Frivillig Fredag fejres med aktivitet på Diakonissestiftelsen
Transcription
Frivillig Fredag fejres med aktivitet på Diakonissestiftelsen
Pressemeddelelse - 18. september 2015 Frivillig Fredag fejres med aktivitet på Diakonissestiftelsen Det kommer ikke til at gå stille for sig på Diakonissestiftelsen, når den landsdækkende begivenhed 'Frivillig Fredag' d. 25. september løber af stablen. I år er temaet 'Grokraft for fællesskaber', og intet kunne være mere oplagt for Diakonissestiftelsen. Hele dagen er der åbent hus i genbrugsbutikken Loppeshoppen, som er drevet af frivillige kræfter, og i Søsterstuerne sætter en stor nordisk konference fokus på frivillighed. Åbent Hus kl. 10-17 i Loppeshoppen – overvejer du at blive frivillig? Frivillig Fredag i Loppeshoppen bliver fejret med en stor invitation til Åbent Hus. Kig indenfor til en dag med mulighed for at få indblik i, hvad alle de 60 dygtige frivillige løfter af opgaver for at få butikken til at ”køre”. Kom og få et kig ”bag kulisserne". ”Frivillighed i Norden" – konference i Søsterstuerne kl. 9-14 Forskernetværket CiFri inviterer til nordisk konference i Søsterstuerne på Diakonissestiftelsen fredag d. 25/9 kl. 9-14. På konferencen vil forskere fra Danmark, Norge og Sverige fremlægge sammenlignelige studier af blandt andet befolkningernes frivillige arbejde, uformelle indsats og motivation for frivillighed. Frivillighedskonsulent, Ida Maria Vestergaard Petersen, fra Diakonissestiftelsen, byder velkommen. Program og tilmelding: Læs mere her At være med til at markere dagen for frivillighed, er noget der glæder Diakonissestiftelsens frivillighedskonsulent Ida Maria Vestergaard Petersen: ”Jeg er meget stolt af vores omkring 300 frivillige på Diakonissestiftelsen. Frivillighed er en væsentlig del af Diakonissestiftelsens profil, historie, tradition og værdigrundlag og har været det gennem 150 år. Ikke kun i Loppeshoppen, men også bredt i organisationen i Emmauskirken, på hospice, gennem vores mentorordning på vores uddannelsescenter og på vores plejeområde bidrager de frivillige og gør en kæmpe forskel hver dag. At vi nu på Frivillig Fredag i vores historiske stuer huser en stor nordisk konference om frivillighed vidner om, at frivilligheden er i en rivende udvikling både i og uden for huset – en udvikling vi på Diakonissestiftelsen har stor interesse i at være en del af” Frivillig Fredag Diakonissestiftelsen Peter Bangs vej 1 2000 Frederiksberg Frivillig Fredag er en markering af frivillighed i Danmark og en opfordring til alle om at være frivillige for en dag. Se mere på Frivillig Fredags hjemmeside: http://www.frivilligfredag.dk/ Vedhæftet 2 foto fra Loppeshoppen Yderligere oplysninger hos: Frivillighedskonsulent, Ida Maria Vestergaard Petersen: 38 38 41 52 Projektleder, Trine Høst på telefon: 60 11 17 95 Kommunikationskonsulent, Christina Stjärnqvist 60 11 17 94 Diakonissestiftelsens genbrugsbutik Loppeshoppen holder Åbent Hus kl. 10-17 på Frivillig Fredag. På billedet til højre frivillighedskonsulent, Ida Maria Vestergaard Petersen Projektleder, Trine Høst, på gaden foran Loppeshoppen