SikkerMail letter administrationen hos Røde Kors Asylafdeling
Transcription
SikkerMail letter administrationen hos Røde Kors Asylafdeling
SikkerMail letter administrationen hos Røde Kors Asylafdeling Løsning Comendo SikkerMail Kunde Røde Kors Asylafdeling Kunde siden 2007 Røde Kors Asylafdeling, der årligt hjælper ca. 3.000 asylansøgere med indlogering på et af asylcentrene, har investeret i SikkerMail fra Comendo. Systemet er en kæmpe hjælp for Asylafdelingen, som har rigtigt meget kommunikation med kommuner, sociale myndigheder, Udlændingestyrelsen og Politiet. I 2013 søgte knap 7.500 mennesker asyl i Danmark. Når de mange asylansøgere kommer til Danmark registreres de med alle deres oplysninger hos Udlændingestyrelsen og Politiet. Røde Kors Asylafdeling får herefter adgang til disse data, og sidste år tog Asylafdelingen sig af data for godt 3.000 af asylansøgerne. Herefter går arbejdet i gang med at få dem indkvarteret, og Røde Kors Asylafdeling er meget opmærksom på at give asylansøgerne en tryg, meningsfuld og værdig ventetid, mens deres ansøgninger bliver behandlet af myndighederne. Og det er en proces, der indebærer e-mailkommunikation med personfølsomme oplysninger med en lang række myndigheder og instanser. Foto: Miriam Nielsen - Vi sender f.eks. asylansøgernes journal videre til kommunerne, og vi udveksler oplysninger med de sociale myndigheder. Her har vi brug for en krypteringsløsning, så asylansøgernes personfølsomme oplysninger ikke opsnappes eller havner i de forkerte hænder, fortæller Ibrahim El-Khatib, der er it-leder hos Røde Kors Asylafdeling. - Comendos system er en plug and play løsning, der kører helt automatisk, så snart den er tilpasset. Det er vigtigt for os, at vi ikke skal bruge tid på at gøre en masse ekstra ting, når vi skal sende mails. Når først systemet er installeret, kører det hele stort set automatisk og meget sikkert. Det er rart, at vi ikke skal bekymre os om det mere, siger Ibrahim El-Khatib. Ved valget af Comendo, påpeger Ibrahim, at det spillede ind, at Asylafdelingen har haft et godt samarbejde med Comendo gennem mange år, hvor Comendo har hjulpet med spam- og virusfiltrering. - Vi rigtigt glade for den service, som Comendo har ydet på det punkt, og jeg synes, de har vist, at de kan levere varen. Da det var en stor beslutning for os, var det vigtigt, at vi fandt en leverandør, vi kan stole på. Jeg har stor tillid til Comendo gennem et godt samarbejde i flere år, slutter Ibrahim El-Khatib. Version 13-16-04-09-2014 Brugervenlighed var afgørende Da nyheden om lovkravet om digital post blev meldt ud, gik Røde Kors Asylafdeling i gang med at se sig om efter en leverandør, der kunne hjælpe med at sikre Asylafdelingens tusindvis af mails. - Vi talte først med en anden leverandør og sidenhen Comendo. For os var det vigtigt, at systemet er meget brugervenligt, og da vi fik det præsenteret af Comendo blev vi overbevist om, at brugervenligheden i SikkerMail er bedre end den anden leverandørs system, siger Ibrahim El-Khatib. www.comendo.com Comendo SikkerMail Comendo er den eneste udbyder i Danmark, der tilbyder mailfiltrering, signering og kryptering i en og samme løsning. Løsningen kan naturligvis integreres med Comendos øvrige e-mail sikkerhedsløsninger. Ring og hør mere på êê +45 43 330 394