Kryds og bolle

Kryds og bolle
Det begyndte nærmest ved en tilfældighed på Hættegården. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om, hvad det kunne bruges til og hvordan.
Et pudsebrædt var godt til at glatte jorden med, og til at tegne lige streger med. Det var heraf ideen om at
spille kryds og bolle udsprang.
Vi glattede jorden, lavede kvadratnet til kryds og bolle og begyndte at spille. Det blev meget populært og
snart var der en flok på 5-6 børn, der var i gang med at spille. Alle ville gerne til og fandt fornøjelse i spillet. Først spillede de to ad gangen mod hinanden; men efterhånden blev det til, at det var kryds, der spillede mod bolle. To - tre børn foreslog på skift, hvor krydsene skulle sættes og tilsvarende foreslog en gruppe, hvor bollerne skulle sættes. Nogle gik meget op i at vinde, andre syntes bare det var sjovt at være med.
En anden måde at arbejde med spillet på, stammer fra Bøgehaven og går ud på, at lade børnene lave hver
sit eget spil. Krydser og boller laves i trylledej og farves og spillepladen laves af finer, karton eller gipsplade.
På Trollegården blev spillepladerne rammet ind, og spillebrikkerne lavet af farvede sten.
Der er stor forskel fra det første eksperiment med spillet til de mange forskellige udgaver. Der er ikke den store forskel på, at tegne i sandet og tegne på tavlen. Aktivitetsmæssigt er der derimod stor afstand til det at lade
alle børnene lave hver sit spil, spille med hinanden for til sidst at tage det med hjem, for at spille med søskende eller forældre.
I alle situationerne var det
tydeligt, at børnene efterhånden begyndte at operere strategisk. Nogle startede systematisk med at
lægge den første spillebrik
på midterfeltet. Det var
også tydeligt, at hjørnefelterne var populære, som
det ses på billedet her.
Alle nåede at spille mod
alle, og i den efterfølgende tid kom spillene jævnligt frem.
1000Fryd, den fjerde børnehave i samarbejdet, tog
skridtet til at oprette et
udendørs eksperimentarium. Spillepladen er lavet af store fliser og brikkerne skåret ud af skumplast. Det er på den måde meget tæt på
illustrationen i kapitlets indledning. Der er for nuværende fire naturfaglige eksperimenter i eksperimentariet.
Matematik med spillet
Spillet går ud på først at få placeret tre ens spillebrikker på stribe. Brikkerne kan placeres langs med kanterne,
parallelt med kanterne eller fra hjørne til hjørne, diagonalt.
Begreber som: Kanter, hjørner, vinkler, retvinklet, længde, efter hinanden, på linje, først, sidst, langs med, parallelt med, skråt, diagonalt, firkant, kvadrat, felter, opdelt, efter tur, op, ned, højre, venstre, midten, over, under, vandret, lodret, skiftes kan blive brugt sammen med spillet.
Strategisk tænkning er også involveret, for børnene finder hurtigt ud af, at det ikke er ligegyldigt, hvor den
første brik placeres, og begynder derfor, at planlægge trækkene.
Spørgsmålet er, om der altid kan findes en vinder? Et andet spørgsmål er, om der kun skal bruges 6 spillebrikker. Kan hver spiller have 5 brikker, så spillepladen fyldes ud, uden det er tilladt, at flytte en brik, der en gang
er placeret på spillepladen?
Kan spillepladen laves større, for eksempel med fire rækker og fire felter i hver? Eller mindre?
Hvad er sværest at spille: to på stribe, tre på stribe eller fire på stribe?
Hvem vil altid vinde, hvis man spillede to på stribe?
Det vil den, der begynder selvfølgelig altid gøre; men gælder det samme for tre på stribe?
Opgaveforslag
En variant af spillet er, at spille det udenfor, hvor børnene selv er spillebrikker. Lav for eksempel et område
udenfor, hvor der lægges kvadratiske fliser i to forskellige farver eller tegn, som tegneren forestiller sig, en
spilleplade på jorden.
Hvilke ny aspekter giver det spillet? Hvornår er børnene mest aktive: Ude eller inde?
Ved at skulle stille sig op på række, forholder børnene sig til deres indbyrdes placering.
Hvis denne udgave at spille på bruges, hvordan skal spillerne få de kammerater, der agerer spillebrikker til at
gå derhen, hvor de ønsker det? Hvilke udfordringer ligger der i det?
Vil det hjælpe, hvis felterne navngives som vist på tegningen?
Ikke alle børn vil kunne forbinde de enkelte felter med tallene og bogstaverne, og det at
skulle styre en kammerats placering og bevægelser på en stor udendørs spilleplade, stiller også store krav; og indeholder store udfordringer; men også mulighed for at gøre
nogle spændende erfaringer.
Den kvadratiske spilleplade kan anskues geometrisk. Som udgangspunkt, er det en firkant, med de specielle
egenskaber, at alle fire sider er lige store og står vinkelret på hinanden. Er der firkanter, hvor alle fire sider ikke står vinkelret på hinanden; men alligevel er lige store? Hvad hedder de?
Er der firkanter, hvor siderne står vinkelrette på hinanden; men ikke er lige lange? Hvad hedder de?
Hvor mange kvadrater er der på en spilleplade? Hvor mange rektangler?
Opgaveforslag:
Lad børnene klippe de 14 forskellige kvadrater, der kan tegnes på spillepladen ud af ternet papir.
Opgaveforslag
Lad børnene lægge en perle eller lignende på hvert felt på en spilleplade og spørg, hvor mange der er i alt.
Alt efter alder og udvikling vil de fleste tælle perlerne og nå frem til, at der er 9. Dette betyder, at deres tællealgoritme er på plads, og at de forstår, at det sidste tal repræsenterer antallet.
Hvis dette er tilfældet, kan man bede dem om, at lægge en perle på det første felt, to på det andet, tre på det
tredje, indtil der ligger perler på alle felterne. Hvor mange perler skal der ligge på det sidste felt? Hvorfor det?
Nogle af børnene vil kunne gennemskue og forklare det.
Til refleksion:
Hvilke væsentlige forskelle ligger der i, at spille på en spilleplade, der tegnes på jorden eller på en tavle og på
en spilleplade børnene selv fremstiller og fremstiller brikker til?
Hvilke fordele og hvilke ulemper er der forbundet med at pille på en stor udendørs spilleplade med børnene
som spillebrikker?
Kunne man kaste med ærteposer eller lignende, så der blev tale om en anden form for fysisk aktivitet?
Kan børnenes arbejde organiseres i større eller mindre grupper?
En oplevelse fra børnehaveklassen.
Som en afslutning på et arbejde med brøker, skulle børnene skrive på nogle arbejdsark, hvor der er tegnet modeller af pizzaer. De er delt i to, tre, fire op til 10 lige store stykker. Et af børnene er under dette forløb i stand
til at redegøre for at hvis hver del i den pizza, der er delt op i ti lige store stykker deles op i hundrede lige store
stykker, vil man få tusindedele.
Eksemplet er bragt for at påpege, at man vanskeligt kan overvurdere børn i forhold til matematikken. I den
primære socialiseringsproces lærer børn rigtig meget; men det er desværre ikke altid det bliver brugt. Det er en
erfaring, at ved skolestarten har stort set alle børn de fire regnearter med sig, et brøkbegreb, en intuitiv forståelse for sandsynlighed, måleenheder og meget, meget mere.
Hvis vi ikke tager det med i betragtning; men kun dyrker et begrænset område af deres omfattende viden og
interesse, vil vi med sikkerhed miste meget undervejs, og når det tages op igen, vil det blive meget sværere
end det ellers ville have været. Det er en generel erfaring, at når børn efter de første års arbejde med de fire
regnearter, når til brøkbegrebet, faldet det de fleste svært. Det kan undre lidt, taget i betragtning, at børn i børnehaveklasserne generelt har let ved det. Skyldes det, at de har glemt det grundlæggende i de forgangne år?
Skyldes det forventninger om, at det skal være svært? Når det i så mange andre sammenhænge påpeges, at
faglig vedligeholdelse er vigtig, hvorfor vedligeholdes så kun et begrænset område af børnenes viden i de første skoleår?
En anden ting eksemplet ovenfor viser er, at ved at afsøge børns viden, får vi ofte nogle oplevelser vi selv lærer af, og det er en spændende og inspirerende proces.