Folder om ubemandet bibliotek i Vojens
Transcription
Folder om ubemandet bibliotek i Vojens
Velkommen til det ubemandede bibliotek Det ubemandede bibliotek er er en selvbetjeningsløsning, hvor der ikke er personale til stede, og hvor brugerne selv lukker sig ind på biblioteket. I den ubemandede åbningstid kan der lånes og afleveres materialer, og bibliotekets øvrige tilbud kan benyttes. Sådan får du adgang Inden man kan få adgang til det ubemandede bibliotek, skal man registreres som bruger. Det kræver personligt fremmøde med dit sygesikringsbevis (sundhedskort). Børn og unge mellem 10 og 17 år skal have underskrift fra en forældre eller værge for at få adgang til det ubemandede bibliotek. Forældre eller værge skal møde personligt frem sammen med barnet for at blive registreret. Børn under 10 år kan ikke tilmeldes ordningen; de kan kun benytte det ubemandede bibliotek med en person, der er tilmeldt som bruger. Du får adgang til det ubemandede bibliotek ved at køre dit sygesikringsbevis(sundhedskort) igennem kortlæseren ved indgangen til biblioteket. Herefter går døren op, og du kan frit benytte bibliotekets faciliteter. Som tegn på at biblioteket lukker, vil lyset blive dæmpet, så du kan nå ud, inden biblioteket lukker kl. 21. Herefter bliver alarmen sat til. Hvis alarmen fremprovokeres efter ophør af den ubemandede åbningstid, opkræves den udgift, som biblioteket påføres, hos den pågældende bruger. En brugers adgang til det ubemandede bibliotek kan inddrages, hvis brugeren ikke overholder Haderslev Bibliotekernes reglement herunder reglerne for brug i den ubemandede åbningstid. Benyttelse af biblioteket i den ubemandede åbningstid sker på eget ansvar. Sådan klarer du dig selv Du skal klare dig selv i det ubemandede bibliotek, dvs. du selv skal låne, aflevere og reservere dine materialer. Lån og aflevering og afhentning Når du låner og afleverer, skal du bruge selvbetjeningsmaskinerne. På skærmen står der, hvad du skal gøre. Det er vigtigt, at du følger instrukserne på skærmen. Når du låner på selvbetjeningsmaskinerne, skal du tjekke, at der står udlånt ud for hvert af de materialer, du tager med dig. Hvis et materiale ikke er lånt rigtigt ud, sættes tyverialarmen i gang, når du forlader biblioteket. Når du afleverer, står der på skærmen, om du skal sætte materialerne på de hvide bogvogne (står langs væggen) - eller lægge dem i den sorte vogn ved siden af selvbetjeningsmaskinerne. Hvis du har fået besked om, at der står et reserveret materiale klar til afhentning, har du samtidig fået oplyst et afhentningsnummer. Alle materialer, der er klar til afhentning, står i nummerorden på reolen med bestilte materialer. Når du har fundet dit materiale, skal du huske at låne det på selvbetjenings maskinen. På biblioteket er der 2 computere med Haderslev Bibliotekernes søgebase. Her kan du søge og reservere materialer. Gebyr eller bøder Hvis du skal betale bøde ved for sent afleveret materiale, vil bøden automatisk blive overført til betaling i den bemandede åbningstid. Registrering og videoovervågning Alle, der benytter biblioteket i den ubemandede åbningstid, bliver registreret med oplysninger om navn og adresse. Det sker automatisk, når man kører sit sygesikringskort igennem kortlæseren ved indgangen til biblioteket. I den ubemandede åbningstid er biblioteket videoovervåget. Det er både af hensyn til brugernes tryghed - og for at beskytte biblioteket og dets inventar mod tyveri, hærværk o.l. Velkommen på Vojens Bibliotek Evt. hærværk anmeldes til politiet. Biblioteket er dit og mit Biblioteket er vores fælles ejendom. Pas derfor godt på det, så det kan være til gavn og glæde for flest mulige. Vojens Bibliotek Rådhuscentret 5 6500 Vojens Tlf: 74 34 77 00 Hjemmeside: Husk www.haderslevbibliotekerne.dk Af sikkerhedshensyn må vinduer ikke åbnes. Der må ikke drikkes, spises eller ryges på biblioteket. E-mail: Du kan stadigvæk få hjælp af personalet Åbningstider: I den bemandede åbningstid kan du fortsat få hjælp af personalet til at finde materialer og informationer, ligesom du også fremover kan få hjælp til at reservere, låne og aflevere. De bemandede åbningstider kan ses på folderens bagside, på Haderslev Bibliotekernes hjemmeside samt på indgangsdøren til biblioteket. Begrænset adgang ved arrangementer Biblioteket forbeholder sig ret til at begrænse adgangen til biblioteket i den ubemandede åbningstid, når der afholdes arrangementer. Dette vil blive bekendtgjort ved opslag i biblioteket og ved indgangen. [email protected] Alle ugens dage 7-21: ubemandet åbent Bemandet åbningstid: Mandag Tirsdag 10-17 10-17 Torsdag 10-17 Lørdag 10-13 Borgerservice: Mandag 10-17 Tirsdag 10-17 Torsdag 10-17 Information og vejledning om ubemandet åbningstid