ET HUS DER IKKE STÅR HVIDT I HVIDT

Transcription

ET HUS DER IKKE STÅR HVIDT I HVIDT
byg bæredygtigt byggeri 2 2014
2
ET HUS DER IKKE STÅR HVIDT I HVIDT
I
Nyborg på Fyn har Realdania Byg
finansieret en række huse, der hver
har sin særlige tilgang til det at bygge
bæredygtigt. “Det Murede Hus” er
et af to såkaldt vedligeholdelsesfrie huse,
der er tegnet med udgangspunkt i lang
materialelevetid.
Arkitekt og medejer af tegnestuen,
Karsten Gori fortæller:
“‘Det Vedligeholdelsesfri Hus‘ er bygget i ét materiale. Ydervæggene er opført
som homogene mure, flettet sammen af
teglblokke og mursten.
Muren er massiv tegl uden isolering og
er bygget op ved at flette isolerende teglblokke i bagmuren med normale teglsten
i formuren. Fletværket mures på samme
måde som i et klassisk krydsforbandt,
hvorved man opnår en fuldstændig vindog laststabil konstruktion.
Teglmuren opfylder gældende krav til
energi og tæthed, samtidig med at man
får en ydervægskonstruktion, der kan
ånde og lagre og afgive varme i takt med
skiftende udendørstemperaturer.”
Han fortsætter: “Vi gennemførte tidligt i processen og i samarbejde med
bygherre, ingeniør og entreprenør en ‘integreret levetids-designproces’, hvor der
blev taget en række passive arkitektoniske beslutninger for at sikre konstruktionernes robusthed og maksimere husets
levetid: Et meget stort udhængstag be-
Arkitekterne LETH & GORI står bag “Det Murede Hus”, der undersøger,
hvad levetid og vedligehold betyder for bæredygtigheden.
Miniinterview v. Henrik Schafranek
skytter husets facader og vinduer, samtidig med at det overdækker en veranda,
der løber hele vejen omkring huset. Endvidere har huset en simpel bygningskrop,
der søger at reducere antallet af vanskelige sammenbygningsdetaljer. Det minimerer risikoen for fejl i udførelsen og gør
huset mere bygbart.
Det er træk, der er taget direkte fra
det historiske bygningsarkiv og den danske bygningstradition, hvor de har vist
sig som holdbare løsninger i forhold til at
opnå lang levetid."
Hvad er det specifikt, der ikke skal vedligeholdes?
“Man slipper først og fremmest for at
bekymre sig om husets klimaskærm. Udhængstaget beskytter facader og vinduer
og krager ud over verandaen. Levetidsbetragtningerne går igen indvendigt, hvor
man ikke skal have malerpenslen frem
hvert år."
I Danmark er der begrænset erfaring med
blokmurværk, men kvaliteterne i teglblokken har LETH & GORI kendskab til fra det
traditionelle murede byggeri. Kvaliteter,
der ligger ud over det taktile og ifølge
Karsten Gori giver en fordel i forhold til
moderne facaders typiske opbygning:
“Risikoen for skader i facadeopbygningen skyldes bl.a. de mange lag af materialer, som udgør en moderne facade.
Bygningsreglementets krav om tæthed
betyder f.eks., at stort set alle huse i dag
er pakket ind i en plastikpose. Så vi undersøgte, om det var muligt at reducere facaden til ét materiale og derved undgå samlinger. Det er baggrunden for, at huset er
bygget med ekstruderede teglblokke. Der
er ingen tapede samlinger, dampspærren
er væk, og vi undgår bevægelser imellem
forskellige materialer.”
Hvordan er det at være indenfor i huset?
“Vi oplever, at huset har et fantastisk
godt og sundt indeklima pga. materialernes egenskaber. Samtidig giver materialeanvendelsen noget tilbage både udvendigt og indvendigt, hvor skillevægge
i teglblokke står eksponerede og blanke.
Det giver en robusthed i overflader, der
ikke skal males og behandles, og hvor der
ikke er lag af filt eller gips.
3
Huset rummer indvendigt en kontrast til
det forenklede ydre, som må siges ikke
at råbe særlig højt. I husets midte er der
et stort, højt rum, der giver husets kommende generationer plads, udfoldelsesmuligheder og oplevelser mange år frem.”
Hvilket bygningsreglement er huset bygget efter?
“Huset er opført efter BR lavenergiklasse
2015 og er testet til at opfylde tæthedskravet i BR 2015 – vel og mærke uden
brug af dampspærre el.lign. i ydervæggene.
Tagkonstruktionen er isoleret med
papiruld og ligeledes uden dampspærre.
I stedet sidder der en dampbremse, så der
er diffusionsåbent i tagfladen. Rigtig godt
håndværk er også en af forklaringerne
på, hvorfor huset lever op til tæthedskravene."
Flytter projektet måden, som bygningsreglementet læses og opfattes på?
“Ja, det er helt sikkert. Der ligger grundlæggende en forsimpling i husets grundsten, som udfordrer et byggeri, der bliver
mere og mere komplekst. Moderne byggeri består af flere og flere materialer,
hvorimod der her ligger en reduktion af
materialer. Hvis vi kan forsimple byggeteknikken, vil vi få nye muligheder og et
bedre bygget hus, der kan leve længere.”
“Vi har haft den særlige udfordring, at
projektets økonomi matcher et tilsvarende standardtypehus. Dette er nået i
en tæt proces og samarbejde med bygherre, entreprenører og håndværkere,
hvor vi bl.a. valgte ikke at gennemføre
en egentlig udbudsproces, men i stedet
fastholdt husets kvaliteter ift. bygherrens
faste økonomiske rammer. Resultatet er,
at vi for de samme penge kan bygge et
hus, der måske lever tre gange længere
end andre standardtypehuse. Og netop
dette har betydning for husets samlede
CO2-fodaftryk.” •
byg bæredygtigt byggeri 2 2014
4
“Ydervæggene er opført som homogene mure, flettet sammen af teglblokke og
mursten. Muren er massiv tegl uden isolering og er bygget op ved at flette isolerende teglblokke i bagmuren med normale teglsten i formuren. Fletværket mures på
samme måde som i et klassisk krydsforbandt, hvorved man opnår en fuldstændig
vind- og laststabil konstruktion.”
eneer on the
interior surface
Flooring: Oa
5
ERFARINGSOPSAMLING FRA PROJEKTET
På baggrund af en workshop i april 2014 blev
der udfærdiget en rapport, der opsamlede erfaringerne fra “Det Vedligeholdelsesfri Hus”.
Evalueringen er gennemført med deltagelse af
projektets involverede parter, bygherre, rådgivere og håndværkere.
Forsøgsprojektets væsentligste konklusion
er, at “Det Vedligeholdelsesfri Hus” er stabilt i
sine kvaliteter – både ift. levetid af konstruktioner og materialer, i reduktionen af CO2-udledningen over husets samlede levetid, men også
ift. arkitektonisk kvalitet og ’bo-kvalitet’.
Levetidsbetragtninger:
Husets karakteristiske helvalmede udhængstag
yder en konstruktiv beskyttelse og har et stort
potentiale – både ift. lang levetid og “Bedre byggeskik”, men også som et arkitektonisk potentiale ift. at give boligen helt særlige rumlige oplevelser – oppe og nede, inde og ude. Dog kunne
en udvikling ift. tegl som tagbelægning styrke
husets samlede arkitektoniske udtryk.
Enkle konstruktioner og detaljer, der holder,
for en begrænsning af skader som følge af byggesjusk. Gennemtænkte inddækningsdetaljer.
Robuste [og innovative] løsninger ift. overflader
og behandling af indvendige vægge.
“Reversible” konstruktioner, der gør det muligt at vedligeholde, udskifte eller genanvende
materialer.
Sundhed og godt indeklima:
Den homogene ydermurs betydning, både ift.
holdbarhed, reduktion af materialer og forsimpling af byggeprocessen, men også som
afgørende for etablering af et sundt og godt indeklima for husets beboere i de næste mange
år, i kraft af murens evne til at fungere som et
“naturligt klimaanlæg”.
For at bevare murværkets hygroskopiske egenskaber er det afgørende, at en evt. indvendig
overfladebehandling er diffusionsåben. Altså
ingen plastik-maling!
LCA og CO2-fodaftryk:
Livscyklusvurderingen af “Det Vedligeholdelsesfri Hus” konkluderer, at det murede byggeri – på trods af de forholdsvis CO 2-tunge
materialer alligevel og over husets samlede
levetid, forbruger markant mindre CO2 end et
reference-typehus.
Samtidig vurderes byggeriet miljøvenligt ved
materialernes bortskaffelse og genbrug. Dette
er imødekommet af det forhold, at murværket
er udført med kalkmørtel.
Der er udført energimærkerapport ved en uvildig energirådgiver, som konkluderer, at huset
lever op til energikravene til nye bygninger iht.
byggetilladelsen. Bygningens energimærke =
A 2015. Det beregnede energiforbrug er 32,5
kWh/kvm.
BYGGEFAKTA
Adresse: Steensager 4, Nyborg
Bygherre: Realdania Byg
Arkitekt: LETH & GORI
Ingeniør: Buro Happold ApS
Entreprenør: Easyiso ApS v/
Ebbe Bernth Murer og tømrer
Konsulent: Teknologisk Institut,
Byggeri og Anlæg
Videnspartnere: Statens
Byggeforskningsinstitut AAU,
MURO, Nini Leimand, KADK –
Institut 2
Areal: 136 kvm.
År: 2013
Pris: 1,7 mio. kr. (Basishus)
Energiramme: Lavenergi klasse
2015 iht. BR10
Fotos: Stamers Kontor, LETH &
GORI
MATERIALER
Konstruktion: Fletmurværk,
teglblokke, indfarvet facadepuds
Isolering: Papiruld
Tag: Spærkonstruktion,
falstagsten
Lofter: Krydsfinér
Gulve: EPS-plader, afrettet sand,
trægulv
Belægning: Hårdtbrændte,
frostsikre belægningstegl lagt
på kant
byg bæredygtigt byggeri 2 2014
6
KVALIFICERET GENBRUG
U
Pcycle Houses er en del af et
Realdania Byg-projekt, hvor
seks huse på 135-150 kvm er
blevet opført til almindelig økonomi og almindelige familier.
I Upcycle House har fokus været på at
reducere CO2-forbruget i anlægsfasen.
Vejen til det færdige byggeri er gået af en
lidt anden vej end normalt. Byggeprogram
og økonomisk ramme har været primære,
men i den kreative proces har vurderinger
af potentielle byggematerialers genbrugskvaliteter og CO2-regnskab stået over
æstetiske overvejelser.
Helt konkret er huset bygget op omkring to 40-fods skibscontainere, der
er trukket fra hinanden for at skabe en
kvadratisk grundplan. Rummet imellem
containerne er et højloftet samlingspunkt
indeholdende spise- og køkkenfunktion.
Containerne udgør husets øst- og vestfacade med værelser, bad og et væksthus.
Tagfladen hæver sig 5 meter mod vest og
giver plads til et vindue i tagets lodrette
flade.
Huset er designet med et minimum
af spildplads og gangarealer, og har fra
køkken og bryggers direkte adgang til
et væksthus. Det ligger østvendt som
en integreret del af bygningskroppen.
Huset står på punktfundamenter af
Upcycle House bygger på ideen om reducere anlægsfasens CO2-aftryk.
Affaldsprodukter eller ubrugelige materialer er genanvendt i et typehus
til den almindelige familie.
skruepæle delvist udført i genbrugsstål,
facadebeklædningen er sinusplader i
95% genbrugsaluminium. Det skiferlignende facademateriale stammer fra den
amerikanske rum- og bilindustri og er en
biokomposit bestående af genbrugspapir
og harpiks, der komprimeres og varmebehandles. Materialet er ikke billigt, men
lever i sin CO2-profil op til byggeriets intentioner.
Ikke alle materialer i Upcycle House
er specielle genanvendte produkter,
men ligner og yder som standardbyggematerialer. Eksempler er genanvendte gipsplader og limfri OSB-plader.
Installationer, armaturer og hvidevarer er
nyproducerede.
Ekstern vurdering
For at vurdere, om Upcycle House har levet op til sit byggeprogram, har Statens
Byggeforskningsinstitut (SBi) sammenlignet husets CO2-aftryk med et nybygget
standardtypehus og huset selv, hvis det
var opført i nye materialer.
Konklusionen er et fald på 86% i forhold
til et almindeligt typehus i samme energiklasse. Ved brug af nye materialer ville
den samlede udledning fra huset være 3,0
i stedet for som nu 0,7 – sammenlignet
med standartypehusets 5,0. Alt er målt
i kg C02/kvm/år. Procentuelt betyder
det en besparelse på 40% sammenlignet
med referencehuset, alene pga. brugen af
papiruld som isolering. Ved brug af mineraluld ville Upcycle Houses CO2-profil
ligne standardtypehusets. •
Upcycle House og “Det Murede Hus” er to
ud af seks demonstrationshuse, som Realdania Byg har opført i Nyborg.
Alle søndage fra 29. juni til 31. august 2014
vil der være åben adgang for offentligheden
til alle MiniCO2 huse.
7
Sinusplader af genbrugsaluminium
Papiruldsisolering af gamle aviser
45 x 50 mm lægter i genbrugstræ
45 x 195 mm træåser i genbrugstræ
Facadebeklædning af presset genrbugspapir
Ø 60 søjler i genbrugsaluminium
Planker i genbrugsplastik og trægranulat
Sternkant af presset genbrugspapir
Beklædning af genbrugte lagener
Genbrugte vinduespartier
Termisk massevæg af plastdunke
Isolering mod terræn af glasskumsgranulat
Papiruldsisolering af gamle aviser
Reglar af spånplader af affaldstræ
Bordplade af brugte gulvbrædder
Genbrugte køkkenelementer
Genbrugte mursten
Genbrugsgips af genindvundet- og industrigips
Limfri OSB-plader af genbrugstræ
Fliser af genbrugsglas
Korkgulv af afskårne champagnepropper
45 x 50 mm lægter i genbrugstræ
45 x 95 mm strøer i genbrugstræ
Vinduer med genbrugt glas
40-fods high-cube fragtcontainer
Isolering af genbrugt granuleret flamingo
Sokkel af tidligere skøjtebane
Punktfundament af genbrugte skruepæle
Snit C-C. Vandet i Polli-Brick-væggen opvarmes af solen og fungerer derved som termisk masse til opvarming af huset ved passiv solenergi. Muligheden for at åbne glaspartier mod øst, vest og i fællesrummet tillader naturlig ventilation.
byg bæredygtigt byggeri 2 2014
8
9
BYGGEFAKTA
Bygherre: Realdania Byg
Arkitekt: Lendager Arkitekter
Ingeniør: MOE A/S
Entreprenør: Egen Vinding &
Datter
Videnspartnere: Statens
Byggeforskningsinstitut AAU,
Uretek Fundering, Gamle
Mursten, Muncholm, Bleile
Kork, Richlite, Homaterm,
Hisbalit.
Areal: 129 m2
År: 2013
Pris: 1,7 mio. kr.
Fotos: Jesper Ray og Polfoto
MATERIALER
Bærende konstruktion:
Genbrugte 40-fods high-cube
containere
Fundament: Skurepæle og
nylonplader fra skøjtebane
Facade: Facadeplader af
presset genbrugspapir
(Richlite), tyndplader
af genbrugsaluminium
(Muncholm), sinusplader
af genbrugsaluminium,
vinduespartier fra nedlagt skole,
fejlproducerede vinduer
Isolering: Plastikdunke med
vand, granuleret flamingo af
gamle frugtkasser, glasskærver
af genbrugsglas (Technopor),
papiruld af aviser (PapiruldDanmark), træuldsplader
(Homaterm)
Interiør: Spånplader af
affaldstræ (Novopan),
genbrugsgips, limfri OSB-plader
af affaldstræ, mursten (Gamle
mursten)
Gulve: Genbrugte stålprofiler,
afskårne champagnepropper
(Bleile), fliser af genbrugsglas
(Hisbalit)
UPCYCLING?
Upcycling er inspireret af
Cradle to Cradle. Upcycling
kan kaldes for opkvalificerende
genbrug. I processen tilføres
et brugt materiale ny værdi,
der resulterer i et nyt produkt
eller et nyt materiale. Det
formindsker forbruget af
råmaterialer. Processen
adskiller sig fra genbrug, hvor
en ting enten genanvendes
i den samme form, som den
er skabt (recycling), f.eks.
genbrugstøj, eller nedbrydes for
at blive en del af et nyt produkt
(downcycling).
Kilde: Lendager Arkitekter og Politiken