Servicetekniker - med base på Sjælland

Transcription

Servicetekniker - med base på Sjælland
Servicetekniker
HARDIs værdier afspejler sig i den måde, vi arbejder på. Vi yder førsteklasses service til vore
kunder, vi stiler efter det ypperste i forbindelse med udførelsen af vort arbejde, vi hjælper
hinanden, har respekt for hinanden og er fleksible, så vi får løst opgaverne hurtigst og bedst
muligt.
Med reference til vores Customer Support Manager i HARDI North søger vi en selvstændig
og serviceminded medarbejder med landbrugsmekaniker uddannelse.
Dine primære arbejdsopgaver:
•Reparation og opdatering af vore produkter i samarbejde med vore SERVICE PARTNERE
• Opsætning og igangsætning af nye maskiner hos slutbrugere
•Løse opgaver for vore kunder på Sjælland og øerne, Bornholm og Skåne i Sverige. Opgaver i andre Europæiske lande, primært i Skandinavien, kan forekomme
• Motivere og supportere forhandlerens serviceteam
• Deltage i uddannelse af vore forhandleres servicepersonale
•Deltage i HARDI udstillinger i Skandinavien og lokale arrangementer hos vore forhandlere
•Motivere og supportere dine kolleger i HARDI North og i HARDI INTERNATIONAL A/S
• Deltage i relevant kompetencegivende uddannelse såvel internt som eksternt
•Anvende og udnytte vore værktøjer: Vi bruger Microsoft CRM til vidensdeling. Kendskab
til Windows Office på brugerniveau er nødvendigt. Kendskab til Microsoft Dynamics AX
er en fordel.
- med base på Sjælland
Kvalifikationer:
Du har en solid uddannelse som landbrugsmekaniker og har stort kendskab til hydraulik og
elektronik på moderne landbrugsmaskiner. Du har fokus på at skabe værdi for kunderne og
holde dem kørende. Du har en diplomatisk tilgang til opgaverne og kan træde igennem, når det
er nødvendigt. Du har en høj grad af selvstændighed, men er samtidig en team player, der er
løsningsorienteret. Du kan begå dig i et internationalt miljø og har let ved at kommunikere. Du
taler og skriver engelsk på et godt niveau. Du er indstillet på lange dage i sæsonen og på en del
rejsedage i forbindelse med jobbet.
Vi tilbyder:
Et ansvarsfuldt og udfordrende job med stor mulighed for at påvirke tingene i en dynamisk
international virksomhed. Arbejdsstedet er primært hos forhandlere og slutbrugere med base
fra hjemmet, hvilket betyder frie arbejdsforhold, hvor du, i samråd med din chef, selv skal
planlægge dine arbejdsdage. Der kan forekomme dage, hvor du skal hjælpe på supportkontoret
i Taastrup. Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår, der matcher stillingens krav.
Du er velkommen til at kontakte Customer Support Manager Peter Ersted Frederiksen på telefon 20 19 73 20 for yderligere oplysninger.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV mrk. ”Servicetekniker”. Send den pr. mail
til [email protected], eller pr. post til HR-afdelingen, Herthadalvej 10, 4840 Nr. Alslev
senest 20. november 2014.
Læs mere om HARDI INTERNATIONAL A/S på www.hardi.dk
HARDI INTERNATIONAL A /S
Helgeshøj Allé 38
2630
Taastrup
• Denmark
Herthadalvej
10 •• DK
4840
Nr.•Alslev
• Tel.
54 46 48 00
E-Mail:54
[email protected]
• www. hardi-international.com
Fax.
46 48 12 • WWW.hardi-international.com
HARDI er verdens førende producent af maskiner til plantepleje. Vort idégrundlag er at HARDI koncernen arbejder for at
fremme en effektiv og ansvarlig plantepleje, der medvirker til at sikre en forsvarlig og kvalitetsbevidst fødevareproduktion og plantekontrol. En vigtig værdi er for os at nå vore mål gennem samarbejde og koordineret indsats på tværs af
virksomheden.