I virkeligheden er alle mennesker i de ti verdener
Transcription
I virkeligheden er alle mennesker i de ti verdener
”I virkeligheden er alle mennesker i de ti verdener i stand til at opnå buddhatilstand. Dette er til at forstå, hvis vi husker på, at ild kan frembringes med en sten fra bunden af en flod, og at ét stearinlys kan oplyse et sted, der har været mørkt i billioner af år. Hvis selv de mest almindelige ting i denne verden er sådanne vidundere, hvor meget mere vidunderlig er så ikke den mystiske lovs kraft.” Oversat fra The One Essential Phrase WND, s. 922 Et værdifuldt liv Introduktion til Nichiren Daishonins buddhisme er oversat fra engelsk efter Art of Living Dansk udgave 2005 Oversættelse: SGI-Danmark Grafisk tilrettelæggelse: SGI-Danmark Forsidefoto: Daisaku Ikeda Bogen er sat med Locator og trykt hos Grafisk Produktion, Ribe 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark Forlaget Soka Renæssance A. F. Kriegersvej 3 2100 København Ø Telefon: 3543 1188 www.sgi-dk.org 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Hvorfor har vi brug for en livsfilosofi Hvem praktiserer Nichiren Daishonins buddhisme Hvad er buddhisme Hvad er buddhatilstand Hvad består praktiseringen af Hvad sker der, når man praktiserer Hvilken tilstand skal jeg være i, når jeg chanter Hvorfor har jeg ikke hørt om denne praktisering før Hvordan praktiserer jeg Nam-myoho-renge-kyo Gohonzon Gongyo Tro, praktisering og studie Fordele Buddha Begær Karma Kosen-rufu Liv og død Middelvejen De ni bevidstheder Enheden mellem livet og dets omgivelser Enheden mellem krop og sind De ti verdener Shakyamuni Lotus Sutraen Nichiren Daishonin Soka Gakkai International Daisaku Ikeda 01 picture Hvorfor har vi brug for en livsfilosofi Igennem de sidste århundreder har vores livsstil ændret sig radikalt, og dette fortsætter i et stadigt stigende tempo. Teknologiske fremskridt betyder, at vi har langt mindre kontakt med naturen end vores forfædre havde. Vi lever i et menneskeskabt samfund. Kommunikation og information bevæger sig med lysets hast, og vi kan selv rejse til den anden side af kloden på mindre end en dag. De teknologiske fremskridt blev oprindeligt skabt for at gøre livet nemmere og os lykkeligere. Men folk er ikke lykkeligere end før. Vi er ude af stand til at rumme det uophørlige informations-bombardement og føler os magtesløse og fremmedgjorte. De ældgamle spørgsmål: ”Hvorfor er vi her?” og ”Hvad er meningen?” forbliver for manges vedkommende ubesvarede. Vi har for alvor brug for at udvikle vores indre, menneskelige kvaliteter og finde en mening med livet. Et gammelt græsk ordsprog siger: ”Kend dig selv”. Dette betyder sandsynligvis ikke, at vi blot skal kende vores begrænsninger, f.eks. de ting, der gør os vrede og jaloux, eller hvor længe vi har behov for at sove. Det er ofte det, folk tænker på, når de siger: ”Jeg kender mig selv”. Det handler snarere om de menneskelige, oplyste kvaliteter, vi alle rummer - så som fornuft, visdom, kærlighed til andre, tillid, mod og tolerance. Buddhisme handler om at søge vores egen oplysning og finde svar på meningen med livet. I den vestlige verden har folk måske den opfattelse, at man som buddhist skal leve efter en masse regler eller trække sig tilbage til et kloster. Nichiren Daishonin erklærer derimod, at buddhisme ér livet. I Nichiren Daishonins buddhisme er der ingen påbud eller regler. Buddhismen bygger på den dybeste respekt for alt liv. Ud fra dette foretager vi vores egne sondringer og beslutter os for den bedste måde at handle på, baseret på den dybe visdom, som vi frembringer og udvikler gennem praktiseringen. Buddhismen handler om at blive dygtige til at leve. Omskiftelighed, hårde tider og besvær er uundgåeligt, men når vi udvikler vores indre styrke, kan vi både nyde disse udfordringer og de stille stunder. Oplysning er ikke så meget et mål, som en proces. 02 ”Buddhatilstand er ikke et spørgsmål om at nå et mål, men om fortsat at styrke buddhaens verden i vores liv. Dette kaldes at opnå den uforlignelige vej” (Daisaku Ikeda, Conversations & Lectures on the Lotus Sutra, Vol. 3, s. 13). At blive buddha handler altså ikke om at opnå en eller anden overmenneskelig tilstand, men om at fremelske og udvikle ens menneskelighed. ”En ændring i ens indre, ens sind, skaber forandringer i ens eget liv, i andre mennesker og i landet. En ændring i vores beslutning fører først og fremmest til en ændring i vores indre liv, som gør os i stand til at frembringe et enestående helbred, uudtømmelig styrke og uendelig visdom. Et liv, som har gennemgået en sådan transformation, vil også føre andre i retning af lykke, og det vil være viet til at overvinde lidelse. Dette vil ligeledes påvirke samfundet og naturen og gøre begge til et paradis med fred og fremgang” (Daisaku Ikeda, tale i Nagano, Japan, den 6. august, 1994. Trykt i SGI-UK Guidance Booklet, Vol. 8, s. 50). De følgende kapitler gennemgår nogle af buddhismens grundlæggende principper. Om man beslutter sig for at praktisere buddhisme eller ej, giver filosofien en både rationel og humanistisk tilgang til livet. Folk, som hører om filosofien for første gang, siger ofte: ”Det er jo det, jeg altid har troet på”. Det er fordi vi alle - dybt inde - kender de universelle sandheder, men ofte er blevet adskilt fra dem. Rejsen til det indre selv er et endeløst eventyr af opdagelse, erkendelse og glæde. (Uddrag fra Basics of Buddhism, af Pat Allwrigt). Hvem praktiserer Nichiren Daishonins buddhisme De, der praktiserer, følger den lære, som blev etableret af den japanske munk, Nichiren Daishonin, i 1253. I denne buddhisme er der ingen påbud, som begrænser vores liv. Der er en grundlæggende praktisering morgen og aften, som, kombineret med filosofien, leder folk til at respektere det, som er allermest værdifuldt: selve livet. Loven om årsag og virkning er central i den buddhistiske lære. Den går ud på, at hver eneste årsag vi skaber - i tanke, ord eller handling - har en virkning i vores eget liv og i vores omgivelser. Nichiren Daishonins lære siger, at den bedste måde at skabe positive årsager på er ved at chante Nam-myoho-renge-kyo. Ved at gøre det bringer vi os selv i overensstemmelse med livets højeste lov. 03 Hvad er buddhisme Vores umiddelbare forestilling om buddhismen er ofte skabt af forskellige indtryk; statuer af buddhaer, munke iklædt safranfarvede gevandter i udsmykkede templer, vegetarer og pacifisme. Selv om filosofien og dens fredselskende udgangspunkt er meget tiltalende, virker buddhismen for mange nok også lidt idealistisk og verdensfjern. Nichiren Daishonins buddhisme er forankret i det daglige liv. Den er ikke en spirituel patentløsning - men er tanker, ord og handlinger, som har direkte relevans for alle. Soka Gakkai International (SGI) er en forening af mennesker, som praktiserer Nichiren Daishonins buddhisme. SGI tæller i 2005 mere end 12 mio. medlemmer over hele verden. Mange af disse mennesker har mødt praktiseringen i løbet af de sidste 30 - 40 år, efter at have brudt med mange generationers tilhørsforhold til en anden religion eller filosofi. 04 Hvad er buddhatilstand Buddhatilstand er ikke en form for transcendental livstilstand, adskilt fra det daglige livs virkelighed. Buddhatilstand betyder oplysning - oplysning til livets sande natur og potentiale. Det er en tilstand, alle rummer. Når denne tilstand bringes frem i vores liv, får vi mere energi, mod, beslutsomhed, medfølelse og visdom. Der er ingen påbud eller forskrifter i Nichiren Daishonins buddhisme, eftersom det at udvikle vores højere livstilstand, buddhatilstanden, gør os i stand til selv at bedømme moralsk og etisk. Disse bedømmelser baseres frem for alt på respekten for livets ukrænkelighed og på en voksende forståelse af, at der eksisterer en uomgængelig, universel lov om årsag og virkning. Buddhister tror ikke på himlen eller et liv efter døden, men snarere på livets evighed. Den fysiske krop svækkes efterhånden og må udskiftes, men essensen af vores liv fortsætter og bliver genfødt i en ny krop engang i fremtiden. Buddhismen lærer os, at livet skal nydes. Den anerkender livets lidelser men motiverer sine tilhængere til at udfordre dem. Herigennem vokser vi som mennesker og bliver stærke. Med hele vores potentiale til rådighed forbedrer vi både omstændighederne og livskvaliteten i vores eget liv så vel som i samfundet. Når vi ændrer vores liv i konstruktiv retning, har det en positiv påvirkning på vores omgivelser og samfund. Vores buddhistiske praktisering frembringer den indre kraft, som gør os i stand til dette. 05 Hvad består praktiseringen af Gongyo og daimoku Den daglige praktisering morgen og aften udføres som regel i vores eget hjem. Den består, dels af at recitere eller chante sætningen Nammyoho-renge-kyo, og dels af at recitere de to vigtigste kapitler i den højeste buddhistiske lære, Lotus Sutraen. Dette kaldes gongyo, som betyder ”ihærdig praktisering.” Kort forklaret betyder Nam-myohorenge-kyo, at vi hengiver vores liv til den højeste lov, eller at vi bringer vores liv i rytme med hele universets livsrytme. At chante er en troshandling. Det kan naturligvis være svært at have stærk tro, når man lige er begyndt at praktisere. I begyndelsen er praktiseringen først og fremmest baseret på tillid til filosofien og til den person, som har introduceret én til denne. Vi chanter ud fra denne tillid og opfordres til at afprøve buddhismen, således at troen kan vokse via vores egne erfaringer med praktiseringens kraft. Det er altså ikke nødvendigt at tro på Nam-myoho-renge-kyo for at begynde at praktisere buddhisme. Studie Buddhismen opfordrer ikke til blind tro, og studiet af den buddhistiske lære er et vigtigt aspekt af at fordybe ens tro og forståelse. Nichiren Daishonins lære og måden, vi kan bruge den på i forhold til vores daglige liv og problemer, beskrives i de breve, Nichiren Daishonin skrev til sine disciple. Disse er samlet under navnet gosho. Handling Buddhismen erkender, at eftersom alt liv er forbundet på et dybt plan, er det umuligt at opnå sand og vedvarende lykke adskilt fra andre mennesker. Praktiserende bliver derfor opfordret til at praktisere både for sig selv og for andre. Hvis man bruger buddhismen til at overkomme éns egne problemer, praktiserer man for sig selv. Når man fortæller andre om egne erfaringer med buddhismen og støtter mennesker omkring sig i at overkomme deres problemer, praktiserer man for andre. De møder, som SGI-medlemmer holder i deres hjem over hele verden, er et eksempel på denne ånd. Det er et forum, hvor folk med forskellig baggrund kan mødes for at udveksle meninger og opmuntre hinanden. Man behøver ikke at praktisere denne buddhisme for at deltage i et møde. For interesserede er møderne en god mulighed for at lære mere om buddhismen. Her kommer den til udtryk på en konkret måde hos mennesker, som bruger læren i deres hverdag. På det personlige plan er målet at transformere vores liv, hvilket ofte omtales som ”menneskelig revolution.” Buddhismen er ikke moralsk, så menneskelig revolution er ikke en selvfornægtende proces, men snarere en gradvis forandring, hvor vi opdager og søger at ændre de aspekter af vores liv, som påfører os selv og andre lidelse. Én persons menneskelige revolution kan være at overkomme en doven natur, mens en anden skal lære at slappe af og have det sjovt af og til. Nogle mennesker stræber måske efter at ændre deres tendens til at dominere, og andre søger måske at ændre de tendenser, som gør at de mister selvtilliden og lader sig dominere. 06 Hvad sker der, når man praktiserer Nichiren Daishonins buddhisme fornægter ikke nogen form for begær. Den anerkender derimod begæret som en stærk, motiverende kraft i vores liv. Når folk begynder at praktisere, bliver de som regel opfordret til at chante for det, de ønsker eller længes efter. I de fleste tilfælde er det eneste, der adskiller os fra opfyldelsen af vores ønsker og begær, en slags mangel på rytme: at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, at sige det forkerte i det forkerte øjeblik. De, der begynder at chante, får derfor ofte hurtigt bevis for praktiseringen ved at deres ønsker bliver opfyldt. Det er et naturligt resultat af, at vi bringer vores liv i rytme med universet ved at udføre praktiseringens tre grundelementer; tro, studie og handling. Mange giver udtryk for tvivl omkring dette første bevis og affejer det med at være et rent tilfælde. Hvis man fortsætter praktiseringen, vil man imidlertid opleve, at denne første erfaring efterfølges af mange andre ”tilfælde”. Bliver man ved, vil man gradvist opdage den dybere betydning af denne dybtgående livsfilosofi. Nichiren Daishonin definerede fordelene ved praktiseringen som en renselse af de seks sanser (synet, hørelsen, lugtesansen, smagssansen, følesansen og sindet). Fordele kan inddeles i to kategorier: de synlige og de usynlige. Det er selvfølgelig skønt at få synlige fordele i form af forbedrede omstændigheder, men praktiseringens varige fordele er imidlertid af den usynlige slags. Disse består af ændringer i ens karakter og personlighed, som er resultatet af, at ens liv bliver renset. Via disse indre forandringer bliver vi i højere grad i stand til at skabe forandringer i vores ydre omstændigheder og således ændre vores skæbne eller karma. Der findes ikke den ting, vi ikke kan chante for. Når vi bruger vores naturlige begær som motivation til at praktisere, renser vi vores liv, så vi får det, der er allermest nødvendigt for vores personlige lykke. Denne personlige lykke spredes uundgåeligt til andre og skaber lykke omkring os. Det er dét, der kaldes menneskelig revolution. 07 Hvilken tilstand skal jeg være i, når jeg chanter Når man gør gongyo, skal man prøve udelukkende at koncentrere sig om præcis udtale og en stabil rytme. Det er ikke meningen, at man skal tømme sit sind, når man chanter Nam-myoho-renge-kyo. Det er heller ikke en slags selvhypnose. Når du begynder at chante Nam-myohorenge-kyo, kan du i første omgang højst sandsynligt kun tænke på at udtale ordene rigtigt. Når det er på plads, oplever de fleste, at det, som optager dem, ganske naturligt dukker op i deres tanker, mens de chanter. At chante Nam-myoho-renge-kyo er at bede. Når vi chanter, beder vi for en løsning på et hvilket som helst problem, som vi, vores venner, familie, land eller verden står overfor. Når vi chanter, frembringer vi visdom fra buddhatilstanden i vores liv, hvilket gør, at vi får en øget bevidsthed om - og indsigt i vores problemer. Til trods for at vi ikke hver gang finder en umiddelbar løsning på et problem, vil vi opleve, at håb og beslutsomhed vælder frem i vores liv. Hvis vi fortsætter med at praktisere og handle på denne måde i vores hverdag, vil en løsning helt sikkert vise sig. Det er vigtigt at huske, at det at chante ikke blot er en øvelse i at koncentrere sig. Det er den måde, hvorpå vi kan føre hele vores liv i en mere kreativ og tilfredsstillende retning. Derfor er det ikke nødvendigt at låse ens tanker fast og hele tiden sige til sig selv: ”Jeg må løse dette problem, jeg bliver nødt til at løse dette problem”. Når vi har udtrykt vores bønner, slapper vi af og nyder at chante. I bund og grund ved vores indre visdom eller buddhatilstand godt, hvad der skal til for at gøre os lykkelige, også selv om vores bevidste sind måske ikke er klar over det. Mange mennesker fortæller, at selv om deres praktisering i begyndelsen kan være selvcentreret og rettet mod personlig tilfredsstillelse, begynder de efter et stykke tid at grave dybere i deres liv for at finde og ændre de fundamentale kilder til lidelse. Når det kommer til stykket, er det nemmere at tænke på andre, hvis vi har tillid til, at vores eget liv udvider og udvikler sig. Efterhånden som vi fortsætter, opdager vi tilmed, at det at praktisere for andre er et meget effektivt redskab mht. at skabe positive forandringer i vores eget liv. Ved at udvikle vores omtanke og medfølelse for andre, begynder vi at øse af kraften fra det større selv - buddhatilstanden - som er ét med universets uendelige kraft. 08 Hvorfor har jeg ikke hørt om denne praktisering før Selvom Nichiren Daishonin grundlagde denne praktisering i Japan for ca. 700 år siden, har udbredelsen det meste af tiden været af begrænset omfang. For mange, især magthavere og autoriteter, var det en revolutionær lære. Læren siger jo blandt andet, at alle har buddhatilstand, selv ganske almindelige mennesker, og at alle - både mænd og kvinder, rige og fattige, uddannede og uuddannede - er lige. Da Japan dengang var et feudalt samfund, forventedes det, at bønderne skulle følge deres forfædres og herremænds traditionelle tro. Helt frem til vor tid led mange af Daishonins disciple under forfølgelser, og antallet af lægtilhængere forblev forholdsvis beskedent. Omkring år 1900 begyndte religionen shinto igen at vinde frem i Japan. Den var anerkendt som statsreligion, og et centralt kendetegn for troen var, at kejseren var en gud. Denne kejsertilbedelse medførte en voksende patriotisme og lydighed blandt folket, og den japanske regering begyndte i stigende grad at føre en militaristisk linie, hvilket resulterede i Japans deltagelse i anden verdenskrig. Lægorganisationen inden for Nichiren Daishonins buddhisme, som kaldes Soka Gakkai (”værdiskabende samfund”), blev grundlagt af pædagogen Tsunesaburo Makiguchi i 1930. Hans kompromisløse og åbne kritik af regeringens militarisme i begyndelsen af anden verdenskrig medførte, at han blev fængslet sammen med sin nærmeste tilhænger, Josei Toda. Makiguchi døde i fængslet. Toda blev løsladt ved krigens slutning og var da fast besluttet på at genopbygge og udvikle organisationen af læg-praktiserende. Dette blev understøttet af den konstitutionelle regering, der var indsat af de amerikanske besættelsesstyrker, og medførte, at der for første gang i Japans historie var religionsfrihed. Siden har Nichiren Daishonins buddhisme blomstret, ikke kun i Japan, men over hele verden. Der er nu over 12 mio. tilhængere verden over, med lægorganisationer i mere end 190 lande. Da Josei Toda døde i 1958, efterfulgte Daisaku Ikeda ham som præsident for organisationen, og under hans ledelse stiftedes Soka Gakkai International (SGI) i 1975. SGI spiller en aktiv rolle i verdenssamfundet og bygger broer via dialog på et globalt plan. Mange videnskabsmænd og lærde har udviklet sig til et punkt, hvor deres tankegang bevæger sig parallelt med buddhismens principper. Det er, som om tiden er ved at være inde til virkeligt at erkende værdien af Nichiren Daishonins buddhistiske livsfilosofi - både i forbindelse med hverdagslivet og de mange problemer, der truer menneskeheden. 09 Hvordan praktiserer jeg Når man begynder at praktisere hjemme hos sig selv, er første trin at sidde oprejst med håndfladerne samlet og åbne øjne. Det hjælper at fokusere på en tom væg for at undgå, at øjnene eller tankerne vandrer. At chante Nam-myoho-renge-kyo er ganske enkelt at sige denne sætning igen og igen. Du har måske hørt mere erfarne SGI-medlemmer gøre dette i et tempo, der virker halsbrækkende. Lad være med at prøve at efterligne det. Det vigtigste er oprigtighed og udtale. Nogle føler sig lidt dumme eller hæmmede ved tanken om at sidde og se på en væg og chante nogle mærkelige ord. Men når først de kommer i gang, mærker de ordenes dybe betydning, og følelsen af forlegenhed forsvinder hurtigt. Lydstyrken er ikke vigtig. Det vigtigste er en klar og livfuld stemme. Hvor længe, man chanter, er op til den enkelte. Nichiren Daishonin opfordrede os til at chante ”indtil vores hjerter er tilfredse.” Dette kan jo variere meget alt efter vores umiddelbare omstændigheder og vores ønsker for fremtiden. Som en begyndelse kan 10 minutter morgen og aften være en god ide. At chante to gange dagligt er en vigtig rytme, fordi den afspejler den mest grundlæggende, todelte rytme i vores liv - dagen og natten. Nichiren Daishonin sagde, at vores praktisering skal være som rindende vand. Hellere chante 10 minutter to gange om dagen end to timer den ene dag og ingenting de næste tre dage. Som praktiseringen skrider frem, vil man helt naturligt ønske at chante mere hver dag. Når man reciterer gongyo, vil man højst sandsynligt få brug for hjælp. Det er en god ide at lære gongyo af en, som man kan chante sammen med. Der findes også kassettebånd, som kan være en støtte, når man skal lære den korrekte rytme og udtale. I begyndelsen føler du nok, at du aldrig vil lære det. Men pludselig en dag falder det hele på plads, lidt ligesom når man lærer at cykle. Med hensyn til at studere er der efterhånden mange bøger og blade til rådighed. Især er Nichiren Daishonins skrifter (gosho) vigtige. De bliver hver måned studeret i ens område, og du kan købe gosho på dansk, engelsk eller japansk, hvis du ønsker det. Månedsbladet i Danmark hedder Soka Renæssance. Det indeholder relevante studier, artikler og erfaringer, så vel som nyheder om aktiviteter i SGI-Danmark. AIS-bladet udkommer fire gange om året i samarbejde med Askov Højskole og indeholder artikler og interviews om fred, kultur og udannelse. Der afholdes faste gruppe- og studiemøder over det meste af Danmark. Det er måske den bedste måde at få mere at vide på, uanset om du bare er nysgerrig eller ønsker at begynde at praktisere. Kulturcentret i København har en butik, hvor der kan købes bøger, og åbningstider kan oplyses på tlf.nr. 3543 1188. Som regel er der åbent i forbindelse med større møder. 10 Når man er vildledt, kaldes man et almindeligt væsen, men som oplyst kaldes man en buddha. Det er lige som et anløbent spejl, der skinner som en juvel, når det pudses. Et sind, som er overskyet af illusioner fra livets iboende mørke, er som det anløbne spejl. Når det pudses bliver det uden tvivl til et klart spejl, som genspejler alle fænomeners egentlige natur og virkelighedens sande aspekt. Opbyd dyb tro og puds dit spejl flittigt dag og nat. Hvordan skal du pudse det? Blot ved at chante Nam-myoho-renge-kyo. Om at Opnå Buddhatilstand i Dette Liv Nichiren Daishonin, udvalgte breve og afhandlinger Bind 1, s. 39 Nam-myohorenge-kyo Nam-myoho-renge-kyo udtrykker den højeste lov eller livets sande væsen, som gennemstrømmer alt i universet. Nam-myoho-renge-kyo (recitationen) blev grundlagt af Nichiren Daishonin. Han fremlagde sin lære offentligt den 28. april 1253 i Seicho Ji-templet i Japan. Myoho-renge-kyo er titlen på den kinesiske oversættelse af Lotus Sutraen, den højeste buddhistiske lære. Nam er et sanskrit-ord, der betyder ”hengivelse”. Ifølge den buddhistiske tradition indeholder en sutras titel essensen af hele dens lære. Derfor siger Nichiren Daishonin i sit værk, Den ene essentielle sætning: ”Sikkert er det, at hvis du chanter denne sætning morgen og aften, læser du hele Lotus Sutraen korrekt” (WND,923). Nam kommer altså fra sanskrit, og Myoho-renge-kyo er kinesisk. Det, at sætningen består af både et vesterlandsk (indo-europæisk) og et østerlandsk sprog, tydeliggør denne læres universelle karakter. Myoho er den mystiske lov. Myo betyder ”ubegribelig” eller ”det, der ikke kan forklares”, og henviser til livets sande væsen. Ho henviser til manifestationerne af dette. Myo fortolkes også som grundlæggende oplysning eller lovens sande natur, mens ho, der henviser til de faktiske fænomeners verden, står for ”mørke” eller ”formørkelse”. Renge betyder ”lotusblomst”. Lotusblomsten blomstrer og bærer frø på én gang og er således et billede på samtidigheden af årsag og virkning. Dette er også udtryk for den mystiske lov. Lotusblomsten vokser og blomstrer i den mudrede sø, hvilket symboliserer buddhatilstanden, som vokser frem i det almindelige menneskes liv. Kyo betyder direkte oversat ”sutra” - en buddhas stemme eller lære. Tegnet for Kyo var oprindelig tegnet for rendegarnet i et stykke stof, men kom senere til at også at betyde en logikkens tråd, fornuft, vej eller lov. Det blev derfor også brugt som betegnelse for en lære, som burde bevares. Kyo i Myoho-renge-kyo hentyder til, at Myoho-renge-kyo i sig selv er den evige, uforanderlige sandhed. Sat eller sad, det oprindelig ord på sanskrit for myo eller ”mystisk”, oversættes som ”perfekt udsmykket.” Derfor siger Nichiren Daishonin, at den mystiske lov rummer alle love og lærer i sig, og at det at chante Nam-myoho-renge-kyo indeholder samtlige gode praktiseringers fordele. 11 Gohonzon Gohonzon er Den mystiske lov, Nam-myoho-renge-kyo, udformet som et hengivelsesobjekt. Honzon betyder ”et højst respektværdigt objekt” og go betyder ”ærværdig”. Den Gohonzon, som SGI-medlemmer modtager, er en skriftrulle af papir med kinesiske tegn og sanskrit skrevet med sort sumiblæk. Tilsammen repræsenterer disse tegn livet i dets højeste tilstand: buddhatilstanden. Ned gennem midten af Gohonzon står, med større og kraftigere skrifttegn Nam-myoho-renge-kyo Nichiren. Ifølge Nichiren Daishonins lære vil den person, som tror på og chanter til Gohonzon - og lærer andre at gøre det samme - med sikkerhed opnå samme livstilstand, som han selv havde opnået, buddhatilstanden. Alle Gohonzoner er baseret på Dai-Gohonzon, som blev indskrevet af Nichiren Daishonin den 12. oktober 1279. Den Gohonzon, som SGI-medlemmer har i deres hjem, er en kopi af en Gohonzon, som blev indskrevet af den seksogtyvende højestepræst, Nichikan Shonin (1665-1726). 12 Gongyo Gongyo betyder direkte oversat: ”ihærdig praktisering”. I Nichiren Daishonins buddhisme betyder gongyo, at man reciterer en del af Hoben-kapitlet (andet kapitel) og Juryo-kapitlet (sekstende kapitel) fra Lotus Sutraen og chanter Nam-myoho-renge-kyo foran Gohonzon. At recitere sutraen er en forberedende praktisering, der hjælper med til at frembringe fordelene fra den primære praktisering - at chante Nam-myoho-renge-kyo. Gongyo udføres morgen og aften og udgør den grundlæggende praktisering i Nichiren Daishonins buddhisme. 13 Fordele Man kalder praktiseringens konkrete beviser for fordele. Fordele kan inddeles i to kategorier: de synlige fordele og de usynlige fordele. De synlige fordele er konkrete forbedringer i vores omgivelser, som er et resultat af vores praktisering. Usynlige fordele er den øgede energi, glæde og indre livskvalitet, som de, der praktiserer buddhisme, oplever, samt den beskyttelse de opnår ved at være i rytme med livets universelle lov. 14 Tro, praktisering og studie De tre grundlæggende aspekter i praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme er tro, praktisering og studie. Tro betyder at tro på Gohonzon. Praktisering betyder at chante Nam-myoho-renge-kyo og gøre gongyo to gange dagligt samt at dele buddhismen med andre. Studie betyder at studere og forstå den buddhistiske lære. Af disse tre er tro den vigtigste for at opnå buddhatilstand. Tro leder til praktisering og studie, og det at praktisere og studere medvirker til at man fordyber sin tro. 15 Buddha En buddha er én, som forstår livets sande natur, og som leder andre til samme oplysning. I Indien betød ordet buddha oprindeligt ”én, som var opvågnet”. Nichiren Daishonins buddhisme lærer os, at buddhaen eller buddhatilstanden, som er den højeste af de ti verdener, ligger latent i alle levende væsener. Den kan vækkes ved at chante Nam-myohorenge-kyo og ved at lære andre at gøre det samme. 16 Begær Ordet begær er en fælles betegnelse for alle de funktioner i livet, som medfører lidelse og blokerer vejen til oplysning. Under disse funktioner hører også ønsker og illusioner i den traditionelle forstand. Ifølge tidligere former for buddhisme sagde var alt i universet forgængeligt. Lidelse opstod af, begær og ved efterfølgende at være afhængig af noget, som i virkeligheden er forgængeligt og flygtigt. Eftersom intet varer evigt, skulle man forsøge at udrydde lidelse ved at udslette begær og illusioner og således opnå en tilstand af absolut uselviskhed eller ”nirvana”. Nirvana blev ofte opfattet som en tilstand, man opnåede efter livet og efter døden. Senere buddhistiske retninger påpegede begrænsningerne ved denne opfattelse af lidelse og begær. For det første er ønsket om at opnå nirvana et stærkt begær i sig selv, og det at udrydde alle begær vil medføre udslettelse af selve livet, eftersom alle levende væseners største begær er at leve. I virkeligheden er jordiske begær en nødvendig drivkraft, der opretholder livet. Uden sult efter mad, ville vi ikke spise; uden begær efter sex, ville livet ikke fortsætte generation efter generation. Dog havde den tidlige buddhistiske anskuelse, at lidelse udspringer af begær, stadig stor indflydelse. Nichiren Daishonin løste dette dilemma via sin lære: ”Jordisk begær er oplysning” (nirvana). Dette princip understreger, at vi kan opnå buddhatilstand ved at transformere vores illusioner og jordiske begær til oplyst visdom i stedet for at udrydde dem. Nirvana findes altså i denne verden. Således er jordisk begær og oplysning, i egentlig forstand, det samme. Oplysning er ikke udryddelse af begær. Det er en tilstand, hvori hele livet kan rummes, og hvor det opleves via en omdannelse af indre begærs negative påvirkninger til positivt begær. For eksempel kan vredens destruktive kraft omdannes til et lidenskabeligt begær efter fred og retfærdighed. I Nichiren Daishonins Ongi Kuden (De mundtligt overleverede lærer) står der: ”Alt taget i betragtning er Juryo-kapitlets dybeste mening ikke, at man skal overvinde sine fejlagtige opfattelser én efter én for at opnå oplysning. Man må forstå, at betydningen er at opnå oplysning, som man er. At forblive et almindeligt menneske.” Han udbredte dét at chante Nam-myoho-renge-kyo til Gohonzon som den særlige praktisering, der kan frembringe buddhatilstanden og således omdanne jordisk begær til oplysning. I Ongi Kuden står der også: ”Nichiren og andre, som chanter Nam-myoho-renge-kyo, brænder nu de jordiske begærs bål og ser den oplyste visdoms ild foran sig.” 17 Karma Karma er en ophobning af alle de årsager, vi skaber - og deres virkning. Det er således en kraft, der ligger dybt i vores liv og påvirker både nutid og fremtid. På sanskrit betød det oprindeligt ”handling”. I buddhismen betyder det, at hver eneste mentale, verbale og fysiske handling - eller alt hvad vi tænker, siger og gør - indprenter sig i vores liv som en latent årsag. Disse årsager eller karma aktiveres af ydre påvirkninger og skaber så en effekt. Ifølge denne tankegang har handlinger i fortiden formet vores nutid, og vores handlinger i nuet afgør vores fremtid. Denne lov om karmisk årsag og virkning virker på tværs af fortid, nutid og fremtid. På samme måde er karma, som er skabt i tidligere liv, årsag til de forskelle, vi fødes med i denne verden. 18 Kosen-rufu Kosen-rufu betyder ordret at ”tage parti for og sprede (buddhismen) vidt og bredt”. I praksis betyder dette at forklare det buddhistiske syn på livet til andre og at lære dem at chante Nam-myoho-renge-kyo. I et større perspektiv er kosen-rufu et andet ord for verdensfred, eftersom et af buddhismens absolut vigtigste mål er en verden uden krig, baseret på respekten for livets ukrænkelighed. Vejen til dette mål starter med den enkeltes ”menneskelige revolution”, eller den indre transformation hos hver person, som praktiserer Nichiren Daishonins buddhisme. Ved at gennemgå en dyb menneskelig revolution opnår personen visdom, mod, medfølelse og energi. Dette påvirker helt naturligt alle områder af ens eget liv og ens omgivelser positivt. Det at forbedre familielivet, arbejdet eller de sociale relationer via den buddhistiske praktisering er altså i sig selv at bidrage til kosen-rufu. På samme måde er det at transformere de menneskelige begær, der fører til vold eller krig, den eneste metode til at sikre varig fred og harmoni i verden. 19 Liv og død Ifølge buddhismen er liv og død to faser af tilværelsen, som alle levende væsener må gennemgå. De fleste ser kun livet, som det begynder ved fødslen og slutter ved døden. Det buddhistiske perspektiv rækker imidlertid udover dette. Det anskuer livet som en uforanderlig kraft, der altid eksisterer, enten i sin manifesterede form kaldet ”liv” eller i sin latente form, kaldet ”død”. Fødsel og død er altså denne fundamentale livskrafts afgørende faser. Livet er den fase, hvor livskraften er manifesteret, og døden den fase, hvor den ligger latent. Den fundamentale livskraft forbliver uforandret og gentager sin cyklus af fødsel og død uden ophør. De fysiske manifestationer, som er materielle, vil med tiden forfalde og gå til grunde. Det, som muliggør, at livet fortsætter, er den energi, der ophobes i dets latente fase og forbereder det til genfødslen, hvor livet igen tager fysisk form. På denne måde følger livet og døden samme naturlige rytme som søvnen og den vågne tilstand. Ligesom søvn giver os mulighed for at hvile ud og blive friske til næste dag, giver døden livskraften mulighed for at restituere sig og blive klar til næste manifestation. 20 Middelvejen Middelvejen er den måde, hvorpå de yderste grænser i to ensidige, modsatrettede anskuelser overskrides (transcenderes). I tidlige buddhistiske lærer repræsenterer middelvejen en ophævelse af de to ekstremer: selvisk nydelse og selvopofrelse, eller materialisme og spiritualitet. Nichiren Daishonins buddhisme definerer imidlertid middelvejen som Nam-myoho-renge-kyo. Det er den højeste lov, eller sandheden om alle ting, som på én gang er essensen af både de spirituelle og de fysiske aspekter af livet. Det er vigtigt at forstå, at middelvejen ikke henviser til en form for kompromis mellem modsætninger, men snarere til en perfekt balance og værdi. 21 De ni bevidstheder De ni bevidstheder er ni opfattelsesniveauer, som er fælles for alle mennesker. De første fem bevidstheder svarer til de fem sanser - syn, hørelse, lugtesans, smagssans og følesans. Gennem disse fem sanser modtager vi information fra omverden. Den sjette bevidsthed samler de informationer, vi modtager, så vi kan bedømme ting rent fysisk: dette er en stol, den er hård; dette er et æble, det er spiseligt osv. Den syvende bevidsthed forholder sig til den usynlige eller abstrakte verden. Den gør os i stand til at foretage moralske eller værdimæssige bedømmelser: det er forkert at dræbe, Beethoven var en stor komponist, etc. Den ottende bevidsthed ligger i et dybere lag end vores bevidste sind - alligevel styrer den alle vores handlinger. Alle oplevelser og erfaringer fra både dette og tidligere liv - karma - ligger lagret i denne bevidsthed. Et individs grundlæggende natur og særlige karaktertræk - fremtoning, vaner, talenter, smag, stærke og svage sider - udspringer alt sammen fra den ottende bevidsthed. Den ottende bevidsthed skaber således en ramme for ens individuelle eksistens. Den niende bevidsthed ligger dybere endnu og forklares som Nam-myoho-renge-kyo, buddhatilstanden, eller selve livets essens. Dette bevidsthedsstadie kan beskrives som ren livskraft, uberørt af årsag og virkning. Når man tapper denne kraft ved at chante Nam-myohorenge-kyo, gør det én i stand til at rense de otte andre bevidstheder. Man kan også sige, at den rene livskraft fra den niende bevidsthed, buddhatilstanden, gennemtrænger hele vort væsen, når vi chanter Nam-Myoho-Renge-Kyo. Det medfører, at vi ser, hører, lugter og smager tydeligere, vores følesans bliver mere finere, og vi begynder at opfatte og bedømme både den fysiske og den abstrakte verden med større klarhed. Vi ser mere klart og bliver i stand til at ændre de negative aspekter af vores karma. De aspekter som skaber lidelse, og som strider mod livets højeste lov og dermed forhindrer os i at udvikle vores fulde potentiale. 22 Enheden mellem livet og dets omgivelser På japansk: esho funi. Dette princip fastslår, at livet og dets omgivelser er uadskillelige, at de er spejlbilleder af hinanden. I sit skrift On Omens siger Nichiren Daishonin: ”... omgivelserne er som skyggen og livet som kroppen. Uden kroppen er der ingen skygge, og uden livet ingen omgivelser. På samme måde er livet også formet af omgivelserne” (WND, 644). Således lærer buddhismen os, at hvis man vil ændre dit liv, nytter det ikke noget at omstændighederne skylden. Tværtimod må man ændre dét i sig selv, som har forårsaget de omstændigheder, man befinder dig i. Når man ændrer sig, vil ens omgivelser afspejle denne forandring. 23 Enheden mellem krop og sind På japansk: shikishin funi. Dette princip forklarer, at de to tilsyneladende forskellige aspekter - kroppen (det fysiske liv) og sindet (ånden) - i virkeligheden er to forbundne dele af samme helhed og således uadskillelige. Derfor vil åndelig lidelse uundgåeligt skabe fysisk lidelse og omvendt. 24 De ti verdener Ti tilstande der findes i alle, og som vi hele tiden bevæger os imellem, fra det ene øjeblik til det næste. Helvede En tilstand hvori man føler sig fuldstændigt fastlåst af omstændighederne. Til tider overvældet af vrede og trang til at ødelægge og andre gange af apati og fortvivlelse. I denne tilstand føler man ingen frihed, har meget lidt energi og gennemgår ekstreme og ubeskrivelige lidelser. Sult En tilstand der karakteriseres af umætteligt begær efter mad, sex, magt, rigdom, prestige, nydelse osv. En person i denne tilstand lider under uophørlig og stærk længsel og er ude af stand til at dette begær slukket, selv efter at det er blevet mættet. Dyriskhed En tilstand hvori man styres af instinkter, mangler sund fornuft og moral og kun lever i øjeblikket. En person i denne tilstand frygter de stærke og ser ned på og dominerer de svage. Helvede, sult og dyriskhed kaldes for de tre onde stier. Vrede En tilstand hvori man er domineret af egoisme, selviskhed, konkurrencelyst, arrogance og behovet for at være den bedste til alt.Helvede, sult, dyriskhed og vrede kaldes for de fire onde stier. Menneskelighed eller ro I denne rolige tilstand er ens dømmekraft klar. Man kan kontrollere sine instinktive begær ud fra sund fornuft og handler i harmoni med omgivelserne. Det er imidlertid en skrøbelig tilstand, der let kan gå over i apati. Hvis tilstanden brydes, ryger man let i helvedestilstanden. Ekstase eller glæde Den nydelse vi føler, når vores begær bliver opfyldt. I modsætning til buddhatilstandens dybe lykke er denne tilstand imidlertid flygtig, og den forsvinder med tiden eller ved den mindste ændring i vores omstændigheder. De fleste mennesker bevæger sig det meste af tiden rundt i disse seks lavere verdener. Vi er under konstant indflydelse af ydre påvirkninger og er derfor ekstremt sårbare overfor ændringer i vores omstændigheder. De fire højeste verdener eller ædle stier karakteriseres ved, at man må gøre en indsats for at manifestere dem. Lærdom En tilstand hvori man ved at lære af andre søger at tilegne sig færdigheder, finde en varig sandhed eller udvikle sig selv. Erkendelse eller Fordybelse En tilstand hvori man erkender dele af sandheden gennem egne observationer og anstrengelser. De to verdener, lærdom og erkendelse, ligger meget tæt op ad hinanden. Begge tilstande har det negative aspekt, at man let kan blive selvoptaget eller arrogant og tro, at man ved alt. Bodhisattva I denne tilstand stræber man ikke kun efter egen oplysning, men hengiver sig også til at lindre andres lidelser gennem medfølende, uselviske handlinger. Boddhisattvatilstanden kan imidlertid også indeholde selvopofrelsens negative aspekt. Dette kan føre til en manglende respekt for ens eget liv og en nedladende holdning over for andre mennesker. 25 Buddhatilstand En tilstand af sand og ubrydelig lykke, af perfekt og absolut frihed. Den karakteriseres ved ubegrænset visdom, mod, medfølelse og energi. Eftersom hver enkelt livstilstand indeholder de ti andre, afslører sågar de fire onde stier deres positive og oplyste aspekter i buddhatilstanden. På den måde bliver vores egen forståelse af helvede et grundlag for medfølelse. Sult omdannes til begær efter at støtte andre i at få deres buddhatilstand frem. Dyriskhed frembringer den instinktive visdom, og vreden antænder et stærkt begær efter fred og retfærdighed i samfundet. De ti verdener er del af et langt større filosofisk system, som kaldes ichinen sanzen. Det blev udformet af den kinesiske vismand, T´ien-t´ai (538-597), og er baseret på Lotus Sutraen. Ichinen sanzen betyder ordret ”hvert enkelt livsøjeblik indeholder tre tusinde muligheder”. Det forklarer forholdet mellem den dybeste sandhed, Nam-myohorenge-kyo, og dagliglivets verden. T´ien-t´ai påviste med dette princip, at alt i livet - krop og sind, én selv og ens omgivelser, de levende og de døde, årsag og virkning - er en uløselig del af hvert eneste øjeblik af et menneskes liv. Shakyamuni (eller Siddharta Gautama) Shakyamuni, buddhismens grundlægger, levede for 2500 år siden i det nordlige Indien. Han blev født som prins af Shakya-stammen, men allerede i sin tidlige ungdom var han dybt bekymret over det, han så som menneskets fire uundgåelige lidelser: fødsel, sygdom, alderdom og død. Han gav afkald på sit liv i luksus og gav sig ud på en spirituel søgen efter den grundlæggende årsag til - og løsning på menneskets lidelser. I flere år praktiserede Shakyamuni streng askese (forsagelse) og fulgte tidens forskellige filosofier og lærer. Han måtte imidlertid afvise alle, da de ikke kunne give ham de svar, han søgte. Han havde indset, at han selv måtte finde svaret og satte sig under et figentræ i nærheden af byen Gaya (nu Bihar) for at meditere. Dét førte ham til oplysning og erkendelse af livets sande natur. Fra da af videregav han sin oplysning til mange mennesker på forskellige måder, og han fortsatte med at prædike til sit livs sidste øjeblik. Han døde i en alder af 80, og det siges at hans sidste ord var: ”Alt, hvad der består, indeholder forfald! Søg din frelse!”. (TW Rhys Davids [overs.], Dialogues of the Buddha, [London: Pali Text Society, 1910], vol. 2, s. 173). 26 Lotus Sutraen Efter Shakyamunis død stiftede hans disciple det første buddhistiske råd for at indsamle hans mange prædikener med henblik på eftertiden. Ca. et århundrede efter hans død opstod der en splittelse i kredsen, og den delte sig i to buddhistiske hovedstrømninger: Theravada (eller Hinayana) og Mahayana. Theravada-buddhisterne holdt sig strengt til de forskrifter og den praktisering, som Shakyamuni oprindelig havde formuleret og lagde især vægt på hans tidlige lære. Den liberale Mahayana-retning tolkede Shakyamunis lære mere frit. De lagde vægt på hans senere lære og på at sprede buddhismen i samfundet via almindelige menneskers handling. Denne splittelse viste sig også geografisk: Theravada bevægede sig primært sydover gennem Sri Lanka, Burma, Thailand, Cambodia, Laos og andre dele af det sydøstlige Asien. Mahayana i nordlig retning gennem det centrale Asien, Kina, Korea og nåede Japan i det sjette århundrede efter Kristi fødsel. Lotus Sutraen er en Mahayana-sutra, som afslører alle fænomeners sande aspekt og Shakyamunis sande identitet som Buddhaen, der opnåede oplysning for uendelig mange år siden. Den er et af de mest populære buddhistiske skrifter og påpeger, at alle mennesker kan opnå buddhatilstand. Der eksisterer tre kinesiske oversættelser af den originale sanskrit-tekst. Den japanske titel på Kumarajivas meget roste oversættelse er Myoho renge kyo (Den vidunderlige lovs Lotus Sutra). I Kina og Japan antyder titlen Lotus Sutra som regel denne oversættelse af Kumarajiva. Nagarjuna, der levede i Indien omkring år 150-250, citerede Lotus Sutraen i sin Afhandling om visdommens vidunderlige fuldkommenhed. Vasubandhu, som menes at have levet i det fjerde eller femte århundrede, skrev en tolkning af den. I Kina havde Kumarajivas Den vidunderlige lovs Lotus Sutra stor indflydelse og blev læst af mange. T’ien t’ai (538-597) opstillede en sammenlignende klassifikation af alle de sutraer, som benævntes De fem perioder og otte lærer, og som stiller Lotus Sutraen over alle andre sutraer. Med udgangspunkt i Lotus Sutraen skabte han sine tre hovedværker, som blev det teoretiske grundlag for T’ien t’ai Skolen. Prins Shotoku af Japan (574-622) udnævnte Lotus Sutraen til at være en af de tre lærer, som, sammen med to andre sutraer, kunne beskytte landet. I Heian-perioden (794-1185) grundlagde Dengyo T’ien t’ai’s lære i Japan, og den blev én af de største buddhistiske skoler, Tendai Skolen. Udviklingen af Mahayana-filosofien blev stærkt fremmet af store lærde som Nagarjuna i Indien, T’ien t’ai i Kina og Dengyo i Japan. Men efterhånden som den buddhistiske filosofi og praktisering udbredtes i Asien, blev den påvirket af disse landes kulturforskelle og ændrede sig i forskellige retninger. I Kamakura-periodens Japan (1185-1333) eksisterede der et utal af buddhistiske retninger, og samtidigt var buddhismen gået ind i ”Lovens sidste periode.” Dette er den sidste af tre perioder, som efterfølger en Buddhas død, og er en tid, hvor den buddhistiske lære er præget af forvirring og mister sin kraft mht. at lede folk til oplysning. ”Lovens sidste periode” efter Shakyamuni siges at vare i 10.000 år og at være startet i 1052. 27 Det var under disse forvirrede og splittede forhold i det trettende århundredes kaotiske Japan, at Nichiren Daishonin (1222-1282) blev født. Nichiren Daishonin var overbevist om Lotus Sutraens overlegenhed blandt de buddhistiske skrifter, og ud fra denne overbevisning erklærede han, at den evige sandhed, Loven (livets essens), som gennemsyrer alt i universet, er krystalliseret i sutraens titel: Myoho-renge-kyo. Efter mange års studier konkluderede han, at det at chante Nam-myoho-renge-kyo er den korrekte buddhistiske praktisering i Lovens sidste periode. Ved at manifestere sin oplyste tilstand i et hengivelsesobjekt, Gohonzon, gav han samtidig enhver, der måtte ønske det, mulighed for at frembringe sin indre buddhatilstand. Nichiren Daishonins umiddelbare efterfølger, den 2. højestepræst Nikko Shonin, indsamlede og kopierede originalmanuskripterne af de afhandlinger og breve, som Daishonin havde skrevet til sine disciple. På trods af svære og turbulente tider fortsat dette op gennem århundrederne. Således var det muligt for Soka Gakkais anden præsident, Josei Toda, efter sin tiltrædelse i 1951, at udgive skrifterne på Japansk, samlet i ét bind med titlen Gosho (direkte oversat: Ærværdige skrifter). Disse skrifter, som udgør læren om Nichiren Daishonins buddhisme, er gennem flere år blevet oversat til engelsk (og nu også dansk). De bind, der indtil videre er oversat, er udgivet af SGI med titlen The Writings of Nichiren Daishonin (WND), på dansk Nichiren Daishonin, udvalgte breve og afhandlinger. Nichiren Daishonin 1222 – 1282 Nichiren Daishonin blev født den 16. februar 1222 i den lille fiskerby Kominato i Awa-provinsen. Han fik navnet Zennichi-maro (Strålende Sol), og da han fyldte tolv, blev han munk i templet Seicho-ji, hvor han studerede både buddhistiske og verdslige lærer. Som 16-årig blev han præsteindviet og tog navnet Zesho-bo Rencho. Han var imidlertid dybt bekymret over den tids mange splittede og ofte modstridende buddhistiske retninger. Derfor brugte han de følgende 16 år på at opsøge de største centre for buddhistisk lærdom i Japan. Her studerede han alle tilgængelige sutraer og disses tolkninger samt de mange forskellige skolers lærer. Ved slutningen af denne periodes intense studier, var han overbevist om, at Shakyamunis højeste lære er Lotus Sutraen. Han besluttede derfor at træde frem og anklage tidens ledende sekter for fejlagtige opfattelser, til trods for de uundgåelige forfølgelser, dette ville medføre. I en alder af 32 vendte Nichiren Daishonin tilbage til Seichoji-templet. Om eftermiddagen den 28. april 1253 talte han til en forsamling af præster og lægfolk, som var kommet for at høre konklusionen på hans mangeårige studier. I denne prædiken erklærede han, at fremsigelsen af Nam-myoho-renge-kyo er den eneste lære i Lovens sidste periode, som har kraft nok til at lede alle mennesker til buddhatilstand i dette liv. Han tog navnet Nichiren (Sol Lotus) og begyndte at tilbagevise tidens udbredte lærer, så som nembutsu, zen, shingon og ritsu. Han påpegede, at alle disse, på den ene eller anden måde, gik imod Shakyamunis lære. Den lære ifølge hvilken kun Lotus Sutraen har kraft til at fri folk fra lidelse i Lovens sidste periodes kaotiske tid. I modsætning til at lindre folks lidelser var de andre buddhistiske skoler i virkeligheden med til at skabe lidelserne. Dette var en revolutionær erklæring, og da den lokale lensmand (en tilhænger af Nembutsu-skolen) hørte den, beordrede han sine samuraier til at arrestere Nichiren Daishonin. Nichiren undslap kun med nød og næppe. Han drog til samurai-regeringens hovedstad, Kamakura, og påbegyndte sin livslange kamp for at udbrede Nam-myoho-rengekyo. Han flyttede ind i en lille hytte i Matsubagayatsu og tilbragte her de følgende år med at omvende den ene person efter den anden og tiltrak efterhånden en voksende skare af tilhængere. På den tid oplevede Japan mange usædvanligt voldsomme storme, jordskælv, tørke- og hungersnødperioder, epidemier og andre katastrofer. Gaderne flød med lig, og regeringens hjælpeforanstaltninger, såvel som præsternes bønner i templerne, var virkningsløse. I august blev Kamakura ramt af et jordskælv, som ødelagde mange huse og størstedelen af byens templer. Daishonin kendte den grundlæggende årsag til alle disse katastrofer, og endnu en gang vendte han tilbage til sutraerne. Han var overbevist om, at han (om nødvendigt via en religiøs debat) ville kunne bevise sin læres sandhed. Den 16. juli 1260 indsendte han de dokumentariske beviser, han havde fundet, til områdets forhenværende regent, Hojo Tokiyori, der var den mest indflydelsesrige mand i Kamakura. Dokumentet var en afhandling med titlen Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet. Ifølge dette værk tilskrev han årsagen til landets katastrofer bagtalelsen af Den sande lov og troen på falske lærer. Dvs. lærer som motiverede folk til at forholde sig passivt overfor deres problemer og nøjes med at håbe på frelse efter døden. Udover dette forudsagde han, at to af de tre plager og syv katastrofer, der beskrives i sutraerne - interne stridigheder og invasion udefra - ville indtræffe, men mindre støtten til de vildledende skoler ophørte, og Lotus Sutraens lære øjeblikkeligt blev respekteret. Der kom ikke noget officielt svar på dokumentet, men en gruppe Nembutsu-tilhængere, som sandsynligvis var blevet opildnet af præster og regeringsmænd, angreb hans opholdssted natten til den 27. august. Endnu en gang undslap Nichiren Daishonin, men han vendte tilbage til Kamakura det følgende forår. Denne gang havde Nembutsu-præsterne og de offentlige instanser udstedt falske anklager imod ham, og uden retssag og undersøgelser blev han sendt i eksil på halvøen Izu. Dette område var domineret af Nembutsu-tilhængere, og man håbede at han ikke ville overleve lokalbefolkningens vrede. Daishonin fik dog midlertidigt husly hos en fisker ved navn Funamori Yasaburo og dennes kone. Senere vandt han endog den lokale lensmands gunst efter vellykket bøn for helbredelse af dennes sygdom, hvilket resulterede i, at lensmanden konverterede til Daishonins lære. Efterhånden mindskedes modstanden mod Nichiren Daishonin tilstrækkeligt til, at han blev benådet, og i februar 1263 vendte han atter tilbage til Kamakura. Hans problemer var dog langt fra overstået. En aften i nærheden af Komatsubara på en rejse gennem Awa-provinsen blev han og hans tilhængere overfaldet af fjender. I den efterfølgende kamp fik han flænget sin pande af et sværd, brækket sin ene hånd, og to af hans tilhængere blev dræbt, inden angriberne trak sig tilbage. Uanfægtet arbejdede Nichiren Daishonin de følgende tre år med at udbrede Nam-myoho-renge-kyo i og omkring Awa-provinsen. I starten af 1268 vendte han tilbage til Kamakura. I januar samme år modtog regeringen et brev fra Kublai Khan, den mongolske hærfører, som havde erobret store dele af det asiatiske fastland. Han krævede, at Japan skulle sværge troskab over for det mongolske imperium og betale herskerskat - eller forberede sig på en invasion. Brevet bekræftede Nichiren Daishonins tidligere forudsigelse angående invasion, hvilket han, i et nyt dokument, mindede regeringen om og fremsendte i april. Han bad dem indtrængende om at tage denne advarsel alvorligt og lytte til hans råd. Da han stadig ikke modtog svar, sendte han elleve breve til indflydelsesrige politiske og religiøse ledere, hvori han krævede tilladelse til at fremlægge og bevise sin lære i en offentlig, religiøs debat. Igen udeblev svarene. Regeringen besluttede også at ignorere den mongolske hærførers brev, og for en tid virkede det, som om truslen om invasion var tilbagetrukket. Japans problemer forsvandt dog ikke. I 1271 var landet plaget af vedvarende tørke, og regeringen bad en fremstående og populær præst ved navn Ryokan om at bede for regn. Da Nichiren hørte om dette, sendte han følgende skriftlige udfordring til Ryokan: hvis det lykkedes Ryokan at fremskaffe regn, skulle Nichiren blive hans discipel, men hvis det derimod slog fejl, skulle Ryokan blive Nichirens discipel. Ryokan tog imod udfordringen, men til trods for både hans og hundrede andre præsters bønner faldt der ingen regn. I stedet for at holde sit løfte til Daishonin begyndte Ryokan at sprede ondskabsfulde rygter om ham. Daishonin blev kaldt til at møde med Hei no Saemon, den næstøverste leder for politivæsenet og militærdirektoratet. Daishonin tilbageviste anklagerne mod ham og gentog sine forudsigelser om, at landet ville gå til grunde, hvis det fortsat modsatte sig Den sande lov. Den 10. september 1271 fik Hei no Saemon Daishonin arresteret, anklaget for landsforræderi og idømt eksil på den fjerntliggende og golde ø, Sado. Om natten besluttede Hei no Saemon imidlertid egenrådigt, at Nichiren Daishonin ikke skulle nå frem til Sado. I stedet blev han ført til en henrettelsesplads på stranden ved Tatsunokuchi for at blive halshugget. Netop som bøddelen hævede sit sværd til det dødbringende slag, fór et skinnende objekt hen over nattehimlen (man mener, at det var en meteor, og fænomenet er registreret i de officielle optegnelser fra den tid). Dette skræmte Hei no Saemons mænd i en sådan grad, at det var umuligt at gennemføre henrettelsen. I stedet blev Daishonin tilbageholdt i byen Echi i Sagami-området i en hel måned og derefter eskorteret til Sado. Han blev henvist til en forladt hytte ved en kirkegård, hvor myndighederne uden åbenlyst forventede, at han ville dø af kulde og sult. Ikke desto mindre overlevede han den strenge vinter på øen. I januar det følgende år, 1272, havde han styrke nok til, i en religiøs debat, at vinde over hundredvis af præster fra Sado og at påbegynde sine vigtigste værker. I februar fandt et mislykket statskup sted i Kamakura. Dette virkeliggjorde Daishonins forudsigelser angående interne stridigheder. Regeringen, som nu var bekymret for, om også hans anden forudsigelse angående en fremmed invasion ville vise sig at være sand, overførte ham i april måned fra Tsukahara til et mere behageligt tilholdssted i Ichinosawa Nyudo. Herfra fortsatte Daishonin med at skrive opmuntrende breve og afhandlinger til sine tilhængere på fastlandet. Mens han var på Sado, fuldendte han nogle af sine vigtigste teser. Endelig, i februar 1274, blev Nichiren Daishonin benådet, og endnu en gang tog han direkte tilbage til Kamakura. Her bad hans gamle modstander, Hei no Saemon, om en samtale og spurgte ærbødigt om hans mening i forbindelse med den forestående, mongolske invasion. Daishonin svarede, at den ville indtræffe inden for et år og gentog, at katastrofen var resultat af bagtalelse af Den sande lov. Denne gang tilbød myndighederne at bygge et tempel til ham og ligestille hans buddhistiske skole med alle de andre skoler. Daishonin afslog. Myndighederne virkede fast besluttet på at følge Buddhaens midlertidige lærer, og Nichiren var overbevist om, at han nu havde gjort alt, hvad han kunne for at advare nationens ledere. Så han vendte igen tilbage til sit arbejde med at sikre, at hans lære blev videregivet korrekt med henblik på fremtiden. En gammel, kinesisk læresætning siger, at en vismand, som tre gange har advaret sin hersker uden at blive hørt, skal trække sig tilbage til en skov i bjergene. I overensstemmelse med dette forlod han Kamakura for evigt og bosatte sig i en hytte i vildnisset på bjerget Minobu. Hér holdt han foredrag over Lotus Sutraen og koncentrerede sig om at skrive og oplære sine disciple . Daishonins forudsigelser angående fremmed invasion blev til virkelighed i oktober måned i det nye år. Mongolerne indledte et massivt angreb på de sydlige øer, Iki og Tsushima, og rykkede frem til Kyushu. Det japanske tab var rystende, men om natten, da mongolerne vendte tilbage til deres krigsskibe, brød en uventet storm løs og beskadigede deres flåde alvorligt. Dette tvang dem til at trække sig tilbage. Det følgende år i april sendte de en ambassadør til Kamakura med trusler om endnu en invasion, medmindre japanerne ville sværge troskab over for det mongolske imperium. I denne periode havde Daishonins nærmeste discipel, Nikko Shonin, aktivt udbredt Nam-myoho-renge-kyo. Efterhånden som antallet af praktiserende voksede, tiltog den offentlige modstand tilsvarende. Især i landsbyen Atsuhara, i området nær Fuji-bjerget, blev lægpraktiserende udsat for trusler og chikanerier. Disse betegnes samlet som Atsuharaforfølgelserne. De kulminerede i anholdelse og tortur af tyve landarbejdere i september 1279, hvoraf tre blev halshugget en måned efter. Trods dette opgav ikke én eneste af disse tyve landarbejdere deres tro. Da Daishonin indså, at hans tilhængere nu var klar til, om nødvendigt, at give deres liv for at beskytte loven, vidste han, at tiden var inde til at opfylde det egentlige formål med sit liv. Den 12. oktober 1279, kort før Atsuhara-forfølgelsen, som kulminerede i henrettelserne, indskrev han Dai-Gohonzon, som er det hengivelsesobjekt, der gør det muligt for alle mennesker at opnå buddhatilstand. Kort tid efter begyndte hans helbred at svigte. I september 1282, da han fornemmede, at døden var nær, udnævnte han i et overdragelsesdokument Nikko Shonin til sin efterfølger. På sine disciples opfordring tog han til de varme kilder i Hitachi. Da han nåede Ikegami i Musashi-provinsen indså han imidlertid, at hans død var umiddelbart forestående. Om morgenen den 12. oktober 1282 bad han indtrængende alle sine tilhængere om at følge Nikko Shonin, og omgivet af disse tilhængere, der chantede Nam-myoho-renge-kyo, døde Nichiren Daishonin. 28 Soka Gakkai International Soka Gakkai International (SGI) er en international organisation af ligesindede mennesker, som har følgende formål: — At bidrage til fred, kultur og uddannelse i hele verden baseret på Nichiren Daishonins Buddhisme. — At bidrage til verdensfred, først og fremmest ved at skabe dybe bånd mellem almindelige borgere i verdens forskellige lande. — At fremme studiet og praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme, som er en absolut pacifistisk filosofi. — At bidrage til ovenstående mål som fremragende borgere verden over i overensstemmelse med landenes forskellige kulturer og love. [Uddrag af SGIs charter] Soka Gakkai betyder ”værdiskabende samfund”. Dette afspejler formålet med praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme: at den enkelte udvikler visdom, mod, medfølelse, og livskraft til at handle og skabe værdi i samfundet. På nuværende tidspunkt (2005) består SGI af ca. 12 millioner medlemmer i mere end 190 lande verden over. I Danmark kaldes organisationen SGI-Danmark og består, ligesom sine søsterorganisationer i andre lande, af mennesker fra alle dele af samfundet. Det er mennesker, der hver især har besluttet sig for at arbejde for at skabe en bevægelse for fred i Danmark og i resten af verden, baseret på Nichiren Daishonins buddhisme. De fleste mennesker i Danmark hører om Nichiren Daishonins buddhisme via SGI-Danmark. Hvis de beslutter sig for at praktisere, kan de modtage oplæring, studiemateriale og støtte i SGI-Danmark. Man praktiserer hjemme hos sig selv, men medlemmerne af SGI-Danmark mødes også regelmæssigt i mindre grupper, f.eks. til det månedlige gruppemøde. På disse møder udveksler folk på tværs af alder, køn og etnisk baggrund erfaringer, deler deres livs- og samfundssyn i forhold til Dasihonins lære og fortæller om de konkrete resultater, de oplever i deres liv som følge af praktiseringen. Derudover afholdes møder for mænd, kvinder, unge mænd og unge kvinder, hvor formålet er at skabe et anderledes forum for debat. Disse forholdsvis små møder er grundstammen i den græsrodsbevægelse, som SGI-Danmark er. SGI udgør et forum for kommunikation, information, vejledning omkring tro og videregivelse af studiemateriale om Nichiren Daishonins buddhisme. Der afholdes endvidere kulturelle møder og studiekurser både i Danmark, ved det europæiske kulturcenter i Trets i Sydfrankrig og i Japan. SGI er enestående derved, at organisationslederne ikke har nogen autoritet eller magt i den gængse forstand. I overensstemmelse med SGIs overordnede målsætning er deres eneste formål at organisere aktiviteter, som støtter medlemmerne i at styrke og fordybe deres tro og lykke og med at videregive denne lykke til resten af verden. SGI blev grundlagt af Daisaku Ikeda i 1975 og er en NGO (ikkestatslig organisation) tilknyttet FN. SGI-Danmark er medlem af FNforbundet i Danmark og har desuden et tæt samarbejde med Askov Højskole omkring humanistisk uddannelse og international udveksling. www.sgi-dk.org 29 Daisaku Ikeda Den nuværende præsident for Soka Gakkai International, Daisaku Ikeda, stiftede bekendtskab med Nichiren Daishonins buddhisme, da han var 19 år. Han vidste øjeblikkeligt, at han måtte følge denne livsfilosofi og havde en stærk følelse af, at det var hans livsopgave at udbrede Nichiren Daishonins lære i hele verden. Dette har, igennem de sidste 50 år, gjort ham til inspirator, filosof og forbillede for de mange millioner medlemmer, som praktiserer denne buddhisme i dag. Daisaku Ikeda blev født i Omori, Tokyo, den 2. januar 1928 som femte søn i en familie, der høstede tang. I sin bog My Recollections beskriver han sin ungdom som en tid præget af konstant uro på grund af krigens mørke skygge. Der var også andre mørke skygger: han var selv ramt af både lungehindebetændelse og tuberkulose, og familien var fattig efter faderens tidlige pension på grund af dårligt helbred. Disse omstændigheder gjorde, at han måtte nøjes med at gå i skole til 1940. Uden mulighed for uddannelse gjorde han alt for at få tid til at læse, hvilket, efter eget udsagn, har bidraget væsentligt til et stort ønske om selv at skrive. Han har til dato skrevet mere end halvtreds bøger og mange digte. Via disse værker har han inspireret manges hjerter. Den person, der har haft størst indflydelse på hans liv, er Soka Gakkais anden præsident, Josei Toda. Ikeda kalder Toda sin “mester i livet”. Toda var en nytænkende pædagog, som var dybt engageret i idealerne bag og praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme. Under krigen blev han og Soka Gakkais første præsident, Tsunesaburo Makiguchi, fængslet på grund af deres modstand mod den japanske militarisme. Makiguchi døde i fængslet, men Toda blev løsladt ved krigens slutning. Da var han fast besluttet på at genopbygge Soka Gakkai. Josei Toda var den, Ikeda først mødte ved sit allerførste buddhistiske møde, og det var Toda, som personligt opmuntrede, støttede og uddannede den unge mand i de følgende elleve år. Via sin buddhistiske praktisering og sin lærers omsorg udviklede Daisaku Ikeda sig til en sund, selvsikker, oprigtig og vis ung mand. Hans tro på Toda var så stærk, at selv bitre skuffelser og kampe i praktiseringens første år førte til en dybere forståelse af livet. Daisaku Ikedas evner som leder blev snart tydelige, og efter Josei Todas død i 1958 blev han i 1960 indviet og blev den tredje præsident af Soka Gakkai i Japan. Denne position beklædte han indtil 1979. I 1975 blev han den første præsident for Soka Gakkai International, der blev dannet som en paraplyorganisation for de uafhængige Soka Gakkai-organisationer i alle lande. Som leder af SGI har Ikeda medvirket til at den buddhistiske filosofi og dens værdier nu er tilgængelige for mennesker over hele verden. I dag er SGI en de mest dynamiske og mangfoldige buddhistiske organisationer i verden. Baseret på overbevisningen om dialogen som udgangspunkt for fred, har Ikeda, i sin egenskab af præsident for organisationen, rejst over store dele af verden og ført dialog med førende tænkere. Nogle af de mest betydningsfulde blandt de udgivede dialoger er Choose Life med den britiske historiker Arnold Toynbee, Før det er for sent med medstifteren af Romklubben Aurelio Peccei, Choose Peace med foregangsmanden i fredsstudier Johann Galtung og Moral Lessons of the Twentieth Century med Sovjetunionens tidligere præsident Mikhail Gorbachov. Under Ikedas ledelse har SGI i stadig større udstrækning kæmpet for at gøre buddhismens visdom gældende i forhold til de sociale problemer, menneskeheden i dag står overfor. I overensstemmelse med denne vision har Ikeda også, i bestræbelsen på at fremme fred, kultur og uddannelse, stiftet en række uafhængige organisationer. Blandt disse er Soka uddannelsessystemet, bl.a. Soka Universitetet, Min-on Concert Association, Institute of Oriental Philosophy, Boston Research Centre for the 21st Century, Toda Institute for Global Peace and Policy Research og Tokyo Fuji Art Museum. Ikeda har modtaget ærespriser, blandt andet FNs fredspris, PRIOs fredspris, International Tolerance Award of the Simon Wiesenthal Centre og Rosa Parks Humanitarian Award. Han er også blevet tildelt en række æresdoktorgrader fra universiteter og uddannelsesinstitutioner verden over, bl.a. Bologna Universitet, Harvard University og Moskva Statsuniversitet. Daisaku Ikeda har viet sit liv til at kæmpe for fred. Det er en fred, som ikke kun handler om fraværet af væbnede konflikter. Den handler i lige så høj grad om at skabe sociale forhold, hvor respekten for alles værdi og rettigheder er en realitet. Han erkender, at fred begynder i folks hjerter og sind. Denne anskuelse udspringer af den buddhistiske overbevisning om, at ethvert menneskes liv rummer evnen til at skabe værdi og harmoni. ”En stor revolution i bare ét enkelt menneskes indre vil bidrage til en forandring i samfundets skæbne, og endog muliggøre en forandring i hele menneskehedens skæbne”. (Daisaku Ikeda, Den Menneskelige Revolution) I virkeligheden er alle mennesker i de ti verdener i stand til at opnå buddhatilstand. Dette er til at forstå, hvis vi husker på, at ild kan frembringes med en sten fra bunden af en flod, og at ét stearinlys kan oplyse et sted, der har været mørkt i billioner af år. Hvis selv de mest almindelige ting i denne verden er sådanne vidundere, hvor meget mere vidunderlig er så ikke den mystiske lovs kraft. Oversat fra The One Essential Phrase WND, s. 922