plads, vi har tid til at give dig.Heidi Larsen,
souschef / Mariagården
INPUT UDEFRA
Heidi Larsen, souschef / Mariagården
Kate Jensen, leder / Rengøringsafdelingen
Diakonissestiftelsens børnehuse vil gerne være kendte for
For mig er det vigtigt, at der er rent i huset, og at jeg hjælper
at være rummelige, at have plads til alle og at have en evne
mit internationale personale med at få familie- og arbejds-
til at se og høre barnet, hvor det er.
liv til at hænge sammen.
Billedet af ’det hele menneske’ ligger til grund for vores bør-
Jeg er leder for 25 mennesker fra vidt forskellige lande og kun
nesyn, og det hænger nok til dels sammen med vores kristne
få forstår og taler dansk perfekt. Det stiller store krav til kom-
grundsyn: At vi alle er noget særligt hver især. Personalemæs-
munikationen, og det bliver i højere grad vigtigt, at både fami-
sigt giver vi folk lov til at være forskellige, handle forskelligt og
lie- og arbejdsliv spiller sammen for den enkelte. Jeg vil gerne
styre stuerne individuelt. Der er plads til at tage bestik af den
tage folk ind, som ikke nødvendigvis kan få job andre steder.
aktuelle børnegruppe og give den præcis, hvad den har behov
Det er en medmenneskelighed, jeg lærte at lægge vægt på, da
for. Over for børnene er vi meget nærværende i nuet.
jeg begyndte på Diakonissestiftelsen for 25 år siden.
Harald Pless, leder / Teknisk Afdeling
Minna Hegner, forstander / Salem
Vi går op i, at de forskellige afdelinger er tilfredse, men det
Den individuelle pleje er i fokus hos os – vi strækker os
er smilene, sammenholdet og loyaliteten, der styrer.
langt for at følge den enkeltes ønsker.
Det skal være sjovt at gå på arbejde, og det er vigtigt, at der er
Når mennesker flytter ind på Salem, flytter de også ind i deres
smil på læben, både når du møder, og når du går hjem. Hos os er
sidste hjem, og derfor er det vigtigt, at de har mulighed for at
der frihed under ansvar, og det giver en høj grad af medmen-
være sig selv og have det så godt som muligt. Derfor lytter vi
neskelighed med i vores arbejde – vi gør mange ting uden at
meget til både beboere og pårørende, de kan tage deres hund
nogen ved det, vi kommer alle sammen hinanden ved. Fælles-
med, hvis de vil – og de kan ryge på egen stue. Desuden er der
skabsånden og diakonien får os til at føle, at vi gør noget i en
en åndelig dimension hos os, vi er en kristen institution, og vi
god sags tjeneste. Det giver mere overskud i hverdagen.
tilbyder gudstjeneste hver tredje tirsdag.
Henny Kvist, præst / Emmauskirken
Lone Heiberg, leder / Det Hvide og Gule Hus
Diakonissestiftelsen er et sted, hvor man mærker histori-
Når man befinder sig hos os, har man både fysiske og psyki-
ens vingesus – her er masser af levet liv, og vi er alle forplig-
ske lidelser, men det er ikke sådan, mennesker forstår sig
tet på traditionerne og værdigrundlaget.
selv. Derfor kigger vi meget på de raske sider – det hjælper.
Jeg synes, at værdierne og traditionerne udgør et relevant ind-
Putter man mere på et menneske af det, det allerede kan, så
spark til tidens søgen efter mening. Derfor har vi også et an-
styrker du selvtilliden, og derfor er en hverdag hos os præget
svar for, at ånden bliver båret videre – blandt andet i den måde,
af oplevelser, udvikling og udveksling af erfaring. Vi ynder at
som vi behandler hinanden på. Som præst er det en spændende
se på det hele menneske, yde omsorg og næstekærlighed. Alt
ramme at arbejde i, fordi opgaverne er så forskelligartede. Her
det, der er Diakonissestiftelsens grundholdninger. De smitter
er en stor berøringsflade, jeg har dagligt kontakt til mennesker
af på medarbejderstaben, giver os troværdighed, arbejdsglæ-
med forskellige kulturer og religiøse baggrunde.
de og en følelse af både at høre til og gøre en forskel.
Henning Mentz, it-chef / It-enheden
Kodeordene for vores afdeling er kvalitet, driftssikkerhed, samarbejde og hjælp. Vi skal have et system, der
giver os færrest mulige kvaler.
It-enheden skal sørge for, at it-systemerne virker, så de
enkelte medarbejdere kan yde den omsorg, Diakonissestiftelsen er god til. Vi skal desuden have en fortståelse for, at ikke
alle er lige dygtige til it, og det betyder, at der også er plads til
’mennesket bag maskinen’ her hos os.
Peter Knub, afdelingschef / Økonomi & Plan
Kodeordene for vores afdeling er troværdighed, god service og kvalitet. Derudover er det alfa og omega, at der er
forståelse mellem de funktioner, der er på stedet.
Talverdenen og omsorgsverdenen møder hinanden, og det kan
være svært at køre et professionelt talhierarki ned over en frivillig organisation. Omvendt skal tallene respekteres: Er der
ikke styr på dem, så kommer aktiviteterne jo i fare.
Vedbygaard, herregård fra 1200-tallet /
På Diakonissestiftelsens herregård kan man holde
kurser af både professionel og personlig karaktér.
DIAKONISSESTIFTELSEN / VÆRDIER
28-29
Sosu- og Sygeplejeskolen /
Der er pt cirka 800 studerende og elever fordelt på henholdsvis Sosu- og Sygeplejeskole.
Kirsten Astafanos, leder / Café Kram
Anne-Marie Boile, koordinator / Diakoniåret
På Café Kram er der fokus på gæstfrihed og livskvalitet, og
Kulturmøde, socialt og politisk ansvar og en viden om at
det kommer til udtryk i den måde, vi møder mennesker på.
det, du gør, ofte er vigtigere end det, du siger.
Tændte stearinlys, hygge og kaffe på kanden. Det vil du kunne
Det er nogle af de vigtigste værdier, som de unge volontører,
finde hos os. Vi ønsker at møde mennesker på en åben og til-
der deltager i Diakoniåret får med sig hjem i bagagen. De lærer
lidsfuld måde og give dem en følelse af at komme ind i et hjem
sig selv at kende under deres ophold i Danmark, finder ud af at
og at have en personlig relation. Vi har tid, mere nærvær og
man kun kan hjælpe andre ved at støtte og ’stå ved siden af’.
mere omsorg for det enkelte menneske. Vi er på mange måder
Her er fællesskabet vigtigt, man skal kunne lytte og have tid
’diakoni bredt ud’ – her er der plads til alle.
til kontakt. Det er de små ting, der skaber forandring.
Majken Alexander, chef / Køkkenet
Arne Kolsum, forstander /Søster Sophies Minde
Vi skaber god mad gennem arbejdsglæde og med hjælp fra
Vi går meget op i åbenhed, tillid og gensidig respekt. Og så
ansatte, der har en baggrund i andre kulturer.
tager vi udgangspunkt i, at vi arbejder ud fra et kristent
Man kan ikke være smaddersur og lave god mad. Så enkelt er
værdigrundlag.
det. Hvad enten du er kok, smørrebrødsjomfru eller bager, så
Hos os er kristendommen eksplicit, vi vedkender os den som en
arbejder vi sammen. Synergien mellem de forskellige faggrup-
del af den danske kultur og grundlaget for samfundets lovgiv-
per gør det samlede produkt bedre og er fundamentet for den
ning. Alle her er individulle mennesker med deres egne særeg-
høje kvalitet og den ernæringsrigtige sammensætning. Og det
ne behov og interesser, vi har en præst, foretager ritualer ved
gør os unikke på marked, hvor indtjening og overskud kommer
dødsfald og beder bønner. Der er en synlig åndelig dimension
først. Hos os er det værdierne, der skaber indtjeningen.
på Søster Sophies Minde.
Søster Merete Pelle Poulsen,
forstanderinde / Gæstfrihed
Vibeke Nørholm, rektor / Sygeplejeskolen
Vores værdier kommer til udtryk gennem den måde vi mø-
Vi skal alle sammen have det godt, og det får vi, når vi mø-
der andre mennesker på. Samarbejde, omsorg og nærhed
der venlighed, imødekommenhed og respekt.
spiller en væsentlig rolle hos os.
Som medarbejder får man det godt, når man har nogle gode
På Sygeplejeskolen er det vigtigt, at vi arbejder sammen, er i
rammer at arbejde under og arbejder i frihed under ansvar. Ge-
stand til at udnytte hinandens ressourcer og sørge for, at der
nerelt fungerer det sådan, at viser vi andre mennesker tillid, så
kommer en synergi ud af vores faglige fællesskab. Vi går op i,
spreder det sig. Hos os møder man mange forskellige menne-
at der er en kort kommunikationsvej mellem lærer og stude-
sker, samarbejdspartnere, gæster og personer, der er sat uden-
rende, leder og personale. Vi er lyttende og omsorgsfulde – og
for normen. Det er vigtigt at møde alle, dér hvor de er.
det er vores elever også.
Året der gik
Væsentlige begivenheder i 2009
Jytte Flesborg,
leder / Psykiatriske Bofællesskaber
De mennesker, der bor her, føler sig hjemme på Diakonissestiftelsen, er en del af det hele og trygge i hverdagen.
To af vores beboere arbejder som frivillige på Diakonissestiftelsen og flere benytter sig af de tilbud, der er på Café Kram.
Selvom Diakonissestiftelsen er en stor organisation med mange mennesker, føler både beboere og personale sig genkendt
og en del af det store hele. Det er vigtigt for os, at bofællesska-
4. februar / 75 medarbejdere fra Døgnenheden, Salem
og Søster Sophies Minde begynder projektet ’Livets Afslutning’, der viser sig at have stor effekt på organisationen.
27. februar / Café Kram ophører som udviklingsprojekt
ved udgangen af marts og inviterer derfor til temadag under
overskriften ’Det særlige ved Café Kram’.
23. marts / Vedbygaard slår dørene op for både ekstern
og intern kursusvirksomhed.
1. juli / Mariagården udvider med en børnehavegruppe på
25 børn på anden sal, og der etableres elevator. Frederiksberg
Kommune finasierer ombygningen til 4,3 millioner kroner.
berne er et hjem og ikke bare en arbejdsplads, et sted hvor man
er tryg og kan slappe af – også selvom man lider af en psykisk
24. juli / Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole oplever
sygdom.
et boom i antallet af ansøgere. Faktisk har skolen landets
højeste stigning i antallet af ansøgninger – hele 58,8 procent
flere end sidste år.
Finn Pedersen, leder / Gartnerafdelingen
Hos os er det grønne en værdi i sig selv. Vi går op i at få det
til at se pænt ud, at haven blomstrer. Grønt giver livsglæde,
og det er det, som Diakonissestiftelsen står for: Livsglæde. Det
betyder meget for os, at vores gæster har det godt, mens de
opholder sig her i vores lille ’smørhul’ midt i København. Her er
mange syge mennesker, og det er godt for dem at have adgang
til et sted, der inspirerer til livsglæde. Der er en sjæl i området, i
bygningerne, i historien.
Anne-Charlotte Finderup Berg,
leder / Søsterhjemmet
Hos os er gæstfrihed, imødekommenhed, næstekærlighed
og omsorg i centrum. Det gælder om at yde en god service.
12. august / Salems indvier sin nye sansehave.
1. september / Frederiksberg Kommune udmelder, at
den selv vil opføre Den Ny Døgnenhed. Dermed ophører Diakonissestiftelsens Døgnenhed endeligt omkring år 2015.
8. november / Diakonifællesskabet indvier to nye
diakoner og to nye diakonisser i Emmauskirken.
16. november / Frederiksberg Sundhedscenter flytter
fra Diakonissestiftelsen til Stockflethsvej.
28. december / Diakonissestiftelsen modtager besked
fra Undervisningsministeriet om, at den nye professionsbachelor Kristendom, Kultur og Kommunikation er blevet
godkendt. Dermed kan de første studerende begynde til
september 2010.
Her kommer pårørende til døende, syge mennesker og mennesker i krise, ligesom der kommer studerende og forældre til små
børn. Som ansat i min afdeling skal man være forberedt på lidt
af hvert, og på at følelsesregistret bliver taget i brug. Arbejdet
på Diakonissestiftelsen er personligt, man er aldrig anonym,
og oplevelserne går under huden på én. Derfor er det vigtigt,
at mit personale kan omgås mennesker – give og modtage efter
behov.
Jørgen Kløve, udd. direktør / Sosu-Skolen
Vi tager afsæt til vores værdier i diakonien og oversætter
det til: Omsorg, ansvarlighed og hensyn.
Vi sætter den enkelte elev i centrum og tager udgangspunkt i
individet, ikke i flertallet. Vi har tilbud om ekstra dansk, mentorhjælp, lektiehjælp og meget mere. Hos os italesætter vi problemerne, og eleverne kan mærke, at det er ’deres skole’. For os
er det vigtigt at rumme, anerkende og give plads. Vi skaber håb
ved at vise eleverne, at vi tror på dem, og ved, at de er værdifulde for os, deres familie, dem selv og samfundet.
”Det er virkelig fedt, at bo her på Diakonissestiftelsen. Vi er i
øjeblikket 14 unge mennesker, der bor på nogle af udlejningsværelserne, og der sker altid noget, vi er aldrig alene. Både det
frivillige arbejde og de mange kulturoplevelser giver os følelsen
af at være meget heldige.”
Moritz Dolinger, 20 år & Nils Grashorn, 19 år.
Fra Tyskland og elever på Diakoniåret.
DIAKONISSESTIFTELSEN / NAVNE
30-31
Færdiguddannede i 2009
Diakonissestiftlsens Sygeplejeskole
Line Klitgård Aaberg
Laura Haugsted Jedrzejowska
Mette Pernille Christensen
Marta Kramer Mikkelsen
Teis Kjær Amundsen
Marianne Kirstine Jensen
Signe Hassing Grønbæk
Ida Vinsand Naver
Sandra Djekic Arent Andersen
Heidi Møller Kaas
Helena Guðmundsdóttir
Louise Lykke Olsen
Jóhanna Akraberg Andreasen
Janne Klitgaard
Ane Hylleberg
Pernille Huusfeldt Strenov
Caroline Voss Bendixen
Julia Kjær Nielsen
Mette Ellegaard Johansen
Katrin Elisa Sørensen
Mette Susanne Bjerkhof
Line Nielsen
Stine Holm Jørgensen
Charlotte Louise Thomsen
Lukas Per Brink
Henriette Dyring Quakernaat
Maja Kibshede
Sarita Maria L. Thomsen
Hanne Broerson-Nielsen
Anne Borgbjerg Skjødt
Charlotte Krogh
Carolina Vestergaard
Mathilde Nete Christensen
Jeanette Steffin
Mai Kruse
Anna Schønheyder-Vitek West
Anne Kristine S. Fredslund
Agata Fabich Takayama
Rikke Wibeke Laigaard
Maja Wulff
Signe Nors Hansen
Caroline Stenum Thyssen
Stina Laursen Lange
Erla Øregaard
Berit Hardonk
Bjørg Berg Vallée
Katrine Larsen
Nikita Siemsen Hemmingsen
Stine Madsen Yde
Pernille Hørling Liboriussen
Signe Hjuler
Søs Bjerrum
Camilla Marie Madsen
Diakonissestiftelsens Sosu-skole
Najat Mambi Amerdo
Bita Khahani
Helle N. Pedersen
Signe Moore
Morten Bjarke Bengtson
Mahbuda Khiri
Sophia Salum
Pernille Møller
Susan Debek
Özlem Köse
Zenaida Sode
Dorrah Nabumba
Nabila El Amrani
Trine Lund
Martha Andersen
Naziha Hanine
Ann- Sofie Mikkelsen
Maria Boye
Assistenter
Fatou Jah
Olga Nielsen
Karina H. Christensen
Maria Andersen
Preety Kaur
Banoo Nussrit Pervaiz
Katrine N. Christensen
Maria Bech
Sabrina Salaroli Lindseth
Ruchell Angat Victorino
Ljiljana Ducic
Christine Bønnelykke
Anja Mortensen
Isabella Bresemann
Huda Falah
Katja Broby
Camilla A. Møller-Christensen
Kate Bruun
Martha Andersen
Nina Caft
Katja Søby Lykkedal Olsen
Anja Christiansen
Maria Boye
Marie Christensen
Eman Osman
Priscilla Didrichsen
Karina H. Christensen
Louise Christiansen
Marianne Rasmussen
Sigurd Rolf Elm-Larsen
Katrine N. Christensen
Natasha Dybdahl
Nora Visande Taganahan
Pia Flytkjær
Ljiljana Ducic
Michael Gasbjerg
Anne Kathrine von Bülow
Rebecca Hansen
Huda Falah
Nina Johnsen
Marika Babisho
Cecilia Jensen
Abeer Jamal Hamid
Henny Konradsen
Maria Balle
Stine Jensen
Sidsel Hildebranner
Kirsten Larsen
Salma Banaras
Rene Kofod
Kaia Hjøllund
Malene Marx
Georgy René Wagid Gatas
Louise Korf
Hanne Hybschmann
Lene Nielsen
Houda Hardani
Marie Claire Laraignou
Juliana Jakobsen
Søsse Persson
Nadia El Abdi Jensen
Rikke Madsen
Julie Kjærulff
Nathalie Solano
Nora Joualy
Mie Lyhne Møller
Christina Lund
Nana Thau
Jeanette B. Jørgensen
Crisanta Nielsen
Trine Lund
Nadja Vilberg
Bintu Kamara
Charlotte W. Olsen
Sultan Mahmoud
Kirkefaglig Videreuddannelse
Paul-Erik Bork Maertens
Al Christensen
Solveig Andreasen
Ester Nybo Søderberg
Trine Tøndering
Heidi Olsen
Jette R. Arendrup
Kurt Bjerregaard
Tine Frost Nielsen
Diakonifællesskabet
Diakonifællesskabet ved Diakonissestiftelsen pr. 31. december 2009
Ulla Ackermann 2005
Leif Jensen
Søster Lene Elbirk Pedersen
1983
Søster Ruth Andersen
1949
Søster Iben Bierrings Jensen 1985
Søster Gunny Petersen
1956
Søster Britta M. Andersen
1998
Søster Ane-Lise B. Espersen
1944
Søster Erna Dagmar Petersen 1945
Ketty Askgaard 1997
Søster Dagmar Johansen
1947
Søster Merete Pelle Poulsen
1978
Helle Agathe Bejerholm
2007
Søster Marie Just
1951
Søster Grete Rod
1944
Annalise Binderup 2003
Søster Magda Jørgensen
1947
Hanne Rørbæk
2007
Arne Bjerre 2003
Randi Jul Jørgensen
2003
Søster Jørdis Sandqvist
1948
Ruth Bjerrum 2007
Søster Ruth Jørgensen
1954
Søster Jytte Schou
1965
Elise Bjørnholt 1995
Arne Kolsum
1999
Annette Skytte
1995
Søren Van Deurs Brix 2005
Søster Emma S. Kristensen
1968
Birgit Stidsen
1991
Elsa Berg Brix 2005
Eva Kruse
1995
Harald M. Stoltenberg
2008
Søster Maiken Buddig 1991
Finn Laugesen
1995
Søster Karoline Sørensen
1955
Finn Christiansen 1998
Søster Erna Lauridsen
1951
Søster Susanne Tholle
1969
Søster Elisabeth Dahl 1949
Karen Laustsen
1981
Søster Mette Thoms
1995
Søster Merete Dige 1990
Helle Johanna Lerke
1999
Kirsten Thomsen
1993
Mariann Ditlevsen
1999
Henny Liljengren
1995
Mariann Bjerg Toftlund
2003
Søster Elin Edfort
1949
Annie Lindstrøm
2001
Edel Vesterlund
1997
Ulla Ertner
1988
Søster Merete Lynge-Nyeboe 1987
Steen Barnechow Vognsen
2003
Jeanett Lone Fiddler
2005
Holger Madsen
1995
Michael Wæver
2003
Søster Ruth M. Frederiksen
1956
Søster Gerda Lykke Madsen
1957
Søster Edith Zinck
1953
Søster Gudrun Frederiksen
1934
Paul-Erik Bork Maertens
2007
Poul Østergaard
1984
Søster Annelise Frisk
1962
Michiru M. Mathiesen
1994
Ulla Frydkjær
1995
Else Marie Melgaard
1997
Jubilarer:
Allan Gustavussen
1998
Susan Michelsen
2001
65 år Søster Erna Petersen
Nina Gustavussen
1994
Mette Mogensen
1987
60 år Søster Marie Just
Else Hansen
1982
Søster Lillian Krog Møller
1981
60 år Søster Erna Pedersen
Søster Brita Hansen
1951
Søster Marie Møller
1950
25 år Diakon Poul Østegaard
Anne Gro Hansen
1982
Søster Karen M.Najbjerg
1981
Ulla Hartelius
1996
2007
Birgitte Nerlov
1987
Inviede: Diakonisse Heidi Olsen
Noriko Morimoto Hermansen 1998
Søster Erna Nielsen
1948
Diakon Harald M. Stoltenberg
Søster Elisabeth Holtegaard
1960
Lydia Nielsen
1994
Diakonisse Helle Agathe Bejerholm
Søster Anna Lisa Høy
1943
Henning Nielsen
2000
Diakon Paul-Erik Bork Maertens
Aase Trøllund Jakobsen
1981
Ester Oehlenschläger
1991
S. Bente Birkmose Jakobsen
1972
Søster Anna Margrethe Olsen 1952
Søster Marie Dalgaard Jensen 1958
Heidi Olsen
2008
Søster Annie Wulff Jensen
Søster Erna Pedersen
1950
1983
Vidste du ...
/ At det var søstre fra Diakonissestiftelsen,
som ydede H.C. Andersen omsorg og pleje i
den sidste tid inden hans død.
/ At kong Christian den 10. var indlagt på
Diakonissestiftelsens Hospital to gange,
i 1943 og 1945.
”Vi er en familie på 4, og vi spiser Diakonissens mad 5-6 aftener om
ugen. Det sparer os både tid og penge – og så er vi rigtig glade for
variationen i retterne, den høje kvalitet og det fantastiske service­
niveau. Vi bruger en time mindre på mad om dagen, og det er dejligt.”
Ken Tellefsen, 40 år. Bruger af Køkkenets aftensmadtjeneste.
DIAKONISSESTIFTELSEN / NAVNE
32-33
Mindeord
I det forløbne år har vi mistet to diakonisser og to diakoner. Alle fire har hver på deres måde,
gennem deres liv og arbejde, været med til at bringe håb og gøre Diakonissestiftelsens
navn kendt. Vi savner dem i Diakonifællesskabet og vil mindes dem med taknemlighed og
respekt for, hvad de gav, Gud til ære og mennesker til gavn og glæde.
Diakon
Gunhild Jacobsen
Diakonisse,
søster Else Sørensen
Søster Else Sørensen blev født 22. april 1916 i Sadserup,
Diakon Gunhild Jacobsen blev født 31. december 1944 i
Søstrup Sogn, Holbæk Amt. Hun kom til Diakonissestiftelsen
Astrup Sogn, Arden Kommune. Hun havde i mange år arbej-
1. september 1937 og blev efter uddannelsen indviet 1. oktober
det inden for servicefaget og som hjemmehjælper, da hun kom
1944. Hendes arbejdssteder var herefter 31 år på Diakonisse-
som elev på Sogne-Diakonien i 1994. Efter uddannelsen blev
stiftelsens Hospital, hvor hun var afdelingssøster, og senere
hun indviet 19. november 1995. Herefter arbejdede Gunhild i
syv år som leder af Plejeafdelingen på Søster Sophies Minde.
otte år som kirketjener og sognemedhjælper ved Nathanaels
Søster Else blev pensioneret i juni 1982 og blev boende i sin lej-
Kirke på Amager, derefter næsten to år som leder af Diakonis-
lighed på Frederiksberg til februar 2007, hvor hendes helbred
sestiftelsens alterbrødsbageri og senest som kirketjener ved
tvang hende til at flytte på plejehjem. Hun valgte plejehjem-
Eliaskirken på Vesterbro. Hun boede privat på Søster Sophies
met Ingeborggården på Frederiksberg og boede der, til hun
Minde indtil hun døde kun 64 år gammel, den 22. maj 2009.
døde, 92 år gammel. Søster Else blev bisat fra Flintholm Kirke,
og hendes urne nedsat i Fællesgraven på Søndermarkens Kir-
Gunhild Jacobsens indvielsesord var: ”Søg først Guds rige og hans
kegård, Frederiksberg.
retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Matt. 6, 33.
Søster Elses indvielsesord var: ”Herren har Velbehag i dem, der
frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.” Sl. 147, 11.
Diakonisse,
søster Elly Hansen
Diakon
Benkt Lundquist
Diakon Per Benkt Lundquist blev født 19. juli 1927 i Lands-
Søster Elly Marie Agnete Hansen blev født 15. oktober 1917.
krona, Sverige. Han var uddannet inden for tekstilbranchen,
Hun kom til Diakonissestiftelsen i moden alder, 1. april 1970.
da han kom til Diakonissestiftelsen i 1986. Han gennemførte
Forinden havde hun siden 1946 arbejdet på Diakonissestiftel-
Sogne-Diakoniens uddannelse 1986-87 og blev 13. novem-
sens rekreationshjem Willsbo i Farum. Søster Elly blev indviet
ber 1988 indviet til diakon i Indvielsesfællesskabet af 1979.
til diakonisse 28. november 1971. Herefter fortsatte hun arbej-
Herefter fortsatte han sit virke i tekstilbranchen til sin pen-
det på Willsbo, indtil hun fik ansættelse som husmor på Søster
sionering. Benkt Lundquist boede privat i Vejringe ved Stub-
Sophies Minde. Søster Elly boede efter sin pension privat på
bekøbing indtil 2001, hvor han flyttede tilbage til Diakonisse-
Søster Sophies Minde til sin død, 91 år gammel, 6. august 2009.
stiftelsen. Benkt Lundquist døde 81 år gammel, 17. april 2009.
Søster Ellys indvielsesord var: ”Se, Gud er min frelse, jeg er trøBenkt Lundquists indvielsesord var: ”Da vi nu er retfærdiggjorte
stig og uden frygt; thi Herren er min styrke og min lovsang.”
af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.” Rom. 5, 1.
Esajas 12, 2.
”fdsfds Itia dolorporem dolo
volorep udipsam quam hiti cus,
”Vi har vores eget hyggelige samfund på Diakonissestiftelsen.sit
Skolen
er lille
fuga.
og overkommelig, alle kender hinanden og der er søde, hjælpsomme lærere,
Et dolent, te volup”
der gør meget ud af at samle os. Det er dejligt, at være fra en skole, der bliver
talt godt om, en skole med masser af tradition og et godt ry.”
Navne Navnesen 06
Ann-Sofie Mikkelsen (th.), 19 år & Katrine Nyrand Christensen, 18 år.
Assistentelever på Diakonissestiftelsens Sosu-skole.
Diakonissestiftelsens
delegeretforsamling
Diakonissestiftelsens bestyrelse
Mogens Madsen, formand
Finn Vejlgaard, næstformand
Lisbet Christoffersen
Søster Merete Dige
Kim Hølmer
Anette Jensen
Anne-Marie Elgkjær Larsen
Heidi Paakjær Martinussen
Torben Rechendorff
Lisbeth Rindom
Edel Vesterlund
Bestyrelsen for Salem
Niels Peter Pedersen, formand
Erik Jensen
Stig Knutzen
Ida Seehusen
Søster Jytte Schou
Institutionsbestyrelserne:
Mariagården
Søster Merete Dige, formand
Erik Jensen, næstformand
Søster Merete Pelle Poulsen
Lene Riberholdt, forældrerepræsentant
Louisegården
Søster Merete Dige, formand
Erik Jensen, næstformand
Søster Merete Pelle Poulsen
Jette Plesner Dali Masja Sander, forældrerepræsentant
Marthagården
Søster Merete Dige, formand
Erik Jensen, næstformand
Søster Merete Pelle Poulsen
Line Thornbjerg, forældrerepræsentant
Administrationskomitéen for
Vedbygaard
Nick Neergaard, formand
Finn Vejlgaard
Hanne Thomsen
Fællesskabsrådet
Arne Bjerre
Ruth Bjerrum
Ulla Hartelius
Søster Elisabeth Holtegaard
Arne Kolsum
Else Melgaard
Søster Merete Pelle Poulsen
Søster Jytte Schou
Edel Vesterlund
Direktion og ledergruppe
Generalsekretær Hanne Thomsen
Vicedirektør Erik Jensen
Leder Rita Albertsen
Køkkenchef Majken Alexander
Caféleder Kirsten Astafanos
Søsterhjemsleder Anne-Charlotte F. Berg
Leder Jytte Flesborg
Forstander Minna Hegner
Leder Lone Heiberg
Leder Ingrid Fuglseth Jensen
Udd.-direktør Jørgen Kløve
Afdelingschef Peter Knub
Forstander Arne Kolsum
Afdelingschef Hanne Nørgaard
Rektor Vibeke Nørholm
Konst. leder Anita Kleischmann
Forstanderinde s Merete Pelle Poulsen
Forstander Lisbet Reuter
Direktør Pia Thøgersen
Hospicechef Helle Tingrupp
Hoved MED-udvalg
– medarbejerrepræsentanter
Præst Marianne Bønløkke
Underviser Lone Withen Erdmann
Smørrebrødsjomfru Anne-Liese Kahl
Sygehjælper Max Kyneb
Montør Henrik Lammert
Underviser Jette Lind
Sekretær Anne-Marie Møller
Sosu-assistent Carina Olsen
Sosu-assistent Bent Tvangsø
Repræsentanter fra Diakonissestiftelsens Frivillighed
Jonna Bendtsen, Hospice
Anne-Lise Hoffmann, Café Kram
Anette Jensen, Emmauskirken
Kathe Nordberg, Loppeshoppen
Kvindenødherberget, mangler repr.
Henriette Lunn Pedersen, Salems venner
Bestyrelsen for
Diakonissestiftelsens Vennekreds
Edel Vesterlund, formand
Kurt Bierbum, næstformand
Folmer Lynggaard (kasserer)
Benedicte Ott
Ove Henning Scheel
Lene Sørensen
s. Merete Pelle Poulsen
Fagbestyrelse for Diakonissestiftelsens
Social- og Sundhedsskole Generalsekretær / Hanne Thomsen, formand
2. viceborgmester, rådmand / Karin Dubin
1. viceborgmester, rådmand / Margit Ørsted
FOA Marianne Jensen
Underviser Jytte Widsell
Souschef, SSM, Pia Arlien-Søborg
Lægesekretær Bente Winkel
Bestyrelse for Kirkefaglig
videreuddannelse (Ophørt)
Lektor Hans Raun Iversen, formand
Generalsekretær Kaj Bolmann
Generalsekretær Kirsten Laursen
Sognemedhjælper Ragna Lollike
Præst Helle Krog Madsen
Sognemedhjælper Joan Pierre
Generalsekretær Hanne Thomsen
Provst Finn Vejlgaard
Klinisk følgegruppe ved
Diakonissestiftelsens Hospice
Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen
Projektleder Inger Hee
Praktiserende læge Tom Simonsen
Hospitalspræst Christian Juul Busch
Generalsekretær Hanne Thomsen
DIAKONISSESTIFTELSEN / KONTAKT
34-35
1
2
4
3
5
6
11
9
13
7
8
10
12
1 Finn Vejlgaard (næstformand)
6 Heidi Paakjær Martinussen
11 Mogens Madsen (formand)
Cand. theol. fra Århus Universitet. Provst for
Valby/Vanløse Provsti.
Udpeget af Københavns biskop.
Kommunikations- og projektmedarbejder i
Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
Valgt af bestyrelsen.
Civilingeniør samt HD i regnskab. Direktør og
partner i Capacent A/S. Valgt af bestyrelsen.
3 Anette Jensen
7 Søster Merete Dige
Sygeplejerske. Valgt som repræsentant for
Diakonissestiftelsens frivillighed.
Valgt på delegeretmødet.
Socialpædagog og supervisor. Formand for
Diakonissestiftelsens børnehuse.
Valgt på delegeretmødet.
4 Torben Rechendorff
8 Anne-Marie Elgkjær Larsen
Lærereksamen, Frederiksberg Seminarium.
Fhv. kirke- og kommunikationsminister.
Valgt af bestyrelsen.
Vicerektor for Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole, Valgt af Diakonissestiftelsens personale.
12 Lisbet Christoffersen
Cand. jur., Ph.D (jur), lektor på RUC, Institut for
Samfund og Globalisering, og adjungeret professor ved teologi, KUA. Valgt af bestyrelsen.
13 Kim Hölmer
5 Lisbeth Rindom
Ernærings- og husholdningsøkonom, cand.pæd
fra DPU, chefkonsulent i KL.
Valgt af bestyrelsen.
Økonomimedarbejder, overassistent i Økonomi og Plan. Valgt af Diakonissestiftelsens
personale.
9 Diakon Edel Vesterlund
I Bestyrelsens møder deltager direktionen:
Bankuddannet, merkonomstudiet,
Valgt af Diakonifællesskabet.
2 Vicedirektør Erik Jensen
10Generalsekretær Hanne Thomsen
Navne & kontaktinformation
Diakonissestiftelsen
Direktionssekretariatet
Peter Bangs Vej 1 D
2000 Frederiksberg
Chefsekretær
Pastor
Tlf: 38 38 41 00
Aase Trøllund,
Hanne Scmidt
mail: [email protected]
tlf: 38 38 41 80
38 38 41 53
www.diakonissestiftelsen.dk
mail: [email protected]
mail: [email protected]
HR-konsulent
Pastor
Mette Fjording,
Henny Kvist
tlf. 38 38 41 85
38 38 41 83
mail: [email protected]
mail: [email protected]
Præster
Direktion
Generalsekretær
Hanne Thomsen,
Kommunikationskonsulent
Pastor
tlf: 38 38 41 81
Anja Klemp Vilgaard,
Marianne Bønløkke
mail: [email protected]
tlf: 38 38 41 88
38 38 41 21
mail: [email protected]
mail: [email protected]
Vicedirektør
Organisationskonsulent
Erik Jensen,
Lotte Hviid Dhyrbye,
tlf: 38 38 41 87
tlf. 38 38 41 84
mail: [email protected]
mail: [email protected]
Økonomi & Plan
Søster Sophies Minde, tlf: 38 38 46 00
Afdelingschef
Forstander diakon
Peter Knub,
Arne Kolsum
Uddannelsesdirektør tlf: 38 38 42 01
tlf: 38 38 46 00
Jørgen Kløve,
mail: [email protected]
mail: [email protected]
tlf: 38 38 47 74
mail: [email protected]
Social- og sundhedsskolen
tlf: 38 38 47 70
Gæstfrihed
IT-enheden
Kirkefaglige Uddannelser,
IT-chef Henning Mentz,tlf: 38 38 41 83
mail: [email protected]
Ejendomme
Driftsleder (pt. vakant)
tlf. 38 38 43 43
Forstanderinde
tlf: 38 38 41 20
søster Merete Pelle
Poulsen, tlf: 38 38 41 14
Uddannelseskoordinator mail: [email protected]
Ruth Bjerrum,
tlf: 38 38 41 22
mail: [email protected]
Diakonifællesskabet tlf: 38 38 41 40
Emmauskirken tlf: 38 38 41 54
Frivillighed
Sundhed
Gartnerafdelingen
Frivillighedskoordinator
Leder Finn Pedersen, tlf: 38 38 43 75
Ida Marie Vestergaard Diakonissestiftelsens Hospice
mail: [email protected]
Petersen tlf: 38384154
tlf: 38 38 49 49
mail: [email protected]
Hospicechef
tlf: 38 38 43 70
Kvindenødherberget i Valdemarsgade
Helle Tingrupp,
Leder Kate Jensen, tlf: 28 10 74 15
tlf: 33 24 50 50
tlf: 38 38 49 90
(kl. 7.00-14.00)
Loppeshoppen tlf: 38 34 39 27
(hverdage kl. 8.00 – 9.00) mail: [email protected]
og 38 10 31 97
mail: [email protected]
Teknisk Afdeling
Café Kram tlf: 38 38 41 44
Diakonissens Køkken
Leder Harald Pless, tlf: 38 38 43 79
mail: [email protected]
Caféleder
Køkkenchef
Kirsten Astafanos,
Majken Alexander,
tlf: 38 38 41 43
tlf: 38 38 47 50
mail: [email protected]
mail: [email protected]
Rengøringsafdelingen
Psykiatri
Dagcenter Det Hvide Hus, tlf: 39 75 60 30
Bofællesskaberne Diakonissestiftelsen
Diakoniåret
tlf: 38 38 47 97 og 38 38 47 95
Vedbygaard tlf: 58 26 10 03
Koordinator
Direktør
Leder
Anne Marie Boile,
Pia Thøgersen,
Jytte Flesborg
tlf: 38 38 41 26
tlf: 20 83 25 50
tlf: 38 38 47 97
mail: [email protected]
mail: [email protected]
mail: [email protected]
Søsterhjemmet
Børn
Bofællesskaberne Det Hvide og
Gule Hus, tlf: 39 67 60 30
Søsterhjemsleder
Anne Charlotte Finderup Leder
Berg, tlf: 38 38 41 31
Lone Heiberg
mail: [email protected]
tlf: 39 75 60 30
mail: [email protected]
Børnehuset Louisegården tlf: 38 38 47 00
Konst. leder
Anita Kleichmann
Kurser og konferencer på
tlf: 38 38 47 01
Diakonissestiftelsen tlf: 38 38 41 30
mail:[email protected]
Kantine tlf: 38 38 41 32
Ældre
Reception tlf: 38 38 42 00
Børnehuset Mariagården tlf: 38 38 47 20
Alterbrødsbageriet tlf: 38 38 41 61
Døgnenheden
Alterbrødsbestilling, hverdage kl. 9.00 –
Leder
tlf: 38 38 45 00
12.00, tlf: 38 38 41 60
Rita Albertsen,
tlf: 38 38 47 20
Uddannelse
mail: [email protected]
Forstander
Lisbet Reuter
tlf: 38 38 45 59
UC Diakonissestiftelsen tlf:38 38 44 44
Børnehuset Marthagården 10
mail: [email protected]
Rektor Vibeke Nørholm tlf: 38 38 44 11
tlf: 38 38 40 40
Børnehuset Marthagården 12
SALEM, tlf: 39 75 01 90
Sygeplejeskolen tlf: 38 38 44 44
tlf: 38 38 43 41
Forstander
Rektor
Leder
Minna Hegner
Vibeke Nørholm,
Ingrid Fuglseth Jensen tlf: 39 75 01 91
tlf: 38 38 44 11
tlf: 38 38 40 40
mail: [email protected]
mail: [email protected]
mail: [email protected]
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 1D, 2000 Frederiksberg
Diakoni
Diakonissestiftelsen arbejder mest med at inspirere til, udføre og udvikle diakoni.
Det gør vi i en mangfoldighed af liv med fokus på: ældre , uddannelse og sundhed.
imødekommenhed • gæstfrihed • hjem • psykiatriske bofællesskaber • faglighed • hvide og gule hus • glæde • kvalitet • børn
• døgnenhed • andagt • tryghed • synergi • uddannelse • frivillige • søster sophies minde • erfaring • tro • salem • omsorg •
diakonifællesskabet • sundhed • søsterhjemmet • besøg • hjælp
• frivillighed • bøn • café kram • fællesskab • gamle • samfund •
emmauskirken • mennesker • social- og sundhedsskole • unge •
metodeudvikling • sygeplejeskole • studerende • håb • psykiatri
• efter- og videreuddannelser • pleje • historie • diakoniåret • hospice • sorg • vedbygaard • næstekærlighed • smil • medarbejdere • marthagården • død • nærvær • ældre • udsatte • samarbejde
• louisegården • syge • behov • mariagården • familie • hensyn •
kirkefaglige uddannelser • overskud • sang • venlighed • respekt
• livsglæde • imødekommenhed • gæstfrihed • hjem • psykiatriske bofællesskaber • faglighed • hvide og gule hus • glæde • kvalitet • børn • døgnenhed • andagt • tryghed • synergi • uddannelse
• frivillige • søster sophies minde • erfaring • tro • salem • omsorg
• diakonifællesskabet • sundhed • søsterhjemmet • besøg • hjælp
• frivillighed • bøn • café kram • fællesskab • gamle • samfund •
emmauskirken • mennesker • social- og sundhedsskole • unge •
metodeudvikling • sygeplejeskole •studerende • håb • psykiatri •
efter- og videreuddannelser • pleje • historie • diakoniåret • hospice • sorg • vedbygaard • næstekærlighed • smil • medarbejdere
• marthagården • død • nærvær • ældre • udsatte • samarbejde
• louisegården • syge • behov • mariagården • familie • hensyn •
kirkefaglige uddannelser • overskud • sang • venlighed • respekt •
livsglæde • imødekommenhed • gæstfrihed • hjem • psykiatriske
bofællesskaber • faglighed • hvide og gule hus • glæde • kvalitet
• børn • døgnenhed • andagt • tryghed • synergi • uddannelse •
frivillige • søster sophies minde • erfaring • tro • salem • omsorg •
diakonifællesskabet • sundhed • søsterhjemmet • besøg • hjælp
• frivillighed • bøn • café kram • fællesskab • gamle • samfund •
emmauskirken • mennesker • social- og sundhedsskole • ældre •
unge • metodeudvikling •studerende • mennesker • familie • håb
LIV