Status for Sundhedsplatformen pr. august 2015
Transcription
Status for Sundhedsplatformen pr. august 2015
Dato: 7. august 2015 Brevid: 2465835 Status for Sundhedsplatformen pr. august 2015 Seneste statusrapport til Forretningsudvalget, Region Sjælland er pr. april 2015. Aktuelle statusrapport dækker perioden april 2015 til august 2015. Den overordnede plan Den overordnede tidsplan for Sundhedsplatformen er opdelt i 6 faser, hvor de sidste to faser har et parallelt forløb. Planen er ikke ændret siden sidste statusopdatering. Fase 0 1 Tidspunkt jan. - maj 2014 maj – sept. 2014 2 sept. – dec. 2014 3 jan. - sept. 2015 4 sept. 2015 – maj 2016 5 maj 2016 – mar. 2018 6 maj 2016 – dec. 2017 november 2017 december 2017 Indhold Planlægning og forberedelse Afklaring og fastlæggelse af detailscope Uddannelse Etablering af infrastruktur og udviklingsmiljø Opbygning og validering af kliniske standarder samt indledende systemopbygning. Etablering af Infrastruktur Systemopbygning og klargøring Forberedelse af modtageorganisationen og slutbruger-adoption Etablering af teknisk driftsmiljø Test af løsningen Uddannelse af de første slutbrugere Maj 2016: Første ibrugtagning på Herlev Hospital Opfølgning på ibrugtagning Tilpasning af systemet Forsat uddannelse af slutbrugere Ibrugtagning på de næste hospitaler Evaluering af ibrugtagning Parallel ibrugtagningsfase Ibrugtagning: Næstved Slagelse, Ringsted, Nykøbing Falster Ibrugtagning: Roskilde, Køge, Holbæk og Psykiatri Status i forhold til planen Status i forhold til planen i det fælles program med Region Hovedstaden er, at programmet overordnet set følger tidsplanen. Der sigtes således fortsat mod en ibrugtagning af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospitaler i maj 2016. Side 1 Der arbejdes pt. i Sundhedsplatformen med at sikre integration med de øvrige sundheds-it systemer, som de to regioner råder over, herunder at etablere aftaler med leverandørerne af disse systemer. Sundhedsplatformen har stort fokus at sikre og fastholde kvalificerede medarbejdere, således at der hele tiden er de rette kompetencer til stede og kontinuiteten bevares. Ud over at skulle gennemføre det fælles program skal de to regioner også gennemføre et betydeligt antal egne projekter forud for ibrugtagningen i hver af de to regioner. Region Hovedstaden, som implementerer først, skal derfor på kort tid gennemføre disse projekter, hvilket der nu er betydelig fokus på. Region Sjælland deltager som observatører i styringen af disse projekter med henblik på at bringe erfaringer over i Region Sjællands tilsvarende projekter. I perioden har der været stort fokus på opbygningen af Sundhedsplatformen baseret på de godkendte fælles kliniske standarder. Der er i samarbejde med leverandøren Epic iværksat en tæt overvågning og tilpasning af opgaveløsningen med henblik på at undgå risici for forsinkelser i de efterfølgende opgaver i næste fase. Der har i april været en indledende test af en del af Epic-løsningen, herunder tilretninger til den ”danske model”, som forløb tilfredsstillende. Der har været arbejdet en del med sikkerhedsmodellen for løsningen, der naturligvis på den ene side skal leve op til dansk lovgivning og danske regler og på den anden side samtidig skal understøtte størst mulig patientsikkerhed ved at det sundhedsfaglige personale til enhver tid har adgang til alle nødvendige og relevante data om en patient. Der er indgået aftale med en leverandør om anskaffelse af et terminologiværktøj, der skal understøtte den brede standardisering, som er helt essentielt for størst mulig effekt af Sundhedsplatformen. Der er desuden indgået aftale om et værktøj, der skal sikre integration mellem medicoteknisk udstyr og Sundhedsplatformen, således at målte data på en patient, fx måling af blodtryk, i stor udstrækning vil kunne tilgå Epic-løsning direkte i stedet for manuel indtastning baseret på manuel afskrift af et måleapparat. Begge anskaffelser har været baseret på udbud iht. reglerne herfor. Der har i perioden været øget fokus på forberedelse af uddannelse, herunder afdækning af de nødvendige faciliteter, fx uddannelseslokaler, der bliver behov for, men også mere præcise vurderinger af behovet for certificerede undervisere. Indsatsen ift. kommunikation, herunder information om implementering, er øget, herunder øget anvendelse af de to regioners Intranet. Der er også udarbejdet en ledelsesintroduktion som et led i sikringen af høj ledelsesforankring. Der er stort behov for at øge kommunikationen i takt med, at ibrugtagningen af Sundhedsplatformen nærmer sig. Epic-løsningen rummer flere muligheder og funktioner, end der implementeres i første omgang. Programmet er derfor sammen med Epic ved at udarbejde en optimeringsoversigt, som skal danne grundlag for prioriteringen af den fremadrettede videre udvikling af Sundhedsplatformen. FMK (det fælles medicinkort) har givet udfordringer for Epic, da der kommer en ny version inden regionerne første gang tager Sundhedsplatformen i anvendelse. Der arbejdes på løsninger, herunder midlertidig dispensation på visse områder af FMK. Af programmets aktuelle identificerede risici, er de væsentligste: Side 2 • • • • • ”Egenleverancer”, dvs. de aktiviteter/projekter, som de to regioner skal sikre gennemført for at være klar til at modtage Sundhedsplatformen. Her er det i særdeleshed Region Hovedstaden, der er under pres, idet de første hospitaler skal tage Sundhedsplatformen i anvendelse fra maj 2016. Kontrakter med 3. parts leverandører skal håndteres. Det er fx leverandører af løsninger, som skal integreres med Epic-løsningen, fx laboratorieløsninger. Sikkerhed og adgangskontrol Opbygning af løsningen Integrationer. Der er som nævnt igangsat initiativer på alle identificerede risikoområder for at imødegå disse. Region Sjælland har initieret en besøgsrunde med Epic til de selvejende institutioner, som regionen i dag har en driftsaftale med, og hvor regionen stiller it-løsninger til rådighed (herunder OPUS-systemerne fra CSC Scandihealth). Det gælder Filadelfia, Sclerosehospitalet og regionens tre hospicer. Besøgsrunden gennemføres for at afdække vilkår og muligheder for at disse institutioners anvendelse af Sundhedsplatformen under en forsat driftsaftale med Region Sjælland. Side 3