pdf-fil - Johs. Lind

Transcription

Johs. Lind:
Carl August Linds
forfædre
Vore tyske forfædre
Familien på Fyn
Tyrstrup herred
Frøs og Kalvslund herreder
Malt herred
Hjarup sogn
Vorbasse sogn
Privat tryk
Denne bog var oprindeligt registreret som ISBN 87-98-6082-0-7, men er nu genstand for
løbende forandringer i det omfang, der er anledning dertil.
Ekspedition: Johs. Lind, Spurvevænget 41, 6710 Esbjerg V. Telefon 75460361. Bogen fremstilles på computer i det antal eksemplarer, der måtte være behov for. Men
almindeligvis vil man være henvist til at hente den ned fra min hjemmeside på internettet
geltzer.dk.
Dette eksemplar er udgivet den 31. oktober 2010.
Indhold:
Indledning
5
Anetavler
9
Historisk oversigt
16
Egn og slægt
20
21
Familien på Fyn
24
Tyrstrup herred
25
29
Malt herred
33
Hjarup sogn
35
Vorbasse sogn
40
Forfædrene
Ordliste
50
Forældre
50
Bedsteforældre
57
Oldeforældre
63
Tipoldeforældre
74
Tip2-oldeforældre
98
Tip3-oldeforældre
135
Tip4-oldeforældre
164
Tip5-oldeforældre
192
Tip6-oldeforældre
194
195
Indledning
I 1971 udgav jeg min foreløbige rapport vedrørende nogle af anerne til vor far Carl August Lind. Det
skete i utide, jeg var slet ikke færdig med undersøgelserne; men jeg havde grund til at tro, at hvis
bogens hovedperson selv skulle nå at se resultatet, så kunne det ikke vente længere. Nu er der gået ca.
25 år. Jeg har ikke beskæftiget mig overvældende meget med slægtsforskning i mellemtiden, men
derimod arbejdet en del med andre historiske opgaver. Det var vel i grunden af slægtshistorisk
interesse, at jeg først begyndte at interessere mig for sognefogeder i 1700-tallet. Men emnet greb mig,
og da jeg blev bragt tæt ind på datidens lokaladministration, som denne især var repræsenteret af
amtmanden, fik jeg et så positivt syn på den tids ansvarshavende, at jeg gerne dvælede endnu et stykke
tid i den mere generelle historie især fra 1700-tallet, der nok har stået for mig som noget af en
guldalder i visse henseender.
1700-tallet var jo enevældens århundrede. Og den, for hvem demokratiet er blevet en selvfølgelig og
uundværlig livsnødvendighed, spørger jo, om noget godt kan komme fra enevælden. Når vi ser de
gamle konger betegne sig som konger af Guds nåde, plejer vi at smile skeptisk-hånligt og mumle noget
om, at den tids overklasse sandelig forstod at garnere sine privilegier smukt. Vi er tilbøjelige til at
mene, at manglende demokrati er ensbetydende med manglende menneskelighed. Men så er det, at det
møde med datidens dagligdag, som vedblivende er en mulighed gennem arkivernes samlinger, ikke
mindst amternes korrespondance, kan åbne vore øjne for, at den gang var det også værd at leve, og at
magthavere ikke alene var en hindring for almindelig livsudfoldelse, men sandelig også kunne gøre
deres til, at det gode fik en chance blandt mennesker.
Med den grundegoistiske holdning, der har sløvet vort eget sind i alle retninger undtagen een, kan det
være svært for os at se andet end snedig egeninteresse i et udtryk som "Af Guds Nåde". Der skal
næsten en omvendelse til, for at vi kan lytte til det med alvor. Tænk på, om de virkelig har ment det!
At de ikke var konger af egen godhed eller styrke eller klogskab, men alene i kraft af, at de var udpeget
dertil af Gud. Og at det virkelig var Gud selv, der havde en mening med dette jordiske samfund. Det
er et stort ansvar, der hviler på den, der ved sig selv ansat Af Guds Nåde. Det er ikke sikkert, man
lever op til sine forpligtelser; men de er der, og de bliver ved med at være der, hvad så ellers man gør.
Og hvis de krav er blevet svigtet, så melder de sig blot igen med desto større styrke.
Det moderne demokrati (som vi flittigt lovpriser, alt imens vi er ved al lade det glide os af hænde, ikke
mindst siden 1972) bygger på magtfordeling: Hvis alle har en lille smule magt, så kan vi jo blive nødt
til at afveje vore egeninteresser, den enes mod den andens, så at der kommer en tålelig balance. Enevælden tog tværtimod sit udgangspunkt i magtkoncentrationen. Men til gengæld havde
egeninteressen ikke nogen legitim plads i systemet. Det havde derimod moralen, ansvaret over for
Gud, pligten til at være sin broders vogter og til at leve med hinanden som brødre og søstre. - Danmarks historie i 1700-tallet viser, at det kunne der komme meget godt ud af, og egeninteressen har
såmænd nok trods alt fået, hvad den kunne tilkomme.
1700-tallet var de mange reguleringers tid - med diverse forbud på indførsel og udførsel og med vekslende toldsatser enten den ene eller den anden vej i statens møjsommelige arbejde med at bedre Danmarks kår så godt som muligt. Det var før den letbenede liberalisme med de nemme løsninger, der
rigtignok kunne gøre det nemt at være statsmand, men også ville gøre det tungt og svært at være fattig
undersåt.
1700-tallet var også herremændenes og fæstebøndernes tidsalder. Nogle af vore forfædre har nok altid
været selvejere, og mange har været kronbønder, hvor forholdene ikke var de værste; men almindelige
fæstebønder har der også været en del af, og så er det, at vi straks tænker på træhest og ridepisk. Den
forestilling er blevet fremmed for os, at selv om en herremand havde magt, så kunne hans bønders ve
og vel godt ligge ham på sinde som den, der også var kaldet til sin magtstilling Af Guds Nåde. Det var
ikke just altid sådan. Men vi, hvis forfædre for en del har været fæstere under Estrup i Malt herred,
har næppe meget at beklage os over på deres vegne.
-5-
Indledning
Selve fæstesystemet havde også sine gode sider. Det må da selv for os i vor tid være en fascinerende
tanke, at en ung karl havde en reel chance i livet i kraft af sin egen dygtighed og flid, og at det ikke
bare var den tilfældige kapitalbeholdning, der skulle bestemme, om man kunne få foden under eget
bord. Man kunne så at sige lease eller leje en gård mod en beskeden engangsydelse (indfæstning) og
en årlig afgift, og hvis man så evnede at klare den daglige drift, kunne det komme til at gå endda
temmelig godt. Selv hoveriet var i grunden ikke en eentydigt skrækkelig ting. Det gik jo ud på, at en
del af den årlige ydelse skulle erlægges i arbejde i stedet for penge eller varer; og det burde egentlig
være en god mulighed i pengeknappe tider. Men det element i det gamle samfundssystem blev nu nok
aldrig en succes; det var for svært at definere arbejdsydelsen klart, og i alt fald må det have været
stærkt generende for bøndernes egne dispositioner, at de kunne blive tilsagt fra den ene dag til den
anden: hvis man blev tilsagt en aften, kunne man have pligt til at stille tidligt næste morgen! Den
lydighedspligt, som fæsteren havde over for sin husbond, har sikkert heller ikke været populær.
Hvordan vore forfædre har oplevet den store histories gang, ved vi i grunden kun lidt om. Fra pastor
Frosts beskrivelse af Vorbasse og Hejnsvig sogne i 1819 ved vi, at bønderne dér på den tid fulgte godt
med: "Politiske Begivenheder og Fædrelandets Anliggender høres og læses i offentlige Tidender med
megen interesse. Ved deres Samquem er disse Gjenstanden for deres Samtaler, og man hører ved
denne Leilighed mange endog vittige og skarpsindige Bemærkninger". Da var der altså aviser at få.
Men heller ikke i 1700-tallet var informationskanalerne dårlige. Det tog ikke mange dage for kongelige
anordninger og plakater at nå fra København ud til de jydske retskredse, og herfra var der kun kort vej
ud til kirkestævner og grandestævner, når nye ting skulle gøres bekendt. Horisonten har nok været
videre end som så. Der var f.eks. mange bønder, der havde familie eller kendte nogen, der sejlede på
Østindien udfra Holland, og brevskrivning var ikke en umulighed. Man kunne jo få degnen eller
skoleholderen eller en eller anden kvik skoledreng til både at læse og skrive, hvis det var nødvendigt.
Visse begivenheder, især i 1600-tallet har mange af dem oplevet på egen krop. Sognene omkring
Grindsted blev stærkt hjemsøgt under svenskekrigene, og det gjorde selvfølgelig endnu mere de sogne,
der lå tæt ved kongeborgen Koldinghus.
Her i dette slægtshæfte har jeg anbragt en synoptisk oversigt med nogle vigtige begivenheder i Udlandet og Danmark sammenholdt med vore forfædres levetid. Da navnene er blevet mange, har jeg i
denne udgave i modsætning til tidligere indskrænket mig til at nævne hver person een gang, nemlig
på det tidspunkt da vedkommende blev gift - eller har opnået den giftefærdige alder. I begyndelsen af
1600-tallet er der dog blevet plads til at anføre nogle fødsler.
Dette hæfte beskæftiger sig først og fremmest med forfædre (aner). Men jeg har alligevel valgt for
hvert anepar at bringe en efterslægtstavle med de navne, som jeg uden større besvær har kunnet skaffe
mig. Ofte er det kun blevet til parrets egen børneflok.
Her kommer den nye tids teknik ind i billedet. De gamle kirkebøger opbevares på landsarkiverne.
Dertil måtte man søge, når oplysninger skulle hentes hjem. Og hvis man bagefter kom i tvivl om sine
notater, måtte man slå op en gang til, når man næste gang fik en dag fri til arkivbesøg; man kunne også
rekvirere fotokopier af de aktuelle sider i bøgerne, så en rejse kunne spares. Sådan var det stadig for
25 år siden, da interessen for slægtsforskning endnu ikke var blevet så overvældende stor som idag.
Nu har man konstateret, at de gamle bøger simpelthen ikke kan holde til det slid, som de på den måde
udsættes for, og at også fotokopieringerne i det lange løb kan skade bøgerne. Og det har medført, at
samtlige gamle kirkebøger nu er affotograferet på såkaldte mikrokort, som slægtsforskeren kan købe
(ganske få kort pr. kirkebog) og aflæse i hjemmet på læseapparat. Der var en særlig fascination ved
at åbne gamle papirer, hvorfra der endnu dryssede sand fra den gang, da blækket skulle tørres. Men
den nye ordning giver anledning til større grundighed i arbejdet. F.eks. kan man altså i ledige stunder
tage kortene frem og fravriste dem oplysninger om slægtens sidelinjer.
Stort set er dette kun sket i det omfang, jeg havde mikrokort til rådighed. Det kan man ikke just kalde
videnskabelig systematik. Men der ligger nogle muligheder heri. Det øger chancen for at finde forbindelser til andres slægtshistoriske arbejder, så at der med disse ganskevist meget ufuldstændige efter-
Indledning
-6-
slægtstavler er skabt en større berøringsflade udadtil. Et godt eksempel på, hvad der kan komme ud
af det, er afsnittet om Søren Jensen Væver (ane nr. 22). Af hans børn skulle vi egentlig kun interessere
os for den datter, der selv er med i anetavlen (nr. 11). Men fordi vi ved lidt om hendes søskende, har
det været muligt at udnytte de oplysninger, der er blevet givet af folketingsmanden Niels Jokum
Termansen, der var nevø til vor nr. 11.
Et andet teknisk hjælpemiddel, som også er blevet anvendt til denne bogs fremstilling, er den kære
computer. Den gør det muligt for brugeren at behandle en stofmængde, der er for stor til, at han selv
kan overskue den. Det er afgjort et plus. Men det rummer også en risiko for fejl, som i kraft af
uoverskueligheden ikke bliver opdaget, og det er aldrig computerens, men altid brugerens skyld. Jeg
må på forhånd bede om undskyldning for sådanne fejl og håber, at man vil meddele mig sine fund i
så henseende.
Et computerprodukt er også de anetavler, der følger efter denne indledning. Det er min far Carl August
Lind, der står som nr. 1. Han er probanden; det er hans forfædre, der skal redegøres for. Hans forældre
har nr. 2 og 3; en fader har altid et lige tal og en moder altid et ulige tal. Faderens tal er altid dobbelt
så stort som sønnens/datterens, og moderens eet tal større. Hvis man f.eks. vil finde forældrene til nr.
32, skal man altså søge numrene 64 og 65. Her bruger man de numre, der er trykt med stor grotesk
forneden i sidehjørnerne. For nemheds skyld er kun de lige numre angivet.
En af slægtsforskningens risici er givet dermed, at vi jo søger personer, mens kilderne fortrinsvis leverer navne. Det kan være forholdsvis nemt i en kirkebog at finde et navn, der svarer til den person, man
søger; men der kan jo have været en anden person, der hed det samme! Derfor er det vigtigt at vide
noget om personernes kontekst for at kunne fastslå deres identitet, og i den forbindelse er det godt at
inddrage materiale fra sådanne kilder som skifteprotokoller og skyldog panteprotokoller. Hvad
kirkebøgerne angår, kan der være vigtige angivelser om konteksten at hente i deres oplysninger om
faddere og forlovere. Jeg vil mene, at studiet af konteksten undertiden kan give mere sikre resultater
end de rene navnefund, og er derfor ret tryg ved at meddele en "konstruktion" som den jeg har
foretaget f.eks. for ane nr. 84, Christen Pedersen Tyboe, hvor jeg egentlig ikke har fundet ham nævnt
i kirkebogen som fader til ane nr. 42.
Sådanne undersøgelser af konteksten har været meget begrænsede med hensyn til opstilling af efterslægtstavler, hvorfor fejlmuligheden vil være større her end i selve anelisten.
Når jeg har valgt at genudsende denne slægtsbog netop nu, så er forklaringen ikke, at arbejdet endelig
er blevet færdigt. Det er det ikke; der er rigeligt at undersøge endnu, hvis man vil. Der er først og
fremmest om den fynske familie. Om den vil man kunne hente adskilligt i det fynske landsarkiv. En
slægtshistorisk undersøgelse får egentlig aldrig ende; det får derimod min tid her på jorden. Og jeg
vil hellere udsende et foreløbigt resultat nu end udsætte mig selv for en stedse stigende risiko for at
komme til at ligge og ærgre mig gul og grøn i min grav (hvis ellers det er muligt) over, at jeg altid lige
skulle nå at plukke endnu en blomst i slægtsforskningens trylleskov, inden jeg slap mit arbejde fra mig.
Altså kunne også denne udgave bære undertitlen "Foreløbig rapport". Dette implicerer dog ikke noget
løfte om, at der senere vil komme flere. - Det kan der nu nemt komme, atter takket være computerteknikken, der muliggør, at man nårsomhelst kan udsende en ny udgave.
Der er en del mennesker, jeg skylder at sige tak i forbindelse med denne udgivelse. Det er mine gode
slægtsforskerkolleger, som jeg har udvekslet oplysninger med, oftest med fordelen på min side. De
er nævnt under kilde- og litteraturhenvisninger bogen igennem.
Jeg vil også gerne påskønne den hjælp, jeg fik fra den polske ambassade med hensyn til at finde
eventuelle slægtninge i det tidligere tyske Schlesien, der nu er under Polen, så at hver eneste lokalitet
nu kendes under helt andre navne, end de gjorde før i tiden. Jeg fik uddrag af en officiel konkordans
over de forhenværende tyske og nuværende polske navne samt kortmateriale, der viste, hvor de mulige
lokaliteter lå, foruden at jeg også fik nogle arkivadresser at skrive til. Det polske statsarkiv har også
gjort et pænt stykke arbejde for en yderst rimelig betaling. Det var en solid begyndelse, og hvis jeg så
-7-
Indledning
denne gang har valgt at blive stående ved begyndelsen, så skyldes det min førnævnte utålmodighed
med at få bogen færdig. - Jeg skrev til dem på engelsk, og de altid til mig på polsk. Det gik an, takket
være en venlig medarbejder på Sydjysk Universitets Center.
Og så må jeg også nævne Annalise, der tålmodigt har været vidne til endnu en monoman raptus fra
min side - og endda læst korrektur!
Da anvendelse af computer i forbindelse med slægtsforskning er blevet uhyre almindelig, skal jeg
oplyse følgende: Teksten er i nærværende udgave skrevet med WordPerfect. Til opsamling af data om
anerne har jeg brugt et hjemmelavet program. Det står ikke nær på højde med de mange professionelle
slægtsforskningsprogrammer, der er kommet frem, og det er heller ikke compatibelt med disse; men
jeg synes nu, det er så morsomt at programmere selv, og til mine begrænsede formål har det været godt
nok. Jeg har blandt andet brugt det til at opstille de små efterslægtslister med tilhørende navneregistre.
Hvis man studerer disse navnelister nøjere, vil man opdage, at de kan have henvisninger til personer,
som ikke er anført i efterslægtslisterne. Det kunne jeg have undgået, hvis jeg havde indstillet
programmet til at udskrive ikke blot hovedpersonernes faddere, men også deres ægtefællers. Det er
nemlig disses eventuelle faddere, der er kommet med. For tiden kan det ikke blive anderledes.
Med venlig hilsen, Johs. Lind
Ændringer siden den oprindelige udgivelse:
Den historiske oversigt og anetavlerne ændret en smule.
Et par efterslægtstavler er blevet suppleret med flere navne. Det er især blevet muligt, efter at alle
gamle kirkebøger er kommet på internettet på hjemmesiden arkivalieronline.dk. - Den meget
voldsomme udvidelse, der er sket af efterslægtstavlen for Søren Nielsens (ane. 146) vedkommende
må man nok betragte som noget af et eksperiment!
Oplysningen om Pilgramsdorfs beliggenhed er blevet rettet, og der er tilføjet nogle få historiske
underretninger om egnen på grundlag af “Dorfgeschichte von Pilgramsdorf”, hjemlånt fra Polen, efter
at universitetsbiblioteket i Wroclaw over internettet meddelte mig, at man havde bogen der.
I efterslægtstavlernes navneregistre bruges tegnet “@” nu kun ved henvisning til den aktuelle proband
samt i henvisninger ved personer, der optræder to steder i efterslægtstavlen.
Der kan være tilføjet generelle stikordsregistre for personer og steder.
Nogle oplysninger er tilføjet fra Sven Tygesen: Bymændene i Vorbasse.
Bodil Clausens bog Gårde i Haderslev og Tyrstrup Herreder 1531-1753 har bidraget med nye
oplysninger om slægten i Hejls.
Ole H. Damgaard, Greve, har gjort mig opmærksom på væsentlig litteratur om Geltzer-linjen.
Dokumentet har nu form af en pdf-fil, som kan læses med Adobe Reader. Teksterne er blevet forsynet
med en del links, der gør det nemmere at navigere rundt i bogen. Når man har benyttet et link, kan man
komme tilbage til udgangspunktet ved at klikke tasten Alt + venstrepil.
Indledning
-8-
4:
Christen Hansen Lind
* 1821 Ganderup,
Fole sogn
v 1853 Vorbasse sogn
+ 1889 Åstrup sogn
Gårdejer
2:
Thomas Christensen
Lind
* 1871 Holsted sogn
v 1894 Føvling sogn
+ 1954 Krogager
Gårdejer og
ejendomshandler
5:
Ane Bennetzen
* 1830 Vorbasse
sogn
+ 1912 Holsted sogn
1:
Carl August Lind
* 1902 Glejbjerg
v 1929 Bregnet sogn
v 1968 Ålsø
+ 1982 Viborg
6:
Carl Henrik August
Höher
* 1828 Pilgramsdorf
v 1859 Folding sogn
+ 1911 Esbjerg
Husmand i Langeskov
3:
Carolina Augusta Høher
* 1873 Malt sogn
+ 1945 Grindsted
7:
Maren Jørgensen
* 1833 Gislev sogn
+ 1895 Malt sogn
-9-
8:
[næste]
Hans Jessen
* 1791 Vorbasse sogn
+ 1875 Vorbasse Nebel
9:
[næste]
Cathrine Marie Christensdatter
* 1792 Hjarup sogn
10:
[næste]
Niels Bennetzen
* 1785 Skrave sogn
v 1819 Vejen sogn
+ 1851 Vorbasse sogn
Gårdejer, kromand, sog-
11:
[næste]
Maren Sørensdatter
* 1799 Brørup sogn
v 1819 Vejen sogn
12:
Johan Gottfried Höher
13:
Anna Susanna Pohl
14:
[næste]
Jørgen Jørgensen
* 1801 Gislev sogn
v 1828 Espe sogn
+ 1892 Brørup sogn
15:
[næste]
Ane Jakobsdatter
* 1804 Espe sogn
+ 1887 Brørup sogn
Anetavle: 1
32:
Hans Andersen
* 1738
+ o. 1800
Gårdejer i Vorbasse og
Nebel
16:
Jes Hansen
Gårdejer i Nebel.
65:
Maren Hansdatter
* 1713
66:
Jakob Jørgensen
Gårdmand i Nebel
33:
Karen Jakobsdatter
* 1735
8:
Hans Jessen
Gårdejer i Nebel
34:
Christen Christensen
* 1733
+ 1813
Gårdmand i Nebel
17:
Anne Christensdatter
* 1763 Vorbasse Nebel
35:
Karen Thomasdatter
* 1742
Anetavle: 8
64: Anders Pedersen
* 1710
v 1735
+ 1788 Vorbasse
Gårdmand og sognefoged i Vorbasse
- 10 -
67:
Mette Christensdatter
* 1710
68:
Christen Jensen
* 1709
Gårdmand i Nebel
69:
Mette Christensdatter
* 1705
70:
Thomas Jensen
* 1722
+ 1777 Vorbasse
Gårdmand
71:
Anne Jesdatter
* 1720
36:
Mikkel Christensen
* 1727 Hjarup sogn
v 1750 Ødis sogn
+ 1794 Hjarup sogn
Gårdejer i Hjarup
18:
Christen Mikkelsen
* 1752 Hjarup sogn
v 1787 Hejls sogn
+ 1801 Hjarup
Gårdejer i Hjarup
37:
Karen Pedersdatter
* 1731 Ødis sogn
+ 1812 Hjarup sogn
9:
Cathrine Marie Christensdatter
* 1792 Hjarup sogn
38:
Andreas Pedersen Geltzer
* 1724 Mjolden sogn
v 1760 Hejls sogn
+ 1799 Hejls sogn
Gårdejer og broksnider
i Hejls
19:
Dorthe Andreasdatter
Geltzer
* 1768 Hejls sogn
+ 1838 Fole sogn
39:
Karen Jørgensdatter
* 1735 Hejls sogn
+ 1777 Hejls sogn
- 11 -
72:
Christen Mikkelsen
* 1690 Hjarup sogn
v 1720 Egtved sogn
+ 1765 Hjarup sogn
Fæstebonde i Hjarup
73:
Anne Sørensdatter
* 1698 Egtved sogn
+ 1771 Hjarup sogn
74:
Peder Jørgensen
* 1696 Ødis sogn
v 1724 Ødis sogn
+ 1771 Ødis sogn
75:
Anne Margrethe Andersdatter
* 1698
+ 1744 Ødis sogn
76:
Peder Andersen
* Brede sogn?
v 1720
Gårdmand på Højbjerg,
Mjolden sogn
77:
Ancke Johansdatter
Geltzer
* 1702 Udbjerg sogn
78: Jørgen Clausen
* 1696 Hejls sogn
v 1729 Hejls sogn
+ 1774 Hejls sogn
Gårdmand, sognefoged
og kirkeværge i Hejls
79:
Dorthe Johansdatter
Schultz
* 1697 Hejls sogn
+ 1771 Hejls sogn
Anetavle: 9
40:
Oluf Bennedsen
* 1693
+ 1754 Skrave sogn
Gårdmand i Københoved
20:
Benned Olesen
* 1734
v 1779 Skrave sogn
+ 1809 Skrave sogn
82:
Hans Thomsen
Gårdmand
41:
Maren Hansdatter
* 1705
+ 1778 Skrave sogn
10:
Niels Bennetzen
* 1785 Skrave sogn
v 1819 Vejen sogn
Gårdmand, kromand og
sognefoged i Vorbasse
42:
Christen Ravning
* Kalvslund sogn
v 1745
+ 1811 Skrave sogn
84:
Christen Pedersen Tyboe
* 1693
+ 1775 Kalvslund sogn
Gårdmand i Ravning
85:
Bodil
21:
Lene Christensdatter
* 1756 Skrave sogn
+ 1814 Skrave sogn
86:
Peder Jørgensen
Af Ganderup
43:
Anne Pedersdatter
* 1720
+ 1777 Skrave sogn
Anetavle: 10
- 12 -
44:
Jens Sørensen Væver
* 1735
+ 1804 Brørup sogn
Fæstebonde i Eskelund
22:
Søren Jensen Væver
* 1767 Malt sogn
v 1788 Brørup sogn
+ 1837 Brørup sogn
Gårdejer i Eskelund
45:
Malene Hansdatter
* 1738
11:
Maren Sørensdatter
* 1799 Brørup sogn
v 1819 Vejen sogn
46:
Peder Hansen Smed
* 1741
+ 1814 Malt sogn
Bonde og smed i Eskelund
23:
Anne Pedersdatter
* 1767
+ 1828 Brørup sogn
47:
Anne Cathrine Gartlers
* 1721
+ 1792 Brørup sogn
- 13 -
Anetavle: 11
56:
Lars Hansen
* 1737
v 1765 Gislev sogn
+ 1822 Gislev sogn
Slagter i Ravndrup
28:
Jørgen Larsen
* 1767 Gislev sogn
v 1800 Gislev sogn
+ 1815 Gislev sogn
Boelsmand i Sølt
57:
Sidsel Kirstine Jørgensdatter
* 1737
+ 1822 Gislev sogn
14:
Jørgen Jørgensen
* 1801 Gislev sogn
v 1828 Espe sogn
29:
Maren Hansdatter
Anetavle: 14
- 14 -
60:
Poul Jakobsen
* 1703 Agerup, Espe
sogn
+ 1760 Espe sogn
Gårdmand i Stavlund
30:
Jakob Poulsen
* 1735
v 1788 Espe sogn
+ 1815 Espe sogn
Gårdmand i Espe
120:
Jakob Hansen
* 1663
+ 1729 Espe sogn
121:
Karen Christensdatter
* 1658
+ 1757 Espe sogn
61:
Karen Hansdatter
* 1713
+ 1752 Espe sogn
15:
Ane Jakobsdatter
* 1804 Espe sogn
v 1828 Espe sogn
62:
Rasmus Pedersen
* 1740
v 1765 Espe sogn
Indsidder og almisselem
31:
Anne Margrethe Rasmusdatter
* 1765 Espe sogn
+ 1848 Espe sogn
63:
Maren Nielsdatter
* 1742
+ 1826 Espe sogn
- 15 -
Anetavle: 15
Udlandet
1600
Danmark
Slægten
Thyge Brahe dør i Prag
Juletræer i Tyskland
Dronning Elisabeth i England dør
Norges lovbog
Krudtsammensværgelsen
Gottfried Geltzer *
1610
Den Protestantiske Union
Te indføres i Europa
Kalmarkrigen 1611-13
Amsterdam får børs
New York grundlægges
Christian IV ægter Kirstine Munch
Shakespear dør
Trediveårskrigen 1618-48
Descartes’ gennembrud
Carsten Hansen *
Jens Munk i Grønland
1620
Grotius i Paris
Sorø Akademi
Danmark i krig 1625-29
Peterskirken fuldført
Wallenstein i Jylland
1630
Nantesediktet
Kepler dør. Englands puritanere
udvandrer
Freden i Lybeck
Galilei for inkvisitionen
Hans Gottfried Geltzer *
Anders Arrebo dør
1640
Richilieu dør. Galilei dør
Ludvig XIV 1643-1715
Westfalske fred
Descartes i Stockholm
1650
Torstenssonkrigen 1643-45
Sejren på Lister Dyb
Brømsebrofreden
Mikkel Jørgensen *
Søren Nielsen *
Anne Carstensdatter *
1648-70: Frederik III
Fredericia grundlægges
Kapstaden grundlægges
Cromwell diktator
1657-60: Krig med Sverige
Molière i Paris
1660
Karl II konge i England
Enevælden indføres
Jørgen Pedersen *
Leonora Kristine Ulfeldt fængsles
Newton: tyngdeloven
Rembrandt dør
1670
Historisk oversigt
1670-1699: Christian V
- 16 -
Udlandet
Danmark
Slægten
Johannes Gottfried Geltzer *
Schumacher rigskansler
Kingo: Aandeligt Sjungekor
Krig med Sverige 1676-79
Hans Gotttfried Geltzer ~ Dorthe Andresdatter
1680
I Franrig ophæves Nantesediktet
og 200.000 hugenotter udvandrer
Danske Lov
Holberg fødes
Jakob Hansen ~ Karen Christenrsdatter
Mikkel Jørgensen ~ Anne Carstensdatter
Ny matrikel
1690
Christen Mikkelsen *
Christen Tyboe *
Jørgen Clausen *
Dorthe Jørgens *
Johannes Geltzer ~ Marina Hansdatter
Anne Sørensdatter *
Wilhelm II konge i England
Peter d. Store i Europa
1700
Sct. Petersborg
1699-1730: Frederik IV
Krig med Sverige (Gottorp)
Landmilitsen oprettes
Vornedskabet ophæves
Lov om fattigvæsen
Krig med Sverige 1709-20
1710
Pest i Danmark
Ludvig XIV dør
Leibnitz dør
Tordenskjold i Dynekilden
Christen Tyboe ~ Bodil
Holberg: Peder Paars
1720
Christen Mikkelsen ~ Anne Sørensdatter
Peder Andersen ~ Ancke Geltzer
Rytterskolerne påbegyndes
Hans Egede i Grønland 1721-36
Peder Jørgensen ~ Anne Margrethe Andersdatter
Voltaire i England
Engelsk bomuldsindustri expanderer
J. S. Bach: Mattæurpassionen
1730
Oluf Bennedsen ~ Maren Hansdatter
Jørgen Clausen ~ Dorthe Schultz
17730-46: Christian VI
Pietismen. Brorsons julesalmer
Asiatisk Kompagni
Landmilitsen genoprettes og stavnsbåndet indføres.
Pontoppidans katekismus.
Kurantbanken oprettes
Konfirmation indføres
Poul Jakobsen ~ Karen Hansdatter
Christen Jensen ~ Mette Christensdatter
Anders Pedersen ~ Maren Hansdatter
Skolereform
Udskiftning beg. i Haderslev amt
Konventikelloven
1740
Jakob Jørgensen ~ Mette Christensdatter
Celsius
Christen Ravning ~ Anne Pedersdatter
Kurantbanken i krise
1746-66: Frederik V
Stavnsbåndet skærpes
- 17 -
Historisk oversigt
Udlandet
Danmark
Slægten
Goethe fødes
Oplysningstiden
Voltaire i Potsdam
Klopstock i Danmark
1750
Mikkel Christensen ~ Karen Pedersdatter
Thomas Jensen ~ Anne Jesdatter
Holberg dør
Landbokommission
Kurantbanken i krise
1760
Merkantilistisk toldlov, oprustning,
ekstraskat, statsgæld på 20 mio.
Stavnsbånden forlænges. Salg af
krongods.
1766-1808: Christian VII
1770
Spindemaskinen
Napoleon fødes
Sturm und Drang
Hans Andersen ~ Karen Jakobsdatter
Andreas Pedersen Geltzer ~ Karen Jørgensdatter
Christen Christensen ~ Karen Thomasdatter
Jens Væver ~ Malene Hansdatter
Rasmus Pedersen ~ Maren Nielsdatter
Struensee
Peder Smed ~ Anne Cathrine Gartler
Østrig, Preussen og Rusland deler
Polen
Goethe i Weimar
USAs uafhængighedserklæring
Adam Smith
Voltaire og Rousseau dør
Det Guldbergske styre 1772-84
Christiansfeld grundlægges
Ny hærlov
Lov om indfødsret
Adam Smith på dansk
Benned Olufsen ~Lene Christensdatter
1780
Lessing dør
Johannes Ewald dør
Kronprinsens regering
Johan Herman Wessel dør
Den store landbrugskommission
Stavnsbåndet ophæves
Den franske revolution
1790
Søren Væver ~ Anne Pedersdatter
Christen Mikkelsen ~ Dorthe Andreasdatter
Jakob Poulsen ~ Anne Margrethe Rasmusdatter
Jes Hansen ~ Anne Christensdatter
Trykkefrihedslov
Speciebanken oprettes
Forordning om udskiftning
Christiansborg brænder
København brænder
Napoleons sejre
Malthus
Nelson ødelægger Frankrigs flåde
1800
Hans Nielsen Hauge i Norge
Napoleon kejser
Schiller dør
Toldlov for frihandel
Evangelisk-kristelig salmebog
Hoveriforordning
P.A.Heiberg landflygtig
Slaget på Rheden 1801
Skattereform
Jørgen Larsen ~ Maren Hansdatter
Livegenskabet ophæves
Det første dampskib
1810
Holsten indlemmes i monarkiet
England bombarderer København
Koldidnghus brænder
1808-39: Frederik VI
Danmark i krig med Sverige
Napoleons nederlag i Rusland
Wienerkongressen
Statsbankerot. Rigsbanken afløser
Kurantbanken. Norge forbindes med
Sverige. Almueskolelov
Nationalbanken afløser Rigsbanken
1820
Napoleon dør på St. Helena
Historisk oversigt
- 18 -
Niels Bennedsen ~ Maren Sørensdatter
Hans Jessen ~ Cathrine Marie Christensdatter
Udlandet
Danmark
Slægten
Grundtvigs strid med H.N. Clausen
Jørgen Jørgensen ~ Anne Jakobsdatter
1830
Julirevolutionen i Paris
Stænderforsamling indføres
Stænderforsamlinger
1840
Englands opiumskrig mod Kina
1850
Napoleon III kejser
1. Himmelbjergmøde
1839-48: Christian VIII
Sogneforstanderskaber og amtsråd
indføres
1843-46: Enten-Eller
Ny matrikel
Bondecirkulæret
1848-63: Frederik VII
Treårskrigen. Grundloven
Tallotteriet ophæves
Trykkefrihedslov. Frimærker
Christen Hansen Lind ~ Anne Bennedsdatter
England i krig med Rusland
Pariserkongressen, fred
England i krig med Kina
Indien engelsk kronkoloni
Kierkegaard død
Folkeskolelov
Næringsfrihedslov. Dåbspligt ophæves
1860
Carl H. August Höher ~ Maren Jørgensdatter
Bismarck
Indre Mission stiftes
Slaveriet afskaffes i USA
1863-1906: Christian IX
Tysklands krig mod Danmark
Marx: Das Kapital
1870
Vatikanerkonciliet
Preussens krig mod Frankrig
Darwin: Menneskets afstamning
Stuart Mill dør
Stanley i Kongo
Den reviderede grundlov
De Vestindiske Øer sælges
Valgmenighedslov
Det forenede Venstre
Landmandsbanken
Højre
Krav om parlamentarisme
Estrup. Esbjerg havn
Berlinerkongressen
1880
Provisorisk finanslov
Jesuitterordenen ophæves i Frankrig
Visnepolitikken 1881-85
Trekejsermødet
Hørup: Hvad kan det nytte?
Dagbladet Politiken
1885-94: Provisorieårene
Københavns befæstning
Panamakanalen
Berg dør. I.C.Christensen
Alberti
1890
Dreyfus dømmes
Thomas Christensen Lind ~ Caroline Høher
ØK stiftes. Samvirkende fagforbund
- 19 -
Historisk oversigt
Egn og slægt
Enhver slægt har sin uoverskueligt lange historie tilbage i tiden. Det har vores også. Men her må vi indskrænke os
til at behandle den del af den, som de skrevne kilder - og det vil især sige arkivernes materialer - kaster lys over.
Det sætter en grænse. Almindeligvis er det muligt at nå tilbage til 1600-tallet, hvis ellers kirkebøgerne er bevaret,
hvilket de desværre langtfra altid er. Gårdbrande var almindelige i stråtagenes tid, og præstegårdene med deres skat
af kirkebøger blev ikke skånet. Og hvad ilden ikke fik bugt med, kunne vand og fugt måske efterhånden gøre til
intet.
Kirkebøger er dog ikke den eneste kilde, vi har. Landsarkiverne rummer et righoldigt materiale fra den
lokaladministration, der i fortiden omspandt vore forfædres liv. Der var retsvæsenet med dets registrering af
ejendomshandeler, gældsbreve og andre forpligtelser og med de ugentlige tingdage, hvis indhold blev nedfældet
i justitsprotokoller. Der var amtskontorerne, der kunne blive inddraget i snart sagt enhver form for sag, som gjaldt
landboer. Og så var der amtstuerne, under hvilke økonomien, herunder skatterne, sorterede. Og også de private
godser havde deres del af administrationen at se til. Det har i vor sammenhæng især betydning for skiftevæsenet,
der indtil slutningen af 1700-tallet for den almindelige landbefolknings vedkommende påhvilede godsejerne. I det
hele taget er det en fordel for slægtsforskningen at have et vist kendskab til landets eller landsdelens administrationshistorie; men det har naturligvis også betydning for vores almindelige forståelse for de vilkår, vore forfædre
levede under.
Jeg har slet ikke været igennem alle de arkiver, der potentielt kunne bidrage til vor viden om forfædrene. Og der
er ingen tvivl om, at der kunne komme mere kød på dele af fremstillingen, hvis der blev brugt et par år mere på at
undersøge det væld af materiale, arkiverne har at byde på.
Hovedparten af vore forfædre har haft hjemme i det sydlige Nørrejylland, en gren udgår fra Fyn og atter et par andre
grene har levet i Sønderjylland. Før 1920 gik der en grænse ved Kongeåen, og det gjorde der også før 1864, da
Sønderjylland kom ind under Preussen. Grænsen har vel i grunden gået der, siden Knud Lavard blev jarl for bedre
at kunne forsvare landets grænse mod syd. Det var nok begyndelsen til de spændinger, der udløste eksplosionerne
i 1800-tallets to slesvigske krige, den første som vi stadig mindes i triumf med 6. Juli festerne i Fredericia, og
"Dengang jeg drog afsted", "I natten klam og kold" og meget andet godt, og den anden, hvor vi først og fremmest
bare husker årstallet, 1864. Før den tid var stridighederne mellem kronen og hertugdømmerne som regel faldet ud
til kronens fordel, men vist aldrig mere, end Europas stormagter kunne acceptere. Der var jo engang, da nogen fandt
det ulejligheden værd at forsøge at begrænse Danmarks magt.
Slesvig var altså hertugdømme; men i historiens løb kunne der godt være flere hertuger på een gang, og den danske
konge kunne også samtidig være hertug. Vi husker fra vor egen tid, at vore konger har betegnet sig som sådan. Men
der kunne også være landområder, der direkte var ejet af den danske konge eller krone. Og det administrative virvar,
som disse forhold gav anledning til, er jeg ikke tilstrækkelig kyndig til at gøre rede for. Danske Lov af 1683 kom
vist aldrig til at gælde i nogen del af Slesvig (undtagen en overgang på øerne Als og Ærø). Man plejer at sige, at
her var Jyske Lov fortsat grundlaget indtil genforeningen i 1920. Men i kirkelig henseende var der alligevel en
forbindelse til Danmark, for en del af området (mod vest) var under Ribe stift, mens den østlige del var under
Slesvig stift (Haderslev stift blev oprettet efter genforeningen i 1920).
Umiddelbart vil vi gerne tro på, at det altid har været bedst at være under dansk eller dansklignende administration.
Men det er nok ikke så sikkert. Iflg. Traps Danmark (bind 24, s. 44f) har der i de sønderjyske sogne, og især dem
der var under Slesvig stift, været et vist selvstyre, som var mere udviklet end det, man kendte fra kongeriget. Og
i hvert fald har man som slægtsforsker størst glæde af de kirkebøger, der blev til i Slesvig stift, og som gerne ved
notering af dødsfald gør rede for både den afdødes forældre, ægtefælle(r) og arvinger.
Danmarks største godsejer i det 17. og 18. århundrede var kongen, eller kronen. Mere eller mindre spredt over
landet lå krongodset, og det udgjorde en væsentlig kilde til statens finanser. Foruden tienden og den egentlige skat
af gårdenes hartkorn var der jo også landgilden, den årlige leje, som godsejeren opkrævede af sin fæstebonde.
Landgilden kunne betales i naturalier eller gøres op i penge; men derudover skulle fæstebonden almindeligvis som
en del af betalingen for leje af gården yde en vis arbejdsindsats, hoveriet. Omfanget var ikke så nøje afmålt, hvilket
selvfølgelig nu og da kunne give anledning til utilfredshed.
Indtægterne fra kronens gods kunne bl.a. gå til at finansiere en del af embedsstanden eller holde liv i offentlige
Egn og Slægt
- 20 -
skoler. F.eks. har vore første kendte forfædre i Hjarup sogn været fæstere på en krongård, der var tillagt en
skovrider. Skovrideren boede ikke selv på gården, men det var ham, der skulle have landgilden. I en af jordebøgerne
for samme sogn ser vi desuden, at en del af tienden skulle gå til Kolding skole. Et af tidens andre offentlige væsener
var hospitalsvæsenet, der sorterede under datidens fattigvæsen. Også det finansieredes tildels gennem landbruget.
Kolding hospital havde således i 1700-tallet en del gårde i Almind sogn og forresten også et par stykker så langt
ude vestpå som i Vorbasse sogn, et af de andre sogne, vor familie har haft nær tilknytning til. Og hele det øvrige
kirkelige apparat (fattigvæsenet må siges at være en del af det) havde også sit økonomiske grundlag i landbruget.
Men langt den største del af krongodset blev brugt som økonomisk grundlag for militæret. En rytterforordning fra
1670 foreskrev, at den bonde, der beboede en ryttergård, selv skulle være rytter eller stille en dygtig karl til det. Da
det siden viste sig, at den ordning ikke gav et tilstrækkelig effektivt rytteri, gik man over til professionelle ryttere,
der så skulle nyde logi og underhold hos rytterbønderne. Senere igen samlede man rytterne på kaserner, der så til
gengæld skulle finansieres af rytterbønderne. Hovedparten af gårdene i både Vorbasse og Hjarup sogne var indtil
begyndelsen af 1700-tallet udlagt til ryttergods. På den tid blev både kronen og de private godsejere interesserede
i at skabe større samling af deres respektive godser. Kronen kom af med godset i Vorbasse sogn og andre
fjerntliggende steder og opkøbte til gengæld jord i trekantsområdet mellem Kolding, Vejle og Fredericia, der på
den måde blev til eet sammenhængende rytterdistrikt, hvilket igen er forudsætningen for at nogle af de gamle
herredsting i 1719 blev afløst af Koldinghus birketing, der fortsatte med at bestå indtil 1770, hvor kronen havde
afhændet det meste af sit bøndergods. - I civile anliggender var rytterbøndernes nærmeste overordnede
regimentskriveren.
Syd for Kongeåen var der også krongods; men det var ikke udlagt til ryttergods. Og selv om kronbønderne i
Nørrejylland havde det godt i forhold til fæsterne under visse private godser, så havde kronens fæstere syd for åen
nok endnu bedre kår. Kronens samfundsforpligtelser har vel været mindre her, så at det ikke var nødvendigt at
presse landbrugerne så hårdt.
Hvor der i det følgende henvises til ikke nærmere angivne tingbogsekstrakter, drejer det sig om mine egne ekstrakter
af Koldinghus Birks tingbøger, som kan læses bl.a. på lokalarkiverne i Vejle og Kolding. Der henvises til årstal og
folienummer. Kilde- og litteraturhenvisninger må man søge enten under de enkelte egnsafsnit eller under de
pågældende personer.
Litteratur:
Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, s. 808 ff.: Slesvigs og Holstens administration.
Jens A. Petersen: Fra de otte Sogne. Lokalhistorisk Studie.
Traps Danmark, Haderslev amt.
Hans H. Worsøe: Slægtshistorie i Sønderjylland - en vejledning.
Aner: 6, 12, 13, 77, 154-155, 308, 616.
På Flensborg museum kan man se et sværd af usædvanlige dimensioner. Skæftet har plads til to hænder, klingen
er bred og skarp, men spidsen er stump. Det er et sværd, der aldrig har skullet stikke, altid kun hugge, og dertil var
det perfekt. Det har været skarpretterens sværd. Omgivet af klingens smukke forsiringer finder vi ejermandens navn:
Vitus Geltzer.
Navnet Geltzer repræsenterer et helt dynasti af skarprettere. Det kan staves lidt forskelligt, som det var sædvane
i gammel tid. Så sværdets Vitus er måske den samme som den Veit Jeltzer, der var skarpretter i Flensborg i årene
1644-61. Også Haderslev, Åbenrå, Tønder og Ribe har haft skarprettere ved navn Geltzer. De har sikkert alle været
i familie med hinanden, men er naturligvis ikke alle forfædre set udfra nærværende bogs synsvinkel. Blandt dem,
som vi slipper for at henregne til forfædrene, er den Hans Jeltzer, der i 1682 blev dræbt i Tønder ved et skuddrama,
hvori deltog skarpretteren Vit Geltzer fra Ribe og en kollega fra Flensborg. Provsten i Tønder kunne meddele, at
den dræbte havde ført et gudløst og forargeligt levned. Der kom til at gå over et halvt år, inden liget kunne komme
i jorden; for ingen i byen ville besmitte sig ved at bære det til graven. Drabsmændene slap tilsyneladende for straf.
Den dræbte Hans Jeltzer var iøvrigt søn af Vit Jeltzer i Flensborg og svigersøn til Hans Gottfried Geltzer (308), der
før ham havde været skarpretter i Tønder, men derefter var flyttet til Sæd for der at ernære sig som kromand og
- 21 -
Egn og Slægt
læge. Han skal iøvrigt have overværet drabet og siden hjulpet Flensborgbødlen med at slippe væk fra Tønders
jurisdiktion.
Endnu i 1600-tallet var det ikke usædvanligt, at der var store vanskeligheder med at få bødler begravet. Bødlerne
hørte nemlig sammen med deres håndlangere, rakkerne og natmændene, til blandt de "uærlige", som intet
anstændigt menneske kunne have nogensomhelst omgang med. Ja, man kunne end ikke røre ved noget, som sådanne
mennesker havde rørt ved. Disse uærlige skulle tage sig af alle de beskidte jobs, som et samfund ikke kan undvære.
Skorstensfejning var eet af dem, og al anden renovation i byen hørte også med, f.eks. tømning af borgernes
klosetter. Bortfjernelse og flåning af døde dyr blev opfattet som en ganske særlig ulækker beskæftigelse, som ingen
ærlig mand kunne have at gøre med. Tilsyn med en bys protistuerede kunne også falde ind under bødlens
virkeområde. Og desuden var der naturligvis alt det, som fulgte af samfundets retsvæsen. Ved forhørene var der
måske brug for tortur, og efter sagernes afslutning skulle der straffes. Det være sig ved kagstrygning, hvor synderen
stod bundet til en skampæl, mens han (eller hun) offentligt blev pisket med ris, eller ved brændemærkning på ryg
eller i pande, eller ved diverse former for henrettelse. Ved tyveri af en vis størrelse blev man hængt; ved andre
større forbrydelser kunne man slippe med den mindre vanærende halshugning. Denne var igen mindre vanærende,
hvis den skete med sværd, end hvis der blev brugt økse. Så hvis en delinkvent ligefrem kunne få sin straf ændret
fra hængning til halshugning ved sværd, så ville både han og hans familie prise sig lykkelige over den nåde, der var
overgået dem. Men for bødlen var denne eksekutionsform straks mere risikabel. For mens øksen ikke krævede større
færdigheder end dem, der skal til for at kløve et godt stykke birkebrænde på en huggeblok, så var det en
professionel kunst at udføre en halshugning med sværd. Delinkventen skulle nemlig ikke lægge hovedet på blokken,
men sad opret knælende med strakt hals, og hvis bødlen forfejlede sit hug, ville folkemængden måske komme i
oprør og dræbe ham på stedet. En skarpretter i Rostock blev i 1700-tallet berømt på, at han i eet flyvende hug havde
skilt to personer af med deres hoveder, og det endda stående. Selve det at han overhovedet valgte at gøre det på den
måde, er et levende udtryk for, at også skarprettere havde en professionel ære at forsvare.
Allerede Martin Luther havde argumenteret stærkt for, at bødlens gerning var kristeligt forsvarlig, for så vidt som
intet menneskeligt samfund kan undvære straffeforanstaltninger. Og den argumentation havde vel båret frugt i
samfundets herskende lag, men bestemt ikke hos almuen. Her ændredes holdningen først, efterhånden som dygtige
tyske skarpretterdynastier vandt indpas i Danmark i løbet af 1600-tallet. En væsentlig faktor i hævdelsen af fagets
ære har nok først og fremmest været, at de fik hægtet de virkeligt "forurenende" beskæftigelser af sig, såsom
skorstensfejning og renovation og beskæftigelsen med døde dyr. Alt sådant overlod de til deres undergivne
natmænd og rakkere, der i nogle generationer derefter måtte bære byrden som samfundets udskud alene. Men en
anden faktor var utvivlsomt deres notoriske dygtighed, der ikke bare gjaldt deres evne til at skille folk af med livet,
men sandelig også viste sig i at bevare liv. Deres fag både som henrettere og torturmestre gav dem jo et grundigt
kendskab til det menneskelige legeme, og i en tid, hvor enhver anstændig læge blankt ville afvise at beskæftige sig
med noget så nedrigt som anatomiske studier på lig, kunne skarpretterne trygt hengive sig dertil i erkendelse af, at
de jo alligevel ikke havde nogen ære at miste. Faktisk blev en del skarprettere i Danmark med god grund alvorlige
konkurrenter til de autoriserede bartskærere og kirurger, der var nødt til at forsvare sig med deres kongelige
privilegier snarere end med den faglige overlegenhed, der næppe altid har været til stede.
Med ovennævnte Hans Gottfried Geltzer, der levede ca. 1634-99, trak vor del af Geltzer-dynastiet sig ud af
skarpretterprofessionen; men de talenter, som var blevet plejet gennem generationer, gik ikke uden videre tabt.
Hånd i hånd med skarpretterhvervet gik også her et talent for den kirurgiske side af lægegerningen. Allerede hans
fader, Gottfried Geltzer (616), der var skarpretter i Tønder (og Åbenrå) før ham, har haft en viden, der i 1638 førte
ham til Ulfborg i Ringkøbing amt som kirurgisk sagkyndig. Han selv havde, mens han virkede i Tønder, også
fungeret som sårlæge, hvilket imidlertid blev ham forbudt, fordi det skulle være et privilegium for byens
bartskærere. Ude i Sæd kunne han imidlertid hellige sig dette arbejde, og især som øjenlæge (oculist og stærstikker)
skal han have gjort sig fordelagtigt bemærket. Lægegerningen blev videreført af hans søn Johannes Gottfried
Geltzer (154), der i et lærebrev fra 1707 benævnes som "Chirurgiæ Operateur, Oculist, Stein- und Bruchschneider
wie auch Leib- und Wundarzt". Han skal have opnået en grad som dr. chirurgiæ fra Kiel universitet. Men lærebrevets betegnelse antyder, at han også har behandlet firbenede patienter. Ubjerg sogns kirkebog melder i 1709, at der
var en mand fra Jylland, der døde i hans hus. Det kan have været en patient, der er kommet langt borte fra. Men det
kan vel også have været en almindelig rejsende, idet Johannes Geltzer vel har holdt kro ligesom faderen.
Det var en af Johannes Gottfried Geltzers døtre, der blev gift med gårdmanden Peder Andersen (76) i Mjolden sogn.
De havde gård på Højbjerg, et bakkedrag omgivet af fede marskenge. En af deres døtre blev mor til den legendarisk
rige marskbonde Hans Ochsen i Forballum, hvis svigersøn Knud Lausten Knudsen bl.a. købte herregården Trøjborg
Egn og Slægt
- 22 -
(hvis hovedbygning han nedbrød, da staten havde afvist at overtage den gratis). Knud Lausten Knudsen var iøvrigt
onkel til forfatteren Jakob Knudsen. Andreas Pedersen (38) var søn af ægteparret på Højbjerg. Han var broksnider,
og det var måske i kraft af det hverv, at han kom til Hejls, hvor han blev gift med den rige bonde Jørgen Clausens
datter Karen Jørgensdatter (39). Tre gårde fulgte med som medgift.
Der er grund nok til at regne Geltzer-slægten for tysk, for så vidt som slægten har haft tilhold i egnene syd for den
nuværende danske grænse. Og det er meget tænkeligt, at disse sydlige forfædre har fundet det naturligt at bruge det
tyske sprog i daglig omgang. Men sådant var ikke af afgørende betydning i den førnationalistiske tid. De kunne
være lige så trofaste undersåtter under Danmarks konge som alle andre, jvf. det der senere skal meldes om
Kloppenborg.
En "rigtig" tysker derimod fik vi ind i familien med Carl Heinrich August Höher (ane nr. 6), der ifølge
familietraditionen var kommet hertil for at arbejde med på jernbanen til Esbjerg. Han kom fra Pilgramsdorf i
Schlesien, den landsdel, der efter 2. verdenskrig blev lagt ind under Polen. Vi skal næppe vente at finde slægtninge
til ham deromkring, for ved indlemmelsen i Polen flygtede de fleste af tysk nationalitet til Tyskland. Der kendes
to lokaliteter ved navn Pilgramsdorf i det gamle Schlesien. Den ene hedder på polsk Pielgrzymów. Den ligger idag
på bunden af en stor kunstig sø et stykke nord for Legnica. Den anden hedder nu Pielgrzymka. Den ligger et stykke
syd for motorvejen fra Tyskland ind mod Wroclaw nær ved byen Zlotoryja (Goldberg). Atter nogle få kilometer
uden for Pielgrzymka finder man landsbyen Hockenau, der nu hedder Czaple. Herudenfor ligger der et kapel, som
nu benyttes at de katolske polakker, men som ifølge en indskrift over indgangen blev oprettet i 1833 af de tyske
menigheder i Hockenau og Heinwald. De tyske gravsteder er nu sløjfede, men i kirkegårsdmuren er der en del
gravplader, bl. a. en med følgende indskrift: “Familien-Begräbnis des Tischler-Meisters Friedrich Höher in
Hockenau. 1865".
Kapellet i Czaple
Bogen “Dorfgeshichte von Pilgramsdorf”: Pilgramsdorf med omegn har stort set være
delt mellem to godser. Byen ligger på en strækning, der kaldes Die Lange Gasse, der
gennem århundrederne ofte har været krigsskueplads. Under 30-årskrigen havde
Wallenstein en overgang kvarter i Pilgramsdorf. Også under Napoleonskrigen blev egnen
stærkt forarmet. Landsbyen Hockenau er kun nævnt i forbindelse med, at beboerne her
som i andre nærliggende landsbyer havde et særligt varslingssystem, der skulle vise, fra
hvilken side fjenderne kom: en <Popel’ (der ellers betyder snotklat, bussemand), der
bestod af tre høje stænger rejst på et punkt, der kunne ses viden om. Når vagtposten her
så fjenden nærme sig, lod han en stang i den retning vælte; så vidste beboerne, at de
kunne flygte ud i skovene i modsat retning. I skovene var der mange bjerggruber, hvor
flygtningene kunne skjule sig, og som soldaterne frygtede så meget, at de helst ikke gik
derind uden at være ledsaget af specialtrænede hunde, der kunne spore flygtninge.
Litteratur:
Jeg har ikke selv gjort nogen nævneværdig forskning vedr. Geltzer-familien. Efterslægten er delvis efter J. N. Juhl, og de øvrige oplysninger
beror for størstedelen på Finn Grandt-Nielsen. - Hertil kommer nu i den opdaterede udgave de litteraturoplysninger, jeg har modtaget af Ole
H. Damgaard.
J. N. Juhl: Oplysninger om slægten Geltzer. Landsarkivet i Åbenrå.
Egill Snorrason: Helstatens skarprettere - og deres skiftende ægteskabsforbindelser i 1600- og 1700-tallet. Personalhistorisk Tidsskrift 1994:2.
Finn Grandt-Nielsen: De ældste led af familien Geltzer. Personalhistorisk Tidsskrift 1995:1.
Peter Kr. Iversen: Tønderbødlen Hans Geltzers sørgelige endeligt. Sønderjydsk Månedsskrift 1948.
Hugo Matthiessen: Bøddel og Galgefugl.
Johannes Brix: En sammenlignende studie af udviklingen indenfor lægestanden i kongeriget og hertugdømmet Slesvig indtil år 1864. Disp.
Aabenraa, 1992. - Kiels universitet blev oprettet af hertug Christian Albrecht i året 1665 og omfattede fra starten et medicinsk fakultet.
Uddannelsen afsluttedes med titlen dr. med. et chir., men denne titel kunne tilsyneladende også opnås pr. korrespondance. I 1600-tallet og
begyndelsen af 1700-tallet har der kun været 2-6 medicinske studenter pr. år ved Kiels universitet.
Kristian Carøe: Bøddel og kirurg. 1912. (s. 17: om Johannes Geltzers titel).
Jørn Querling Jacobsen: Tønders bødler. Sønderjysk Månedsskrift 5/6-94.
Jørn Querling Jacobsen: Medicinalvæsen i 1700-tallets Tønder. Sønderjysk Månedsskrift 6-96.
Paul Zimmermann: Dorfgeschichte von Pilgramsdorf, sowie kurze geschichtliche Begebenheiten aus den umliegenden Dörfern der “Langen
Gasse” nebst einen Anhang: Die Kirche zu Pilgramsdorf”. Denne forkortede udgave er blevet til i forbindelse med et hjemstavnsstævne 1976
i Solingen, der i 1955 blev fadderby for Kreis Goldberg i Schlesien. Den oprindelige bog er blevet skrevet o. 1925.
Martin Luther: Om lydighed mod statsmagten (her citeret efter den oversættelse, der er besørget af Institut for Dansk Kirkehistorie 1964):
"Du spørger så videre, om da også retstjenere, bødler, jurister, advokater og andre med den bestilling kan være kristne og være i nådens stand.
- 23 -
Egn og Slægt
Svar: Hvis man tjener Gud med magtudøvelse og sværd, som det er vist ovenfor, så må også alt det, der er nødvendigt for, at statsmagten kan
bruge sværdet, være en tjeneste for Gud. Der skal jo være nogen, der pågriber, anklager, henretter og dræber de onde, beskytter, frikender,
forsvarer og redder de gode. Det er ikke farligt for dem, hvis de gør det med den tanke, at de ikke søger fordele for sig selv derved, men kun
hjælper med til at håndhæve loven og statsmagten, for at de onde mennesker kan blive holdt nede. Så kan de gøre det på linje med andre
erhverv og tjene deres brød derved. For næstekærligheden tager som sagt ikke hensyn til sig selv, ser heller ikke på, hvor store eller små
gerningerne er, men hvor gavnlige og nødvendige de er for næsten eller samfundet." - Luther i samme skrift: "Derfor hvis du ser, at der
mangler bøddel, retsbetjent, dommer, herre eller fyrste, så skal du tilbyde dig og søge at blive det, hvis du synes, du er kvalificeret. Ellers
vil jo statsmagten, som vi nu engang ikke kan undvære, miste respekten, svækkes eller helt gå i opløsning. For verden kan bestemt ikke klare
sig uden den".
Familien på Fyn
Aner: 7, 14-15, 28-29, 30-31, 60-63, 120-121.
Det er vort tyske familiemedlem (ane nr. 6), der kom til at sørge for, at vi også fik familie på Fyn. Han har vel som
fremmed boet på Gramsminde kro, og der fandt han så sin Maren. Hendes forældre havde måske allerede forladt
sognet igen, for de flyttede meget.
Marens forfædre skal vi søge på Midtfyn. Længst tilbage kender vi familien i Espe sogn. Her var i slutningen af
1600-tallet i den lille by Agerup ægteparret Jakob Hansen og Karen Pedersdatter (ane nr. 120 og 121). De var vel
gårdfolk, men muligvis med tilknytning til bødkerhåndværket. De fik en stor flok børn, bl.a. Poul (60), som vist
giftede sig til en gård i Stavlund. Det gik så mærkeligt med Poul og hans brødre, at fire af dem døde i eet og samme
år, 1760. Da havde Poul bl.a. sønnen Jakob (30), der var gammel nok til at overtage gården, ca. 25 år. Men det kom
han ikke til; for hans mor var død, og faderen havde giftet sig igen, 8 år inden han selv døde. Enken giftede sig igen,
og så havde Poul ingen udsigt til at bliver gårdmand der. Det var vel derfor, at han samme år giftede sig med den
57-årige gårdmandsenke på Bankegård. Det kom der en gård ud af, men ingen børn. Og enken var stærk og
livskraftig; hun blev 93 år og døde i 1788. Der gik ikke en måned, inden Jakob var trolovet og ganske kort tid efter
gift med den unge Anne Margrethe Rasmusdatter (31). Da var Jakob 53 år gammel og hans brud 23. - Sådanne
aldersforskelle har jeg set nogle gange i Espe sogn, men aldrig i de jyske sogne, jeg har beskæftiget mig med.
Anne Margrethe var ikke blot datter af et almisselem, men hun havde også fået et barn uden for ægteskab. Man
kunne ellers tro, at Jakob med sin gård skulle have været attraktiv nok til at kunne vælge sig "noget bedre". Men
han har sikkert gjort det valg, han fandt bedst. Hvis han een gang i sit liv havde bragt et offer for velstanden, så
havde han haft mange år til at betænke, om han skulle have gjort det, og om han nu skulle gøre det en gang til. Men
måske er der også et spørgsmål at stille om det barn, Anne Margrethe havde fået. Det blev døbt i slutningen af 1785
og fik navnet Karen Jokumsdatter, idet en Jokum Petersen fra Holsten blev udlagt som barnefader. Da der en del
år tidligere af en anden ung mor blev udlagt en student fra Holstebro, tillod præsten sig at sætte et udråbstegn efter
notatet. Det er ikke sket her; men man ved, at unge mødre undertiden angav et forkert navn, og sandsynligheden
derfor er naturligvis størst, når der bliver udlagt en eller anden ukendt fra et fjernt sted. Det må også tages i
betragtning, at der var forskel på lejermål og hor. Lejermål var løsagtighed mellem ugifte, og det kostede en bøde
og et offentligt skriftemål samt for faderen et vist beløb i børnepenge. Hor derimod var løsagtighed mellem hver
for sig gifte mennesker. Her var straffen hårdere, og loven havde desuden fastsat, at de, der havde bedrevet hor sammen, ikke senere kunne blive gift med hinanden. Barnet blev som nævnt døbt Karen. Det var navnet på gårdmand
Jakobs mor. Man kunne jo tænke sig, at det var Jakobs barn. Men det er kun en teori. I alt fald valgte Jakob den,
han ville have, og det har de to sikkert ikke fortrudt. De fik en stor børneflok. - Måske voldte aldersforskellen
alligevel problemer sidenhen. Jakob Poulsen døde i 1815 i en alder af 80 år. Da var hans kone omkring de 50 år.
Hun giftede sig ikke igen, men hun beholdt gården, og den ældste søn, der skulle overtage den, måtte gå som
bestyrer. Måske var det grunden til, at også han blev gift i en sen alder, da også han endelig kunne få foden under
eget bord.
En af Jakob Poulsens døtre, Ane Jakobsdatter (15), blev gift med Jørgen Jørgensen fra Gislev sogn. De to kom til
sammen med deres børn at føre en noget omflakkende tilværelse, der en overgang bragte dem til Malt sogn, hvor
August Høher (6) traf datteren Maren. Vi ved ikke, hvor de selv tilsidst slog rod. Jørgen Jørgensens far var Jørgen
Larsen (28), der havde købt sit sted til selveje. Men han døde ret tidligt, og da der 7 år senere blev holdt skifte efter
ham, viste det sig, at passiverne oversteg aktiverne. Hans kone fik lov til at blive på stedet imod at betale gælden;
men sønnen kunne der jo ikke blive noget til, og det er nok tvivlsomt, at Ane fra Espe bragte ret meget med sig.
Egn og Slægt
- 24 -
Tyrstrup herred
Aner: 19, 37-39, 74-75, 78-79.
"Tyrstrup Herred grændser mod Østen til Bæltet og mod Norden til Nørre-Jylland og Colding Fjord, hvor de
Seylende har et indtagende Syn af Skove, Marker, Enge, Kirker og een Del til Fjorden løbende Bække og har i Syne
det smukke Colding-Slot. Fiorden er fiskerig, men har ellers ikke Vand nok til læssede Fartøyer. Hvo der finder
Fornøyelse i det behagelige Landlevnet, behage kun at komme inden dette Herreds Grændser; mon det i de danske
Lande har sin lige? Hvad fattes her af Fuldkommenheder? Pløyemarkerne bære villig alt slags Korn. Øxne springe
her omkring i Tusinde Tall i deres Græsgange, i disse fede Enge; de raskeste Heste kiøbes herfra allevegne omkring.
Skove savnes ikke, og derfore havde de gamle Adelige og Rige her tilbygt sig Gaarde i større Mængde end anden
Steds, man har her Straarup, Tyrstrup, Drendrup, Fobislet, Wargaard etc., som nu alle tilhøre Kongen og
bortleyes".
Sådan skrev P. Rhode i sin "Samlinger til Haderslev Amts Beskrivelse" fra 1775 (her citeret efter G. Lind: LindSlægten fra "Lindgaard").
Dette frodige herred har været stærkt hjemsøgt af 1600-tallets krige i lighed med sognene nord for Kolding fjord,
men det har ikke kunnet ligge øde længe. Tilmed var der særlige fordele for bønderne her. Herredet lå syd for
toldskellet, hvilket betød, at den indbringende afsætning af stude sydover her kunne ske uden de restriktioner og
afgifter, som påhvilede bønderne i kongeriget. De fleste bønder var fæstere under kronen, og det var næsten lige
så godt som at være selvejere; det havde de tilfælles med kronbønderne i Koldinghus amt, men her søndenfjords
var der ikke nær så meget hoveri.
En anden fordel blev givet bønderne i den kongerigske del af Slesvig med en forordning af 1766, som gjorde
kronens fæstere til arvefæstere. "Denne Forordning og dens Følger gjorde først Bonden til det, han er nu, og
Regeringen viste ham en Velgerning, der næppe nogensinde er bleven tilstrækkeligt værdsat, ja, næsten synes at
være gaaet i Glemmebogen hos de fleste". (Jens A. Petersen). Arveretten tilkom almindeligvis den ældste søn, der
også havde den fordel, at hans arvelod var større end hans søskendes, også brødrenes. Hensigten med denne ordning
skal have været at forhindre, at der kom for megen gæld på gårdene. Det er et forhold, vi sikkert bør have for øje,
når vi vil vurdere en gårds velstand udfra afståelseskontrakter. Det er undertiden temmelig beskedne beløb, der bliver søskende til del, i forhold til det, vi kender nord for Kongeåen. Selvfølgelig kan beløbenes beskedne størrelse
afspejle trange kår, men de særlige slesvigske arveregler må tages med i betragtning.
Ødis og Hejls sogne i Tyrstrup herred har leveret ægtefæller til to af vore forfædre i Hjarup sogn: Mikkel
Christensen (36) blev i 1750 gift med Karen Pedersdatter fra Ødis, og hans søn Christen Mikkelsen (18) hentede
i 1787 sin brud i Hejls, Dorthe Andreasdatter Geltzer.
Karen Pedersdatters farfar var Jørgen Pedersen (148). Ham møder vi måske et par gange i Tyrstrup herreds fæsteog brøderegister. Hans navn nævnes i forbindelse med, at der er blevet holdt julestuer, hvilket var forbudt. Dette
var i 1726, altså inden pietismens officielle sejr i forbindelse med kong Christian VI's tronbestigelse i 1730. Der
er ingen grund til at tro, at den Jørgen Pedersen, der i den forbindelse får en bøde, skulle være en tilfældig
bondekarl eller husmand, for julestuer krævede plads, og det var der nu mest af på gårdene. Dette bødeforlæg for
at have holdt julestue er iøvrigt blot eet af mange, som har ramt beboerne i Ødis. Man kunne næsten tro, at bønderne
har været enige om at lade julestuerne - og dermed også bøderne - gå på skift, så at de kunne deles om de smerter,
øvrigheden havde påført disse tilsyneladende så uundværlige julestuer. Noget lignende kunne man forestille sig med
hensyn til det ulovlige krohold, der også bliver straffet med bøder år efter år.
Det har ikke været helt uden grund, at myndighederne forsøgte at standse julestue-traditionen. Dels forsøgte de i
almindelighed at begrænse et overvættes og forarmende frådseri i forbindelse med diverse fester og højtideligheder,
men dels var specielt julestuerne blevet befængt med nogle temmeligt demoraliserende traditioner, der kunne
komme de unge mennesker til skade. I 1721 var der i Almind en gift bonde, der havde antaget en tjenestepige, som
han om natten lod sove ved sin ene side, mens konen lå ved den anden. Selv forklarede han, at det var af mangel
på sengepladser; men konen og hendes gamle fader hævdede, at det var "til utugts bedrivelse og et forargeligt
levneds fremdragelse". Det kunne andre jo ikke vide noget om, men derimod vidste nogle, at tjenestepigen havde
tilbudt penge for at overtage manden; og man vidste også, hun nogle gange havde været til julestue med manden,
- 25 -
Egn og Slægt
og det var ikke heldigt for ham, da dommen skulle afsiges. (Tingbogsekstrakt 1721/103b). - To år senere var der
i Pjedsted en bonde, der ville forsøge at befri sin søn fra en forpligtelse til at ægte en tjenestepige, som han havde
besvangret, og derfor førte vidner, der skulle antaste pigens gode rygte, og også her samlede megen opmærksomhed
sig om hendes deltagelse i en julestue. Hun havde rigtignok deltaget "sammen med andet godt folk", bekræftede
vidnerne, men de mente ikke, at hun havde været "i krog" eller "i kammer" med nogle af karlene. Så her var altså
for folk på den egn grænsen mellem det anstændige og det uanstændige, og om ikke den pågældende unge pige
havde overskredet den, så er det klart, at andre undertiden gjorde det.
Der er en Jørgen Pedersen, der et par gange har været indblandet i slagsmål i forbindelse med trolovelses- og
bryllupsfester. Der er ingen særlig grund til at afvise, at det skulle være vor forfader; vi ved ikke nok om
befolkningen i Ødis på det tidspunkt til at afgøre spørgsmålet, men måske har vor Jørgen Pedersen da været for
gammel til at slås.
Hans søn Peder Jørgensen har vi i det mindste ikke fundet i bøderegistrene. Vi kender derimod hans afståelses- og
fæstekontrakt med svigersønnen Simon Jepsen. Her ser vi, at Peder Jørgensen havde 3/4 kgl. fæstegård. Det var
sikkert ikke så ringe. Jørgen Pedersen har da også råd til at sikre sig, at selv om han som aftægtsmand skal hjælpe
til på gården, hvis han tager ophold der, så skal det være "efter skikkelig evne og aldeles på ingen tvungen måde".
Vi bemærker, at foruden Karen er også hendes tvillingesøster Lene blevet afsat til en bonde i Hjarup.
Svigersønnen Simon Jepsen blev senere sognefoged i Ødis. Vi ved ikke af, at Peder Jørgensen eller hans fader har
haft lignende tillidshverv, men det havde derimod forfædrene i Hejls. Allerede Claus Andersen (156) er blevet
betegnet som "Kirchspielvogt" (sognefoged) i et dokument fra 1733. Og hans søn Jørgen Clausen blev både
sognefoged og kirkeværge (kirkejurat). Han har været en stærk mand, både økonomisk og sikkert også fysisk. Det
har ikke været rart at komme på tværs af ham. En større kreaturtransport i 1745 får vi kendskab til i bilagene til
amtmandens dekretprotokol. Det var i kvægsygens dage, og der var opsynsmænd til at holde kontrol med, at ingen
kvægtransport foregik uden behørige sundhedsattester; men denne transport har Jørgen Clausen foretaget sammen
med opsynsmændene, så det er forståeligt, at de forurettede stiller spørgsmålstegn ved deres sundhedsattesters
værdi. Vi ved iøvrigt ikke, om Jørgen Clausens og hans "consorters" forklaringer holdt for en nærmere prøvelse.
Derimod ser vi i brøderegisteret, at en af disse consorter (Laue Pedersen i Grønninghoved) senere er kommet i strid
med ham og har ført sag imod ham, hvorfor Jørgen Clausen har tildelt ham en forsvarlig dragt prygl, som han har
fået en bøde for (foruden mulig retsforfølgelse). Jørgen Clausen har også kunnet være forsømmelig, når det passede
ham, som vi kan se det af den bøde, han fik for ikke at have givet ordentlig agt på Hejls-boernes reparation af
kongevejen.
Året forinden har Jørgen Clausen sikkert haft travlt som sognefoged med en af de mere uhyggelige opgaver: Ude
på Bygebjerg havde bonden Laurids Jørgensen givet sin nabo Hans Jensen et slag i hovedet med en vognkæp, så
han straks mistede både syn og forstand og døde inden aften (kirkebogen). Laurids Jørgensen flygtede og blev
blandt andet efterlyst ved Koldinghus birketing (ekstrakt 1762/48). Vi kan ikke undgå at lægge mærke til
efternavnet Jørgensen, - eller at Jørgen Clausens kone var fadder for alle Laurids Jørgensens tre børn, der er nævnt
i kirkebogen 1739-63 (1755, 1759 og 1762). Hun var ganske vist sognets ubestridte stjernefadder i den periode; men
en så intens brug af hende kunne godt være et indicium for familieskab. Dog har Laurids næppe været søn af Jørgen
Clausen.
En ganske almindelig sognefogedopgave finder vi i nogle papirer fra 1743, hvor Jørgen Clausen med to tiltagne
mænd skulle ud til den gamle Laurids Berentsen for at få rede på nogle spørgsmål, inden den gamle kunne gifte sig
igen. Hans kommende kone var iøvrigt den fattige Maren Levis fra Hjarup. Hende møder vi igen i afsnittet om
Hjarup sogn.
Det blev broksnider Andreas Pedersen (38) fra Skærbæk, der fik Jørgen Clausens yngste datter Karen (39) med samt
hans jordegods, der bestod af en hel kgl. fæstegård samt to "ejendomstofte-godser". Om Andreas Pedersen selv
havde penge, ved vi egentlig ikke, men hans familie ude i den sønderjyske vesteregn synes at have været velstående
nok. Man kunne nok forestille sig, at det var suspekt at være broksnider, men det fornemmes nu ikke i kirkebogen,
der ved hans død betegner ham som "broksnider, enkemand og gårdmand". Det har været diskuteret, hvor meget
der egentlig lå i ordet “broksnider”. Her får vi hjælp fra kirkebogens døderegister, hvor man et par gange får at vide,
at tilrejsende er døde efter operation hos Andreas Petersen. Den ene var “en gammel ungkarl” helt fra Thy, som
var kommet for at blive opereret for brok. De vellykkede operationer har døderegistret selvfølgelig ingenting at
berette om, og det siger nok noget om mandens ry som operatør, når der kunne komme klienter helt fra Thy. Denne
Egn og Slægt
- 26 -
virksomhed blev videreført af hans yngste søn Johannes, om hvem kirkebogen kan fortælle, at han havde klienter
fra Fyn. - I tilgift til, hvad kirkebøgerne giver os anledning til at tro, har vi nu også en samtidig beretning om
Andreas Pedersens kirurgiske virksomhed, nemlig en lægelig artikel fra 1796, hvor han betegnes som “den største,
den mest øvede brokskærer, Danmark ejer eller nogensinde har ejet”. Han har ligefrem en lille klinik med seks
senge, der sjældent står tomme.
Andreas Petersen overdrog gården til sin yngste søn i 1792. Af aftægtskontrakten ser vi, at den økonomiske velstand
er fortsat i hans tid. Den helgård, der tidligere var fæstegård, er kommet i selveje, og foruden de to "ejendomstofter"
er der nu også kommet et kådnersted til. De øvrige børn er blevet godt afsat, en af dem endda til Dalbygård i Dalby
sogn, og om datteren Johanne Christine får vi at vide, at hun skal have 556 rdl. Hvad har der så ikke været udbetalt
til de øvrige børn! Foruden de ret sædvanlige aftægtsydelser i naturalier lægger vi mærke til, at sønnen årligt skal
yde sin far 24 rdl. i "håndpenge". Allerede dette beløb er halvdelen af den samlede aftægt, som Mikkel Christensen
(ane nr. 36) aftalte med sin søn! Og så har vi endda ikke fået specificeret, hvad Andreas Petersen beholdt af stude
foruden obligationer, veksler og rede penge til senere fordeling. Hans betingelser med hensyn til transport med
heste og vogn er også bemærkelsesværdige i forhold til denne bogs øvrige aftægtskontrakter: der er simpelthen ikke
angivet nogen øvre grænse. Men det skulle den gård nu også nok kunne bære!
Litteratur:
G. Lind: Lind-slægten fra "Lindgaard" gennem Fem Hundrede Aar", I-II. Dette imponerende værk indeholder et stort historisk afsnit om
Tyrstrup herred 1526-1864.
Bodil Clausen: Gårde i Haderslev og Tyrstrup Herreder 1531-1753. Aabenraa 1997.
Kilder:
Tyrstrup herreds brøde og fæsteregistre 1726-30:
Disse registre ligger i pakken med bilag til dekretprotokollen for Tyrstrup herred 1680-1730.
1726, Ødis: Seks personer, heriblandt en Jørgen Pedersen, får en bøde på hver 4 sk. for at have holdt julestue imod forordningen.
1727: Hejls: Efter afsagte dom er Johan Assenholm på Vargårde tilkendt, udi sagen mellem ham som bek.. og sognefogeden Claus Andersen
i Hejls klagere in puncto con ex reconventionis indklagede resp. real et verbal injurier, at svare kgl. majt.s brøder, nemlig Peder Fink 4 sk.
og Morten Møller 4 sk.
1728, Ødis: Las Nielsen, Hans Nielsen og Jørgen Persen har haft strid og slagsmål tilsammen til Erik Madsens trolovelse, svarer brøder 12
sk.
1730, Ødis: Las Nielsen og Jørgen Persen har haft strid med hverandre til Iver Matzens søns bryllup, giver brøder 16 sk.
1730, Hejls: Samtlige bymænd undtagen helligdagsfogeden har på en søndag efter middag slagen græs udi Hejls majer og gjort deres "sette
slet", giver bøder 2 rdl.
Haderslev amt, afleveringer fra Kiel, Fæste- og brøderegistre for Tyrstrup herred 1733-63:
1733-34: I et par lejermålssager kautionerer Jørgen Clausen i Hejls for bøderne.
1740, Hejls: Sal. hr. pastor Hackes enke har på en søndag holden mælkegilde og haft spil derved: 8 sk.
1748, Ødis: Niels Christiansen Bryde holder på både søgne og helligdage siddende gæster og tillader, at de tit hele nætter med drikken og
kartenspil tilbringer: 1 rd. - I marginen: Soll mit der Krügerei einhalten.
1848, Hejls: Sognefogeden Jørgen Clausen, Marten Jessen et consortes giver brøde, fordi de egenmægtigt har oprettet et skelgærde, vig.
amtsdekret af 29. juli 1748: 2 rdl.
1751, Hejls: Efter en af Laue Pedersen i Grønninghoved den 2. februar 1751 ved Tyrstrup herredsting og ret imod sognefogeden Jürgen
Clausen i Hejls indgiven skriftlig klage har bemeldte sognefoged Jürgen Clausen ham, Laue Pedersen, den 2. okt. 1751 på hjemvejen fra
Colding tilbragt og givet mange hug og slag foruden ellers derhos udstødt allehånde hårde trusler, hvorfor kgl. majt.s brøder imod den ved
sagens endelige slutning skyldig befindende hermed reserveres og forbeholdes: 1 rdl.
1755, Hejls: Hans Rask er efter stævning den 21. okt. 1755 ikke mødt på Tyrstrup herredsting, da det holdne syn, i henseende til et af ermeldte
Hans Rask foretaget utilladelig kørsel over sognefogedens Jørgen Clausens jord af synsmændene afhjemlet, for hvilket sin uhørsommelighed
han, Hans Rask, svarer brøde: 4 sk.
- 27 -
Egn og Slægt
1755, Ødis: Simon Jepsen at fæste sin svigerfaders Peder Jürgensens 3/4 part gård efter overladelseskontrakt de dato 22. apr. 1755. ... har
ej det forrige fæstebrev kunnet producere: 2 rdl.
1756, Ødis: Seks personer, heriblandt Niels Jepsen skoleholder, har nytårsaften og nytårsdag skudt ud af husene og på gaden. Enhver bøder
8 sk.
1757, Ødis: Simon Jepsen (og fem andre mænd) var tilsagt at skulle møde den 5. nov. 1757 på tinget at være tinghørere, men da klokken var
12 slet, de endnu ikke kommen, og altså forvoldt retten ophold: hver bøder 8 sk.
1760, Hejls: Anders Pedersen at fæste sin svigerfaders sognefogeden Jørgen Clausens gård (rettet til: hele fæstegård) og toftegods (slettet)
efter oprettede overladelseskontrakt de dato 29. juli 1760; giver forhen udi fæste pro 1737 3 rdl. 16 sk.: 4 rdl.
1763, Hejls: Sognefoged Jørgen Clausen idømmes en bøde på 2 rdl., fordi han ikke har givet bedre agt på den slette reparation af kongevejen
i Hejls' andel. - I randen er tilføjet en bøde til Oluf Iversen og Peter Siemonsen på 1 sk. hver.
Bilag til dekretprotokollen for Tyrstrup herred, 1740-51:
Sag nr. 26, 1743: Den gamle, svagelige Laurids Berentsen har bedt om tilladelse til at gifte sig med Maren Levis fra Hjarup uden yderligere
skifte med arvingerne. Hun kan være ham til hjælp i hans svaghed. Herredsfoged G. Schumacher skal i den anledning have nogle spørgsmål
besvaret, men mener det ikke muligt at indkalde ansøgeren, der er for svag til at gå mellem byer. Derfor beordrer han sognefoged Jørgen
Clausen til med to tiltagne mænd at få spørgsmålene besvaret hos ansøgeren. Jørgen Clausen har returneret brevet med de ønskede svar påført.
- Laurids Berentsens afdøde kone har en søster, der er gift med Laurids Skræder i Hjarup.
Sag nr. 40: Ansøgning 1745 fra en Christian Johansen Schultz fra Vejstrup Roj om at måtte genopbygge et øde landboel.
Sag nr. 43: 10/9 1745, klage fra "amts-eingesessene" i Aller sogn mod Jørgen Clausen et consortium i Heils og Laue Petersen i
Grønninghoved. De andrager, "at eftersom Jørgen Clausen, sognefoged i Hejls, Andreas Jessen og Hans Eriksen ibidem, opsynsmænd, så
og Laue Pedersen i Grønninghode, haver understået sig at drive i denne vanskelige tid kvæg fra Refsø, som er en ganske suspekt ort, over
Rhodemark og til Hejls, og det ved nattetider på det, at ingen skulle blive det var, derefter igår, som var den 3. september har Hans Lassen,
Hans Casper og Hans Pompmager fra Haderslev drevet over Aller og Brabæk rettighed med fem stude, som de sagde at have købt i Hejls af
Jørgen Clausen, eftersom de ikke har kunnet få studene slagtet i Haderslev ... passeret her igennem til Hejls for at søge attester, som kunne
gælde. Men som det just er sognefogeden i Hejls og opsynsmændene, der har vovet det farlige stykke at drive kræ fra Refsø til Hejls og siden
fly kræ fra Hejls .. ", så beder klagerne (grandelavene i Aller, Brabæk og Tårning) amtmanden om at gøre de indklagede ansvarlige for
eventuelle tab, deres dispositioner kan medføre, samt at gøre herredsfogeden opmærksom på værdien af deres attester. Jørgen Clausen og
de andre har forklaret, hvordan kvægdriften er foregået, og at den ikke er foregået om natten. De har ikke kendt en ny forordning om
sundhedsattester. - Et par af bilagene er sundhedsattester, den ene for 48 af Jørgen Clausens stude og fire kvier, som han agter at hensætte
på græs i Refsø Østerskov, den anden drejer sig om to stude, som han har solgt til Hans Clausen i Haderslev.
Sag nr. 66: 15/5 1748, en ansøgning fra sognefoged Jørgen Clausen i Hejls. Der er adskillige papirer i lægget, bl.a. et par mageskiftekontrakter
og en aftale af 1743 om, hvad enhver kan tilkomme at afkorte i sit ottingsgræs for de indgærdede haver på den vestre mark. For Jørgen
Clausen er angivet 9 kræ. Johan Clausen er næsthøjest med 8.
Hejls sogns kirkebøgers begravelsesregistre:
1770/5: Anders Madsen, en gammel ungkarl fra Thy i Jylland, som var kommet her til Hejls nogle dage tilforn for at opereres af den
herboende broksnider Andreas Petersen for brok og døde på 6. dagen efter operationen ... Hans alder skal have været 40 år.
1779/20: En 28 årig mand fra Fyn, der døde efter operation hos Johannes Geltzer.
Efter begravelsesregistret 1795: “Foruden anførte 18 personer, og efter byrygte 2 børn, som opererte ved Andreas Petersen er døde og
bortførte uden at blive anmeldte, er her ingen flere døde i dette kirkeår”.
1800/9: En 37 årig mand fra Fyn, der døde efter operation hos Johannes Geltzer.
Johannes Brix: Læger og kirurger i Aabenraa i slutningen af 1700-tallet. Sønderjyske Årbøger 1988:
Johannes Brix citerer i sin artikel et indlæg i tidsskriftet “Physicalsk-oeconomiske og medico-chirurgiske Bibliothek for Danmark og Norge”
juli 1796. Han antager, at forfatteren er Johan Daniel Herholdt (1764-1836), der ved artiklens fremkost var divisionskirurg i Søværnet og
senere blev professor ved det medicinske fakultet under Københavns Universitet).
“Til Slutning maa jeg endnu meddele m. Hr. en Efterretning, som er saa vigtig, at jeg troer den fortjener enhver duelig Læges og
Videnskabselskers besynderlige Opmærksomhed. Jeg gjorde forleden en liden Tour i Vennekreds til Christiansfeldt, for at see de her værende
Brødres Indretninger. Paa Tilbagerejsen kom vi igejemmen en Bye ved Havn Heils, som ligger omtrent en Miil fra Christiansfeld; dér fandt
jeg en gammel ærværdig Bonde, som kalder sig Andres Pedersen, og er nu sine 70 Aar.26 Denne Mand er den største, den meest øvede
Brokskjærer Danmark ejer eller nogensinde har ejet. Fra sit 22. Aar, har han beskjeftiget sig med denne Green af Chirurgien. I Begyndelsen
ved at rejse omkring, men siden i anførte Bondebye; hvor han paa egen Bekostning har indrettet et lidet Hospital med 6 Senge til
Brokpatienter. Han skjærer for Brok medens de udtraadte Dele endnu kunne bringes tilbage; altsaa hvor ingen Incarceratio27 er tilstæde; i
en Tid af 4 uger er Kuren gjerne fuldendt. Hans 6 Senge ere nesten bestandigen opfyldte. I de sidste 50 Aar har han saaledes opereret nogle
1000, hvoraf kun et par skulle være døde under Kuren.
Om han bortskjerer en af Kaaderne28 kan jeg ikke sige med Vished, men dette veed jeg, at han ved det Held, hvormed han i saa lang
Egn og Slægt
- 28 -
Tid har skaaret for Brok, er i et ualmindeligt Raab. En kort tid efter Kurens Fuldendelse raader han at bære et Brokbaand, og Recidiver skulle
være rara avis in terra [en sjælden fugl på jord]. Han har en Søn paa 20 Aar, som lægger an paa at afløse Faderen i denne Haandtering; en
anden, der kalder sig Gelzer, som nu er Præst i Jylland29”.
Johannes Brix’ noter:
10: ... Kirurgiske Akademi fik sin fundats ved forordning af 22.6.1785, der ophøjede Theatrum anatonicum chirurgicum til et akademi.
Herved fik kirurgiuddannelsen faste rammer med en eksamen på en af universitet uafhængig læreranstalt. For at sikre sig at kirurgerne
fra hertugdømmerne også frekventerede det nye akademi, bestemte en forordning af 25.8.1786, at kirurger der fremtidig ville nedsætte
sig i hertugdømmerne skulle have eksamen fra akademiet i København. Kirurger der allerede virkede i hertugdømmerne kunne fortsætte
uhindret. ...
26: Andreas Petersen var født i Mjolden nord for Tønder den 12.9.1724. I 1760 blev han gift i Hejls med Karen Jørgensen fra Hejls. Han
døde den 20.9.1799. Ved giftermålet overtog han svigerfaderens landejendom. Det var efter datidens forhold helt enestående, at han
indrettede en lille afdeling til stationær behandling af de patienter, han havde opereret. I Haderslev byarkiv ligger indberetninger om
Andreas Pedersen fra sognepræsten i Hejls, Jørgen Jens A. Lassen (1713-1783), dateret den 10.1.1773. Fysikus Hartmann skriver i en
indberetning dateret 11.3.1773, at han havde overværet en operation, og han mente ikke, at forholdene gav anledning til at skride ind
mod broksnideren. Det nævnes, at Andreas Petersen blev opsøgt af mennesker både fra Hertugdømmerne og fra Jylland og Fyn
(Haderslev byarkiv og Haderslev Fysikatsarkiv).
27: Indeklemning, hyppigst af indholdet i en broksæk.
28: Kaaderne=Kotter? Kotter en en gammel betegnelse for sten (testikler). Se Otto Kalkar “Ordbog til det ældre Danske Sprog 1300-1700",
Bd. II, s. 608. København 1886-1892.
29: Sætningen virker ufuldendt. Andreas Petersen havde en søn ved navn Johannes Petersen Geltzer, der var født i Hejls den 8.10.1773.
Han havde åbenbart intentioner om at følge i faderes fodspor, men forholdene var blevet anderledes, som bl.a. antydet i note 10. Der
foreligger så vidt vides intet skriftligt om denne søns aktiviteter. Man har indtryk af, at han har overtaget faderens landbrugsjenedom
og virket som landmand. I kirkebogen for Hejls står som stilling ved hans død anført gårdmand. Han døde den 8.6.1826.
NB: Som tidligere nævnt kan vi af kirkebogen se, at sønnen Johannes faktisk har videreført broksnidervirksomheden.
Aner: 10, 20-21, 40-43, 82-86.
Disse to herreder er hjemsted for den familie, som Niels Bennedsen (10) udgik fra. De ligger i Sønderjylland.
Kalvslund sogn har vore forfædre sikkert kun haft tilknytning til i to generationer. Herfra kom Christen Christensen,
der var født i byen Ravning, men ved giftermål med Juhl Jensens enke blev gårdmand i Københoved i Skrave sogn,
hvor han almindeligvis gik under navnet Christen Ravning. Hans far hed Christen Pedersen, men blev kaldt Christen
Tyboe, og det navn tyder jo på, at han havde sin oprindelse nordpå. Det var almindeligt, at unge folk i Jylland drog
sydpå til "det holstenske" for at tjene i nogle år, og nogle af dem blev der naturligvis.
Skrave sogns historie er beskrevet i hele to tykke bøger, den ene om Københoved og den anden om Langetved. Lad
os notere os nogle oplysninger derfra:
Navnet Københoved forekommer første gang i et tingsvidne udstedt på Frøs herreds ting den 21. maj 1478. Heri
nævnes Truels Lund og Bennet i "Købingho" som sandemænd. Kong Hans har opholdt sig i Københoved omkring
midten af juli 1504, og kong Frederik I var her et par dage i september 1527 på en rejse sydpå.
Fra 1542 er der bevaret et skatteregister, der viser, at der da var 8 gårde i byen. Gårdmændenes navne var: Jon
Bennetsen, Knud Andersen, Iver Bennetsen, Hans Petersen, Chresten Laursen, Jep Truelsen, Bennet og Esbern
Madsen. - Godt 100 år senere var der kun 7 gårde i byen. - Disse syv gårde kaldes ved udskiftningen: Fogedgård,
Boygård, Skøttergård, Sognefogedgården, Touesgård, Lassesgård og Lundegård. - Fogedgård har sit navn af, at der
i første halvdel af 1700-tallet boede to herredsfogeder på gården. Sognefogedgården var sæde for sognefogeder gennem hele 1700-tallet.
Der kendes et videbrev for Københoved fra året 1703. Det er oprettet af byens daværende 17 bønder, hvoriblandt
der findes en Jep Bennetsen. Videbrevet er blevet tinglyst på Frøs herredsting 7. juni samme år.
De to trediedele af gårdene var i selveje og resten i fæste under kronen.
En stor del af byen brændte natten til den 29. september 1718, ialt 109 fag stuehus og 209 fag udhus. Endnu værre
gik det ved en brand i maj 1736.
- 29 -
Egn og Slægt
Udskiftningen af gårdene foregik i Bennet Olufsens tid, omkring 1773. Der var et konservativt parti i byen, som
havde held med at forsinke den i mange år.
Det var de oprindelige 7 gårde, der var grundlag for udskiftningen i 1773. Dem gives der en beskrivelse af i
sognehistorien. Bennet Olufsen havde en part af Fogedgård. Om denne står der i sognehistorien: "Fogedgården
havde tre gårdbrødre (i 1773), nemlig Mogens Hansen, Mads Olesen og Bennet Olufsen. Mogens Hansen havde
den nuværende (det er skrevet i 1950) Fogedgård, som Skrumsager købte i en vanskelig tid for at lægge jorden ind
under Bennetgård. Det gamle stuehus fra Fogedgården står endnu i moderniseret skikkelse og afgiver bl.a. plads
til kommunekontoret for Skrave sogn. Mads Olesens gård må antages at have ligget, hvor brugsforeningen nu er.
Han flyttede ved udskiftningen. Bennet Olufsen havde også en del af Touesgård, og han boede, hvor hvilehjemmet
Bennetgård nu ligger.
Her i Københoved blev udskiftningen forbundet med en udflytning af gårdene til egne marker. En af særbestemmelserne ved udskiftningsaftalen i 1773 angik Bennet Olufsen: Peder Dall skulle for 14 rdl. overdrage sin koncession
på krohold i byen til Bennet Olufsen, og Hans Lundgaard, der hidtil havde haft krohold og høkeri i forpagtning,
fritoges for forpligtelsen til at holde kro og købmandshandel.
I Krogstrup, der dengang bestod af kun fire gårde, var der ikke noget stort behov for udskiftning, så her fastholdt
man fællesskabet, indtil alle fire gårde brændte i 1801. Så forenede man udskiftning, udflytning og genopbygning.
Her i byen havde Hans Thomsen (82) gården Kongsbjerg indtil ca. 1716, da han overlod den til sin svigersøn Oluf
Bennedsen (40), der igen overlod den til en svigersøn i 1749. (Sønnen Benned Olufsen giftede sig så til sin gård
i Københoved).
Det var gode tider for landbruget, da udskiftningen blev foretaget. Men den landbrugskrise, der kom efter krigen
med England 1807-14 og statsbankerotten, medførte en del konkurser og tvangsauktioner. I den forbindelse kom
Hans Diderik Kloppenborg til sognet. Hans morbroder var tobaksspinderen Christian Otzen i Haderslev, og
Kloppenborg skulle egentlig have fortsat hans virksomhed. Men Otzen havde nogle penge stående i en af gårdene
i Københoved, og da denne kom på offentlig auktion i 1821, købte han den, hvorefter han sendte Kloppenborg til
Københoved for at lede gårdens drift. Gården blev efterhånden udvidet til at bestå af mere end 200 tdr. land. Oprindeligt var Kloppenborg holstener med tysk som modersmål, men hans kongetroskab fik ham til at vælge Danmarks
side i de opgør, der forestod med det tyske. J. N. H. Skrumsager blev hans svigersøn; han kom til at bo på
Bennetgård. Denne gård kom siden til at fungere som ferie- og hvilehjem for danskere syd for grænsen, og det gør
den endnu.
Så vidt oplysningerne fra Københovedbogen. Det er en eftertanke værd, at her blev danskheden forsvaret med
holstensk dygtighed. Et memento til postkommunismens historie- og horisontløse etnicisme. Med navnene
Kloppenborg og Skrumsager er sognet placeret uforglemmeligt i historien om danskheden i Sønderjylland, og det
er også den gård, som vor forfader Benned Olufsen boede på. Vore forfædres egen andel i historien har derimod
været så ydmyg, at man knapt nok forstår, at gården stadig bærer navnet Bennetgård. Benned Olufsen har nok i al
sin tid haft trange økonomiske vilkår; der blev ikke meget for den store børneflok at arve, og der var en del gæld
på gården, da han i 1802 overdrog den til sin søn Christen, der allerede 2 år senere solgte den til en af sine kreditorer, Oluf Madsen Lund. Men værre var det dog ikke, end at hans ugifte søskende beholdt retten til at søge tilflugt
på gården, hvis de skulle få brug for det.
Den gård, som tobaksspinder Christian Otzen købte i 1821, var ifølge Traps Danmark Bejstrupgård. Det var den,
som Christen Ravning (42) ejede og senere overdrog til svigersønnen Hans Pedersen Lund, hvis søn Christen
Hansen overtog den i 1804.
Nu er vi imidlertid sprunget helt hen til afslutningen af vores slægts tilknytning til Skrave sogn. Begyndelsen dertil
fortaber sig i historiens dunkelhed. Der er god grund til at antage, at slægten har haft tilhold der i flere hundrede
år; men det skal man ikke regne med at kunne bevise. De gode jorder har nok tilsagt folk så vidt muligt at holde
fast i det, de havde, fremfor at forsøge lykken i det fremmede. Det er mit umiddelbare indtryk, at der har været
forholdsvis mange tilfælde af ægteskab mellem beslægtede (så kongebrev var nødvendigt). Og jeg har forresten
også indtryk af, at folk i dette fede sogn ikke opnåede så høj en levealder som i et fattigt hedesogn som Vorbasse.
Men det er blot et indtryk. Jeg har ikke lavet ordentlig statistik på disse iagttagelser.
Skrave og Kalvslund sogne lå i hver sit herred, Frøs og Kalvslund herreder, der havde fælles tingsted i Sdr. Hygum.
Egn og Slægt
- 30 -
De fleste af de oplysninger, vi har om familien, er fra herredsfogedens arkiv i forbindelse med gårdoverdragelser
og skifter. Men fra amtsarkivet kan vi hente lidt krydderi i nogle "fæste- og brøderegistre" for de to herreder.
Fæsteregistrene oplyser år for år, hvem der har taget en gård eller partsgård i fæste fra staten og derfor betalt
indfæstningsgebyr. Her finder vi f.eks. både Benned Olufsen og hans efterfølger, sønnen Christen Bennedsen. De
var selvejere for en del af gårdens vedkommende, men der hørte 1/6 fæstegård med til den.
Den anden gruppe i disse årlige registre angiver, hvilke bødeindtægter amtet har haft. En del af disse bøder er blevet
forelagt af de såkaldte helligdagsfogeder, som man i Sønderjylland vist havde en af i hvert sogn. De skulle
indberette brud på helligdagslovgivningen, men havde også til opgave at være brandopsynsmænd; og dette er
grunden til, at en af bøderne i Københoved blev givet til en mand, der havde stillet et eller andet op for skorstenen,
så helligdagsfogeden ikke kunne komme til at inspicere den, og han ville ikke flytte det. Helligdagsfogeden var det
år Peder Møller, som vi kender som fadder for et af Christen Ravnings børn. - Han havde en svend, der hed Mads
Olufsen. Det kunne godt være (men er ikke nødvendigvis) en af familien (se ane 40). Han fik sammen med et par
andre karle en bøde for slagsmål, en forseelse der synes at have været temmelig almindelig. Det var i 1765. To år
senere træffer vi hans navn igen, atter for slagsmål. - Slagsmål hører vi også om i den lille landsby Ravning, som
Christen Ravning (42) kom fra; men i det tilfælde genkender vi ikke nogen af de implicerede som familiemedlemmer. Det samme gælder den Hans Pedersen af Kalvslund, der i 1763 blev indstillet til en bøde "for sin megen
og ofte igentagne banden for retten". Efter to års forløb blev bøden konverteret til 2 dage på vand og brød for hans
armods skyld. - En anden, der måske slap for at betale, var Søren Nielsen i Københoved. Ham havde præsten
anmeldt, fordi hans kone nedkom allerede midt i januar 1780, efter at de var blevet gift i november året forud. Der
står, at manden ved undersøgelsen forsikrede, at han ikke ejede noget at betale kgl. bøde med, og der er da heller
ikke anført noget beløb. Men listen viser, at den slags forseelser ellers godt kunne udløse en bøde. Her har vi måske
en forskel på sønderjysk og kongerigsk praksis. Jeg kender i alt fald fra tingbogen et tilfælde, hvor ejeren af
Urupgård ved Grindsted anlagde hele tre sager imod sin fæstebonde, alle med det formål at få nogle penge fra ham.
En af sagerne gik på, at fæstebondens kone havde født et barn straks dagen efter brylluppet, hvorfor ejeren havde
håbet, at der kunne tilkomme ham en lejermålsbøde; men bonden blev faktisk frikendt på sin påstand om, at han
i alt fald ikke havde haft legemlig omgængelse med sin nuværende hustru før trolovelsen. P. Rhode nævner i sin
amtsbeskrivelse for året 1737 en kgl. befaling om, at for en kvinde, der føder før ægtevielsen eller mindre end 18
uger efter denne, skal der gøres afbigt fra prædikestolen (dog uden navns nævnelse). Og desuden skal der betales
en bøde på 6 rdl. En lignende forordning har jeg ikke mødt for kongerigets vedkommende. Der burde vist være
tilfaldet Benned Olufsen (20) en bøde, da hans første kone fødte allerede 1½ måned efter brylluppet. Men i dette
tilfælde er brøderegistret tavst.
I Københoved blev en Christen Christensen i 1773 dømt til at betale en bøde for at have "contraveneret imod
kromandens koncession", det må slet og ret betyde ulovligt krohold. Da der nu andetsteds i denne bog er
argumenteret så overbevisende for, at Christen Christensen i Københoved var identisk med Christen Ravning (42),
må vi hellere tage denne forseelse på familiens kappe. Det var netop i 1773, at hans senere svigersøn Benned
Olufsen (20) overtog koncessionen, men vi ved ikke, om det var sket endnu på dette tidspunkt.
Vi må også regne med at stå over for en af forfædrenes forsyndelser, når vi i kirkebogens kirketugtsliste læser, at
"Anne Juuls" i 1755 skulle stå offentligt skrifte, fordi hun af vanvare havde forsyndet sig mod det 5. bud overfor
sin lille søn. Hun er sikkert kommet til at ligge ham ihjel, sådan som det ret almindeligt forekom i de tider. Anne
Juuls kan næppe være nogen anden end Christen Ravnings kone.*)
Også præst og degn kunne blive udsat for bødeforlæg. Det skete i 1777, da sandemanden Peder Dall angav, at præst
og degn havde været gæster hos Hans Lund efter en begravelse. Det er åbenbart et forbud imod "nattesæde", der
her er forsøgt aktualiseret. 1777 var iøvrigt det år, da Christen Ravning mistede sin kone. Da var de begge
aftægtsfolk hos svigersønnen Hans Pedersen Lund, der havde overtaget gården. Så endnu en gang er det nok vor
familie, der er inde i billedet. Sagen blev udsat og vistnok ikke senere genoptaget. Ved undersøgelsen fandt man
nemlig ud af, at de eneste, der var blevet der om natten, var dem, der havde for lang vej hjem, og præst og degn
havde selv bedt om at få noget at vederkvæge sig med, inden de tog den lange vej hjem til hovedsognet.
Til slut må vi konstatere, at der blev spillet kort i Benned Olufsens (20) hjem. Det var jo ellers ikke strafbart, men
to af hans sønner havde gjort det på en bodsdag i 1790 om eftermiddagen sammen med et par andre karle. Vi får
endda at vide, at forsyndelsen fandt sted om eftermiddagen mellem kl. 3 og 4.
- 31 -
Egn og Slægt
Benned Olufsen er nok en af dem, der trods gårdens størrelse har siddet i vanskelige kår. Det var ikke meget, der
kunne blive til hans børn af første ægteskab, da han fandt det nødvendigt at gifte sig igen. Hans udskrivningskontrakt med børnene lyder som een stor undskyldning, men denne blev i alt fald accepteret af børnenes tilsynsværger.
Inden vi helt forlader Skrave sogn, må vi notere, at nogle af de nulevende efterkommere i deres tidlige barndom
har været på besøg der. En af dem skrev i mange år derefter "Københoved", når poesi- eller venindebogen skulle
have svar på, hvor ens længste rejse var gået til. Hvem gjaldt nu det besøg? Det må have været Martha, en af Carl
August Linds kusiner på Høher-siden. Hun var bestyrerinde på hvilehjemmet Bennetgård. Mon nogen af de
tilstedeværende har vidst, at de drak deres kaffe og saftevand på en af slægtens gamle gårde?
*) I vore dage har vi det med helt refleksmæssigt at afvise og fordømme kirketugt som udtryk for jantelov og anden ukristelighed. Som
kirkelig medarbejder i den lutherske kirke i Nordnigeria har jeg selv været i nærheden af problemet, og erfaringerne talte egentlig ikke til
gunst for kirketugten. Det var helt klart de meget håndgribelige forsyndelser, der blev grebet ind overfor: hor og drukkenskab, hvorimod ingen
blev sat i kirketugt for f.eks. svig eller for den gridskhed, der i Nye Testamente udtrykkeligt sidestilles med afgudsdyrkelse. Og det hjalp ikke
på kirketugtens anseelse, at den kristne guvernør (inden han af helt andre grunde blev henrettet i forbindelse med et statskup) frejdigt indfandt
sig til gudstjenesterne i den engelske gren af kirken medbringende begge sine koner. En så mægtig mand var det for svært at sætte i kirketugt!
Jeg drøftede engang problemet med en af provsterne i vor lutherske gren af kirken. Han erkendte alle vanskelighederne, men kunne alligevel
ikke tænke sig kirketugten afskaffet af den simple grund, at vi mennesker i menigheden kommer hinanden ved og har betydning for hinanden,
og derfor bliver min næste såret af min synd. Det er et synspunkt, der sikkert harmonerer med de ældste kristne menigheders. Og det er stadig
til stede i Christian den Femtes kirkeritual af 1685. Præsten kunne bandlyse den, som levede i åbenbare ukristelige forhold. Der blev lyst tre
gange, inden bandsættelsen trådte i kraft, for at synderen kunne have lejlighed til at besinde sig. Hvis han ikke gjorde det, skulle præsten næste
søndag efter prædikenen udføre bandlysningen, idet han nævnte synderens navn og vedkommendes forseelse. "Da bør os, som rette Christne,
at udrydde saadan gammel Surdej og skille den forargelige Synder (Synderinde) fra os, at hand (hun) med sin synd ikke ydermere skal forarge
eller forderve denne gandske Menighed og føre Guds retfærdige Vrede over os tillige, sig selv dermed til dis større Straf og Fordømmelse".
Bandlysningen endte med, at synderen blev ført ud af menigheden i dennes påsyn. Herefter måtte han nok komme til gudstjeneste og påhøre
prædikenen fra en ydmyg plads nederst i kirken, men hver gang ville han blive ført ud inden nadveren. Hvis han fremturede i sin synd, så
det var til forargelse for menigheden, kunne han blive forvist fra sognet. - Kirkeritualets afsnit om åbenbart skriftemål og afløsning viser, hvordan den åbenbare synder kunne undgå, at det kom så vidt. Her er et af de faste led, at efter at synderen har bedt om Guds tilgivelse, skal han
vende sig mod menigheden med disse ord: "Jeg beder, at I Guds Børn vil forlade mig denne min begangne Forseelse og ikke støde eder på
mig, eller tage Forargelse af mig mere!" Vi skal her huske på, at ordet "forarge" nærmest er ensbetydende med at "friste til fald". Og at dette
åbenbare skriftemål ikke er jantelovens og selvretfærdighedens triumf, understreges yderligere af, at præsten nu skal formane "hver og en,
som tykkis, at hand staar, at hand seer sig vel for, at hand ikke falder, I Cor. 10, v. 12".
Kirketugten var nødvendig, fordi det kristne fællesskab var blevet bragt i fare. Når den synes så unødvendig i vore dage, kunne det jo hænge
sammen med, at fællesskabet i realiteten er blevet borte. Vi kender knapt nok vore medkristne, og interessen er måske endnu mindre end
kendskabet. Gensidig ligegyldighed ligner slående tolerance. Måske bør vi lægge mærke til, at der i udkanten af folkekirkens regi findes
broderskaber, hvor man målbevidst plejer fællesskabet og som en naturlig konsekvens heraf også stiller krav til hinandens vandel, - hvis man
da ikke har ladet broderskabet forfalde til ren sammenspist- og selskabelighed.
Kilder:
Fæste- og brøderegister for Frøs og Kalvslund herreder 1752-1862 (uddrag):
1763:
Helligdagsfogeden i Skrave sogn er Peder Møller af Københoved: Mogens Hansens skorsten ibidem har været belagt med "foeder", at han
den ikke kunne efterse, og ved tiltale derom har Mogens Hansen ej samme villet borttage. .. indstillet til bøde.
Helligdagsfoged Jep Pedersen af Ravning har angivet, at der har været strid mellem Dorthea Johanskone og Anna Sørens, begge Ravning.
De giver hver 4 sk. i bøde.
Hans Pedersen af Kalvslund indstilles til bøde for hans megen og ofte igentagne banden for retten. - Bøden ændres senere for hans armods
skyld til 2 dage på vand og brød.
1765:
Efter helligdagsfogedens angivelse af Københoved har der været strid mellem Jens Smed, Peder Møllers svend Mads, Jens Jensen og Anders
Nielsen af Københoved. Hans Smed og Mads Olufsen bøder med 8 sk. hver. Jens Jensen med 16 sk.
1767:
Slagsmål mellem Mads Olufsen, Thomas Smed og Jens Christensen,
1773:
Københoved: den 23/7 er Christen Christensen dømt at betale 2 mk. mulkt, fordi han har contraveneret imod kromandens koncession. - Opsat
til kammerresolution.
1777:
Efter sandemanden Peder Dalls angivelse havde der været begravelse ved Hans Lund og der var præst og degn budne gæster. Som ved
undersøgning er befunden at ingen anden end de, som havde så lang vej de ej kunne komme hjem om natten, var der, undtagen præst og degn,
Egn og Slægt
- 32 -
som selv havde begæret at få noget at vederkvæge dem på, da det var annex sogn og lang vej hjem. - Sagen udsat.
1779:
Efter hr. pastor Tøxens angivelse er Søren Nielsens kone nedkommet i barsel medio janr. 1780, da de var copulerede den 12. nov. 1779, som
ved undersøgning forsikrede, at han ikke ejede noget, hvormed han kunne betale kg. brøde.
1786: sproget er nu tysk.
1790:
Am bustage 1790 hat Peter Hansen von Krogstrup mit 1) Las Nielsen und 2) 2 Söhne von Bennet Olufsen a) Oluf und b) Christen in
Københoved des Nachmittags um 3-4 Uhr anzicht(?) und Karten gespielet, wofür ... au königl. Brüche zu notieren sind.
Litteratur:
Skrave sogns historie I, Københoved bysamfund.
Skrave sogns historie II, Langetveds historie.
Malt herred
Aner: 6-7, 14-15, 10-11, 22-23, 44-47.
I Malt sogn ligger den lille herregård Estrup, der naturligvis som andre herregårde har haft fæstere under sig. En
af dem var Jens Sørensen med tilnavnet Væver (ane nr. 44). I Malt sogn fødtes sønnen Søren (22), der senere kom
til at arve samme tilnavn. Men det varede ikke længe, inden familien flyttede til Eskelund i Brørup sogn, hvor en
af godsets mindre gårde var blevet ledig, efter at den tidligere fæster havde måttet opgive den på grund af fattigdom.
Det var i 1774. Ti år senere rykkede Peder Hansen Smed (46) ind på en af godsets andre fæstegårde i byen. Han
havde en datter, der hed Anna (23). Hende blev Søren gift med i 1788, og det var et godt parti; ikke på grund af
penge, men på grund af det, hun ellers bragte med.
Det er vi så heldige at få oplysning om, fordi en af deres efterkommere, Niels Jokum Termansen, der var medlem
af Folketinget for Bækkekredsen 1858-78 og af Landstinget 1878-86, har fortalt derom. Han er blevet kaldt
"Danmarks lærdeste bonde". Han har skrevet forskelligt, bl.a. om Steen Steensen Blicher. Og selv er han blevet
beskrevet af forfatteren Poul Bjerge.
I smedens hjem havde de det overordentlig småt. Det fortælles, at da der en gang kom en tigger og bad om noget,
svarede smedekonen at hun havde kun det stykke brød, som det ene af hendes børn gik og gnavede på, det andet
græd, fordi hun intet havde til det. Om hun ikke kunne købe et stykke af tiggeren. Hun fik så et stykke brød for en
skilling, men da det havde ligget i tiggerens melpose, var det hvidt af melet, og da det første barn så det, troede det,
at det var smør, og forlangte så også smør på sit brød. Moderen fik lov til at dyppe det andet stykke brød i tiggerens
melpose, og så blev begge børn tilfredsstillede. Da datteren Anne blev stor nok, måtte hun hjælpe sin fader i
smedjen. Han slog med sin almindelige smedehammer, og hun måtte bruge den store forhammer. Herved udvikledes
hendes kræfter, så hun blev stærk som få. Da hun senere blev gårdmandkone, kunne hun, foruden at passe sine børn
og sit hus, hjælpe manden i marken. Det var i den tid, da man, når man brækkede grønjord, altid pløjede med fire
heste for, sommetider med flere, og der skulle da to mand til dette arbejde, én til at køre og én til at holde på ploven;
Ane kørte, og Søren Jensen, hendes mand, holdt på ploven. Men jorderne var så stærke, det var ofte svært at styre
ploven gennem alle de rødder og sten, som der var; sveden haglede ned ad ham. Så smed Ane tømmen til ham, tog
fat på ploven, og hun kunne tumle den, som hun var et mandfolk. Somme sagde endogså bedre.
Om Søren Jensen fortæller Termansen, at han "var en af de trofaste, ærlige sjæle, hvis Ja og Nej overalt er så godt
som en ed og underskrift". Han var fæstebonde, men købte sin gård i forrige århundredes firser og var da sådan stillet, at han gik op på godskontoret og betalte den i klingende mønt. Som selvejerbonde virkede han så godt frem,
at han i 1813 havde samlet en ordentlig medgift til alle sine børn. Men så kom pengekrisen, og alt gik tabt. Han tabte dog ikke modet. Han ejede jo sin gård gældfrit, og til trods for de for landmanden dårlige tider, der fulgte efter,
kunne han, eftersom børnene blev gifte, give dem en ordentlig medgift og endda overlade gården gældfri til sin yngste søn. Men han var ikke alene dygtig og økonomisk, han var en veloplyst mand, der læste godt og skrev en fast
og smuk hånd, og han lærte sine børn, særlig drengene, det samme. Vi lader Termansen selv fortælle videre om
ham: "Jeg mindes ham grant som Olding, der i mange år havde gået og båret på en smertelig sygdom, der dog aldrig
svækkede hans åndskraft. Hans bogsamling bestod kun af en Bibel, Müllers Huspostil og Kingos Salmebog; men
den blev brugt, og både søgne- og helligdage læste han højt deraf, når han havde en fritime. En gang traf jeg ham
- 33 -
Egn og Slægt
i et sørgehus, hvor en af hans børnebørn lå lig, og folk var samlede om kisten. Da kom han, den gang en snehvid
olding, og satte sig ved siden af kisten og sagde med en høj og inderlig bevæget stemme: "Uden I omvende eder
og blive som børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige". Jeg mindes ikke, at noget af mine barndoms
indtryk i øjeblikket virkede så gribende på mit unge hjerte og skrev sig deri med mere uudslettelige træk".
Søren Jensens gård var iflg. August F. Schmidt Lundgård, matr. 11a m.fl.
"Sine Børn gav hun (Ane) en haardfør Opdragelse. Klagede de sig syge, lagde hun dem ind i Alkovesengene, smed
en Pandekage ind til dem, lukkede Skodderne og sagde, at nu skulle de ligge stille, for ellers kom Døden og tog
dem; den saa ud som en plukket Høne. Og saa gik Ane i Marken, og det arme Barn laa og var saa stille som en Mus
og saa bange for denne Død, der saa ud som en plukket Høne".
En af Søren Jensens børn har i en voksen alder fortalt denne historie: En dag, de er ene hjemme -begge forældre
er i marken, - ser de et lille bitte kvindfolk stå midt på gulvet, uden at de vidste, hvor det var kommet fra. Dørene
var nemlig lukkede. Det så ud lige som et andet kvindfolk, men var kun sådan en bitte lille en. De blev alle
forskrækkede, men en af pigerne, der var mest dristig, rejste sig i sengen, truede ad den lille med knyttet næve og
sagde så modig, hun kunne: "Ve du sie, du skrupper aw, din lille Døwl! der kommer ind a lot Dar', ejsen ska a lær'
dæ!" Så forsvandt den lille, som hun var kommen. En af de andre søskende, der var til stede, da det blev fortalt,
sagde: "Ja, æ do no ow ves o, du taar ett fejl?" Men hun fik til svar: "Du sow et jo sjæl liså godt som mæ."
Niels Jokum Termansens mor var Kirsten Marie Sørensdatter, der i 1822 blev gift med toldbetjent Terman
Termansen. Denne havde en overgang arbejde i Vejen sogn, der endnu på den tid havde toldgrænse mod syd
(Kongeåen). Sønnen Niels Jokum tjente iøvrigt nogle af sine første penge på smugleri over åen, så at han kunne
skaffe sig bøger at læse i. Smugleri var nogenlunde anstændigt efter den almindelige mening, men drengen fortrød
det nu sidenhen.
Da faderen skulle forflyttes, blev drengen sat i pleje hos mosteren Malene, der var gift med Niels Poder og en
overgang boede i Drostrup i nabosognet Læborg. Her i sognet boede også en anden moster, nemlig Anne Kirstine,
der var blevet gift med sognefogeden Niels Jepsen.
Det er altså ikke så sært, at disse unge koners lillesøster Maren (nr. 11) kom ud at tjene netop i Drostrup. Det var
jo hos familie. Og når Niels Bennedsen (10) kom i tjeneste i Vejen i 1819, var det vel for at komme hen i nærheden
af hende. Da var hun allerede gravid med deres første barn, og de blev gift allerede et par måneder efter hans
ankomst til sognet.
Efter en fødsel skulle en kvinde dengang holde sig fra kirke i nogen tid, hvorefter hun ved en særlig ceremoni skulle
introduceres af præsten. Det kunne vel være lidt flovt at stille der som en, der havde født allerede 2 måneder efter
brylluppet, men måske kunne det bøde på flovheden, at hun ved introduktionen blev ledsaget af selve
sognefogendens kone. Det var jo hendes egen søster.
Sin egen moder har Termansen beskrevet som en smuk og ualmindelig livlig og dygtig natur, der "delte det lette
flygtige Blik paa Livet, der synes at have været hin Tids Kendemærke." Niels Poders kone Malene betegner han
som den eneste i en stor søskendeflok, der havde arvet faderens alvorlige og fromme væsen. - Men fælles for disse
søstre skal have været, at "de var gennemgående overordentlig dygtige, tarvelige, hårdføre og stærke, det sidste,
hvad enten det gjaldt sjælens viljesliv eller legemets styrke."
Niels Bennedsen var en overgang karl på en gård, men tjente siden til livets ophold som toldbetjent, "bomkarl". Han
har sikkert ikke fået meget med hjemmefra, men det har hans kone Maren rådet bod på, og selv har han
tilsyneladende været dygtig nok til ikke at sætte det fortrin overstyr, som vi ser det af hans senere tilværelse i
Vorbasse sogn.
Senere i 1800-tallet bliver Malt sogn, som Søren Jensen kom fra, igen hjemsted for nogle af vore forfædre, nemlig
Jørgen Jørgensen og hans hustru Ane Jakobsdatter (14-15). De hørte egentlig hjemme på Fyn, han i Gislev sogn
og hun i Espe sogn. Sandsynligvis har de levet i ret små kår, og måske har det været grunden til, at de prøvede
lykken i Jylland efter først at have forsøgt sig i Gudbjerg sogn på Fyn. De kom til Lindknud sogn i 1846, men
allerede et halvt år senere meldte de deres ankomst i Malt sogn, idet han skulle være hus- og kromand på
Gramsminde. Det er vel på grund af hans daværende økonomiske vilkår, at præsten for en sikkerheds skyld noterede
Egn og Slægt
- 34 -
ved deres ankomst, at de var forsørgelsesberettigede i Gislev sogn.
Vi ved ikke, hvor længe Jørgen Jørgensen og hustru blev boende her; men deres datter Maren (7) blev, og det var
hende, der siden blev gift med den sikkert lige så fattige tysker Carl Heinrich August Höher (ane nr. 6). De fik
mange efterkommere. Der siges generelt om Høherne, at de var fromme folk, og de havde lederevner. De kom til
at betyde en del for Indre Mission på egnen. Nu møder man ikke så ofte navnet Høher mere undtagen i opkald. For
det siges, at Høhernes mandlige efterkommere næsten altid avlede pigebørn, og disse førte jo ikke navnet videre
dengang, som de kan det idag.
Litteratur:
Poul Bjerge: Den jyske Bonde Niels Jokum Termansen, 1892.
August F. Schmidt: Brørup Sogns Historie.
H. K. Kristensen: Hovedgården Estrup i Malt Herred.
Hjarup sogn
Aner: 9, 18, 36, 72, 144-145, 290.
Hjarup sogn ligger syd for Kolding og østligere end Kongeå-grænsen, der tidligere udgjorde grænsen mellem
Jylland og hertugdømmet Slesvig. Det var et af de fire frisogne Skanderup, Vamdrup, Seest og Hjarup sogne. Denne
beliggenhed har været med til at præge Hjarups liv og skæbne. Nærheden til Kolding med dens kongeborg gjorde,
at ingen krig kunne gå over landet, uden at menneskene i Hjarup sogn blev stærkt impliceret. Under krigen med
Sverige 1657-60 flygtede sognets befolkning til Kolding, hvor måske mere end 67 % døde (Aksel Lassen:
Skæbneåret 1659). I de jordebøger, som kronen lod udarbejde i årene derefter, betegnedes de fleste gårde i sognet
øde. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har været mennesketomme og uden bygninger; men i alt fald har de været
ude af drift. Hvad der var af mennesker i sognet på den tid, ved vi knapt nok; for de navne, jordebøgerne angiver,
kan meget vel være fra en noget tidligere tid. Det ser ud til, at selvejergårdene er blevet befolkede med
efterkommere eller anden familie til de tidligere selvejere, og på samme måde kan vel også en del af fæstegårdene
være blevet taget i brug af familie til de tidligere fæstere. Men man nå nok regne med, at efter en så voldsom
decimering af indbyggertallet, kan der fra det øvrige land være kommet adskillige unge mennesker til, som her fandt
deres mulighed for at få foden under eget bord.
Vore forfædre i Hjarup var fæstebønder, indtil kongen foranstaltede det store salg af ryttergods omkring 1765. Efter
matrikuleringen af landbrugsjorden i 1688 havde gården, som vore forfædre boede på, matrikel nr. 17. Indtid da
havde den været sat i hartkorn til 11-5-0-0 (11 tønder, 5 skæpper, ingen fjerdingkar og album). Den var efter den
målestok en af de største i sognet, men efter den nye vurdering i 1688 blev den sat til 5-6-2-1. Der var ikke ansat
nogen skovskyld, hvilket må betyde, at gårdens fæstere ikke havde adgang til egen skov. Det må have været en
afgjort ulempe. - Gården var delt i 2 tilsyneladende selvstændige gårde. Så længe vore forfædre var fæstere, havde
de kun den ene af dem. En jordebog fra 1696 viser, at den ene fæster da var Hans Jepsen, der havde 27 fag hus, 4
heste, 3 køer, 6 ungnød og 6 får. - På den anden halve gård var Mikkel Jørgensen (144) med 26 fag hus, 4 heste,
6 køer, 8 ungnød og 6 får. På det tidspunkt var gården ikke mere skovridergård. Nu var den under ryttergodset i
lighed med byens andre gårde.
Fra den tid, rytterdistriktets birketing bestod, har vi en del små oplysninger om familien. Christen Mikkelsen (72)
har f.eks. haft en hest til kastraktion hos den autoriserede hesteskærer Peder Mortensen Orlev, der havde været i
Skanderup for at udøve sit håndværk. Hesteskærerens karle havde, som de plejede, først kastet hesten om på
gårdspladsen. Derved var det ene ben gået af led, og det var ikke lykkedes Orlev at reparere skaden. Christen
Mikkelsen ville have erstatning, men det fik han nu ikke; for hans hest var ikke blevet behandlet mere hårdhændet
end de andre.
Vi hører også om et slagsmål, der har fundet sted i Christen Mikkelsens hus. Det skete under et traktement for
sognets beboere den 12. oktober 1727 i anledning af hans moders begravelse. Arveøl kaldtes det. Og som
sædvanligt ved sådanne gilder havde det ikke skortet på hverken øl eller brændevin. Beruselse har nok nærmest
været en selvfølge og slagsmål sikkert ret almindelige. Der er rigeligt af dem i tingbogen, og her forekommer de
naturligvis kun, hvis parterne ikke har været i stand til at forsone sig uden rettens hjælp.
- 35 -
Egn og Slægt
En ung dragon, der var den ene part i slagsmålet, hed Anders Halkjær. Han blev senere gift med en enke ved navn
Mette Snogdals. Begge navne, både Halkjær og Snogdal, er gode navne i Hjarup. Men dette ægtepar kom ud for
en begivenhed, der gjorde deres tilstedeværelse i Hjarup vanskelig. Mette Snogdals havde engang under en
graviditet fået lyst til lammekød og stjal et lam fra en af de andre bønder i den tanke, at hun kunne sige, ulven havde
været der. En fattig kone ved navn Maren Levits havde hjulpet hende med slagtningen og også fået noget kød til
gengæld. Tyveriet var sket, mens de fleste beboere var til marked i Kolding, men det blev naturligvis opdaget. Og
så brugte man den procedure, der var almindelig den gang: man holdt ransagning i byen, fra det ene hus til det
næste. Ægteparret havde nået at grave baljen med kød ned i haven; men den blev fundet, og de forsøgte nu at kaste
skylden over på den fattige kone, der imidlertid så nogenlunde klarede frisag. Og her er det, at vor Christen
Mikkelsen og hans kone kommer ind i billedet. Den fattige kone havde nemlig logi hos dem, og en dag, mens hun
stadig var under mistanke, var Christen Mikkelsen kommet hjem fra smeden og havde udspurgt hende. Han kunne
nu ikke huske samtalen i hele dens udstrækning, for hos smeden havde han fået noget at drikke og var noget
beskænket. Men hans vidnesbyrd var i alt fald til fordel for den fattige kone.
At Mikkel Christensen så frejdigt forklarer sin manglende erindring med beskænkethed, undrer måske idag, men
gjorde det nok ikke den gang. Det kan også forbavse, at han fortæller, hvor han har været henne at drikke. Uden
tvivl har smeden drevet smugkro. Det var noget, myndighederne gjorde en del for at komme til livs; men i det
stykke havde de befolkningen imod sig, som vi senere skal se, og desuden kunne smedens udskænkning altid gøres
til genstand for tolkning. Der var nemlig ikke noget forbud imod, at f.eks. møllere og smede gav deres kunder et
glas brændevin. Og i det hele taget ville bønderne nok hævde, at hvis nogen bad dem om et glas vand eller øl eller
brændevin, så måtte kristen kærlighed forbyde dem at sige nej dertil. Og skete det så, at den bedende ville refundere
den fattige, næstekærlige bonde hans udgifter ved denne kærlighedsgerning, så var der vel ikke noget ondt i det.
Christen Mikkelsens kone Anne var fra Oustrup i Egtved sogn. Da hendes far (146) gik på aftægt, overtog hendes
broder Hans Sørensen gården. Vi kan se, at Christen og Anne har været med et par gange, når han holdt barnedåb.
I 1747 fik han stjålet en hest. Det var en mand fra Jels, der havde været i Jylland for at købe en ko. Han fik ingen,
og da han skulle tilbage over åen, havde han fået et glas brændevin for meget og turde ikke passere den. Han havde
lagt sig til at sove, og dagen efter var han gået til Oustrup, hvor han stjal hesten, som han siden solgte i Haderslev.
Han blev fanget og dømt til hængning. Men mens han sad i arresten på Koldinghus og ventede på eksekutionen,
så han sit snit til at løbe væk. Der var udkommanderet et par bondekarle til at hjælpe med at holde vagt; sådan
plejede man at gøre, når der var særlige delinkventer at passe på; men fangefogeden selv havde selvfølgelig det
overordnede ansvar. Hestetyven havde rejst sig op, og før fangefogeden forstod, hvad der gik for sig, var han henne
ved døren, slap ud og lukkede døren ude fra med en haspe, så fangefogeden nu sad indespærret sammen med otte
andre mennesker. Ingen hørte hans råb om hjælp, så han måtte tilsidst lade sig hisse ud ad vinduet, som var ganske
højt oppe over jorden. (Tingbogsekstrakt for 1747, fol. 728). - Det har de sikkert talt en del om i familien det år!
Christen Mikkelsen har iøvrigt selv været med til at dømme nogle tyve til døden. Der var den ordning, at når en sag
gjaldt liv og ære, så dømte birkedommeren ikke alene, men afsagde dommen sammen med otte meddomsmænd.
Disse blev udpeget blandt bønderne i birket, og det var åbenbart et arbejde, der gik på skift i lighed med så meget
andet pligtarbejde. Meddomsmændene fik udleveret sagens akter til undersøgelse og skulle siden være med til at
skrive under på dommen. Det har Christen Mikkelsen også gjort, og det ser ud til, at han har gjort det selv (altså
ikke bare har prentet sine forbogstaver med ført hånd). Det er ikke let at vide idag, om denne medvirken af
meddomsmænd havde reel betydning for udfaldet af domshandlingen. På et senere tidspunkt i birkets historie opgav
man i alt fald at udpege skiftende bønder til opgaven, men brugte hver gang de otte tingmænd, der alligevel skulle
være til stede i retten og fik deres løn for det.
Christen Mikkelsen har været en af sognets veletablerede bønder. Han havde en broder ved navn Jørgen, der nok
ikke var helt så heldig. Han var fæster på matr. nr. 14 sammen med hele tre andre fæstere.
I 1751 gik Christen Mikkelsen på aftægt efter at have overladt sin del af gården til sønnen Mikkel Christensen (36).
At de var fæstebønder, betød ingenlunde, at de var uden rettigheder, og det var på krongodset helt almindeligt, at
en fæster selv fandt frem til sin afløser og aftalte afståelsesvilkårene med ham. Sædvanligvis var det en søn eller
svigersøn, der overtog fæstet. Men der skulle jo være fornuft i det, og fæstet skulle godkendes af rytterkommissionen, der også lod opkræve en afgift i den anledning, indfæstningen. Den beløb sig for Mikkel Christensens
vedkommende til 5 rigsdaler. Da bestod hans del af gården af 24 fag hus i nogenledes stand. Der er altså
efterhånden sket en forringelse på to fag i forhold til den tid, da hans farfar havde den.
Egn og Slægt
- 36 -
I 1756 indtraf der en hændelse, som vor familie ingen lod og del har i, bortset fra at de jo nok har været med til at
drøfte den, i skadefryd eller medfølelse med den uheldige Claus Hansen Rytter. Han boede i Hjarup med sin kone,
og en dag fik de besøg af et yngre kvindemenneske, der foregav, at hun var ude at søge arbejde. Hun fik lov til at
leje sig ind hos dem, og snart havde hun gjort dem så bløde om hjertet, at konen med sin mands vidende lånte hende
af sine klæder. Efter nogen tid ville hun til Starup for at sende bud til nogle slægtninge, sagde hun, og Claus Hansen
fulgte villigt med denne forsvarsløse kvinde, der foreslog, at de skulle udgive sig for at være ægtefolk. Det gik han
med til, og så sov de sammen nogle nætter på en gård i Starup. Det kostede jo penge, og bagefter forklarede Claus
Hansen, at han havde fået mistanke til hende, fordi hun finansierede opholdet ved at pantsætte noget af det tøj, som
hun havde lånt af hans kone. Det var rigtignok også ham, der til sidst fik hende arresteret. Men det skete først, efter
at hans kone havde sendt to mænd ud for at hente ham hjem. Så retten konstaterer da også, at der må have bestået
nogen fortrolighed mellem de to. Kvinden havde gjort noget lignende før, så hun blev dømt til tre år i Viborg
tugthus. Hvis Claus Hansen og hans kone var blevet sigtet, ville de sikkert være blevet idømt en bødestraf. For det
var klart ulovligt at "huse, hæle og herberge" løsgængere. Hvis man tog ud at søge arbejde, måtte man have pas og
skudsmål med hjemmefra. Det havde øvrigheden indskærpet den ene gang efter den anden. Men det var en af de
bestemmelser, der ofte blev ignoreret, og som vel mest blev håndhævet, når det drejede sig om hjælp til deserterede
soldater under deres flugt. (Tingbogsekstrakt 1756/505b).
Som nævnt ovenfor var Hjarup et af de fire frisogne, der lå syd for toldgrænsen, men nord for grænsen til
hertugdømmet Slesvig. Det var en situation, der nok let kunne friste til smugleri. Især smugleriet af stude hører man
en del om i den tid. At det offentlige derved gik glip af vigtige indtægter, var alvorligt nok; men dertil kom så den
kvægsyge, der i store dele af 1700-tallet grasserede i landet, og som virkelig var ved at ruinere mange bønder.
Myndighederne gjorde, hvad de kunne, for at begrænse den. F.eks. måtte intet kvæg drives andetstedshen uden
sundhedsattest fra præsten på stedet, for at ikke smitten skulle brede sig. I de fire frisogne var situationen særlig
vanskelig med den frie adgang både til kongeriget og til hertugdømmet (som man forresten almindeligvis kaldte
Holsten). Derfor udpegede amtmanden fra midten af århundredet to eller flere mænd i hvert af de fire frisogne til
at have tilsyn med både kvæg, heste og svin. De skulle lægge mærke til, om der opstod sygdom, eller der blev
indført kreaturer uden sundhedsattest. Det var en alvorlig sag. De udpegede opsynsmænd måtte stille i retten og
aflægge ed på, at de ville udføre deres hverv i troskab mod bestemmelserne og ikke se igennem fingrene med brud
på reglerne "af venskab, had eller avind, frygt, skænk eller gave eller anden optænkelig årsag". - I Hjarup sogn blev
det Mikkel Christensen, som skulle prøve at leve op til det ansvar i perioden 1752-60.
Hvordan Mikkel Christensen klarede denne opgave, ved vi ikke. Det er i alt fald gået mindre dramatisk til end i
nabosognet Seest, hvor mølleren Markus Madsen på Vranderup mølle på omtrent samme tid havde opgaven. Om
ham fortæller tingbogen bl.a. om en dramatisk opbringelse af en større studedrift, som et par herremænd havde
forsøgt at få over toldgrænsen. Det får stå hen i det uvisse, om hans indsats var berettiget eller ej. I alt fald blev han
ikke mere populær derved. Men han besad også en ganske enestående evne til at gøre sig forhadt. Sine sidste år var
han blind. Nogle af hans fjender havde nemlig passet ham op en aften, da han var på vej hjem. De havde revet ham
af hesten, pryglet ham og endelig revet hans øjne ud med de bare fingre. Selvfølgelig blev de dømt til døden; men
det skete in absentia, og ingen kunne hjælpe øvrigheden med at finde dem.
Der er ingen grund til at tro, at vor Mikkel Christensen var specielt fredsommelig. I 1756 blev han sammen med
nogle andre idømt en bøde for et slagsmål, der havde fundet sted i smedens hus (hvor man altså også på hans tid
kunne få en tår over tørsten). Alle de implicerede fik stort set samme straf, for det var nemlig helt umuligt at få
nøjere præciseret, hvem der havde gjort hvad. Vidners hukommelse kunne ofte være ret så viggofischersk, når der
skulle vidnes mod venner og naboer.
Til gengæld har vor forfader været mindre aktiv i en episode, der fandt sted 11 år senere. I alt fald kunne han i den
sag selv benyttes som vidne. To grænsekontrollører (en slags toldbetjente) havde sammen med birkedommeren og
andre været i Hjarup for at gennemføre en ransagning efter brændevinsredskaber. Bønderne havde ret til at brygge
deres øl selv, men brændevinen skulle de købe hos de priviligerede brændevinsbrændere eller -forhandlere i byerne.
Og den restriktion havde de aldrig rigtig accepteret, hverken i Hjarup eller andre steder i distriktet. De mente, at
de burde kunne udnytte markens afgrøder, som de bedst kunne. Og brændevin blev betragtet som en nødvendighedsartikel både for mennesker og dyr (brændevin blev brugt som medicin til kreaturerne). Og netop nu - i 1767, hvor
de lige var blevet selvejere - mente de bestemt ikke, at det forbud kunne gælde dem. Grænsekontrollørerne mente
selv, at de og deres ledsagere var blevet jaget ud af byen af en flok mennesker, der var bevæbnede med stokke, og
som kastede sten og jord efter dem. Men det kunne de ikke bevise. Hovedparten af vidnesbyrdet måtte jo hentes
fra byens egen befolkning, der havde en ganske anden opfattelse af begivenhedsforløbet. Mikkel Christensen havde
- 37 -
Egn og Slægt
således nok set en flok unge mennesker på gaden, men vidste ikke af, at de skulle have gjort noget usømmeligt.
Sagen ender vistnok i ingenting.
En grænsekontrollør ved navn Zahn (ikke en af de ovennævnte) boede en overgang i Hjarup. Han havde en hund,
der undertiden angreb en af byens unge mænd, Christen Snogdal, når han i sin soldaterkjole vandrede afsted til den
exercerplads, som landsoldaterne skulle øve på regelmæssigt. Da hunden engang havde revet hul i uniformen, blev
det for meget, og hans løjtnant gav ham lov til at skyde hunden. Men Zahn havde truet med, at han så til gengæld
ville skyde den unge mand ned med en af de pistoler, han bar. Så Christen måtte gå frem med forsigtighed. Han
fandt dækning bag porten til en af byens gårde, og gennem et hul deri fik han ram på hunden. Det indbragte ham
et sagsanlæg fra grænsekontrolløren. Men han vandt sagen. I sit egenhændige(!) skriftlige indlæg anførte han, at
han blot havde efterlevet en forordning om at "ødelægge" løse hunde på de steder, der var ramt af den grasserende
kvægsyge. Og desuden kunne han påberåbe sig en bestemmelse om løse hunde ved kongens vildtbane. Og begge
dele gjaldt Hjarup. Byen lå både ved vildtbanen og i det område, der var ramt af kvægsygen. (Tingbogsekstrakt
1764/145).
Omkring 1767 havde bønderne i Hjarup købt deres gårde af kongen. Salget af krongodset var den tids enorme
privatiseringsprojekt, hvorved staten gav afkald på gode og sikre aktiver for at opnå en stakket likviditetsgevinst.
Måske var der for bønderne en vis prestige i at blive selvejere; men i alt fald var det dyrt. Op til auktionen har der
i rytterdistriktet hersket en vis panik. Det var ikke alle bønder, der havde et ønske om at blive selvejere; men der
var frygt for, at de skulle blive opkøbt af private godsejere, så at de kom til at dele de elendige kår, som de havde
hørt at fæsterne kunne have på de private godser. Det ville de undgå. Men hvor dyrt kunne det ikke blive, hvis de
ved auktionen skulle til at byde omkap med herremænd! De intereserede godsejere ville selvfølgelig også gerne
have jorden så billigt som muligt, og tingbogen nævner i alt fald eet tilfælde, hvor den kommende køber havde
samlet sognets bønder til en skænk brændevin i en beværtning i Kolding inden auktionen for at aftale med dem,
at de skulle lade være med at byde ham op; så skulle de nok få det godt som fæstere under ham. Episoden er nået
frem til tingbogen, fordi bønderne senere følte sig snydt med det hoveri, der nu blev krævet af dem. Men for en
gangs skyld var det bønderne, der kom til kort ved vidneførelsen. De, der havde været med i beværtningen, var jo
alle part i sagen og kunne derfor ikke samtidig være vidner! - Sådanne episoder kender vi ikke for Hjarups vedkommende. Mikkel Christensen kom til at give 815 rigsdaler og 20 skilling for sin gård, hvis hartkorn stadig var 5-6-2-1.
- Det lyder ikke af meget for så stor en gård. Men det har det nok været alligevel. Herom vidner ikke alene de store
gældsætninger i årene derefter. Jeg har et notat fra amtsarkivet om ekstraskatten 1771-87 i Koldinghus amt. I det
fattige Vorbasse sogn er der trods alt to personer, der kan betale hjælpeskat. Men om beboerne i det fede Hjarup
sogn hedder det kort og godt, at de er fattige!
Kort efter ryttergodsauktionen ville bønderne i Hjarup gerne ophæve dyrkningsfællesskabet, så at hver gård fik sin
jord for sig selv. Tidligere havde sognets marker været delt op i strimler, så at hver gård havde sin part af hver slags
jord, som det jo var sædvanligt i det gamle landbrugssamfund. Det var ikke nogen let opgave at gøre alle tilfredse
ved den nye opdeling. Dels skulle jorden naturligvis opmåles, men dels skulle dens landbrugsværdi også fastsættes.
Dette sidste blev overladt til Mikkel Christensen og en af de andre bønder. Da arbejdet var afsluttet, var der nogle
af bønderne, der var så utilfredse, at de ikke ville betale. Men i retten blev deres kritik kendt grundløs. Så dette
tillidshverv har Mikkel Christensen og hans partner åbenbart klaret på rimelig vis.
Det var i Mikkel Christensens tid, at kvægsygen blev så stort et problem, at regeringen omkring 1776 ligefrem
etablerede en "kordon", en militær bevogtning af hele toldskellet fra Kolding nord om de 4 frisogne Seest, Skanderup, Hjarup og Vamdrup. Afspærringen blev ophævet 1782.
Det var også i hans tid (1773), at den betydningsfulde Hans de Hoffman blev amtmand over Koldinghus amt.
Mikkel Christensen havde hentet sin brud Karen Pedersdatter fra Ødis (se kapitlet om slægterne i Ødis og Hejls).
Da de blev gamle, overlod de i 1787 gården til sønnen Christen Mikkelsen (18), der samme år blev gift med
gårdmandsdatteren Dorthe Andreasdatter Geltzer fra Hejls (se nævnte kapitel). Egentlig var der blevet skrevet skøde
allerede i 1774, men aftægtskontrakten er først blevet skrevet i 1787. Og den kaldes ikke blot aftægts-, men også
afståelseskontrakt. Hvordan dette forhold skal forstås, ved vi egentlig ikke. Man kan forestille sig, at Christen
Mikkelsen allerede skulle have været gift i 1774 (vi kender ikke hans nøjagtige alder), men at bruden måske døde.
Der kan måske også have ligget skattetænkning bag den tidlige overdragelse. Der var visse skattetekniske fordele
ved at være fæster, og det var i alt fald noget, man forsøgte at udnytte længere vestpå. Man kan iøvrigt sammenligne
aftægtskontrakten med den, der blot et par år senere blev oprettet mellem Hans Andersen og sønnen Jes Hansen
Egn og Slægt
- 38 -
(32 og 16) i Vorbasse Nebel. Hvis ellers disse kontrakter kan tages som udtømmende beskrivelse af, hvilke kår de
gamle fik, må man nok erkende, at de havde det godt derude østpå, - trods al deres gæld og deres manglende evne
til at betale hjælpeskat!
Hidtil havde familien boet på matrikel nr. 17, den tidligere skovridergård. Men Christen Mikkelsen købte nu (1791)
en af de andre gårde i byen. Den var sammensat af dele af matrikelnumrene 6 og 12, ialt htk. 4-5-3-2 1/6. Den gamle
gård fik han tilladelse til at udstykke og sælge i 10 lodder. Måske beholdt han et par lodder selv, for ifølge skiftet
efter ham, havde han inden sin død htk. 6-0-3-1 17/48 at råde over. Den nye gård var bedre end den gamle efter
amtmandens vurdering. Ifølge notat fra Hjarup-Vamdrup sognes lokalarkiv er gården den, som nu hedder Hjarup
Damgård og tidligere har heddet Toftegård. Christen Mikkelsen købte den af Poul Jensen, der var flyttet til Barsbøl.
Men før ham havde den ifølge notatet fra lokalarkivet været ejet af Søren Mikkelsen, der var en bror til Christen
Mikkelsen.
Efter gamle Mikkel Christensens død kom der en kurre på tråden. Christen havde en lillebror, der havde taget
ophold i København som brændevinsbrænder. Han boede Frederiksberggade 203. Peder Hjarup blev han kaldt. Han
blev efterhånden ret betydelig inden for sit fag og blev oldermand for lauget. Da han hørte, at faderen var død,
forespurgte han hos amtmanden, hvorledes det forholdt sig med skiftet efter ham. Amtmanden lod spørgsmålet gå
videre til herredsfogeden, der atter sendte en forespørgsel til sognefoged Anders Jepsen i Hjarup. Pinligt nok var
der ikke blevet holdt skifte, hvilket herredsfogeden bebrejdede sognefogeden, idet han beordrede denne og
arvingerne til at møde mandag den 1. december medbringende aftægtskontrakt m.m. Karen Pedersdatter mødte ikke,
men lod indgive et brev, hvor hun forklarede sig. Christen Michelsen mødte sammen med en myndig broder
medbringende aftægtskontrakt og skøde. På grund af aftægtskontraktens bestemmelser havde han ikke set sig pligtig
til at anmelde dødsfaldet, og han modsatte sig, at der nu skulle holdes skifte efter faderen, idet han påberåbte sig,
at alle hans søskende var myndige og alle havde fået, hvad der var dem tillagt af forældrene. Det havde Peder
Hjarup også, og det vidste han også godt selv. - Nu gik der et par måneder. Så rejste Peder Hjarup formelt krav om
skifte gennem prokurator J. Nellemann i Kolding. Skiftet blev fastsat til torsdag den 23. april 1795. Her indfandt
sig i stervboet herredsfoged Junghans og hans fuldmægtig Risom. For Peder Hjarup mødte hans sagfører J. Nellemann. Christen Mikkelsen havde også anskaffet sig en sagfører, nemlig prokurator Søedorph fra Kolding, som
fremlagde skøde og aftægtskontrakt til bevis på, at der ikke kunne være noget at skifte, hvorefter han ærbødigt
nedlagde påstand om, at skiftet blev hævet. Modpartens sagfører bad retten affordre Christen Mikkelsen svar på,
om han var villig til at betale Peder Hjarup det, som kunne tilkomme ham, på lige fod med hans andre søskende.
Det svarede Christen Mikkelsen selv på: Hans andre søskende havde intet fået ud af gården som fædrende arv,
hverken før eller efter faderens død; for øvrigt havde han lejet en karl til at gå soldat for Peder, hvilket havde kostet
ham 12 rdl. om året. Han ville altså ikke tilstå ham noget som fædrende arv, og hvad han havde betalt sine andre
søskende, det var løn, som de havde tjent på gården. Så blev sagen udsat til den 18. juni. - Den dag samledes de
samme folk igen på gården, dog ikke Christen Mikkelsens sagfører. Samlingen blev kortvarig, for Christen
Mikkelsen begærede straks en ny udsættelse, fordi han gerne ville rejse til København og forsøge at få denne
arvedisput afgjort i mindelighed med sin broder. - Næste gang skifteretten mødtes på gården, var den 20. juli. Da
havde Christen Mikkelsen været i København, hvor han havde opnået, at broderen udstedte arveafkald - med tydelig
henvisning til den vanskelige økonomiske situation, Christen Mikkelsen befandt sig i. Og dermed kunne
skifteforretningen ophæves. Det ser dog ud til, at Christen Mikkelsen ikke var sluppet helt gratis til dette forlig. For
ved skiftet efter ham selv finder vi blandt andre gældsposter også en obligation til Peder Hjarup på 100 rigsdaler.
Christen Mikkelsen døde allerede 1801. Efter kirkebogen har han da været 40 år gammel, men ifølge folketællingen
samme år var han 50. Skiftet efter ham blev holdt fredag den 5. juni, og efter at aktiver var blevet modregnet med
passiver, var der tilbage 945 rdl. 4 mk. 4 sk. - Heraf skulle enken beholde halvdelen. Til sønnen blev der så en
broderlod på godt 298 rdl. og til datteren en søsterlod på godt 149 rdl. Men hertil gav enken dem begge et tillæg
i penge og bohave.
Enken selv blev gift igen i september samme år. Det var ikke ualmindeligt, at bønder blev gift igen så hurtigt. For
en gård havde brug for både mand og kone. Hendes nye mand var mølleren Hans Johansen fra Drabæk mølle. Det
blev et bittert ægteskab, og det varede kun til 1804, da amtmanden bevilgede skilsmisse.
Sønnen Mikkel Christensen blev siden gårdmand i Ganderup i Fole sogn. Datteren Cathrine Marie Christensdatter
(9) var kun otte år gammel, da faderen døde. Hun blev vel hos sin moder, til hun var gammel nok til at komme ud
at tjene (hvis ellers det har været muligt for et barn at leve under de forhold, der kom til at herske efter moderens
nye giftermål). Da hun i begyndelsen af 1820 kom til Vorbasse sogn, noterede præsten i kirkebogen, at hun kom
- 39 -
Egn og Slægt
fra Dalby sogn. Her har hun sikkert været tjenestepige, og det kunne godt tænkes, at det har været hos hendes
morbror Jørgen Peter Clausen (Geltzer), der da var ejer af Dalbygård. Han har også haft kontakt med hendes bror
Mikkel, som vi kan se det af det arveafkald, som Mikkel udstedte i 1812.
Mikkel i Ganderup blev nok familiens samlingspunkt. Det var hertil, Hans Jessen (8) og Cathrine Marie søgte hen,
da de lige var blevet gift. Og det var på et besøg her, moderen døde i 1838.
Kilder:
Modelbogen for Hjarup sogn (forstadium til matriklen af 1688):
Der er stort set en kålhave for hver bonde. I nogle af dem er der humlestænger. Hos Jens Laursen er der to gamle pæretræer. Det er de eneste
frugttræer, der er nævnt i fortegnelsen.
Matrikler og jordebøger vedr. gård nr. 17 i Hjarup:
Matriklen 1664:
Markbogen 1683:
Matriklen 1688:
Jordebog 1696:
Jordebog 1718:
Jordebog 1720:
Jordebog 1733:
Hartkorn: 11-5-0-0, skovskyld: 0-1-0-0. Fæster: Lauge Hansen, nu Johan Christensen og Carsten Hansen.
Fæstere: Johan Christensen og Carsten Hansen. Tilhører skovrider Poul Felding.
Tidligere hartkorn: 11-5-0-0, skovskyld: 0-1-0-0. Nuværende hartkorn: 5-6-2-1, ingen skovskyld. Fæstere: Carsten
Hansen. Gården tilhører skovrider.
Hartkorn: 5-6-2-1. Ingen skovskyld. Fæstere: Christen Hansen og Johan Christensen, nu Hans Jepsen og Mikkel
Jørgensen. - Gården er delt op i to. Hans Jepsen har 27 fag hus, 4 heste, 3 køer, 6 ungnød og 6 får. - Mikkel Jørgensen
har 26 fag hus, 4 heste, 6 køer, 8 ungnød og 6 får.
Fæstere: Hans Jepsen og Christen Mikkelsen.
Samme fæstere. Der nævnes 9 tdr. kongetiende og 12 tdr. kirketiende. Af kongetienden er de 3 tdr. til Kolding skole.
Fæstere: Hans Jepsen, nu Knud Hansen, og Christen Mikkelsen.
Litteratur:
Aksel Lassen: Skæbneåret 1659.
Hans Knudsen: Kolding rytterdistrikts selvejere. Samlinger til Jysk Historie og Topografi, 4. rk., 4. bind.
P. Eliassen: Historiske Strejftog i Kolding og omegn.
August F. Schmidt: Fra Koldingegnen I.
Vorbasse sogn
Aner: 1-5, 8, 16-17, 32,35, 64-71, 134, 142-143.
Vorbasse er sognet, der samler slægtens tråde. Her har mindst syv og sikkert flere generationer af vor slægt levet.
Hvis man besøger sognet en solskinsdag og ser dets plantager og engdrag, kan man godt forstå, at en del byboer
har valgt at have deres fristed her. Luften er frisk og himlen høj, og alligevel er der hyggeligt og rart. Men sådan
har sognet ikke altid set ud. Et slående indtryk af, hvordan vejr- og naturforhold var i sognet omkring år 1800 finder
vi i kirkebogen fra den tid, da Wulf Christopher Müller var præst i sognet. Han var en samvittighedsfuld præst, der
i kirkebogen også gjorde notat om, hvornår der var messefald. Det var der adskillige gange, især i annekssognet
Grene, hvor vejene kunne være spærret af sne om vinteren og vand om foråret. Men selv om sommeren kunne det
ske, at han ikke kunne komme til Grene. Trinitatis søndag, den 19. maj 1799, måtte han opgive at komme derover
på grund af blæsten, for at hans heste ikke skulle gå til derved. Nok var samme heste i en dårlig forfatning, men der
har alligevel skullet en stærk blæst til, for at den situation kunne blive virkelig.
En af Christoffer Müllers efterfølgere var Peder Nicolai Frost, der ligefrem skrev en lille bog om egnen: "Statistiskoeconomisk Beskrivelse over Vaarbasse og Heinsvig Sogne i Slaugs Herred, Ribe Amt", 1819. (Vorbasse sogn
havde på den tid fået Hejnsvig sogn som anneks i stedet for Grene sogn).
Sognenes beliggenhed finder han særdeles ubehagelig. Der er langt til byerne; der er strækninger, som sjældent eller
aldrig betrædes af mennesker, og der er ikke mange afvekslinger i naturen til at fryde øjet. Men til gengæld er
"himmelegnen" sund. "Sognene ligger høit, og giennemstryges idelig af rensende Vinde. I Nærheden af Byerne er
ingen Moradser, Moser eller stillestaaende Vande. En sund Luft indaandes. Vel klages der, som sædvanligt paa
flere Steder, over at Kulden nu er større end i ældre Tider. Men paa Helheden spores deraf ingen skadelige Følger.
Smitsomme Sygdomme iblandt de Voxne have ikke hersket her i Mands Minde. De fleste opnaae en høi Alder".
Egn og Slægt
- 40 -
Der er mange harer, agerhøns og urhøns på hederne. Ræve er sjældne, og ulve findes slet ikke. Brokfuglen findes
i stor overflødighed. Gåseørnen er en frygtelig fjende for gæs, ja endog for små lam, som den pludselig styrter ned
på og øjeblikkelig dræber.
Frost har lagt mærke til, hvordan bønderne i sognene dyrkede deres jorder og passede dyrene. Han mener nok, de
kunne dyrke jorden noget bedre, og det har han en del forslag til. Dyrene har det godt. Det skyldes blandt andet,
at man ikke tærsker kornet helt fri for kærner. Egnen ville være god til kartoffelavl. "Men saalænge intet mechanisk
Snille endnu har kunnet opfinde et passende Instrument til at extirpere Kartofler af Jorden, saalænge vil det ikke
kunne lønne Umagen for Bonden, der ikke holder flere Folk end høist fornødent er, dermed at besaae en heel
Indtægt".
Den udparcellering, som var moderne på Frosts tid, finder han uheldig. De jordlodder, som parcellisterne tilkøber
sig, er almindeligvis for små og dårlige. De har ikke råd til at holde heste og må altså leje sig frem, og det er dyrt.
Ellers har de fleste bønder det godt. Hovedparten er selvejere, og de er sat lavt i hartkornsskat.
Til daglig lever de beskedent, men når der er fest, er det almindeligt med 6-8 retter mad, "ligesom ogsaa Brændeviin
da maa haves i Overflødighed". Den skænkes i sølvbægre; der er almindeligvis eet på hver gård. Selv om der
skænkes rigeligt, så plejer der at herske god orden. En beruset ville pådrage sig alle gæsternes foragt.
"Efter Maaltidet bliver ved Bryllupper, undertiden ogsaa ved Barsler, dandset. Og de dandse her temmelig godt.
Ynglingen svinger Ungmøen med en Raskhed, en Lethed og en Tactfasthed, endog i vanskelige Toure, som ofte
har vakt min Beundring. Den fæle stormende Vals er ogsaa trængt i disse Boliger; og dandse de Unge den gjerne
og med Færdighed".
Efter Frosts mening klæder mændene sig med mere smag end kvinderne. Snittet på mændenes klæder følger
almindeligvis moderne i købstæderne. Eet eller to ure med sølvkæder anser tjenestekarlene for en nødvendig
prydelse. Det er sjældent, at kvinderne går i damask eller silke, men de velhavende koner har alle cheniller. De
ældre bærer på hovedet fløjlskyser, de yngre piger en slags hatte, der kaldes Feldthatte (fra Christiansfeldt) af sort
taft.
Der er mange unge der på egnen, der tager tjeneste i Slesvig (som man kalder Holsten). Det har tvunget lønningerne
meget op, især under de sidste år af Napoleonskrigen. Og så kommer de unge også ud for dårlig påvirkning, når de
kommer hjemmefra.
Religiøst giver Frost sine sognebørn en meget høj karakter. For det første har der ikke her været besvær med at få
indført den evangelisk-kristelige salmebog (oplysningstidens mindre dogmebundne forsøg). Den blev eenstemmigt
vedtaget allerede i hans tjenestes første år. (Mærkeligt at tænke på, at på samme tid var der i Hjarup sogn en indædt
modstand imod samme moderne salmebog under anførsel af degnen Oluf Hansen Lind, der vist ikke er af vor
familie). For det andet påhører de prædikener med stor opmærksomhed og husker skriftordene, der er blevet brugt.
Og så er de endelig meget flinke over for præsten med ydelser, som de egentlig ikke har pligt til.
På det punkt havde en af hans forgængere haft en helt anden opfattelse. En af de præster, som Jes Hansen og Anne
Christensdatter (16-17) har oplevet, er Ferdinand Ulrik Frederik Carlsen Treu, der var præst i Vorbasse sogn 17841789. Han var rystende dårlig til at føre kirkebog, og han har ladet den præge af sine egne økonomiske bekymringer.
Måske er det også i virkeligheden derfor, at han hyppigt anfører, at der ved begravelse er blevet holdt ligprædiken,
hvilket jo burde indbringe en lille ekstraindkomst. Men det gjorde det ikke altid. Efter at have indført en begravelse
fra hedekolonierne i kirkebogen tilføjede han: "NB: Fra kolonien slet ingen tiende, mådeligt offer, og på borg alle
ligtaler - og forresten ej en snus at æde. Mich. 7,16". Dette skriftsted har næppe været prædiketekst; det begynder
nemlig således, "Lad folkene se det og blues ved al deres vælde ..". Han har nok syntes, at disse kolonisters
påholdenhed burde udråbes for alverden. (Om begravelserne i Vorbasse sogn har jeg skrevet lidt i artiklen "Begravede i Vorbasse fra 1755 til 1813", Fra Ribe Amt 1988). Denne pastor Treu blev senere forflyttet til Hodde sogn,
og herfra er der et sagn om, at han var specielt god til at mane. Han havde en Cyprianus (lærebog i trolddom). En
dag, da han stod oppe i Hodde kirke og prædikede, havde stuepigen fået fat i bogen og læste i den, så stuen blev
fuld af krager. Præsten mærkede det, skyndte sig hjem, rev bogen fra pigen og læste så kragerne væk. (Poul Bjerge:
Jydske bønder). Pastor Treu var iøvrigt noget af en rimsmed, ser man i Almindelig Dansk Præstehistorie. Og i en
af amtets brevbøger (12/2-1789) ser man, at han havde forfattet "et smukt og velpassende gravskrift" over en af
sognets mest respekterede kolonister, Frands Schwartz, hvis enke blev gift med Jes Hansens fader Hans Andersen
- 41 -
Egn og Slægt
(32).
Iøvrigt er Vorbasse sogn et af de heldige, der er blevet beskrevet af den fremragende lokalhistoriker Valdemar
Andersen. Hans bog "Vorbasse - et hedesogns historie" skal ikke skuffe den, der gerne vil vide mere om sognet.
Den vil i det følgende være omtalt som Vorbassebogen.
Men vi må lidt længere tilbage i tiden. Hvor længe vore forfædre har boet i Vorbasse sogn, ved vi ikke. Det er
begrænset, hvor langt kilderne tillader os at spore dem tilbage. Sognets ældste kirkebog begynder ikke før 1755.
Selvfølgelig er der blevet ført kirkebøger der før den tid, men i det år brændte præstegården og dermed vor vigtigste
kilde til slægtens historie bagud. Når vi skal længere tilbage, må vi gå til andre kilder, der imidlertid oftest er blevet
til i regnskabsmæssige sammenhænge og derfor ikke har nogen primær interesse for det rent familiemæssige.
Sognet har nok aldrig haft nogen større interesse for datidens godsejere. Landgilden, som gårdene kunne kaste af
sig, var ikke for stor, og beliggenheden var sådan, at ingen herregård effektivt ville kunne udnytte det hoveri, som
man ellers kunne kræve af fæstebønder (hvilket disse jo næppe har begrædt). Ordet "strøgods" er karakteristisk for
sognet. Strøgods er bondejord, der ikke er samlet under en enkelt ejer. Sådan var det i begyndelsen af 1700-tallet
i Vorbasse sogn. Hovedparten af gårdene var ejet af kronen, et par stykker af Kolding hospital, nogle få af
stiftsfysicus i Ribe og atter andre af privatfolk, der bestemt ikke kunne kaldes godsejere i vor betydning af ordet,
men som måske blot ejede en eller to gårde foruden deres egen. - I 1721 solgte kronen sin part af gårdene til den
lille herregård Estrup, som ligger i Malt sogn. Og Estrup solgte dem igen i 1770'erne, hvorefter de fleste af sognets
bønder blev selvejere.
Ifølge nogle indberetninger i 1600-tallet skal der på Vorbasse kirkegård i det sydvestlige hjørne have været en
helligkilde, hvor syge søgte helbredelse. Dette skal være baggrunden for, at der opstod et marked i Vorbasse.
Selv om Slavs herred, som Vorbasse sogn tilhører, lå langt væk fra alting, slap det dog ikke uskadt gennem 1600årenes krige. Her huserede Wallensteins tropper ved indfaldet i Jylland 1627. Siden blev sognene hærget af
svenskerne i Torstensonkrigen 1643-45. Men værst gik det til i Svenskekrigen 1657-60. Hvad enten landet var besat
af fjender eller af allierede, så gik det hårdt ud over bønderne. Selv da kongens egen hær kom til, kostede det dem
dyrt. Og på grund af de hårde skatter, som fulgte efter krigsårene, blev en hel del gårde tildømt kronen for
skatterestancer (Oluf Nielsen: Slavs Herred. 1868).
Det er ikke meget, vi ved om vor familie her i 1600-tallet. Der var Christen Jensen (134) ude på gården Høllund
eller Høllet. Ham regner vi, foreløbig på et ret løst grundlag, for far til Mette Christensdatter (67). Vorbassebogen
fortæller på side 132f., at hans gård blev ramt af lynbrand i 1696. Den tids sognefoged Jes Thomsen af Vorbasse
har med to mænd været ude at syne skaden og aflægger derefter vidnesbyrd om det i retten. Laden og et hus mere
var "alt opbrændt, foruden den fattige mand Christen Jensens hænder, idet han om muligt ville redde noget af
midlerne, ganske ilde forbrændt og fordærvet".
Dette var før brandforsikringernes tid, og det var almindeligt, at sådan ildsvåde blev tinglyst i retten. Gårdens ejer
ville normalt hjælpe sin fæster med nogle materialer til gårdens genopbygning. Især træ var en mangelvare her ude
på heden. Man slap vel også en tid for skatter, når gårdens ødelæggelse på den måde var bevidnet i retten. Desuden
fik den skadelidte ret til med sit tingsvidne i hånden som almissebrev at gå rundt og bede andre "medlidende
kristne" om hjælp. Det var en ordning, man fandt det nødvendigt at stramme lidt op henimod midten af 1700-tallet.
For der var for mange, der i den grad vænnede sig til at vandre rundt i hele landet og leve på almisser, at de aldrig
kom i arbejde igen. Der var også dem, der solgte deres tingsvidne, når de ikke længere havde brug for det; og så
var der altså en anden, der kunne drage ud i verden på betleri. Altså indførte man den begrænsning, at den
skadelidte kun måtte søge om almisse i sit eget amt og kun i en nærmere angivet periode.
Christen Jensen har nu nok ikke hørt til dem, det var nødvendigt at genne tilbage til arbejdet. Hvis ellers
familieskabet er rigtigt forstået, så kunne han siden overlade gården til sønnen Christen Christensen (Christen
Høllund), der blev en bemærkelsesværdig finansmand på egnen.
Det var ham, der ved auktionen over Estrups bøndergods i 1771 købte 18 gårde og huse i Vorbasse sogn. Dem
afhændede han efterhånden til beboerne.
Da Christen Høllund blev gammel, flyttede han (vistnok i 1789) til Klelund, hvor han havde en brodersøn. Det viste
Egn og Slægt
- 42 -
sig, at han havde efterladt en gammel kvinde, som han ellers havde pligt til at forsørge i hendes alderdom, da hun
havde tjent på gården uden løn, mens hun endnu kunne det. Hun kom til at gå for lud og koldt vand, indtil nogle
kolonister forbarmede sig over hende midlertidigt. Amtmanden måtte beordre sognet til at tage sig af hendes
underhold, da hun havde boet der længe nok til det. Det skulle sognet gøre, indtil der var bevis for, at forpligtelsen
påhvilede Christen Høllund. Det kom til et møde i amthuset, hvor Christen Høllund var repræsenteret ved sin
brodersøn, og tilsyneladende blev man enige om en ordning. Men alligevel finder man et brev (11/6-1790) fra
amtmanden til Kolding til stiftamtmanden i Ribe (som Klelund henhører under), og her forudser amtmanden både
retsforfølgelse og inddrivelse ved eksekution (svarende til en fogedforretning idag). - Ganske vist er Christen
Høllund blevet kaldt en gammel gnier (Vorbassebogen s. 145); men han var trods alt meget gammel, da dette
intermezzo fandt sted, så måske må han have lov til at dele ansvaret med sin brodersøn.
Fattigforsorgen kom sikkert ikke til at fungere tilfredsstillende i 1700-tallet, skønt man nogle gange forsøgte at
reparere på den. Et gennemgående træk var, at forsørgelsespligten påhvilede det sogn, hvor den fattige havde boet
en vis tid. Det er nok det, der er baggrunden for den skrøne, der er opstået om, at det eneste, man dengang gjorde
for de fattige, var at transportere dem væk, så langt væk som muligt. Jo, man transporterede dem hjemad, så at de
kunne komme derhen, hvor de havde deres rettigheder (eller rettere: hvor andre mennesker havde forpligtelser over
for dem). Men forsørgelse kom rigtignok kun på tale, hvis de var uarbejdsdygtige. Så kunne de få lov til at gå
omkring og tigge i deres eget sogn og måske i nabosognet, men så heller ikke længere. Sognets beboere kunne også
på skift have dem på kost. Og der skulle gerne være en fattigkasse, hvor man lokalt aftalte, hvor meget enhver skulle
betale. Men der kom sjældent for mange penge i den kasse. Man kunne forsøge at forøge beløbet ved at lade kassen
tilgå bøder, som blev idømt enten på grandestævnerne eller i retten. Og det blev også almindeligt at afstå et par
skillinger til de fattige, når man gjorde en handel. Det blev på et vist tidspunkt sat i system, så at vi nu kan se, at
der af præsten er påført skøder en bemærkning om, at så og så meget er blevet betalt til fattigkassen. Fattigforsorgen
hørte dengang til kirkens regi. Den var kristenpligt. Og staten, der jo i enevældens tid opfattede sig selv som en
kristen stat, gjorde sit til at fastholde undersåtterne på denne pligt. Men een ting ville den ikke acceptere, og det
var, at tiggeriet blev brugt som et middel til at undgå arbejde. Der var arbejde nok, der skulle gøres, og bag
tiggeriets forklædning kunne skjules en hel del lovløshed. Løsgængerne, de uautoriserede tiggere, der flakkede
landet rundt, kunne udgøre en reel trussel, især i øde egne som de midtjyske.
Christen Høllunds søster Mette blev gift med Jakob Jørgensen (66), hvis pas vi tilfældigvis har fundet i amtmandens
brevbøger med anmodning til pastor Albert Thura i Lejrskov-Jordrup pastorat om at meddele, "hvad skudsmål han
for sin saligheds sag kan have fortjent". Heraf ved vi, at Jakob Jørgensen er barnefødt et eller andet sted på Refstrup
gods (hovedgården ligger i Gadbjerg sogn vest for Jelling). Han havde tjent i Lejrskov og havde nu (året er 1735)
i Nebel fæstet en gård, som tilhørte Niels Jørgensen i Gilbjerg. Denne havde vistnok familie på Risbølgård, der
tidligt kom i selveje, og den Jørgen Nielsen, der ejede gården i Nebel på den tid, da Hans Andersen (32) købte den,
har vel været en søn. Men vi ved ikke af, at vor Jakob Jørgensen selv var af samme familie.
Jakob Jørgensen havde - eller kom til - penge i al beskedenhed. Måske var de bragt med ind i ægteskabet af Mette,
datteren af Høllundgård. Hendes bror var jo den efterhånden velhavende Christen Høllund, og muligvis har de
begge fået noget med hjemmefra. 250 rdl. kom en tid til at stå på rente hos skoleholderen i Randbøl, der muligvis
selv drev lidt udlånsforretning. Det beløb blev senere foræret til børnebørnene. Forinden havde Jakob fået ny
husbond, nemlig sin egen svigersøn, Hans Andersen, der købte gården i 1768, og samtidig var han i stand til at yde
sin hidtidige husbond et lån med pant i ødegården Lundgård.
I sit gavebrev til børnebørnene kalder Jakob Jørgensen sig for selvejer. Vi ved ikke, hvilken gård han i givet fald
skulle have ejet. Men i social henseende har det sikkert ikke gjort den store forskel der på egnen, om man var fæster
eller selvejer. Man kunne sagtens være begge dele på een gang, som også hans svigersøn blev det.
Inde i Vorbasse boede Hans Andersens far Anders Pedersen (64). Han var fæstebonde, først under kronen og siden
under Estrup. Han var også sognefoged, og det ville derfor være fristende at regne ham for søn af den tidligere
sognefoged Peder Andersen af Fitting. Men det går nok ikke, for der er i Ribe bispearkiv nogle papirer fra 1744,
hvor han kaldes Anders Pedersen Fynbo, og det kunne jo tyde på, at han var indvandret fra Fyn.
Disse papirer vedrører en kirkelig sag mod Jens Jensen Smed og hans kone. Bymændene i Vorbasse har villet bakke
dem op med en skriftlig erklæring, og den skrev Anders Pedersen; men siden fik den en tilføjelse, vistnok en
edsaflæggelse, som vakte røre hos de kirkelige myndigheder. Mistanken blev først kastet på Anders Pedersen, men
blev siden rettet mod mølleren Niels Hjortlund på Løvlund mølle. Han lod sig ofte benytte som vinkelskriver og
- 43 -
Egn og Slægt
kom undertiden ud i noget, som vi idag ville kalde dokumentfalsk, men som man nok så noget anderledes på i en
tid, hvor det var så almindeligt, at den ene måtte skrive under for den anden. Sagen nåede iøvrigt også frem til birketinget (26/1 1745), hvor Niels Hjortlund skulle aflægge forklaring, hvilket han tildels undgik ved simpelthen at
forlade retten med den begrundelse, at hans helbred ikke tillod ham at blive længere! - Sagen havde iøvrigt drejet
sig om smedekonens drikfældighed. Hendes mand havde forsvaret hende med, at hun ofte havde "opstødelse" af
sin moder og derfor var nødt til at tage sig en tår brændevin.
Samme Jens Smed måtte snart efter møde i retten igen (23/3) for at anmelde ildsvåde. Her var Anders Pedersen et
af vidnerne, som bekræftede skadens omfang og dertil kunne fortælle, at Jens Smed havde mistet sin 13-årige søn
i branden. De tililende havde ikke kunnet redde drengen, der skrålede og skreg i den stærke hede. Han bjergede sig
tilsidst så vidt, at han kom hen til et vindue, hvor de tog ham ud; men han var så forbrændt, at han ikke kunne leve
og døde dagen efter.
Stillingen som sognefoged har åbenbart her på stedet omfattet nogle opgaver som præstemedhjælper. Det får vi
indtryk af i en sognebåndsløsningssag, der udviklede sig i 1765, længe inden sognebåndsløsning blev en lovsikret
ret. Sagen er beskrevet i Vorbassebogen s. 265f. og drejer sig i korthed om, at koloniforvalter Johan From tirsdag
den 5/2 ankom med dåbsfølge til Vorbasse kirke for at få fremstillet en datter efter hjemmedåb. Her måtte de først
i det kolde våbenhus vente længe på præsten og dernæst inde i kirken lige så længe på degnen. I den klagesag, der
fulgte, støttede Anders Pedersen sin sognepræst det bedste, han kunne. Han har underskrevet et par erklæringer;
en om at han straks, da dåbsfølget kom, hentede kirkenøglen i præstegården, hvor præsten allerede var påklædt og
straks fulgte med ham; og en anden om, at han dernæst på præstens begæring havde hentet degnen, der da sad i sin
kontorkjortel og underviste børnene, men så iførte sig sine sorte klæder og begav sig til kirken. Desuden har Anders
Pedersen været med til at skrive under på, at Knurborg, hvor inspektør From boede, ikke havde længere til Vorbasse
kirke end til nogen anden.
Anders Pedersens hverv som sognefoged bevirker, at vi kan finde hans navn og endda hans håndskrift lidt
hyppigere, end når det gælder de øvrige aner. Idag vil vi ikke finde hans skrivefærdighed imponerende; men skrive
kunne han dog, og det var det ikke alle sognefogeder der kunne.
På hans tid var det, at de tyske kolonister blev hentet til Danmark for at opdyrke bl.a. Randbøl hede. Den ovenfor
nævnte koloniforvalter var netop deres daglige foresatte. Dette spændende afsnit af sognets historie vil vi forbigå
her. Koloniseringen blev både fiasko og succes. Fiasko for så vidt som de fleste indkaldte kolonister gav op og
rejste igen (nogle af dem måske til Rusland, hvor kejserinde Katharina II på samme tid indledte en kolonisering ved
Volgafloden). Men opdyrkningen af heden var dog blevet sat i gang, og den blev fastholdt. Ganske få af de tyske
kolonister holdt ud og blev ret estimerede. En af dem var Frands Schwartz, hvis enke Hans Andersen (32) ægtede
på sine gamle dage.
En af de mere politimæssige opgaver, som kunne påhvile en sognefoged, kom vor forfader ud for i 1773 ved
Vorbasse marked. Her havde man pågrebet en mor og hendes tre børn, mistænkt for lommetyveri. Anders Pedersen
var med til forhørene, både i Vorbasse og siden i Kolding. Det lykkedes nu ikke at bevise lommetyverierne, men
man fandt under afhøringerne noget andet, de kunne straffes for. Og i alt fald var de løsgængere, "sådanne
omløbere, som landet nu i almindelighed og Koldinghus amt i særdeleshed er opfyldt af". (Tingbogsekstrakt
1773/310b).
Anders Pedersen blev også engageret i ordenshåndhævelsen efter en grotesk episode i Grindsted Dal. Her dukkede
nogle toldbetjente op en dag i 1782 og krævede en ransagning hos husmanden Niels Hansen Dahl, som de havde
mistænkt for landprang. Og de fandt da også noget, der lignede en hel lille købmandsbod med mange dejlige varer,
the, tråd, knapper og lækre krydderier som kanel, muskat, muskatblomme, nelliker, safran, peber, ingefær,
allehånde, laurbær og små pommerantser foruden meget andet. Byens sognefoged havde vist sig meget uvillig til
at bistå embedsmændene, og det var efter disses mening hans kone, der havde samlet de lokale folk, givet dem
brændevin og opfordret dem til at sætte en stopper for inkvisitionen. På et tidspunkt forsvandt sognefogeden
sporløst, og embedsmændene kom nu i de lokales vold og blev trukket ud af huset; en blev smidt om på jorden og
pryglet, en anden fik også knubs; men det lykkedes dem tilsidst at søge tilflugt i sognefogedgården, hvor de måtte
blive, indtil præsten fra Grindsted kom og fandt udvej for, at de kunne rejse væk, men uden de varer, som de havde
konfiskeret. Under en meget langtrukken retssag, der oser af hukommelsessvigt og fortielse, lykkedes det
efterhånden at få skylden placeret hos to unge karle, der ikke var fra den by. Amtmanden, der var ansvarlig for
ordenens håndhævelse, måtte nu se af få dem arresteret. Og han var klar over, at hvis der kom mindste nys ud om
Egn og Slægt
- 44 -
dette forehavende, skulle de to karle snart få besked, så de kunne flygte. Derfor gjorde han det snedige, at han lod
en sergeant drage til Grindsted med een åben ordre og een forseglet. Den åbne ordre gik ud på at give alle
sognefogeder mellem Kolding og Grindsted besked om at holde sig klar med folk, så de kunne rykke ud
øjeblikkeligt, hvis der blev sendt bud. Den forseglede ordre skulle sergeanten aflevere til Grindsted-præsten, som
så skulle underrette ham om indholdet. Men alligevel var karlene forsvundet, inden sergeanten med følge nåede
frem til deres opholdssted. Vor Anders Pedersen har været med til at eftersøge dem, men uden resultat. De meldte
sig iøvrigt senere selv. (Om disse begivenheder har jeg skrevet i årbogen Fra Ribe Amt 1989).
På deres gamle dage drev Anders Pedersen og hans kone smugkro. Et så grimt ord ville hverken de selv eller deres
kunder have brugt, for bondebefolkningen har nok aldrig kunnet forstå, hvorfor staten skulle kriminalisere sådan
en virksomhed. Hvem der har angivet dem, ved vi ikke; men anklageren var en grænsekontrollør Hvid. Han havde
svært ved at få de lokale vidner til at bekræfte påstanden om ulovligt krohold. Mange kunne jo nok erkende, at de
gamle folk havde udskænket brændevin, men de vidste ikke af, at de skulle have taget penge for det. Det var vist
først, efter at skoleholder Peder Bredenberg havde vidnet, at han havde set dem både udskænke brændevin og modtage penge for det, at munden rigtig kom på gled hos de øvrige vidner. Anders Pedersen blev idømt en bøde på 20
rdl. til grænsekontrolløren samt 10 rdl. i sagsomkostninger. Samme dag blev en af byens andre bønder dømt i en
lignende sag. Det var i 1787. Året efter døde han i en alder af 80 år.
Præsten prædikede ved begravelsen over skriftstedet Rm. 16,23: "Hilsen fra Gajus, min og hele menighedens vært.
Hilsen fra Erastus, byens regnskabsfører, og fra vor broder Kvartus". - Det er vel ordet "regnskabsfører" (eller hvad
det græske ord nu blev oversat til dengang), der har fanget præstens opmærksomhed som det, der kom nærmest en
bibelsk omtale af sognefogeder!
Inden vi forlader Anders Pedersen, bør det noteres, at han i 1770 var med til at bevidne i retten, at en Christen
Andersen, som var død i hollandsk tjeneste, var søn af Anders Christensen på Donslund. Birkets tingbog har i
grunden ret mange tingsvidner om unge mænd, der sådan er døde i hollandsk tjeneste, og det vil hyppigst sige på
langfart til Østindien. Det har altså været en af de erhvervsmuligheder, der var inden for horisonten for en bondesøn
selv helt inde i det inderste Jylland. De har kunnet se ud over sognegrænserne også dengang. - Det tingsvidne, man
skaffede sig ved en sådan lejlighed, skulle iøvrigt bruges som bevis, når man skulle have en fuldmægtig i Amsterdam (eller hvor det nu var) til at indkassere eventuel arv.
Sønnen Hans Andersen (32) overtog på et tidspunkt fæstet efter sine forældre, der blev på gården på aftægt. Det
var en af de største gårde i byen, og desuden betød ægteskabet med Karen Jakobsdatter (33) også et tilskud af
kapital. Han synes at have været en af de fremmeste bønder i sognet. Mange var de, der skulle have ham eller hans
kone med som faddere til barnedåb. Han købte sin svigerfars fæstegård i Nebel i 1773 og siden sin egen i Vorbasse.
Og det må også have været ham, der stod bag, da hans søn Jes (16) i en alder af 19 år i 1787 købte gård i Nebel.
Gården i Vorbasse solgte han, og han flyttede så med kone og børn til Nebel, måske som fæster under sin egen søn.
Så var der penge til ny handel. Året efter købte han Hejnsvig kirke, som han igen solgte til sognets bønder i parter,
der svarede til deres tiende. Om det blev nogen god forretning, får stå hen.
Det var ikke altid, at hans virketrang lod sig holde inden for de rammer, loven foreskrev. F.eks. måtte han og en
af de andre bønder i byen ikke have købt kreaturer fra kolonisten Hans Schukraft, da denne var i færd med at
rømme. Det var der forbud imod, og det havde endda været bekendtgjort ved kirkestævne i Vorbasse. Kolonisterne
havde jo fået tilskud til indkøb af deres kvæg, så det måtte hjemfalde til staten ved rømning. Men Hans Andersen
og den anden bonde havde gjort det alligevel for at få noget tilbage af et lån, de havde ydet manden. De blev dømt
til at betale koloniforvalteren dyrenes værdi og desuden sidde på vand og brød i Kolding i otte dage. Det var en af
de meget få gange i birketingets historie, at nogen blev dømt til vand og brød. Denne straf har måske mere været
henregnet til de disciplinære foranstaltninger i lighed med træhest og spansk kappe (to straffe, som ingen blev idømt
ved retten). Men selv om dommen ikke var vanærende, så har de nok fundet den uretfærdig. For det var almindeligt
kendt, at andre havde gjort lignende handeler, uden at det var blevet påtalt.
En anden gang (1779) har et par grænsekontrollører holdt ransagning hos Hans Andersen og konfiskeret nogle
huder, som de mente han gjorde landprang med. Det klagede han over til amtmanden, der i forvejen var irriteret
over disse emsige grænsekontrollører og iøvrigt plejede at støtte bønderne så langt som det lod sig gøre. På grundlag
af Hans Andersens brev skrev amtmanden til grænsekontrollørerne, at beslaglæggelsen nok var ulovlig, og at
huderne burde tilbageleveres. Men det standpunkt kunne han ikke fastholde, da grænsekontrollørerne dernæst
oplyste, at skindene tilhørte en mand ved navn Hans Pedersen i Bække. Så blev han nødt til at skrive til Hans
- 45 -
Egn og Slægt
Andersen, at han skulle skaffe sig tingsvidne på sin påstand om uskyld inden 4 uger; ellers ville grænsekontrollørerne få lov til at sælge huderne på auktion. Hans Andersen har tilsyneladende ikke formået at præstere
tingsvidnet!
Sognefoged blev Hans Andersen vist aldrig. Han har nok varetaget mange af sin faders forretninger, som
sognefogedsønner normalt gjorde; men der er ingen offentlige dokumenter, der bekræfter, at han selv har været
udnævnt til stillingen. Måske har det mest været af høflighed, at Jørgen Nissen af Fredericia i et sagsanlæg brugte
titulaturen om sit vigtigste vidne.
Blandt de mange dåb, som Hans Andersen eller hans kone var med til, må vi nævne dåben den 20. september 1778.
Barnet blev båret af Christen Høllunds kone, og Karen Jakobsdatter (33) var med som fadder. Udlagt barnefader
var den tids koloniforvalter, ovennævnte Johan Froms efterfølger. Moderen var en pige af Ribes borgerskab. Hun
havde været i huset hos koloniforvalteren, som havde lovet hende ægteskab. Det ved vi fra den retssag, hvor hun
sagsøgte ham for brudt ægteskabsløfte (Justitsprotokollen 1776-87, fol. 189). Da hun var blevet gravid, havde han
slet og ret jaget hende ud af sit hus. Først havde hun måttet søge ly hos nogle bønder i en af kolonierne på Randbøl
hede, og siden blev hun optaget i præstegården, hvor hun fødte sit barn.
Samme koloniforvalter er vel endnu engang blevet lidt hed om ørene, da der blev holdt rettergang, efter at der ved
en ransagning var blevet fundet brændevinsredskaber hos kolonisterne. Bønderne forsvarede sig med, at de havde
fået lov til at brænde brændevin. En havde forstået, at hun gerne måtte, hvis bare det skete om natten. Andre kunne
fortælle, at deres lokale sognefoged havde været rundt at sige til dem, at det var tilladt, hvis de betalte
koloniforvalteren et vist kvantum rug. (Se bl.a. justitskopibogen 1779-83, fol. 11).
Vore øvrige forfædre i Vorbasse sogn ved vi i grunden ikke meget om. De har vel levet et stille og roligt - men ikke
derfor stillestående og indholdsløst - liv. På gården i Nebel efterfulgte Jes Hansen (16) sin far, og siden overdrog
han den igen til sin søn Hans Jessen (8), dog først efter at han og hans brud havde været ude at tjene i Ganderup
og Hygum. Bruden var Cathrine Marie Christensdatter (9), der var kommet til sognet fra Dalby, men var født i
Hjarup sogn. Det var deres børn, der først blev kaldt Lind i kirkebogen. Generationerne før dem kan også have båret
navnet; men der er ingen vidnesbyrd om det.
Der var kommet andre nye mennesker til sognet, Niels Bennedsen (10) og hans kone Maren Sørensdatter. De ankom
fra Vejen 1826 og flyttede ind på Hvodamgård, som de havde købt. Siden blev Niels Bennedsen gårdejer og kroejer
i Vorbasse. Han blev også både sognefoged og kirkeværge. Og da det kommunale demokrati blev indført i 1841,
blev han medlem af sogneforstanderskabet, som han blev formand for i 1845.
Det synes at have været en begavet familie. Niels Bennedsens børn stod normalt forrest, når der blev holdt
konfirmation, og her var konfirmanderne opstillet efter de karakterer, de havde opnået.
Sådan var det ikke med Hans Jessens børn i Nebel (ane nr. 8). De stod som regel langt nede på kirkegulvet, og der
har nok været glæde i hjemmet, da sønnen Andreas i 1848 kom på førstepladsen.
Der er ingen tvivl om, at konfirmandopstillingen foregik efter karakterer. Nu kunne man forestille sig, at det var
nemmest for en sognefogeds børn at opnå fine karakterer, og det var det muligvis også. Men den sociale position
har i alt fald ikke været enerådende faktor. Det kan man se af konfirmationen i 1848, hvor en datter af et fattiglem
stod som nr. 3 af seks piger.
1848 var det år, da Treårskrigen brød ud. Blandt de indkaldte var Jacob Hansen Lind. Han blev såret ved Ejstrup
den 23. april 1849 under et mislykket dansk forsøg på at indtage Kolding og blev bragt til Bogense, hvor han døde
den 2. maj. Hans forældre lod opsætte en mindeplade for ham i kirken, hvilket vistnok er en sønderjysk skik. Hans
bataljon stod under general Ryes kommando, så muligvis har han været med i den berømte tilbagetrækning gennem
Jylland til Helgenæs.
Storebroderen Christen Hansen Lind (4) var ikke blevet indkaldt, for han havde overtaget gården den 22. marts
1848. Siden blev han gift med en af Niels Bennedsens døtre, Ane.
Hvad der bevægede dette ægtepar til i 1868 at udskifte slægtsgården i Nebel, Nebelgård, med gården i Lintrup ved
Holsted, ved vi ikke. (Men det er værd at mærke sig, at der er gammel familieforbindelse til Lintrup. Det ser vi i
Egn og Slægt
- 46 -
skiftet efter Christen Høllund). Men her fortsatte så deres liv. De fik efterhånden 10 børn og efterlod sig en stor
efterslægt på egnen. Gården blev overtaget af sønnen Hans, og det var måske ham, der gav den navnet Hansholm.
Forbindelsen med Vorbasse sogn blev genoptaget i næste generation, da Thomas Christensen Lind (2) på højden
af sin karriere købte Nørregård, som han drev frem især sammen med sønnen Carl (1), der på den tid var den
hjemmeværende søn i den rette alder. Han beholdt den dog ikke længe. Hans lyst til ejendomshandel var for stor,
og han var måske også bedre til at oparbejde forsømte gårde for så at sælge dem igen end til landmandens
regelmæssige virke år efter år.
Og hermed er vi nået tilbage til denne bogs udgangspunkt, probanden Carl August Lind. Da han blev klar over, at
han skulle være præst, måtte han forlade gården i Vorbasse for at rejse til Rønde, hvor han fandt sin brud og fik sin
studentereksamen, inden han blev kandidat i København. Sit liv har han selv beskrevet i de hæfter, der er i familiens
besiddelse.
Kilder:
Uddrag af matriklen 1688:
Nr.:
Ejerskab:
Bruger:
gl. htk.:
nyt htk.:
ryttergods
mag. Niels i Ribe
krongods
Nicolaus Raun
krongods
do.
(mølleeng)
Mads Pedersen
Jens Madsen
Laurs Hansen
Laurs Christensen
Christen Jensen
Peder Pedersen
de fornævnte
3-0-0-0
3-0-0-0
3-0-0-0
3-0-0-0
3-0-0-0
3-0-0-0
2-3-0-0
2-1-1-2
2-2-0-0
2-3-0-0
2-2-2-2
2-1-1-0
0-5-1-1
kronen
do.
organist Nic. Raun
Jørgen Scheel Due
Søren Sørensen, øde
Peder Jensen
Niels Jensen
Anders Olufsen
4-6-0-0
4-0-0-0
2-4-0-0
3-4-0-0
2-6-1-1
2-4-1-2
2-5-3-0
2-5-3-1
4-6-2-0
3-2-2-0
3-1-2-0
4-0-0-0
3-4-0-0
6-6-2-2
2-4-0-0
3-4-0-0
3-4-0-0
4-2-2-2
6-6-2-2
0-1-0-2
3-4-0-0
3-0-3-2
3-0-2-1
3-3-0-1
3-2-3-1
3-1-0-1
3-1-3-0
Nebel:
1
2
3
4
5
6
Fitting:
1
2
3
4
Vorbasse:
1
2
kronen, præstegård
ryttergods
Laurs Schienkel
3
4
5
6
7
8
9
ryttergods
Kolding hospital
ryttergods
do.
do.
Helvig Brockenhuus
krongods
gadehuse:
præstegård
Willum Jensen
samme mand har et stykke eng på Nebel mark
Thomas Jensen
Søren Pedersen, øde
Peder Tyskes enke
Jens Pedersen
Jørgen Jensen
Peder Bertelsen
Søren Nielsen
Steffen Thomsen
Søren Jensen
Sidsel Jensdatter og
Søren Jensen
0-0-0-2
0-0-3-1
ingen jord
Hølled:
krongods
Christen Jensen
3-2-2-2
- 47 -
2-3-3-1
Egn og Slægt
Uddrag af Interimsjordebog 1720, Vorbasse sogn:
Nr.:
Ejerskab:
Bruger:
Hartkorn:
Mads Pedersen
Jens Madsen
Laurs Hansen
Laurs Christensen
Christen Jensen
Peder Pedersen
Mølleengen
2-3-0-0
2-1-1-2
2-2-0-0
2-3-0-0
2-2-2-2
2-1-1-0
0-5-1-1
gl. ryttergods
do.
Kolding hospital
gl. ryttergods
do.
do.
beholdent gods
proprietærgods
gl. ryttergods
Willum Jensen
Thomas Jensen
Søren Pedersen
Peder Tyskes enke
Jens Pedersen
Jørgen Jensen
Mads Hansen
Peder Bertelsen
Søren Nielsen
3-2-2-2
3-4-0-0
3-0-3-2
3-0-2-1
3-3-0-1
3-2-3-1
1-4-2-½
3-1-0-1
3-1-3-0
gl. ryttergods
beholdent gods
do.
do.
Søren(?) Jensen
Peder Mogensen
Niels Pedersen
Steffen Thomsen
0-0-3-1
1
beholdent gods
2-6-1-1
2
3
4
gl. ryttergods
proprietærgods
do.
Christen Pedersen
og Jens Pedersen
Peder Jensen
Niels Jensen
Anders Olesen
Anmærkning:
Nebel by:
1
2
3
4
5
6
proprietærgods
mag. Seerup, Ribe
gl. ryttergods
do.
do.
do.
do.
Vorbasse by:
2
3
4
5
6
7
8
8
9
huse:
½ fæstegård
øde
øde
øde
Fitting:
herpå hviler konge- og
kirketiende, hver 16 tdr.
2-4-1-2
2-5-3-0
2-5-3-1
Estrups afskrivningsprotokol, 1733 og 1751-54:
Fæster 1733:
Hartkorn:
Fæster 1751-54:
3-3-0-1
1-6-0-0
1-5-1-2
1-4-2-½
1-5-1-1
samme
Peder Smed (htk. nu 1-6-2-1)
samme og Johan Petter
Mads Buch og Hans Madsen
samme
1-5-1-1
1-4-1-½
1-4-1-½
3-2-0-1
1-6-0-0
1-6-0-0
0-0-3-2
0-0-0-2
Hans Christoffersen
samme
Villum Christensen
Thomas Jensen
Peder Madsen
Peder Madsen
Johan Petter
samme
3-7-2-1½
1-3-0-2
samme
Peder Christensen
1-0-1-1½
1-0-1-1½
samme
Hans Hansen
Vorbasse:
Christen Christensen
Jens Smed
Gøde Christensen
Niels Madsen
Anders Pedersen
Niels Poulsen og
Hans Christoffersen
Villum Christensen
Søren Villumsen
Niels Jensen og Jes Villumsen
Jens Jørgensen
Mads Nielsen
Søren Hansen
Mads Buch
Fitting:
Christen Pedersen
Christen Jensen
Nebel:
Niels Madsen
Henrik Nielsen
Morten Hansen og søn
Egn og Slægt
- 48 -
Hans Mortensen
Christen Jensen
Søren Nielsen
Christen Andersen og
Jens Lassen
Jørgen Smed
Niels Pedersen
samtlige bymænd, mølleengen
1-6-0-1
1-1-1-2
1-1-0-0
Cornelius Lassen (nu: 1-1-1-2)
samme
Hans Mortensen og Hans Nielsen
1-1-0-0
1-1-2-0
0-4-3-0
0-5-1-2
Christen Andersen
samme
Hans Nielsen, senere H ans Mortensen
samme
C4,54 Ribe bispearkiv, Jerlev-Slavs herreder 1542-1778:
1744: Jens Smed og hustru af Vorbasse. Niels Hjortlunds forfalskede erklæring. Vorbasse bymænd vil ikke beskylde Jens Smeds kone for
nogen uskikkelighed. Hun lever skikkeligt med sine naboer. Hun tager sig en tår brændevin nu og da, men Jens Smed anfører til hendes
undskyldning, at hun tit har opstødelse af moderen og derfor er nødt til at tage en tår brændevin ... forbyde at sælge brændevin til hans kone
... Werlin har haft årsag til at gøre, hvad han gjorde ... forslag: at Jens Smeds kone ved åbenbart skriftemål skal deprecere sin forargelse, og
Niels Hjortlund skal sættes i kirketugt. - 1745: om Jens Jensen Smed og hustru - det forfalskede dokument. Hans Steffensen Munk har hørt
af Jens Smed, at han havde sin søn Peder Jensen eller Anders Pedersen Fynbo mistænkt derfor. - Smedens søn Peder Jensen sagde, at Anders
Pedersen Fynbo havde skrevet derunder. - En attest af alle bymænd er på begæring af Jens Smed underskrevet af: Jens Madsen, Mads MHS
Hansen, A. Pedersen, Niels NJS Jensen, Christen Christensen, Jens Jensen, Willum Christensen, Hans Madsen, Niels Madsen, Peder Madsen,
Hans Christoffer Hansen Chof, Jørgen JCS Christensen, Jens Jørgensen, Johan Peter Schiørling, Thomas Jensen og P. Jensen. - Doktoren
i Ribe er Jens Smeds husbond.
Amtmandens kopibog om Christen Høllund:
22/9-89: Vorbasse mænd tilstår, at Anne Stefans har opholdt sig i Vorbasse sogn de sidste 12-13 år ... Så befales de at modtage og underholde
hende, til hvilken ende inspektør Lindenhan lader hende henføre til sognefogeden i Vorbasse tillige med hendes tøj, da sognefogeden så indbringer hende til underholdning på sognets bekostning, indtil det lovligt bevises, at Christen Høllund har lovet og forpligtet sig til at
underholde hende på hendes alderdom.
14/1-1790: til sognepræst Mohr i Vorbasse. Vedr. ansættelse af Christen Høllund. Der har ikke været nogen til stede på hans vegne, ejheller
ses det, at der er attest fra de mænd, der skulle have forkyndt ham mødet, eller hvad han har svaret derpå. Amtmanden udbeder sig en berigtigelse heraf samt Christen Høllunds og hans brodersøns skriftlige forpligt, så at sagen han forelægges amtmanden for det amt, hvor Christen
Høllund nu bor.
23/2-90 til Mohr. Ang. Christen Høllunds forpligtelse over for Anne Steffens.
11/6-90: til stiftamtmanden. Christen Christensen Høllund, som forhen har boet i Høllund, Vorbasse sogn, men nu opholder sig i Klelund,
Riberhus amt, havde taget en fattig kvinde til sig, mens han boede i Høllund, hvilken han forlod, da han flyttede til Klelund. Denne fattige
kvinde kunne nu ikke leve uden almisse, og da Vorbasse sogn, hvorunder Høllund hører, blev pålagt at give hende samme, påstod beboerne,
at Christen Høllund skulle tage del i samme, især da hun havde tjent ham i de yngre år og ingen løn erholdt. Parterne blev derom indkaldt
her til amthuset, hvor Christen lod sin brodersøn Hans Lassen møde med fuldmagt til at afgøre sagen for Christen Høllund. Hans Lassen
indvilgede i at betale kvinden hendes løn efter nærmere afregning samt til hender underhold det, præsten og hans medhjælpere måtte ansætte
Christen Høllund for. Derefter er Christen Høllund ansat for 4 skp. rug årligt til hendes underhold, men han nægter at betale såvel dette som
hendes løn, 54 rdl. Hvad nu lønnen angår, da henhører sammes inddrivelse under lands lov og ret, men derimod hvad almissen angår, da bør
samme ved exekution inddrives, på det den fattige kvinde ej længere skulle lide nød.
Litteratur:
Peter Nocolai Frost: Statistisk - Oeconomisk Beskrivelse over Vaarbasse og Heinsvig Sogne i Slaugs Herred, Ribe Amt. Borris ved
Ringkjøbing 1819. Nyt optryk ved Grindsted bibliotek 1983.
Oluf Nielsen: Slavs herred. København 1868.
Vald. Andersen: Vorbasse - et hedesogns historie. Kolding 1963.
Aksel Liljefalk: Kampen om Kolding By den 23. April 1849. Vejle Amts Årbog 1909.
K. Høgsbro Østergaard: Vore faldne og døde i krigen 1848-49-50 fra Ribe Amt. Årbogen Fra Ribe Amt 1949.
- 49 -
Egn og Slægt
Forældre
2: Thomas Christensen Lind
Født:
Død:
14. oktober 1871 i Holsted sogn. Døbt 3. december 1871 i Holsted kirke.
Påskemorgen 1954.
Thomas var lige som sine søskende blevet døbt med patronymet Christensen. Navnet Lind er blevet tilføjet ved kgl.
bevilling af 15/11 1905.
3: Caroline Augusta Høher
Født:
Død:
14. januar 1873 i Malt sogn.
28. november 1945 på Grindsted sygehus.
Parret blev viet i Føvling kirke den 17. november 1894. Kirkebogen siger, at de begge var fra Stenderup. Forloverne
er Haue H. Lauesen og August Høher.
Thomas Lind skulle have været møller og stod i lære i Hovborg vandmølle. Engang, da mølleren var syg, kom en
af de større gårdejere for at bestille fint mel til et bryllup. Thomas ville nok lave melet, men gårdmanden afslog,
idet han sagde, at hvis det endda bare skulle være til daglig brug, så gik det an, men ikke til et bryllup. Thomas fik
nu lov alligevel, og han gjorde arbejdet så fint, at han blev budt med til brylluppet. Når han gik tilbage til landbruget
igen, skyldtes det, at han ikke kunne tåle melstøvet i sine øjne.
Thomas og Caroline mødte hinanden, da de begge var i tjeneste på Dalbygård i Dalby sogn, hun som stuepige og
han som staldkarl, berider og kusk. Thomas skulle passe arbejdshestene, men ikke gårdejerens ridehest. Det kom
han til alligevel, da gårdejeren blev syg. Og han fik endda efterhånden lov til at ride den. Det var Thomas, der skulle
afrette de unge plage; og det kunne tage det meste af en dag blot at få saddel på en sådan plag. Så lod han nogen
åbne gårdporten, red ud og kom tilbage med en tilredet hest.
Gårdejeren var en troende kristen, der holdt andagt for sine folk. Thomas og Caroline oplevede vist deres vækkelse
her. Visse sønderjydske talemåder og skikke i familien ( der er nævnt ordene 'glandt' for hyggelig og 'vante' for
mangle samt brødboller i suppe) formodes at stamme fra Dalbytjenesten).
Det er ikke sikkert, at de selv har vidst det, og det har ikke været kendt i familien sidenhen; men Thomas og ejeren
af Dalbygård må have været i familie med hinanden. I Traps Danmark (bind 21, Vejle amt, s. 1239) finder man
følgende oplysning om Dalbygård: Dalbygård afstod Jens Christoffersen 1790 til sin svigersøn Jørgen Clausen
Petersen, der øgede tilliggendet til ca. 70 tdr. hartk. Gården overtoges 1821 af sønnen Andreas Petersen, der delte
den ml. sine 3 sønner. Dalbygård kom 1856 til H. H. Petersen, hvis enke 1894 solgte den til E. Juhl. - Ovennævnte
Jørgen Clausen Petersen er søn af broksnideren Andreas Petersen (ane nr. 38) og altså broder til Dorthe
Andreasdatter Geltzer (nr. 19).
Thomas blev meget dygtig til at have med heste at gøre, også til at vurdere dem, hvilket kom ham til gode i den
omfattende hestehandel, som han sidenhen drev. - Han har også holdt af at handle ejendomme, og det førte til, at
han og familien kom til at bo mange forskellige steder. Her er forsøgt en opregning af de steder, hvor Thomas Lind
har boet som voksen:
En gård i Stenderup pr. Føvling, kun kort tid. Her fødtes Christian.
Degneboligen i Glejbjerg. Her fødtes Carl.
En gård i Lintrup i Holsted sogn. Her fødtes alle døtrene.
Nørregård i Vorbasse. Her fødtes Viktor.
Boede en kort tid til leje i Vorbasse efter salget af Nørregård.
2
- 50 -
Billund hotel, 3 måneder. Her holdt de sølvbryllup.
En gård i Fåborg (Jylland), 4 måneder.
Boede til leje en kort tid.
Vestergård i Kvie pr. Ansager (1921-29).
Boede til leje i Ansager.
En gård i Agerbæk (byens bedste jord).
Et aftægtshus i Agerbæk.
Thomas var nok bedre som handelsmand end som landmand. Han kunne bringe en gård i fin stand og sælge den
med fortjeneste. Men han var måske ikke helt så god til at skaffe sig fortjeneste ved at blive på gården og drive den.
Det var en af Thomas' bekendte, der fik ham til at købe Nørregård, fordi han havde lagt mærke til, at han var driftig.
Men siden måtte han sige til ham, at han ikke længere var så stolt over ham, for der var ikke kommet den drift over
gården, som han havde regnet med. Thomas havde forsvaret sig med, at han ikke kunne få kunstgødning. Thomas
forsynede gården med nyt stuehus; men da han senere ville forny udhusene, fandt han håndværkernes tilbud for
dyrt. Så begyndte materialepriserne at stige; Thomas ville acceptere håndværkernes tilbud, men nu var de nødt til
at forlange mere. Så solgte Thomas gården. Dette gårdsalg er iøvrigt det eneste, som Thomas selv fortrød.
Jorden til gården i Kvie var stærkt udpint, da Thomas købte; men det opdagede han først bagefter. Han fik gården
i god stand, men blev ramt af en del uheld: mund- og klovsyge tre gange, tuberkulose og kalvekastning. Han solgte
gården i 1929. Ægteparret rejste en tur til Færøerne for at besøge Carl og Karen. Der blev de i ca. 4 uger. På hjemvejen rejste de over Norge og Sverige for at undgå den lange sørejse. Da de nåede land, ville Caroline gerne vente
til dagen efter med at køre turen ned gennem Sverige, så at de kunne se noget af landet. Men Thomas kunne ikke
vente. Han havde kun det ene ønske: at komme hjem. Og så rejste de straks om natten.
Gården i Agerbæk solgte han, da Viktor blev syg. Han var den eneste hjemmeværende søn på det tidspunkt.
Derefter virkede Thomas Lind som ejendomsmægler. Han kunne opsætte nogle klare og overskuelige købekontrakter. Da de trykte formularer blev indført, var hans kommentar, at så var der heller ingen kunst ved det mere.
Blandt nogle af sine søskende havde Thomas ord for altid at være fattig. Og det skal nok passe, at han i alt fald til
tider har manglet penge. Hans mange handeler kan sikkert ikke alle have været lige fordelagtige. Og når han
undertiden satte en del til, hang det også sammen med, at han kautionerede for forskellige. Han var bl.a. kautionist
for mergelgravningen i Vorbasse, og der kom det på tale, at han skulle betale, og måske kom han også til det. Han
var også med til at oprette missionshotellet i Vorbasse. Det gik ikke så godt, og ved et interessentmøde foreslog han,
at man solgte hotellet, mens tid var. Det ville de andre ikke være med til. "Hvis I lader mig sidde som en Pi'tot her
idag, så vil jeg også sidde som en Pi'tot den dag, da der skal betales."
Thomas kunne være meget opfarende og kunne også straffe sine drenge korporligt. Om en af dem, nemlig Carl,
fortælles det, at han som lille plejede at søge ind under sin farmors fyldige skørter, når sådan et uvejr trak op.
Han var også glad og ungdommelig, og de unge kom gerne på Nørregård, når han bød til ungt gilde.
Den lokale avis skrev således, da Thomas Lind fyldte 80 år:
I morgen, søndag, fylder Thomas Lind, Krogager alderdomshjem, 80 år. Thomas Lind er født i Holsted, hvor hans
far var gårdejer, og efter konfirmationen kom han ud at tjene. Ved sit giftermål købte han en ejendom i Føvling,
og da han havde stor lyst til at handle med landbrugsejendomme, har han i årenes løb haft mange ejendomme og
har boet ialt i 7 sogne. Foruden ejendomshandel havde han også stor lyst til hestehandel, og under krigen (der
menes 1. verdenskrig) drev han betydelig handel med heste.
For 6 år siden mistede han sin hustru. De sidste år har Thomas Lind tilbragt på De gamles hjem i Agerbæk, men
da Krogager alderdomshjem åbnede, kom han hertil for at være i nærheden af sine børn, der er bosat i Krogager
og omegn.
Thomas Lind glæder sig meget til fødselsdagen i morgen, men et skår i glæden er, at en søn, som er præst og bor
i Skagen (der burde stå Ålbæk), er blevet syg og ikke kan være med til festen.
Thomas Lind er kendt som en godhjertet og hjælpsom mand, og alle steder, hvor han har boet, har han fået mange
venner.
- 51 -
2
Sven Tygesen: Bymændene i Vorbasse: Thomas Lind, Nørregård, var “byfoged” (grundejerforenings-formand) 1918-20. Hans efterfølger
både som byfoged og som ejer af Nørregård var hotelejeren Jens Holdt. - Thomas nævnes ellers ikke i bogen, men stuehuset, som han fik
bygget til Nørregård i 1917, betegnes som et af de kønneste huse i Vorbasse.
Thomas Christensen Linds efterslægt:
Thomas Christensen Lind. Født 14/10 1871 i Holsted sogn. - Faddere: ungkarl Michael Thomsen, Vorbasse, gårdmand Niels
Nissen, Lintrup, Niels Nissens hustru, aftægtsmand Christen Hansen, Lintrup, ungkarl Eske Paulsen, Gettrup, bager Lars
Jørgensens hustru, Lintrup, . - Død 1954 i Krogager, Ansager sogn. Gårdejer og ejendomshandler.
Gift 17/11 1894 i Føvling sogn med Carolina Augusta Høher. Født 14/1 1873 i Malt sogn. Død 28/11 1945 i Grindsted.
A: Kristian Hansen Lind. Født 3/4 1899 i Føvling sogn. Død 17/3 1979 i Grindsted. Gårdejer i Krogager.
Gift 3/4 1924 i Ansager sogn med Jensine Nielsen. Født 19/10 1894 i Ansager sogn. Død 7/6 1938 i Grindsted.
Gift 1940 i Grindsted sogn med Anne Dorthea Nissen. Født 23/3 1903 i Grindsted sogn. Død 13/4 1944 i Grindsted. Kaldet
Thea.
Aa: Elly Augusta Lind. Født 22/5 1924 i Ansager sogn. Død 30/12 1981.
Gift 13/4 1945 i Ansager sogn med Hans Kristian Jepsen. Gårdejer.
AaA: Henning Lind Jepsen. Født 18/1 1946 i Ansager sogn. Landmand.
Aab:
Margit Jepsen. Født 5/4 1947 i Ansager sogn.
AaC: Kurt Lind Jepsen. Født 15/11 1948 i Ansager sogn.
Aad:
Solveig Lind Jepsen. Født 13/12 1950 i Ansager sogn.
AaE:
Ernst Lind Jepsen. Født 29/8 1954 i Ansager sogn.
AaF:
Leif Lind Jepsen. Født 19/7 1958 i Ansager sogn.
AaG: Erik Lind Jepsen. Født 20/2 1963 i Ansager sogn.
Ab: Magny Lind. Født 19/1 1927 i Ansager sogn.
Gift 27/3 1952 i Ansager sogn med Henry Høj Iversen. Født 17/11 1926 i Vandel. Diakon, plejehjemsbestyrer.
Aba:
Annette Lind Iversen. Født 16/8 1953 i Klakring sogn.
Gift 1972 i Sommersted sogn med Jens Schmidt.
Abaa:
Line Lind Schmidt. Født 1977 i Christiansfeld.
Abab:
Louise Lind Schmidt. Født 1980 i Christiansfeld.
Abb:
Elsebeth Lind Iversen. Født 24/8 1954 i Klakring sogn.
Gift i Sommersted sogn med Niels Peter Mikkelsen.
Abba:
Stina Lind Mikkelsen. Født 1980 i Åsum.
AbbB: Jonas Lind Mikkelsen. Født 1982 i Åsum.
Abc:
Tove Lind Iversen. Født 2/12 1961 i Sommersted sogn.
AC: Thorvald Hansen Lind. Født 21/3 1929 i Ansager sogn. Gårdejer i V. Hassing.
Gift 27/1 1957 i V. Hassing sogn med Grethe Eriksen. Født 20/3 1929 i Skæve sogn. Ekspeditrice.
ACA: Jørn Eriksen Lind. Født 21/1 1958 i V. Hassing sogn. Kriminalassistent.
Gift 2/6 1984 i Melholt kirke, Aså sogn med Anni Nøhr Petersen. Født 27/7 1959 i Aalborg. Toldassistent.
ACAA: Thomas Lind. Født 9/9 1987 i Uggeløse-Lynge.
ACAB: Bjørn Lind. Født 27/8 1990 i Uggeløse-Lynge.
ACB: Svend Erik Lind. Født 23/3 1960 i V. Hassing sogn. Bygningskonstruktør.
Gift 26/6 1982 i Langholt kirke med Hanne Bundgaard Nielsen. Født 5/10 1958 i Ajstrup sogn. Frisør.
ACBA: Anders Bundgaard Lind. Født 29/7 1985 i Vodskov.
ACBb: Lisa Bundgaard Lind. Født 9/7 1990 i Vester Hassing. Tvilling.
ACBC: Martin Bundgaard Lind. Født 9/7 1990 i Vester Hassing. Tvilling.
Ad: Herdis Jensine Lind. Født 7/8 1941 i Ansager sogn.
Ae: Britta Solveig Lind. Født 13/10 1942 i Ansager sogn.
Gift 11/7 1964 i Ansager sogn med Knud Jensen. Født 16/7 1938 i Fredericia. Specialarbejder.
Aea:
Jane Lind Jensen. Født 3/9 1965 i Fredericia.
Aeb:
Ulla Lind Jensen. Født 7/12 1968 i Fredericia.
B: Carl August Lind. Født 2/3 1902 i Glejbjerg, Åstrup sogn. Død 11/11 1982 i Viborg. Præst i Klaksvig, Råbjerg,
Sommersted og Ålsø.
Gift 28/3 1929 i Bregnet sogn med Karen Kirstine Friis Christensen. Født 17/1 1904 i Rønde. Død 12/11 1967 i Grenå.
Gift 4/9 1968 i Ålsø med Esther Hoppe.
BA: Hans Thomas Jørgen Lind. Født 4/2 1930 i Klaksvig. Lærer og skoleinspektør.
Gift 10/10 1953 i Haderslev domsogn med Aase Børsen Mattson. Født 22/11 1929 i Haderslev. Død 25/6 1973 i
Egtved.
Gift 28/12 1973 i Malt sogn med Bodil Gregersen. Født 17/6 1928 i Brørup sogn. Lærer.
BAa: Karen Børsen Lind. Født 25/11 1955 i Ålbæk. Børnehavepædagog.
Gift 1980 i Egtved med Kurt Leonhardt Oxlund. Lærer.
BAaa:
Maiken Lind Oxlund. Født 29/4 1981 i Kolding sygehus.
BAaB: Jonas Lind Oxlund. Født 29/12 1984 i Kolding.
2
- 52 -
BAaC: Magnus Lind Oxlund. Født 28/4 1994 i Kolding.
Erik Børsen Lind. Født 27/11 1958 i Sdr. Stenderup. Bygningskonstruktør.
Parforhold med Lise Albrechtsen.
BAc: Tove Børsen Lind. Født 19/1 1961 i Sdr. Stenderup. Socialpædagog.
Parforhold med Rikke Brødsgaard Nissen. Født 22/4 1974 i København.
BB: Poul Martin Lind. Født 10/11 1931 i Klaksvig. Skibsingeniør og lærer.
Gift 5/5 1962 i Aalborg med Anna Marie Jacobsen. Født 25/2 1938 i Aalborg. Sygeplejerske.
BBA: Peter Lind. Født 26/5 1963 i Århus. Arkitekt.
Gift 21/3 1992 i Nr. Tranders med Hanne Bonderup. Født 12/6 1964 i Aalborg. Indretningsarkitekt.
Navneændring til Lind Bonderup.
BBB: Jens Friis Lind. Født 26/7 1968 i Århus. Salgskonsulent.
Gift 20/6 1998 med Tina Aagaard Lind, f. Krogh. Født 10/10 1971 i Aalborg. Sygeplejerske.
BBBa: Sarah Aagaard Lind. Født 26/8 1997 i Viborg.
BBBb: Julie Aagaard Lind. Født 26/8 1997 i Viborg.
BBBC: Frederik Friis Lind. Født 31/8 1999 i Viborg.
BBBd: Marie Aagaard Lind. Født 27/7 2005 i Ålborg.
BC: Carl Johannes Lind. Født 18/12 1933 i Råbjerg sogn. Præst, missionær og højskoleforstander.
Gift 26/3 1959 i Sommersted med Annalise Andersen. Født 5/7 1936 i Århus. Korrespondent og journalist.
BCa:
Rigmor Lind. Født 7/7 1962 i Godthåb, Grønland.
Gift med Claus Slyngbom.
BCB: Carl Christian Lind. Født 9/9 1963 i Godthåb, Grønland. Skorstensfejer.
Gift 18/11 2000 i Tønder med Candy Lou Mahone. Født 27/6 1957 i England.
BCBA: Christoffer Mahone Lind. Født 6/12 1988 i Tønder.
BCBB: Mikael Mahone Lind. Født 10/9 1991 i Tønder.
Bd: Ruth Friis Lind. Født 14/7 1936 i Råbjerg sogn. Lærer.
Gift 15/7 1958 i Ålbæk med Per Sommer. Født 18/2 1934 i Lisbjerg sogn. Skoleinspektør.
BdA: Henrik Sommer. Født 5/2 1961 i Bogense. Investeringsrådgiver.
Gift 26/9 1992 i Borup med Dorthe Kristensen. Født 4/8 1960. Lægesekretær.
BdAA: Peter Lindstrøm Sommer. Født 25/6 1991 i Randers.
BdAB: Ulrik Lindstrøm Sommer. Født 27/9 1994 i Randers.
Bdb:
Helle Friis Sommer. Født 11/8 1963 i Gassum sogn. Lærer.
Gift 30/6 1989 i Gassum sogn med Jørgen Holst Nielsen. Født 8/12 1956. Lærer.
Bdba:
Mette-Sofie Holst Sommer. Født 19/6 1991 i Randers.
Bdbb:
Marie Holst Sommer. Født 11/12 1993 i Randers.
BdC: Søren Friis Sommer. Født 13/9 1970 i Randers. Afdelingsleder/souschef.
Gift med Suzannah Olsen.
BdCa:
Victoria Friis Sommer. Født 25/3 1999 i Randers.
BdCB: Alexander Friis Sommer . Født 11/2 2001 i Randers.
Be: Ingrid Friis Lind. Født 25/7 1938 i Råbjerg sogn. Missionær og lærer.
Gift 3/7 1982 i Bramdrup sogn med Jørgen Jørgensen. Født 24/10 1930 i Gentofte. Ingeniør.
BF: Mogens Lind. Født 5/2 1942 i Råbjerg sogn. Død 27/7 1990 i Spentrup sogn. Sømandspræst.
Gift 25/11 1972 i Gassum sogn med Anne Marie Nielsen. Født 18/8 1951 i Bygum. Sekretær.
BFA: Jacob Friis Lind. Født 4/11 1974 i London.
Gift 12/5 2006 med Anne Klith Bøcher.
BFAA: Johannes Bøcher Lind. Født 18/8 2005 i Randers.
BFAB: Noah Bøcher Lind. Født 24/4 2008 i Randers.
Martha Lind. Født 14/9 1904 i Holsted sogn. Død 17/9 1965.
Gift 8/4 1927 i Ansager sogn med Jens Iversen Nielsen. Født 5/2 1897 i Ansager sogn. Død 2091 i 1967.
ca: Thora Nielsen. Født 17/1 1931 i Ansager sogn.
Gift 6/6 1953 i Ansager sogn med Henry Øllgaard Jensen. Født 6/6 1926 i Åstrup. Tømrermester i Glejbjerg.
caA:
John Øllgaard Jensen. Født 2/8 1954 i Åstrup sogn. Ingeniør i Roskilde.
caB:
Jens-Peter Øllgaard Jensen. Født 5/5 1956 i Åstrup sogn. Tømrer i Glejbjerg.
BAB:
c:
cac:
cb:
Conny Øllgaard Jensen. Født 2/5 1961 i Åstrup sogn. Postbud i Rødekro.
Gift 10/4 1982 i Åstrup sogn med Nils Schmidt. Født 20/2 1958 i Christiansfeld. Revisor i Åbenrå.
caca:
Christina Schmidt. Født 17/8 1982.
cacb:
Camilla Schmidt. Født 2/2 1985.
cacC:
Steffan Schmidt. Født 19/3 1987.
Anna Lind Nielsen. Født 1/4 1936 i Starup sogn.
Gift 7/6 1958 i Ansager sogn med Bent Hansen. Tømrer i Tistrup.
cba:
Kirsten Lind Hansen. Født 17/3 1959 i Tistrup sogn. Bankassistent.
Gift 14/8 1982 i Tistrup sogn med Jens Kristian Nielsen. Født 14/4 1954 i Varde. M arketingschef i Varde.
cbaa:
Tine Lind Nielsen. Født 12/7 1986 i Esbjerg.
- 53 -
2
cbab:
Louise Lind Nielsen. Født 30/3 1992 i Esbjerg.
Rita Lind Hansen. Født 28/4 1961 i Tistrup sogn. Bankassistent.
Gift 24/11 1984 i Tistrup sogn med Per Rodahl Thisted. Født 16/5 1956 i Frederiksberg. Bankdirektør i
Ansager.
cbba:
Helle Rodahl Thisted. Født 15/12 1985 i Grindsted.
cbbb:
Lisbeth Rodahl Thisted. Født 24/2 1988 i Grindsted.
cbbc:
Stine Rodahl Thisted. Født 4/1 1991 i Grindsted.
d: Ane Lind. Født 7/10 1907 i Holsted sogn. Død 1916.
e: Kathrine Marie Lind. Født 27/3 1910 i Holsted sogn. Kaldet Nina.
Gift 11/7 1931 i Agerbæk kirke med Peder Jensen. Gårdejer i Kærbæk.
ea: Esther Petrea Jensen. Født 11/1 1933 i Kærbæk, Ansager sogn.
Gift 14/12 1954 i Ansager sogn med Holger Larsen. Død 9/5 1996. Slagteriarbejder i Grindsted. Fhv. gravemester.
eaA:
Leif Larsen. Født 15/4 1955 i Grindsted sogn. Smed i Filskov.
Gift med Margot Fisker.
Gift 11/7 1994 i Grindsted med Lone Hummelgård Nielsen.
eaAa:
Lone Fisker. Født 17/2 1976 i Grindsted.
eaAb:
Rune Hummelgård Larsen. Født 11/7 1993 i Grindsted.
eb: Selma Augusta Jensen. Født 16/2 1936 i Ansager sogn.
Gift 29/11 1957 i Ansager sogn med Børge Petersen. Snedker i Åbenrå.
ebA:
Jan Erik Petersen. Født 4/1 1960 i Assens. Ingeniør i Berlin.
Gift med Kirsten Seehagen.
ebAa:
Mette Petersen Seehagen. Født 1/8 1987 i Rødekro.
ebb:
Pia Susanne Petersen. Født 19/9 1964 i Åbenrå. Bankassistent i Tåstrup.
Gift med Michael Rud Larsen.
ebbA:
Mads Rud Larsen. Født 15/8 1995 i Tåstrup.
eC: Vagn Lind Jensen. Født 21/12 1939 i Ansager sogn. Chauffør.
Gift 9/11 1968 i Stenderup med Tove Emilie Staal. Slagteriarbejder.
eCA: Mogens Lind Jensen. Født 7/3 1971 i Stenderup. Salgschauffør.
Gift 3/9 1994 i Grindsted med Linda Vangsgård. Kontorassistent.
eCAa:
Camilla Lind Vangsgård-Jensen. Født 10/6 1994 i Grindsted.
eCB:
Henrik Lind Jensen. Født 4/6 1976 i Grindsted. Tømrerlærling.
ed: Sonja Lind Jensen. Født 1/5 1943 i Ansager sogn. Sygehjælper.
Gift 17/11 1962 i Ansager sogn med Leif Thage Lassesen. Lærer.
edA:
Bjarke Lassesen. Født 22/12 1963 i Esbjerg. Svineavlskonsulent.
Gift 22/4 1989 i Vejle med Inger Munch Pedersen.
edAa:
Susan Munch Lassesen. Født 27/9 1990.
edAb:
Trine Munch Lassesen. Født 7/4 1993.
edB:
Uffe Lassesen. Født 29/7 1965 i Esbjerg. Lærer.
Parforhold med Karin Hansen.
Gift 6/7 1991 i Haslev med Lotte.
edBA:
Bjørn Hansen. Født 22/5 1984.
edBB:
Nichlas Lassesen. Født 7/3 1991.
edc:
Mai Lassesen. Født 4/12 1968 i Næstved. Sekretær i Jelling.
Gift 23/4 1994 i Sønder Omme med Hans Christian Norlyk.
edcA:
Daniel Norlyk. Født 19/3 1995.
ee: Emmy Lind Jensen. Født 17/8 1948 i Ansager sogn. Sygehjælper i Krogager.
ef: Inga Lind Jensen. Født 3/6 1950 i Kærbæk, Ansager sogn. Social/sundhedshjælper i Krogager.
Gift 28/12 1968 i Stenderup med Laust Haubro Laursen. Mekaniker.
efA:
Dan Lind Haubro Laursen. Født 1/4 1969 i Krogager. Mekaniker.
efb:
Eva Lind Haubro Laursen. Født 3/3 1973 i Krogager. Pædagogmedhjælper.
efc:
Janni Lind Haubro Laursen. Født 4/9 1976 i Krogager.
f: Johanne Mathilde Lind. Født 26/7 1913 i Holsted sogn. Kaldet Thilde.
Gift 2/8 1958 i Stavning sogn med Jesper Green Jespersen. Født 4/9 1913 i Stavning sogn. Gårdejer i Stavning.
G: Victor Høher Lind. Født 6/4 1915 i Vorbasse sogn. Gårdejer i Krogager.
Gift 24/1 1941 i Ansager sogn med Ellen Marie Pedersen. Født 10/5 1912 i Ansager sogn. Kaldet Mie.
GA: Thomas Høher Lind. Født 16/11 1941 i Ansager sogn. Chauffør i Holstebro.
Gift 8/8 1964 i Hørdum med Meta Irene Poulsen. Født 1939 i Hørdum.
GAA: Kim Høher Lind. Født 5/12 1965 i Holstebro.
Gift 1987 i Vejle med Birthe Hestbech.
GAAA: Jacob Hestbech Lind. Født 1989 i Vejle.
GAAB: Jonas Hestbech Lind. Født 1992 i Vejle.
GAAC: Jonatan Hestbech Lind. Født 10/6 1999 i Vejle.
GAb: Karin Høher Lind. Født 6/10 1968 i Holstebro.
cbb:
2
- 54 -
GAC:
GAD:
Karsten Høher Lind. Født 8/7 1970 i Holstebro.
Peter Høher Lind. Født 1973 i Nr. Felding.
Gift med ?
GADA: Lukas Høher Sivebæk Lind. Født 14/10 1998 i Skejby.
Gb: Grethe Johanne Lind. Født 24/7 1945 i Ansager sogn. Lærer.
Gift 1974 i Stenderup med Peter Korsholm Jensen. Født 1940 i Nr. Stenderup.
Gba:
Lene Korsholm Jensen. Født 1975 i Nr. Stenderup.
GbB: Klaus Korsholm Jensen. Født 1978 i Nr. Stenderup.
GC: Tage Høher Lind. Født 2/4 1949 i Ansager sogn. Chauffør.
Gift 1970 i Lindknud sogn med Emmy Vadh. Født 21/10 1950 i Lindknud sogn.
GCA: Mikael Høher Lind. Født 14/6 1971 i Filskov.
Gift 1995 i Tistrup med Betty Rex Kristensen.
GCB: Keld Høher Lind. Født 1973 i Filskov.
Gd: Elsa Augusta Høher Lind. Født 18/10 1954 i Ansager sogn.
Parforhold med Jens-Jøren Hansen. Født 1950 i Rudkøbing.
GdA: Morten Lind Hansen. Født 1991 i Middelfart.
GdB: Søren Lind Hansen. Født 1993 i Middelfart.
Navneregister:
Aase Børsen Mattson: BA
Alexander Friis Sommer : BdCB
Anders Bundgaard Lind: ACBA
Ane Lind: d
Anna Lind Nielsen: cb
Anna Marie Jacobsen: BB
Annalise Andersen: BC
Anne Dorthea Nissen: A
Anne Klith Bøcher: BFA
Anne Marie Nielsen: BF
Annette Lind Iversen: Aba
Anni Nøhr Petersen: ACA
Bent Hansen: cb
Betty Rex Kristensen: GCA
Birthe Hestbech: GAA
Bjarke Lassesen: edA
Bjørn Hansen: edBA
Bjørn Lind: ACAB
Bodil Gregersen: BA
Britta Solveig Lind: Ae
Børge Petersen: eb
Camilla Lind Vangsgård-Jensen: eCAa
Camilla Schmidt: cacb
Candy Lou Mahone: BCB
Carl August Lind: B
Carl Christian Lind: BCB
Carl Johannes Lind: BC
Carolina Augusta Høher: @
Christen Hansen: @
Christina Schmidt: caca
Christoffer Mahone Lind: BCBA
Conny Øllgaard Jensen: cac
Dan Lind Haubro Laursen: efA
Daniel Norlyk: edcA
Dorthe Kristensen: BdA
Ellen Marie Pedersen: G
Elly Augusta Lind: Aa
Elsa Augusta Høher Lind: Gd
Elsebeth Lind Iversen: Abb
Emmy Lind Jensen: ee
Emmy Vadh: GC
Erik Børsen Lind: BAB
Erik Lind Jepsen: AaG
Ernst Lind Jepsen: AaE
Eske Paulsen: @
Esther Hoppe: B
Esther Petrea Jensen: ea
Eva Lind Haubro Laursen: efb
Frederik Friis Lind: BBBC
Grethe Eriksen: AC
Grethe Johanne Lind: Gb
Hanne Bonderup: BBA
Hanne Bundgaard Nielsen: ACB
Hans Christian Norlyk: edc
Hans Kristian Jepsen: Aa
Hans Thomas Jørgen Lind: BA
Helle Friis Sommer: Bdb
Helle Rodahl Thisted: cbba
Henning Lind Jepsen: AaA
Henrik Lind Jensen: eCB
Henrik Sommer: BdA
Henry Høj Iversen: Ab
Henry Øllgaard Jensen: ca
Herdis Jensine Lind: Ad
Holger Larsen: ea
Inga Lind Jensen: ef
Inger Munch Pedersen: edA
Ingrid Friis Lind: Be
Jacob Friis Lind: BFA
Jacob Hestbech Lind: GAAA
Jan Erik Petersen: ebA
Jane Lind Jensen: Aea
Janni Lind Haubro Laursen: efc
Jens Andersen: @
Jens Friis Lind: BBB
Jens Iversen Nielsen: c
Jens Kristian Nielsen: cba
Jens Schmidt: Aba
Jens-Jøren Hansen: Gd
Jens-Peter Øllgaard Jensen: caB
Jensine Nielsen: A
Jesper Green Jespersen: f
Johanne Mathilde Lind: f
Johannes Bøcher Lind: BFAA
John Øllgaard Jensen: caA
Jonas Hestbech Lind: GAAB
- 55 -
Jonas Lind Mikkelsen: AbbB
Jonas Lind Oxlund: BAaB
Jonatan Hestbech Lind: GAAC
Julie Aagaard Lind: BBBb
Jørgen Holst Nielsen: Bdb
Jørgen Jørgensen: Be
Jørn Eriksen Lind: ACA
Karen Børsen Lind: BAa
Karen Kirstine Friis Christensen: B
Karin Hansen: edB
Karin Høher Lind: GAb
Karsten Høher Lind: GAC
Kathrine Marie Lind: e
Keld Høher Lind: GCB
Kim Høher Lind: GAA
Kirsten Lind Hansen: cba
Kirsten Seehagen: ebA
Klaus Korsholm Jensen: GbB
Knud Jensen: Ae
Kristian Hansen Lind: A
Kurt Leonhardt Oxlund: BAa
Kurt Lind Jepsen: AaC
Lars Jørgensens hustru: @
Laust Haubro Laursen: ef
Leif Larsen: eaA
Leif Lind Jepsen: AaF
Leif Thage Lassesen: ed
Lene Korsholm Jensen: Gba
Linda Vangsgård: eCA
Line Lind Schmidt: Abaa
Lisa Bundgaard Lind: ACBb
Lisbeth Rodahl Thisted: cbbb
Lise Albrechtsen: BAB
Lone Fisker: eaAa
Lone Hummelgård Nielsen: eaA
Lotte: edB
Louise Lind Nielsen: cbab
Louise Lind Schmidt: Abab
Lukas Høher Sivebæk Lind: GADA
Mads Rud Larsen: ebbA
Magnus Lind Oxlund: BAaC
Magny Lind: Ab
Mai Lassesen: edc
2
Maiken Lind Oxlund: BAaa
Margit Jepsen: Aab
Margot Fisker: eaA
Marie Aagaard Lind: BBBd
Marie Holst Sommer: Bdbb
Martha Lind: c
Martin Bundgaard Lind: ACBC
Meta Irene Poulsen: GA
Mette Petersen Seehagen: ebAa
Mette-Sofie Holst Sommer: Bdba
Michael Rud Larsen: ebb
Michael Thomsen: @
Mikael Høher Lind: GCA
Mikael Mahone Lind: BCBB
Mogens Lind: BF
Mogens Lind Jensen: eCA
Morten Lind Hansen: GdA
Nichlas Lassesen: edBB
Niels Nissen: @
Niels Nissens hustru: @
Niels Peter Mikkelsen: Abb
Nils Schmidt: cac
Noah Bøcher Lind: BFAB
2
Peder Jensen: e
Peder Markussen: @
Per Rodahl Thisted: cbb
Per Sommer: Bd
Peter Høher Lind: GAD
Peter Korsholm Jensen: Gb
Peter Lind: BBA
Peter Lindstrøm Sommer: BdAA
Pia Susanne Petersen: ebb
Poul Martin Lind: BB
Rigmor Lind: BCa
Rikke Brødsgaard Nissen: BAc
Rita Lind Hansen: cbb
Rune Hummelgård Larsen: eaAb
Ruth Friis Lind: Bd
Sarah Aagaard Lind: BBBa
Selma Augusta Jensen: eb
Solveig Lind Jepsen: Aad
Sonja Lind Jensen: ed
Steffan Schmidt: cacC
Stina Lind Mikkelsen: Abba
Stine Rodahl Thisted: cbbc
Susan Munch Lassesen: edAa
- 56 -
Suzannah Olsen: BdC
Svend Erik Lind: ACB
Søren Friis Sommer: BdC
Søren Hansens kone: @
Søren Lind Hansen: GdB
Tage Høher Lind: GC
Thomas Christensen Lind: @
Thomas Høher Lind: GA
Thomas Lind: ACAA
Thora Nielsen: ca
Thorvald Hansen Lind: AC
Tina Aagaard Lind, f. Krogh: BBB
Tine Lind Nielsen: cbaa
Tove Børsen Lind: BAc
Tove Emilie Staal: eC
Tove Lind Iversen: Abc
Trine Munch Lassesen: edAb
Uffe Lassesen: edB
Ulla Lind Jensen: Aeb
Ulrik Lindstrøm Sommer: BdAB
Vagn Lind Jensen: eC
Victor Høher Lind: G
Victoria Friis Sommer: BdCa
Bedsteforældre
4: Christen Hansen Lind
Født:
Død:
3. maj 1821 i Ganderup. Døbt 17. juni 1821 i Fole sogn.
24. juni 1889 i Åstrup sogn, Ribe amt. Begravet 29. juni 1889 i Holsted.
Forældrene var ved hans fødsel indsiddere i Ganderup, Fole sogn. Der i sognet boede morbroderen Michel
Christensen.
Anmærkning i begravelsesprotokollen: Gift gårdmand i Lintrup; ejede desuden et hus i Stenderup, Føvling sogn,
hvor han oftest boede. Født i Hygom. Fader: Hans Jessen. Døde på et besøg hos en søn i Åstrup, 68 år gammel.
Præsten har desuden oplyst, at der i gravstedet på Holsted kirkegård ligger begravet: Christen Hansen Lind (1889),
Anne Lind, f. Bennetzen (1912), Møller Jørgen Kristensen (søn af Christen Hansen Lind, død 31. januar 1892, 26
år gammel) og rentier Hans Lind (søn af Christen Hansen Lind, død 29. juli 1934, 77 år gammel).
5: Ane Bennetzen
Født:
Død:
5. april 1830 i Vorbasse sogn. Døbt 13. juni 1830 i Vorbasse kirke.
10. februar 1912 i Lintrup, Holsted sogn. - Begravet 19. februar.
Parret blev viet den 9. november 1853 i Vorbasse. Forlovere: Gårdmændene Hans Jessen af Nebel og Jørgen Christensen af Risbøl. Jørgen Christensen var Anes svoger. Hendes fader var død i 1851.
Ved sin konfirmation stod Christen som nr. 7 af 9 drenge. Konfirmanderne var opstillet efter deres karakterer.
Selv om Christen Hansen Lind var døbt med navnet Lind, har han givet sine børn patronymet Christensen. Senere
har de fleste af børnene ved kgl. bevilling antaget navnet Lind som efternavn.
Knud Hansen, der var fadder ved Niels' dåb, boede i Rankenberg. Han blev gift med Dorthea Hansen Lind den 6.
november 1855, samme dag som Niels' dåb.
Ane Bennetzens sidste fælles bopæl med manden var ifølge kirkebogen Stenderup. Ved sin død opholdt hun sig
hos sønnen Thomas Lind i Lintrup.
Kilder:
Til- og afgangslister i Vorbasse sogns kirkebog:
Afgang:
1836, den 25. september: Christen Hansen Lind, 15½ år, tjenestedreng; til Grene sogn.
1839, den 30. oktober: Christen Hansen Lind, 18½ år, tjenestekarl; til Fyn.
1843, den 3. oktober: Christen Hansen Lind, 21½ år, tjenstekarl; til Dalby.
1868, den 27. september: Kristen Hansen, 47½ år, gårdmand, og hustru Ane Bennedsen, 38½ år; til Holsted sogn.
Tilgang:
1839, den 20. april: Christen Hansen Lind, 18 år, tjenestekarl; kom fra Grene sogn, skudsmålsattest af 27/12 1838 fra pastor Bøggild. Født
i Vorbasse(!).
1840, den 19. november: Christen Hansen Lind, 19 ½ år, tjenestekarl, kom fra Skellerup sogn i Fyn, skudsmålsattest af 30/4 1840. Født i
Hygum sogn(!). Konfirmeret i Vorbasse.
- 57 -
4
Skøde- og panteprotokollen for Anst-Slavs herreder, fol. 549:
Underskrevne Hans Jessen af Nebel by tilstår herved at have solgt, ligesom jeg og hermed sælger uden foregående købekontrakt og overdrager
den mig hidtil ejende og iboende gård i Nebel by, Vorbasse sogn, Slavs herred, Ribe amt, til min søn Christen Hansen for betalt den accorderede købesum 500 rbd. således: Ved at overtage en gæld, som hæfter på gården med prioritet: 300 rigsbankdaler, resten idag betalt med
200 rbd., så skal ovennævnte min gårds jorder, husbygning og ejendomme efter mig derom ihændehavende skøde af gl. matrikel 2 tdr. 2 fjd.
1 album, efter den nye matrikel 2 tdr. 2 fjd. 2 3/4 album, med alle sine herligheder og rettigheder, således som jeg det selv har ejet, tillige
den post i Vorbasse sogns kirke- og kvægtiende, som bemeldte hartkorn tilkommer, fra nu af skal tilhøre min søn Christen Hansen og overdrages ham ved skøde, som er tinglæst den 23. august 1836, og holder han den i dag imellem os oprettede aftægtskontrakt efterrettelig i alle
dens poster samt lader den ved sit skøde tinglæse; gården overlades ham således med fuldkommen ejendomsret, og som jeg skal hjemle fri
for hver mands tiltale efter loven; som tilstås med min hånds underskrift i 2 vitterlighedsvidners overværelse. Nebel den 22. marts 1848, Hans
Jessen. - Til vitterlighed: ... Møller (?), Jens Nielsen. - I anledning af dette skøde er til Vorbasses fattigkasse givet 16 rbd. ... attesteres, Vorbasse præstegård, den 16. juli 1848, N. W. Cramer. - 1/2 procents afgiften er betalt med 2 rb. 48 sk. ... i Kolding den 29. december 1848.
H. Fons. - Læst inden Anst og Slavs herreders ret den 9. januar 1849. Attest om, at ingen købekontrakt er oprettet, medfulgte på anordnet
stemplet papir. Quistgaard. - Protokolleret fol. 549. Anmærkning: Sælgerens skøde har bemærkning om manglende adkomst på 6 sk. 2 fjd.
1 alb. gl. hartkorn. Testerer T. Quistgaard.
Samme dag blev tinglæst en obligation fra Christen Hansen til Jens Christian Pedersen af Kølskevad i Ansager sogn, opholdende sig i Hejnsvig sogn, på 200 rigsbankdaler rede sølv med pant i gård m.m. - Obligationen er kvitteret som indfriet den 28. december 1859.
Realregister:
I realregistret for Vorbasse sogn oplyses der om gården, at den består af matr. 3 (hartkorn: 2-0-0-2 3/4), matr. 14 (htk. 0-0-1-1/4) og matr.
15 (htk. 0-0-1-3/4). Der er anmærkning om, at skødet har anført 1 album for lidt. Gårdens samlede hartkorn skal således blive 2-0-3-3/4.
Realregister for Lintrup by, matr. 2a m.fl.:
Skøde 13/4 1869 fra Christen Hansen til Christen Hansen Lind, pantebog nr. 26, fol. 628.
Tilladelse til at sidde i uskiftet bo, bog nr. 40, fol. 445.
Skøde 24/10 og 15/11 1889 fra Ane Lind til Hans Christensen (Lind).
Aftægtskontrakt 13/8 1869 fra Christen Hansen Lind til Christen Hansen den ældre og hustru Maren Christensdatter.
Der henvises til bog nr. 43, fol 118, nr. 36, fol. 157 og nr. 26, fol. 629.
Christen Hansen har købt af en Jens Jørgensen 17/10 1828 og 14. sept. 1832.
Gørding-Malt herreds Skøde- og Panteprotokol nr. 26:
Underskrevne Christen Hansen af Lintrup tilstår at have solgt, ligesom jeg herved skøder og fuldkonmen overdrager til Christen Hansen Lind
af Nebel den mig ifølge skøder ... 17. oktober 1928 og 14. sept. 1832 tilhørende gård i Lintrup Holsted sogn med påstående bygninger og
tilliggende jorder af hartkorn under matr. nr. 2a og 2b af Lintrup samt 8b af Holsted 2 tdr. 4 skp 2 fjd 1/4 alb. Glskt. 14 r. 2 s. tilligemed den
af mig efter skøde tinglæst 13. maj 1842 særskilt indkøbte konge-korntiende. Og da købesummen 3000 skriver tre tusinde Rigsdaler .. kurant
er berigtiget, så skal fornævnte ejendom fremtidig tilhøre køberen bemeldte Christen Hansen Lind og arvinger med de samme rettigheder
og byrder, hvormed jeg selv dermed har været ejer, og som jeg er pligtig at hjemle på lovlig måde. Det bemærkes: 1. Foruden købesummen
har køberen nøjagtigt at præstere aftægt til mig og hustru efter kontrakt af dags dato ansat til værdi 600 rdr. 2. Fra matr. nr. 2a og b Lintrup
er forskellige jordstykker udlejede med 4 forskellige kontrakter, nemlig til .....
Læst d. 13. august 1869.
Samme bog, fol. 628:
Aftægtskontrakt oprettet imellem Chresten Hansen den Ældre og hustru Maren Christensdatter af Nørre Lintrup, Holsted sogn som
aftægtstagere og Christen Hansen Lind sammesteds som aftægtstgiver.
Skifte efter Christen Hansen Lind den 15. juli 1889:
Andragende fra enken efter gårdmand Christen Hansen Lind, Stenderup, død 25. f.md., Ane Lind, om at måtte hensidde i uskiftet bo med
det umyndige fællesbarn Thomas Christensen. Det får hun tilladelse til, så længe hun forbliver i ugift stand, eller .... (Skriften er meget
vanskelig at læse!).
Christen Hansen Linds efterslægt:
Christen Hansen Linds børn har jeg selv fundet i kirkebøgerne. Derimod skyldes oplysninger om de senere generationer i alt væsentligt (når
bortses fra Thomas Christensen Lind) vor slægtning Viggo Nielsen, der i vid udstrækning har registreret efterslægten helt op til nutiden. Her
har jeg valgt kun at anføre de to første generationer, idet vi vil håbe på en mere fuldstændig registrering, når Viggo Nielsen udgiver sit
materiale.
Christen Hansen Lind. Født 3/5 1821 i Ganderup, Fole sogn. - Faddere: Michel Christian, Ganderup, Peter Chr. Petersens hustru, Fole. Død 1889 i Åstrup sogn. Gårdejer i Vorbasse Nebel og Lintrup.
Gift 1853 i Vorbasse sogn med Ane Bennetzen. Født 5/4 1830 i Vorbasse sogn. Død 1912 i Holsted sogn.
4
- 58 -
a: Maren Christensen. Født 14/7 1854 i Vorbasse sogn. - Faddere: Thomas Hansens kone Maria, Vorbasse, Rasmus Pedersens kone, Nebel,
gårdmand Rasmus Pedersen, Nebel, gårdmand Lars Jensen, Nebel, husmand Niels Jensen, Nebel. - Død 1939.
Gift 1874 i Holsted sogn med Hans Nielsen. Født 1842 i Holsted sogn. Død 1918. Gårdejer i Agerbæk. Forlovere: Christen Hansen Lind
og aftægtsmand Christen Hansen, begge af Lintrup i Holsted sogn.
aa: Dorthea Sine Nielsen. Født 1874 i Agerbæk. Død 1959 i Lintrup.
Gift 1898 med Marius Nissen. Født 1874. Død 1953. Gårdejer i Lintrup.
aB: Niels Olesen Nielsen. Født 1876 i Agerbæk. Død 1972. Gårdejer i Lintrup. Hansholm.
Gift 1908 med Ane Jensine Johansen. Født 1880. Død 1956.
aC: Christen Nielsen. Født 1877. Død 1955. Gårdejer i Vrenderup.
Gift 1903 med Kristiane Augustine Hansen. Født 1881. Død 1960.
ad: Cathrine Marie Nielsen. Født 1879 i Agerbæk. Død 1964 i Agerbæk.
Gift 1901 med Jens Andreas Poulsen. Født 1872. Død 1946.
ae: Kirsten Nielsen. Født 1882 i Agerbæk. Død 1909.
Gift 1907 med Peder Jørgen Iversen. Født 1879. Død 1969.
af: Ane Christine Nielsen. Født 1884 i Agerbæk.
Gift 1904 med Niels Hansen Nielsen. Født 1876.
aG: Morten Nielsen. Født 1886 i Agerbæk. Død 1915 i Agerbæk.
aH: Simon Nielsen. Født 1888 i Agerbæk. Død 1974.
Gift 1914 med Maren Kirstine Jessen. Født 1891. Død 1975.
ai:
Marie Nielsen. Født 1890 i Agerbæk. Død 1960 i Fåborg sogn.
Gift 1923 med Amandus Iversen. Født 1886. Død 1969.
aJ: Jørgen Nielsen. Født 1892 i Agerbæk. Død 1964. Gårdejer og sognefoged i Agerbæk.
Gift 1922 med Esther Alvilda Pedersen. Født 1899. Død 1991.
ak: Hansine Marie Nielsen. Født 1894 i Agerbæk. Død 1968.
Gift 1920 med Andreas Marius Jensen. Hovborg.
al:
Agnes Kirstine Nielsen. Født 1898 i Agerbæk. Død 1968.
Gift 1923 med Hans Peder Madsen. Født 1894. Gårdejer.
B: Niels Bennetzen Lind. Født 5/9 1855 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Peder Christensens hustru Lene, Fitting, gårdmand Knud
Hansen, hans brud Dorthea Hansen, Raulund ?, Hans Jessen, Nebel, pige Anne Nielsen, ibidem. - Død 1931 i Esbjerg. Gårdejer i
Glejbjerg. Ejendoms- og hestehandler.
Gift 1880 i Lindknud sogn med Katrine Marie Pedersen. Født 1855 i Lindknud sogn. Død 1920 i Åstrup.
BA: Arne Lind.
BB: Christen Bennetsen Lind. Født 1881 i Åstrup sogn.
BC: Peter Bennetsen Lind. Født 1884 i Åstrup sogn.
BD: Martin Bennetsen Lind. Født 1886 i Åstrup sogn.
Be: Ane Bennetsen Lind. Født 1888 i Åstrup sogn. Død 1908 i Åstrup sogn.
Bf: Katrine Bennetsen Lind. Født 1891 i Åstrup sogn.
Gift 1916 i Åstrup sogn med Christian Olesen Nørskov. Født 1889. Uddeler i Glejbjerg.
BG: Marius Arne Bennetsen Lind. Født 1897 i Glejbjerg.
Gift 1930 i Vester Nebel med Asta Sørensen. Født 1906.
C: Hans Christensen (rettet 1906 til Hans Lind). Født 26/2 1857 i Vorbasse sogn. - Faddere:gårdmand Knud Hansens kone Dorthea,
aftægtsmand Hans Jessen, ungkarl Jørgen Hansen, pige Maren Jørgensen, pige Maren Nielsen. - Død 1934. Hansholm i Lintrup.
D: Jacob Christensen (rettet til Jacob Lind). Født 10/12 1858 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Maren Christensen, Nebel, gårdmand Rasmus
Pedersen, Nebel, ungkarl Andreas Hansen, Nebel, ungkarl Hans Christensen, Nebel, pige Ane Nielsen, Nebel. - Død 1946 i Agerbæk.
Gårdejer.
Gift 1885 i Vejrup kirke med Bothilde Marie Jørgensen. Født 1861 i Tinglev. Død 1892 i Nr. Vejrup.
Gift 1900 med Amalie Kirstine Thulesen. Født 1872 i Vejrup sogn. Død 1912 i Varde sygehus.
Da: Ane Kristensen Lind. Født 1886 i Vejrup sogn. Død 1886 i Vejrup sogn.
DB: Iver Jørgensen Kristensen (Lind). Født 1887 i Vejrup sogn.
Dc: Ane Kathrine Lind. Født 1888 i Vejrup sogn.
Gift med Christian Eskesen Schmidt.
DD: Kristen Hansen Kristensen (Lind). Født 1889 i Vejrup sogn. Død 1889 i Vejrup sogn.
DE: Alfred Lind. Født 1901 i Vejrup sogn. Grønthandler.
Gift 1937 i Holsted sogn med Aslaug Haugen. Født 1902 i Norge.
Df: Bothilde Marie Lind. Født 1903 i Vejrup sogn.
Gift 1924 i Vejrup sogn med Kristian Adolf Skjøtt Hansen. Født 1898 i Gørding sogn. Død 1977. Husmand.
DG: Kristian Hansen Lind. Født 1905 i Vejrup sogn.
DH: Viktor Lind. Født 1906 i Vejrup sogn.
Gift 1930 i Vejrup sogn med Elna Kamilla Hansen. Født 1910.
DI: Nikolaj Lind. Født 1908 i Vejrup sogn.
DJ: Aage Lind. Født 1909 i Vejrup sogn.
DK: Preben Lind. Født 1911 i Vejrup sogn.
Dl: Amalie Kirstine Lind. Født 1912 i Varde. Adopteret af Anders Mathias Dinesen.
Dm: Ruth Agnes Lind. Født 1930 i Vejrup sogn.
DN: Kaj Lykke Lind. Født 1934 i Vejrup sogn.
e: Katrine Marie Christensen (efternavnet ikke rettet). Født 27/7 1861 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Ane Nielsen, Vorbasse sogn,
aftægtsmand Hans Jessen, Vorbasse sogn, gårdmand Knud Hansen, Vorbasse sogn, ungkarl Hans Christensen, Vorbasse sogn, gårdmand
Laurids Bertelsens kone Ane, Vorbasse sogn. - Død 1874 i Lintrup.
F: Søren Peder Lind. Født 17/2 1863 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Ane Risbøl Jørgensen, Vorbasse sogn, kromand Thomas Hansen,
Vorbasse sogn, hans kone Marie, Vorbasse sogn, gårdmand Hans Christensen, Vorbasse sogn, ungkarl Hans Christensen, Vorbasse sogn.
- 59 -
4
G:
h:
I:
J:
- Død 1945 i Iselingen. Godsejer på Iselingen, tidligere mejerist.
Gift 1945 med Karen Hansine Pedersen. Født 1858 i Våbensted sogn. Død 1932 i Iselingen.
Fa: Elly Lind. Født 1893 i Maribo. Død 1976 i Iselingen. Iselingen.
Gift 1926 i Ørslev med Ove Morton Middelboe Bille-Hansen. Født 1877 i København. Død 1957 i Iselingen.
FB: Ejler Aksel Lind. Født 1895 i Maribo. Død 1919 i Esbønderup sygehus.
Jørgen Christensen (Lind). Født 13/9 1865 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Maren Christensen, Risbøl, gårdmand Niels Gravesens kone
Ane Risbøl, Hovborg, Lindknud sogn, kromand Th. Hansen, Vorbasse, gårdmand Knud Hansen, Rankenberg, gårdmand Hans
Christensen, Nebel. - Død 1892 i Holsted sogn. Møller.
Gift med Ane Jensine Kristensen Dam. Født 1866 i Verst skov.
GA: Kristen Hansen Lind. Født 1889 i Holsted sogn.
Bendeline Lind. Født 6/5 1867 i Vorbasse sogn. - Faddere: aftægtskone Kirsten Gravesen, Hovborg, Lindknud sogn, gårdmand Knud
Hansens hustru Dorthea Hansen, Rankenberg, gårdmand Knud Hansen, ibidem, husmand Andreas Christensen Lind, Hjerndrup v.
Christiansfeld, gårdmand Hans Christensen, Nebel. - Død 1949 i Bække.
Gift 1909 i Holsted sogn med Anders Mathiassen Dinesen. Født 1885 i Holsted sogn. Død 1953. Boede i Kragelund.
Christian Marius Lind. Født 25/3 1869 i Holsted sogn. - Faddere: gårdmand Frederik Jensen, Lintrup, pige Maren Christensen, ibidem,
gårdmand Niels Nissen, ibidem, bager Laust Jørgensen, ibidem, gårdmand Niels Gravesen, Hovborg. - Død 1933 i Århus amtssygehus.
Gårdejer i Tinning.
Gift 1900 med Dorthea Kathrine Margrethe Bang Olesen. Født 1867 i Marie Magdalene. Død 1940 i Tinning, Foldby sogn.
IA: Preben Kristensen Lind. Født 1900 i Estruplund sogn.
Ib: Rigmor Lind. Født 1902 i Estruplund sogn. Død 1922 i Århus amtssygehus.
IC: Kristen Holger Lind. Født 1905 i Ørsted sogn.
Gift 1927 i Foldby kirke med Agathe Christiane Pedersen. Født 1900.
Thomas Christensen Lind (ane nr. 2). Født 14/10 1871 i Holsted sogn. - Faddere: ungkarl Michael Thomsen, Vorbasse, gårdmand
Niels Nissen, Lintrup, Niels Nissens hustru, aftægtsmand Christen Hansen, Lintrup, ungkarl Eske Paulsen, Gettrup, bager Lars Jørgensens
hustru, Lintrup. - Død 1954 i Krogager, Ansager sogn. Gårdejer og ejendomshandler.
Navneregister:
Aage Lind: DJ
Agathe Christiane Pedersen: IC
Agnes Kirstine Nielsen: al
Alfred Lind: DE
Amalie Kirstine Lind: Dl
Amalie Kirstine Thulesen: D
Amandus Iversen: ai
Anders Mathiassen Dinesen: h
Andreas Christensen Lind: h
Andreas Hansen: D
Andreas Marius Jensen: ak
Ane Bennetsen Lind: Be
Ane Bennetzen: @
Ane Christine Nielsen: af
Ane Jensine Johansen: aB
Ane Jensine Kristensen Dam: G
Ane Kathrine Lind: Dc
Ane Kristensen Lind: Da
Ane Nielsen: D e
Ane Risbøl Jørgensen: F
Anne Nielsen: B
Arne Lind: BA
Aslaug Haugen: DE
Asta Sørensen: BG
Bendeline Lind: h
Bothilde Marie Jørgensen: D
Bothilde Marie Lind: Df
Cathrine Marie Nielsen: ad
Christen Bennetsen Lind: BB
Christen Hansen: J
Christen Hansen Lind: @
Christen Nielsen: aC
Christian Eskesen Schmidt: Dc
Christian Marius Lind: I
Christian Olesen Nørskov: Bf
Dorthea Hansen: B
Dorthea Kathrine Margrethe Bang Olesen:
I
Dorthea Sine Nielsen: aa
Ejler Aksel Lind: FB
Elly Lind: Fa
4
Elna Kamilla Hansen: DH
Eske Paulsen: J
Esther Alvilda Pedersen: aJ
Frederik Jensen: I
Hans Christensen: D e F G h
Hans Jessen: B C e
Hans Lind: C
Hans Nielsen: a
Hans Peder Madsen: al
Hans Sørensen: @
Hansine Marie Nielsen: ak
Iver Jørgensen Kristensen (Lind): DB
Jacob Lind: D
Jens Andreas Poulsen: ad
Jørgen Christensen (Lind): G
Jørgen Hansen: C
Jørgen Nielsen: aJ
Kaj Lykke Lind: DN
Karen Christensdatter: @
Karen Hansine Pedersen: F
Katrine Bennetsen Lind: Bf
Katrine Marie Christensen: e
Katrine Marie Pedersen: B
Kirsten Gravesen: h
Kirsten Nielsen: ae
Knud Hansen: B e G h
Knud Hansens hustru Dorthea Hansen: C
h
Kristen Hansen Kristensen (Lind): DD
Kristen Hansen Lind: GA
Kristen Holger Lind: IC
Kristian Adolf Skjøtt Hansen: Df
Kristian Hansen Lind: DG
Kristiane Augustine Hansen: aC
Lars Jensen: a
Lars Jørgensens hustru: J
Laurids Bertelsens kone Ane: e
Laust Jørgensen: I
Magdalene ...: @
Maren Christensen: a D G I
- 60 -
Maren Jørgensen: C
Maren Kirstine Jessen: aH
Maren Nielsen: C
Marie: F
Marie Nielsen: ai
Marius Arne Bennetsen Lind: BG
Marius Nissen: aa
Martin Bennetsen Lind: BD
Michael Thomsen: J
Michel Christian: @
Morten Nielsen: aG
Møller: @
Niels Bennetzen Lind: B
Niels Gravesen: I
Niels Gravesens kone Ane Risbøl: G
Niels Hansen Nielsen: af
Niels Jensen: a
Niels Nissen: J I
Niels Nissens hustru: J
Niels Olesen Nielsen: aB
Niels Poder: @
Nikolaj Lind: DI
Ove Morton Middelboe Bille-Hansen: Fa
Peder Christensens hustru Lene: B
Peder Jørgen Iversen: ae
Peter Bennetsen Lind: BC
Peter Chr. Petersens hustru: @
Preben Kristensen Lind: IA
Preben Lind: DK
Rasmus Pedersen: a D
Rasmus Pedersens kone: a
Rigmor Lind: Ib
Ruth Agnes Lind: Dm
Simon Nielsen: aH
Søren Peder Lind: F
Th. Hansen: G
Thomas Christensen Lind: J
Thomas Hansen: F
Thomas Hansens kone Maria: a
Viktor Lind: DH
- 61 -
4
6: Carl Henrik August Høher
Født:
Død:
24. august 1828 i Pilgramsdorf, Hagnau i Schlesien (iflg. begravelsesprotokol).
20. marts 1911 i Esbjerg. Begravet 25. marts 1911 i Malt.
Var ved sin død aftægtsmand i Esbjerg. Sidste fælles bopæl: Langeskov. 82 år.
7: Maren Jørgensen
Født:
5. august 1833 i Gislev sogn på Fyn. Døbt 15. september 1833.
Konfirmeret: 30. april 1848 i Malt kirke. Karakterer: mg/mg. - Forældrene boede da på Gramsminde i Malt sogn.
Død:
6. december 1895 i Langeskov, Malt sogn.
Parret blev viet i Folding sogn den 14. oktober 1859. Da var han husmand i Langeskov, og hun var tjenestepige på
Sønderskov mølle.
Maren Jørgensen betegnes ved sin død som aftægtsmand af Langeskov Heinrich August Høhers hustru. Datter af
husmand Jørgen Jørgensen og hustru Ane af Gislev på Fyn. Sidste fælles bopæl: Langeskov. 62 år.
Maren Jørgensen blev med sine forældre og søskende tilmeldt hos præsten i Malt sogn den 16. maj 1847. Da kom
de fra Lindknud.
Carl Henrik August Høher skal som 24-årig være kommet til Danmark i forbindelse med anlæg af jernbanen
Kolding-Esbjerg. I Malt sogn skal han have boet på kroen Gramsminde, og siden har han opdyrket jord i Langeskov
ved Brørup, - alt i henhold til et notat, som Far har gjort, men hvis kilde han ikke husker. - Oplysningen om
Gramsminde synes at være rigtig. For på et tidspunkt var hans svigerfar husmand og kromand her.
I 1903 flyttede August Høher til Esbjerg, hvor han kom til at bo hos en datter.
Ifølge Esbjerg kirkebog opholdt Carl Heinrich August Höher sig ved sin død på Jernevej 3. Men i skattelisten for
1911 er hans adresse opgivet til Torvegade 28 (han var ansat til 2,32 kr. i skat, mens datteren, der her kaldes
"franskvasker" måtte betale 2,04 kr.). Datteren nævnes endnu i 1913, men er der ikke mere i 1914.
Byen Hagnau må være identisk med Hockenau, der ligger i Pilgramsdorf sogn. Den hedder nu Czaple. Her er der
en del bjergværksdrift.
Kilder:
Malt sogn folketælling 1880:
Karl August Høher, 51 år, gift. Født i Tyskland. Lever af sin jordlod.
Maren Jørgensen, 46 år. Født i Gislev sogn, Svendborg amt, hans kone.
Ane Marbgrethe Høher, 11 år, født her i sognet,
Jørgine Høher, 9 år, do.
Karoline Augusta Høher, 7 år, do.
Jørgen Høher, 4 år. do.
Realregister for Malt sogn, B85,SP 118:
Maltbæk 18e:
Auktionsskøde fra Søren Ebbesen til August Høher 8, 16. dec. 1859, bog nr. 22, fol. 303.
Skøde 3, 9. oktober 1891 til Jacob Peter Høher. bog nr. 41,fol. 526.
Aftægtskontrakt fra Jacob Peter Høher til forældrene, bog nr. 41,fol. 527.
Esbjerg mandtal for 1910. Torvegade 28.st. (ejendommen ejes af enkefru Holm):
16: Johanne Margrethe Höeher, vaskeriejer, født 25/2 1868 i Maltbæk, selvstædig, kom til kommunen 1900.
17: Charles Georg Nielsen, født 16/2 1899 i Esbjerg.
6
- 62 -
18: August Höeher, født 24/8 1828, enkemand, født i Slesvig, får alderdomsunderstøttelse, kom til kommunen 1903.
19: Frederikke Höeher, tjenestepige, født 15/12 1895 i Maltbæk. Kom til kommunen fra Tirslund d. 1/5 1910.
Misforståelsen med hensyn til August Høhers fødested er forståelig.
Forhandlingsprotokol for Esbjerg byråds udv. for alderdomsunderstøttelse:
Mødet d. 20. februar 1905:
Nyt andragende fra Karl August Høher, f. 24/8-1828. Fskm (forsørgelseskommune) Malt Folding. Han har en aftægt på 280 kr. årlig. Han
lider af brokskade, hjertelidelse og tiltagende øjensvaghed. Han søger om 120 kr. årlig. - Udvalget indstiller at tilstå ham 120 kr. årlig fra 1.
marts 1905.
21/6-1906, 24/8-1906, 25/10-1907, 10/4-1908, 9/7-1909 behandles andre ansøgninger. En ansøgning af 21/4-1910 om optagelse på "De
gamles Hjem" afvises.
Register over Alderdomsunderstøttelse fra 1891:
p. 53 anføres Carl August Højer som boende Torvegade 28. Der er anført bevillinger af 28/10-07, 13/4-08, 12/7-09.
Hovedbog for alderdomsunderstøttelse:
Hovedbøgerne 1904-12 anfører udbetalte ydelser, herunder bl.a. hospitalsophold, medicin, sygepleje, kørsel og varme bade. - Hans bopæl
er skiftet med årene: Danmarksgade 64, Nygårdsvej 47 og Torvegade 28.
Carl Henrik August Høhers efterslægt:
Carl Henrik August Höher. Født 1828 i Pilgramsdorf, Schlesien. Død 20/3 1911 i Esbjerg. Husmand i Langeskov Begravet i Malt sogn.
Bopæl i Esbjerg: Torvegade 28, Jernevej 3 Har arbejdet på jernbanen til Esbjerg.
Gift med Maren Jørgensen. Født 5/8 1833 i Gislev sogn. Død 1895 i Malt sogn.
A: Johan Gotfred Høier. Født 12/1 1860 i Langeskov. - Faddere: ungkarl Vilhelm Schultz, husmand Søren Olesen, husmand Hans
Honnes(?) hustru, Karen Sørensen.
B: Jakob Peter Høher. Født 27/10 1861 i Langeskov. - Faddere: husmand Jørgen Jørgensen, Brørup sogn, Hans H. Sørensen, gårdmand
Jens Ebbesens hustru. - Død 1928 i Brørup.
C: Jørgen Høier. Født 24/11 1863 i Langeskov. - Faddere: ungkarl Peder Jørgensen, Tirslund, Vilhelm Svabe, Sønderskov mølle, pige
Maren Jørgensen, Katrin Mikkelsen. - Død 1869 i Maltbæk Nørremark. Tvilling.
d: Anna Susanna Høher. Født 24/11 1863 i Langeskov. - Faddere: samme faddere. - Tvilling.
e: Marie Rosine Høer. Født 26/12 1865 i Langeskov. - Faddere: ungkarl Laue Kristensen, husmand Vilhelm Svabe, husmand Jørgen
Jørgensen, Holsted.
f:
Johanne Margrethe Høher. Født 25/2 1868 i Maltbæk. - Faddere: husmand Hans Hansen Sørensen, ungkarl Lauge Kristensen, pige
Wilhelmine Caroline Louise Amalie Attermann, Folding. - Vaskeriejer. Torvegade 28, Esbjerg.
g: Jørgine Høher. Født 20/9 1870 i Malt Nørremark. - Faddere: aftægtsmand Peder Marcussen, husmand Jens Andersen, Tuesbøl,
husmand Anders Nielsens hustru.
h: Carolina Augusta Høher (ane nr. 3). Født 14/1 1873 i Malt sogn. - Faddere: gårdmand Søren Hansens kone, Maltbæk, aftægtsmand
Peder Markussen, Maltbæk, husmand Jens Andersen, Brørup. - Død 28/11 1945 i Grindsted.
I:
Jørgen Høher. Født 13/2 1875 i Malt Nørremark. - Faddere: husmand Hans Christian Christiansens datter Ane Marie, Langeskov,
ungkarl Markus Pedersen, Brørup, indsidder Carl Heinrich Høher, Askov. - Præst.
Gift 1905 med Astrid Sell. Født 1877.
Navneregister:
Anders Nielsens hustru: g
Anna Susanna Høher: d
Astrid Sell: I
Carl Heinrich Høher: I
Carl Henrik August Höher: @
Carolina Augusta Høher: h
Hans Christian Christiansens datter Ane
Marie: I
Hans H. Sørensen: B
Hans Hansen Sørensen: f
Hans Honnes(?) hustru: A
Hans Nielsen: @
Jakob Peter Høher: B
Jens Andersen: h g
Jens Ebbesens hustru: B
Jens Hansens hustru: @
Johan Gotfred Høier: A
Johanne Manse(?) Pedersdatter: @
Johanne Margrethe Høher: f
Jørgen Høher: I
Jørgen Høier: C
Jørgen Jørgensen: B e
Jørgine Høher: g
Karen Sørensen: A
Katrin Mikkelsen: C
Laue Kristensen: e
Lauge Kristensen: f
Maren Jørgensen: @ C
- 63 -
Marie Rosine Høer: e
Markus Pedersen: I
Niels Hansen: @
Peder Jørgensen: C
Peder Marcussen: g
Peder Markussen: h
Rasmus Rasmussen: @
Søren Hansens kone: h
Søren Olesen: A
Vilhelm Schultz: A
Vilhelm Svabe: C e
Wilhelmine Caroline Louise Amalie Attermann: f
6
Oldeforældre
8: Hans Jessen
Døbt:
Død:
13. juni 1791 i Vorbasse sogn.
29. januar 1875. Begravet 5. februar i Vorbasse sogn.
9: Cathrine Marie Christensdatter
Døbt:
Død:
9. december 1792 i Hjarup sogn.
16. december 1869 i Nebel, Vorbasse sogn. Begravet 27. december.
Parret blev viet 11. november 1820 i Vorbasse kirke. Vidner: gårdmændene Jes Hansen og Hans Clausen, begge
af Nebel. Cathrine Marie Christensdatter nævnes at være af Dalby sogn.
Hans Jessen og hustru er ikke ført til afgang i Vorbasse kirkebog, da de rejste sydpå. Deres tilbagekomst er noteret
i 1829, hvor de vender hjem med de tre drenge Christian, Jes og Jacob.
Men allerede den 2. januar det år fødes datteren Dorthe. - Forklaringen kan ligge deri, at kirkebøgers
årstalsangivelser den gang gjaldt kirkeåret, som begyndte 1. søndag i advent. Men iøvrig kunne præsten ikke indføre
ankomsten i kirkebogen, før end den var blevet meddelt ham. Og det kunne vistnok undertiden vare måneder.
Under Treårskrigen mistede ægteparret sønnen Jacob. De lod i Vorbasse kirke opsætte en mindetavle for ham
(vistnok en sønderjysk skik). Den hænger nu i kirkens våbenhus. Et fotografi af den findes i årbogen "Fra Ribe
Amt" 1949, s. 266. Teksten lyder: "Minde over Jachob Hansen Lind, søn af Hans Jensen og hustru Chatrine Marie
Chrestensen, fød den 3. januar 1825. I kamp for fædrelandet blev han såret ved Eistrup den 23. april 1849, døde
af sine sår i Bogense den 2. maj s.a. Dybt sørgende forældre satte den brave søn dette minde".
Den nævnte årbog fortæller, at Jacob i hærens tabslister kaldes Jacob Hansen Lund Fahlsted, at han var menig i 6.
Linie Inf. Battl., 2. Komp. nr. 173, samt at han er begravet på Bogense kirkegård den 7. maj. - Ordet Fahlsted
henviser sikkert til Fæsted, hvor han blev født.
Kilder:
Skøde:
Underskrevne Jess Hansen af Nebel tilstår at have solgt, ligesom jeg og herved uden foregående skriftlig kontrakt sælger og overdrager den
mig hidtil ejende og iboende gård i Nebel by, Vorbasse sogn, Slavs herred, Ribe amt, til min søn Hans Jessen. Og da bemeldte min søn nu
har betalt mig den akkorderede købesum 200 rbd. ..., så skal ovennævnte min gårds jorder, husbygning og ejendom efter derpå mig
ihændehavende skøder af 24. januar 1787 hartkorn 1 tdr. 2 skpr. 2) efter skøde 13. juni 1801 hartkorn 6 skpr. 2 fkr. 1 album, der ialt er med
begge skøder hartkorn 2 tdr. 2 fjkr. 1 album, med alle herligheder og rettigheder, således som jeg selv har ejet samme, tillige den part af Vorbasse sogns kirke- og kvægtiende, som bemeldte hartkorn tilkommer, fra nu af skal tilhøre min søn Hans Jessen, mod at han holder den
imellem os af dags dato oprettede aftægtskontrakt efterrettelig, med fuldkommen ejendomsret, og som jeg skal hjemle ham fri for hver mands
tiltale efter loven. Dette tilstår herved under min hånd i vidners overværelse, Nebel den 30. novbr. 1828. Jess Hansen. - Til vitterlighed, Jens
Nielsen Nebel, Niels Jepsen Nebel. - At Hans Jessen af Nebel har betalt fattigpenge og korn, så at intet resterer til fattigvæsenet, Vorbasse
den 12. august 1829, Peder Knudsen. - Forevist Ørum(?) branddirektør, Ribe Amt. - At der i anledning af denne gårdhandel er givet et bidrag
til fattigkassen, og at påsketienden for 1835 er betalt af denne gård, bevidnes herved, Vorbasse præstegård den 22. juli 1836, Koefoed. - Læst
inden Anst og Slavs herreders ret den 2. august 1836 ....... protokol folio 139. - Anmærkning: På det solgte hviler aftægt til Hans Andersen
og hustru, og er det sidstmeldte skøde utinglæst, hvorfor der intet kan oplyses om forheftelserne, på det dermed afhændede attesterer ...(navn).
Anmærkningen annulleret for så vidt aftægten betræffer, in fide (samme navn).
Til- og afgangslister i Vorbasse sogns kirkebog:
Afgang:
1836, den 25. september: Christen Hansen Lind, 15½ år, tjenestedreng; til Grene sogn.
8
- 64 -
1838, den 30. september: Jes Hansen Lind, 16 år, tjenestekarl; til Starup sogn.
1839, den 30. oktober: Christen Hansen Lind, 18½ år, tjenestekarl; til Fyn.
1842, den 26. september: Jes Hansen Lind, 18 3/4 år, tjenstekarl; til Feuling. Konfirmeret 1837.
1843, den 3. oktober: Christen Hansen Lind, 21½ år, tjenstekarl; til Dalby.
Tilgang:
1839, den 20. april: Christen Hansen Lind, 18 år, tjenestekarl; kom fra Grene sogn, skudsmålsattest af 27/12 1838 fra pastor Bøggild. Født
i Vorbasse(!).
1840, den 19. november: Christen Hansen Lind, 19 ½ år, tjenestekarl, kom fra Skellerup sogn i Fyn, skudsmålsattest af 30/4 1840. Født i
Hygum sogn(!). Konfirmeret i Vorbasse.
1840, den 19. november: Jes Hansen Lind, 17 år, tjenestekarl; kom fra Starup sogn, skudsmålsattest af 27/9 1840 fra pastor Stampe. Født
i Hygum sogn. Konfirmeret i Vorbasse.
Hans Jessens efterslægt:
Hans Jessen. Født 1791 i Vorbasse sogn. - Faddere: Hans Clausens kone, Nebel, Mette Christensdatter, Maren Hansdatter, Kirsten
Hansdatter, Hans Andersen, Jacob Hansen, Christen Christensen, . - Død 1875 i Vorbasse Nebel. Gårdejer i Nebel.
Gift 1820 i Vorbasse sogn med Cathrine Marie Christensdatter. Født 1792 i Hjarup. Død 1869 i Vorbasse Nebel.
A: Christen Hansen Lind (ane nr. 4). Født 3/5 1821 i Ganderup, Fole sogn. - Faddere: Michel Christian, Ganderup, Peter Chr. Petersens
hustru, Fole, . - Død 1889 i Åstrup sogn. Gårdejer i Vorbasse Nebel og Lintrup.
B: Jes Hansen Lind. Født 7/1 1823 i Fæsted, Hygum sogn. - Faddere: Karen Jesdatter, Ganderup, Dorthe Kirstine Jørgensen, Hygum,
Jørgen Pedersen, Peder Pedersen, Jens Sørensen, Fæsted, . C: Jakob Hansen Lind. Født 3/1 1825 i Fæsted, Hygum sogn. - Faddere: Michel Christians kone, Ganderup, Peder Jørgensen, Fæsted,
Jørgen Pedersen, Fæsted, Evert Pedersens kone, Fæsted, . - Død 2/5 1849 i Bogense. Dræbt i 3-årskrigen. Mindetavle i Vorbasse kirke.
d: Dorthe Hansdatter Lind. Født 2/1 1829 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Claus Hansens hustru Christine Nielsdatter, Nebel,
gårdmand Christen Christensen, Nebel, aftægtsmand Jes Hansen, Nebel, gårdmand Niels Sørensens datter Maren, Nebel, husmand Jens
Nielsens hustru Sidsel Sørensdatter, Nebel, . - Død 1829 i Vorbasse sogn.
e: Dorthea Hansdatter Lind. Født 16/5 1831 i Vorbasse sogn. - Faddere: Jens Plaugslunds hustru Sidsel Sørensatter, Nebel, gårdmand
Claus Hansen, Nebel, gårdmand Niels Jepsen, Nebel, husmand Christen Henriksen, Nebel, gårdmand Christen Jepsens datter Birthe
Marie, Nebel, . Gift 1855 i Vorbasse sogn med Knud Hansen. Fra Rankenberg.
eA: Hans Knudsen. Født 1858 i Vorbasse sogn. - Faddere: husmand Søren Hansens kone Mette, Vorbasse sogn, aftægtsmand Hans
Jessen, Vorbasse sogn, gårdmand Jeppe Christensen, Vorbasse sogn, aftægtsmand Peder Christensen, Vorbasse sogn, ungkarl
Jørgen Hansen, Vorbasse sogn, . eB: Hans Jakob Knudsen. Født 1860 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Christen Hansens kone Ane, Vorbasse sogn, aftægtsmand
Hans Jessen, Vorbasse sogn, gårdmand Jeppe Christensen, Vorbasse sogn, ungkarl Michael Thomsen, Vorbasse sogn, husmand
Søren Hansens kone Mette, Vorbasse sogn, . Gift 1895 i Vorbasse sogn med Marie Jensen Bonde. Født 1864 i Nørup sogn.
eBA:
Knud Hansen Knudsen. Født 1896 i Rankenbjerg. - Faddere: pige Inger Katrine Jensen Bonde, Hostrup sogn,
aftægtsmand Knud Hansen, Rankenbjerg, gårdmand Karl Knudsen, Rankenbjerg, ungkarl Andreas Knudsen,
Dalagergård, . eBb:
Johanne Katrine Knudsen. Født 1898 i Rankenbjerg. - Faddere: barnets moder, pige Johanne Jensen Bonde,
Dalagergård, husmand Jens Peder Jensen Bonde, Nebellund, ungkarl Niels Jensen Bonde, Lindknud sogn, gårdbestyrer
Andreas Knudsen, Fitting krat, . eBC:
Christen Peter Thygesen Knudsen. Født 1901 i Rankenbjerg. - Faddere: gårdmand Andreas Knudsen, Fitting, Mikael
Corin Thomsen, Fitting, husmand Jens Peder Jensen Bonde, Høllund, gårdmand Karl Knudsens hustru Kirstine Marie
Lind, Rankenbjerg, . eC: Andreas Knudsen. Født 1863 i Vorbasse sogn. - Faddere: husmand Jørgen Hansens kone Johanne, gårdmand Jeppe Christensen,
gårdmand Jørgen Nielsen, arbejdsmand Hans M. Willumsen, gårdmand Christen Hansens kone Ane, . - Død 1867 i Vorbasse sogn.
eD: Carl Knudsen. Født 1866 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Jeppe Christensens hustru Valborg Margrethe, Rankenberg,
husmand Jørgen Hansens hustru Johanne Marie, Høllund, aftægtsmand Hans Jessen, Nebel, gårdmand Jørgen Nielsen, Fromsejer,
ungkarl Michael Thomsen, Rankenberg, . Gift 1895 i Vorbasse sogn med Kirstine Marie Lind. Født 17/6 1866 i Hjerndrup sogn. Se @Fa.
eDA:
Knud Hansen Knudsen. Født 1896 i Rankenbjerg. - Faddere: plantør Peder Pedersens hustru Kathrine Marie Kristensen,
Fromsejergård, husmand Jakob Knudsens hustru Mette Marie Jensen Bonde, Rankenbjerg, aftægtsmand Knud Hansen,
Rankenbjerg, husmand Hans Knudsen, Rankenbjerg, husmand Jakob Knudsen, Rankenbjerg, . eDb:
Dorthea Kristine Knudsen. Født 1897 i Rankenbjerg. - Faddere: barnets moder, husmand Jakob Friis Andreasens hustru
Karen Marie Lauridsen, Vorbasse, aftægtsmand Knud Hansen, Rankenbjerg, gårdbestyrer Andreas Knudsen, Fitting,
plantør Peder Pedersen, Fromsejer, . eDc:
Kirstine Ane Knudsen. Født 1899 i Rankenbjerg. - Faddere: barnets moder, plantør Peder Pedersens hustru Karen Marie
Kirstine Kristensen, Fromsejer, husmand Andreas Knudsen, Fitting krat, plantør Peder Pedersen, Fromsejer, . eE: Andreas Knudsen. Født 1869 i Vorbasse sogn. - Faddere: ungkarl Fritz Michael Thomsen, Rankenberg, pige Maren Christensen,
Lintrup, Holsted sogn, husmand Hans Pedersen, Vorbasse, husmand Jørgen Hansen, Høllund, skolelærer Laust Johansen, Nebel,
.Gift 1896 i Vorbasse sogn med Karen Marie Dalager Kristensen. Født 1869 i Dalagergård. Død 1897 i Dalagergård.
Gift 1898 i Vorbasse sogn med Kirstine Laugesen Noes. Født 1861 i Fitting.
- 65 -
8
eEA:
F:
Knud Hansen Knudsen. Født 1901 i Fitting. - Faddere: husmand Mikael Corin Thomsen, Fitting, husmand Hans
Knudsen, Rankenbjerg, murmester Hans Marius Pedersen, Vorbasse, gårdmand Karl Knudsens hustru Kirstine Marie
Lind, Rankenbjerg, . eEb:
Ane Karen Marie Dorthea Knudsen. Født 1903 i Fitting. - Faddere: husmand Hans Knudsen, Rankenbjerg, bygmester
Hans Marius Pedersen, Vorbasse, indremissionær Andreas Andreasen, Lejrskov, husmand Mads Madsen, Skøde mark,
husmand Thomas Pedersen, Skøde mark, lærer Lars Peder Jensens hustru Marie Thomsen, . ef: Ane Petrea Knudsen. Født 1873 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Andreas Nielsens hustru Line Pedersen, Rankenberg,
husmand Jens Hjorths hustru Ane Sofie Sørensen, Rankenberg, gårdmand Jeppe Christensen, Rankenberg, husmand Hans
Pedersen, Vorbasse, ungkarl Christen Sørensen, Vorbasse, . - Død 1874.
eg: Ane Botilde Knudsen. Født 1876 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Karen Nissen, Rankenberg, husmand Hans Pedersens hustru
Ane Magdalene Mathiesen, Vorbasse, aftægtsmand Søren Hansen, Vorbasse, husmand Jens Ingvardsen Hjorth, Slav mark,
gårdmand Jeppe Christensen, Rankenberg, . Andreas Hansen Lind. Født 30/3 1834 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Christen Christensens tjenestepige Karen Maria
Christensdatter, Nebel, gårdmand Christen Christensen, Nebel, hans hustru Maren Hansdatter, Nebel, gårdmand Niels Jepsen, Nebel,
husmand Søren Pedersen Munch, Nebel, . - Død 1901 i Malt sogn. Husmand i Vorbasse.
Gift 11/5 1866 i Hjerndrup sogn med Kirstine Skytt. Født 4/7 1838.
Fa: Kirstine Marie Lind. Født 17/6 1866 i Hjerndrup sogn. - Faddere: Karen Kaltesen, Hjerndrup, Karen Marie Jepsen, Hjerndrup,
Nis Fr. Skytt, Hjerndrup, . Gift 1895 i Vorbasse sogn med Carl Knudsen. Født 1866 i Vorbasse sogn. Se @eD.
FaA:
Knud Hansen Knudsen. Født 1896 i Rankenbjerg. - Faddere: plantør Peder Pedersens hustru Kathrine Marie Kristensen,
Fromsejergård, husmand Jakob Knudsens hustru Mette Marie Jensen Bonde, Rankenbjerg, aftægtsmand Knud Hansen,
Rankenbjerg, husmand Hans Knudsen, Rankenbjerg, husmand Jakob Knudsen, Rankenbjerg, . Fab:
Dorthea Kristine Knudsen. Født 1897 i Rankenbjerg. - Faddere: barnets moder, husmand Jakob Friis Andreasens hustru
Karen Marie Lauridsen, Vorbasse, aftægtsmand Knud Hansen, Rankenbjerg, gårdbestyrer Andreas Knudsen, Fitting,
plantør Peder Pedersen, Fromsejer, . Fac:
Kirstine Ane Knudsen. Født 1899 i Rankenbjerg. - Faddere: barnets moder, plantør Peder Pedersens hustru Karen Marie
Kirstine Kristensen, Fromsejer, husmand Andreas Knudsen, Fitting krat, plantør Peder Pedersen, Fromsejer, . Fb: Cathrine Marie Lind. Født 19/8 1870 i Hjerndrup sogn. - Faddere: Anne Kirsten, Vester Hjerndrup, Marie Kirsten Jepsen,
Kolstrup, Hans Enevoldsen Fuglsang, Taps, . FC: Hans Jessen Lind. Født 27/8 1874 i Hjerndrup sogn. - Faddere: Nis Petersen, Vester Vamdrup, Anne Elisabeth Skoutrup,
Anderup, Jens Petersen Hummelhoff, Maugstrup, . Borgerligt ægteforenet 1915 i Kolding med Ane Sørine Pedersen.
FCa:
Martha Kirstine Lind. Født 1911 i Vejgård. - Faddere: gårdmand Peder Pedersen Donslund, Vorbasse, hustru Maren
Kristensen, Vorbasse, husmand Hans Pedersen, Neder Moltkenberg, hustru Hansine Sørine Hansen, Neder Moltkenberg,
husmand Peder Pedersen, Vorbasse Sønderhede, . FCb:
Clara Lind. Født 1914 i Vejgård. - Faddere: pige Johanne Mathilde Jensen, Vejgård, landpost Søren Andersens hustru
Sørine Marie Andersen, Vorbasse, boelsmand Peder Nielsen Skygebjerg, Vorbasse, tjenestekarl Marius Andreas
Pedersen, Vejgård, . Fd: Frederikke Pouline Lind. Født 1876 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Christen Hansen Linds hustru Ane Bennedsen,
Lintrup, Holsted sogn, gårdmand Knud Hansens hustru Dorthea Hansen Lind, Rankenberg, skolelærer P. Th. Grube, Vorbasse,
gårdmand Niels Mathiasen, Vorbasse, ungkarl Hans Knudsen, Rankenberg, . -
Navneregister:
Andreas Andreasen: eEb
Andreas Hansen Lind: F
Andreas Knudsen: eC eE eBA eBC Fab eBb Fac
Andreas Nielsens hustru Line Pedersen: ef
Ane Botilde Knudsen: eg
Ane Karen Marie Dorthea Knudsen: eEb
Ane Petrea Knudsen: ef
Ane Sørine Pedersen: FC
Anne Elisabeth Skoutrup: FC
Anne Kirsten: Fb
Carl Knudsen: Fa
Cathrine Marie Christensdatter: @
Cathrine Marie Lind: Fb
Christen Christensen: d F @
Christen Hansen Lind: A
Christen Hansen Linds hustru Ane Bennedsen: Fd
Christen Hansens kone Ane: eB eC
Christen Henriksen: e
Christen Jepsens datter Birthe Marie: e
Christen Peter Thygesen Knudsen: eBC
Christen Sørensen: ef
Clara Lind: FCb
Claus Hansen: e
Claus Hansens hustru Christine Nielsdatter: d
Dorthe Hansdatter Lind: d
Dorthe Kirstine Jørgensen: B
8
Dorthea Hansdatter Lind: e
Dorthea Kristine Knudsen: Fab
Evert Pedersens kone: C
Frederikke Pouline Lind: Fd
Fritz Michael Thomsen: eE
Hans Andersen: @
Hans Clausens kone: @
Hans Enevoldsen Fuglsang: Fb
Hans Jakob Knudsen: eB
Hans Jessen: @ eA eB Fa
Hans Jessen Lind: FC
Hans Knudsen: eA Fd FaA eEA eEb
Hans M. Willumsen: eC
Hans Marius Pedersen: eEA eEb
Hans Pedersen: eE ef FCa
Hans Pedersens hustru Ane Magdalene Mathiesen: eg
Hansine Sørine Hansen: FCa
Inger Katrine Jensen Bonde: eBA
Jacob Hansen: @
Jakob Hansen Lind: C
Jakob Knudsen: FaA
Jens Hjorths hustru Ane Sofie Sørensen: ef
Jens Ingvardsen Hjorth: eg
Jens Nielsens hustru Sidsel Sørensdatter: d
Jens Peder Jensen Bonde: eBC eBb
Jens Petersen Hummelhoff: FC
- 66 -
Jens Plaugslunds hustru Sidsel Sørensatter: e
Jens Sørensen: B
Jeppe Christensen: eA eB eC ef eg
Jeppe Christensens hustru Valborg Margrethe: Fa
Jes Andersen: @
Jes Hansen: d
Jes Hansen Lind: B
Johanne Andresdatter: @
Johanne Jensen Bonde: eBb
Johanne Katrine Knudsen: eBb
Johanne Mathilde Jensen: FCb
Jørgen Hansen: eA eE
Jørgen Hansens hustru Johanne Marie: Fa
Jørgen Hansens kone Johanne: eC
Jørgen Nielsen: eC Fa
Jørgen Pedersen: B C
Karen Jesdatter: B
Karen Kaltesen: Fa
Karen Maria Christensdatter: F
Karen Marie Dalager Kristensen: eE
Karen Marie Jepsen: Fa
Karen Marie Kirstine Kristensen: Fac
Karen Marie Lauridsen: Fab
Karen Nissen: eg
Karl Knudsen: eBA
Kathrine Marie Kristensen: FaA
Kirsten Hansdatter: @
Kirstine Ane Knudsen: Fac
Kirstine Laugesen Noes: eE
Kirstine Marie Lind: Fa eBC eEA
Kirstine Skytt: F
Knud Hansen: e FaA eBA Fab
Knud Hansen Knudsen: FaA eBA eEA
Knud Hansens hustru Dorthea Hansen Lind: Fd
Las Nielsens hustru: @
Laust Johansen: eE
Mads Madsen: eEb
Maren Christensen: eE
Maren Hansdatter: F @
Maren Kristensen: FCa
Marie Jensen Bonde: eB
Marie Kirsten Jepsen: Fb
Marie Thomsen: eEb
Marius Andreas Pedersen: FCb
Martha Kirstine Lind: FCa
Mette: eA eB
Mette Christensdatter: @
Mette Marie Jensen Bonde: FaA
Michael Thomsen: eB Fa
Michel Christian: A
Michel Christians kone: C
Mikael Corin Thomsen: eBC eEA
Mikkel Sørensen: @
Niels Jensen Bonde: eBb
Niels Jepsen: e F
Niels Jepsens hustru: @
Niels Mathiasen: Fd
Niels Sørensens datter Maren: d
Nis Fr. Skytt: Fa
Nis Petersen: FC
P. Th. Grube: Fd
Peder Christensen: eA
Peder Jørgensen: C
Peder Nielsen Skygebjerg: FCb
Peder Pedersen: B Fab Fac FCa
Peder Pedersen Donslund: FCa
Peter Chr. Petersens hustru: A
Søren Hansen: eg
Søren Pedersen Munch: F
Sørine Marie Andersen: FCb
Thomas Pedersen: eEb
barnets moder: Fab eBb Fac
- 67 -
8
10: Niels Bennedsen
Født:
Død:
30. oktober 1785 i Københoved, Skrave sogn.
10. marts 1851 i Vorbasse sogn. Begravet 19/3. Gårdmand og sognefoged i Vorbasse, 60 år. Død af tæring.
11: Maren Sørensdatter
Født:
Døbt:
Død:
19. juni 1799 i Eskelund, Brørup sogn.
Fremstillet 21. juli.
16. april 1855, begravet 26. april i Vorbasse sogn.
Enke efter Niels Bennetzen, Vorbasse kro. Født i Eskelund, fader: Søren Væver. 56 år.
Parret blev viet den 8. december 1819 i Vejen kirke. - Forlovere: Gårdbruger Søren Jensen af Eskelund i Brørup
sogn og gårdbruger Lauritz Hansen af Brogård i Vejen sogn.
Vielsen er registreret i Læborg sogns kirkebog, og i anmærkningsrubrikken er noteret, at den egentlig burde være
sket i Læborg kirke. Her oplyses iøvrigt 1) om Niels Bennedsen, at han er 33 år, bondekarl af Københoved i det
slesvigske og tjener hos Peder Thomsen i Vejen, - og 2) om Maren Sørensdatter, at hun er 20 år, bondepige og
tjener hos Niels Poder i Drostrup. Denne var i 1816 blevet gift med Marens søster Malene.
Det er ikke noteret i Vejen kirkebogs afgangs- og tilgangslister, at ægteparret skal have opholdt sig i Skodborg sogn.
- Søren, der skal være født der, er heller ikke noteret sammen med sine to storesøstre ved afgangen til Vorbasse
sogn. Måske er han blevet ved familien i Vejen eller Læborg sogn.
Ved Bennets dåb i 1827 nævnes i kirkebogen, at forældrene bor på Hvodamsgård. Da datteren Ane døbes i 1830,
betegnes faderen som gårdmand og sognefoged, og ved Else Maries dåb betegnes han desuden som værtshusholder.
Af dåbs- og konfirmationstilførslerne kan man se, at Niels Bennetsen har været sognefoged og kirkeværge. Han
blev også kroejer.
Da landkommunalloven i 1841 indførte sogneforstanderskaber, blev Niels Bennetsen medlem af forstanderskabet
i Vorbasse sogn. Han var formand i 1845.
Kilder:
Vejen kirkebogs afgangsliste, 1826/4-7:
Niels Bennetsen, 36 år, gårdmand, og hustru Maren Sørensdatter, 27 år, samt børnene Anne Marie Magdalene Nielsdatter, 6 år, og Kirstine
Nielsdatter, 3 år. - Afrejst til Vorbasse.
Skøde på Hvodamgård i Vorbasse sogn:
Skøde fra Niels Christensen til Niels Bennetsen. Niels Christensen er blevet ejer af gården ved sit ægteskab med Christen Jensen Ravns enke.
Det nævnes, at Niels Bennetzen er fra Vejen by og sogn. Skødet er underskrevet den 11. marts 1826, og overtagelsen finder sted 1. maj samme
år. Gården er udflyttet fra Vorbasse by og ligger på byens mark. Dens hartkorn er: 1-6-2-1 7/8.
Vorbasse kirkebog, tilgangslisten:
Iflg. Vorbasse sogns tilgangsliste er Niels Bennedsen ankommet med familie til Vorbasse fra Vejen by i 1826. Listen nævner: Gårdmand Niels
Bennetsen, 39 år, hans hustru Maren Sørensdatter, 29 år, samt deres børn Anne Maria Magdalene, 6 år, Kirstine, 3 år, og Søren, 1 1/2 år
Folketællingen 1845:
Vorbasses 22. husstand:
Niels Bennetzen, 60 år, født i Skrau sogn i Haderslev amt, gårdmand og sognefoged,
Maren Sørensdatter, 45 år, født i Brørup sogn i Ribe Amt, hans kone,
Ane Marie Magdalene Bennetzen, 25 år, ugift, født i Læborg sogn i Ribe amt, datter,
Ane Bennetzen, 15 år, ugift, født i Vorbasse sogn, datter,
Else Marie Bennetzen, 11 år, ugift, født i Vorbasse sogn, datter.
Desuden er der en tjenestekarl på gården.
8
- 68 -
Afgangslister i Vorbasse sogns kirkebog:
1841, den 2. april: Anna M. Magdalene Bennetzen, 21 år, tjenestepige; til Vejen sogn.
Sven Tygesen: Bymændene i Vorbasse: “Inden udskiftningen lå den (kroen) i selve byen, men i 1833 blev den flyttet ud på byens østligste
gård, Østergård. (Navnet Østergård er dog af langt nyere dato). - Som tidlgere nævnt hørte der både høkerforretning og brændevinshandel
til kroen. - Niels Bennetsen, der ejede gården omkring 1820, var således både gårdmand, kromand og høker og tillige sognefoged. Han har
fortsat efterkommere i sognet. Efter Niels Bennetsens død blev gården overtaget af hans datter og svigersøn, Thomas Hansen. - Efter Thomas
Hansens død i 1873 solgte Else, hans enke, gården til Jeppe N. Poulsen; men hun skilte først et begragteligt areal syd for gården fra til sig
selv. Her opførte hun Søndersøgård.” - Kroholdet ophørte på gården o. 1910. Gården blev så købt af Ansgarius Madsen (hjemkommet fra
Argentina), der gav den navnet Casa Blanca. I 1746 blev den nye kro overtaget af Sig. Thomsen, et oldebarn af Niels Bennetsen.
Niels Bennedsens efterslægt:
Niels Bennetzen. Født 1785 i Skrave sogn. - Faddere: Nis Sognefogeds hustru, Brøstrup, Søren Ottesens hustru, Anne Nielsdatter, Maren
Andersdatter, Mads Johansen. - Død 1851 i Vorbasse sogn. Gårdmand og kromand i Vorbasse. Kirkeværge. Medlem af sogneforstanderskabet
1842.
Gift 1819 i Vejen sogn med Maren Sørensdatter. Født 1799 i Brørup sogn. Død 1855 i Vorbasse sogn.
a: Anne Marie Magdalene Bennetzen. Født 9/2 1820 i Læborg sogn. - Faddere: bondepige Anna Bennedsdatter, Brogård, gårdmand Søren
Væver, Eskelund, Brørup sogn, gårdmand Lars Brogaard, Vejen sogn, bondekarl, tjenende hos Niels Poder Mikkel, Drostrup, bondepige
Lene Jepsdatter, Gammelby.
Gift 1847 i Vorbasse sogn med Peder Christensen. Født 1799 i Vorbasse sogn. Gårdmand på Fitting Mark.
aA: Christen Pedersen. Født 1848 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Maren Christensen, Fitting, pige Henriette Jeppesen, Fitting, pige
Ane Bennetsen, Vorbasse, Anders Christensens kone An Kirstin Andersdatter, Fitting, ungkarl Lars Hagen Pedersen, Fitting.
b: Kirstine Bennetzen. Født 21/2 1823 i Vejen sogn. - Faddere: pige Lisbeth Sørensdatter, Vejen mølle, Terman Termansens hustru Kirsten
Marie , Vejen, jomfru Elisabeth Bergenhammer, præstegården, gårdmand Las Hansen, Brogård, ungkarl Peder Bang Termansen, Vejen.
- Ved fødselen var faderen karl ved grænsetoldvæsenet.
Gift 1843 i Vorbasse sogn med Jørgen Christensen. Født o. 1812 i Vorbasse sogn. Død 1862 i Vorbasse sogn. Gårdmand i Risbøl.
ba: Anne Risbøl Jørgensen. Født 1844 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Knud Christensens hustru Kirsten Marie, ungkarl Jens
Baldersbæk, ungkarl Jens ..., ungkarl Chisten Risbøl, Peder Vigs hustru Christiane, Vorbasse.
Gift 1865 i Vorbasse sogn med Niels Gravesen. Født 1836 i Lindknud sogn.
bb: Maren Bendix Jørgensen. Født 1845 i Vorbasse sogn. - Faddere: Malene Bennetsen, Vorbasse, Nicoline Overby, Vorbasse,
gårdmand Søren Christensen, Trøllund, Peder Sørensen Vig, Fitting, ungkarl Søren Pedersen Vig, Fitting.
bC: Christen Jørgensen. Født 1848 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Kirsten Pedersen, Donslund, Ane Bennetsen, Vorbasse, gårdmand
Jens Jeppesen, Baldersbæk, gårdmand Søren Davidsen, Moesgård, ungkarl Christen Christensen, Risbøl.
bd: Lehne Marie Jørgensen. Født 1850 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Ane Bennetsen, Vorbasse, Peder Christensens kone Anne
Magdalene, Fitting, gårdmand Søren Davidsen, Moesgård, gårdmand Søren Damgaard, Trøllund, ungkarl Christen Pedersen,
Moesgård.
bE: Niels Bennetzen Jørgensen. Født 1856 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand P. Christensens kone Lene, Fitting krat, gårdmand
Christen Hansen, Nebel, hans kone Ane, Nebel, ungkarl Christen Pedersen, Donslund, pige Marie Pedersen, Donslund.
C: Søren Bennetzen. Født 1825 i Skodborg sogn. Død 1841 i Vorbasse sogn.
D: Bennet Bennetzen Nielsen. Født 12/5 1827 i Vorbasse sogn. - Faddere: selvejergårdmand Lars, Vejen sogn, selvejergårdmand Søren
Væver, Eskelund, Brørup sogn, gårdmand Madsen Møllers datter Else, Vorbasse, Madsen Møller, Vorbasse, kirkesangerens K.J. Karen
Christensdatter, Vorbasse. - Død 1844 i Vorbasse sogn.
e: Ane Bennetzen (ane nr. 5). Født 5/4 1830 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Poder, Drostrup, hans kone Magdalene ..., Søren
Jensens søn Hans Sørensen, Brørup, John Madsens søn Møller, degnens hustru Karen Christensdatter, Vorbasse. - Død 1912 i Holsted
sogn.
f: Else Marie Bennetzen. Født 22/6 1834 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Hans Sørensens hustru Ane Kirstine Jensdatter, Eskelund,
Brørup sogn, Niels Jepsen, Gammelby, Læborg sogn, hans hustru Ane Kirstine Sørensdatter, frøken Koefoed, Vorbasse, gårdmand Mads
Sørensen Ulf, Vorbasse.
Gift 1854 i Vorbasse sogn med Thomas Hansen. Født o. 1820 i Eltang sogn. Død 1870 i Vorbasse sogn. Gårdmand og kroejer i
Vorbasse.
Uægteskabelig forbindelse 1872 med Laurids Lassen. Købmand i Darum. Udlagt barnefader.
fa: Maren Thomsen. Født 1854 i Vorbasse sogn. - Faddere: Peder Christensens kone Sinne Bennedsen, Fitting, gårdmand Hans
Pedersen, Nr. Bjert, ungkarl Peder Hansen, Nr. Bjert, gårdmand Jeppe Hansen Lundager, ungkarl Jørgen Pedersen. - Død 1872
i Vorbasse sogn.
fB: Niels Thomsen. Født 1856 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Christen Hansens hustru Ane, Nebel, gårdmand Jørgen
Christensen, Risbøl, ungkarl Søren Hansen, Bølling(?), pige Marie Pedersen, Donslund, pige Mette Skjøde Madsen, Vorbasse.
fC: Hans Peder Thomsen. Født 1858 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Kirsten Pedersen, Vorbasse sogn, aftægtsmand Søren
Christensen, Vorbasse sogn, ungkarl Jens Nielsen, Vorbasse sogn, pige Marie Pedersen, Vorbasse sogn, sognefoged Møller
Johnsens kone Else Kirstine, Vorbasse sogn.
fD: Cilius Thomsen. Født 1861 i Vorbasse sogn. - Faddere: sognefoged Møller Johnsens kone Else, Vorbasse sogn, gårdejer N.
Jørgensen, Vorbasse sogn, gårdmand Christen P. Donslund, Vorbasse sogn, sadler Tage Rosengren, Vorbasse sogn, hans kone
Marie, Vorbasse sogn.
fE: Bennet Thomsen. Født 1862 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Ane Risbøl Jørgensen, Vorbasse sogn, gårdmand Christen Hansen,
Vorbasse sogn, gårdmand Christen P. Donslund, Vorbasse sogn, ungkarl Jørgen Jørgensen, Vorbasse sogn, skolelærer P. Geiels
kone Agathe, Vorbasse sogn. - Død 1865 .
ff:
Hanne Sørine Bendeline Thomsen. Født 1865 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Eline Pedersen, Nr. Bjert, gårdmand Niels
Gravesens kone Ane Risbøl, Hovborg, gårdmand Christen Hansen, Nebel, husmand Peder Christensen, Fitting, ungkarl Christen
- 69 -
8
fg:
fH:
Jørgensen, Risbøl. - Død 1869.
Bendeline Thomsen. Født 1867 i Vorbasse sogn. - Faddere: jordemoder Jensine Cathrine Madsen, pige Lene Marie Jørgensen,
Risbøl, gårdmand Christen Hansen Lind, Nebel, gårdmand Christen Pedersen, Donslund, ungkarl Jørgen Jørgensen, Donslund.
Marius Bennedsen. Født 1873 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Karoline Kirstine Hansen, Vorbasse, pige Marie Jørgensen,
Risbøl, ungkarl Niels Thomsen, Vorbasse, ungkarl Christen Pedersen, Fitting. - Moderen er enke.
Navneregister:
An Kirstin Andersdatter: aA
Ane: bE
Ane Bennetsen: aA bd bC
Ane Bennetzen: e
Ane Kirstine Jensdatter: f
Ane Kirstine Sørensdatter: f
Ane Risbøl Jørgensen: fE
Anna Bennedsdatter: a
Anne Cathrine Jensdatter: @
Anne Marie Magdalene Bennetzen: a
Anne Nielsdatter: @
Anne Risbøl Jørgensen: ba
Bendeline Thomsen: fg
Bennet Bennetzen Nielsen: D
Bennet Thomsen: fE
Chisten Risbøl: ba
Christen Christensen: bC
Christen Hansen: fE ff bE
Christen Hansen Lind: fg
Christen Hansens hustru Ane: fB
Christen Jørgensen: bC ff
Christen P. Donslund: fD fE
Christen Pedersen: aA fg bd bE fH
Cilius Thomsen: fD
Eline Pedersen: ff
Elisabeth Bergenhammer: b
Else Marie Bennetzen: f
Hanne Sørine Bendeline Thomsen: ff
Hans Peder Thomsen: fC
Hans Pedersen: fa
Hans Sørensen: e
Henriette Jeppesen: aA
Jens ...: ba
Jens Baldersbæk: ba
Jens Jeppesen: bC
Jens Nielsen: fC
Jensine Cathrine Madsen: fg
8
Jeppe Hansen Lundager: fa
Jes Greisen: @
Jørgen Christensen: fB b
Jørgen Jørgensen: fE fg
Jørgen Pedersen: fa
Karen Christensdatter: e D @
Karoline Kirstine Hansen: fH
Kirsten Marie : b
Kirsten Pedersen: fC bC
Kirstine Bennetzen: b
Knud Christensens hustru Kirsten Marie:
ba
Koefoed: f
Lars: D
Lars Brogaard: a
Lars Hagen Pedersen: aA
Las Hansen: b
Laurids Lassen: f
Lehne Marie Jørgensen: bd
Lene Jepsdatter: a
Lene Marie Jørgensen: fg
Lisbeth Sørensdatter: b
Mads Johansen: @
Mads Sørensen Ulf: f
Madsen Møller: D
Madsen Møllers datter Else: D
Magdalene ...: e
Malene Bennetsen: bb
Maren Andersdatter: @
Maren Bendix Jørgensen: bb
Maren Christensen: aA
Maren Sørensdatter: @
Maren Thomsen: fa
Marie: fD
Marie Jørgensen: fH
Marie Pedersen: fB fC bE
Marius Bennedsen: fH
- 70 -
Mette Skjøde Madsen: fB
Mikkel: a
Møller: e
Møller Johnsens kone Else: fD
Møller Johnsens kone Else Kirstine: fC
N. Jørgensen: fD
Nicoline Overby: bb
Niels Bennetzen: @
Niels Bennetzen Jørgensen: bE
Niels Gravesen: ba
Niels Gravesens kone Ane Risbøl: ff
Niels Jepsen: f
Niels Poder: e
Niels Thomsen: fB fH
Nis Pedersen: @
Nis Sognefogeds hustru: @
P. Christensens kone Lene: bE
P. Geiels kone Agathe: fE
Peder Bang Termansen: b
Peder Christensen: a @ ff
Peder Christensens kone Anne Magdalene:
bd
Peder Hansen: fa
Peder Sørensen Vig: bb
Peder Vigs hustru Christiane: ba
Sinne Bennedsen: fa
Søren Bennetzen: C
Søren Christensen: fC bb
Søren Damgaard: bd
Søren Davidsen: bd bC
Søren Hansen: fB
Søren Ottesens hustru: @
Søren Pedersen Vig: bb
Søren Væver: a D
Tage Rosengren: fD
Thomas Hansen: f
12: Johann Gottfried Höher
13: Anna Susanna Pohl
Deres navne er anført ved sønnen Carl Heinrich Höhers død den 20/3 1911 i Esjberg. De boede ifølge kirkebogen
i Pilgramsdorf i Schlesien.
Børn:
1.
2.
Carl Henrik August Höher (ane nr. 6).
Carl Heinrich Höher, født 11. april 1831 i Pilgramsdorf. - Gift 5. maj 1869 i Foldingbro med Wilhelmine Caroline Amalie Attermann,
som blev født i Lippe Detmold 8. april 1837.
Kilder:
Lizzie Knoop: Attermann-slægten. 1977. - Herfra har jeg oplysningerne om lillebroderen og hans efterslægt.
Oplyst fra arkiv i Legnicy, Polen:
Høherfamilier i Schlesien:
Begravelsesprotokoller:
Tilførslerne er opdelt i 4 rubrikker: 1) Nummer, - 2) Der Begräbnis-Tag, - 3) Der Verstorbenen Vor- und Zunahme, Stand, Wohnung, und
Gewerbe, Eltern, wenn sie noch leben, gleichfalls nach Stand, Wohnung und Gewerbe, Tag des Todes, Alters des Verstorbenen nach Jahren,
Monat und Tagen u. Ursach des Todes. - 4) Das Alter nach den Jahren.
1793, 5. september:
ist mit einer Leichen-Predigt hostl. begraben worden Johann Gottlieb Höher gewesener Bauer allhier im Oberdorffe, welcher den 2tem
eiusdem am hitzigen Fiber gestorben. - Aldersrubrikken: 50 3/4.
1798, den 3. December
ist mit einer Leichen-Predigt hostl. begraben worden Carl Jeremias Höhers Bauers allhier Ehegattin Maria Rosina Jungin, welche als 6 ....
den 30ten m. pr. in einem Schlagfluss(?) gestorben. Aldersrubrikken: 38 år.
1802, den 4. November:
ist mit einer Leichen-Predigt hostl. begraben worden Maria Rosina verwittwet Höherin geb. Conradin, des weiland Joh. Gottlieb Höhers
gewesene Bauers allhier nachgelassene Wittwe, welche den ersten eiusd. an der Geschwulst gestorbem. - Aldersrubrikken: 5 (det sidste ciffer
synes forsvundet i kopieringen).
1815, den 31. maj:
unter dem Geläute der Glokken der Johann Gottfried Neumanns Bauer allhier und seiner Ehegattinn Maria Rosina geboren Höher jüngster
Söhnchen nahmens Christian Gottlieb, welcher den 29. ejusdem im alter von einigen ... starb.
1815, den 18(?). Juli:
wurde mit einer Leichenpredigt begraben Carl Jeremias Höher gewesener bauer zuletzt Auszügler allhier, welcher den 16. ejusdem an der
Geschwulst in einem alter von 59 Jahre, 2 M. und 16 tagen starb ..... - Aldersrubrikken: 59 år.
1815, ...
wurde unter den Geläute der Glokken beerdiget Johann Gottfried Høhers ein ... allhier von seiner Ehegattin Maria Elisbeth Reich den 9.
ejusdem totgeborener Söhnchen.
1821, den 4. september:
wurde unter Geläute beerdiget des Johann Gottfried Neumannes Bauers allhier u. seine ehegattin Marie Rosina geb. Höher jüngstes Kind
u. .... Christian Gottlieb, welcher den zweiten ejusdem um Nachmittags gegen 5 uhr in einem Alter von 8 Wochen und .. Tage starb. - Ingen
alder angivet.
1821, oktober:
Wurde stille beerdiget der Marie Rosine Höher uneheliche Töchterchen namens Johanne Helene, welches den neunzehnten ejusdem abends
um 10 Uhr in einem alter von 8 Woche u. 2 tage starb.
1825, den 27. ?:
Mit einer Predigt Maria Elisabeth Höher geb. Reich, des Joh. Gottfried Höhers, Freyh. allh. Ehewirtin, welche den fünf und zwanzigsten ej.
früh um 4 Uhr starb, alt 50 Jahre und 19 Tage. - Aldersrubrikken: 50 år.
- 71 -
12
1829, den 5. juni:
Den 3.ten Juni früh 4 U. starb des Joh. Gottlieb Kretschmer, freistelltes, hier, und der Anna Ros. geb. Höher tochter, Joh. Helena, alt 48
wochen 2 t. - Segen am Grabe.
1830, 7. Juli:
J. Gottfr. Neumanns .. bauers hier, und der M. Ros. Höher tochter Anna Helena gest. d. 4. juli abends 8 U. alt 17 wochen. - Segen am Graben.
1839, 27. oktober:
des hiesigen .... J. Christian G.fried Seidel und der Maria Rosina Höher Söhnchen Friedr. August gest. d. 24ten Octbr. abends 5 Uhr, alt 6
Wochen. Geläut u. Segen.
1841, d. 28. maj:
Maria Ros. Höher, frau des hiesigen .... Chian Gfr. Seidel, gest. d. sechs und zwanzigster (26) Maj früh 4 Uhr, alt 43 J, 4 M. Aldersrubrikken: 43.
1852, 14. august:
des Heinrich August Höher, Wassermüllermeister hier, und der Ernestine Karoline Henriette, geb. Sagasser Sohn: Gustav Adolph Paul, gest.
den elften (11) August Abends 1/4 auf 10 Uhr, alt 3 monate. - Gel. und Segen.
1853, den 15. marts:
Christian (navnet er sat i parenthes, og ovenfor er skrevet Johann) Gottfr. Höher, Freih. und Steinmetz hier, gest. den elften (11) Märtz, abends
halb 7 Uhr, alt 72 Jahre, 7 mon. und 5 Tage. - Predigt. - Aldersrubrikken: 72 år.
1855, 30. juli:
Clara Hulda Agnes, tochter des hiesigen Niedermüller Heinrich August Höher, und seiner Frau Ernest. Carolina Henriette, geb. Sagasser,
gest. den sechs und zwanzigsen (26) Juli Ab. 1/2 6 Uhr, alt 8 Monaten. - Gel. u. Segen.
1858, d. 27. dec.:
Laura Minna Ottilie Höher, tochter der hiesigen Niedermüllers Heinrich August Höher, und seiner Frau Ernestine Caroline Henriette, geb.
Sagasser, gestorben den vier und zwanzigsten (24) December frü 4 Uhr., alt 5 Jahre. - ... Beisetzung. - Aldersrubrikken: 5 år.
1859, 7. oktober:
Gustav Hermann, Kind der unverehel. Johanna Rosina Höher, gest. den vierten (4) oktober Ab. 11 Uhr. 3 Wochen alt. - Still.
1862: 4. april:
Poul Ewald Oskar, Sohn des hiesigen Niedermüller Heinrich August Höher, und seinem Frau Ernestine Caroline Henriette geb. Sagasser,
gest. den ersten (1) April fr. 6 1/4 Uhr, alt 8 Wochen. - Gel. u. Segen.
1863, den 3. marts:
Emilie Minna Jelie, Tochter des Heinrich August Höher, Niedermüller hier, und seiner Frau Ernestine Henriette Caroline, geb. Sagasser, gest.
den achtundzwanzigsten (28) Februar fr. 7 1/4. - 6 1/4 Jahr alt. - O.. Beisetz. - Aldersrubrikken: 6 år.
1863, 30. august:
Hugo Emil Richard, jüngstes Kind des hiesigen Niedermüller Heinrich August Höher und seiner Frau Ernest. Caroline Henriette, geb.
Sagasser, gest. dem achtundzwanzigsten (28) aug. fr. 1/2 6, 5 wochen alt. - Gel. u. Segen.
1878, 21. november:
Frau Ernestine Caroline Henriette Höher, geb. Sagasser, ehefrau des Heinricn August Höher, Niedermühlarbas.(?) und Mitgl. des
Gem.Kirchen-Rathes, gest. den siebzehnten (17) Nov. v. M. 9 Uhr. - 51 Jahre 5 Monate. - Predigt und Setzen der ... in die Kirche.
1886, 1. juli:
Meta Johanne Ernestine Höher, Tochter der unverehel. Selma Höher in Pilgramsdorf, gest. den (29) juni 1886 im alter von 3 Monaten. Gelaut.
1891, den 4. juni:
Rentier, früherer Mühlenbesitzer und viele jahre gewesenes Mitglied des hiesigen Gemeinde-Kirchen-Rates Heinrich August Höher in
Pilgramsdorf, gest. den (31) ein und dreissigsten Mai 1891 im alter von 68 Jahren 3 Monaten u. 15 tagen. - Standenda und Parentation. Alder: 68 år.
Min transskription er noget usikker. - Det er ikke sikkert, at nogensomhelst af de ovenstående vedrører vor familie. Men de medtages her
af hensyn til evt. senere efterforskning. - Det er ikke umuligt, at stenhuggeren, der blev begravet i 1853 er identisk med ane nr. 12.
Høher-familie omkring Pilgramsdorf:
Opstillet på grundlag af foranstående oplysninger og kan altså kun omfatte de døde:
Carl Jeremias Höher. Født o. 1756. Død 1815 i Pilgramsdorf. Bonde.
Gift med Maria Rosina Jung. Født o. 1760. Død 1798 i Pilgramsdorf.
Johann Gottlieb Höher. Født o. 1743. Død 1793 i Pilgramsdorf. Bonde.
12
- 72 -
Gift med Maria Rosina Conrad. Født o. 1752. Død 1802 i Pilgramsdorf.
Maria Rosina Höher.
Gift med Johann Gottfried Neumann. Bonde i Pilgramsdorf.
A: Christian Gottlieb Neumann. Født o. 1815. Død 1815 i Pilgramsdorf.
B: Christian Gottlieb Neumann. Født 1821. Død 1821 i Pilgramsdorf.
c: Anna Helena Neumann. Født 1830. Død 1830 i Pilgramsdorf.
Johann Gottfried Höher. Pilgramsdorf.
Gift med Maria Elisabeth Reich. Født o. 1775. Død 1825 i Pilgramsdorf.
Anna Rosina Höher.
Gift med Johann Gottlieb Kretschmer. Pilgramsdorf.
a:
Johanna Helena Kretschmer. Født 1828. Død 1829 i Pilgramsdorf.
Maria Rosina Höher. Født o. 1798. Død 1841 i Pilgramsdorf.
Gift med Christian Gottfried Seidel.
A: Friedrich August Seidel. Født 1839. Død 1839 i Pilgramsdorf.
Heinrich August Höher. Født o. 1823. Død 1891 i Pilgramsdorf. Vandmølleejer i Pilgramsdorf.
Gift med Ernestine Caroline Henriette Sagasser. Født o. 1827. Død 1878 i Pilgramsdorf.
A:
b:
c:
d:
E:
F:
Gustav Adolph Paul Höher. Født 1852. Død 1852 i Pilgramsdorf.
Laura Minna Ottilie Höher. Født o. 1853. Død 1858 i Pilgramsdorf.
Clara Hulda Agnes Höher. Født 1854. Død 1855.
Emilie Minna Jelie Höher. Født o. 1857. Død 1863 i Pilgramsdorf.
Poul Ewald Oskar Höher. Født 1862. Død 1862 i Pilgramsdorf.
Hugo Emil Richard Höher. Født 1863. Død 1863 i Pilgramsdorf.
Maria Rosina Höher. Ugift.
a:
Johanna Helena Höher. Født 1821. Død 1821 i Pilgramsdorf.
Johanna Rosina Höher. Ugift.
A: Gustav Hermann Höher. Født 1859. Død 1859 i Pilgramsdorf.
Selma Höher. Pilgramsdorf. Ugift.
a:
Meta Johanne Ernestine Höher. Født 1886. Død 1886 i Pilgramsdorf.
- 73 -
12
14: Jørgen Jørgensen
Født:
Døbt:
29. maj 1801 i Sølt, Gislev sogn, Fyn.
Hjemmedøbt 31. maj 1801. Fremstillet 5. juli 1801.
15: Ane Jakobsdatter
Født:
ca. 1804 i Espe sogn.
Parret blev gift i Espe kirke den 11. februar 1828.
Fra Gislev sogn flyttede de til Lunde sogn, hvor de havde købt et boel, Frydenlund, på Høje mark. Her blev de i
2½ år; så flyttede de til Uglekrogen i Gudbjerg sogn. Derfra kom de til Jylland, Asserbøl i Lindknud sogn, hvorfra
de kom til Malt sogn. Her var Jørgen Jørgensen hus- og kromand på Gramsminde. I Malt sogn blev Maren
konfirmeret i 1848 med de pæne karakterer mg/mg. Og året efter blev lillebroderen Jørgen så konfirmeret. Det ser
ud til, at en del af familien rejser til Lintrup sogn i 1851. Nu er imidlertid børnene ved at flyve fra reden, så i 1855
finder vi stadigvæk både Maren og Jørgen som tjenestefolk i sognet. Jacob bliver i 1856 gift i Lintrup. Han flytter
med sin familie til Verst og siden til Brørup sogn. Hvor længe han bliver her med sin familie, ved vi ikke; men til
gengæld finder vi forældrene, vore aner, her fra 1860. Da bor det aldrende ægtepar som indsiddere i præstegården.
Han er daglejer; hun er ikke blot blind, men også døv. Det var svært den gang at klare en husstands økonomi uden
en virksom husmoder, og gamle Ane har jo ikke kunnet hjælpe med meget. De ender da også på fattiggården, den
såkaldte arbejdsgård i Surhave.
Gramsminde har iflg. Vejen lokalarkiv matrikelnr. Maltbæk 18q0.
Kilder:
Espe sogns kirkebøger:
Kopulerede 1828:
Ungkarl Jørgen Jørgensen fra Sølt, Gislev sogn, 26 år gammel, og pigen Ane Jakobsdatter af Espe, 25 år gammel, viet den 11. februar. Forlovere: gårdmand Jens Pedersen og gårdbrugende enkes søn Rasmus Jakobsen, begge på Espe mark.
Forloverattest for Jørgen Jørgensen og Ane Jakobnsdatter den 3/12 1827, underskrevet af Jens Pedersen og Rasmus Jakobsen, begge af Espe.
Vaccinationsattest for karlen 22/9 1813 og for pigen 18/10 1813. Karlen 28 år, pigen 25 år.
Konfirmerede 1819:
Ane Jakobsdatter af Espe by, gårdmand Jakob Poulsens datter i Espe by, 15 år; døbt 5. s. i fasten 1804. Kundskab god, opførsel god.
Vaccinationsattest af 6/12 1814.
Gislev sogn, afgangsliste 1839:
Jørgen Jørgensen og hustru Anna Jacobsdatter med 4 børn, 3 sønner og 1 datter. Til Lunde sogn. (Jørgen Jørgensen betegnes som boelsmand).
Lunde sogn, Svendborg amt, tilgangsliste 1839:
Jørgen Jørgensen, 38 år. Har købt Frydenlundstedet på Høie mark.
Ane Jacobsdatter, 34 år, sidstnævntes hustru.
Lunde sogn, Svendborg amt, folketælling 1840:
Jørgen Jørgensen, 39 år, gift, .....
Ane Jacobsdatter, 37 år, hans kone,
Jacob, 9 år,
Maren, 7 år,
Peder, 2 år,
Morten Nielsen, 62 år, enkemand, lever af aftægt af huset,
Peder Andersen, 87 år, husfader forsørger ham for betaling .... (?)
14
- 74 -
Lunde sogn, Svendborg amt, afgangsliste 1842:
Jørgen Jørgensen, 41 år. 41 år. Har 2½ år ejet boelstedet Frydenlund. Til Gudbjerg sogn.
Ane Jacobsdatter, 38 år. Hustru.
Anmærkning: Med ham følger foruden konen 5 børn, hvoraf det yngste er født her i menigheden: Jakob 11 år, Maren 9 år, Jørgen 7 år, Peder
4 år og Anne Margrethe 1/4 år.
Gudbjerg sogn, tilgangsliste 1842:
Jørgen Jørgensen, født i Sølt 5/7 1801, bonde i Uglekrogstedet. Fra Frydenlund, Lunde sogn.
Ane Jacobsdatter, født i Espe, 38 år, gift med ovenstående.
Anmærkning: De har medbragt 5 børn, for hvilke der må bringes dåbsattester. (Børnenes navne og dåbsdatoer tilføjet)
Gudbjerg sogn, afgangsliste 1846:
Jørgen Jørgensen, født i Sølt 5/7 1801. H. I Uglekrog. Til Agersbøl i Jylland.
Anne Jakobsdatter, født i Espe, 42 år, gift med foranstående.
Jakob Jørgensen, født i Gislev 1/1 1831, en søn af foranstående, rejser med sine forældre.
Lindknud sogn, tilgangsliste 1846:
1846, 2. november: Jørgen Jørgensen, 45 år, gårdmand i Asserbøl, og hustru Ane Jacobsdatter, 43 år, samt sønnen Jacob Jørgensen, 15 år. Skudsmål fra Gudbjerg sogn 24/4 1846.
Malt sogn, tilgangsliste 1847:
16. maj:
Jørgen Jørgensen af Sølt, født i Gislev i Fyn, 46 år, husmand til Gramsminde,
Anne Jakobsdatter, 42 år, hans hustru,
Deres børn:
Jakob Jørgensen, født i Gislev, 16 år,
Maren Jørgensen, født i Gislev, 14 år,
Jørgen Jørgensen, 12 år,
Peter Jørgensen, født i Gudbjerg, 3 år.
Familien er ankommet fra Lindknud. - Jørgen Jørgensen er noteret for at være forsørgelsesberettiget i Gislev.
(I tilgangslisten er oven over tilførslen om familiens ankomst med fremmed hånd skrevet årstallet 1848. Men det år var datteren Maren
allerede blevet konfirmeret den 30/4. I øvrigt passer datoerne i tilgangslisten med, at vi stadig befinder os i 1847). - De er ikke noteret til
afgang i Lundknud sogn 1847.
Malt sogn, konfirmerede 1849:
Jørgen Jørgensen, Maltbæk, født i Gislev i Fyn 13. febr. 1835; døbt 13. april. . Karakterer: g/mg. Forældre: hmd. Jørgen Jørgensen og hustru
Ane Jakobsdatter, Gramsminde.
Malt sogn, folketælling 1850:
28, et hus:
Jørgen Jørgensen, 49 år, gift, f. i Gislev sogn, husmand, lever af sin jordlod (?).
Ane Jakobsdatter, 48 år, hans kone, f. i Espe sogn
Jørgen Jørgensen, 15 år, ugift, f. i Gislev sogn, deres børn
Peder Jørgensen, 6 år, ugift, f. i Gudbjerg sogn, do.
Maren Jørgensen, 17 år, ugift, f. i Gislev sogn, do.
Malt sogn, folketælling 1855:
Jørgen Jørgensen, 20 år, f. i Gislev sogn, - tjener i præstegården.
Maren Jørgensen, 22 år, f. i Gislev sogn, - tjener på nr. 96, en gård.
Forældrene er ikke fundet.
Malt sogn, afgangsliste: 1851
1. maj:
Jørgen Jørgensen, 49 år, husmand og kromand,
Maren Jørgensen, 47 år, hans kone,
Jakob Jørgensen, 20 år, deres søn.
De rejser til Lintrup sogn.
- Hvis det er samme familie, må konens navn være forkert! - Lintrup sogn har ingen tilgangsliste for årene omkring 1851.
- 75 -
14
Brørup sogn, folketælling 1860:
Tuesbøl, et sted:
Jakob Jørgensen, 30 år, gift, født i Gj... sogn, Svendborg amt, avlsbruger, husfader.
Nicoline Nielsen, 38 år, gift, født i Lintrup sogn, Haderslev amt, hans kone,
Jørgen Jørgensen, 3 år, født i Verst sogn, Ribe amt, søn,
Niels Jørgensen, 1 år, født her i sognet, søn,
Karen Nielsen, 14 år, født i Føvling sogn, Ribe amt, tjenestepige.
Lintrup sogn, viede:
29/4 1856: Ungkarl på Lintrup mark Jacob Jørgensen, født 16/12 1830 i Gislev sogn, Fyn, viet til pigen af Thorum Nicoline Nielsen Munk,
født 24/1 1823. - Forlovere: Jørgen Jørgensen, Hans Nielsen Munck (der synes at være tilføjet ‘af Føvling sogn’).
Brørup sogn, afgangsliste 1860:
Jakob Jørgensen, husmand, 29 år. Fra Præstkær til Holsted.
- Det er ikke sikkert, at det er Jørgen Jørgensens søn, der her er tale om.
Præstkær, præstegården:
Jørgen Jørgensen, 68 år, født i Gislev sogn, indsidder, daglejer,
Ane Jakobsdatter, 63 år, født i Espe sogn, døv, blind.
Surhave Arbejdsgård:
Jørgen Jørgensen, 87 år, født i Gislev sogn, under fattigforsørgelse.
(Foruden bestyrerparret og to tjenestekvinder er der 13 fattiglemmer på gården).
Brørup sogn, døde:
23. marts 1887: Ane Jakobsdatter, fattiglem Jørgen Jørgensens hustru, født i Espe sogn på Fyn, død på arbejdsgården i Surhave, 84 år.
1892: Jørgen Jørgensen, fattiglem på arbejdsgården i Surhave, Brørup Malt. Født i Gislev sogn på Fyn 1801. Faderen: Jørgen Larsen.
Enkemand. Den afdøde ægtefælle: Ane Jakobsdatter, Arbejdsgården i Surhave. - 90 år.
Holsted sogn, døde 1877:
1. oktober: Jørgen Jørgensen, gift hmd. I N. Holsted. Født i Gislev sogn på Fyn. Faderen: Jørgen Jørgensen. 42 år.
(Det er ikke lykkedes at finde hverken hustru eller børn i Holsted kirkebøger - undtagen måske en dødfødt pige 1864).
Oplyst 3/12 1995 af Hans Grue:
Gramsminde solgt 6/7-1856 af Rasmus Svendsen i Gramsminde til Søren Ebbesen på Melvanggård.
Do. solgt 1/7-1859 af Rasmus Svendsen, nu Borris, til Lars Lumholt Jørgensen, Gramsminde.
Jørgen Jørgensens efterslægt:
Jørgen Jørgensen. Født 29/5 1801 i Gislev sogn. - Faddere: Karen Pedersdatter, Lykkesholm, Johan Jensen, Sølt, Rasmus
Johansen, Sølt, Hans Christiansen, Sølt, Lars Hansens kone, Sølt, . - Død 1892 i Surhave, Brørup sogn. Husmand og kromand
fattiglem. Har boet i Gislev, Lunde, Gudbjerg, Lindknud samt Malt sogne.
Gift 1828 i Espe sogn med Ane Jakobsdatter. Født 1804 i Espe sogn. Død 1887 i Surhave, Brørup sogn.
A: Jacob Jørgensen. Født 16/12 1830 i Gislev sogn. - Faddere: pige Anna Katrine Jakobsdatter, Espe, husmand Niels Hansens
hustru, Sølt, husmand Rasmus Rasmussen, Sølt, husmand Jens Hansen, Sølt, husmand Hans Nielsen, Sølt, . Gift 1856 i Lintrup sogn med Nicoline Nielsdatter. Født 1823 i Tornum mark, Lintrup sogn.
AA: Jørgen Jørgensen. Født 1857 i Verst sogn. - Faddere: møllersvend Bent Christensen, Verst mølle, ungkarl Anders
Rasmussen, Verst, ungkarl Niels Christensen, Verst, husmand Hans Halkjer, Verst, gårdmand Niels Christensen,
Kalvslund, . AB: Niels Jørgensen. Født 1859 i Brørup sogn. - Faddere: enke Inger Cathrine Nielsen, Villebøl, August Høher, Maltbæk
mark, Peder Nielsen, Tirslund, . b: M aren Jørgensen (ane nr. 7). Født 5/8 1833 i Gislev sogn. - Faddere: pige Johanne Manse(?) Pedersdatter, Sølt, husmand
Jens Hansens hustru, Sølt, husmand Rasmus Rasmussen, Sølt, husmand Niels Hansen, Sølt, husmand Hans Nielsen, Sølt,
. - Død 1895 i Malt sogn.
14
- 76 -
C: Jørgen Jørgensen. Født 13/2 1835 i Gislev sogn. - Faddere: gårdmand Poul Jakobsens hustru, Espe, boelsmand Hans
Nielsens hustru, Sølt, gårdmand Anders Hansen, Ravndrup, husmand Rasmus Rasmussen Væver, husmand Hans Nielsen,
Sølt, . - Død 1/10 1877 i Nørre Holsted.
D: Peder Jørgensen. Født 20/1 1838 i Gislev sogn. - Faddere: boelsmand Hans Nielsens hustru, Sølt, husmand Jens Madsens
hustru, Sølt, gårdmand Anders Hansen, Sølt, husmand Rasmus Rasmussen, Sølt, husmand Hans Nielsen, Sølt, . - Død 1843
i Gudbjerg sogn.
e: Anne Margrethe Jørgensen. Født 1842 i Frydenlund, Lunde sogn. Død 1843 i Uglekrog, Gudbjerg sogn.
F: Peder Jørgensen. Født 6/6 1844 i Uglekrogen, Gudbjerg sogn. - Faddere: Anne Marie Hjæresdatter, Kohaven, Lars Hansens
hustru, s.st., gårdmand Peder Sørensen, Kohaven, gårdmand Kristen Kristensen, Kohaven, Peder Hansen, Grøftehave, . Navneregister:
Anders Hansen: C D
Anders Rasmussen: AA
Ane Jakobsdatter: @
Anna Katrine Jakobsdatter: A
Anne Margrethe Jørgensen: e
Anne Marie Hjæresdatter: F
August Høher: AB
Bent Christensen: AA
Dines Nielsens hustru: @
Hans Christiansen: @
Hans Halkjer: AA
Hans Nielsen: b A C D
Hans Nielsens hustru: C D
Inger Cathrine Nielsen: AB
Jacob Jørgensen: A
Jens Børsens hustru: @
Jens Hansen: A
Jens Hansens hustru: b
Jens Madsens hustru: D
Johan Jensen: @
Johanne Manse(?) Pedersdatter: b
Jørgen Jørgensen: @ C AA
Karen Pedersdatter: @
Kristen Kristensen: F
Lars Hansen: @
Lars Hansens hustru: F
Lars Hansens kone: @
Mads Mortensen: @
Maren Jørgensen: b
- 77 -
Nicoline Nielsdatter: A
Niels Christensen: AA
Niels Hansen: b
Niels Hansens hustru: A
Niels Jørgensen: AB
Peder Hansen: F
Peder Jørgensen: D F
Peder Nielsen: AB
Peder Rasmussen: @
Peder Sørensen: F
Poul Jakobsens hustru: C
Rasmus Johansen: @
Rasmus Rasmussen: b A D
Rasmus Rasmussen Væver: C
14
Tipoldeforældre
16: Jes Hansen
Døbt:
Død:
6. marts 1768 i Vorbasse sogn.
28. februar 1830 i Nebel. Begravet 7. marts i Vorbasse sogn. Aftægtsmand i Nebel, 62 år.
17: Anne Christensdatter
Døbt:
Død:
20. marts 1763.
25. marts 1835, begravet 5/4 i Vorbasse sogn. Aftægtskone i Nebel, 68 år(!).
Identifikation:
Ved trolovelsen var vidnerne Hans Andersen og Christen Christensen af Nebel. Hans Andersen er Jes' fader.
Christen Christensen kan være Annes fader, men er det ikke nødvendigvis; men parrets senere dåb viser i
fadderlisterne nære forbindelser til ægteparret Christen Christensen og Karen Thomasdatter. - Ifølge
folketællingen 1801 var Jes da 33 år og Anne 38 år. Denne aldersangivelse (som dog ikke behøver være korrekt)
vil give 1763 som fødselsår for Anne, og netop det år er der en Christen Christensen af Nebel, der lader et barn
døbe med navnet Anne. Man finder igen i 1768 en dåb, hvor barnet kommer til at hedde Anne, og hvor faderen er
en Christen Christensen af Nebel. Men bortset fra folketællingens aldersangivelse taler også faddervalget ved de
to dåb for, at det er den Anne, der er født i 1763, der er vor nr. 17. Den Anne, der således er blevet udelukket som
ane, må være datter af den Christen Christensen, der ofte kaldes Christen Moesgaard, og hustru Maren Iversdatter.
Hendes faddere var disse: Karen Iversdatter, Store Almstok, Hans Mortensen, Nebel, Niels Nielsen, Claus Hansen,
Jep Ebbesen og Maren Pedersdatter.
Parret blev trolovet den 13. juli 1790 i Vorbasse sogn. Forlovere: Hans Andersen og Christen Christensen, begge
af Nebel. - De blev viet i Vorbasse kirke den 17. oktober samme år, igen med Hans Andersen og Christen
Christensen af Nebel som vidner.
Kilder:
Skøde af 24. januar 1787:
Kendes vi underskrevne Gerth Jensen og Jep Nielsen, begge i Nebel by, Vorbasse sogn, og herved for alle tilstår at have solgt, lige som vi
og herved sælger, skøder og aldeles afhænder fra os og vore arvinger en os tilhørende halv gård i Nebel by, som Christen Hansen i Søgård
forhen har ejet og beboet og har solgt og overdraget til os, og står for hartkorn 1 tdr. 2 skpr., som er 5 skpr. til hver af os, som vi sælger,
skøder og overdrager til Jess Hansen i Nebel og hans arvinger fødte og ufødte, og det med selv samme ret og rettighed, som det er skødet
os af Christen Hansen, og ermeldte halve gård er i Nebel by, Vorbasse sogn, Slavs herred, Koldinghus amt beliggende, og det med sin husbygning, som findes på steden, agerland med kornsæd, engbund nyder som følger: først en engskifte Vesten Skifte kaldet, en engskifte
Wasdungdug kaldet, en engskifte Rørkjær, altsamme vesten byen sønden bækken, nok mølleeng(?) og tre skifter skiden eng og 3 stykker eng
kantet(?) forten og toften beliggende i Nebel by imellem Christen Christensen og Peder Madsen, Christen Christensen for østen og Peder
Madsen for vesten, desuden nyder Jess Hansen den halve gårds rettighed i hede og mose, krat og lyngslæt, tørvegrøft og fiskevand, fægang,
forte og fælled, vådt og tørt, inden og uden markskel, ingen ting undtagen af alle de herligheder og rettigheder, ermeldte halve gård tilhører
og med rette tilligge bør, hvilket altsammen ermeldte Jes Hansen og arvinger skal nyde og beholde til evindelig arv og ejendom uryggelig
og uigenkaldelig af os og vore arvinger, og kendes vi for os og vore arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi
ermeldte halve gård eller dets tilhørende ejendom efter denne dag i nogen optænkelig måde, men det altsammen at tilhøre Jes Hansen og hans
arvinger, siden han til største redelighed har betalt os pris derfor: 370 rdr. ... aldeles efter vor vilje og minde i alle måder, så vi hermed skøder,
hjemler og frifrelser ermeldte Jess Hansen og arvinger ermeldte halve gård med des tilhørende ejendom og det for enhvers på- eller tiltale,
som derpå med rette kunne tale i nogen måde, derfor om så skulle ske, som ikke formodes, at ermeldte halve gård eller noget deraf formedelst
vor vanhjemmels brøsts skyld skulle blive Jess Hansen eller arvinger ved proces eller rettergang fravunden, da erbyder vi for os og vore
arvinger derfor at bonificere og gælde efter loven, og har vi ikke alene dette skøde egenhændigt underskrevet, men desuden venlig ombedet
velagte Christen Hansen i Søgård og Lass Jensen i Fugdal dette med os til vitterlighed at underskrive, ydermere må Jess Hansen dette skøde
til tinge lade læse og protokollere, når han lyster, uden os eller vore arvinger dertil at kalde. - Dette til bekræftelse under vore hænder, Nebel
den 24. januar 1787, Gert Jensen, Jep Nielsen. - Til vitterlighed efter begæring, Christen Hansen Søgård, Las Jensen Lyngs i Fugdal. - At
ingen købekontrakt eller noget skriftligt condition på dette køb er forfattet, vil vi med ed bekræfte er i største sandhed, som tilstås af os. Jes
Hansen, Gert Jensen, Jep Nielsen. - Fremlagt og læst for retten på Anst, Jerlev og Slavs herreders ting i Kolding, tirsdagen den 14. oktober
16
- 78
1788. H. Junghans. - Og pantebogen indført folio 742. Anmærkes: At sælgerne ikke har tinglyst skøde på det solgte, test. H. Diechmann.
Panteprotokol, B 75-170, fol. 134-135: Aftægtskontrakt:
I den hellige Trefoldigheds navn er jeg Hans Andersen i Nebel by, Vorbasse sogn, således accorderet med min søn Jes Hansen om min og
hustru Karen Jacobsdatters livs ophold til vor dødsdag, da er som følger. - 1: Først overdrager jeg til min søn Jes Hansen og arvinger et lidet
sted, skylder af hartkorn 1 skp. 2 fk., som jeg har tilkøbt mig af Morten Corneliusen i Nebel by i Vorbasse sogn, og ermeldte sted er i Nebel
by beliggende, hvilket jeg og hustru ville selv have haft til vort livs ophold, men formedelst min hustru er af så ringe helbred, at hun ikke
kan forestå nogen husholdning, så er det, vi nødvendig må forblive ved vor søn, til Gud enten giver hende sit helbred eller ved en sød og hellig
død bortkalder hende. - 2: Når nu min kære fader sælger, skøder og afhænder ermeldte sted til mig og arvinger, så forpligter jeg for mig og
arvinger at give mine kære forældre til livs ophold årligen til hvert års mortensdag 2 tdr. rug og 4 skp. byg og 4 skp. boghvede, og det skal
bestandig uden nogen slags væggermål ydes og betales af stedens beboere, til den sidstlevende af mine forældre ved døden afgår; om så er,
de blive til sinds at ville rejse fra mig og være sig selv om et bopæl. I lige måde nyder mine kære forældre halvdelen af et stykke eng, brede
eng kaldet, som ligger iblandt Nebel bys enge, hvilken ingen afkortning ske, inden den sidste af mine forældre ved døden bortgår, da engen
igen hjemfalder til steden. Men engen at slå og rive i tør hø skal min fader selv gøre, mens han kan; men når han ikke længere (kan), skal
stedens beboere gøre det; men at køre det til mine forældres hus, når høet er tørt, skal stedens beboere bestandig gøre på egen bekostning.
Endvidere nyder mine kære forældre en ko, hvilken han selv må udtage hvilken min fader selv behager, en seng, en kiste, en skrin, en
hængeskab, en halv dusin tintallerkner, to tinfade, et liden messingfad; al anden husgeråd at bruge deler jeg og min søn selv efter egen
skønsomhed eller og ved uvildige mænds skønsomhed. - 3: Forpligter jeg Jes Hansen at give mine søstre Maren Hansdatter og Kiersten Hansdatter hver en forsvarlig seng og hver en halv dusin tintallerkner og hver et dragkiste og hver to får og deres moders livskåren gang- og
kirkeklæder, når hun ved døden afgår, og skal stedens beboere være pligtige at gøre begge mine søstres trolovelse og bryllup efter skik og
sædvane, om de ved Guds forsyn bliver begæret at indlades i ægteskab. Når ovenanførte aftægt ej bliver leveret in natura, årligt at betale med
penge 30 rd. ... - 4: Når nu begge mine forældre ved døden afgår, da som for er meldt begge mine søstre nyde min moders klæder, og vi begge
sønner, jeg Jes Hansen og min broder Jacob Hansen nyde vor faders klæder. - 5: er dette i al venlighed og kærlighed indgået, sluttet og tilendebragt og skal uryggelig holdes og efterleves i alle sine ord og meninger, som tilståes af os med vore hænders underskrift. Nebel, den 4.
januar 1790, Jes Hansen, Hans Andersen. - Til vitterlighed som overværende: Las Jensen Lyngs i Fugdal, Hans Lassen Klelund. - Fremlagt
og læst for retten på Anst, Jerlev og Slavs herreders ting i Kolding tirsdagen den 22. marts 1791. Pantebogen indført fol. 134 og 135. Anmærkning: at dette dokument ikkuns kan gælde som aftægtskontrakt og ikke for nogen overdragelse: Jes Hansen har ikke tinglyst adkomst
på det ommeldte hartkorn. Test., H. Diechman.
Aftægtskontrakten er udslettet 14/12-1836.
Panteobligation:
Kendes jeg underskrevne Jes Hansen af Vorbasse Nebel sogn og by, Koldinghus amt, og hermed for alle vitterlig gør ret vitterlig gæld skyldig
at være til mine 2 kære søstre, navnlig:
1. Maren Hansdatter, 15 år
200 rdl.
2. Kirsten Hansdatter, 13 år
200 rdl.
400 rdl.
siger 400 rd. dansk kurant mønt, som deres formyndere velagte Christen Høllund og Hans Lassen af Klelund mig lånt og med forstrakt haver
imod efterskrevne og årligen rente 4 % fra deres 18 år, indtil betaling sker.
Jes Hansen giver til sikkerhed 1. prioritet i sin gård i Nebel, der er anført til htk. 1-4-0-0. Gældsbrevet er dateret den 25. maj 1790, men indført
i pantebogen samme dag som ovenstående aftægtskontrakt.
(Hans Lassen af Klelund er en brodersøn af Christen Høllund, der flyttede til Klelund på sine gamle dage).
Jes Hansens efterslægt:
Jes Hansen. Født 1768 i Vorbasse sogn. - Faddere: Maren Anderses, Vorbasse, Søren Fitting, Christen Søndergaard, Christen Christensen
Høllund, Hans Williamsen, Karen Peders, Vorbasse. - Død 1830 i Vorbasse Nebel. Gårdejer i Nebel.
Gift 1790 i Vorbasse sogn med Anne Christensdatter. Født 1763 i Vorbasse Nebel. Død 1835 i Vorbasse Nebel.
A: Hans Jessen ( ane nr 8). Født 1791 i Vorbasse sogn. - Faddere: Hans Clausens kone, Nebel, Mette Christensdatter, Maren Hansdatter,
Kirsten Hansdatter, Hans Andersen, Jacob Hansen, Christen Christensen. - Død 1875 i Vorbasse Nebel. Gårdejer i Nebel.
b: Karen Jesdatter. Født 1793 i Vorbasse sogn. - Faddere: Christen Christensens kone, Karen Thomasdatter, Nebel, Jacob Hansen, Thomas
Christensen, Christen Jepsen, Karen Hansdatter, Maren Hansdatter.
c: Karen Jesdatter. Født 1795 i Vorbasse sogn. - Faddere: mosteren Mette Christensdatter, Nebel, Claus Hansen, Nebel, Hans Clausen,
Nebel, Jep Nielsen, Nebel, Niels Sørensen, Nebel.
D: Christen Jessen. Født 1797 i Vorbasse sogn. - Faddere: mosteren Kirsten , Nebel, morbroderen Christen , Nebel, Jep Nielsen, Nebel,
Claus Hansen, Nebel, Hans Gydesen, Åst. - Død 1816 i Vorbasse sogn.
E: Anders Jessen. Født 1799 i Vorbasse sogn. - Faddere: Peder Madsens kone, Nebel, morfaderen Christen Christensen, Nebel,
morbroderen, Nebel, Hans Nielsen, Nebel, Niels Sørensen, Nebel. - Død 1799.
F: Anders Jessen. Født 1800 i Vorbasse sogn. - Faddere: Jep Nielsens datter Anne, Nebel, morfaderen Christen Christensen, morbroderen
Christen Christensen, morbroderen Thomas Christensen, Christen Pedersens kone, fasteren Kirsten.
g: Maren Jesdatter. Født 1803 i Vorbasse sogn. - Faddere: Hans Nielsens kone, Nebel, Hans Clausen, Hans Nielsen, Christen Moesgaards
datter Grethe, alle af Nebel. - Død 1849 i Vorbasse sogn.
Gift 1825 i Vorbasse sogn med Jeppe Jeppesen Baltzarsen. Født 1798 i Vorbasse sogn. Død 1848 i Vorbasse sogn. Gårdejer i Vorbasse.
gA: Jes Jeppesen. Født 1827 i Vorbasse sogn. - Faddere: Jes Hansens hustru Ane Christensdatter, Nebel, selvejergårdmand Jes Hansen,
ungkarl Jørgen Jensen, Vorbasse, Jeppe Baltzarsens tjenestekarl Thomas Jensen, Vorbasse. - Død 1838 i Vorbasse sogn.
gb: Ane Jeppesen. Født 1829 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Hans Jessens hustru Trine Marie Christensdatter, Jeppe
Baltzarsens ... Jens Jessen, aftægtsmand Jes Hansen, Nebel, gårdmand Jørgen Smed, Vorbasse, ungkarl Hans Villumsen, Vorbasse.
- Sindssyg.
gc: Ane Marie Jeppesen. Født 1831 i Vorbasse sogn. - Faddere: degnens hustru, Vorbasse, gårdmand Peder Knudsen, gårdmand Hans
Jessen, Hans Villumsen, Jens Østergaards datter Maren.
gd: Karen Jeppesen. Født 1835 i Vorbasse sogn. Død 1835.
- 79 -
16
gE:
Baltzar Jeppesen. Født 1837 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Søren Nielsens datter Mette, Bække sogn, gårdmand Hans
Villumsen, gårdmand Peder Pedersen, husmand Hans Jessen, sognefogedens datter Lene Bennetsen.
gf: Karen Marie Jeppesen. Født 1839 i Vorbasse sogn. - Faddere: indsidder og væverske Ingeborg Hansdatter, Lindknud sogn,
sognefoged Niels Bennetsen, Vorbasse, gårdmand Hans Nielsen, Vorbasse, gårdmand Mads Ulf, Vorbasse, pige Magdalene
Bennetzen, Vorbasse.
gg: Maren Jeppesen. Født 1842 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Jepsens tjenestepige Mette Christensdatter, Nebel,
gårdmand Hans Jessen, Nebel, hans hustru Trine Marie Christensdatter, gårdmand Jep Madsen, Vorbasse, gårdmand Hans Nielsen,
Vorbasse.
H: Jens Jessen. Født 1807 i Vorbasse sogn. - Faddere: Peder Andersens kone, Vittrup, Niels Nielsen, Vittrup, Christen Christensen, Nebel,
Christen Pedersen, Fitting, Anne Nielsdatter, Nebel.
I: Jakob Jessen. Født 1810 i Vorbasse sogn. - Faddere: Maren Christensdatter, Nebel, Niels Nielsen, Vittrup, Christen Christensen, Nebel,
Niels Sørensen, Nebel, Karen Jesdatter, Nebel. - Død 1812 i Vorbasse sogn.
Navneregister:
Anders Jessen: E F
Ane Christensdatter: gA
Ane Jeppesen: gb
Ane Marie Jeppesen: gc
Anne Christensdatter: @
Anne Nielsdatter: H
Baltzar Jeppesen: gE
Christen : D
Christen Christensen: A E F H I
Christen Christensen Høllund: @
Christen Christensens kone: b
Christen Jensen: @
Christen Jepsen: b
Christen Jessen: D
Christen Moesgaards datter Grethe: g
Christen Pedersen: H
Christen Pedersens kone: F
Christen Søndergaard: @
Claus Hansen: c D
Hans Andersen: A
Hans Clausen: c g
Hans Clausens kone: A
Hans Gydesen: D
Hans Jessen: A gE gc gg
Hans Nielsen: E g gf gg
Hans Nielsens kone: g
16
Hans Villumsen: gb gE gc
Hans Williamsen: @
Ingeborg Hansdatter: gf
Jacob Hansen: A b
Jakob Jessen: I
Jens Christensen: @
Jens Jessen: H gb
Jens Østergaards datter Maren: gc
Jep Madsen: gg
Jep Nielsen: c D
Jep Nielsens datter Anne: F
Jeppe Jeppesen Baltzarsen: g
Jes Hansen: @ gA gb
Jes Jeppesen: gA
Jørgen Jensen: gA
Jørgen Smed: gb
Karen Hansdatter: b
Karen Jeppesen: gd
Karen Jesdatter: b c I
Karen Marie Jeppesen: gf
Karen Mortensdatter: @
Karen Peders: @
Karen Thomasdatter: b
Kirsten: F
Kirsten : D
- 80
Kirsten Hansdatter: A
Lene Bennetsen: gE
Mads Ulf: gf
Magdalene Bennetzen: gf
Maren Anderses: @
Maren Christensdatter: I
Maren Hansdatter: A b
Maren Jeppesen: gg
Maren Jesdatter: g
Maren Thomasdatter: @
Mette Christensdatter: A c gg
Niels Bennetsen: gf
Niels Nielsen: H I
Niels Sørensen: c E I
Peder Andersens kone: H
Peder Hansen: @
Peder Knudsen: gc
Peder Madsens kone: E
Peder Pedersen: gE
Søren Fitting: @
Søren Nielsens datter Mette: gE
Thomas Christensen: b F
Thomas Jensen: gA
Thomas Jensens kone: @
Trine Marie Christensdatter: gb gg
18: Christen Mikkelsen
Født:
Begravet:
o. 1751.
28. marts 1801 i Hjarup.
Angives ved begravelsen at være 40 år. I Folketællingen 1787 er han sat til 35 år, og i Folketællingen 1801 til 50
år.
19: Dorthe Andreasdatter Geltzer
Født:
Døbt:
Viet igen:
Død:
23. november 1768 i Hejls sogn.
24. november 1768 i Hejls.
19. september 1801 i Hjarup med Hans Johannesen Møller. Trolovet 16/8. - Skilt 1804.
14. oktober 1838 i Ganderup, Fole sogn. - Begravet 21. oktober i Fole sogn.
Parret blev viet den 4. august 1787 i Hejls efter kgl. koncession af 12/5-87. Testes: Christen Hansen Bock af Hjarup
og Johannes Hansen af Drabæk mølle.
Børn:
Foruden de børn, der er nævnt i efterslægtstavlen, finder vi i kirkebogen 5 børn: Et pigebarn, begravet 26. december 1790, nogle dage efter
hjemmedåb. Et nyfødt barn, begravet 23. november 1791. Et nyfødt barn, begravet 1794, nogle dage gammelt. Et nyfødt barn, kaldet Anders,
begravet 6. januar 1796. Et barn, begravet 8. oktober 1797, et par dage gammelt.
Den utydelige tekst i kirkebogen om Karens begravelse synes at være således: "Christen Michelsens hustru og nyfødte datter Karen gjordet,
æt. 2 dage". Da der ikke kendes nogen anden Christen Michelsen i Hjarup, formodes teksten at skulle have været "Christen Michelsen og
hustrus nyfødte datter ..."
Der må have bestået et venskab med ægteparret Peder Hansen og hustru Catrina. For den 12. juli 1801 er enken
Dorthe fadder for deres drengebarn, der får navnet Christen Michelsen.
Kilder:
Skøde af 20. december 1774 (afskrevet efter skiftekopibogen):
Jeg undertegnede Michel Christensen, selvejer af en gård no. 17 i Hjarup, bestående af hartkorn 5 td. 6 skp. 2 fd. 1 alb. gør hermed vitterlig
fra mig og arvinger at have solgt, skødet og fra mig og arvinger afhændet til min ældste søn Christen Michelsen, ligesom jeg og herved sælger,
skøder og aldeles afhænder til bemeldte Christen Michelsen fornævnte 5 td. 6 skp. 2 fd. 1 alb. hartkorn med dertil hørende ager og eng, skov,
mose, vådt og tørt, intet undtagen, som dertil med rette hører og er beliggende, efter det mig selv allernådigst forundte kongl. skøde dat.
Travendahl Slot d. 11. juli 1767. Hvorfor køberen forbemeldte Christen Michelsen haver betalt mig den summa 1180 rd. siger ... rdl. courant,
hvormed jeg er fornøjet, og altså med dette mit åbne brev og skøde aldeles forsikrer og hjemler og tilsvarer køberen Christen Michelsen
forbemeldte hartkorn fri for alle krav, fordring og tiltale, de kongl. ordinære og extraordinære skatter, tiender og contributioner, som af gården
og dens hartkorn enten er eller herefter påbudne vorder, undtagen, hvilke herefter bliver køberens egen sag at tilsvare. Men iøvrigt overlades
og forsikres ham bemeldte gård og hartkorn som et fri indkøbt ejendoms jordegods for sig selv og arvinger med samme frihed og rettighed,
som jeg det selv af Hs. Majst. købt og indløst haver, og må bemt. køber lade dette mit skøde uden mig videre given varsel til tinge læses og
protokolleres, så snart og når han kan. Det til bekræftelse under min hånd og hostrykte bomærke. Datum Hjarup d. 20. december 1774, Michel
Christensen. - Til vitterlighed: Jepsen, Galthoe. - Læst for retten på Anst, Jerlev og Slavs herreders ting i Kolding tirsdagen den 20. december
1774 af H. Junghans, og i panteprotokollen fol. 536 indført af H. Saabye. Forevist på Kolding amtstue.
- 81 -
18
Aftægtskontrakt den 17/3-1787 (afskrevet efter skiftekopibogen):
Anno 1787 d. 17. marts er efterskrevne afståelses- og aftægtskontrakt oprettet og besluttet imellem Michel Christensen i Hjarup på den ene
side og hans ældste søn Christen Michelsen på den anden side og er i alle måder således som følger: 1. afstår og oplader fornte. Michel
Christensen og hans kære hustru Karen Pedersdatter deres hidtil påboende og fri indkøbte selvejergård i Hjarup under no. 17 bestående af
hartkorn 5 td. 6 skp. 2 fd. 1 albm. tilligemed al gårdens tilhørende og med rette tilliggende grund og rettighed alt efter den skødes tilhold,
som han forhen haver fået på gården tilligemed den allern. Høj. Kongl. skødes tilhold i alle måder, tilligemed alle indboskaber og meubler,
samt alle avlingsredskaber og nu havende levende kreaturer, undtagen hvad som i 2den påst er meldet. Derimod og for det 2. lover og
tilforpligter sig Christen Michelsen at udrede og betale al på denne gård hæftende gæld og alt hvad for gården efter denne dag svares bør.
Så og forsikrer for ham og efterkommere på gården at svare til hans fader Michel Christensen og hans kære moder Karen Pedersdatter, så
længe een af dem er i livet, årligt, om de nogensinde vorder til sinds at ville være for dem selv, til iboelse det hus, som står vesten for gården,
som sættes dem i forsvarlig god stand, således som de gl. dermed er fornøjet, som bestandig siden holdes af gårdens ejere i forsvarlig stand
med vedværende kålhauge, som dennem årlig indhegnes forsvarlig, og om for svagheds skyld fornøden gøres, kålhaugen i rette tid graves
af gårdens ejere uvægret. Til livs ophold årlig 3 tdr. rug tørret og renset, 2 tdr. godt bygmalt, 4 skp. godt tørret byg, 5 skp. boghvedegryn,
alt forsvarlig rent og godt. Item 2 skp. humle og 2 spt. salt, som årlig leveres dem i aftægtshuset udi 3 terminer, nemlig til hver Michelsdag
1/3, til hver jul 1/3, og til hver majdag 1/3. De udtagne boskaber, kedler, karre og deres seng, alt hvad de behøver af husgeråd ud på aftægt
uvægret. De udtager og en ko, næst den bedste af gårdens køer, så og 2 får, som årlig græsses og fores hos gårdens beboeres egne køer og
får, og koen fødes om vinteren i bås hos gårdens bedste malkeko. Hvad yngel, uld og loj(?) derpå kan fås, haver de gamle, så længe een af
dem er i live, altid selv uden nogen modsigelse, og om denne ko, enten af alder eller anden vanheld skulle blive udygtig, da skal gårdens ejere
være pligtig at forskaffe en anden næst den bedste i gården findes i steden for den. Til indslagtning årlig: et fed svin af værdi 5 rdl., som
leveres dem til hver jul, og 2 fede gæs ellers af værdi 1 rdl. som leveres dem til hver Mortensdag. Til ildebrændsel årlig 16 forsvarlige læs
af tørv eller træ, som leveres dem i rette tide ved aftægtshuset. Til offer og håndpenger årlig 4 rdl., som betales dem og i 3 terminer lige som
kornet. Så længe min fader og moder bliver i gården og får deres føde og klæde, da nyder min fader den husleje, som falder af aftægtshuset,
og så ej videre håndpenge. Sålænge den påbudne extraskat eller anden påbud skal svares, da holder gårdens ejere de gl. derfor fri, og om de
skulle blive affældige og svage, skal gårdens besiddere være forpligtet til at lade dem ved et skikkeligt menneske opvarte og pleje.
Aftægtskornet skal af gårdens ejere når forlanges føres til og fra mølle, og når een af de gl. ved døden afgår, da nyder den efterlevende ikkun
det halve af foranførte aftægt, undtagen hvad huset, kålhaven, brændslet, koen og 2 får angår; dette skal forblive til den sidstes død, og når
de en efter anden af de gl. ved døden afgår, skal gårdens ejere på sin bekostning lade dem efter stand og vilkår, som brugeligt er, hæderlig
begrave, da al deres aftægt og hele efterladenskab er gårdens ejere hjemfalden. Denne aftægts- og afståelseskontrakt må og uden dertil at give
varsel på tinge læses og protokollen indføres. Alt dette foreskrevne skal i alle måder uryggelig holdes og efterleves, stadfæste vi ej alene med
vore egne hænders underskrift, men end og ombedet tilstedeværende gode mænd, med os til vitterlighed at underskrive. Datum Hjarup et
die ut supra, Michel Christensen, Christen Michelsen. - Til vitterlighed efter begæring: Peder Pedersen, Anders Jessen. - Denne foranskrevne
aftægt anses for en årlig udgift på 46 rd. af den min søn Christen Michelsen skødede gård og ejendomme, men svares og ydes årlig af ham
og gårdens ejere og efterkommere på de måder, som anført er, til mig og hustru, og således på denne ejendom er hæftende til begge vores
død. - Denne af mine kære forældre sig betingede årlige aftægt af denne mig Christen Michelsen således overdragne gård no. 17 i Hjarup
forpligter og forbinder jeg mig og gårdens efterkommende ejere årlig at svare og give dem, som anført er, uden mindste klage derover fra
deres side og i alle måder til deres fornøjelse, såvelsom efter min pligt og skyldighed at bevise mine kære forældre al mulig kærlig omgang,
pleje og opvartning i sunde og syge dage. Hvilket alt vi stadfæster med vore hænders underskrift til stadfæstelse ligesom forhen. Hjarup ut
supra, Michel Christensen, Christen Michelsen. - Fremlagt og læst for retten på Anst, Jerlev og Slavs herreders ting i Kolding, tirsdagen den
9. april 1793. H. Junghans. Og pantebogen indført folio 289 og 290. - Anmærkes: at gården er pantsat. H. Deichman.
Hejls kirkebog 1787, copulerede:
4. august 1787: Ungk. Christen Mickelsen, gårdmand og søn af Mickel Christensen og hustru Karen Peders i Hjarup, og pige Dorothea
Andreasd. en datter af Andreas Petersen, broksnideren, og hustru Karen Jørgensd. her i Heils. Huscopulation efter Kongel. Concession d.d.
Covenhagen d. 12. maj 1787. Testes: Christen Hansen Bock af Hjarup og Johannes Hansen af Drabæk mølle i Skanderup sogn.
Den kgl. koncession findes ikke på sin ordinære plads i Rigsarkivet.
Amtmandens kopibog, d. 11/2-1791:
11/2-1791: Påtegning på ansøgning fra Christen Michelsen i Hjarup om tilladelse til udstykning: Da indbemeldte opmåling, taksation og
inddeling er sket på den ved plakat af 2/8 1786 befalede måde, og det desuden er mig bekendt, at supplicanten har købt en anden og bedre
selvejergård og følgelig er nødsaget til at sælge denne, hvilket salg efter indhentede oplysninger ikke kan ske med nogen fordel, undtagen
i parceller, såsom jorden ligger meget vidt udspredt, så indstilles ærbødigst og tjenstskyldigst til det kgl. rentekammers behagelige resolution,
at den ansøgte tilladelse måtte supplicanten bevilges så snart muligt, hvorved det kunne pålægges ham at lade 2 af parcellerne forsyne med
bygning og besætning, nemlig foruden nr. 1 enten nr. 2 eller 8, thi nr. 3 er utjenlig til beboelse.
1/3 1791: Brev til herredsfoged Junghans, at rentekammeret d. 26. f.m. har resolveret, at selvejer Christen Michelsen i Hjarup må udstykke
sin gård i 10 parceller med den condition, at to af parcellerne forsynes med bygninger ... Landmåler Bie har opmålt parcellerne.
Skøde- og panteprotokol:
Gældsbrev fra selvejer Christen Mikkelsen i Hjarup til Peder Jørgensen på Rechlandseeg på 99 rdl. med pant i gården i Hjarup, som er på
htk. 5-6-2-2 1/2. - Vitterlighedsvidner: sognefoged Christian Hansen i Øster Vamdrup og skoleholderen Detlev Holm af Ødis. Underskrevet
i Rechlandseeg d. 19/5 1791 og indført i pantebogen fol. 361, læst den 26/11 1793
Skøde 1791:
Kender jeg underskrevne Poul Jensen, forhen boende i Hjarup under Koldinghus amt, nu boende i Barsbøl i Jels sogn i Haderslevhus amt,
18
- 82 -
og hermed for alle vitterligt gør at have solgt og afhændet, lige som jeg hermed sælger, skøder og afhænder fra mig og mine arvinger til Christen Michelsen i Hjarup og hans arvinger den mig tilhørende og forhen beboede gård beliggende i Hjarup by, der har sine jorder udskiftet
og tildelt under no. 6 skylder af hartkorn ager og eng 3 tdr. 3 skp. 3 frk. og skovskyld 2 1/2 album, og af no. 12 1 skp. 2 frk. 2 1/6 album,
i alt således som samme mig selv er overdraget i følge Hans Kgl. Majestæts hermed følgende allernådigste skøde dateret Travendal Slot den
11. juli 1767, hvorudi er indestående til Hans Majestæts kasse den halve købesum af gården 244 rd. 61 sk., og efter skøde af Michel Sørensen
dateret den 28 december 1784, hvorudi er indestående til Hans Majestæts kasse 14 rd. 4 mk. 3 2/3 sk., som hermed extraderes, dog at han
årligt betaler som en afgift til Hans Kgl. Majestæts kasse 4 procent til hvert års 11. juni af indestående kapitalen så og at indestå for den kapital
til Rømøe, som hæfter på gården nr. 6, hvoraf svares årlig rente 9 rd. 4 mk. 10 sk., med hvilke skøder Christen Michelsen og hustru samt
arvinger igen fra mig og mine arvinger overdrages og afhændes såvel gården nr. 6 som og af nr. 12 udskiftede ejendomme, bygninger, visse
og uvisse indkomster, rette og rette (!) tillæggelse, være sig af ager og eng, skov, mark, krat og hede, kær, moser, fiskevand og fægang,
tørvegroft og lyngslæt inden og uden markskel og aldeles intet undtaget i nogen måde, som nu dertil ligger og af arilds tid tillagt haver, efter
lov og forordning, så og jagtrettighed efter lov og forordning, hvilket altsammen ligesom det mig efter fornævnte skøder er afhændet, herefter
skal tilhøre bemeldte Christen Michelsen, hans hustru og arvinger og efterkommere, siden han derfor har erlagt og betalt mig efter den
imellem os oprettede købekontrakt af 22. januar 1791 med 1710 rd. siger sytten hundrede og ti rigsdaler. thi kender jeg og hustru samt arvinger aldeles ingen ydermere lod, del (ret) eller rettighed at have til eller udi fornævnte gård og dens hartkorn, men hermed hjemler og fuldkommenligen tilstår Christen Michelsen, hustru og arvinger dette køb for alle og enhvers tiltale som derpå med rette kunne have noget at sige.
Det(s) til bekræftelse under min hånd og segl, samt og har vi ombedet to gode venner dette med os til vitterlighed at underskrive, så må og
dette mit udgivne skøde til tinge læses og protokolleres, når forlanges, uden mig dertil at kalde. - Datum Kolding den 6. juni 1791, Poul
Jensen.
Til vitterlighed som overværende tilstås af os underskrevne: Morten Knudsen, Poul Olesen. - Tinglæst den 21. juni 1791, indført i pantebogen
fol. 148. - Anmærkning: at på hartkornet nr. 12 hæfter til kongen 19 rdl. og efter indbemeldte købekontrakt årlig aftægt på gården, og sælgeren
m.f. solgt et hus fra gården. - På gården hæfter gæld til Rømøe på 3000 rd., hvorfor 13 beboeres gårde og ejendomme en for alle og alle for
en er behæftede.
Gældsbrev fra Kristian Mikkelsen i Hjarup på 177 rd. 3 mk. til køb- og handelsmand Jens Vissing i Kolding med pant i hans gård på htk.
6-0-3-1 13/48. Dateret Hjarup den 16/6 1799. - Vitterlighedsvidner: Johan Jensen og Mads Kristensen, begge af Gelballe. - Læst 16/7 1799
og indført fol. 118 med anmærkning 1) at debitor ikke findes at have tinglyst skøde på det nævnte hartkorn, 2) at det ikke er nævnt, hvad
prioritet gælden har, og 3) at der er aftægt og anden gæld på gården. - Obligationen er slettet som betalt den 1. juli 1800.
Folketællingen 1801, Hjarup 6. familie:
Christen Mikkelsen, husbonde, 50 år, bonde og gårdbeboer,
Dorte Andersdatter, hans kone, 32 år, begge i 1. ægteskab,
børnene: Michel 11 år, Catrin Maria 7 år,
tjenestefolkene: Jacob Knudsen 38 år, Niels Petersen 15 år, Anne Andersdatter 21 år,
Karen Pedersdatter, husbondens moder, 70 år, enke af 1. ægteskab.
Skifteforretning efter afg. selvejergårdmand Christen Michelsen i Hjarup:
År 1801, fredagen den 5. juni, indfandt sig skifteforvalteren conseilleråd og herredsfoged Diecman med sin konstituerede fuldmægtig Poul
Terpager fra Kolding i Stervbogården efter afg. selvejergårdmand Christen Michelsen i Hjarup, for efter ham at foretage et lovligt skifte til
videre påfølgende deling imellem den afdødes enke Dorthea Andreasdatter på den ene og hendes med afdøde mand avlede børn og arvinger,
som er 1. en søn Michel Christensen 13 år gammel, 2. en datter Catharine Maria Christensdatter 9 år gammel.
Enken var selv nærværende med antagen lavværge selvejer Jes Andersen af Hjarup, og som formyndere for børnene var til stede, neml. for
sønnen Michel hans kødelige farbroder og fødte værge selvejergårdmanden Søren Michelsen her af Hjarup, og for datteren Catharine Maria
blev efter faderbroderens begæring beskikket og indsat den afdødes svoger selvejergårdmand Hans Jesper Buch af Østergård ved Hjarup;
hvilke 2 formyndere begge var til stede og lovede at iagttage børnenes lovlige ret under skiftet. Fremdeles var nærværende som
vurderingsmænd og vitterlighedsvidner sognefoged Anders Jepsen og selvejergårdmand Jens Larsen, begge her af byen, som begge af retten
blev tilholdt at vurdere boets ejendele efter deres samvittighed og bedste skønsomhed samt nærværende tids gangbare priser og således, som
de samme deres forretning inden retten med lovens ed kan bekræfte, når forlanges. - Og blev da med vurderingen begyndt og fortfaret således:
I Kvistdønset:
1 blåmalet egebord, 1 spejl med forgyldt ramme, 6 stk. ryslæsers stole, 1 lehnditto, 1 jernvindovn kakkelovn med tude, 1 lidet bord;
I en alkoveseng:
1 femsels overdyne, 1 olmerdugs underdyne, 2 hørgarns lagener, 2 hovedpuder, 1 hoveddyne, 1 omhæng, 1 ege indlagt skatul med skab.
Den afdødes liv- og gangklæder blev med formyndernes samtykke vurderet for den summa 16 rdr. Fornævnte klæder og skatul erklærede
enken med lavværge at ville skænke sin søn Michel, hvorfor sammes vurdering bliver herefter at fradrage vurderingssummen.
1 ege indlagt dragkiste med 4 skuffer uden beslag, 1 ege helkiste med jernbeslag, 1 ege halvkiste med beslag. Disse 3 kister ville enken have
sin datter Catharine Maria skænket; altså bliver sammes vurdering siden at afdrage fra vurderingssummen. - 8 pr. thekopper, 1 sort kaffekande,
1 thepotte, 6 stk. sølvspiseskeer.
I endestuen:
1 nyt hængeskab, 1 egeklædeskab, 1 egedragkiste med 4 skuffer, 1 egebord, 4 gl. læderstole, 2 spejle, 1 taburet.
I en seng: 1 skinddyne med ternet betræk, 1 bolsters underdyne, 1 hoveddyne, 2 hovedpuder, 2 hørgarns lagener, 1 omhæng.
I dønset:
- 83 -
18
1 egeslagbord, 1 mælkeskab, 12 stentallerkener, 1 skydegevær, 1 stueur med hus, 3 halmstole.
I en seng: 1 gl. overdyne, 1 gl. underdye, 1 hoveddyne, 2 hovedpuder, 2 blårg. lagener, nogle gl. bøger.
I køkkenet:
6 tinfade, 12 do. tallerkener, 4 messinglysestager, 1 dørslag, 1 sengebækken, 1 egebord, 1 ildklemme, 1 ølkande, 12 sibøtter, 12 sten do. (?),
2 jerngryder, 1 morter.
I bryggerset:
1 kærne, 1 håndkværn, 1 egekar, 1 do. balje, 1 bygtønde, 1 øltønde, 1 kornsold, 1 timse(?), 2 mælkespande, 1 kobberbryggerkedel, 2 messinghåndkedler, 1 mindre do., 1 kobbertekedel, 1 do., 1 kaffemølle.
I en seng: 1 overdyne, 1 underdyne, 1 hoveddyne, 2 puder, 2 blårg. lagener, 1 kornskæppe.
I gården:
1 gl. beslagen vogn med behør, 1 do. med do., 1 do. med do., 1 do. tværvogn med do., 1 egeslæde, 1 plov, 2 jernharver, 1 buløkse, 1 håndøkse, 1 buesav, 1 skiørstang (skiørsaug?), 1 spånkurv(?), 1 gravspade, 1 klynespade, 1 høfork, 1 klynefork, 1 hakkelsekiste med jern, 1 brun
hoppe 12 rdr., 1 do. do. 16 rdr., 1 brun hest 8 rdr., 1 sort hoppe 8 rdr., 1 sortstjernet plag 2 rdr., 1 sorthjelmet ko 12 rdr., 1 grå do. 8 rdr., 1
sort do. 8 rdr., 1 gråstjernet do. 10 rdr., 1 gråhjelmet do 10 rdr., 1 sortbroget do. 8 rdr., 1 gl. sorthjelmet do. 6 rdr., 4 kalve 4 rdr., 1 hvid og
1 grå stud 14 rdr., 2 sorte ditto 10 rdr., 4 kvier 30 rdr., 6 får og 6 lam 12 rdr., 1 galt 5 rdr.
(Gårdens løsøre vurderet til ialt) 382 rdr. 4 mk. 2 sk.
Da efter rettens tilspørgende ej mere var at registrere og vurdere af indbo og besætning, end anført er, så blev stervbogården med sine
tilhørende samtlige ejendomme i by, skov og mark, hvis hartkorn nu er 6 tdr. 3 fr. 1 17/48 album af vurderingsmændene, efter at de var blevet
underrettet om den aftægt, som på samme er behæftende til aftægtskonen Karen Pedersdatter, vurderet og ansat for den summa 3500 rdr.
Summa indtægt: 3882 rdr. 4 mk. 2 sk.
Mere forsikrede enken med lavværge at der ikke var at beregne boet til indtægt i nogen måde; derefter fremlagde enken det på gården havende
skøde, samt en aftægtskontrakt angående den på gården hæftende aftægt, begge lydende således (teksterne er ikke anført i skifteprotokollen).
Dernæst anmeldte enken med lavværge, at på boet hæfter følgende gæld, nemlig:
1: Til Hans Majestæt Kongen indestår i gård og ejendomme 430 rdr. - 2: Til gårdmand Peder Andersen Hybierg, Ribe amt efter
panteobligation 1782 rdr. - 3: Til Kolding Hospital ligeledes efter panteobligation 400 rdr. - 4: Til Peder Hjarup, brændevinsbrænder i
København 100 rdr. - 5: Til gårdmand Peder Jørgensen på Rechlandseg, efter panteobligation 100 rdr. - 6: Til Søren Christensen, opholdende
sig her i stervbogården 100 rdr. - (Ialt gæld:) 2912 rdr.
Igen: 970 rdr. 4 mk. 2 sk.
Mere gæld erindrede enken ikke at hæfte på boet, men forpligtede sig at betale såvel den anmeldte gæld som hvad videre gæld imod
formodning måtte hæfte på boet, alt uden ansvar for skifteretten nu og i tiden, hvorimod hun med lavværge ærbødigst forhåbede, ligesom
hun hermed begærede dette skifte idag sluttet og boet sig til fri brug og rådighed overdraget, imod at hun hermed endvidere indgår og
forpligter sig til også at betale dette skiftes bekostninger, samt udrede den arv, som børnene efter dette skifte kan tilfalde, ligeledes uden
ansvar for skifteretten nu eller i tiden. - Børnenes værger erklærede sig begge fornøjede med den over boets samtlige ejendele passerede
vurdering, det samme erklærede de også i henseende til den anmeldte gæld, mod hvilken de ehjeller fandt noget at erindre. - De samtykkede
derfor ganske i enkens begæring om skiftets slutning; som retten da, på grund af alt foranførte, og i henhold til de af enken indgåede vilkår
og forpligtelser, bevilgede; og bliver da at beregne og afdrage dette skiftes bekostninger, som er følgende:
1: Stemplet papir til skiftebrevet, 5 rdr. - 2: Skifteforvalterens sallarium, 9 rdr. 4 mk. 7 sk. - 3: Til revisionskontoret 1/3 procent, 3 rdr. 1 mk.
7 sk. - 4: Skiftebrevets beskrivelse ansat til 10 ark á 3 mk, 5 rdr. med vilkår, at dersom skiftebrevet skulle udgøre flere ark, er enken pligtig
at betale samme, hvorimod hun da og godtgøres det samme bliver mindre end 10 ark. - 5: Skifteforvalterens betjent, 1 rdr. - 6: Vurderingsmændene, 1 rdr. - (Omkostninger i alt:) 24 rdr. 5 mk. 14 sk.
Bliver igen: 945 rdr. 4 mk. 4 sk.
Herfra bliver endnu at afdrage den vurdering for fornævnte boskaber og klæder, som enken har erklæret at ville skænke hendes børn som
meldt, er ansatte for og beløber 50 rdr.
Igen i behold og til deling: 895 rdr. 4 mk. 4 sk.
Hvoraf enken Dorthea Andersdatter tilfalder det halve med 447 rdr. 5 mk. 2 sk. og børnene den anden halve bo således:
1: Sønnen Michel Christensen 1 broderlod: 298 rdr. 3 mk. 6 2/3 sk.
2: Datteren Catharine Maria 1 søsterlod: 149 rdr. 1 mk. 11 1/3 sk.
som udgør boets anførte beholdning: 895 rdr. 4 mk. 4 sk.
Derefter erklærede enken, at hun af godhed for sine børn ville forunde dem følgende gave, nemlig:
Sønnen Michel Christensen i penge 101 rdr. 2 mk. 9 1/3 sk. Ditto i varer: et egeskatol med skab til værdi 16 rdr., samt hans sal. faders
gangklæder ansat til penge 16 rdr. (ialt) 133 rdr. 2 mk. 9 1/3 sk.
Datteren Catharine Maria ligeså i penge: 50 rdr. 4 mk. 4 2/3 sk. - Ditto i varer: 1 egedragkiste med 4 skuffer, uden beslag af værdi 6 rdr., 1
ege helkiste med jernbeslag til værdi 9 rdr., 1 egehalvkiste med beslag 5 rdr., 1 komplet seng af værdi 30 rdr., (ialt) 100 rdr. 4 mk. 4 2/3 sk.
Efter sådant tillæg af enkens egen lod bliver sønnen Michel Christensens arv og gave ialt 432 rdr. og datteren Catharina Marias arv med gave
250 rdr., ialt for begge børn 682 rdr., for hvilken summa hermed af retten gives lovlig pant og udlæg i stervbogården med ejendomme samt
indbo og besætning, således som samme foran findes vurderet og specificeret, alt med prioritet næstefter den gæld, som derpå til dato er
18
- 84 -
prioriteret og tinglyst. - Enken lovede og forbandt sig til at give hendes børn en god og anstændig opdragelse i alle henseender, lige som og
holde dem til ære og lære, alt efter moderlig pligt og således som hun vil tilsvare nu og i tiden; hvorimod hun med formynderne blev enige
om, at børnene ingen renter svares af deres arv og gaveparter, forinden de hver for sig have fyldt sit 22. år, medmindre de ved giftermål
forinden skulle blive forsørgede; i hvilket fald det da følger af sig selv, at arven bliver til dem at udbetale, og renterne af dem selv at oppebære.
- Skiftets bekostninger lovede enken at betale, når forlanges.
Således er dette skifte sluttet og tilendebragt, som alt med underskrift af alle vedkommende bekræftes. - Datum Hjarup den 5. juni 1801. P.
Terpager. - Som enke: Dorthea Andreasdatter. Som lavværge: Jes Andersen. Som formyndere for børnene: Søren Michelsen, Hans Jesper
Buch. Som testes og vurderingsmænd: Anders Jepsen, Jens Lassen.
Skøde- og panteprotokol, fol. 41b: Arveafkald læst d. 23. juni 1812:
Jeg underskrevne Michel Christensen af Hjarup med beskikket curator (tilføjet: min morbroder) gårdmand Jørgen Peter Clausen af Dalby,
tilstår herved, at overformynderen S. T. hr. kancelliråd og herredsfoged Westengaard i Kolding dags dato har udbetalt mig den arv og gave,
som mig ved skiftets slutning den 5. juni 1801, tilfaldt efter min fader Christen Michelsen i Hjarup således, nemlig:
a. I arv: 298 rd. 3 mk. 6 1/3 sk.
b. I gave: 101 - 2 - 9 1/3 c. Et egeskatol med skab af værdi 16 rd.
d. Min faders gangklæder, af værdi 16 rd.
Tilsammen: 432 rd.
Kolding, den 22. januar 1812
Fund vedr. Dorthe Geltzers skilsmisse:
Dorthe Geltzers brev af 7. november 1803 til kongen:
Iblandt livets lyksaligheder må vist et veltruffen ægteskab være og blive af de fornemmeste, min skæbne har derimod ej været mig så gunstig,
men tværtimod tildelt mig det kummerfuldeste lod. - For noget over 2 år siden kom jeg som enke (ved savn af en retskaffen ægtemage og
efterladt 2 børn) i andet ægteskab med min nuhavende mand Hans Johannesen. Ikke længe efter denne vores forbindelse måtte jeg føle mig
skuffet i min forventning og i stedet for en medhjælper for mig og børn ganske ruineret og forinden en kort tid alle bragt til betlestaven, uagtet
jeg med velstand og formue modtog ham. Jeg har med al ømhed hans højst lastværdige forhold imod mig, der sker ud til de største
udsvævelser med druk, svir og den yderste voldsomme medfart imod mig og øvrige husfamilie, som alt nærmere vil erfares af vedlagte attest
litra A, der altid ved et lovskiftet tingsvidne kan bevises. - Hans foretagender er rippen og rejsen i sus og dus, dårlige handeler med vores
kreaturer, pantebevisers udstedelse på større summer, der ses af vedlagte ekstrakt på 8584 rd., litra B, bortforpagtning af møllen med videre,
alt imod min vilje og vidende, uden mindste omsorg for sit hjem og vores nødtørftige udkomme, da han i det sted forøder alt, hvad jeg kan
sammenbringe, og hvorved vi alt er sat langt tilbage. - Deres Majestæt, jeg må derfor hermed allernådigst (om jeg ikke med mine børn skal
sættes i den allerelendigste tilstand) ansøge og bede, om han ikke må erklæres umyndig, og mig med eller under curators opsigt tillades at
bestyre vores bo, uden hvilket jeg næsten kvalt af sorg må opgive alt håb om et tarveligt udkomme. - Jeg håber, jeg bønfalder
allerunderdanigst, og forventer allernådigst bønhøring. - Allerunderdanigst, Dorthea Geltzer. - Som lavværge: Niels Madsen.
Herredsskriver E. Abell: sammendrag af Hans Johannesen Møllers gæld, 11/11 1803:
Der er nævnt adskillige gældsposter, og det er ikke blot gård og besætning, der er pantsat; det er også indbo som stole, borde, spejle, dragkiste,
dyner og lagener.
Herredsfoged Diechman, forhør den 28/12 1803:
Hans Møller var blevet lovligt indvarslet af sognefoged Steffen Jeppesen, men har sagt til Dorthe Geltzer, at han ikke ville møde, da det ikke
var noget, som var værd at drage efter. - Hun erklærede, at forholdene var værre end beskrevet i hendes ansøgning, idet hendes mand
undertiden blev væk i 3 uger. - Selvejer Jens Gydesen og Niels Nielsen forklarede, at Hans Møller af Drabæk mølle i det sidste års tid havde
opført sig meget slet mod sin hustru, begegnet hende med hug og slag, samt undertiden jaget hende ud af huset, slået i stykker møbler og
vinduer. De vidste ikke, om hun havde givet årsag til hans slette opførsel
Herredsfoged Diechmanns brev til stiftsamtmanden 31/12-1803:
Diechmann sender ovenstående forhør med bilag til stifsamtmanden. - "At disse ægtefolk, som har haft ikke ubetydelig formue, lever i et
ulykkeligt ægteskab, er ligeså sandt, som at de, efter deres nærværende forhold, inden 2 års forløb vil ganske have ødelagt deres formue. At supplikantinden skulle ganske være uden brøde, tror jeg næppe, ligesom mig og med temmelig vished er bekendt, at supplikantinden også
er drikfældig og af et opfarende sindelag." - En bevilling af ansøgningen om værgeskab uden en påfølgende adskillelse af de to finder
Diechmann utilrådelig, "da man i andet fald må befrygte, at manden i et beruset øjeblik kunne begå mord på sin hustru".
Brev den 11/1 1804 fra Dorthe Geltzer til stiftsamtmanden:
Hun har endnu ikke fået svar på sin ansøgning, og nu er manden ved at sælge møllen til en alt for lav pris. "Nøgen er jeg som kone med mine
børn - og ved hans idelige dobbel og sværgen har han bragt det dertil, at han dels er uden al sans, ja som rasende og tid efter anden ganske
bortsvint. Nøden er mig nu helt overtagen, og såfremt han således skulle kunne afhænde møllen, hvor skulle jeg da få udkomme for mig og
børn". - Hun beder om hjælp til at få standset møllesalget.
Ekstraret på herredstinget den 9/3 1804:
Vidner bekræfter påstandene om Hans Møllers vandel.
Hans Møllers erklæring af 24/3 1804:
Underdanigst erklæring. - Min hustru Dorthea Geltzers omsorg for, at skulle blive erklæret umyndig og beskikkes en værge skyldes ikke en
god kilde, og hendes hensigt dermed er langt fra at være min og min formues konservation; men meget mere attrår hun kun, at al ret og
rådighed i mit hus og ved min ejendom kunne blive mig betinget, på det at hun, når sådant var sket, i forening med sine slægtninge og den,
- 85 -
18
hun ville finde for godt at foreslå til min værge, desto bedre kunne spille vores hele formue i hendes og deres hænder, da vi ingen børn har
sammen. - Fornævnte min hustru Dorthea Geltzer er ej alene selv hengiven til brændevinens drik og findes ofte så beskænket, at hun hverken
handler eller formår at forrette den nødvendige husgerning. Hun er desuden ødsel og uforsynlig i sin husholdning, vrisselig, ond, opsætsig
og uforligelig imod mig, endog i den grad at hun ofte har vovet at slå og mishandle mig på den groveste måde. Men hun har endog selv
anmodet og formået andre til at drikke mig beskænket. Dette er alt sandheder, som jeg både kan og herved erklærer mig til at ville i fornøden
fald lovligt bevise, og hvilket hendes forhold har foranlediget, at jeg har set mig nødt til at indkalde min hustru til forligskommissionen for,
om muligt, at forenes med hende om skilsmisse og om fælles bos deling. Men dertil var min hustru ikke at formå, da dette ikke kom overens
med hendes plan at kunne tilvende sig og hendes børn alt, hvad vi ejede og imidlertid at behandle mig således, som hun selv fandt for godt.
Det medfølgende tingsvidne af 9. marts erkender jeg ikke at være lovgyldigt, da mig ikke er givet behørig varsel dertil. Jeg formener og
underdanigst, at derunder ikke er bevist så grundige årsager for hustrus ansøgning, at jeg derefter bør og kan imod min vilje erklæres umyndig,
og jeg benægter min hustrus ubeviste beskyldninger imod mig som ganske urigtige. Imidlertid melder underdanigst, at når prokurator og
købmand Risom i Kolding, til hvem jeg kan forlade mig, må blive beskikket til min værge: Da vil jeg intet have imod, om øvrigheden eragter,
at mig bør sættes en værge, og han da dertil efter loven beskikkes. Men i andet fald må jeg underdanigst protestere imod min hustrus
ansøgning og det medfølgende tingsvidne samt forbeholde mig kontra-bevisførelse. - Drabæk mølle, den 24. marts 1804. Underdanigst, Hans
Johansen.
B 75/455, den 26. april 1804:
Auktion over mølle og indbo.
Forligelseskommissionens protokol, den 6/6 1804:
Efter forligelseskommissionens forsøg på mægling aftales skilsmisse. Efter at al lovlig gæld er fradraget, skal det fælles bo deles i to lige store
dele. Det drejer sig om det beløb, der kom ind på auktionen over møllen og indboet. Aftalen er underskrevet af Risom som Hans Johansens
værge, Dorthe Geltzer samt dennes broder Jørgen Clausen Petersen.
B 9 - 67, nr. 1267, den 18/4 1804:
Stiftsamtmandens bevilling til skilsmisse på de vilkår, som forligelseskommissionen har opstillet.
Fole sogns kirkebog:
Copulerede 1817, 28. juni i Fole kirke: Michel Christensen af Mølby og pigen Dorthea Terkelsdatter af Gannerup. Forlovere: Terkel
Christiansen af Gannerup og Niels Pedersen Farver i Mølby.
Død 14. oktober, begravet 21. oktober 1838: Dorthea Gelzer. Død under sit ophold hos sønnen Michel Christensen i Ganderup, 70 år.
Slesvigske folketælling 1835, Fole sogn:
Ganderup 2: Michel Christensen, 37 år, verheir., hufner, og hans hustru Dorthea Terkels Tochter, 31 år.
Der er to plejedøtre og en tjenestekarl.
Christen Mikkelsens efterslægt:
Christen Mikkelsen. Født o. 1752 i Hjarup sogn. Død 1801 i Hjarup sogn. Gårdejer i Hjarup.
Gift 1787 i Hejls sogn med Dorthe Andreasdatter Geltzer. Født 23/11 1768 i Hejls sogn. Død 1838 i Fole sogn.
A: Mikkel Christensen. Født 1788 i Hjarup sogn. - Faddere: Jes Andersen, Las Nielsen, Jep Andersen, Mathias Bolvigs hustru,
Kirsten Poulsdatter. - Gårdmand i Ganderup, Fole sogn.
Gift 1817 i Fole sogn med Dorthea Terkelsdatter. Født o. 1804.
b: Karen Christensdatter. Født 1789 i Hjarup sogn. Død 1789.
c: Cathrine M arie Christensdatter (ane nr. 9). Født 1792 i Hjarup. - Faddere: Johanne Andresdatter, Las Nielsens hustru,
Niels Jepsens hustru, Mikkel Sørensen, Jes Andersen. - Død 1869 i Vorbasse Nebel.
D: Anders Christensen. Født 1796 i Hjarup sogn. Død 1796.
Navneregister:
Anders Christensen: D
Cathrine Marie Christensdatter: c
Christen Mikkelsen: @
Dorthe Andreasdatter Geltzer: @
Dorthea Terkelsdatter: A
Hans Eskildsens hustru: @
Jep Andersen: A
18
Jes Andersen: c A
Johanne Andresdatter: c
Karen Christensdatter: b
Kirsten Poulsdatter: A
Las Nielsen: A
Las Nielsens hustru: c
- 86 -
Lassen: @
Ludwigsen: @
Mathias Bolvigs hustru: A
Mikkel Christensen: A
Mikkel Sørensen: c
Niels Jepsens hustru: c
20: Benned Olufsen
Født:
Trolovet:
Begravet:
o. 1734.
1) 17. nov. 1761: Bennet Olesen af Krogstrup og Kirsten Christensdatter af Københoved. - Viet 7/81762.
2) 14. juli 1779 i Skrave sogn med Lene Christensdatter. - Viet 22/10
23. november 1809 i Skrave sogn.
Kaldes ved begravelsen: Bennet Olesen, gårdmand i Københoved, 75 år.
Benned Olufsen er iflg. Skraves historie svigersøn til Christen Olufsen, der så må være Kirsten Christensdatters
far.
Børn med Kirsten Christensdatter:
Anders Hansen, der optræder som fadder, må være den Anders Hansen, der i 1749 blev gift med Benned Olufsens søster Maren og samme
år overtog Oluf Bennedsens gård i Krogstrup. - Vi ser også, at Hans Olufsen og hustru optræder ialt tre gange. Det er sikkert søskende. - Hans
Andersen var fadder i 1778. Det kan være den søn, som overtog gården i Krogstrup efter Anders Hansen i 1783.
I Skrave kirkebog er noteret i vielseslisten for 1761: "Den 17. november trolovede jeg Bennet Olesen af Krogstrup
og Kirsten Christensdatter af Københoved. D. 7. august 1762 copuleret".
Benned Olufsens første svigerfar har ifølge Skrave sognehistorie været Christen Olufsen, efter hvem han overtog
gården.
Kirsten Christensdatter blev begravet i Skrave sogn januar 1779 i en alder af 38 år; tekst: 2. Kor. 12,9: "Men han
svarede, 'Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed'. Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig".
21: Lene Christensdatter
Døbt:
Trolovet:
Begravet:
15. august 1756 i Skrave sogn.
14. juli 1779 i Skrave sogn til Benned Olufsen. Viet 22/10
14. august 1814 i Skrave sogn.
Betegnes ved begravelsen som afgangne Bennet Olesens i Københoved, 58 år.
Identifikation:
Skrave sogns dåbsliste er gennemsøgt for pigebørn ved navnet Lene og med en fader ved navn Christen fra 1749
til ca. 15 år inden trolovelsen i 1779. Der blev fundet to af passende alder, begge født i 1756. Den ene er datter
af Christen Bertelsen i Langetved, den anden af Christen Ravning i Københoved. Sidstnævnte er accepteret som
fader til nr. 21, fordi han optræder som fadder ved dåb af Lene Christensdatters børn.
Parrets fælles børn:
Her er Christen Ravning kommet til som fadder, og det er den vigtigste grund til at antage ham som fader for Lene Christensdatter. - Hans
Olufsen optræder kun een gang som fadder, men til gengæld ser vi nu Mads Olufsen og hustru. Mads kan være lillebror til Benned og Oluf. Ved de to første dåb finder vi hhv. Hans Pedersen og hans hustru, der ifølge kirkebogens trolovelsesregister hedder Bodil Christensdatter,
Lenes søster.
I Skyld- og panteprotokollen (p. 259) nævnes i 1749 følgende børn af Oluf Bennedsen i Krogstrup: Hans, 17 år, Bennet, 15 år, Mads, 9 år,
Mette Kirstine, ? år, samt Kirsten, 12 år.
Ved Peders konfirmation i 1810 betegnes Benned Olufsen som aftægtsmand.
I Skrave sogns afgangsliste for 1816 nævnes en Christen Bennedsen, 33 år, der tjener i Flensborg, og som har forladt sognet med
ægteskabsseddel.
- 87 -
20
Kilder:
Frøs herreds skyldog panteprotokol 1747-1790 (reg. nr. 494), s. 583:
Bennet Olufsen, besidder af 1/6 part fæstegård og 1/7 part ejendomsgård i Københoved i Skrave sogn. - Protokolleret d. 2. dec. 1761 og
indført i kopibogen.
Kreditor Christen Olufsen har tillige med sine børn protokolleret en mellem dem og Bennet Olufsen som debitor oprettet kontrakt den 5/11
1761. Bennet Olufsen skal give et beløb til hver af Christen Olufsens børn.
Protokolleret d. 13. marts 1768 og indført i kopibogen s. 905 en panteobligation på 100 rdl. til Niels Lassen i Københoved.
Protokolleret d. 30. januar 1773 og indført i kopibogen s. 163 ved overformynderens foranstaltning en kontrakt af 21/1 1773, hvorved Hans
Holdensen af Københoved overlader sin gård til datteren af 2. ægteskab, Bodil Holdens, og hendes tilkommende mand Mads Olufsen. Benned
Olufsen er formynder for hendes helbroder, den 18 årige Søren Hans Holdensens. De øvrige formyndere for hendes helsøskende er Hans
Lundgaard (for Dorothea Hans Holdensens), Christen Dahl (for Kirsten Margrethe) og Hans Olufsen (for Anna Hans Holdensens), alle af
Københoved. Her angivet efter kontrakten i bibogen.
Protokolleret d. 11. juli 1776 et pantebrev på 98 rdl. til Anna Maria Jensdatter Skou i Københoved. Indført i kopibog A, s. 280-281.
Protokolleret d. 12. juni 1779 et pantebrev på 198 rdl. til Christen Iversen af Fahrhus.
Protokolleret den 20. juli 1779 Bennet Olufsens udsigelsesbrev til børnene af første ægteskab. (Se nedenfor). Indført i kopibog A, s. 404-405.
Frøs herreds skyldog panteprotokol 1790ff. (reg. nr. 496), s. 35:
Bennet Olufsen, besidder af 1/6 part fæstegård og 1/4 part ejendomsgård i Københoved samt 1 parcel af Lundgård.
Et dokument protokolleret 2/12 1761 om Christen Olufsens enkes aftægt.
Købekontrakt og aftægtskontrakt mellem Bennet Olufsen og hans næstældste søn Christen Bennetsen den 8/7 1802 protokolleret i Biprotokol
C (reg. nr. 508) hhv. side 329-31 og 331-33.
16/5 1804 protokolleret et lån på 398 dl. fra Christen Madsen Lund i Københoved til Christen Bennetsen.
11/10 1804 protokolleret Christen Bennetsens salg af gården til Christen Madsen Lund. (Jeg har ikke noteret henvisning til biprotokollen
for de to sidstnævnte dokumenter).
Frøs herreds biprotokol A (1768-87), s. 404-405:
Siden det har behaget Gud at sætte mig underskrevne Bennet Olufsen, besidder og ejer af 1 otting fæste- og 1/6 part ejendomsgård udi
Københoved, udi den bedrøvelige enkemands stand med 6 umyndige børn, nemlig Oluf, 14 år 7 uger før mikkelsdag, Christen, 10 år, Hans,
6 år, Las, 1 1/4 år, Else, 16 år, Maren, 12 år gammel, og mine omstændigheder ikke tillader mig udi enlig stand at forblive, så har jeg besluttet
efter Guds alvidende råd og forsyn at indlade mig udi andet ægteskab med Lena Christensdatter af bemeldte Københoved; men som samme
ægteskabsløfte ej kan fuldbyrdes, før mellem mig og mine børn af første ægteskab er foranstaltet den behøvende rigtighed, har jeg efter min
bos tilstand ... nøjagtig overvejelse på min [side 405] samvittighed og udi min afdøde kones 2 nærmeste pårørende hos- og overværelse
udlovet og udsagt, ligesom jeg og hermed i kraft dette udlover og udsiger bemeldte mine 6 børn af første ægteskab for al mødrene arv
forsvarlig opdragelse med klæder og skolegang, til de har opnået deres alder 18 år, og befordre dem på min bekostning både til konfirmation
og Guds bord, og ved deres 21 års opnåelse da at give enhver af dem, nemlig enhver af sønnerne i rede penge 24 rd. skriver fire og tyve
rigsdaler, en forsvarlig klædning eller derfor i steden 10 rd., samt 1 fyrre malet halv kiste med lås og nøgle, og til enhver af døtrene 12 rd.
skriver tolv rigsdaler, item deres sl. moders og mosters i gården værende 2 hele egekister, som faderen på egen bekostning lader reparere og
istandsætte med lås, nøgle og maling, item den afdødes sig efterladte skåren liv- og gangklæder, som kommer dem begge til lige deling, og
så enhver en seng eller 16 rd. 32 sk. i penge; og når bemeldte mine 6 børn har opnået deres alder 18 år, skal det stå dem frit for at drage fra
deres fødestavn, hvorhen de lyster, da jeg forsyner dem med såvel søgne- som helligdagsklæder, således at de uden skam kan være blandt
fremmede. - At dette er alt, hvad jeg formår at udsige mine 6 børn med af første ægteskab, med hvilket også af de underskrevne 2
tilsynsværger attesteres, og ønsker at han i henseende til hans bos tilstand kunne bekomme en ægtemage til at konservere sig selv og at
besørge sine umyndige børns opdræt, da når samme efter Guds forsyn kunne ske, tilstår vi underskrevne også, at hans tilkommende ægtefælle,
ifald han først ved døden afgør, da at nyde første rettighed såvel til fæste som ejendom af hans beboede gård, nårsomhelst Bennet Olufsens
ældste søn bekommer for hans førstefødselsrettighed en recognition ved hans myndige års alder af 5 rd., og hvortil vi ydmyg implorerer
herredsfogeden velbårne hr. kancelliråd Daue efter undersøgning og (af?) udsigerens og hans gårds omstændigheder samt børnenes opdræts
erlangelse, hans konsens herudi ville behage at meddele, da jeg tillige tilstår, at samme udi skyldog panteprotokollen må vorde protokolleret.
Hygum ting, den 15. juli 1779.
Bennet Olufsen
Simon Pedersen, som selv har skrevet korset.
Hans Hansen
Til vitterlighed: H. Daue, S. Simonsen.
20
- 88 -
Frøs herreds Biprotokol C (reg. nr. 508):
Side 329: Købekontrakten mellem Bennet Olufsen og Christen Bennetsen:
Vitterliggøres hermed, at imellem Bennet Olufsen i Københoved som sælger på den ene og sin næstældste søn Chresten Bennetsen
sammesteds på den anden side er indgået og sluttet følgende købekontrakt.
1.
Sælger og aldeles afhænder Bennet Olufsen fra sig og sine øvrige livsarvinger hans hidindtil påboende 1/7 part ejendomsgård, 1/6 part
fæstegård og 1 parcel (parole?) ejendom af Lundgård i Københoved med hvad bygninger og alt, hvad som derudi findes som mur- og
nagelfast, besætning og boskaber, heste og kvæg, sæden og alle dens grunde i ager og eng, som nu til samme begge gårdsparter og
ejendomsparoler(?) ligger, intet deraf undtagen eller forbeholden, og med al den ret og rettigheder, således til sin næstældste søn Chresten
Bennetsen og arvinger, at han gårdene samt parcel må straks antræde, gøre sig samme så nyttig og gavnlig, som han selv bedst ved og kan,
og giver ham siden på begge ejendomsgrunde skøde, og må han på den 1/6 part kongelige fæstegård søge fæste.
2.
Derimod lover og forpligter køber Chresten Bennetsen for sig og sine arvinger sub hypotheca bonarum, ikke aleneste at præstere årlig af
samme 2 ejendomssteder samt den 1/6 kongelige fæstegård præstanda, men endogså at betale derfor til sin fader den foraccorderede købesum
med 1800, siger et tusind og otte hundrede rigsdaler slv.-holst. cour., dog således at deraf er 410 rdl. betalt til sælgeren, 700 r. betales til Hans
Christensen i Bæk, til Johan Thaysen i Langetved 300 r., til Hans Andersens arvinger i Krogstrup 100 r., men resten med 290 r. betales
førstkommende mikkelsdag a.c., og desforuden forpligter køberen sig ligeledes sub hypotheca bonorum at forsyne sine umyndige søskende,
nemlig Niels, Kirsten, Anne og Peter Bennetzen, med behøvende og forsvarlige klæde, føde og skolegang, indtil de er blevet konfirmerede,
af hvilke Niels og Kirsten bliver konfirmerede til næste påske. Men da den yngste broder Peder er sygelig, så skal han bestandig have frihed
både om vinteren og sommeren at søge skole, indtil han er konfirmeret, og skulle hans sygdom vedvare og han lyster at forblive ved sit
fødested, skal stedets besiddere være forpligtet at gå ham til hånde med behøvende opsyn, pleje og varetægt og give ham forsvarlig klæde
og føde. Ifald han forbliver i gården, skal han efter evne søge gårdens besidders bedste, og hvad han efter forældrene eller slægtninge kan
arve eller sig selv forhverve, tilfalder efter hans død stedets besiddere, imod at samme lader ham christsømligt begrave. Samtlige søskende
nyder, så længe de er enlige og ugifte, fri tilflugt til deres fødested i påkommende svaghed samt forsvarlig tilsyn, opvartning og pleje af
gårdens besiddere for billig betaling, når de har noget at betale med.
At således mellem contrahenterne er foraccorderet og sluttet, som uryggelig skal holdes og efterkommes, bevidner de med deres egenhændige
underskrifter sub renunciatione omnium exceptionum, ombedet de kongelige herredsbetjente denne ynge(?) til vitterlighed at ratificere og
protokollere kontrakten, som er sluttet Københoved den 24. juni men appdered(?) på Frøs og Kalvslunds herreders ting i Hygum den 8. juli
1802.
Bennet Olufsens egenhændig tegnet kors, Chresten Bennetsen, Ole Bennetsen som ved underskrivelse
har declareret sin tilfredshed med kontraktens underskrift.
Til vitterlighed, N. C. Bertelsen, .. Kloppenborg
vid hoved fol. 35.
Side 331, Aftægtskontrakt:
Vitterlig gøres hermed, at mellem Bennet Olufsen i Københoved på den ene og hans næstældste søn Chresten Bennetsen sammesteds på den
anden side er indgået og sluttet følgende aftægtskontrakt.
Da fader Bennet Olufsen har overladt hans hidindtil påboende 1/7 part ejendomsgård, hans 1/6 part kongelige fæstegård samt ejendomstofter
fra Lundgård til sin søn Chresten Bennetsen, så lover og forpligter samme potheca bonarum at give sine kære forældre årligt, så længe de
lever, følgende aftægt.
1) Til aftægtshus dette hus, som står vesten i toften, som gårdens besidder alle tider forsvarligt vedligeholder og med forsvarlig kålgårdsgærde
stedse indhegnet.
2) Til livsophold årligt 4 tønder tørt rug, heraf 3 tønder ovntørres, og den ene tønde, når det er sommertør, tages af loftet, 1½ tønde malt, 1
tønde boghvedegryn, 4 skæpper byg, 3 lispund tør flæsk, altsammen forsvarlig.
3) En ko levende og aldrig død næst den bedste, og når samme ko ikke kan give 1 kande mælk om dagen, da skal gårdens besiddere fylde
samme. Koen græsser bestandig ved gårdens egne bedste malkekøer, som også malkes og hjemføres af stedets besidder, 2 får, som udtages
af gårdens og græsses samt fodres stedse med gårdens besidders, af hvilke aftægtstagerne nyder uld og ympe (yngel?).
4) Til vinterfoder årligt 1 forsvarlig læs af det bedste hø og 2 læs skovhø, men ikke af majen, 1 trave rughalm, 1 trave byghalm, 1 trave
havrehalm, hvert knippe af alle slags til 16 pund. Ovenstående hø vorder forsvarlig i rette tid leveret.
5) Årligt til brændsel 14 læs tørv, 4 læs klyne, altsammen forsvarlige læs, som til rette tid af gårdens besidder hjemføres.
6) Aftægtsgiveren kører aftægtstagerens korn frit til og fra mølle, 1 vogn til kirke, når forlanges og behov gøres, samt 1 vogn til købstaden
en gang om året.
7) Når aftægtstagerne drager på aftægt, tager de med sig af gården deres seng, som de nu bruger; men behages og behøves, kan aftægtstagerne
- 89 -
20
frit bekomme nogle brød(?), bagt ved gårdens egne, og beholder aftægtstagerne aftægtsgiverens moders 2 kister, 2 tinfade, 6 tallerkner, 1 liden
håndkedel, 2 baljer, 1 liden og 1 stor, 1 spinderok, 1 halvebød(?), 1 kærne, 1 pande, 1 bord med skuffe og 2 stole og andre fornødne af alle
slags boskaber, fri offer og ekstraskat, som gårdens besidder betaler, samt 4 r. årligt til humle, salt og andre fornødenheder.
8) Foreskrevne aftægt bliver stående til den sidstes død, og når en af aftægtstagerne ved døden afgår, henfalder til gården 2 tønder rug, 3
skæpper gryn, 4 skæpper malt, 2 skp. byg, 2 r. penge og 1 lispund flæsk. Alt det øvrige bliver stående til den sidstes død, og efter den sidstes
død falder alt aftægten til gården tilbage igen, hvad som er kommet fra gården, undtagen gårdens antagers moders 2 kister, 2 tinfade og 6
tallerkener, hvoraf søsteren Kirsten skal have den hele kiste, tinfade og tallerkener, og søsteren Anne skrinet; men hvad aftægtstagerne sig
har selv af aftægt forhvervet og efter dem findes, deles imellem børnene, undtagen deres livsklæder, af hvilke sønnerne tilhører faderens og
døtrene moderens. I svaghed og alderdommen får aftægtstagerne begge af gårdens besidder fornøden forsvarlig pleje og opvartning, og tilsidst
ved deres dødelige afgang af samme en hæderlig christsømlig begravelse efter sognets skik og brug.
At således imellem kontrahenterne er foraccorderet og sluttet, som uryggelig skal holdes og efterkommes, bevidner de med egenhændige
underskrifter sub renunciatione omnium exceptionum, ombedet de kongelige herredsbetjente samme ynge(?) til vitterlighed at ratificere og
protokollere kontrakten, som er sluttet Københoved den 24. juni, men appdered(?) for Frøs og Kalvslunds herreders ting i Hygum den 8. juli
1802.
(underskrifter)
Vide hovedb. fol. 35
Side 333: Christen Bennetsens gældsbrev på 800 rdl. til sr. Hans Hansen i Vojens Ard(?). - Protokolleret den 7/10 1802.
Side 501: Sammes gældsbrev på 398 rdl. til Chresten Madsen Lund. Protokolleret 16/5 1804. Henvisning til hovedbogen fol. 35.
Side 553:
Købekontrakt, underskrevet 5/6 1804 og protokolleret 11/10 1804: Chresten Bennetsen sælger gården til Oluf Madsen Lund for 3450 rdl.
dansk kurant i sl.holst. kroner(?). Deraf til Hans Christensen i Bæk 700 rd., til Johan Thaysen i Langetved 300 rdl., til Hans Andersens
arvinger i Krogstrup 100 rdl., til Hans Hansen i Vojens Ald(?) 800 rdl. og til Christen Lund i Københoved 400 rdl. - Chresten Bennetsen
beholder 2 rødblissede heste med ridetøj samt sin egen seng og et chatol.
"Forpligter sig køberen ligeledes sub hypotheca bonorum, at svare alt det på gården hæftende øvrige protokollerede gæld efter
udsigelsekontrakt protokolleret d. 2. juli 1779 og aftægt efter kontrakt d. 8. juli 1802 samt ligeledes at opfylde de pligter, som sælgeren var
forpligtet at opfylde imod sine søskende efter kontraktens indhold d. 8. juli 1802".
Amtets jordebøger:
1740, en gård i Københoved:
Las Andersen, 3/20, vide folg.
Christen Wollesen, 3/20, olim Lauritz Schwennsen,
Hans Wollesen, 1/5, vorhin Oluf Hansen,
Peter Petersen, olim Peter Jensen, 1/2.
Haderslev amt, fæste- og brøderegister for Frøs og Kalvslunds herreder:
1761: Bennet Olufsen fæster sin svigerfar Christen Olufsens sjettepart fæstegård i Københoved, som ham efter afståelseskontrakt af 5/11 1761
er overladt. Efter fæstebrev af 13/4 1741 har Christen Olufsen givet 1 rdl. i indfæstning. Bennet Olufsen giver det samme.
1790: Am bustage 1790 hat Peter Hansen von Krogstrup mit 1) Las Nielsen und 2) 2 Söhne von Bennet Olufsen, a) Oluf und b) Christen
in Københoved des Nachmittags um 3-4 Uhr anzicht(?) und Karten gespielt, wofür ... zu königl. Brüche zu notieren sind.
1802: Christen Bennetsen soll des Bennet Olufsen 1/6 Festehof festen (iflg. kontrakt af 8. juli 1802). Bennet Olufsen betalte i 1761 1 rdl.
i indfæstning, Christen Bennetsen skal betale 1 rdl. 24 sk.
Haderslev amt, bilag til resolutioner 1771-78, nr. 235-333: reg. nr. 754:
Nr. 303, 1778: Deling af Lundegård i Københoved. Den blev solgt i 6 parceller, hvoraf Bennet Olufsen købte en: hele agermarken (eller er
navnet "Hele Ager"?). Gården har tilhørt grev Wedel Jarlsberg. - I en opregning kaldes Bennet Olufsens køb "Hede ager marken". Han gav
270 rdl.
Benned Olufsens efterslægt:
Benned Olufsen. Født o. 1734. Død 1809 i Skrave sogn. Gårdmand i Københoved.
Gift 1762 i Skrave sogn med Kirsten Christensdatter. Født o. 1741. Død 1779 i Skrave sogn.
Gift 1779 i Skrave sogn med Lene Christensdatter. Født 1756 i Skrave sogn. Død 1814 i Skrave sogn.
a: Else Bennedsdatter. Født 1762 i Skrave sogn. - Faddere: Anne Marie Hansdatter, Krogstrup, Anne Lasses, Johan Christoffersens enke,
Gertrud Pedersdatter, Anders Hansen, Mikkel Mikkelsen, Mads Christensen Lund.
B: Ole Bennedsen. Født 1764 i Skrave sogn. - Faddere: Svens datter, Skudstrup(?), Johanne Thoues, Else Lasdatter, Else Gunder
Hansdatter. - Husmand i Københoved.
20
- 90 -
c:
D:
E:
F:
G:
H:
I:
j:
k:
L:
Gift 1794 i Skrave sogn med Gunder Hansdatter.
Ba: Kirsten Bennetsen. Født 1795 i Skrave sogn. - Faddere: Maren Hansdatter, Peder Smed, Christen Bennedsen, Bodil ..., Lars
Nielsen(?), Københoved.
BB: Hans Bennetsen. Født 1797 i Skrave sogn. - Faddere: Peder Smed, Hans Bennetsen, Bodil Madsdatter.
Bc: Else Marie Bennetsen. Født 1798 i Skrave sogn. - Faddere: Lene Bennedskone, Peder Smed, Hans Bennetsen, Peder Gram. - Død
1801 i Skrave sogn.
Bd: Gertrud Bennetsen. Født 1800 i Skrave sogn. - Faddere: Kirsten Margrethe Nielsdatter, Hans Bennetsen, Rasmus Hansen, Maren
Hansdatter, Københoved.
BE: Bennet Bennetsen. Født 1803 i Skrave sogn. - Faddere: Bodil Christenskone(?), Hans Bennetsen, Peder Smed, Københoved. Død 1813 i Skrave sogn.
Bf: Lene Bennetsen. Født 1804 i Skrave sogn. - Faddere: Kirsten Bennedsdatter, Ole Lund, Peder Nielsen, Københoved.
BG: Niels Bennetsen. Født 1806 i Skrave sogn. - Faddere: Johanne Madskone, Københoved, Rasmus Hansen Smed, Fadsted(?), Peder
Hansen, Søren Smed.
Bh: Bodil Marie Bennetsen. Født 1809 i Skrave sogn. - Faddere: tjenestepige (hos Ole Lund) Inger Jensdatter, Peder Hansen, Søren
Jensen.
Bi: Else Bennetsen. Født 1811 i Skrave sogn. - Faddere: Lars Svendsens datter Kirsten, Københoved, Peder Hansen Smed, Søren
Jensen(?).
BJ: Bennet Bennetsen. Født 1813 i Skrave sogn. - Faddere: Kirsten Terkildsdatter, Søren Smed, Peder Smed, etc..
Bk: Maren Bennetsen. Født 1819 i Skrave sogn. - Faddere: pige Anne Marie Madsdatter, gårdmand Ole Lund, Københoved, Hans
Christensen, Langetved.
Maren Bennedsdatter. Født 1767 i Skrave sogn. - Faddere: Anders Hansens hustru, Krogstrup, Niels Lassens hustru, Københoved, Maren
Pedersdatter Møller, Anne Mikkelsdatter, Hans Olesen junior, Hans Olesen senior, Mikkel Christensen, Mads Olesen.
Gift 1794 i Skrave sogn med Jørgen Høeg. Fra Vejle.
Chresten Bennedsen. Født 1770 i Skrave sogn. - Faddere: Else Lasdatter, Hans Mikkelsen, Thyge Madsen, Hans Smed, Maren
Pedersdatter Møller.
Las Bennedsen. Født 1776 i Skrave sogn. - Faddere: Hans Olufsens hustru, Laust Svendsens hustru, Niels Lassen, Jesper Skoleholder,
Anne Laskone. - Død 1777.
Las Bennedsen. Født 1778 i Skrave sogn. - Faddere: Anne Pedersdatter Thou, Hans Andersen, Krogstrup, Hans Olufsen, Jesper Pedersen,
Else Christensdatter. - Død 1821 i Skrave sogn. Bondekarl i Københoved.
Christen Bennedsen. Født 1781 i Skrave sogn. - Faddere: Christen Ravning, Hans Pedersen, Hans Olufsen. - Død 1781.
Christen Bennedsen. Født 1782 i Skrave sogn. - Faddere: Mads Olufsen, Hans Pedersens hustru, Mads Johansen, Peder Andersen, Dorthe
Hansdatter.
Niels Bennetzen (ane nr. 10). Født 1785 i Skrave sogn. - Faddere: Nis Sognefogeds hustru, Brøstrup, Søren Ottesens hustru, Anne
Nielsdatter, Maren Andersdatter, Mads Johansen. - Død 1851 i Vorbasse sogn. Gårdmand og kromand i Vorbasse. Kirkeværge. Medlem
af sogneforstanderskabet 1842.
Kirsten Bennedsdatter. Født 1788 i Skrave sogn. - Faddere: madame Guldager, Mads Olesens hustru, Mads Lunds datter, Christen
Ravning, Las Nielsen, Anders Andersen, Krogstrup.
Anna Bennedsdatter. Født 1791 i Skrave sogn. - Faddere: Gertrud Lunds, Peder Hansen, Mikkel Lauridsen.
Peder Bennedsen. Født 1793 i Skrave sogn. - Faddere: Johan Thaisen, Anne Hansdatter, Mads Hansen, Københoved.
Navneregister:
Anders Andersen: j
Anders Hansen: a @
Anders Hansens hustru: c
Anna Bennedsdatter: k
Anne Hansdatter: L
Anne Laskone: E
Anne Lasses: a
Anne Marie Hansdatter: a
Anne Marie Madsdatter: Bk
Anne Mikkelsdatter: c
Anne Nielsdatter: I
Anne Pedersdatter Thou: F
Benned Olufsen: @
Bennet Bennetsen: BE BJ
Bodil ...: Ba
Bodil Christenskone(?): BE
Bodil Madsdatter: BB
Bodil Marie Bennetsen: Bh
Bodil Mikkels: @
Chresten Bennedsen: D
Christen Bennedsen: G H Ba
Christen Ravning: G j
Dorthe Hansdatter: H
Else Bennedsdatter: a
Else Bennetsen: Bi
Else Christensdatter: F
Else Gunder Hansdatter: B
Else Lasdatter: B D
Else Marie Bennetsen: Bc
Gertrud Bennetsen: Bd
Gertrud Lunds: k
Gertrud Pedersdatter: a
Guldager: j
Gunder Hansdatter: B
Hans Andersen: F
Hans Bennetsen: BB Bc Bd BE
Hans Christensen: Bk
Hans Mikkelsen: D
Hans Olesen junior: c
Hans Olesen senior: c
Hans Olufsen: @ F G
Hans Olufsens hustru: E
Hans Pedersen: G
Hans Pedersens hustru: H
Hans Smed: D
Inger Jensdatter: Bh
Inger Nielses: @
Jesper Pedersen: F
Jesper Skoleholder: E
Johan Christoffersens enke: a
Johan Thaisen: L
Johanne Madskone: BG
Johanne Thoues: B
Jørgen Høeg: c
Kirsten Bennedsdatter: j Bf
Kirsten Bennetsen: Ba
- 91 -
Kirsten Christensdatter: @
Kirsten Margrethe Nielsdatter: Bd
Kirsten Terkildsdatter: BJ
Lars Nielsen(?): Ba
Lars Svendsens datter Kirsten: Bi
Las Bennedsen: F E
Las Nielsen: j
Laust Svendsens hustru: E
Lene Bennedskone: Bc
Lene Bennetsen: Bf
Lene Christensdatter: @
Lene Lauridses: @
Mads Christensen Lund: a
Mads Hansen: L
Mads Johansen: I H
Mads Lunds datter: j
Mads Olesen: c
Mads Olesens hustru: j
Mads Olufsen: H
Maren Andersdatter: I
Maren Bennedsdatter: c
Maren Bennetsen: Bk
Maren Hansdatter: Ba Bd
Maren Pedersdatter Møller: c D
Margrethe Hans...: @
Mikkel Christensen: c
Mikkel Lauridsen: k
Mikkel Mikkelsen: a
20
Niels Bennetsen: BG
Niels Bennetzen: I
Niels Lassen: E
Niels Lassens hustru: c
Nis Sognefogeds hustru: I
Ole Bennedsen: B
Ole Lund: Bf Bk
Peder Andersen: H
20
Peder Bennedsen: L
Peder Gram: Bc
Peder Hansen: k BG Bh
Peder Hansen Smed: Bi
Peder Nielsen: Bf
Peder Smed: Ba BB BJ Bc BE
Rasmus Hansen: Bd
Rasmus Hansen Smed: BG
- 92 -
Svens datter: B
Søren Christensen: @
Søren Jensen: Bh
Søren Jensen(?): Bi
Søren Ottesens hustru: I
Søren Smed: BG BJ
Thyge Madsen: D
22: Søren Jensen (Væver)
Døbt:
Død:
Dom. 17. p. Trin. 1767 i Malt kirke.
20. december 1837 i Eskelund. - Begravet 1. januar 1738 i Brørup sogn.
Ved dåben kaldes faderen: Jens Sørensen Væver af Maltbæk.
23: Anna Pedersdatter
Døbt:
Død:
Brørup, 1767: "Dom. 23. p. Trin. døbt Peder Hansens barn af Eskelund kaldet Anne".
26. august 1828 i Eskelund. - Begravet 2. september. 61 år gammel.
Parret blev trolovet den 10. oktober 1788, begge af Eskelund. Viet 15/11. - Forlovere: Jens Sørensen og Fridrich
Nissen og Peder Smed, alle af Eskelund, og Jacob Pedersen af Hulvad.
Søren Jensen og Anne Pedersdatter, begge af Eskelund, blev konfirmeret på samme hold Dom. Quasimodogeniti
1783 i Lindknud kirke. Søren var nr. 1 af drengene og Anna nr. 4 af pigerne.
Kilder:
Estrup fæsteprotokol:
9. december 1786: Søren Jensen af Eskelund fæster en gård i Eskelund, som Thomas Jørgensen sidst havde i fæste og nu formedelst fattigdom
har forladt, af hartkorn 3-2-0-7/11 samt den fjerdepart gård, hans fader Jens Sørensen sammesteds har i fæste og har afstået til ham på hartkorn
1-0-2-2 1/4. Søren Jensen skal svare aftægt til faderen og overtage aftægtsforpligtelsen over for afdøde Jørgen Jensens hustru, som har aftægt
af Thomas Jørgensens gård. Han skal yde hoveri i lighed med de andre hoveripligtige bønder. Den årlige landgilde er 11 rdl.
Eskelund, 9. familie:
Søren Jensen, husbonde, 33 år, bonde og gårdbeboer,
Anna Pedersdatter, hans kone, 33 år, begge i 1. ægteskab.
Børnene: Jens 12 år, An Cathrine 11 år, Malene 9 år, An Kjerstine 7 år, Kiesten Marie 6 år, Peder 4 år, Maren 2 år.
Jens Sørensen, husbondens fader, 66 år, aftægtsmand,
Malene Hansdatter, husbondens moder, 64 år, begge i 1. ægteskab.
Søren Jensen Vævers efterslægt:
Søren Jensen Væver. Født 1767 i Malt sogn. - Faddere: Søren Peder Bredenberg, Maltbæk, Mads Andersen, Maltbæk, Niels Nielsen(?),
Maltbæk, Ellen Pedersdatter, Maltbæk, Niels Christensens hustru, Maltbæk. - Død 1837 i Brørup sogn. Gårdejer i Eskelund.
Gift 1788 i Brørup sogn med Anne Pedersdatter. Født 1767. Død 1828 i Brørup sogn.
A: Jens Sørensen. Født 1789 i Brørup sogn. - Faddere: Abelone Pedersdatter, Eskelund, Hans Smed, Eskelund, Peder Smed, Eskelund, Jes
Gregersen, Eskelund, Peder Iversens kone, Eskelund.
Gift 1814 i Brørup sogn med Maren Nisdatter. Født 1791.
Aa: Mette Marie Jensdatter. Født 1815 i Brørup sogn. - Faddere: Anne Marie Nisdatter, Eskelund, Søren Jensen, Eskelund, Peder
Sørensen, Eskelund, Hans Jessen, Eskelund, Kirstine Marie Sørensdatter, Eskelund, alle af bondestand.
AB: Søren Jensen. Født 1817 i Brørup sogn. - Faddere: sognefoged Niels Jepsen, Gammelby, Niels Poder, Drostrup, Jeppe Madsen,
Kirstine Marie Sørensdatter, Kirstine Marie Samuelsdatter, Eskelund, alle af bondestand.
Ac: Ane Jensdatter. Født 1819 i Brørup sogn. - Faddere: Lisbeth Sørensdatter, Nis Therkildsen, Kirstine Marie Sørensdatter, Eskelund,
Niels Jepsen, Gammelby, Niels Poder, Drostrup, alle af bondestand.
Ad: Ellen Kirstine Jensdatter. Født 1821 i Brørup sogn. - Faddere: Niels Wedstesen, Søren Pedersen, Peder Sørensen, Kirsten Marie
Sørensdatter, Eskelund, Hans Hansens hustru, Estrup mark, alle af bondestand.
Ae: Magdalene Jensdatter. Født 1823 i Brørup sogn. - Faddere: Magdalene Sørensdatter, Drostrup, Anne Marie Nisdatter, Tornum,
Søren Jensen, Christen Pedersen, Niels Wedstesen, Eskelund, alle af bondestand.
b: Anna Cathrine Sørensdatter. Født 1791 i Brørup sogn. - Faddere: Mads Mortensens kone, Eskelund, Peder Smed, Eskelund, Hans Smed,
Eskelund, Jes Gregersen, Eskelund, Peder Iversens kone.
c: Malene Sørensdatter. Født o. 1792 i Brørup sogn.
Gift 1816 i Brørup sogn med Niels Nielsen Poder. Født o. 1777. Gårdejer Drostrup matr. 4, Geilgård.
d: Anne Kirstine Sørensdatter. Født 9/2 1794 i Brørup sogn. - Faddere: Peder Smed, Eskelund, Nis Therkildsen, Eskelund.
Gift 1816 i Brørup sogn med Niels Jepsen. Gårdmand og sognefoged i Gammelby, Læborg sogn.
- 93 -
22
dA:
e:
F:
g:
h:
i:
J:
Jeppe Nielsen. Født 1817 i Læborg sogn. - Faddere: bondekarl Jakob Pedersen, Mølgård, gårdmand Niels Poders hustru Malene
Sørensdatter, Drostrup, gårdmand Christen Lucassen, Gammelby, bondekarl Jørgen Jepsen, Gammelby, bondepige Lene
Jeppesdatter, Gammelby.
dB: Søren Nielsen. Født 1819 i Læborg sogn. - Faddere: gårdbruger Jens Sørensen, Eskelund, aftægtskone, Søren Nielsens hustru Anne
Pedersdatter, Eskelund, gårdmand Niels Poder, Drostrup, bondepige Ingeborg Christensdatter, Gammelby, bondekarl Niels Jensen
Poder, Gammelby.
dc: Karen Nielsdatter. Født 1820 i Læborg sogn. - Faddere: bondepige Lene Jepsdatter, Gammelby, bondepige Ingeborg, Gammelby,
gårdmand Søren Væver, Eskelund, gårdmand Knud Knudsen, Gammelby, bondekarl Lucas, Gammelby.
Kirsten Marie Sørensdatter. Født 1795 i Brørup sogn.
Gift 1822 i Vejen sogn med Terman Termansen. Født o. 1792. Bomkarl ved grænsetoldvæsnet i Vejen.
ea: Karen Bente Termansdatter. Født 1822 i Vejen sogn. - Faddere: jomfru Birgitte Termansen, Skodborg, Karen Hansdatter, Jep
Aagaards hustru, Enemærke, pige Lisbeth Sørensdatter, Vejen mølle, gårdmand Niels Poder, Drostrup, ungkarl Peder Bang
Termansen, Vejen.
eB: Niels Jochum Termansen. Født 1824 i Vejen sogn. Død 1892 i Holsted sogn. Folketings- og Landstingsmand. Branddirektør i
Holsted. Begravet i Læborg sogn.
Gift 1853 i Læborg sogn med Catharina Maria Magdalene Nielsen. Født 1826 i Løgumkloster. Død 1915 i Brørup.
eBa:
Kirstine Marie Magdalene Termansen. Født 1854. Død 1874.
eBB:
Andreas Termansen. Født 1856. Død 1866.
eBc:
Ane Mathilde Termansen. Født 1858. Død 1886.
Gift 1879 med Søren Jensen. Friskolelærer i Skafteløv.
eBd:
Johanne Birgitte Termansen. Født 1861.
Gift 1890 med Frederik Melbye. Præst.
eBE:
Niels Poder Blok Termansen. Født 1864.
eBf:
Anne Bang Termansen. Født 1867.
eBG:
Terman Bang Termansen. Født 1871.
eBH:
Olav Bang Termansen. Født 1873. Død 1874.
eC: Søren Termansen. Født 1826 i Vejen sogn.
Peder Sørensen. Født 2/7 1797 i Brørup sogn. - Faddere: Peder Hansen, Elstrup mark, Anne Margrethe Pedersdatter, Eskelund, Anne
Marie Pedersdatter, Eskelund, Hans Jessen, Eskelund, Hans Pedersen, Eskelund.
Maren Sørensdatter (ane nr. 11). Født 1799 i Brørup sogn. - Faddere: Karen Christensdatter, Tuesbøl, Peder Christensen, Eskelund,
Jes Greisen, Eskelund, Nis Pedersen, Eskelund, Anne Cathrine Jensdatter, Eskelund. - Død 1855 i Vorbasse sogn.
Lisbeth Sørensdatter. Født 27/4 1801 i Brørup sogn. - Faddere: Merret Nisdatter, Eskelund, Hans Smed, Eskelund, Peder Christensen,
Eskelund, Nis Pedersen, Eskelund, Jes Greisen, Eskelund. - Tjenestepige på Vejen mølle 1823.
Ingeborg Kirstine Sørensdatter. Født 27/6 1803 i Brørup sogn. - Faddere: Ingeborg Kirstine Christensen, Præstkær, Maren Hansdatter(?),
Jep Jensen, Iver Pedersen, Eskelund, Peder Hansen, Estrup mark(?).
Gift 1824 i Brørup sogn med Søren Christensen. Født o. 1800. Af Eskelund.
Hans Sørensen. Født 1805 i Eskelund. - Faddere: Hans Jessen, Anne Kirstine Andersdatter, Hans Pedersen, Anne Marie Hansdatter,
Mads Mortensen, Eskelund.
Navneregister:
Abelone Pedersdatter: A
Anders Christensen: @
Andreas Termansen: eBB
Ane Jensdatter: Ac
Ane Mathilde Termansen: eBc
Anna Cathrine Sørensdatter: b
Anne Bang Termansen: eBf
Anne Cathrine Jensdatter: g
Anne Kirstine Andersdatter: J
Anne Kirstine Sørensdatter: d
Anne Margrethe Pedersdatter: F
Anne Marie Hansdatter: J
Anne Marie Nisdatter: Aa Ae
Anne Marie Pedersdatter: F
Anne Pedersdatter: @ dB
Birgitte Termansen: ea
Catharina Maria Magdalene Nielsen: eB
Christen Lucassen: dA
Christen Pedersen: Ae
Ellen Kirstine Jensdatter: Ad
Ellen Pedersdatter: @
Frederik Melbye: eBd
Hans Frandsens hustru: @
Hans Hansens hustru: Ad
Hans Jessen: F J Aa
Hans Pedersen: F J
Hans Smed: A b h
Hans Sørensen: J
Ingeborg: dc
22
Ingeborg Christensdatter: dB
Ingeborg Kirstine Christensen: i
Ingeborg Kirstine Sørensdatter: i
Iver Pedersen: i
Jakob Pedersen: dA
Jens Sørensen: A dB
Jep Aagaards hustru: ea
Jep Jensen: i
Jeppe Madsen: AB
Jeppe Nielsen: dA
Jes Gregersen: A b
Jes Greisen: g h
Johanne Birgitte Termansen: eBd
Jørgen Jensens hustru: @
Jørgen Jepsen: dA
Karen Bente Termansdatter: ea
Karen Christensdatter: g
Karen Hansdatter: ea
Karen Nielsdatter: dc
Kirsten Marie Sørensdatter: e Ad
Kirstine Marie Magdalene Termansen: eBa
Kirstine Marie Samuelsdatter: AB
Kirstine Marie Sørensdatter: Aa AB Ac
Knud Knudsen: dc
Lene Jeppesdatter: dA
Lene Jepsdatter: dc
Lisbeth Sørensdatter: h Ac ea
Lucas: dc
Mads Andersen: @
- 94 -
Mads Mortensen: J
Mads Mortensens kone: b
Magdalene Jensdatter: Ae
Magdalene Sørensdatter: Ae
Malene Sørensdatter: c dA
Maren Hansdatter(?): i
Maren Nisdatter: A
Maren Sørensdatter: g
Merret Nisdatter: h
Mette Marie Jensdatter: Aa
Niels Christensens hustru: @
Niels Jensen Poder: dB
Niels Jepsen: d AB Ac
Niels Jochum Termansen: eB
Niels Nielsen Poder: c
Niels Nielsen(?): @
Niels Poder: dB AB Ac ea
Niels Poder Blok Termansen: eBE
Niels Wedstesen: Ad Ae
Nis Pedersen: g h
Nis Therkildsen: d Ac
Olav Bang Termansen: eBH
Peder Bang Termansen: ea
Peder Christensen: g h @
Peder Hansen: F i
Peder Iversens kone: A b
Peder Mortensen: @
Peder Smed: A b d
Peder Sørensen: F Aa Ad
Søren Christensen: i
Søren Jensen: AB eBc Aa Ae
Søren Jensen Væver: @
Søren Nielsen: dB
Søren Peder Bredenberg: @
Søren Pedersen: Ad
Søren Termansen: eC
- 95 -
Søren Væver: dc
Terman Bang Termansen: eBG
Terman Termansen: e
22
28: Jørgen Larsen
Født:
Død:
1767 i Holme, Gislev sogn. Døbt 11. oktober 1767 i Gislev sogn.
3/1 1815 i Grøftehave, begravet 10/1 i Gislev sogn.
29: Maren Hansdatter
Født:
Død:
o. 1763.
ikke fundet i kirkebogen.
Jørgen Larsen og Maren Hansdatter blev gift den 24. oktober 1800 i Gislev, efter at Maren nogle måneder i forvejen
var blevet enke.
Jørgen Larsen købte sin gård fra Holmelund i 1801. Det var en af de handeler, hvor den nye gårdejer ikke helt og
holdent opnåede selvejerens selvstændighed. Et vist tjenesteforhold blev ved at bestå, som vi kan se det af skødet.
Jørgen Larsen synes ikke at have været i stand til at magte opgaven som gårdejer. I 1803 frasolgte han en jordlod
til Rasmus Cornelius Andersen i Trunderup og i 1806 en til Jørgen Hansen fra Ravndrup. Ved sin død kaldes Jørgen
Larsen boelsmand i Grøftehave, 48 år. Måske har hans helbred svigtet ham. - I et gældsbrev på side 332 i skødeog panteprotokollen kaldes hans gård Grønebjergsstedet på Holme Sylt.
Kilder:
Gislev sogns folketælling 1801:
Holme, 24. familie:
Jørgen Larsen, husbond, 34 år, første ægteskab, bonde og gårdbeboer,
Maren Hansdatter, hans kone, 38 år, andet ægteskab,
Hendes børn: Anne Kirstine, 10 år, Hans, 6 år, og Anne, 3 år.
Gislev sogns kirkebøger:
Konfirmerede 1785: Jørgen Larsen og Maren Hansdatter, begge af Raundrup, er konfirmeret dette år.
Viede 1789: Den 9/10 Jørgen Hansen og Maren Hansdatter af Holme trolovede. Forlovere: Rasmus Smed og Hans ... i Sand. Viede 12. ...
Begravede 1800: 4/5 begravet gårdmand i Sølt Jørgen Hansen Smed, død d. 29/4. 52 år.
Kopulerede 1800:
Den 24. oktober copuleret efter foregående tillysning af prædikestolen enke efter Jørgen Hansen i Sølt Maren Hansdatter og ungkarl Jørgen
Larsen af Raundrup. - Forlovere: Johan Jensen og Lars Hansen af Grøftehaven.
Begravede 1815: død 3/10, begravet 10/1: Jørgen Larsen, boelsmand af Grøftehave, 48 år.
Begravede 1815: død 12/2, begravet 15/2: Anne Jørgensdatter, afg. boelsmand Jørgen Larsens (!) datter i Grøftehave, 17 år.
Sunds-Gudme herreds skøde- og panteprotokol, 1801-1807, pag. 87f.:
Underskrevne Christian Rieper, ejer af Holmelund, tilstår herved for mig og arvinger at have solgt og afhændet, ligesom jeg og herved sælger,
skøder og afhænder til Jørgen Larsen, barnefødt i Ravndrup by, og hans arvinger et mig tilhørende boelsted i Holme Sylt Gislev sogn, Gudme
herred, Svendborg amt beliggende, stående for hartkorn ager og eng 2 td. 2 skp. 2 fjr. 2 alb. med besætning af 2 bæster, 1 plov, 1 vogn, og
en harve, der stedse har været bortfæstet og adskilt fra Holmelunds hartkorn, alt på følgende vilkår: Det hegn, som af Holmelunds ejere hidtil
ved dette steds jorder har været vedligeholdt, modtages nu til bestandig vedligeholdelse af køberen Jørgen Larsen uden nogen udgift for mig,
hvorimod jeg igen tager alt det hegn ved min skovhave, som boelstedet forhen har været tillagt. En ordentlig kørevej både sommer og vinter
forbeholder sælgeren sig til ermte. sin skovhave igennem stedets jorder for bestandig således vedligeholdt, at samme altid kan passeres med
læs, og hvor denne vej af køberen en gang bestemmes, forbliver den for eftertiden. - Det skal påligge køberen at have tilsyn med min
skovhave, at deraf ikke bortstjæles. Ligeså forbeholder jeg mig og jagten på ermeldte boelsteds jorder, og må det ikke være køberen tilladt
at skyde eller fange noget vildt på denne mig afkøbte ejendom af hvad slags nævnes kunne. Og da køberen til mig har betalt den accorderede
købesumma med 910 rd., skriver ni hundrede og ti rdr, hvorimod ejendommen med besætning og bygning af ham er taget i besiddelse, og
jeg fra denne dag af ikke står ham til videre ansvar derfor, ej heller jeg og arvinger haver ydermere lod, del, ret eller rettighed til eller udi fornævnte ejendom, men samme skal herefter med al tilliggende af bygning, besætning, ager, eng, skov og tørveskær tilhøre køberen bem.te
28
- 96 -
Jørgen Larsen og hans arvinger, som en mig lovlig afkøbt ejendom, den jeg hermed forbinder mig at hjemle ham efter loven.
Dette udgivne skøde, haver jeg egenhændig underskrevet og mit signete hostrykt, og må samme uden mig given advarsel til tinge læses
og protokolleres, når forlangen.
Holmelund, den 6. dec. 1801. Christian Rieper.
Sunds-Gudme herredsfogeds skifteprotokol 1817-25, p. 456:
Aar 1822 den 9. febr. mødte på Sunds og Gudme herreders Contoir enken Maren Hansdatter af Gislevholme Sylt og anmodede, at der måtte
blive foretaget lovligt skifte og deling efter hendes for omtrent 7 år siden afdøde mand boelsmand Jørgen Larsen, der har efterladt sig følgende
arvinger: 1. en søn Jørgen Jørgensen 21 år og 2. en ditto Lars Jørgensen, 16 år. Som laugværge for enken var mødt Mads Hansen Smed i
Raundrup og som værge for de umyndige boelsmand Niels Henrichsen sammesteds ligesom også arvingen Jørgen Jørgensen der(?) personlg
var tilstede. Til protokollen blev derefter fremlagt en under 15. af.(?) M. afholdt registreringsforretning, der her i protokollen pag. 462 findes
indført, i overensstemmelse med hvilken samtlige vedkommende bad skiftet sluttet. Efter bemeldte forretning er boets INDTÆGT 728 Rdl.
80 s.
(Der opregnes herefter en del gæld. Ialt opgjort til 851 rd. 77 sk. Kreditorerne er Hans Nielsen Illemose i Glslevholme med 1. prioritet i
ejendommen, 350 rdl., Peder Larsen, sammesteds, 50 rdl., Mads Hansen Smed i Ravndrup, 163 rdl., Peder Bertelsen i Gislevholme, 64 rdl.,
Herman Nielsen, sammesteds, 20 rdl., Rasmus Nielsen i Gislev Grøftehave, 10 rdl., Anders Hansen i Gislevholme, 40 rdl., pigen Maren
Rasmusd. i Ravndrup, 6 rdl., Hans Jørgensen i Sandholt Lyndelse, 16 rdl., Karen Nielsdatter i Nyborg, 12 rdl., Ole Pedersens enke i Kullerup,
40 rdl., Steffen Christensens enke i Gislev, 12 rdl., Henrik Nielsen ibidem, 4 rdl., og Hans Smed i Gislevholme).
hvoraf forstås, at boet er fallit og altså intet at arve, hvisårsag det blev enken extraderet under den anbudne forpligtelse at klarere den på
samme hvilende gæld uden ansvar for skifteretten i nogen henseende. Datum ut supra. Maren M.H.D. Hansdatter. Som lavværge Mads M.H.S.
Hansen, Jørgen J.J.S. Jørgensen, Som formynder Niels N.H.S. Henriksen.
Sunds-Gudme herreds skifteprotokol, p. 462-464:
År 1822, den 15 jan. mødte undertegnede sognefoged Rasmus Christoffersen på s.t. hr. herresfoged Christensens vegne for at foretage en
lovlig registrerings- og vurderingsforretning ved afdøde Jørgen Larsens og efterlevendes fælles bo i Holmesølt. Som lauværge for enken var
mødt boelsmand Mads Hansen Smed og til værge for de umyndige børn boelsmand Niels Henriksen, begge af Ravndrup. Vurderingsmænd
var gårdmændene Lars Christoffersen af Gislev og Jacob Pedersen af Holme. Forretningen blev foretaget således. (Herefter følger opregningen
af indboet i sengekammeret, dagligstuen, storstuen, bryggerhuset, kælderen, på loftet, i huggehuset, gården, hestestalden og kostalden. I
dagligstuen er der bl.a. et 24 timers stueur. Besætningen består af en hoppe, to køer, en årskalv, en gås(?) og to får). - Vurderingsmændene
foregav, at de havde foretaget denne forretning efter samvittighed og bedste skønnende. Enken og hendes lavværge samt børnenes formynder
erklærede, at de ikke havde noget mod den passerede vurderingsforretning at erindre.
Videre efterforskning:
Maren Hansdatter er ikke fundet død 1813-51. Hendes fattige tilstand kan have tvunget hende til at forlade sit boel
i Grøftehave, men kirkebogens afgangslister melder ikke om hendes bortrejse fra sognet.
Jeg har måttet opgive at finde Maren Hansdatters forældre. Ved sin første trolovelse angives hun at være fra Holme.
Det kan være det sted, hvor hun har tjent, men er nok mere sandsynligt hendes hjemsted. Den ene af forloverne
hedder Hans til fornavn. Efternavnet er ulæseligt. Men iøvrigt har der i Gislev sogn tilsyneladende ikke været nogen
stærk tradition for at bruge fædre (eller brødre) som forlovere. - Gislev sogns dåbsregistre er blevet gennemsøgt
for Maren Hansdøtre. Efter hendes alder ifølge folketællingen 1801 vil det mest sandsynlige fund være en
dåb i 1765 af en Maren, der har en Hans Christian Stephansen i Strarup som far. Denne boede senere i Gislev og
tilsidst i Holme. Men der er ingensomhelst af hans børn med som faddere til de fire børn, Maren Hansdatter fik til
dåb. Fadderlisterne, der ellers plejer at give gode oplysninger om familieforbindelser, synes at svigte i dette tilfælde.
Der er et par faddere ved navn Hans. Den ene er Hans Espensen; han var en solid gårdbruger, der ofte blev brugt
som (honorær) fadder. Den anden er Hans Bødker fra Ravndrup. Denne fik ganskevist en datter ved navn Maren;
men det var så sent som 1769, og det er næppe troligt, at folketællingen skal have taget så meget fejl af hendes
alder. - Skiftet efter hendes første mand har jeg ikke kunnet finde, og måske findes det ikke. Skiftet efter Jørgen
Larsen blev først foretaget 7 år efter hans død. Da havde Maren Hansdatter Mads Hansen Smed i Ravndrup som
lavværge. Det kunne være en bror (Hans Bødker havde en søn Mads), men en enkes lavværge er ikke nødvendigvis
af familien. Det bør derimod de umyndige børns formyndere være. Formynderen for de to sønner var Niels
Henrichsen. Navnet tyder ikke på familieskab, men han var gift med en Anne Hansdatter (han havde to koner ved
det navn; den sidste blev han gift med i 1796), så han kunne være drengenes onkel, og ovennævnte Hans Bødker
havde en datter ved navn Anne, men som nævnt er det lidet sandsynligt, at Maren kan være hans datter.
- 97 -
28
Maren Hansdatters efterslægt:
Maren Hansdatter.
Gift 1789 i Gislev sogn med Jørgen Hansen. Født o. 1748. Død 1800 i Gislev sogn. Gårdmand i Sølt. Kaldet Jørgen Hansen Smed.
Gift 1800 i Gislev sogn med Jørgen Larsen. Født 1767 i Gislev sogn. Død 1815 i Gislev sogn. Gårdmand i Sølt.
a: Anne Kirstine Jørgensdatter. Født 1790 i Grøftehaven, Gislev sogn. - Faddere: madame Smidt, Holmelund, Mads Rasmussen, Ravndrup,
Hans Bødker, Ravndrup, Hans Pedersen, Ravndrup, Jørgen Langs hustru, Ravndrup, Hans Espensens hustru, Ravndrup.
B: Hans Jørgensen. Født 1794 i Sølt, Gislev sogn. - Faddere: Anne Hansdatter, Jørgen Lang, Peder Andersen, Niels Henriksens hustru,
Ravndrup, Johan Jensen, Hans Andersen, Holme.
c: Anne Jørgensdatter. Født 1798 i Sølt, Gislev sogn. - Faddere: Ole Pedersens hustru, Kullerup, Johan Jensen, Sølt, Peder Andersen, Lars
Slagter, Niels Henriksen, Ravndrup, Ole Pedersen, Kullerup. - Død 1815 i Grøftehaven, Gislev sogn.
D: Jørgen Jørgensen (ane nr. 14). Født 29/5 1801 i Gislev sogn. - Faddere: Karen Pedersdatter, Lykkesholm, Johan Jensen, Sølt, Rasmus
Johansen, Sølt, Hans Christiansen, Sølt, Lars Hansens kone, Sølt. - Husmand og kromand på Gramsminde. Har boet i Gislev, Lunde,
Gudbjerg, Lindknud samt Malt sogne.
E: Lars Jørgensen. Født 3/2 1804 i Gislev sogn. - Faddere: Lars Davidsens hustru, Sølt, Peder Larsens hustru, Bernt Espensen, Hans
Espensen, Lars Hansen, Ravndrup.
Navneregister:
Anders Brandt: @
Anne Hansdatter: B
Anne Jørgensdatter: c
Anne Kirstine Jørgensdatter: a
Bernt Espensen: E
Hans Andersen: B
Hans Bødker: a
Hans Christiansen: D
Hans Espensen: E
Hans Espensens hustru: a
Hans Jørgensen: B
Hans Pedersen: a
Hans Skræder: @
Jens Knudsens hustru: @
28
Jens Larsen: @
Johan Jensen: B c D
Jørgen Hansen: @
Jørgen Jørgensen: D
Jørgen Lang: B
Jørgen Langs hustru: a
Jørgen Larsen: @
Karen Pedersdatter: D
Lars Davidsens hustru: E
Lars Hansen: E
Lars Hansens kone: D
Lars Jørgensen: E
Lars Slagter: c
- 98 -
Mads Rasmussen: a
Maren Hansdatter: @
Marie Kirstine Grønbech: @
Niels Henriksen: c
Niels Henriksens hustru: B
Ole Pedersen: c
Ole Pedersens hustru: c
Peder Andersen: B c
Peder Kudsk: @
Peder Larsens hustru: E
Rasmus Henriksen: @
Rasmus Johansen: D
Smidt: a
30: Jakob Poulsen
Født:
Død:
o. 1735.
21. januar 1815 i Espe sogn.
Jakob Poulsen blev første gang gift i 1760 med den dobbelt så gamle gårdmandsenke Anna Cathrina Hansdatter
på Bankegård, der døde som godt 83-årig i 1788.
31: Anne Margrethe Rasmusdatter
Født:
Død:
1765, døbt 22. s. e. trin. i Espe sogn.
21. april 1848 i Espe sogn.
Anne Margrethe, der endnu ikke var født, da Jakob giftede sig første gang, fik i 1785 et barn uden for ægteskab.
En Jochum Petersen fra Holsten blev udlagt som barnefader, så barnet fik navnet Karen Jokumsdatter.
Allerede 26 dage efter den gamle kones begravelse trolovede Jakob Poulsen sig med Anne Margrethe. Deres vielse
fandt sted måneden efter: Den 24. november 1788.
Kilder:
Espe sogns kirkebøger:
Døbte 1765: Dom. 22. p. Trin. blev døbt U. Rasmus Persens datter Anne Margrethe, båren af Jørgen Jensens hustru. Test. Lars Madsen,
Anders Ploug, Niels Poulsens og Peder Smeds hustruer, alle af Espe.
Døbte uægte børn 1786: Dom. 3. Advent (= deceember 1785) døbt U. Rasmus Pers. datter Anne Margrethe en uægte datter kaldet Karen,
båren af Anne Kirstine Thomædatter. Testes Jørgen Jensens hustru ... Jens Persens hustru af Espe, Knud Henriksens hustru i Agerup og afg..
Niels Knudsens enke i Skjolhuset. Udlagt til barnefader Jochum Petersen fra Holsten.
(Blandt de ugifte mødre finder man Anne Margrethes to søskende Elisabeth i 1792 og Marie i 1803).
Trolovede 1760: Mandag d. 24. marts trol. Jacob Poulsen og sl. Jens Hansens enke Anna Catrhina Hans D., hvilke mandag d. 21. april er
efter oplysning kopuleret.
Trolovede 1788: Den 29. okt. trolov. enkemanden Jacob Poulsen til U. Rasmus Pedersens datter Anne Margrethe. Forlovere: Lars Poulsen
og Ped. Knudsen her af byen. Mandag d. 24. nov. blev disse personer efter sædvanl. oplysning kopuleret.
Døde 1788: Fredag d. 3. 8ber (oktober) begravet Jac. Poulsens hustru Anna Cathrine Hansdatter af Espe, gl. noget over 83 år. Har beboet
Bankegård over 59 år med 3 mænd.
Døde 1815, den 21. januar: Jakob Povelsen, gårdmand i Espe, 80 år.
Døde 1848, den 21. april: Anne Margrethe Rasmusdatter, aftægtskone på Espe mark, enke efter gmd. Jakob Poulsen i Espe, 83 år, død af
alderdom.
Espe, 10. familie:
Jacob Poulsen, husbond, 53 år, gift 1. gang, bonde og gårdbeboer.
Anne Cathrine Hansdatter, madmoder, 84 år, gift 3. gang.
Tre tjenestefolk.
- 99 -
30
Espe, 17. familie:
Jacob Poulsen, husbonde, 66 år, i 2. ægteskab, bonde og gårdbeboer.
Margrethe Rasmusdatter, madmoder, 26 år, i 1. ægteskab.
Børnene: Rasmus, 11 år, Peder, 9 år, Poul, 5 år og Henrik, 3 år.
To tjenestefolk.
Sallinge herreds skifteprotokol:
Der blev holdt skifte efter Jakob Poulsen den 23/1 1815 (side 293 og 297). Protokollen er for tiden (sommeren 1996) inddraget til
restaurering.
Anne Margrethe Rasmusdatters efterslægt:
Anne Margrethe Rasmusdatter. Født 1765 i Espe sogn. - Faddere: Jørgen Jensens hustru, Espe, Lars Madsen, Espe, Anders Ploug, Espe,
Niels Poulsens hustru, Espe, Peder Smeds hustru, Espe. - Død 1848 i Espe sogn.
Uægteskabelig forbindelse med Jokum Pedersen. Udlagt barnefader fra Holsten.
Gift 1788 i Espe sogn med Jakob Poulsen. Født o. 1735. Død 1815 i Espe sogn.
a: Karen Jokumsdatter. Født 1785 i Espe sogn. - Faddere: Anne Kirstine Thomasdatter, Jørgen Jensens hustru, Jens Pedersens hustru, Espe,
Knud Henriksens hustru, Agerup, Niels Knudsens enke, Skiolhuset.
B: Rasmus Jakobsen. Født 1789 i Espe sogn. - Faddere: Martha Lars Hansens hustru, Espe, Morten Jensens hustru, Espe, Cornelius
Jørgensen, Espe, gamle Lars Nielsen, Espe, Lars Poulsen, Espe. - Død 1874 i Espe sogn. Gårdmand i Espe.
Gift 1832 i Espe sogn med Pernille Nielsdatter. Født o. 1798.
Ba: Anne Margrethe Rasmusdatter. Født 1832 i Espe sogn. - Faddere: Mads Nielsens hustru, Espe mark, Poul Jakobsens hustru, Espe
mark, Lars Jensen, Espe mark, Lars Henriksen, Espe mark, Jens Pedersen, Espe mark.
C: Peder Jakobsen. Født 1791 i Espe sogn. - Faddere: Anne Larsdatter, Lars Hansens hustru, Rasmus Hansen, Espe, Peder Rasmussen, Espe,
gamle Lars Nielsen, Espe. - Død 1805 i Espe sogn.
D: Poul Jakobsen. Født 1794 i Espe sogn. - Faddere: møllerkonen, Sallingelunde mølle, Lars Hansens hustru, Espe, Peder Knudsen, Espe,
Cornelius Jørgensen, Espe, Lars Poulsen, Espe. - Død 1794.
E: Poul Jakobsen. Født 1795. - Faddere: Karen Madsdatter, Espe, Peder Rasmussens hustru, Espe, Cornelius Jørgensen, Espe, Rasmus
Hansen, Espe, Lars Hansen, Espe. - Død 1871 i Espe sogn. Boelsmand og tømrer.
Gift med Karen Jakobsdatter. Død 1878 i Espe sogn.
Ea: Anne Margrethe Poulsdatter. Født 1831 i Espe sogn. - Faddere: afdøde gårdmand Jakob Poulsens datter Anne Katrine
Jakobsdatter, Espe mark, husmand Peder Hansens hustru, Espe mark, gårdmand Rasmus Jakobsen, Espe mark, gårdmand Lars
Jensen, Espe mark, gårdmand Lars Henriksen, Espe mark.
Eb: Anne Poulsdatter. Født 1833 i Espe sogn. - Faddere: pige, tjenende i Østerhæsinge præstegård, Kirsten Pedersdatter, boelsmand
Mads Nielsens hustru, Espe mark, gårdmand Rasmus Jakobsen, Espe mark, husmand Niels Henningsen, Espe mark, husmand Peder
Hansen, Espe mark.
EC: Jakob Poulsen. Født 1836 i Espe sogn. - Faddere: aftægtsmand Mads Hansens enke, Krarup sogn, boelsmand Mads Nielsens
hustru, Espe mark, husmand Niels Henningsen, Espe mark, Peder Hansen, Espe mark, boelsmand Jens Pedersen, Espe mark.
Ed: Marie Christine Poulsen. Født 1841 i Espe sogn. - Faddere: tjenestepige Jakobine Conradsdatter, Stengård, husmand Peder
Jakobsens hustru, Espe, husmand Mads Nielsen, Espe, husmand Peder Hansen, Espe, husmand Henrik Jakobsen, Espe.
EE: Christian Poulsen. Født 1843 i Espe sogn. - Faddere: Niels Henningsens datter, Espe mark, husmand Peder Jakobsens hustru, Espe
mark, husmand Henrik Jakobsen, Espe mark, husmand Peder Hansen, Espe mark, boelsmand Jens Pedersen, Espe mark.
Ef: Maren Poulsen. Født 1845 i Espe sogn. - Faddere: gårdmand Rasmus Jakobsens hustru, Espe, boelsmand Rasmus Christensens
hustru, Espe, husmand Peder Jakobsen, Espe, husmand Niels Henningsen, Espe, husmand Niels Hansen, Espe.
F: Henrik Jakobsen. Født 1798 i Espe sogn. - Faddere: husmand Jens Pedersens hustru, Espe, Lars Nielsens hustru, Rasmus Hansen, Espe,
Peder Rasmussen, Espe, Peder Knudsen, Espe. - Død 1860 i Espe sogn.
Gift 1837 i Espe sogn med Maren Hansdatter. Født o. 1809.
FA: Hans Jakob Henriksen. Født 1838 i Espe sogn. - Faddere: Jakobine Conradsdatter, Espe, boelsmand Mads Nielsens hustru, Espe
mark, gårdmand Rasmus Jakobsen, Espe mark, boelsmand Poul Jakobsen, Espe mark, boelsmand Jens Pedersen, Espe mark.
FB: Rasmus Henriksen. Født 1840 i Espe sogn. - Faddere: gårdmand Jens Pedersens steddatter Christiane Christensdatter, Espe mark,
gårdmand Peder Jørgensens hustru, Espe mark, boelsmand Poul Jakobsen, Espe mark, gårdmand Rasmus Jakobsen, Espe mark,
gårdmand Rasmus Larsen, Espe mark.
FC: Peder Henriksen. Født 1842 i Espe sogn. - Faddere: gårdmand Otte Diderik Knudsens datter Marie Katrine Ottosdatter, Stavlund,
husmand Anders Bødkers hustru, Espe, gårdmand Rasmus Jakobsen, Espe, gårdmand Rasmus Larsen, Espe, boelsmand Poul
Jakobsen, Espe.
Fd: Bodil Margrethe Henriksen. Født 1844 i Espe sogn. - Faddere: gårdmand Peder Larsens datter Dorthe Sofie Pedersdatter, Espe,
bødker Anders Nielsen hustru, Espe, boelsmand Poul Jakobsen, Espe, gårdmand Rasmus Jakobsen, Espe, Peder Jørgensen, Espe.
Fe: Hansine Jakobine Henriksen. Født 1852 i Espe sogn. - Faddere: tjenestepige hos gårdmand Knud Rasmussen Anne Margrethe
Poulsen, Lydinge(?), gårdmand Peder Jørgensens hustru, Espe, gårdmand Rasmus Larsen, Espe, gårdmand Jens Mose, Espe,
husmand Christian Jørgensen, Espe.
Ff: Karen Henriksen. Født 1855 i Espe sogn. - Faddere: pige hos gårdmand Lars Rasmussen Anne Katrine Rasmussen, indsidder
Christen Hansens hustru, Espe, gårdmand Rasmus Jakobsen, Espe, boelsmand Poul Jakobsen, Espe, Jens Mose, Espe.
g: Anne Katrine Jakobsdatter. Døbt 1801 i Espe sogn. - Faddere: Jørgen Madsens tjenestepige Pernille Rasmusdatter, Jens Larsens hustru,
Lars Hansen, Espe, Jørgen Madsen, Espe, Lars Poulsen, Espe.
Gift 1831 i Espe sogn med Mads Nielsen. Født o. 1799 i Espe sogn. Død 1842 i Espe sogn. Boelsmand på Espe mark.
Gift 1842 i Espe sogn med Rasmus Christensen.
30
- 100 -
ga:
Anne Margrethe Madsdatter. Født 1832 i Espe sogn. - Faddere: afdøde gårdmand Jakob Poulsens datter Pernille Jakobsdatter, Espe
mark, boelsmand Poul Jakobsens hustru, Espe mark, gårdmand Lars Henriksen, Espe mark, gårdmand Lars Jensen, Espe mark,
gårdmand Rasmus Jakobsen, Espe mark.
gb: Karen Madsdatter. Født 1833 i Espe sogn. - Faddere: boelsmand Anders Nielsens hustru, Findinge, gårdmand Rasmus Jakobsens
hustru, Espe, gårdmand Niels Nielsen, Espe, gårdmand Lars Jensen, Espe, gårdmand Lars Henriksen, Espe.
gC: Niels Madsen. Født 1836 i Espe sogn. - Faddere: gårdmand Lars Jensens hustru, Espe, gårdmand Rasmus Jakobsens hustru, Espe,
gårdmand Lars Henriksen, Espe, boelsmand Christoffer Ditlevsen, Espe, Rasmus Rasmussen, Espe.
gd: Jakobine Madsen. Født 1837 i Espe sogn. - Faddere: gårdmand Rasmus Jakobsens hustru, Espe, husmand Poul Jakobsens hustru,
Espe, gårdmand Lars Jensen, Espe, Lars Henriksen, Espe, Niels Nielsen, Espe.
gE: Mads Jakob Madsen. Født 1842 i Espe sogn. - Faddere: gårdmand Hans Nielsens hustru, Espe, gårdmand Lars Henriksens hustru,
Espe, gårdmand Rasmus Jakobsen, Espe, Lars Jensen, Espe, boelsmand Poul Jakobsen, Espe.
gF: Christian Rasmussen. Født 1844 i Espe sogn. - Faddere: Anne Marie Jørgensdatter, Heden, Niels Christensens hustru, Espe,
Rasmus Jakobsen, Espe, Poul Jakobsen, Espe, Jens Pedersen, Espe.
h: Ane Jakobsdatter (ane nr. 15). Født 1804 i Espe sogn. - Faddere: Dines Nielsens hustru, Lydinge mølle, gårdmand Jens Børsens hustru,
Peder Rasmussen, Espe, Lars Hansen, Espe, Mads Mortensen, Espe.
i: Pernille Jakobsdatter. Født 1807 i Espe sogn. - Faddere: Carl Hansens hustru, Espe, Jens Larsens hustru, Espe, Peder Rasmussen, Espe,
Lars Poulsen, Espe, Henrik Larsen, Espe.
Gift 1834 i Espe sogn med Christen Nielsen. Født o. 1810.
Navneregister:
Anders Bødkers hustru: FC
Anders Nielsen hustru: Fd
Anders Nielsens hustru: gb
Anders Ploug: @
Ane Jakobsdatter: h
Anne Katrine Jakobsdatter: g Ea
Anne Katrine Rasmussen: Ff
Anne Kirstine Thomasdatter: a
Anne Larsdatter: C
Anne Margrethe Madsdatter: ga
Anne Margrethe Poulsdatter: Ea
Anne Margrethe Poulsen: Fe
Anne Margrethe Rasmusdatter: @ Ba
Anne Marie Jørgensdatter: gF
Anne Poulsdatter: Eb
Bodil Margrethe Henriksen: Fd
Carl Hansens hustru: i
Christen Hansens hustru: Ff
Christen Nielsen: i
Christian Jørgensen: Fe
Christian Poulsen: EE
Christian Rasmussen: gF
Christiane Christensdatter: FB
Christoffer Ditlevsen: gC
Cornelius Jørgensen: B E D
Dines Nielsens hustru: h
Dorthe Sofie Pedersdatter: Fd
Hans Jakob Henriksen: FA
Hans Nielsens hustru: gE
Hansine Jakobine Henriksen: Fe
Henrik Jakobsen: F EE Ed
Henrik Larsen: i
Jakob Poulsen: @ EC
Jakobine Conradsdatter: FA Ed
Jakobine Madsen: gd
Jens Børsens hustru: h
Jens Larsens hustru: i g
Jens Mose: Fe Ff
Jens Pedersen: FA gF EC EE Ba
Jens Pedersens hustru: F a
Jokum Pedersen: @
Jørgen Jensens hustru: @ a
Jørgen Madsen: g
Karen Henriksen: Ff
Karen Jakobsdatter: E
Karen Jokumsdatter: a
Karen Madsdatter: gb E
Kirsten Pedersdatter: Eb
Knud Henriksens hustru: a
Lars Hansen: g h E
Lars Hansens hustru: C D
Lars Henriksen: gC ga gb gd Ea Ba
Lars Henriksens hustru: gE
Lars Jensen: gE ga gb gd Ea Ba
Lars Jensens hustru: gC
Lars Madsen: @
Lars Nielsen: B C
Lars Nielsens hustru: F
Lars Poulsen: i B g D
Mads Hansens enke: EC
Mads Jakob Madsen: gE
Mads Mortensen: h
Mads Nielsen: g Ed
Mads Nielsens hustru: FA EC Eb Ba
Maren Hansdatter: F
Maren Poulsen: Ef
Marie Christine Poulsen: Ed
Marie Katrine Ottosdatter: FC
Martha Lars Hansens hustru: B
Morten Jensens hustru: B
- 101 -
Niels Christensens hustru: gF
Niels Hansen: Ef
Niels Henningsen: EC Eb Ef
Niels Henningsens datter: EE
Niels Knudsens enke: a
Niels Madsen: gC
Niels Nielsen: gb gd
Niels Poulsens hustru: @
Peder Hansen: EC EE Eb Ed
Peder Hansens hustru: Ea
Peder Henriksen: FC
Peder Jakobsen: Ef C
Peder Jakobsens hustru: EE Ed
Peder Jørgensen: Fd
Peder Jørgensens hustru: FB Fe
Peder Knudsen: D F
Peder Rasmussen: i h C F
Peder Rasmussens hustru: E
Peder Smeds hustru: @
Pernille Jakobsdatter: i ga
Pernille Nielsdatter: B
Pernille Rasmusdatter: g
Poul Jakobsen: gE FA FB FC Fd Ff gF E
D
Poul Jakobsens hustru: ga gd Ba
Rasmus Christensen: g
Rasmus Christensens hustru: Ef
Rasmus Hansen: C E F
Rasmus Henriksen: FB
Rasmus Jakobsen: gE ga FA FB FC Fd Ff
gF B Ea Eb
Rasmus Jakobsens hustru: gC gb gd Ef
Rasmus Larsen: FB FC Fe
Rasmus Rasmussen: gC
møllerkonen: D
30
Tip2-oldeforældre
32: Hans Andersen
Født:
Død:
ca. 1738.
1798-1806.
Efter Karen Jakobsdatters død trolovede Hans Andersen sig den 8. april 1794 med Ane Margrethe Johansdatter,
Frands Svartses enke af Frederiksnåde; de blev gift den 16. september samme år. Ved hendes død er Hans Andersen
ikke nævnt som ægtemand.
33: Karen Jacobsdatter
Født:
Begravet:
januar 1733? - eller 1738?
9. maj 1790 i Vorbasse sogn.
Parret blev trolovet den 20. maj 1760 og viet den 24. juni 1760 i Vorbasse sogn.
Foruden de børn, der er nævnt i efterslægtstavlen, fik parret et dødfødt pigebarn, der blev begravet i 1764.
Vi har ingen forklaring på, hvorfor navnet Jes skulle gives til den første søn og efter dennes død atter blev givet
til den næste. Der må have været en vigtig grund dertil, da første opkald almindeligvis gælder bedsteforældrene (i
dette tilfælde: Anders og Jakob). Den mest sandsynlige grund ville være den, at Karen Jakobsdatter har været gift
tidligere med en Jes; denne forklaring kan hverken bekræftes eller afvises ved kirkebogens notat om trolovelse og
vielse, hvor Karen Jakobsdatter hverken kaldes enke eller pige. - Der er ikke i kirkebogens begravelsesregister set
nogen Jes, der kan have været hendes tidligere mand. Men Karens alder kunne nok tyde på, at hun har været gift
før (hvis man skal fæste større lid til folketællingens oplysning herom end til kirkebogens; men folketællingen
angiver udtrykkeligt, at begge er gift 1. gang).
Der ser ud til at have været et godt sammenhold i familien. Hans Gydesen, der blev gift med Mette Marie, er set
som fadder 7 gange ved dåb i familien: 1797, 1798 og 1801 hos Christen Christensen og Maren Hansdatter, 1797
hos Jes Hansen og Anne Christensdatter, samt 1799, 1801 og 1802 hos Christen Pedersen og Kirsten Hansdatter,
der efter vielsen kom til at bo i Fitting.
Hans Andersen havde allerede i 1768 købt den gård i Nebel, som hans svigerfar havde i fæste. I 1773 købte han
sin gård i Vorbasse af Christen Høllund. Den solgte han senere, da han i 1787 flyttede til Nebel. Samme år havde
hans 19-årige søn Jes købt gård der. I folketællingen af 1787 ser vi, at Jes Hansen trods sin nye status stadig bor
hjemme hos sine forældre (nu altså i Nebel). Måske er det hans gård, familien er flyttet ud på. I så fald er Hans
Andersen nu blevet fæster under sin egen søn. Og det er ikke utænkeligt, for en sådan disposition kunne have
skattetekniske fordele. - Herom vidner et brev, som findes i amtmandens korrespondance den 5/3 1739: En
selvejerbonde i Grindsted sogn er død, og amtmanden er kommet undervejrs med, at hans bo er blevet taget under
skifteforretning af en bonde i Give sogn, som om denne var husbond og den afdøde kun fæster. Amtmanden beder
sin herredsfoged om at undersøge sagen, idet han allerede har en fornemmelse af, hvordan sagen hænger sammen.
"Thi jeg forestiller mig, det vel her er gået, som mig fortælles dér udi egnen brugeligt er; at den ene selvejer leverer
sit skøde til den anden, og derimod tager fæstebrev, da dog den, som fæstebrevet udgiver, hverken skal have lovligt
skøde eller være ejer af det bortfæstede, alene på det familie- og folkeskatsforpagteren ej til dem som selvejere skal
formere prætentioner ..".
32
- 102 -
Kilder:
Vorbasse kirkebog:
Trolovede 1760: d. 20. Maj Trolovedes Hans Andersen af Waarbasse og Karen Jacobs Daatter af Nebel.
Viede 1760: d. 24. Juni copuleredes Hans Andersen af Waarbasse og Karen Jacobs Daatter af Nebel.
Begravede 1790: Karen Jacobs Datter, den 9. maj Begravedes Hans Andersens hustru i Nebel. 52 Aar 4 Maaneder 4 dage.
Nebel, 10. familie:
Gårdmand Hans Andersen, 49 år, og hustru Karen Jacobsdatter, 54 år, begge gift 1. gang.
Børnene: Jes, 19 år, Jacob, 16 år, Maren, 12 år, og Kirsten, 9 år.
Skøde på gård i Nebel:
Anno 1768, den 16. aug. læst Jørgen Nielsen i Gilbjerg hans skøde til Hans Andersen i Vorbasse på en halv gård i Nebel af hartkorn 1-1-2-0
sålydende:
Jeg Jørgen Nielsen af Gilbjerg kender og hermed vitterliggør, at jeg med min hustru Maren Jesdatter begge vores frie vilje og velberåd hu
har solgt og afhændet, såsom jeg hermed sælger, skøder og afhænder fra mig, min hustru og vores arvinger til velagte mand Hans Andersen
i Vorbasse og hans arvinger og efterkommere en mig tilhørende halv gård beliggende i Koldinghus amt i Slavs herred, Vorbasse sogn, Nebel
by, som står for hartkorn i den nye landmåligsmatrikel 1 td. 1 skp. 2 f., hvilken forbemeldte halve gård jeg Jørgen Nielsen har arvet efter min
sal. fader Niels Jørgensen Risbøl, og som han har købt af sal. Jep Nielsen Bredstrup i Nyborg mølle, samme halve gård med dessen huse og
bygning, ager og eng, hede og mose, tørvegrøft og lyngslæt, inden markskel og udenfor, fiskevand, fægang og al anden dessen rette tilliggelse,
som nu tilligger og af alders tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måde, Hvilken halve gård nu beboes af Jacob Jørgensen, samme halve
gård Hans Andersen, hustru og deres arvinger og efterkommere må have, nyde, bruge og beholde til evindelig og uigenkaldelig køb og
ejendom, og kender jeg Jørgen Nielsen Gilbjerg for mig og min forbemeldte hustru og vores arvinger aldeles ingen ydermere lod, del eller
rettighed at have til eller udi forbemeldte halve gård eller nogen dessen ejendom efter denne dag i nogen optænkelige måder, såsom jeg derfor
har bekommet og oppebåret nøjagtig betaling, den første skilling med den sidste og den sidste skilling med den første; thi forpligter jeg mig
og min hustru og vores arvinger, en for alle og alle for en at frihjemle og fuldkommenligen tilstå bemeldte Hans Andersen og hustru og deres
arvinger forbemeldte halve gård for hver mands tiltale, som derpå med rette kunne tale eller tale lade, og om så skete, at ovenmeldte halve
gård for min vanhjemmels brøst skyld skulle blive af bemeldte Hans Andersen og hans arvinger fravunden, lover jeg at skaffe ham lige så
godt og belejligt gods igen eller og sine penge, og har jeg venlig ombedet 2 dannemænd, navnlig Hans Hansen i Nebel og Las Jensen i Klink
dette med mig til vitterlighed at underskrive. Det til stadfæstelse under min egen hånd og hostrykte signet, Datum Gilbjerg den 6. august anno
1768. Jørgen Nielsen. - Efter begæring til vitterlighed, Las Jensen Lyngs, Hans Hansen Nebel.
Estrup fæsteprotokol 1771, fol. 130a-b:
Hans Andersens fæstebrev af Vorbasse:
Friderich Lautrup Tit. gør herved vitterligt at have stæd og fæst, såsom jeg og herved stæder og fæster til Hans Andersen i Vorbasse den gård
ibidem, som han i næst forbigangne åringer til dato i fæste og brug haft haver. Men da hans fæstebrev på bemeldte gård, er kommet til skade
for ham og blevet udueligt, så fornyes samme herved: Thi må han fremdeles sin livstid have, nyde, bruge og i fæste beholde bemeldte gård
af hartkorn nye landmålingsmatrikel 3-2-0-0 med dessen rette tilliggende og tilhørende, derudi indberegnet det såkaldede Tue eller Bred Eng,
må efterskrevne vilkår ligesom forhen: At han svarer og erlægger i rette tid alle kgl. kontributioner, som nu enten er eller herefter påbuden
vorder. Item landgildepenge årl. til hver Martini efter jordebogen 6 rdl. (skriver seks rigsdaler) betaler, husbygningerne i forsvarlig bygningsstand holder, gårdens besætning og inventarium er ansvarlig altid ved gården findes, jorden lovforsvarligt gøder, dyrker og driver og forretter
ægter og rejser lige imod andre hans naboer, der ... af mit gods efter tilkommen og omgang, ... og holder han efterrettelig den akkord, han
med hans forældre har indgangen om aftægt til dem af gården. - Foruden foreskrevne gård med hartkorns brug er bemeldte Hans Andersen
og herved stæd og fæst part af Mølleengen på Nebel bys mark, som til ham i fæste er afstået af Christen Christensen og Jacob Jørgensen i
Nebel, stående for hartkorn nye matrikel 1 skæppe. Samme eng han må have, nyde, bruge og i fæste beholde sin livstid, imod at han deraf
betaler alle kgl. kontributioner i rette tide, som enten nu er eller herefter påbuden vorder, samt landgilde efter jordebogen årl. til hver Martini
to mark danske, og holder engen i lovforsvarlig hævd og stand. Forøvrigt retter og forholder han sig som en fæster efter Deres Kgl. Majestæts
lov og forordninger og er mig og min fuldmægtige hørig og lydig i alle under dette fæstes forbrydelse og anden lovformelig straf. Dette til
bekræftelse under min hånd og segl. Datum Estrup d. 4. februar 1771. J. Lautrup.
Ligelydende originalt fæstebrev på behørigt stemplet papir haver jeg modtaget, som jeg i alle måder herved lover og tilforpligter mig
at holde og efterkomme. - Hans Andersen.
Anst-Jerlev-Slavs herreds justitsprotokol, den 4. juni 1771:
Peder Madsen og Hans Andersen i Vorbasse dømmes for at have købt kreaturer af kolonisten Hans Schukraft, inden han rømte. Sagen er
blevet rejst efter pålæg fra rentekammeret i brev af 27/4-1771. De har forsvaret sig med, at de som fattige og enfoldige bønder ikke har
forstået, at det var en forseelse, de begik, og at de havde mere til gode hos kolonisten, end kreaturerne kostede. Peder Madsen havde købt
en ko, og Hans Andersen havde købt 5 får. Der på egnen kostede en ko ikke mere end 9-10 slettedaler og et får 4-5 mark. Imod deres påstand
om uvidenhed fremlægges to plakater, som var blevet kundgjort på Vorbasse kirkestævne. De dømmes til at betale dyrenes værdi til koloniinspektør From. Desuden skal de for deres ulydighed andre til eksempel sidde på vand og brød i 8 dage. - Blandt vidnerne har været Hans
Andersens hustru samt Anders Pedersen (der ikke kaldes Hans Andersens far). Anders Pedersen har oplyst, at Hans Andersen havde købt
5 får af Hans Schukraft, og ikke 7 som anklageren mente. Han havde solgt dem til Peder Poder i Bække. Iøvrigt mente Anders Pedersen, at
det nok var første gang, at en handel med kolonister blev påtalt, idet der før havde været en vis frihed til at handle med dem.
- 103 -
32
Skøde på gården i Vorbasse:
Anno 1773 den 6. juli læst Christen Christensen Høllund hans skøde til Hans Andersen Vorbasse på hans påboende gård, således:
Jeg Christen Christensen til Høllund kender og hermed vitterlig gør, at have solgt, skødet og afhændet, ligesom jeg og herved sælger, skøder
og afhænder fra mig og mine arvinger til Hans Andersen i Vorbasse og hans arvinger den mig tilhørende gård, der står for hartkorn ager og
eng nye matricul: tre tønder 4 skæpper, som tillige med mølleengen: 1 skp. hartkorn han påbor og hidtil i fæste haver haft i bemeldte Vorbasse
by og sogn, Slavs herred udi Koldinghus amt, hvilken gård jeg efter de auktionskonditioners lydelse, som af velbårne hr. conseilleråd Lautrup,
den tid ejer af Estrup gård og gods, mig blev given ved auktionsstedet, til forbenævnte Hans Andersen og arvinger bortsælger, ligesom den
mig ved auktionen er skødet til tilslaget med al dens rette tilliggende i by og mark, af ager og eng, skov og krat, moser og kær, fiskevand og
fægang, fortov og fælled og alt, hvad til fornævnte gård nu henhører og af alders tid tillagt haver, og med al rette dertil er henhørende inden
og uden markskel, intet i nogen måde undtaget, skal være og forblive Hans Andersen og arvinger til ejendom og uigenkaldelse i nogen måder,
tillige med hvad huse, beboere eller ungt mandskab som enten nu på stedet eller gårdens hartkorn er, eller i sin tid måtte vorde, frakender
jeg mig dertil al rettighed, men skal være gårdens ejere selv tilhørende, og i så måder kender mig mig tillige med mine arvinger ingen
ydermere lod, del, ret eller rettighed efter denne dato at have udi bemeldte gård eller dens hartkorn i nogen måde, men derimod skal frifrelse
og hjemle og fuldkommen tilstå bemeldte Hans Andersen og hans arvinger samme gård og dens hartkorn til evindelig ejendom, eftersom Hans
Andersen til al tak med god og fornøjelig betaling i penge har betalt med 192 rdr. 3 mk. ... efter auktionsskødet fra Estrup, som mig blev givet,
da jeg den købte, og er nu den sidste skilling med den første mig rigtig betalt, og må han nu dette skøde ved tinge lade læse og protokollere,
uden mig dertil at kalde eller adspørge, og dette til bekræftelse tilstås med min egen hånds underskrift og hostrykte signet, tillige ombedes
disse 2 mænd med mig til dets bekræftelse at underskrive, nemlig Anders Pedersen og Hans Willumsen, begge af Vorbasse. - Høllund d. 3.
maj 1773, Christen Christensen. - Som vitterlighedsmænd: Anders Pedersen, sognefoged i Vorbasse sogn, Hans Willumsen med førte hånd.
(Hans Andersen solgte denne gård 14/7 1786 (købekontrkat af 27/8 1785) til Christen Nielsen fra Gesten sogn for 550 rdl. - Se p. 374 i skødeog panteprotokollen).
En rapport om kvæg 1777:
Hans Andersen i Vorbasse har 4 stude på 6 og 4 år, 2 grå og 2 sorte, 4 køer på 6-7 år, alle sorte, samt 2 kalve på 1-2 år, grå og sort. (Indberetningen er underskrevet af Jep Thomsen og Hans Christian Hansen).
Amtmandens brevbøger:
16. marts 1779: "Pro Memoria. Hvad Hans Andersen af Vorbasse har erklæret over grænsekontrollørerne Vorbasses og Frodes promemoria
af 27. passato, erfares af indlagte; og da grænsekontrollørerne ikke har antruffet de anholdte huder og skind på noget ulovligt sted, ej heller
bonden Hans Andersen i forbudt landprang dermed, ligesom han og anfører, at samme er ham og naboer selv tilhørende og skulle have været
solgt i købstaden Kolding, så kan jeg ikke tillade bemeldte Vorbasse og Frode at bortsælge samme ved auktion, da jeg ikke finder anholdelsen
at være lovlig, men derimod formener jeg, at huderne bør ejeren Hans Andersen tilbageleveres, til hvilken ende jeg og under dags dato har
tilmeldt ham, at han samme kan affordre."
26. marts 1779: "Til Hans Andersen i Vorbasse. Pro Memoria. Da grænsekontrollørerne Vorbasse og Frode udi indlagte benægter Hans
Andersens foregivende om de ham fratagne skind og med vedlagte kopiskrivelse vil bevise det modsatte, nemlig at skindene ikke er Hans
Andersen og naboer tilhørende, men en person ved navn Hans Pedersen i Bække med videre, som bemeldte kontrollører anfører, altså kan
jeg mig ikke videre i denne sag indlade, før end Hans Andersen med et lovligt tingsvidne beviser, hvem skindene var tilhørende, da de af
grænsekontrollørerne blev anholdt, hvilket tingsvidne inden 4 uger fra dato må føres og mig tilsendes, da skindene imidlertid bør forblive
usolgte, hvilket jeg og med dagsposten har tilkendegivet bemeldte Vorbasse og Frode."
Justitsprotokollen 1780, fol. 258b:
Jørgen Nissen af Fredericia ctr. Peder Sørensen af Omme sogn, der i stedet for at indløse en revers på 94 rdl. på ulovlig måde har fravendt
Jørgen Nissen reversen og siden nægtet at betale:
Sognefoged Hans Andersen af Vorbasse, hans hustru Karen Jacobsdatter og hans moder Maren Hansdatter er stævnet som vidner:
Spørgsmål til Hans Andersen:
1) Om han ikke har set og læst en revers udgivet af Peder Sørensen til Jørgen Nissen? - 2) Om han kan forklare, i hvad anledning Peder Sørensen var blevet Jørgen Nissen disse 94 rdl. skyldig? - 3) Om ikke Jørgen Nissen og Peder Sørensen var samlet i Hans Andersens hus sidst
afvigte år 1779 i maj måned, og om det ikke var ham bekendt, at det var for, at Peder Sørensen skulle betale de skyldige 94 rdl.? - 4) Om ikke
Jørgen Nissen på Hans Andersens forlangende overlod denne reversen? - 5) Om Peder Sørensen da ikke straks tog den ud af hans hånd og
gemte den i sin lomme? - 6) Om ikke han hørte, at Jørgen Nissen gentagne gange forlangte at få reversen tilbage, men at Peder Sørensen
nægtede det? - 7) Om han ikke er bekendt med, at det ikke siden har været muligt for Jørgen Nissen at få Peder Sørensen til at betale disse
49 rdl.?
Spørgsmål til hans kone og moder:
1) Om de ikke var til stede den dag i maj sidste år, da Jørgen Nissen og Peder Sørensen var forsamlet i Hans Andersens hus? - 2) Og om ikke
de var forsamlede, for at Peder Sørensen skulle betale de 94 rdl.? - 3) Hørte de sognefogeden Hans Andersen forlangte at få udleveret
reversen? - 4) Så de, at Peder Sørensen tog den ud af Hans Andersens hånd, og at Jørgen Nissen ikke derefter kunne få de 94 rdl.? - 5)
Forlangte Jørgen Nissen den ikke tilbage adskillige gange, uden at Peder Sørensen ville give ham den?
Hans Andersens svar:
1) Jo, han har både læst reversen og haft den i hånden. - 2) Peder Sørensen skulle have haft en gård i Grene Krog af Jørgen Nissen, og til
betaling deraf havde Hans Andersen lovet ham et lån på 100 slettedaler, hvis Peder Sørensen kunne fremvise skøde samt en obligation på
32
- 104 -
lånet; men da Peder Sørensen ikke kunne opfylde disse betingelser, og Hans Andersen så, at reversen gjalt 94 rdl., som Peder Sørensen skyldte
Jørgen Nissen, leverede han reversen tilbage til denne. - 3) Ja. - 4) Henholdt sig til svaret på 2. spørgsmål. - 5) Da Hans Andersen havde
tilbageleveret reversen til Jørgen Nissen, begærede Søren Pedersen at se den; så gav Jørgen Nissen ham den, hvorpå Peder Sørensen sagde,
at når Jørgen Nissen skaffede ham skøde på det sted i Grene Krog, så skulle han få pengene efter reversens indhold, og før fik han ikke reversen. Hans Andersen havde ikke set ham tilbagelevere den. - 6) Havde hørt det, samt at Peder Sørensen svarede, at han skulle få den tilbage,
når Jørgen Nissen skaffede ham skøde. - 7) Ved ikke noget derom.
Karen Jacobsdatters svar:
1) Hun var hjemme, da de to var der, men var ikke inde i den samme stue, siden hun havde andet at forrette i huset. - De øvrige spørgsmål
kunne hun så ikke give oplysning om.
Maren Hansdatters svar:
1) Ja, hun var til stede. - 2) Ja. - 3) Ja, og hun så, at Hans Andersen leverede Jørgen Nissen reversen tilbage. - 4) Hun så reversen ligge på
bordet og så også, at Peder Sørensen tog den til sig uden at betale. - 5) Ja, og hun hørte Peder Sørensen sige, at det skulle bie lidt.
Brandtaksation 1787:
I 1787 skulle gårdene i Vorbasse sogn brandforsikres, og i den anledning blev der den 22. november afholdt en brandtaksationsforretning.
Foruden Donslund mølle, hvis bygninger blev vurderet til 700 rdl., er sværvægterne i sognet gårdene Høllund, Lille Almstok samt den gård
i Vorbasse, som Hans Christian Hansen havde. De blev vurderet til 500 rdl. hver. Hans Andersen var dette år flyttet til Nebel, og vi finder
ham i listen på en gård, der står til hartkorn 1-0-0-0, og hvis bygninger er vurderet til 250 rdl. Der var tre: a) Stuehuset på 14 fag til sønder,
brændte murstensvægge, fjæleloft, vinduer og døre; ny god bygning; b) ladehuset på 8 fag til nord, ler- og stenvægge; god ny bygning; c)
stald- og bryggerhus på 6 fag til vest, lervægge; mådelig bygning; alt er tækket med stråtag.
Christen Christensen, der blev hans søns svigerfar, fik sine bygninger vurderet til 350 rdl.
Skødet på Hejnsvig kirke:
Kendes jeg underskrevne Thomas Christian Nielsen Bundsgaard, boende i Dal, Grindsted sogn, og hermed vitterlig gør at have solgt og
afhændet, ligesom jeg og hermed sælger, skøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til velagte Hans Andersen boende i Nebel udi
Vorbasse sogn og hans arvinger en mig tilhørende og udi Slavs herred under Koldinghus amt beliggende kirke, Hejnsvig kirke kaldet, hvilken
kirke med sin jure patronatus og dessens tilhørende kirke-, korn- og kvægtiende, som står for kirketiendehartkorn 7 tønder, samt alle kirkens
øvrige rettigheder, herligheder, ejendomme og indkomster såvelsom inventarium og ornamenter bemeldte Hans Andersen skal have, nyde,
bruge og beholde til arv og ejendom med samme ret og rettighed, som jeg den selv ejet haver, intet i mindste måder undtagen videre end jus
vocandi, som bliver Hans Majestæt alene forbeholden; så bliver og kirkens nuværende køber og ejer forbunden at holde den tiendeakkord,
som forrige kirkens ejere om bemeldte Hejnsvig kirkes anpart, korn- og kvægtiende med 4 af sognemændene haver indgået, og til den ende
extraderes hermed den derom med dem oprettede kontrakt eller tiendefæstebrev af 28. juni 1765; og som da køberen således fra dato er og
bliver fuldkommende berettiget til at oppebære alle kirkens lovlige og retmæssige indkomster, så bliver det ligeledes en følge, at han og fra
dato af svarer og betaler alle kirkens lovlige og retmæssige udgifter samt hvad byrder derpå måtte hæfte, uden længere at vedkomme sælgeren
i mindste måde, alt ifølge den imellem mig som sælger og Hans Christophersen og Hans Andersen som købere oprettede købekontrakt af dato
2. september 1786, og Hans Christophersen nu har overdraget hans anpart til Hans Andersen, og som jeg derfor for benævnte kirke med sin
tilhørende korn- og kvægtiende og al anden dens tilliggende ejendom, rettighed og herlighed haver nydt og oppebåret nøjagtig betaling med
den summa 1200 rd. ... , så jeg for mig og mine arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have eller eje udi forbemeldte ejendom
fra denne dag, men samme nu herefter at skal tilhøre merbemeldte Hans Andersen og hans arvinger som en fast og bestandig indkøbt ejendom,
og skal jeg fuldkommenligen frie frelse og hjemle ham bemeldte kirke med tilhørende, og vanhjemmels brøst holde hannem skadesløs. - Dette
til stadfæstelse og bekræftelse under min hånd og segl, så og ombedet velagte Niels Hansen Dall og velagte Mads Nielsen Dall, begge af
Grindsted, med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle, hvorefter denne min skøde må læses og protokolleres til tinge, uden mig eller
nogen dertil at kalde. - Dall, den 23. juni 1787, Thomas Christian Nielsen Bundsgaard. - Til vitterlighed efter begæring underskriver og
forsegler Niels Hansen Dall, Mads Nielsen Dall. - Fremlagt og læst for retten på Anst, Jerlev og Slavs herreders ting i Kolding, tirsdagen den
19. februar 1788. H. Junghans. - Og pantebogen indført folio 591, test. H. Diechman.
12. februar 1789: Reprimande til sognefogeden Hans Christian Hansen i Vorbasse, som ikke har villet lade befordre nogle breve fra amtmanden vedr. reserveruller m.m. Han skal straks lade dem befordre ved ægt, såfremt han vil undgå tiltale og straf.
2. juni 1789 til sognefogeden Hans Christophersen i Vorbasse. Indlagt Maren Madsdatter af Rankenberg hede hendes erklæring forglemte
sognefogeden Hans Christophersen her på amthuset den 30. maj, hvorved den herved tilsendes ham.
9. september 1789 til amtsforvalter From: Vorbasse sognemænd har foreslået, at de får en sognefoged mere beskikket i deres sogn formedelst
sognets vidtløftighed. Amtsforvalterens erklæring udbedes.
19. april 1791: Wildenradt har begæret nogle rekrutter til livsregimentet, bl.a. Jacob Hansen af Vorbasse i lægdet nr. 57.
Diverse fund:
31/3-1772:
2/1-1773:
Jacob Jørgensen udsteder gavebrev til Hans Andersens børn.
Jørgen Nielsens enke i Gilberg udsteder gældsbevis til Hans Andersen med pant i sin ødegård Lundgård i Hejnsvig sogn
- 105 -
32
8/7-1786:
4/6-1789:
16/12-1789:
4/1-1790:
Desuden:
samt diverse nærmere specificeret løsøre. - Slettet 1788.
Hans Andersen tilskøder Christen Christensen i Nebel en eng vest i Nebel by.
Obligation på 198 rd. fra Peder Andersen i Vorbasse til Hans Lassen i Klelund, Lindknud sogn, og Hans Andersen af Nebel,
Vorbasse sogn.
Christen Christensen af Høllund tilskøder Hans Andersen 2 gadehuse i Vorbasse by for 98 rdl.
Hans Andersens aftægtskontrakt med sønnen Jes Hansen (se der).
Diverse skøder fra Hans Andersen til lodsejere i Hejnsvig sogn på hver deres part af Hejnsvig kirke.
B75/SP17, side 197, Dødsattest:
At aftægtsmand forhen gårdmand i Nebel, Vorbasse sogn, Hans Andersen, ved døden er afgået for omtrent tredive á otte og tredive år siden hvilket dødsfald ikke har været at finde i kirkebøgerne - bliver herved ifølge den for mig under eds tilbud afgivne forsikring af tvende
pålidelige mænd, gårdmand Niels Mortensen og aftægtsmand Willum Hansen, begge af Vorbasse sogn og by, attesteres under min hånd og
segl. - Vorbasse præstegård, den 14. november 1836. Langballe, sognepræst for Vorbasse og Hejnsvig (L.S.). - Ligeså attesteres herved efter
ministerialbogen, at også Hans Andersens hustru Karen Jacobsdatter af Nebel er død og begravet den 9. maj 1790 i en alder af 52 1/3 år. Vorbasse præstegård, den 27. november 1836. Langballe.
Denne attest bedes tinglæst ved Anst og Slavs herreders ret med hensyn til en på min gård hæftende aftægt til Hans Andersen og hustru, efter
en uudslettet kontrakt, hvilken bedes annulleret. - Nebel, Vorbasse sogn, den 2. december 1836. Hans Jessen m.f.p. - Læst inden Anst og Slavs
herreders ret den 13. december 1836. Oxenbøll.
Hans Andersens efterslægt:
Hans Andersen. Født o. 1738. Død o. 1800 i Vorbasse sogn. Gårdmand i Vorbasse og Nebel.
Gift 1760 i Vorbasse sogn med Karen Jakobsdatter. Født o. 1735. Død 1790 i Vorbasse sogn.
Gift 1794 i Vorbasse sogn med Ane Margrethe Johansdatter. Født o. 1731. Død 1796 i Frederiksnåde. Enke efter Frands Svartz.
A: Jes Hansen. Født 1762 i Vorbasse sogn. - Faddere: Jakob Jørgensens kone, Nebel, Søren Pedersen, Fitting, Peder Madsen, Mogens
Berentsen, Peder Andersen, Jens Sørensens kone, Vorbasse. - Død 1763 i Vorbasse sogn.
b: Mette Marie Hansdatter. Født 1765 i Vorbasse sogn. - Faddere: Jakob Jørgensens kone, Nebel, Anders Pedersen, Vorbasse, Ole Pedersen,
Vorbasse, Niels Jensens kone, Vorbasse, Christen Søndergaards kone, Vorbasse.
Gift 1784 i Vorbasse sogn med Hans Gydesen. Boede i Åst, Lindeballe sogn.
bA: Hans Hansen. Født 1786 i Lindeballe sogn. - Faddere: oldemoderen Hans Andersens kone, Vorbasse, Hans Andersen, den ældre
Hans Gydesen, Poul Iversen, Jens Jensen, Brændgård.
bB: Mikkel Hansen. Født 1788 i Lindeballe sogn. - Faddere: ingen faddere fra Vorbasse sogn.
bc: Johanne Marie Hansdatter. Født 1792 i Lindeballe sogn. - Faddere: ingen faddere fra Vorbasse sogn.
bd: Anne Cathrine Hansdatter. Født 1794 i Lindeballe sogn. - Faddere: mosteren, Nebel, m.fl..
be: Anne Cathrine Hansdatter. Født 1796 i Lindeballe sogn. - Faddere: ingen faddere fra Vorbasse sogn.
bf: Karen Hansdatter. Født 1798 i Lindeballe sogn. - Faddere: ingen faddere fra Vorbasse sogn.
bg: Karen Hansdatter. Født 1799 i Lindeballe sogn. - Faddere: ingen faddere fra Vorbasse sogn.
bh: Anna Dorothea Hansdatter. Født 1802 i Lindeballe sogn. - Faddere: Jes Hansens kone Anne Christensdatter, Nebel, m.fl..
bI: Gyde Hansen. Født 1804 i Lindeballe sogn. - Faddere: ingen faddere fra Vorbasse sogn. - Død 1804.
bj: Else Hansdatter. Født 1805 i Lindeballe sogn. Død 1805.
bK: Gyde Hansen. Født 1807 i Lindeballe sogn.
C: Jes Hansen (ane nr. 16). Født 1768 i Vorbasse sogn. - Faddere: Maren Anderses, Vorbasse, Søren Fitting, Christen Søndergaard,
Christen Christensen Høllund, Hans Williamsen, Karen Peders, Vorbasse. - Død 1830 i Vorbasse Nebel. Gårdejer i Nebel.
D: Jakob Hansen. Født 1771 i Vorbasse sogn. - Faddere: madame Bisted, Peder Thuesen, Rankenberg, Christen Hansen, Nebel, Mads
Høllund, Peder Sørensen, Fitting, Marie Thomasdatter, Vorbasse, Kirsten Thuesen, Rankenberg.
e: Maren Hansdatter. Født 1774 i Vorbasse sogn. - Faddere: Ingeborg Høllund, Søren Pedersen, Fitting, Ole Pedersen, Maren
Willumsdatter, Vorbasse, Maren Pedersdatter, Nebel. - Død 1847 i Vorbasse sogn.
Gift 1794 i Vorbasse sogn med Christen Christensen. Født 1766 i Vorbasse sogn. Død 1820 i Vorbasse sogn. Gårdmand i Nebel.
eA: Christen Christensen. Født o. 1795. Død 1875 i Vorbasse sogn. Gårdmand i Nebel.
Gift o. 1828 med Karen Marie Hansdatter. Født o. 1803 i Starup sogn. Død 1872 i Vorbasse sogn. Af Starup sogn.
eAa:
Maren Christensen. Født 1829 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Jeppesens hustru, Karen Christensdatter,
Nebel, husmand Jens Nielsen, Nebel, gårdmand Hans Jessen, Nebel, husmand Christen Henriksen, Nebel, gårdmand
Claus Hansen, Nebel.
Gift 1868 i Vorbasse sogn med Anders Christensen. Født 1842 i Hejnsvig sogn. Gårdmand i Nebel.
eAaa:
Karen Marie Dalager Christensen. Født 1869 i Vorbasse sogn. - Faddere: jordemoder Jensine Kathrine
Madsen, gårdmand Jens Jensens hustru Maren Christensen, Lille Almstok, gårdmand Jens Jensen, Lille
Almstok, gårdmand Hans Christensen, Nebel, gårdmand Hans Christensen, Nebel mark.
eAB:
Christen Christensen. Født 1831 i Vorbasse sogn. - Faddere: aftægtskone Maren Hansdatter, gårdmand Niels Jeppesen,
gårdmand Hans Jessen, gårdmand Claus Hansen, husmand Christen Henriksen.
eAc:
Karen Christensen. Født 1833 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Hans Tofterups datter Maren Hansdatter, Starup
sogn, gårdmand Niels Jepsen, Nebel, hans hustru Karen Christensdatter, gårdmand Hans Jessen, Nebel, husmand Jens
Nielsen, Nebel. - Død 1833.
eAD:
Hans Christensen. Født 1834 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Hans Iversens hustru, Marie Iversdatter, Tofterup,
gårdmand Hans Jessen, husmand Christen Henriksen, gårdmand Niels Jepsen, tjenestepige Mette Christensdatter. Gårdmand i Nebel.
Gift 1862 i Vorbasse sogn med Maren Nielsen. Født 1836 i Vorbasse sogn. Se @edd.
eADA: Niels Jeppesen Christensen. Født 1863 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Ane Nielsen, Nebel, gårdmand
32
- 106 -
Christen Christensen, Nebel, gårdmand Niels Madsen, Nebel, gårdmand Hans Christensen, Nebel, gårdmand
Christen Hansens kone Ane, Nebel.
eADb: Karen Christensen. Født 1868 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Karen Christensen, Vorbasse, husmand Niels
Chr. Jensens hustru Ane Marie Jensen, Nebel, gårdmand Anders Christensen, Nebel, gårdmand Lars Jensen,
Nebel, ungkarl, skolelærer L. Johnsen, Nebel.
eAe:
Karen Christensen. Født 1838 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Jepsens tjenestepige Mette Christensdatter,
gårdmand Hans Jessens hustru Trine Marie Christensdatter, gårdmand Christen Henriksens hustru Maren Hansdatter,
gårdmand Hans Tofterup, Starup, gårdmand John Hansen, Starup.
eAf:
Ane Christensen. Født 1841 i Vorbasse sogn. - Faddere: boelsmand Christen Henriksens hustru Maren Hansdatter,
Nebel, gårdmand Niels Jepsen, Nebel, hans hustru Karen Christensdatter, gårdmand Hans Jessen, Nebel, hans søn Jakob
Hansen, Nebel.
Gift 1866 i Vorbasse sogn med Jørgen Christensen. Født 1837 i Hejnsvig sogn.
eAg:
Kirsten Christensen. Født 1844 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Christen Christensens tjenestepige Karen Marie
Christensdatter, gårdmand Hans Jessen, gårdmand Niels Jeppesen, gårdmand Christen Henriksen, hans hustru Maren
Hansdatter.
eAh:
Marie Christensen. Født 1847 i Vorbasse sogn. - Faddere: husmand Gyde Pedersens hustru Kirsten Marie
Christensdatter, Nebel, pige Mette Christensen, Nebel, Christen Henriksen, Nebel, gårdmand Niels Jeppesen, Nebel,
gårdmand Hans Jessen, Nebel.
eb: Karen Christensdatter. Født 1797 i Vorbasse sogn. - Faddere: mosteren Mette Marie Hansdatter, Jakob Hansen, Morten
Christensen, Nebel, Jeppe Nielsens hustru, Nebel, Hans Gydesen, Åst.
eC: Hans Christensen. Født 1798 i Vorbasse sogn. - Faddere: fasteren Ane Kirstine, farbroderen Hans Gydesen, Hans Clausen, Jes
Hansen, Christen Moesgaards datter Ane Marie. - Død 1809 i Vorbasse sogn.
ed: Karen Christensdatter. Født 1801 i Vorbasse sogn. - Faddere: fasteren Hans Clausens hustru, Nebel, mosterens mand Hans
Gydesen, Lindeballe sogn, morbroderen Jes, Nebel, Jeppe Nielsen, Nebel, Søren Nielsen, Nebel. - Død 1844 i Vorbasse sogn.
Gift 1827 i Vorbasse sogn med Niels Jeppesen. Født o. 1789. Gårdmand i Nebel.
edA:
Jeppe Nielsen. Født 1828 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Mads Hansens hustru Ane Jepsdatter, Okslund,
gårdmand Christen Christensen, ungkarl Jens Christensen, gårdfæster Niels Sørensens datter Maren, husfæster Peder
Mogensens hustru Else Christensdatter. - Død 1835 i Vorbasse sogn.
edb:
Ane Kirstine Nielsen. Født 1831 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Jakob Jørgensens hustru Karen Jepsdatter, Starup
sogn, gårdmand Claus Hansen, Nebel, husmand Jens Plougslund, Nebel, gårdmand Niels Sørensen, Nebel, gårdmand
Christen Christensens hustru, Nebel. - Død 1832.
edc:
Ane Kirstine Nielsen. Født 1834 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Sørensens datter Maren, gårdmand Morten
Christensen, gårdmand Claus Hansen, gårdmand Jens Nielsen, gårdmand Christen Henriksens hustru Maren Hansdatter.
- Død 1835.
edd:
Maren Nielsen. Født 1836 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Jepsens tjenestepige Mette Christensdatter, Nebel,
gårdmand Claus Hansen, Nebel, gårdmand Hans Jessen, Nebel, gårdmand Jens Plougslunds hustru Sidsel Jensdatter,
Nebel, gårdmand Niels Sørensen, Nebel.
Gift 1862 i Vorbasse sogn med Hans Christensen. Født 1834 i Vorbasse sogn. Gårdmand i Nebel. Se @eAD.
eddA:
Niels Jeppesen Christensen. Født 1863 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Ane Nielsen, Nebel, gårdmand
eddb:
Karen Christensen. Født 1868 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Karen Christensen, Vorbasse, husmand Niels
ede:
Ane Nielsen. Født 1842 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Hans Jessens hustru Trine Marie Christensdatter, Nebel,
gårdmand Claus Hansen, Nebel, gårdmand Ebbe Christensen, Nebel, hans hustru Kirsten Marie Sørensdatter, Nebel, pige
Maren Nielsdatter, Nebel.
Gift 1866 i Vorbasse sogn med John Madsen Møller Hansen. Født 1841 i Vorbasse sogn.
edeA:
Niels Jepsen Hansen. Født 1868 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Jepsens enke Mette, Nebel,
indsidder Peder Hansens hustru Maren Kirstine Knudsen Høgh, Vorbasse, gårdmand Hans Peder Pedersen,
Vorbasse, gårdmand Hans Christensen, Nebel, ungkarl Niels Nielsen, Nebel.
eE: Anders Christensen. Født 1805 i Vorbasse sogn. - Faddere: Jes Hansens kone, Nebel, gamle Christen Christensen, Hans Sørensen,
Hans Clausen, Peder Madsens kone. - Død 1813 i Vorbasse sogn.
eF: Jens Christensen. Født 1807 i Vorbasse sogn. - Faddere: Karen Hansdatter, Nebel, Hans Nielsen, Nebel, Hans Clausen, Nebel,
Jeppe Nielsen, Nebel, Morten Ros... kone, Nebel. - Død 1807 i Vorbasse sogn. Tvilling.
eG: Thomas Christensen. Født 1807 i Vorbasse sogn. Død 1807 i Vorbasse sogn. Tvilling.
eH: Hans Christensen. Født 1810 i Vorbasse sogn. - Faddere: Hans Nielsens kone, Nebel, Jes Hansen, Nebel, Niels Sørensen, Nebel,
Hans Clausen, Nebel, Jeppe Nielsens datter, Nebel. - Død 1813 i Vorbasse sogn.
ei:
Karen Marie Christensdatter. Født 1812 i Nebel. - Faddere: Birthe Marie Christensdatter, Jes Hansen, Anders Christensen, Niels
Sørensen, Niels Bertramsen.
ej:
Mette Christensdatter. Født 1815 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Anne Marie Hansdatter, Åst, Hans Clausen, Nebel, Jes Hansen,
Nebel, Christen Jeppesen, Nebel, ungkarl Niels Jeppesen, Nebel.
f: Kirsten Hansdatter. Født 1777 i Vorbasse sogn. - Faddere: jomfru Storm, præstegården, Johanne Madsdatter, Jep Thomsen, Vorbasse,
Søren Pedersen, Fitting, Mads Larsen, Høllund. - Død 1850 i Vorbasse sogn.
Gift 1798 i Vorbasse sogn med Christen Pedersen. Født 1775 i Vorbasse sogn. Død 1864 i Vorbasse sogn. Fra Skødeberg. Gårdmand
i Fitting.
fA: Peder Christensen. Født 1799 i Vorbasse sogn. Gårdmand på Fitting Mark.
Gift 1847 i Vorbasse sogn med Anne Marie Magdalene Bennetzen. Født 9/2 1820 i Læborg sogn.
fAA:
Christen Pedersen. Født 1848 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Maren Christensen, Fitting, pige Henriette Jeppesen,
- 107 -
32
fB:
fc:
fD:
fE:
fF:
fG:
fh:
fi:
Fitting, pige Ane Bennetsen, Vorbasse, Anders Christensens kone An Kirstin Andersdatter, Fitting, ungkarl Lars Hagen
Pedersen, Fitting.
Hans Christensen. Født 1801 i Vorbasse sogn.
Karen Christensdatter. Født 1802 i Vorbasse sogn.
Gift 1828 i Vorbasse sogn med Hans Larsen Møller. Løvlund mølle.
John Christensen. Født 1805 i Vorbasse sogn.
Anders Christensen. Født 1808 i Vorbasse sogn.
Gift o. 1853 med Maren Kirstine Andersdatter. Født o. 1825 i Vorbasse sogn.
fEA:
Christen Andersen. Født 1853 i Fitting. Død 1853.
fEb:
Kirstine Andersen. Født 1853 i Fitting. - Faddere: pige Maren Christensen, gårdmand Peder Sørensen, gårdmand Thue
Larsen, aftægtsmand Hans Christensen, pige Anne Hansen, Fitting.
fEC:
Christen Andersen. Født 1862 i Fitting. - Faddere: pige Anne Madsen Møller, husmand Peder Christensen, husmand
Peder Andersen, ungkarl Christen Madsen Andersen, sadelmager Rosengreens kone Marie.
Christen Christensen. Født 1811 i Vorbasse sogn.
Jakob Christensen. Født ca. 1815 i Vorbasse sogn. Død 1825 i Vorbasse sogn.
Else Christensdatter. Født 1816 i Vorbasse sogn.
Gift 1851 i Vorbasse sogn med Jens Christensen. Født 1814. Af Vonge, Nykirke sogn.
Maren Christensdatter. Født 1819 i Vorbasse sogn.
Navneregister:
An Kirstin Andersdatter: fAA
Anders Christensen: eE fE eAa eddb ei
Anders Pedersen: b
Ane Bennetsen: fAA
Ane Christensen: eAf
Ane Jepsdatter: edA
Ane Kirstine: eC
Ane Kirstine Nielsen: edb edc
Ane Margrethe Johansdatter: @
Ane Marie Jensen: eddb
Ane Nielsen: ede eddA
Anna Bennedsdatter: fA
Anna Dorothea Hansdatter: bh
Anne Cathrine Hansdatter: bd be
Anne Christensdatter: bh
Anne Hansen: fEb
Anne Madsen Møller: fEC
Anne Marie Hansdatter: ej
Anne Marie Magdalene Bennetzen: fA
Birthe Marie Christensdatter: ei
Bisted: D
Christen Andersen: fEA fEC
Christen Christensen: e fF eA eAB eE
Christen Christensen Høllund: C
Christen Christensens hustru: edb
Christen Hansen: D
Christen Hansens kone Ane: eddA
Christen Henriksen: eAa eAB edd eAg
eAh
Christen Jensen: e
Christen Jeppesen: ej
Christen Madsen Andersen: fEC
Christen Moesgaards datter Ane Marie: eC
Christen Pedersen: f fAA
Christen Søndergaard: C
Christen Søndergaards kone: b
Claus Hansen: e eAa eAB edb edc edd ede
Ebbe Christensen: ede
Else Christensdatter: fh edA
Else Hansdatter: bj
Gyde Hansen: bI bK
Hans Andersen: @ bA
Hans Andersens kone: bA
Hans Christensen: eC eH fB edd eAaa
eddA edeA fEb
Hans Clausen: eC eE eF eH ej
Hans Clausens hustru: ed
Hans Gydesen: b bA eb eC ed
Hans Hansen: bA
32
Hans Iversens hustru: edd
Hans Jessen: eAa eAB edd eAc eAf eAg
eAh edd
Hans Larsen Møller: fc
Hans Mortensen: e
Hans Nielsen: eF
Hans Nielsens kone: eH
Hans Peder Pedersen: edeA
Hans Sørensen: eE
Hans Tofterup: eAe
Hans Williamsen: C
Henriette Jeppesen: fAA
Ingeborg Høllund: e
Jakob Christensen: fG
Jakob Hansen: D eb eAf
Jakob Jørgensens kone: A b
Jens Christensen: eF fh edA
Jens Jensen: bA eAaa
Jens Nielsen: eAa eAc edc
Jens Plougslund: edb
Jens Sørensens kone: A
Jensine Kathrine Madsen: eAaa
Jep Thomsen: f
Jeppe Nielsen: edA ed eF
Jeppe Nielsens datter: eH
Jeppe Nielsens hustru: eb
Jes: ed
Jes Hansen: C A eC eH ej ei
Jes Hansens kone: eE
Johanne Madsdatter: f
Johanne Marie Hansdatter: bc
John Christensen: fD
John Hansen: eAe
John Madsen Møller Hansen: ede
Jørgen Christensen: eAf
Karen Christensdatter: eb ed fc eAa eAc
eAf
Karen Christensen: eAc eAe eddb
Karen Hansdatter: bf bg eF
Karen Jakobsdatter: @
Karen Jepsdatter: edb
Karen Marie Christensdatter: eAg ei
Karen Marie Dalager Christensen: eAaa
Karen Marie Hansdatter: eA
Karen Peders: C
Kirsten Christensen: eAg
Kirsten Hansdatter: f
Kirsten Marie Christensdatter: eAh
Kirsten Marie Sørensdatter: ede
- 108 -
Kirsten Thuesen: D
Kirstine Andersen: fEb
L. Johnsen: eddb
Lars Brogaard: fA
Lars Hagen Pedersen: fAA
Lars Jensen: eddb
Lene Jepsdatter: fA
Mads Høllund: D
Mads Larsen: f
Maren Anderses: C
Maren Christensdatter: fi
Maren Christensen: eAa fAA eAaa fEb
Maren Hansdatter: e eAB eAc eAe
Maren Kirstine Andersdatter: fE
Maren Kirstine Knudsen Høgh: edeA
Maren Nielsdatter: ede
Maren Nielsen: edd
Maren Pedersdatter: e
Maren Willumsdatter: e
Marie: fEC
Marie Christensen: eAh
Marie Iversdatter: edd
Marie Thomasdatter: D
Mette Christensdatter: ej edd eAe edd
Mette Christensen: eAh
Mette Marie Hansdatter: b eb
Mikkel: fA
Mikkel Hansen: bB
Mogens Berentsen: A
Morten Christensen: eb edc
Morten Ros... kone: eF
Niels Bertramsen: ei
Niels Jensens kone: b
Niels Jeppesen: ej ej eAB eAg eAh
Niels Jeppesen Christensen: eddA
Niels Jeppesens hustru: eAa
Niels Jepsen: edd eAc eAf
Niels Jepsen Hansen: edeA
Niels Jepsens enke Mette: edeA
Niels Madsen: eddA
Niels Nielsen: edeA
Niels Nielsens kone: e
Niels Sørensen: eH edb edd ei
Niels Sørensens datter Maren: edA edc
Ole Pedersen: b e
Peder Andersen: A fEC
Peder Christensen: fA fEC
Peder Hansens kone: e
Peder Madsen: A
Peder Madsens kone: eE
Peder Sørensen: D fEb
Peder Thuesen: D
Poul Iversen: bA
Sidsel Jensdatter: edd
Storm: f
Søren Fitting: C
Søren Nielsen: ed
Søren Pedersen: A e f
- 109 -
Søren Væver: fA
Thomas Christensen: eG
Thue Larsen: fEb
Trine Marie Christensdatter: eAe ede
32
34: Christen Christensen
Født:
Død:
ca. 1733.
10. april 1813 i Nebel. - Begravet 19. april i Vorbasse sogn.
Ved begravelsen i 1813 betegnes Christen Christensen som aftægtsmand, 79 år.
35: Karen Thomasdatter
Født:
Død:
o. 1742
6. november 1822, begravet i Vorbasse 14. november.
Hun betegnes ved begravelsen som aftægtskone i Nebel, 80 3/4 år.
Parret blev trolovet 25. maj 1762. - Sponsores: Christen Jensen af Nebel, Peder Iversen af Rankenberg. - Viet 27.
juni 1762 i Vorbasse sogn.
Børn:
Parret fik et dødfødt barn i 1777 og igen i 1780.
Fra Kirstens dåb i 1778 er moderens navn med i dåbstilførslerne.
En Jes, søn af en Christen Christensen i Nebel, blev begravet i 1784. Han er ikke med i dåbsprotokollen.
Identifikation:
Der er en vis usikkerhed med de tidligere fødsler. Der boede nemlig på den tid en anden mand ved navn Christen
Christensen i Nebel. Han blev almindeligvis kaldt Christen Moesgaard, men det kan man ikke være sikker på at
han altid er blevet. - Desuden nævnes børnenes navne ikke altid i kirkebogen ved begravelserne.
Nogen hjælp kan vi få fra folketællingerne i 1787 og 1801. Det er husmanden, der undertiden kaldes Moesgaard.
Folketællingernes aldersangivelser kan være meget upræcise. F.eks. er Maren Iversdatter fra den ene folketælling
til den anden blevet ældre end sin mand! Vi ser, at husmandsfolkene har en datter ved navn Anne Margrethe.
Derfor er et barn ved det navn ikke taget med i listen over Christen Christensens børn. Hun blev døbt 1773.
Dokumenter:
8. maj 1762: Christen Christensen fæster den halve gård i Nebel, som hans fader Christen Jensen hidtil har haft i fæste og nu har opladt og
afstået til sin søn, af hartkorn 1-4-1-2. Landgilden er 3 rdl. 2 mk. 5 sk. årligt. Han betaler 30 rdl. i indfæstning.
Nebel 1:
Nebel 12:
34
Christen Christensen, 53 år, gårdmand,
Karen Thomasdatter, 45 år, hans hustru,
Børnene: Mette 17 år, Christen 15, Morten 11 og Kirsten 6 år.
Christen Christensen, 60 år, fattig husmand,
Maren Iversdatter, 52 år, hans hustru,
Ingen børn hjemme.
- 110 -
Nebel Udfl. 5:
Nebel Udfl. 6:
Nebel 4:
Christen Christensen, 35 år, gårdmand,
Maren Hansdatter, 27 år, hans hustru,
nogle børn.
Christen Christensen, 67 år, aftægtsmand,
Karen Thomasdatter, 59 år, hans hustru,
Ingen børn.
Christen Christensen, 67 år, husmand med jord,
Maren Iversdatter, 72 år, hans hustru,
Anne Margrethe Christensdatter, 26 år, ugift, deres datter.
Christen Christensens efterslægt:
Christen Christensen. Født o. 1733. Død 1813 i Vorbasse sogn. Gårdmand i Nebel.
Gift 1762 i Vorbasse sogn med Karen Thomasdatter. Født o. 1742. Død 1822 i Vorbasse sogn.
a: Anne Christensdatter (ane nr. 17). Født 1763 i Vorbasse Nebel. - Faddere: Maren Thomasdatter, Vorbasse, Christen Jensen, Peder
Hansen, Nebel, Jens Christensen, Vorbasse, Karen Mortensdatter, Nebel, Thomas Jensens kone, Vorbasse. - Død 1835 i Vorbasse Nebel.
b: Mette Christensdatter. Født 1765 i Vorbasse sogn. - Faddere: Thomas Jensens kone, Vorbasse, Christen Jensen, Nebel, Niels Sørensen,
Nebel, Claus Hansen, Nebel, Niels Nielsen, Nebel.
Gift 1788 i Vorbasse sogn med Hans Clausen.
bA: Claus Hansen. Født 1789 i Vorbasse sogn. - Faddere: Ane Christensdatter, Nebel, Mette Iversdatter, Karen Jepsdatter, Jep Nielsen,
Søren Nielsen.
bb: Karen Hansdatter. Født 1789 i Vorbasse sogn. - Faddere: Mads Pedersens hustru, Debel, Maren Clausdatter, Kirsten Jensdatter,
Maren Iversdatter, Stine Pedersdatter, Jes Hansen, Søren Nielsen.
Gift 1821 i Vorbasse sogn med Peder Christensen. Født o. 1800.
bC: Claus Hansen. Født 1792 i Vorbasse sogn. - Faddere: Claus Hansens hustru, Karen Mortensdatter, Nebel, Christen Jepsen, Søren
Nielsen, Anders Andersen, Valborg Nielsdatter, Grethe Christensdatter.
Gift o. 1823 med Christiane Nielsdatter. Født o. 1799 i Øse sogn.
bCA:
Hans Clausen. Født 1823 i Nebel. - Faddere: Peder Christensens kone Karen Hansdatter, Ølholm, Langeskov sogn,
Maren Jesdatter, Nebel, Karen Christensdatter, Nebel, Christen Hansen, Nebel, Niels Jepsen, Nebel.
bCb:
Mette Kirstine Clausdatter. Født 1826 i Nebel. - Faddere: gårdmand Christen Christensens datter Karen Christensdatter,
Nebel, gårdmand Jes Hansen, Nebel, gårdmand Jep Nielsen, Nebel, ungkarl Morten Christensen, Nebel, ungkarl Anders
Jessen, Nebel, Christen Mathiasens datter Anne Margrethe Christensdatter, Nebel.
Gift 1853 i Vorbasse sogn med Rasmus Høirup Pedersen. Født 1826 i Nørup sogn.
bCba:
Jakobine Marie Rasmussen. Født 1853 i Nebel. - Faddere: pige Eleonora Pedersen, Nørup, gårdmand Christen
Hansen, Nebel, gårdmand Lars Jensen, Nebel, gårdmand Ebbe Christensen, Nebel, Hans Christensen, Nebel.
- Død 1855.
bCbB:
Peder Clausen Pedersen. Født 1855 i Nebel. - Faddere: gårdmand Peder Vigs kone Christiane Pedersen,
Fitting, gårdmand Gyde Pedersen, Hejnsvig, gårdmand Haagen Pedersen, Nørup, gårdmand Christen Hansens
kone Anne Nielsen, Nebel, pige Valborg Margrethe Christensen, Nebel.
bCbc:
Christiane Pedersen. Født 1856 i Nebel. - Faddere: Christen Henriksens kone Maren, Nebel, gårdmand
Christen Hansen, Nebel, ungkarl Søren Clausen, Nebel, ungkarl Hans Christensen, Nebel, pige Anne Nielsen,
Nebel.
bCbD: Niels Pedersen. Født 1859 i Nebel. - Faddere: gårdmand Niels Jepsens kone Mette, husmand Niels Christian
Jensen, ungkarl Jens Larsen, gårdmand Christen Hansens kone Anne, pige Anne Helene Pedersen.
bCbe:
Jakobine Marie Pedersen. Født 1861 i Nebel. - Faddere: pige Anne Helene Pedersen, gårdmand Lars Jensen,
husmand Jep Pedersen, ungkarl Hans Christensen, pige Inger Marie Larsen.
bCbf:
Petrea Pedersen. Født 1863 i Østervig. - Faddere: gårdmand Jakob Pedersens kone Anne Marie, gårdmand
Peder Sørensen, husmand Peder Andersen, ungkarl Peder Madsen Pedersen, husmand Anders Ulfs kone
Caroline.
bCbG: Mads Pedersen. Født 1866 i Østervig. - Faddere: pige Christiane Dalgas, husmand Mads Jensens kone Else,
gårdmand Peder Sørensen, husmand Anders Hansen Ulf, træskomand Niels Pedersen. - Død 1870 i Østervig.
bCC:
Niels Clausen. Født 1829 i Nebel. - Faddere: afdøde gårdmand Niels Sørensens kone Mette(?), Øse sogn, gårdmand
Christen Christensen, Nebel, gårdmand Niels Jepsen, Nebel, gårdmand Christen Mathiasens datter Grethe Christensdatter,
Nebel, husmand Christen Henriksens kone Mette Nielsdatter, Nebel. - Død 1856 i Nebel.
bCd:
Mette Lene Clausen. Født 1834 i Nebel. - Faddere: gårdmand Jørgen Bøllings datter Else Jørgensdatter, gårdmand
Morten Christensen, husmand Jens Plovslund, gårdmand Niels Sørensens datter Maren Nielsdatter, skolelærer Jens Nebel,
Christen Iversen.
Uægteskabelig forbindelse med Bertel Jensen.
bCda:
Christiane Marie Jensen. Født 1856 i Nebel. - Faddere: gårdmand Niels Jepsen, Nebel, hans kone Karen,
gårdmand Rasmus Pedersen, Nebel, ungkarl Hans Christensen, Nebel, pige Inger M. Larsen, Nebel.
bCdb:
Susanne Caroline Jensen. Født 1858 i Nebel. - Faddere: gårdmand Rasmus H. Pedersen, Nebel, hans kone
Mette, ungkarl Hans Jensen, Nebel, ungkarl Jens Larsen, Nebel, pige Maren Nielsen, Nebel.
bCE:
Jens Christian Clausen. Født 1837 i Vorbasse. - Faddere: pige Maren Nielsdatter, Øse sogn, gårdmand Hans Jessen,
gårdmand Anders Hansen, gårdmand Christen Henriksen, pige Mette Christensdatter.
bCF:
Søren Clausen. Født 1841 i Nebel. - Faddere: gårdmand Niels Jensens kone Karen Christensdatter, gårdmand Hans
- 111 -
34
Jessen, Nebel, gårdmand Peder Christensen, hans kone Karen Marie Christensdatter, Fromsejer(?), gårdmand Ebbe
Christensens kone Kirsten Marie.
C: Christen Christensen. Født 1766 i Vorbasse sogn. - Faddere: Niels Nielsens kone, Nebel, Christen Jensen, Nebel, Hans Mortensen,
Nebel, Claus Hansen, Nebel, Peder Hansens kone, Nebel. - Død 1820 i Vorbasse sogn. Gårdmand i Nebel.
Gift 1794 i Vorbasse sogn med Maren Hansdatter. Født 1774 i Vorbasse sogn. Død 1847 i Vorbasse sogn.
CA: Christen Christensen. Født o. 1795. Død 1875 i Vorbasse sogn. Gårdmand i Nebel.
Gift o. 1828 med Karen Marie Hansdatter. Født o. 1803 i Starup sogn. Død 1872 i Vorbasse sogn. Af Starup sogn.
CAa:
Maren Christensen. Født 1829 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Jeppesens hustru, Karen Christensdatter,
Nebel, husmand Jens Nielsen, Nebel, gårdmand Hans Jessen, Nebel, husmand Christen Henriksen, Nebel, gårdmand
Claus Hansen, Nebel.
Gift 1868 i Vorbasse sogn med Anders Christensen. Født 1842 i Hejnsvig sogn. Gårdmand i Nebel.
CAaa:
Karen Marie Dalager Christensen. Født 1869 i Vorbasse sogn. - Faddere: jordemoder Jensine Kathrine
Madsen, gårdmand Jens Jensens hustru Maren Christensen, Lille Almstok, gårdmand Jens Jensen, Lille
Almstok, gårdmand Hans Christensen, Nebel, gårdmand Hans Christensen, Nebel mark.
CAB: Christen Christensen. Født 1831 i Vorbasse sogn. - Faddere: aftægtskone Maren Hansdatter, gårdmand Niels Jeppesen,
gårdmand Hans Jessen, gårdmand Claus Hansen, husmand Christen Henriksen.
CAc:
Karen Christensen. Født 1833 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Hans Tofterups datter Maren Hansdatter, Starup
sogn, gårdmand Niels Jepsen, Nebel, hans hustru Karen Christensdatter, gårdmand Hans Jessen, Nebel, husmand Jens
Nielsen, Nebel. - Død 1833.
CAD: Hans Christensen. Født 1834 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Hans Iversens hustru, Marie Iversdatter, Tofterup,
gårdmand Hans Jessen, husmand Christen Henriksen, gårdmand Niels Jepsen, tjenestepige Mette Christensdatter. Gårdmand i Nebel.
Gift 1862 i Vorbasse sogn med Maren Nielsen. Født 1836 i Vorbasse sogn. Se @Cdd.
CADA: Niels Jeppesen Christensen. Født 1863 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Ane Nielsen, Nebel, gårdmand
CADb: Karen Christensen. Født 1868 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Karen Christensen, Vorbasse, husmand Niels
CAe:
Karen Christensen. Født 1838 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Jepsens tjenestepige Mette Christensdatter,
gårdmand Hans Jessens hustru Trine Marie Christensdatter, gårdmand Christen Henriksens hustru Maren Hansdatter,
gårdmand Hans Tofterup, Starup, gårdmand John Hansen, Starup.
CAf:
Ane Christensen. Født 1841 i Vorbasse sogn. - Faddere: boelsmand Christen Henriksens hustru Maren Hansdatter,
Nebel, gårdmand Niels Jepsen, Nebel, hans hustru Karen Christensdatter, gårdmand Hans Jessen, Nebel, hans søn Jakob
Hansen, Nebel.
Gift 1866 i Vorbasse sogn med Jørgen Christensen. Født 1837 i Hejnsvig sogn.
CAg:
Kirsten Christensen. Født 1844 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Christen Christensens tjenestepige Karen Marie
Christensdatter, gårdmand Hans Jessen, gårdmand Niels Jeppesen, gårdmand Christen Henriksen, hans hustru Maren
Hansdatter.
CAh:
Marie Christensen. Født 1847 i Vorbasse sogn. - Faddere: husmand Gyde Pedersens hustru Kirsten Marie
Christensdatter, Nebel, pige Mette Christensen, Nebel, Christen Henriksen, Nebel, gårdmand Niels Jeppesen, Nebel,
gårdmand Hans Jessen, Nebel.
Cb: Karen Christensdatter. Født 1797 i Vorbasse sogn. - Faddere: mosteren Mette Marie Hansdatter, Jakob Hansen, Morten
Christensen, Nebel, Jeppe Nielsens hustru, Nebel, Hans Gydesen, Åst.
CC: Hans Christensen. Født 1798 i Vorbasse sogn. - Faddere: fasteren Ane Kirstine, farbroderen Hans Gydesen, Hans Clausen, Jes
Hansen, Christen Moesgaards datter Ane Marie. - Død 1809 i Vorbasse sogn.
Cd: Karen Christensdatter. Født 1801 i Vorbasse sogn. - Faddere: fasteren Hans Clausens hustru, Nebel, mosterens mand Hans
Gydesen, Lindeballe sogn, morbroderen Jes, Nebel, Jeppe Nielsen, Nebel, Søren Nielsen, Nebel. - Død 1844 i Vorbasse sogn.
CdA:
Jeppe Nielsen. Født 1828 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Mads Hansens hustru Ane Jepsdatter, Okslund,
gårdmand Christen Christensen, ungkarl Jens Christensen, gårdfæster Niels Sørensens datter Maren, husfæster Peder
Mogensens hustru Else Christensdatter. - Død 1835 i Vorbasse sogn.
Cdb:
Ane Kirstine Nielsen. Født 1831 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Jakob Jørgensens hustru Karen Jepsdatter, Starup
sogn, gårdmand Claus Hansen, Nebel, husmand Jens Plougslund, Nebel, gårdmand Niels Sørensen, Nebel, gårdmand
Christen Christensens hustru, Nebel. - Død 1832.
Cdc:
Ane Kirstine Nielsen. Født 1834 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Sørensens datter Maren, gårdmand Morten
Christensen, gårdmand Claus Hansen, gårdmand Jens Nielsen, gårdmand Christen Henriksens hustru Maren Hansdatter.
- Død 1835.
Cdd:
Maren Nielsen. Født 1836 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Jepsens tjenestepige Mette Christensdatter, Nebel,
gårdmand Claus Hansen, Nebel, gårdmand Hans Jessen, Nebel, gårdmand Jens Plougslunds hustru Sidsel Jensdatter,
Nebel, gårdmand Niels Sørensen, Nebel.
Gift 1862 i Vorbasse sogn med Hans Christensen. Født 1834 i Vorbasse sogn. Gårdmand i Nebel. Se @CAD.
CddA: Niels Jeppesen Christensen. Født 1863 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Ane Nielsen, Nebel, gårdmand
Cddb:
Karen Christensen. Født 1868 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Karen Christensen, Vorbasse, husmand Niels
Cde:
Ane Nielsen. Født 1842 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Hans Jessens hustru Trine Marie Christensdatter, Nebel,
gårdmand Claus Hansen, Nebel, gårdmand Ebbe Christensen, Nebel, hans hustru Kirsten Marie Sørensdatter, Nebel, pige
34
- 112 -
d:
E:
F:
G:
h:
i:
J:
k:
Maren Nielsdatter, Nebel.
Gift 1866 i Vorbasse sogn med John Madsen Møller Hansen. Født 1841 i Vorbasse sogn.
CdeA:
Niels Jepsen Hansen. Født 1868 i Vorbasse sogn. - Faddere: gårdmand Niels Jepsens enke Mette, Nebel,
indsidder Peder Hansens hustru Maren Kirstine Knudsen Høgh, Vorbasse, gårdmand Hans Peder Pedersen,
Vorbasse, gårdmand Hans Christensen, Nebel, ungkarl Niels Nielsen, Nebel.
CE: Anders Christensen. Født 1805 i Vorbasse sogn. - Faddere: Jes Hansens kone, Nebel, gamle Christen Christensen, Hans Sørensen,
Hans Clausen, Peder Madsens kone. - Død 1813 i Vorbasse sogn.
CF: Jens Christensen. Født 1807 i Vorbasse sogn. - Faddere: Karen Hansdatter, Nebel, Hans Nielsen, Nebel, Hans Clausen, Nebel,
Jeppe Nielsen, Nebel, Morten Ros... kone, Nebel. - Død 1807 i Vorbasse sogn. Tvilling.
CG: Thomas Christensen. Født 1807 i Vorbasse sogn. Død 1807 i Vorbasse sogn. Tvilling.
CH: Hans Christensen. Født 1810 i Vorbasse sogn. - Faddere: Hans Nielsens kone, Nebel, Jes Hansen, Nebel, Niels Sørensen, Nebel,
Hans Clausen, Nebel, Jeppe Nielsens datter, Nebel. - Død 1813 i Vorbasse sogn.
Ci: Karen Marie Christensdatter. Født 1812 i Nebel. - Faddere: Birthe Marie Christensdatter, Jes Hansen, Anders Christensen, Niels
Sørensen, Niels Bertramsen.
Cj: Mette Christensdatter. Født 1815 i Vorbasse sogn. - Faddere: pige Anne Marie Hansdatter, Åst, Hans Clausen, Nebel, Jes Hansen,
Nebel, Christen Jeppesen, Nebel, ungkarl Niels Jeppesen, Nebel.
Kirsten Christensdatter. Født 1769 i Vorbasse sogn. - Faddere: Maren Nielsdatter, Nebel, Anders Andersen, Nebel, Claus Hansen, Nebel,
Jep Ebbesen, Nebel, Niels Nielsen, Nebel, Inge Nielsdatter, Nebel. - Død 1769 i Vorbasse sogn. Tvilling.
Thomas Christensen. Født 1770 i Vorbasse sogn. - Faddere: Anne Jesdatter, Vorbasse, Jep Ebbesen, Anders Andersen, Christen Jensen,
Nebel, Hans Andersen, Vorbasse, Johanne Madsdatter, Inge Nielsdatter, Nebel. - Død 1771 i Vorbasse sogn.
Thomas Christensen. Født 1772 i Vorbasse sogn. - Faddere: Ingeborg Høllund, Høllund, Hans Nielsen, Christen Jensen, Nebel, Peder
Thuesen, Rankenberg, Maren Hansdatter, Nebel, Anne Jesdatter, Vorbasse.
Morten Christensen. Født 1775 i Vorbasse sogn. - Faddere: Jes Thomsens kone Maren, Nebel, Christen Jensen, Nebel, Anders
Christensen, Søgård, Henrik Hansen, Nebel, Karen Hansdatter, Abelone Hansdatter, Nebel.
Kirsten Christensdatter. Født 1778 i Vorbasse sogn. - Faddere: Anders Christensens kone, Søgård, Christen Hansen, Stine Pedersdatter,
Nebel, Marie Thomasdatter, Vorbasse, Peder Thomsen, Vorbasse. - Død 1779 i Vorbasse sogn.
Kirstine Christensdatter. Født 1781 i Vorbasse sogn. - Faddere: Christen Nielsens kone, Stagelund, Peder Thomsen, Debel, Jep Nielsen,
Nebel, Peder Madsens kone, Nebel, Jes Thomsens kone, Rankenberg.
Gift 1803 i Vorbasse sogn med Peder Andersen.
Jes Christensen. Født o. 1784 i Nebel. Død 1784 i Nebel.
Maren Christensdatter. Født 1788 i Vorbasse sogn. - Faddere: Maren Olufsdatter, Vorbasse, Hans Clausen, Nebel, Jes Hansen, Nebel,
Morten Corneliussen, Nebel, Peder Madsens kone, Nebel.
Gift 1812 i Vorbasse sogn med Frederik Kohlhof. Fra Holsten.
ka: Karen Marie Frederiksdatter. Født 1812 i Nebel. - Faddere: Karen Hansdatter, Nebel, Jep Nielsen, Nebel, Christen Christensens
sønner, Nebel, Jes Hansen, Nebel.
Navneregister:
Abelone Hansdatter: G
Anders Andersen: bC d E
Anders Christensen: CE CAa G Cddb Ci
Anders Christensens kone: h
Anders Hansen: bCE
Anders Hansen Ulf: bCbG
Anders Jessen: bCb
Ane Christensdatter: bA
Ane Christensen: CAf
Ane Jepsdatter: CdA
Ane Kirstine: CC
Ane Kirstine Nielsen: Cdb Cdc
Ane Marie Jensen: Cddb
Ane Nielsen: Cde CddA
Anne: bCbD
Anne Christensdatter: a
Anne Helene Pedersen: bCbD bCbe
Anne Jesdatter: E F
Anne Margrethe Christensdatter: bCb
Anne Marie: bCbf
Anne Marie Hansdatter: Cj
Anne Nielsen: bCbB bCbc
Bertel Jensen: bCd
Birthe Marie Christensdatter: Ci
Caroline: bCbf
Christen Christensen: @ C CA CAB CE
Christen Christensens hustru: Cdb
Christen Christensens sønner: ka
Christen Hansen: h bCA bCba bCbc
Christen Hansens kone Ane: CddA
Christen Henriksen: CAa CAB Cdd CAg
CAh bCE
Christen Iversen: bCd
Christen Jensen: a b C E F G
Christen Jeppesen: Cj
Christen Jepsen: bC
Christen Moesgaards datter Ane Marie:
CC
Christen Nielsens kone: i
Christiane Dalgas: bCbG
Christiane Marie Jensen: bCda
Christiane Nielsdatter: bC
Christiane Pedersen: bCbB bCbc
Claus Hansen: bA bC b C d CAa CAB
Cdb Cdc Cdd Cde
Claus Hansens hustru: bC
Ebbe Christensen: Cde bCba
Eleonora Pedersen: bCba
Else: bCbG
Else Christensdatter: CdA
Else Jørgensdatter: bCd
Frederik Kohlhof: k
Grethe Christensdatter: bC bCC
Gyde Pedersen: bCbB
Haagen Pedersen: bCbB
Hans Andersen: E
Hans Christensen: CC CH Cdd CAaa
CddA CdeA bCba bCbc bCbe bCda
Hans Clausen: b k CC CE CF CH Cj bCA
Hans Clausens hustru: Cd
Hans Gydesen: Cb CC Cd
Hans Iversens hustru: Cdd
- 113 -
Hans Jensen: bCdb
Hans Jessen: CAa CAB Cdd CAc CAf
CAg CAh Cdd bCE bCF
Hans Mortensen: C
Hans Nielsen: F CF
Hans Nielsens kone: CH
Hans Peder Pedersen: CdeA
Hans Sørensen: CE
Hans Tofterup: CAe
Henrik Hansen: G
Inge Nielsdatter: d E
Ingeborg Høllund: C F
Inger M. Larsen: bCda
Inger Marie Larsen: bCbe
Jakob Hansen: Cb CAf
Jakobine Marie Pedersen: bCbe
Jakobine Marie Rasmussen: bCba
Jens Christensen: CF a CdA
Jens Christian Clausen: bCE
Jens Jensen: CAaa
Jens Larsen: bCbD bCdb
Jens Nebel: bCd
Jens Nielsen: CAa CAc Cdc
Jens Plougslund: Cdb
Jens Plovslund: bCd
Jensine Kathrine Madsen: CAaa
Jep Ebbesen: d E
Jep Nielsen: bA i bCb ka
Jep Pedersen: bCbe
Jeppe Nielsen: CdA Cd CF
Jeppe Nielsens datter: CH
34
Jeppe Nielsens hustru: Cb
Jes: Cd
Jes Christensen: J
Jes Hansen: bb k CC CH Cj Ci bCb ka
Jes Hansens kone: CE
Jes Thomsens kone: i
Jes Thomsens kone Maren: G
Johanne Madsdatter: E
John Hansen: CAe
John Madsen Møller Hansen: Cde
Jørgen Christensen: CAf
Karen: bCda
Karen Christensdatter: Cb Cd CAa CAc
CAf bCA bCb bCF
Karen Christensen: CAc CAe Cddb
Karen Hansdatter: bb G CF bCA ka
Karen Jepsdatter: bA Cdb
Karen Marie Christensdatter: CAg Ci bCF
Karen Marie Dalager Christensen: CAaa
Karen Marie Frederiksdatter: ka
Karen Marie Hansdatter: CA
Karen Mortensdatter: bC a
Karen Thomasdatter: @
Kirsten Christensdatter: d h
Kirsten Christensen: CAg
Kirsten Jensdatter: bb
Kirsten Marie: bCF
Kirsten Marie Christensdatter: CAh
Kirsten Marie Sørensdatter: Cde
Kirstine Christensdatter: i
L. Johnsen: Cddb
Lars Jensen: Cddb bCba bCbe
Mads Pedersen: bCbG
Mads Pedersens hustru: bb
Maren: bCbc
Maren Christensdatter: k
34
Maren Christensen: CAa CAaa
Maren Clausdatter: bb
Maren Hansdatter: C F CAB CAc CAe
Maren Iversdatter: bb
Maren Jesdatter: bCA
Maren Kirstine Knudsen Høgh: CdeA
Maren Nielsdatter: d Cde bCd bCE
Maren Nielsen: Cdd bCdb
Maren Olufsdatter: k
Maren Pedersdatter: C
Maren Thomasdatter: a
Maren Willumsdatter: C
Marie Christensen: CAh
Marie Iversdatter: Cdd
Marie Thomasdatter: h
Mette: bCbD bCdb
Mette Christensdatter: b Cj Cdd CAe Cdd
bCE
Mette Christensen: CAh
Mette Iversdatter: bA
Mette Kirstine Clausdatter: bCb
Mette Lene Clausen: bCd
Mette Marie Hansdatter: Cb
Mette Nielsdatter: bCC
Mette(?): bCC
Morten Christensen: G Cb Cdc bCb bCd
Morten Corneliussen: k
Morten Ros... kone: CF
Niels Bertramsen: Ci
Niels Christian Jensen: bCbD
Niels Clausen: bCC
Niels Jeppesen: Cj Cj CAB CAg CAh
Niels Jeppesen Christensen: CddA
Niels Jeppesens hustru: CAa
Niels Jepsen: Cdd CAc CAf bCA bCC
- 114 -
bCda
Niels Jepsen Hansen: CdeA
Niels Jepsens enke Mette: CdeA
Niels Madsen: CddA
Niels Nielsen: b d CdeA
Niels Nielsens kone: C
Niels Pedersen: bCbD bCbG
Niels Sørensen: b CH Cdb Cdd Ci
Niels Sørensens datter Maren: CdA Cdc
Ole Pedersen: C
Peder Andersen: i bCbf
Peder Christensen: bb bCF
Peder Clausen Pedersen: bCbB
Peder Hansen: a
Peder Hansens kone: C
Peder Madsen Pedersen: bCbf
Peder Madsens kone: i k CE
Peder Sørensen: bCbf bCbG
Peder Thomsen: h i
Peder Thuesen: F
Petrea Pedersen: bCbf
Rasmus H. Pedersen: bCdb
Rasmus Høirup Pedersen: bCb
Rasmus Pedersen: bCda
Sidsel Jensdatter: Cdd
Stine Pedersdatter: bb h
Susanne Caroline Jensen: bCdb
Søren Clausen: bCF bCbc
Søren Nielsen: bA bb bC Cd
Søren Pedersen: C
Thomas Christensen: E F CG
Thomas Jensens kone: a b
Trine Marie Christensdatter: CAe Cde
Valborg Margrethe Christensen: bCbB
Valborg Nielsdatter: bC
36: Mikkel Christensen
Født:
Død:
Begravet:
o. 1727.
25. januar 1794.
30. januar 1794 i Hjarup sogn.
Angives at være 67 år ved begravelsen.
37: Karen Pedersdatter
Døbt:
Begravet:
Dom. 25. p. Trin. 1731 i Ødis sogn.
24. maj 1812 i Hjarup sogn.
Parret blev viet i Ødis sogn den 16. oktober 1750. De angives at være henholdsvis fra Hjarup og Ødis.
Ifølge registreringen af Karen Pedersdatters far Peder Jørgensens begravelse havde ægteparret i 1771 børnene
Chresten, Peder, Søren, An Margret og An. - Ifølge samme registrering skal Karen Pedersdatter på det tidspunkt
have en søster i Hjarup ved navn Lene, gift med Niels. Det er en tvillingesøster; hun blev i 1752 gift i Ødis med
Niels Lassen af Hjarup.
Brevet fra Karen Pedersdatter til herredsfogeden i anledning af skiftet efter hendes mand, kan hun næppe have
skrevet selv. For i skifteprotokollen, hvor samtlige deltagere har underskrevet efter endt skifteforretning, figurerer
hendes underskrift således, "Karen K.P.D. Pedersdatter". Det betyder, at hun selv kun har skrevet de tre initialer
og måske endda med ført hånd. Hendes søn Christen har underskrevet selv, men skriften røber tydeligt nok, at han
var uvant med det.
Den gård, som Thomas Mikkelsen købte i 1805, og som Karen Pedersdatter havde en del af sin aftægt af, synes at
være den, som nu hedder Thomasminde.
Kilder:
GRyt9.25: Koldinghus rytterdistrikt, fæstespecifikationer, fæste 16/3 1751:
Mikkel Christensen søger fæste på hans faders Christen Mikkelsens formedelst alderdom og svaghed til ham afstandne halve ryttergård skyldende af hartkorn nr. 17 2-7-1-1/2, har til besætning 4 bæster, 2 køer, 2 kalve(?) og 8 får. Bygningen består af 24 fag i nogenledes stand. Resolution: Forundt fæstet imod erlæggende indfæstning 5 rdr.
Koldinghus birketing, d. 21. nov. 1752:
For retten fremkom mons. Sonnien, fuldmægtig ved hans excellence hr. kammerherre og amtmand von Bülow, som fremstillede Anders
Jørgensen og Michel Christensen af Hjarup til at aflægge eden som opsynsmænd i steden for Jep Hansen og Gregers Thomsen, for hvilke
opsynsmænd blev oplæst lovens ed med formaning dem for mened at vogte. Hvorefter de aflagde ed således: Eftersom jeg Anders Jørgensen
og Michel Christensen af Hjarup efter den kgl. allernådigste anordning af 22. marts 1740 er bleven beskikket til at være opsynsmænd over
kvæget i Hjarup og at udgive de herom forordnede attester, altså sværger jeg hermed inden Koldinghus birketings ret lovens ed, at jeg efter
allerhøjstbemeldte kgl. reskript og den derefter af hans excellence hr. gehejmeråd og stiftsbefalingsmand von Gabbel d. 4. april 1740 udstedte
plakat, hvoraf mig genpart er leveret, dets tilhold vil have god og flittig opsyn med alle i Hjarup by nu befindtlige og efterdags opdragende
så vel som fra andre steder indbringende hornfæ, heste og svin, det samme nu straksen og ellers flittigen antegne og uden medfølgende rigtig
bevis og attest ej noget i byen eller på den mark og græsning andet steds fra vidende lade indkomme eller forblive, men uopholdeligen anholde
og til øvrigheden indbringe samt flittig efterforske og give øvrigheden til kende, om nogen sygdom iblandt kvæget findes, eller om noget sygt
kvæg til vores by måtte ankomme. I lige måde lover jeg udi de af mig på det udførende kvæg udstedende attester sandheden altid at følge,
men ingen mand enten af venskab, had eller avind, frygt, skænk eller gave eller anden optænkelig årsags skyld at se igennem fingre, men så
meget (det) udi vor magt står, .... og holde over, at allerhøjstbemeldte kgl. anordning efter plakatens tilhold bliver efterlevet, og al underslæb
af toldsvig forhindret, samt ellers udi alting således forholdes, som en tro og ærlig opsynsmand vel egner og anstår, og den mig leverede plakat
tilholder og foreskriver, så sandt hjælpe os Gud og hans hellige ord. - Efter passerende på begæring tingsvidne udstedt.
Koldinghus birketing, d. 18. sept. 1753:
Opsynsmændene for de fire sogne (heriblandt Michel Christensen) får indskærpet stiftamtmandens plakat.
- 115 -
36
Koldinghus birketing, d. 28. sept. 1756:
Dom over Michel Christensen og Niels Lauridsen m.fl. af Hjarup for deres slagsmål i smedens hus. - Knud Mortensen havde siddet i smedens
hus sammen med Leve Christensen, da Hans Lauridsen kom ind og hilste "Goddag, Knud Skræder". "Tak", sagde denne og rejste sig op. Så
tog Hans Lauridsen fat i ham og rendte ham baglæns overende. Leve Christensen ville skille dem ad, men nu kom Michel Christensen og
Niels Lauridsen ind. De for på Leve Christensen, hvis moder Maren Hansdatter nu kom ind og ville hjælpe sin søn. - Vidner har set Leve
Christensen ligge på gulvet med Michel Christensen og Niels Lauridsen stående over sig; men de har ikke set, hvem der væltede ham. De
har set ham blive slæbt hen over gulvet, men ikke hvem der slæbte ham. De har set, at Maren Hansdatter var blodig og forrevet i ansigtet,
men ikke hvem der gjorde det ved hende. - Hans Lauridsen, der begyndte klammeriet, skal betale 9 rdl. for jordskub. Michel Christensen og
Niels Lauridsen skal ligeledes betale 9 rdl. hver for jordskub. De samme tre plus Knud Mortensen skal for de hug, Maren Hansdatter har fået
i deres selskab, betale 9 rdl. een for alle og alle for een, siden det ikke er bevist, hvem af dem, der har gjort det. - Bøderne for overgrebene
imod Knud Mortensen og Leve Christensen tilfalder kongen, mens bøderne for overgrebene mod Maren Hansdatter tilfalder hende selv.
Desuden skal der betales sagsomkostninger.
Koldinghus birketing, d. 4. november 1760:
Rytterbonden Poul Johansen af Hjarup tages i ed som opsynsmand i stedet for Michel Christensen.
Koldinghus birketing, d. 14. juli 1767:
Her afsluttes en sag, som de to grænsekontrollører Vorbasse og Reichart har anlagt mod en del beboere i Hjarup for den overlast, de og deres
medhjælpere havde lidt under en inkvisition (ransagning) for brændevinsredskaber i byen. Inkvisitionen var foregået under overværelse af
birkedommeren, og den var begyndt med, at forordningen om brændevin var blevet oplæst for byens beboere hos sognefoged Christen Buch.
Nogle havde da indvendt, at de var berettigede til at brænde brændevin, efter at de var blevet selvejere, andre, at forordningen var forældet,
fordi den konge, der havde udstedt den, var død. Grænsekontrollørerne ville gerne have bevist, at de og deres medhjælpere var blevet forfulgt
ud af byen af en flok, der kastede med sten og slog med kæppe. Men det har været svært at finde vidner på det. Mikkel Christensen har været
vidne. Han har nok set en flok unge mennesker, men ikke at disse gjorde noget usømmeligt. Sognefogeden derimod havde set, at en
tjenestedreng havde sluppet en sten, da birkedommeren talte til ham. Et par vidner fra Kolding havde hørt Jes Vaabens enke sige til
inkvisitørerne, at der nok skulle komme nogen at følge dem af byen. Sagen ender vistnok i ingenting, idet en af grænsekontrollørernes egne
medhjælpere idag vidner, at der kun blev fundet brændevinsredskaber eet sted, og det var hos en skræder, hvis navn han ikke mere husker.
Han havde også hørt en bonde, der vist hed Anders Jessen, råbe til nogle skolebørn, da de kom ud fra skolen; men han havde ikke kunnet
ikke forstå, hvad han sagde. Han kan dog også fortælle, at der var nogle, der kastede med jord og sten.
Skødet fra kongen, 11. juli 1767:
Ved det store salg af ryttergods har de udstedte skøder været standardformularer, hvor kun de variable faktorer som navne og priser var
forskellige fra skøde til skøde. Rentekammerets skødeprotokol (Rtk. 2212.219) fol. 69-70 sammenholdt med fol. 75 giver os ordlyden af
skødet til Mikkel Christensen:
Skøde for Michel Christensen i Hjarup på hartkorn ager og eng 5 td. 6 skp. 2 fj. 1 alb. af det forrige Coldingske rytterdistrikts gods i
Koldinghus amt, 628:
Ligeledes Michel Christensen af det ved samme auktion bortsolgte gods er blevet tilslagen og overdraget efterskrevne hartkorn udi Coldinghus
amt i vor provins Nørrejylland beliggende for den summa 815 rd. 20 sk. hvoraf den halve købesum, der med rente indtil den dag, betalingen
er sket, beløber 423 rd. 88 sk. udi Colding amtstue efter os elskelige vores kammerråd og amtsforvalter Hans Andersen Møllers den 10. maj
1766 udgivne kvittering er betalt. Men den øvrige halve del, der er 407 rd. 58 sk., forbliver efter auktionskonditionerne udi hartkornet, imod
at fornævnte Michel Christensen og efterkommende ejere svarer af hver 100 rd. årlig 4 rd. som en afgift, der bestandig og uforanderlig hæfter
på grunden og stederne, og hvilken afgift til hver 11. dec. i Vores kasse erlægges; Så have vi ved dette vort åbne brev allernådigst villet skøde
og afstå, såsom Vi og hermed fra Os og Vore arvesuccessores udi regeringen til forbemeldte Michel Christensen hans arvinger og
efterkommere skøder og aldeles afhænder følgende under det forrige Coldingske rytterdistrikts gods forhen forbeholdne hartkorn: Udi
Coldinghus amt, Andst herred, Hiarup sogn, Hiarup by no. 17. hartkorn nye matricul ager og eng 5 td. 6 skp. 2 fd. 1 alb., hvoraf fornævnte
Michel Christensen tilligemed Knud Hansen efter den in anno 1733 senest forfattede jordebog har svaret årligt 8 rd. 71 sk., hvilket hartkorn
ager og eng 5 td. 6 skp. 2 fd. 1 album med dertilhørende bygninger etc. - Der er gjort notat om, at afgiften bliver 16 rd. 29 1/2 sk., altså i
nærheden af det dobbelte af, hvad Michel Christensen skulle udrede i fællesskab med Knud Hansen, mens de endnu var fæstere.
Anst-Jerlev-Slavs herredsting, d. 1. juni 1773:
Der afsiges dom i en sag, som Mikkel Christensen har været med til at rejse imod nogle af byens bønder. Da lodsejerne i Hjarup i 1768 havde
aftalt at ophæve fællesskabet, blev degnen Lauge Høeg af Hjarup og Peder Kyhl af Dalby beskikket til at foretage opmålingen, og Mikkel
Christensen skulle sammen med Jens Poulsen foretage boniteringen. Nogle få af bønderne har været utilfredse med resultatet og har ikke villet
betale. Det dømmes de nu til, idet deres kritik kendes grundløs.
Folketællingen 1787, Hjarup 4. familie:
Michel Christensen, husbonde, 60 år, bonde og gårdbeboer,
Karen Pedersdatter, hans kone, 56 år, begge to i første ægteskab,
Børnene: Christen 35 år, Søren 25 år, Anna 20 år, alle ugifte.
Søren Christensen, husbondens broder, 50 år, ugift,
Rebeche Andersdatter, tjenestepige, 13 år.
36
- 116 -
Udskiftning af skovfællesskabet:
Justitskopibog for Anst og Slavs herreder 1779-83, fol. 433 ff (17/6 1783):
Endelig samlede sig voldgiftsmændene og Anders Jepsen og Michel Christensen for at bestemme deres skjælsmisse. Efter en alt for vidtløftig
samtale blev slutningen, at Anders Jepsen måtte gå fra forten til mosen til præstegårdens skel, ligesidig med forten ved Anders Jissens lod,
med den indskrænkning, at skellinjen, når den var Hummelkær forbi, måtte bukkes til Fobeslet skel. Men da derved Anders Jepsen blev
bebyrdet med mere hegn end Michael Christensen, da gjorde de hverandre mange propositioner og blev endelig enige, at de ville tage halv
hegn for det hele lod enten in natura eller også at udrede uligheden med penge imellem hverandre. Den sidste måde blev bifaldet. - Da Anders
Jepsen derved tilfaldt fortehegning med 1175 alen, og Michael Christensen tilfaldt fortehegning med 608 alen, så blev den første bebyrdet
med 94 favne hegn mere end det halve, hvorfor han forlangte 5 skilling pr. favn, og Michel Christensen, hvorvel meget ubilligt påstående
ej at betale mere end 4 skilling pr. favn, så hævede landinspektør Wesenberg denne lapperi og betalte differencen imellem dem til Anders
Jepsen med 94 skilling, og bliver Michel Christensen pligtig at betale til Anders Jepsen førstkommende Mortensdag for disse 94 favne mere
hegn á 4 skilling: 3 rdr. 88 sk. - Hvorved den delingsplan Hjarup skov angående med alle vedkommendes samtykke er sluttet, 6/6 1783).
Skiftekopibog 1794:
Herredsfoged Junghans' brev til sognefoged Anders Jepsen:
Pro Memoria! Jeg har modtaget eders skrivelse af gårs dato angående den i Hjarup by afdøde Michel Christensen. Det bliver eder til ansvar
og mulkt efter forordn. for eder og dem, i hvis hus han døde, fordi I og de ikke i rette tid haver anmeldt dødsfald, uden at gå efter eders eget
tykke, da gøres prætension af en fraværende myndig arving. Foranlediget heraf beordrer I enken og hendes børn, både myndige og umyndige,
at møde for mig førstkommende mandag eftermiddag kl. 2 præcise og ufejlbarlig medtage den ommeldte aftægtskontrakt, samt en rigtig
optegning og vurdering på alt, hvad som forefindes i boet efter fornævnte afdøde Michel Christensen - og om nogen rede penge eller
obligationer måtte have været m.v., alt til oplysning for den ordre, herom er givet. Colding d. 28. nov. 1794, H. Junghans. - Til sognefogeden
Anders Jepsen i Hjarup.
Karen Pedersdatters brev:
Efter Deres højvelbårenheds ordre ser jeg underskrevne gl. skrøbelige kone mig beordret at møde hos Dem idag tillige med mine børn, men
da jeg for skrøbelighed ej formår at møde, så vil jeg hermed underdanigt give mit svar, at næsten 20 år siden afstod jeg og min sl. mand vores
påboende gård til vores søn Christen Michelsen, hvorpå han da blev meddelt skøde, og i året 1787 blev vi forenet og gjort en skriftlig kontrakt
om, hvad vi skule nyde årlig af gården til livs ophold, og al vores efterladenskab efter vores død skulle tilhøre gårdens ejere. Dette alt var
min og min sl. mands vilje såvelsom hvad vores børn blev tillagt til fædrende og mødrende arv. Dette jeg hermed tilstår med min hånds
underskrift at være i sandhed. Hjarup d. 1. dec. 1794, Karen Pedersdatter slg. Michel Christensens enke.
Peder Hjarups arveafkald:
Jeg underskrevne Peder Michelsen Hiarup tilstår herved, at da min broder selvejer Christen Michelsen i Hjarup haver i mindelighed affundet
sig med mig i henseende til den mig tilkommende fædrene og mødrene arv, og jeg i betragtning af hans mig nu bekendte ringe formue og
vilkår har fundet billigt for samme uden videre at lade mig tilfredsstille efter den mellem os dags dato trufne forening, så deklareres herved,
at jeg og arvinger ingen videre tiltale og påstand i så måder haver mod ham og arvinger, men meddeler ham fuldkommen kvittering og afkald
med dette, som når forlanges må tinglæses. Til bekræftelse under min hånd og segl og til vitterlighed 2 mænd, som jeg har formået tilligemed
mig at underskrive. København den 25. juni 1795. Peder M. Hiarup. - Til vitterlighed: Haagen, Jens Jensen.
Købmand Jakob Aagaard i Kolding og interessenter tilskøder den 6. september 1806 Thomas Michelsen i Hjarup hovedparcellen af den gård,
som forhen har tilhørt Mogens Poulsen og hans fraskilte hustru Ingeborg Thomasdatter. De har købt den på offentlig auktion den 6. juni 1805.
Blandt de bygninger, der er med i købet, er et aftægtshus, som beboes af Michel Christensens enke. Det skal overgå til køberen ved hendes
død. Skødet er tinglæst den 13. juni 1809 og ført til protokols fol. 507.
Mikkel Christensens efterslægt:
Mikkel Christensen. Født o. 1727 i Hjarup sogn. Død 1794 i Hjarup sogn. Gårdejer i Hjarup.
Gift 1750 i Ødis sogn med Karen Pedersdatter. Født 1731 i Ødis sogn. Død 1812 i Hjarup sogn. Tvilling.
a: Anne Margrethe Mikkelsdatter.
Gift 1784 i Hjarup sogn med Jes Andersen. Født 1758. Død 1792 i Hjarup sogn.
Gift 1795 i Hjarup sogn med Hans Jepser Buch.
aA: Anders Jessen. Født 1785 i Hjarup sogn. - Faddere: Las Nielsen, Hjarup, Poul Jensen, Hjarup, Søren Mikkelsen, Hjarup, Mikkel
Sørensens hustru, Hjarup, Kirsten Knudsdatter, Hjarup.
ab: Margrethe Jesdatter. Født 1786 i Hjarup sogn. - Faddere: Anne Christensdatter, Anne Margrethe Nielsdatter, Christen Buchs
hustru, Poul Jensen, Hans Pedersen, Ødis Bramdrup. - Død 1786.
ac: Karen Jesdatter. Født 1788 i Hjarup sogn. - Faddere: Christen Mikkelsens hustru, Hans Pedersens hustru, Ødis Bramdrup, Anne
Nielsdatter, Hjarup, Christen Buch, Jens Jessen.
aD: Mikkel Jessen. Født 1789 i Hjarup sogn. - Faddere: Søren Mikkelsen, Hans Mikkelsen, Peder Jensen, skoleholder Poul Jensens
hustru, Else Jensdatter.
ae: Anne Margrethe Jesdatter. Født 1792 i Hjarup sogn. - Faddere: Anne Nielsdatter, Hans(?) Mikkelsens hustru, Maren
Mortensdatter, Anders Jepsen, Christen Mikkelsen.
B: Christen Mikkelsen (ane nr. 18). Født o. 1752 i Hjarup sogn. Død 1801 i Hjarup sogn. Gårdejer i Hjarup.
C: Peder Mikkelsen Hjarup. Født 1757 i Hjarup sogn. Brændevinsbrænder i København.
Gift med Bendte Larsdatter.
- 117 -
36
Ca:
Inger Cathrine Hjarup. Født 1793.
Gift 1812 med Simon Sørensen Mejsling. Professor.
D: Søren Mikkelsen. Født 1760 i Hjarup sogn. - Faddere: Hans Buchs datter, Knud Hansens datter, Knud Mortensen, Niels Lassen, Niels
Jepsen.
Gift 1789 i Hjarup sogn med Else Jensdatter. Født o. 1767. Død 1799 i Hjarup sogn.
DA: Jens Sørensen. Født 1791 i Hjarup sogn. - Faddere: Christen Mikkelsen, Las Nielsen, Poul Møller, Jens Jørgensens hustru, Poul
Olufsens datter.
Db: Anne Cathrine Sørensdatter. Født 1793 i Hjarup sogn. - Faddere: Mikkel Sørensens hustru, Poul Olufsens hustru, Christen
Mikkelsen, Morten Jensen, Jes Andersen. - Død 1793 i Hjarup sogn.
DC: Mikkel Sørensen. Født 1794 i Hjarup sogn. - Faddere: Tonnes Poulsen, Peder Hansen, Jesper Christensen, Christen Mikkelsens
hustru, Margrethe Mikkelsdatter.
DD: Thomas Sørensen. Født 1795 i Hjarup sogn. - Faddere: Las Nielsen, Christen Mikkelsen, Jens Jepsen, Hans Mikkelsens datter
Else, Christen Buchs hustru. - Død 1796 i Hjarup sogn.
DE: Peder Sørensen. Født 1796 i Hjarup sogn. - Faddere: Peder Hansen, Hjarup, Tonnes Tonnesen, Hjarup, Hans Jesper Buch, Hjarup,
Christen Mikkelsens hustru, Hjarup, Kirsten M. Jepsdatter, Hjarup.
DF: Thomas Sørensen. Født 1799 i Hjarup sogn. Død 1799.
e: Anne Mikkelsdatter. Født 1764 i Hjarup sogn. - Faddere: Niels Lassens hustru, degnens hustru, Niels Jepsen, Thomas Jessen, Niels
Due(?). - Død 1764.
f: Anne Mikkelsdatter. Født 1767 i Hjarup sogn. - Faddere: Claus Jelses hustru, Hjarup, Niels Jepsens hustru, Hjarup, Jens Jessen, Hjarup,
Mikkel Sørensen, Hjarup. - Død 1789 i Hjarup sogn.
Gift 1787 i Hjarup sogn med Las Nielsen. Født 1763 i Hjarup sogn. Gårdmand og lægdsmand.
fa: Lene Lasdatter. Født 1788 i Hjarup sogn. - Faddere: Mikkel Sørensens hustru, Poul Jensens hustru, Maren Knudsdatter, Christen
Mikkelsen, Jes Andersen, Christian Sørensen.
Navneregister:
Anders Jepsen: ae
Anders Jessen: aA
Anne Cathrine Sørensdatter: Db
Anne Christensdatter: ab
Anne Margrethe Jesdatter: ae
Anne Margrethe Mikkelsdatter: a
Anne Margrethe Nielsdatter: ab
Anne Mikkelsdatter: e f
Anne Nielsdatter: ac ae
Bendte Larsdatter: C
Christen Buch: f ac
Christen Buchs hustru: ab DD
Christen Mikkelsen: B fa ae DA Db DD
Christen Mikkelsens hustru: ac DC DE
Christian Sørensen: fa
Claus Jelses hustru: f
Else Jensdatter: D aD
Hans Buchs datter: D
Hans Jepser Buch: a
Hans Jesper Buch: DE
Hans Mikkelsen: aD
Hans Mikkelsens datter Else: DD
Hans Pedersen: ab
Hans Pedersens hustru: ac
Hans(?) Mikkelsens hustru: ae
36
Inger Cathrine Hjarup: Ca
Jens Jepsen: DD
Jens Jessen: f f ac
Jens Jørgensens hustru: DA
Jens Sørensen: DA
Jes Andersen: a fa Db
Jesper Christensen: DC
Karen Jesdatter: ac
Karen Pedersdatter: @
Kirsten Knudsdatter: aA
Kirsten M. Jepsdatter: DE
Knud Hansens datter: D
Knud Mortensen: D
Las Nielsen: f aA DA DD
Lene Lasdatter: fa
Maren Knudsdatter: fa
Maren Mortensdatter: ae
Margrethe Jesdatter: ab
Margrethe Mikkelsdatter: DC
Mikkel Christensen: @
Mikkel Jessen: aD
Mikkel Sørensen: DC f
Mikkel Sørensens hustru: fa aA Db
Morten Jensen: Db
- 118 -
Niels Due(?): e
Niels Jepsen: D e
Niels Jepsens hustru: f
Niels Lassen: D
Niels Lassens hustru: e
Peder ...: f
Peder Degns hustru: f
Peder Hansen: DC DE
Peder Jensen: aD
Peder Mikkelsen Hjarup: C
Peder Pedersens hustru: f
Peder Sørensen: DE
Poul Jensen: aA ab
Poul Jensens hustru: fa aD
Poul Møller: DA
Poul Olufsens datter: DA
Poul Olufsens hustru: Db
Simon Sørensen Mejsling: Ca
Søren Mikkelsen: D aA aD
Thomas Jessen: e
Thomas Sørensen: DD DF
Tonnes Poulsen: DC
Tonnes Tonnesen: DE
degnens hustru: e
38: Andreas Petersen
Født:
Død:
12. september 1724 i Højbjerg i Mjolden sogn.
20. september 1799. - Begravet 26/9 i Hejls sogn.
39: Karen Jørgensdatter
Født:
Død:
8. december 1735 i Hejls sogn.
24. oktober 1777 i Hejls. Begravet 31/10.
Parret blev viet i Hejls sogn den 13. september 1760. Her nævnes, at Andreas Pedersen er fra Skærbæk.
Børn:
Foruden børnene, der er nævnt i efterslægtstavlen, fik ægteparret et dødfødt drengebarn 1764.
Da det første barn blev døbt, boede Andreas Pedersen iflg. Skærbæk kirkebog i Hjemsted.
Ved de senere dåb tituleres faderen almindeligvis som gårdmand og broksnider eller operatør.
Bjerningrød (Bjerningroj), der er så hyppigt nævnt i fadderlisterne, har bestået af en lille hovedgård i Bjerning sogn med nogle få gårde under
sig. - Her boede en søster til Karen Jørgensdatter, først gift med Jørgen Hansen og dernæst med Andreas Rose. De Jørgensen'er fra
Bjerningrød, der optræder i fadderlisterne, er sikkert hendes sønner.
Vejstrup Røj er Vejstruprød i Vejstrup sogn. Det er sognet med Skamlingsbanken. Her boede Trouels Sørensen, der var gift med en anden
søster af Karen Jørgensdatter. Hun var enke i 1771.
På Vargårde er der også familie: Børnenes mormors første mand var Jesper Bertelsen på Vargårde, og med ham fik hun sønnen Johan Jespersen Schultz, der altså er halvbroder til Karen Jørgensdatter.
Ved vielsen nævnes, at Andreas Petersen er kommet fra Skærbæk. Dertil flytter de nok hen efter brylluppet, som
det ses af deres første barns dåb.
En af parrets efterkommere blev professor Otto Scheel i Kiel. (Finn Brandt-Nielsen i Personalhistorisk Tidsskrift
1995:1).
Kilder:
Hejls kirkebog, døde 1777:
Død 24/10, begr. 31/10: Karen Andreases, Andreas Petersens hustru og en datter af den forrige sognefoged og kirkejurat Jørgen Clausen og
hustru Dorothe Jørgens. Hun var født her i Hejls i året 1735 d. 8. december og gift i året 1760 d. 13. sept. - Fødte i et 17 års ægteskab 11 børn,
nemlig 6 sønner og 5 døtre, hvoraf de 3 sønner er døde, men de øvrige 8 endnu med faderen efterleve. Hendes alder var 42 år minus 1 måned
og 2 uger.
Hejls kirkebog, døde 1799:
Andreas Petersen, broksnider, enkemand og gårdmand, var født i Hybjerg i Mjolden sogn anno 1724 den 12. sep. Parentibus (ved forældrene)
Peter Andersen og hustru Ancke N. - Anno 1760 blev han gift med Karen Jørgensdatter her i Hejls, som døde anno 1777. Han efterlader af
dette ægteskab 3 sønner og 4 døtre, neml. Jørgen Clausen i Dalby, Peter Præst i Hvejsel og Givskud i Jylland, Johannes Geltzer her i Hejls,
Ancke i Vonsild, Dorothea i Hjarup, Anne Catharina i Stenderup i Grarup sogn og Johanne Christine i Taps Uhre, alle gifte og bosiddende,
aet. (af alder) 75 år, 8 dage.
Tyrstrup herreds bibog nr. 6, 1787-1801, p. 1043-1046:
Gøres hermed vitterligt, at idags dato er imellem Andreas Petersen Geltzer i Hejls, som overlader på den ene og sin søn Johannes Petersen
Geltzer som antagere på den anden side, efterfølgende overladelses, arve- og aftægtskontrakt aftalt og sluttet.
1.
Overlader og afstår hermed Andreas Petersen Geltzer for sig og sine arvinger til ermeldte sin søn Johannes Petersen Geltzer og hans arvinger
den af sælgeren hidindtil beboede og i besid havde hele 3. ottings ejendomsgård, som forhen har bestået af 1 fæstegård og tvende ejendoms-
- 119 -
38
tofteværinger i Hejls, med alle dertil udi by, skov, mark ager og eng liggende og henhørende ret og rettigheder og samtlige derpå stående
husbygninger og hvad der udi som jord, mur og nagelfast er, iligemåde det ejendoms aftægts eller kådnersted, den overladende ellers
tilhørende hele bohave og besætning af levende og død gods, både inden og uden dørre, ligesom samme nu overalt i stand findes, intet deraf
undtagen eller forbeholden udi nogen måder, uden aleneste de stude, som overladeren i denne vinter har købt og agter på Seest rettighed at
græsse, så og rede penge, obligationer, veksler og sølvtøjet, og hvad overladeren sig ud af gården med tilbehør til hans fremtidige livets
ophold haver reserveret og som herefter skal nærmere [side 1044] specificeres, således at han Johannes Petersen Geltzer skal og må være
berettiget forbemeldte ejendomsgård med alt det, som derved er solgt, om førstkommende maj dette år udi besid at tage, for sig og sine
arvinger så nyttig og gavnlig at gøre, som han eller de bedst ved og tilladelig være kan, dog at han efterdages fra bemeldte antagelses dato
af at regne, deraf skal svare, gøre og betale alt, hvad han efter denne kontrakt udlover og ellers deraf svares, gøres og betales bør, til hvilken
ende han sig derfor på alle behørige steder haver at lade indskrive, hvorved overladeren sig forpligter, på forlangende en lovformelig skøde
over den overladte gård og tofter p.p. at give, og samme for hver mands på- og tiltale at hjemle og evinsere. Hvorimod
2.
antageren Johannes Petersen Geltzer sig hermed ved samtlige formues, i særdeleshed den ham herudi overladte ejendomsgård med videre
udtrykkelige pantsættelse tilforpligter, ej aleneste at betale om Voldborgdag dette år, til sin yngste Johanna Christina, som er gift med Jens
Barsbüll i Taps Uhr, den rest af det, som faderen Andreas Petersen Geltzer har udlovet hende, nemlig fem hundrede sex og halvtredsindstyve
rigsdaler slesvig-holstensk courant imod lovgyldig afkald, men endogså at give overladeren hans underholdning, når han vil forblive i gården
med sønnen eller gårdsbesidderen på mad og mål, fornøden tjeneste, pleje og opvartning, samt heste og vogn at køre til hvilken tid, så ofte
og hvorhen ham overladeren lyster. Men i fald overladeren for alderdoms, svagheds og andre årsags skyld skulle få i sinde at være for sig
selv, da skal af antageren eller fremtidige gårdsbesiddere ham gives på livstid følgende uveigerlige aftægtsposter, dog efter fjerdingårs
advarsel, nemlig:
a. til husværelse det tofteværings vaanhus [side 1045] som aftægtsgiveren efter aftægtstagerens lejlighed og godtbefindende forsvarlig i
standsætter og vedligeholder med den derved liggende abild og kålhave, fri gødet og indhegnet samt fri adgang og brug af gårdens ovn, kværn
og brønd;
b. udtager aftægtstageren med sig udaf gården fire gode senge og alle andre fornøden boskaber, ligeledes tvende gode køer og to får, som
fodres og græssen hos gårdens køer og får og nyder han deraf kalvene, yngel og uld, og skulle køerne blive uduelig eller dø, da skal ham af
aftægtsgiveren forskaffes anden og bedre i steden, dog forstås derudi ej, når en eller anden deraf skulle stå senen(?).
c. årlig om martine tvende levende fede gæs, tre tønder tør rug, fri frem, på og tilbage fra møllen befordret, tvende tønder boghvedegryn, fire
skæpper byggryn, fire skæpper små bygperlegryn, to skæpper havregryn, fire skæpper grubermel, tre tønder bygmalt, og fire skæpper salt.
Til ildebrændsel tolv læs tørv og to favn træ forsvarlig til rette gjort, at det kan lægges til ilden.
d. Til klæder, håndpenge og pigernes løn årlig fire og tyve rigsdaler samt offer og kopskat.
3.
Når aftægtstageren enten i gården på mad og mål eller på aftægtet med døden er afgangen, har gårdens besidder ham christhæderlig at lade
begrave og falder da alle aftægtsboskaber til gårdens besidder fri hjem. Livsklæderne deles imellem sønnerne, men rede pengene, obligationer,
veksler og sølvtøjet imellem samtlige børn efter loven.
4.
Consenteres denne kontrakts protokollation i henseende til indbemeldte aftægt på den herudi overladte gård i antagerens fraværelse.
At denne kontrakt er af begge parter under alle indvendingers frasigelse rigtig sluttet [side 1046] og af samme såvel som af vedkommende
rettens betjentere til stadfæstelse og vitterlighed underskreven.
Aller ting, den 21. februar 1797.
Andreas Petersen Geltzer, Johannes Petersen Geltzer (samt vitterlighedsvidner).
Eodem die et anno protokolleret udi Thystrup herreds skyld og panteprotokol pag. 358 ....
Ekstraskattemandtal for Hejls sogn 1762:
Gård nr. 3 (efter præsten og degnen):
Sognefogeden Jørgen Clausen.
Andreas Pedersen med hustru og tyende.
Nr. 4: forpagteren på Vargårde Peder Nissen.
Nr. 24: Johan Jespersen Schultz og søstersøn Hans Jørgensen.
Andreas Petersens efterslægt:
Andreas Pedersen. Født 1724 i Mjolden sogn. Død 1799 i Hejls sogn. Gårdmand og broksnider.
Gift 1760 i Hejls sogn med Karen Jørgensdatter. Født 1735 i Hejls sogn. Død 1777 i Hejls sogn.
A: Peter Andreasen. Født 1761 i Skærbæk sogn. - Faddere: Jens Janiksen, Johannes Brorsen, Johannes Hansen, Mette Hanskone, Gye Marie
Hansdatter. - Død 1762 i Hejls sogn.
B: Jørgen Clausen Andreasen Geltzer. Født 31/7 1762 i Hejls sogn. - Faddere: Andreas Rose, Bjerningroj, Truels Sørensen, Vejstruproj,
Johan Schultz, madame Lassen. - Død 1829 i Dalby sogn. Gårdejer og sognefoged. Dalbygård.
Gift 1782 i Dalby med Christina Jensdatter. Født 1760 i Dalby sogn. Død 1815 i Dalby sogn.
BA: Jens Christoffersen Pedersen. Født 1784 i Dalby sogn. Død 1786 i Dalby sogn.
BB: Andreas Pedersen. Født 1785 i Dalby sogn.
38
- 120 -
Bc:
c:
D:
e:
f:
G:
H:
i:
j:
Karen Jørgensdatter Pedersen. Født 1787 i Dalby sogn.
Gift med Jens Tøgersen. Gårdmand og sandemand Varmark.
BD: Jens Christoffer Pedersen. Født 1789 i Dalby sogn. Gæstgiver i Haderslev.
BE: Andreas Pedersen. Født 1792 i Dalby sogn. Dalbygård.
Gift 1820 i Dalby sogn med Anne Christine Hansen.
Ancke Andreasdatter. Født 19/1 1765 i Hejls sogn. - Faddere: Andreas Rose, Bjerningroj, madame Lassen, jomfru Justine Sofie Ærebo.
- Død 1802 i Vonsild sogn.
Gift 1782 i Vonsild sogn med Laurids Jessen. Født 1754 i Vonsild sogn. Død 1823 i Vonsild sogn. Gårdmand Sønderskovgård.
ca: Maria Lauridsdatter Geltzer. Født 1784 i Vonsild sogn.
Gift 1809 i Vonsild sogn med Hans Lorentzen Gregor.
cB: Andreas Lauridsen Geltzer. Født 1791 i Vonsild sogn.
Gift 1819 i Vonsild sogn med Anne Sofie Jørgensdatter. Født 1797 i Korup sogn.
cc: Karen Lauridsdatter Geltzer. Født 1796 i Vonsild sogn.
cd: Anne Christine Geltzer. Født 1802 i Vonsild sogn.
Peter Andreasen. Født 24/2 1767 i Hejls sogn. - Faddere: jomfru Ærebo, Johan Jespersen Schultz, Hans Jørgensen, Bjerningroj. - Død
1830 i Hvejsel. Præst.
Gift o. 1792 med Jacobine Faaborg. Født 1768 i Odense. Død 1838 i Vejle.
Da: Elise Cathrine Geltzer. Født 1794 i Grenå.
DB: Johannes Lauridsen Hyllerup. Født 1795 i Grenå. Død 1796.
Dc: Caroline Geltzer. Født 1796 i Grenå.
Dd: Martha Geltzer. Født 1798 i Hvejsel.
DE: Johannes Lauridsen Hyllerup. Født 1799 i Hvejsel.
Df: Jacobine Geltzer. Født 1801 i Hvejsel.
DG: Andreas Geltzer. Født 1802 i Hvejsel.
Dh: Anne Mathilde Geltzer. Født 1803 i Hvejsel.
DI: Rasmus Ølstrup Geltzer. Født 1804 i Hvejsel.
Dorthe Andreasdatter Geltzer (ane nr. 19). Født 23/11 1768 i Hejls sogn. - Faddere: madame Lassen, mons. Ludwigsen, Hans
Eskildsens hustru. - Død 1838 i Fole sogn.
Anne Cathrine Andreasdatter. Født 24/8 1770 i Hejls sogn. - Faddere: jomfru Justine Sofie Ærebo, Andreas Rose, Bjerningroj, Johan
Jespersen Schultz' hustru.
Gift 1790 i Grarup med Jakob Jakobsen. Født 1760 i Stenderup sogn. Død 1834 i Stenderup sogn. Stenderupgård.
fA: Jakob Jakobsen. Født 1791 i Stenderup sogn. Død 1818 i Stenderup sogn.
fB: Andreas Jakobsen. Født 1793 i Stenderup sogn. Død 1857 i Stenderup sogn. Stenderupgård.
Gift 1827 i Grarup med Elisabeth Eriksen. Født 1797. Død 1887 i Stenderup sogn.
Johannes Geltzer. Født 29/8 1772 i Hejls sogn. - Faddere: Johan Jespersen Schultz, Jørgen Jørgensen, Bjerningroj, jomfru Ægidius,
Vargårde. - Død 1773.
Johannes Geltzer. Født 8/10 1773 i Hejls sogn. - Faddere: mons. Ludwigsen, candidatus s. ministerii min søn, Rasmus Lassen, Karen
Truelsdatter, Roj. - Død 1826 i Hejls sogn.
Gift 1797 i Jegerup med Margaretha Catharina Petersen. Født 1774 i Thumby, Slesvig. Død 1857 i Hejls sogn.
Anna Maria Geltzer. Født 20/10 1774 i Hejls sogn. - Faddere: min hustru og datter Catharine Marie, forpagter Hans Ægidius, Vargårde.
- Død 1786 i Hejls sogn.
Johanna Christina Geltzer. Født 8/10 1775 i Hejls sogn. - Faddere: min hustru, barnets farbroder Peder Andersen, Højbjerg, Mjolden
sogn, min datter Ingeborg Lassen.
Gift 1796 i Taps med Jens Jensen Barsbøl. Født o. 1758 i Jels sogn. Død 1803 i Taps sogn. Gårdmand og kirkeværge.
Gift 1804 i Taps sogn med Kristen Iversen.
Navneregister:
Ancke Andreasdatter: c
Andreas Geltzer: DG
Andreas Jakobsen: fB
Andreas Lauridsen Geltzer: cB
Andreas Pedersen: @ BB BE
Andreas Rose: B c f
Anna Maria Geltzer: i
Anne Cathrine Andreasdatter: f
Anne Christine Geltzer: cd
Anne Christine Hansen: BE
Anne Mathilde Geltzer: Dh
Anne Sofie Jørgensdatter: cB
Caroline Geltzer: Dc
Catharine Marie: i
Christina Jensdatter: B
Dorthe Andreasdatter Geltzer: e
Elisabeth Eriksen: fB
Elise Cathrine Geltzer: Da
Gye Marie Hansdatter: A
Hans Eskildsens hustru: e
Hans Jørgensen: D
Hans Lorentzen Gregor: ca
Hans Ægidius: i
Ingeborg Lassen: j
Jacobine Faaborg: D
Jacobine Geltzer: Df
Jakob Jakobsen: f fA
Jens Christoffer Pedersen: BD
Jens Christoffersen Pedersen: BA
Jens Janiksen: A
Jens Jensen Barsbøl: j
Jens Tøgersen: Bc
Johan Jespersen Schultz: D G
Johan Jespersen Schultz' hustru: f
Johan Schultz: B
Johanna Christina Geltzer: j
Johannes Brorsen: A
Johannes Geltzer: G H
Johannes Hansen: A
Johannes Lauridsen Hyllerup: DB DE
Justine Sofie Ærebo: c f
Jørgen Clausen Andreasen Geltzer: B
- 121 -
Jørgen Jørgensen: G
Karen Jørgensdatter: @
Karen Jørgensdatter Pedersen: Bc
Karen Lauridsdatter Geltzer: cc
Karen Truelsdatter: H
Kristen Iversen: j
Lassen: e B c
Laurids Jessen: c
Ludwigsen: e H
Margaretha Catharina Petersen: H
Maria Lauridsdatter Geltzer: ca
Martha Geltzer: Dd
Mette Hanskone: A
Peder Andersen: j
Peter Andreasen: A D
Rasmus Lassen: H
Rasmus Ølstrup Geltzer: DI
Truels Sørensen: B
Ægidius: G
Ærebo: D
38
40: Oluf Bennetsen
Født:
Begravet:
o. 1693.
2. marts 1754 i Skrave sogn.
Ved begravelsen betegnes han som Oluf Bennetsen af Krogstrup, 61 år.
Født:
Begravet:
o. 1705
9. juli 1778 i Skrave sogn.
Skrave sogn, begravede 9. juli 1778: Oluf Bennetsens enke, æt. 73 år. Tekst: Deut. 33,27.
Identifikation:
Ved begravelsen er hustruen kun betegnet som "Oluf Bennetsens enke". Skrave sognehistorie melder, at Oluf Bennedsen overtog gården i Krogstrup efter sin svigerfar Hans Thomsen. Der er ikke i kirkebogens registering af
begravelser nogen tidligere hustru til Oluf Bennetsen. Derfor må vi formode, at hendes efternavn bør være
"Hansdatter". Viggo Nielsen, Skive har i Føvling kirkebog fundet en vielse mellem Oluf Bennetsen af Krogstrup
og Maren Hansdatter. Vi ved ikke, hvorfor de skal være blevet gift i Føvling.
Parret blev viet 16. s. e. trin. (28/9) 1727 i Føvling sogn. (Viggo Nielsen)
Fra Skrave sognehistorie er hentet denne ejer- eller brugerliste for gården Kongsbjerg i Krogstrup: Hans Andersen
(til ca. 1692), hans søn Anders Hansen (ca. 1692-99), Hans Thomsen (1699-ca. 1716), hans svigersøn Oluf
Bennetsen (ca. 1716-49), Anders Hansen (1749-83), hans søn Hans Andersen (1783-98).
Kilder:
Amtets jordebøger:
1737, en gård i Krogstrup:
Hans Andersen, 1/2, olim Anders Lassen,
Otto Petersen, 1/4, olim Thomas Hansen,
Oluf Bennetsen, 1/2.
Frøs og Kalvslund herreds skyldog panteprotokol 1747-90, side 259:
Debitor: Anders Hansen, besidder af 1/4 fæstegård i Krogstrup. Protokolleret 9/10 1753 og indført i kopibogen.
Creditor Oluf Bennetsen med sine 5 børn, nemlig 3 sønner og 2 døtre, navnlig Hans Olufsen, 17 år, Bennet Olufsen, 15 år, Mads Olufsen,
9 år, Mette Kirstine Olufsdatter, 27 år, og Kirsten Olufsdatter, 12 år, lader protokollere en arve- og skiftekontrakt dateret Krogstrup 17/6 1749.
Debitor er pligtig at udbetale til hver af sønnerne 100 mark lybske og til hver datter 60 mark lybske foruden aftægt til Oluf Bennedsen ifølge
kontrakt af 11/6(?) 1749. Der henvises til kopibogen side 327-330.
Frøs og Kalvslund herreders bibog 1746-68: pag. 326-327:
Siden den velagte dannemand Oluf Bennetsen af Krogstrup ved oprettede afståelses og aftægtskontrakt af denne dags dato til mig
undertegnede Anders Hansen ibidem og hans kære datter Maren Olufsdatter som min kæreste har overladt og afstanden hans påboende og
i fæste havende 1/4 part gård i bem.te Krogstrup med øvrige hans goed, gods og formue, alt efter berørte kontrakts videre formelding, med
in specie forbeholdne conditioner, at hans øvrige uforsørgede børn for fædrene og mødrene arv derimod skal ske ret, så er under stående dato
imellem mig Oluf Bennetsen i fornævnte Krogstrup på den ene, og min forventende svigersøn Anders Hansen ibidem på den anden side
følgende fædrene og mødrene arvekontrakt oprettet.
Og da forpligter jeg Anders Hansen mig for mig og mine arvinger at svare og udbetale til merbemeldte Oluf Bennetsens (som min forventende
svigerfader) 3 sønner ved deres 18. års opnåelse og fuldendelse til fædrene og mødrene arv af deres fødested og til arv efter deres forældre,
nemlig til Hans Olufsen, 17 år gl, 100 mk, skriver et hundrede mark lybsk, til Bennet Olufsen, i 15. år, 100 mk., skriver et hundrede mark
lybsk, og til Mads Olufsen, 9 år gl., 100 mk., skriver et hundrede mark lybsk, og end derforuden enhver en skikkelig halvkiste såvel som og
sømmelig og fornøden gangklæder af ulden og linden, og det således som de efter boens lejlighed og deres stand hos og til... at fordre(?) kan
[side 327] have fornøden, tilmed og i lige måde enhver af døtrene, nemlig Mette Kirstina Olufsdatter, 27 år gl., 60 mk., siger tredsindstyve
40
- 122 -
mark lybsk, og Kirsten Olufsdatter, 12 år gl., 60 mk, siger ...., så vel som og enhver en skikkelig kiste, alt ved deres 18 års opnåelse og
fuldendelse, og end derforuden, når det Gud behager, at de ved giftermål forsørges, gør dem skikkelig og sømmelig trolovelsestractemente,
og ligesom nu bemeldte forskrevne arvepost hos mig i boen bliver bestående renteløs, indtil enhver sine 18 år opnået og fuldendt haver, mens
derefter af mig efter loven enten forrentes eller og udbetales, Så bør jeg derimod imidlertid at forsyne og opdrage dem med al sømmelig klæde
og føde, ære og lære, og det således,, som jeg for Gud og en kristen øvrighed vil være ansvarlig. Hvilket alt fast og ubrydelig at holde jeg
Anders Hansen hermed og i kraft dette forsikrer ved ære, tro og love, og ved forpantelse af alle de midler, jeg nu ejer eller herefter ejendes
vorder. Hvorimod og når alt sligt som forskrevet står af Anders Hansen imod lovlig afkald og kvitteringer præsteret (thi hvad min ældste søn
Hans Olufsen, som allerede i berørte Krogstrup ved giftermål er forsørget, angår, da udviser hans under 28. marts sidst udgivne afkald og
kvittering, at han allerede både for fædrene og mødrene arv er ud- og afbetalt), jeg Oluf Bennetsen under samme forbindtlighed forsikrer på
fornævnte mine børns vegne, at det (siden det er alt, hvis efter min bos og tilstands nøje overvejelse til fædrene og mødrene arv kan anføre,
det jeg hermed og kraft dette hellig og edelig forsikrer), intet videre til fædrene og mødrene arv bør, må eller skal have at fordre. Til
stadfæstelse har begge siders contrahenter denne arveforening egenhændigt underskrevet med tjenstlig begæring rettens middel vil behage
samme ved underskrift at corrobere, ligesom jeg Anders Hansen tilstår, at samme i min fraværelse og på mit navn må vorde protokolleret. Actum Krogstrup, den 17. juni 1949.
Oluf Bennetsen
Anders Hansen
Efter begæring til vitterlighed, Las Andersen
(retsbetjentenes underskriver)
Samme bibog, p. 328-330:
Kender jeg underskevne Oluf Bennetsen af Krogstrup, at jeg under stående dato med såvel min hustrus Maren Olufses som mine øvrige børns
vilje og samtykke har overladt og afstanden, såsom jeg og hermed overlader og afstår, min påboende og i fæste havende 1/4 part gård i
bemeldte Krogstrup med al den sig derpå befindende husbygning, sæd og besætning af levende og døde vare(?), møbler og løsøre og al anden
husgeråd, ligesom det nu forefindes, intet undtagen eller forbeholden i nogen optænkelig måde, det være sig under hvad navn det nævnes
kunne, videre end som her efter specificeret undtagen findes, samt alt stedets rette tilliggende, som nu dertil med rette ligger og af alders tid
med rette tillagt haver, til min kære datter Maren Olufsdatter og hendes kæreste, uden hver mands på- og tiltale skal nyde, bruge og beholde,
med al den ret og fæsterettighed, jeg det selv nydt, brugt og besiddet haver, på efterskrevne conditioner. - 1. skal merermeldte min kære datter
og hendes kæreste være forpligtet, af stedet at svare og betale alle kgl. contributioner, ægt og arbejde, som allerede påbuden er, eller herefter
påbuden vorder, så vel som al anden på stedet hæftende privat gæld, til M.... - 2. Efter den derom under dags dato oprettede fædrene og
mødrene arvekontrakt i alle måder gøre mine øvrige uforsørgede børn ret, og derforuden, 3. skal Anders Hansen være forpligtet at forskaffe
mig Oluf Bennetsen og hustru til aftægtshus i og ved gården 6 fag forsvarlig hus med loftskud, vinduer, døre, ovn og skorsten i, og det samme
så længe vi lever i forsvarlig og upåklagelig stand vedligeholde, tilmed, 4) skal oftbemeldte min kære datter Maren Olufsdatter og hendes
kæreste Anders Hansen som aftægtsgivere forskaffe mig Oluf Bennetsen og hustru som aftægtstagere, når vi drager på aftægt, en forsvarlig
ko, som altid skal leve og aldrig dø, tilmed altid være i forsvarlig stand og det således, at over samme ikke med føje kan føres nogen klagemål,
hvorforuden 5) vi med os tager på aftægt 4 forsvarlige får, som aftægtsgiveren os forskaffer, hvilket vi os så nyttig gør, som vi bedst ved og
kan, og skal forskrevne ko [329] og får med deres yngel 6) af aftægtsgiveren græsses om sommeren og ved deres egne, som og om vinteren
fodres med deres egne. Men i mangel af sådan vinterfoder 7) skal aftægtsgiveren være forbunden at forskaffe os til vinterfoder til bemeldte
kreaturer 4 forsvarlige læs hø og 6 traver halm, videre 8) skal aftægtsgiverne forpligtet være at give os årligen til aftægt og underholdning
4 trd. rug og 6 skp. boghvedegryn, 2 skp. byggryn og 2 tønder malt og det samme til os levere forsvarlig ren korn, og gryn årligen i 4 lige
terminer, nemlig den første om Micheli tider og den anden om juletider, den 3. om majdagstider og den 4. om St. Hansdags tider, tilmed føre
os vores aftægtskorn fra og til mølle lige med og ved deres eget, vide(re) forskaffer de os årligen 2 fede gæs, en halv fed overårs unge svin,
2 fede får, og til humle og salt, hør og offer 9 mk. skriver ni mark lybsk, item til ild brand årligen 10 læs tørv og 6 læs klyne alt i forsvarlige
læs, så vel som og forskaffe os heste og vogn til og fra kirke, når vi det forlanger, når en af os aftægtstagere ved døden afgår, hjemfalder
aftægtsgiveren alene den tredie part af forskrevne aftægtskorn, slagt og penge, mens derimod nyder den efterlevende alt det andet, lige fuldt
som forskrevet står; ydermere 9) medtager vi af bohaven på aftægt en forsvarlig seng, en egekiste, 2 hængeskabe, en håndkedel, en liden
jernkolske, og klemme samt potter og fade til fornødenhed, item en halv øltønde, en spand, en kærne, en tinfad, 2 tintallerkener, 2
sennepkopper, en smørkande og 2 tinlysestager, herforuden 10) når enten en eller begge aftægtstagere ved døden afgår, skal aftægtsgiverne
være forbunden at forskaffe dem en hæderlig og kristsømmelig jordefærd og begravelse, tilmed ifald enten een eller begge aftægtstagere af
Gud skulle blive hjemsøgt med svaghed og blive sengeliggende, da skal aftægtsgiverne være forpligtet at gå dem til hånde med al
kristsømmelig opvartning i en sådan deres svaghed, hvorimod når begge aftægtstagerne ved døden afgår, den tid hele forskrevne aftægt
hjemfalder aftægtsgiverne alene, undtagen deres livsklæder, som kommer aftægtstagernes samtlige børn til deling, nemlig sønnerne faderens
og døtrene moderens liv- og gangklæder. At således er contraheret samt fast og uryggelig skal holdes og efterleves, forsikrer begge siders
contrahenter, sub hypotheca bonorum et renuntioatione omnium exceptionum formedelst dette ved egenhændig underskrift tjenstlig bedende
rettens middel vil [330] behage denne kontrakt at ratificere, ligesom og jeg Anders Hansen tilstår, at samme i min fraværelse og på mit navn
må vorde protokolleret. Actum Krogstrup, d. 17. juni 1749.
På egne og min kæreste Maren Olufsdatters vegne underskriver Anders Hansen.
P.S. Efter begæring af min svigersøn Anders Hansen og hans farbroder at vide egentlig hvad privat gæld som til dato hæfter på ermeldte min
1/4 part fæstegård og mig, da forsikrer jeg sancte og hellig, at samme ej er heller beløber sig til dato mere end 400 mk. skriver fire hundrede
mark lybsk, hvilket alt under forbemeldte forbindtlighed hermed af mig Oluf Bennetsen forsikres. Actum Krogstrup ut supra. Oluf Bennetsen.
På forlangende til vitterlighed, Lars Andersen,
(retsbetjentenes underskrifter).
1761: Bennet Olufsen fæster sin svigerfar Christen Olufsens sjettepart fæstegård i Københoved, som ham efter afståelseskontrakt af 5/11 1761
er overladt. Efter fæstebrev af 13/4 1741 (1747?) har Christen Olufsen givet 1 rdl. i indfæstning. Bennet Olufsen giver det samme.
1790: Am bustage 1790 hat Peter Hansen von Krogstrup mit 1) Las Nielsen und 2) 2 Söhne von Bennet Olufsen, a) Oluf und b) Christen
in Københoved des Nachmittags um 3-4 Uhr anzicht(?) und Karten gespielt, wofür ... zu königl. Brüche zu notieren sind.
- 123 -
40
1802: Christen Bennetsen soll des Bennet Olufsen 1/6 Festehof festen (iflg. kontrakt af 8. juli 1802). Bennet Olufsen betalte i 1761 1 rdl.
i indfæstning, Christen Bennetsen skal betale 1 rdl. 24 sk.
Oluf Bennedsens efterslægt:
Oluf Bennedsen. Født o. 1693. Død 1754 i Skrave sogn. Gårdmand i Krogstrup.
Gift 1727 i Føvling sogn med Maren Hansdatter. Født o. 1705. Død 1778 i Skrave sogn.
a: Maren Olufsdatter. Født o. 1722 i Skrave sogn.
Gift 1749 i Skrave sogn med Anders Hansen. Gårdmand i Krogstrup.
b: Mette Kirstine Olufsdatter. Født o. 1722 i Skrave sogn.
Gift 1754 i Skrave sogn med Anders Christensen.
C: Hans Olufsen. Født o. 1732 i Skrave sogn. Død 1812 i Skrave sogn. Københoved.
Gift 1767 i Skrave sogn med Anne Marie Madsdatter. Født o. 1744 i Skrave sogn. Død 1790 i Skrave sogn. Skøttegården.
CA: Mads Hansen. Født 1770 i Skøttegården.
Gift med Anne Marie Christiansdatter. Død 1833 i Skrave sogn.
CAa:
Maren Madsen. Født 1811.
Gift 1839 i Skodborg med Kristian Madsen Kjær. Født 1811 i Skrudstrup. Død 1890 i Københoved.
CAaA: Mads Kristian Kjær. Født 1838 i Hygum. Død 1914 i Københoved.
D: Benned Olufsen (ane nr. 20). Født o. 1734. Død 1809 i Skrave sogn. Gårdmand i Københoved.
e: Kirsten Olufsdatter. Født o. 1737 i Skrave sogn.
Gift 1762 i Skrave sogn med Mads Christensen. Københoved.
F: Mads Olufsen. Født o. 1740 i Skrave sogn.
Navneregister:
Anders Christensen: b
Anders Hansen: a
Anne Marie Christiansdatter: CA
Anne Marie Madsdatter: C
Benned Olufsen: D
Hans Olufsen: C
40
Kirsten Olufsdatter: e
Kristian Madsen Kjær: CAa
Mads Christensen: e
Mads Hansen: CA
Mads Kristian Kjær: CAaA
Mads Olufsen: F
- 124 -
Maren Hansdatter: @
Maren Madsen: CAa
Maren Olufsdatter: a
Mette Kirstine Olufsdatter: b
Oluf Bennedsen: @
42: Christen Christensen Ravning
Født:
Begravet:
o. 1720
20. april 1811 i Skrave sogn.
Betegnes ved begravelsen som aftægtsmand i Københoved, 91 år.
Identifikation:
Den efterfølgende argumentation for, at kirkebogens Christen Ravning må være identisk med Skøde- og
panteprotokollernes Christen Christensen er blevet overflødiggjort af et fund, som jeg meget sent gjorde i Frøs
herreds tingbog, hvor det oplyses, at Christen Christensen Ravning var blevet gift med Juhl Jensens enke i
Københoved. Men jeg lader det efterfølgende stå som bevis på metodens sikkerhed.
Grundene til at antage Christen Ravning som fader til Lene Christensdatter (21) er anført under denne. Navnekombinationen Christen Christensen Ravning forekommer hverken i kirkebogen eller i Frøs herreds skyldog panteprotokol. Kirkebogen kender en Christen Ravning, mens panteprotokollen kender en Christen Christensen.
For identificeringen af de to har især to iagttagelser været af betydning: 1) Christen Ravning har to gange ladet
et barn døbe Juhl, skønt intet tyder på, at dette navn skulle findes hos børnenes bedstefædre. 2) Han og/eller hans
hustru har nogle gange været faddere ved barnedåb hos Hans Pedersen, der kom fra Hjortvad og i 1771 blev gift
med en Bodil Christensdatter. - Et opslag i Københoved-bogens gårdliste viser, at gården Bejstrupgård var ejet
af Juhl Jensen ca. 1735-1743. Efter ham giftede Christen Christensen sig med enken og overtog gården. Efter ham
kom hans svigersøn Hans Pedersen Lund (1771-ca. 1804). - Når Christen Ravning antages at være identisk med
Christen Christensen fra gårdhistorien, har vi forklaringen på, at navnet Juhl havde stor prioritet ved
navngivningen af Christen Ravnings børn; det var sædvanligt at vise en tidligere, afdød ægtefælle ære ved at
opkalde et barn efter vedkommende. Hans Pedersen og Bodil Christensdatters brug af ægteparret Ravning har så
sin forklaring i, at Bodil var en datter af Christen Ravning (og måske også af Anne). Navnet Ravning, som i
tingbogen ikke er set i brug for Christen Christensen, forekommer til gengæld i forbindelse med sognefoged Søren
Christensen Ravning i Brøstrup. Denne var sammen med Christen Christensen formynder for børn af en Morten
Nissen af Hjortvad, og han var formynder for Christen Christensens datter Anne Kirstine, da Christen Christensen
overlod gården til Hans Pedersen Lund i 1771. De to umyndige døtre, der er nævnt i overdragelseskontrakten,
passer iøvrigt med to af Christen Ravnings fra dåbslisterne kendte pigebørn, både med navn og alder. - Hele denne
(efter min egen mening overbevisende) konstruktion synes nu at skulle blive fejet af bordet af eet forhold: det at
amtets jordebøger først i 1760 har registreret, at Juhl Jensen er blevet afløst af Christen Christensen som
gårdbruger. Imidlertid er det før set, at jordebøger ikke er blevet ført ajour med hensyn til personnavne. Deres
oprindelige funktion har jo været at udgøre regnskabsbilag, og der er ingen grund til at tvivle om, at gårdenes
debet og kredit omhyggeligt er ført up to date hvert eneste år. Men i regnskabsmæssig henseende har
personnavnene mere tjent til at identificere de forskellige gårde. Jeg har tidligere i jordebogsregnskaber set en
forsinkelse af ajourføring af personnavnene på skønsmæssigt 10 år. Her skal der være gået 17 år (fra 1743 til
1760). Det er lang tid, men det rokker ikke ved det principielle. Iøvrigt er der ikke set nogen Juhl Jensen begravet
i Skrave sogn omkring 1760. Ejheller er der fundet nogen trolovelse mellem enken og en Christen Christensen i
tiden deromkring. - Sognets kirkebog har et notat, som også i nogen grad kan tjene til støtte for antagelsen af, at
Christen Ravning er identisk med Juhl Jensens efterfølger som både gård- og ægtemand. I 1755 blev en Anna Juuls
af Købenoved sat under kirketugt for uagtsomt at have ombragt sin lille søn (formentlig ved at ligge ham ihjel).
Et par uger i forvejen er en søn af Christen Ravning netop blevet begravet. Der er ikke i begravelseslisten for den
sommer noget barn, der kommer nærmere til at være identisk med Anna Juuls søn. Så er man altså nødt til at
antage, at Anna stadig har båret sin første mands navn i stedet for at være blevet kaldt Anna Christens; men det
er slet ikke umuligt. Der kan endda findes eksempler på, at en mand har fået navn efter den kone, han blev gift med.
Da der mellem dette slægtshæftes læsere måske kunne være en kommende slægtsforsker, vil jeg herunder aftrykke
det arbejdsnotat, som jeg egentlig havde ment måtte være afslutningen på min egen efterforskning af Christen
Ravning. Det viser noget om, hvordan man meget hyppigt vil være i stand til at finde omveje til målet, når den
direkte vej er spærret:
Videre efterforskning:
Navnet på Christen Ravnings hustru kender vi kun fra registreringen af hendes begravelse.
- 125 -
42
Christen Ravning er ikke nævnt som gårdejer i Skraves sognehistorie, og vi har foreløbig ikke andre oplysninger om ham end dem, som
kirkebogen giver. Den meddeler, at han ved sin død var aftægtsmand i Københoved. Dette siger egentlig ikke andet, end at han nød en vis,
større eller mindre, afgift fra den, som havde overtaget hans virksomhed; men det er jo sandsynligt, at virksomheden var landbrug, enten
i selveje eller i fæste.
Vi får også at vide, at Christen Ravning ved sin død var 91 år gammel. Hvis denne oplysning er pålidelig, skal han være født omkring 1720.
Så vil man vente at finde hans trolovelse og vielse inden for tidsrummet 1740-50. Men Skrave kirkebog begynder først 1749, og allerede
samme år har ægteparret et barn til dåb. Dette barn kan være det første, men vi ved det ikke.
Vi ved heller ikke, hvor de blev trolovet og gift. Det kan have været i Skrave sogn, men det ved vi ikke.
Navnet Ravning kendes som bynavn i Kalvslund sogn nord for Kongeåen, og navnet er ikke det eneste, der peger i den retning. Ved barnet
Juels dåb i 1759 er en af fadderne "barnets faster af Hjortvad". Dette er igen en lokalitet i Kalvslund sogn. Desværre får vi ikke fasterens
navn at vide.
I Københoved var der en Hans Pedersen, der var gift med Bodil Christensdatter. De havde Christen Ravning med som fadder ved en dåb
i 1776. En af fadderne var fra Hjortvad. Det var Hans Pedersen også selv, hvilket fremgår af trolovelsesregisteret 1771. - Som den første
af fadderne ved denne dåb nævnes iøvrigt Peder Grams hustru fra Langetved. Se nedenfor.
Det er imidlertid ikke hidtil lykkedes at finde Christen Ravnings fødsel eller trolovelse i Kalvslund sogn. Men helt forgæves har eftersøgningen ikke været. Man finder nemlig, at en af fadderne ved den dåb, som Søren Nissen i Villebøl holdt i 1760, var "Anna Christenskone
fra Københoved". Altså endnu et indicium for tilknytning til Kalvslund. - Men vi bør naturligvis erindre os, at selv om fadderlisterne helt
ubetinget afslører en eller anden form for tilknytning, så kan vi ikke uden videre vide, af hvad art tilknytningen har været. Det kan være
slægtskab, men det kan sikkert også være venskab eller trosfællesskab og i visse tilfælde sikkert også kold økonomisk beregning (men dette
sidste er nok ikke så sandsynligt, når det drejer sig om forholdsvis jævne folk som dem, vi her har med at gøre).
Fadderne til Christen Ravnings børn røber også tilknytning til en anden side, nemlig til Krogstrup, som var Københoveds udflytterby.
Krogstrup er især repræsenteret ved Anders Hansen, der optræder som fadder tre gange.
Denne Anders Hansen blev i 1749 gift med Maren Olufsdatter af Krogstrup og overtog samme år gården Kongsbjerg fra Oluf Bennedsen.
Måske er det Christen Ravnings hustru Anna, der har tilknytning hertil. Og det er nok værd at bemærke, at deres kommende svigersøn
Benned Olufsen var fra samme gård.
En yderligere efterforskning kan også hæfte sig ved navnet Juel. Hvorfor var det navn vigtigt? Hvem blev kaldt op? Peder Gram fik et barn
døbt Juel i 1773. Her var både Christen Ravning og en af hans døtre med som faddere. Det drejer sig formentlig om ægteparret Peder
Hansen og Else Juelsdatter, der blev viet i 1771. Christen Ravning var også fadder, da Poul Bertelsen i 1751 fik døbt en søn Juel.
Christen Ravning og hustru blev ikke ofte benyttet som faddere. Det er på en måde en fordel for eftersporingen af familieforbindelser. Jo
mere alment man havde betydning i lokalsamfundet, des hyppigere ville man naturligvis blive bedt om at stå fadder. Jo sjældnere en person
benyttes som fadder, des mindre betydningsfuld har han sikkert været i samfundet i almindelighed; men desto større er også sandsynligheden
for, at familieskab er årsagen, når endelig man finder ham som fadder. Derfor opregner jeg her de få tilfælde, hvor Christen Ravning eller
hustru er set som faddere i Skrave sogn:
1751 hos Poul Bertelsen i Københoved.
1755 hos Jens Paaskesen i Københoved.
1757 hos Peder Møller i Københoved.
1759 hos Mikkel Mikkelsen i Københoved (her var fadderen Christen Ravnings hustru).
1773 hos Peder Gram i Langetved.
1776 hos Hans Pedersen og Bodil Christensdatter i Københoved.
1781 og 1788 hos Benned Olufsen og Lene Christensdatter i Københoved.
Det er nærliggende at tro, at Bodil Christensdatter er datter af Christen Ravning, men det kan jo også være, at hendes mands forhold til
Kalvslund sogn har betinget fadderskabet. Det er dog også værd at bemærke, at Peder Grams hustru var med ved dåben i 1776. Der er her
nogle bånd, som vi endnu ikke kan gøre rede for.
43: Anne Pedersdatter
Født:
Begravet:
o. 1720.
22. januar 1777 i Skrave sogn.
Identifikation:
Patronymet Pedersdatter har vi fra Frøs herreds tingbog. Se iøvrigt identifikationen ovenfor.
Parret må ifølge redegørelsen i afsnittet Identifikation ovenfor være blevet gift omkring 1743, efter at Anne har
mistet sin første mand, Juhl Jensen. Årstallet kan antages at være 1745 efter tingbogens oplysning herom.
Skrave sogns begravede, 22/1 1777: Christen Raunings hustru Anne, 57 år. Parent. 1. Joh. 2,17 .. 2. Cor. 5,1.
Præsten, der begravede Anne, var Niels Tøxen, der i Almindelig Dansk Præstehistorie har fået dette prædikat: "et
ypperligt hoved; en lærd mand og en særdeles god prædikant". Han har som oftest ved begravelserne anført, hvilken
tekst han har talt ud fra. - Undertiden har præsten, som det er tilfældet med Anne, anført to tekster. Den første er
her betegnet som "parentation", hvilket betyder ligtale; den næste er et enkelt sted betegnet som "ligprædiken". Ved
mere beskedne begravelser foregik hele ceremonien ved graven, hvor der bl.a. blev holdt en prædiken. I tilgift dertil
kunne man (vel sædvanligvis mod særlig betaling) derefter samles i kirken, hvor der så også blev prædiket.
Den første tekst, der fulgte Anne afsted, var 1. Joh. 2,17 - hvis ellers præstens tilførsel her er blevet tydet korrekt:
42
- 126 -
"Og verden og dens begær går til grunde; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid". Teksten fra 2. Korintierbrev lyder således: "Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning
fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene". Altså en klar forkyndelse af kristendommens opstandelseshåb.
Christen Rauning nævnes i dåbstilførslerne at bo i Københoved.
Kilder:
Skrave sogns kirkebog:
1755, den 9. Julius deprecerede Anna Julls af Københoved for sin uagtsomheds skyld imod det 5. bud med hendes liden søn.
Frøs herreds skyldog panteprotokol 1747-90, p. 747:
Debitor: Christen Christensen i Københoved, besidder 1/3 part ejendomsgård ibidem.
Protokolleret d. 13. april 1768 og samme (dag) til kopibogen insereret. Kreditor Niels Mortensen, 4 år gl., af Hjortvad, som er ovenbemeldte
debitors myndling, lader protokollere, at ham efter kontrakt af 24. marts a.c. udi arv tilskreven af Gudsnapgård, som er foruden at myndlingen
ved Riber ret er tilskrevet capital 11 rdl. 5½ sk. Vide copibogen pag. 910-911.
Henvisningen gælder panteprotokollens biprotokol (1746-68, pag. 107-109), som imidlertid er stærkt beskadiget. I slutningen af protokollen
er kun den inderste halvdel af hvert blad bevaret: ... Hygum ting afdøde Morten Nissen af Hjortvad .... Søren Christensen af Brøstrup for
Jørgen ... Gunder Poulsen af Vejstrup for Nis Mortensen, 12 år gl. ... Søren Nissen af Hillebol for ... ... for Niels Mortensen 4 år gl. ...
Hjortvad ... formynder ... Gudsnapgård ...
Udfor notatet er der i marginen i skyldog panteprotokollen tilføjet: Efter afkald af 4. marts 1787 deleres Lene Christensdatters arvedel
hermed. Bisom.
Debitor: Hans Pedersen Lund, som nu besidder af ovennævnte 1/3 ejendomsgård, protokolleret d. 15. nov. 1771 og samme til kopibogen
insereret. Creditor Christen Christensen tillige med hans 2 yngste døtres formyndere, nemlig Søren Christensen af Brøstrup for Anne Kirstina,
19 år gammel, og Hans Olufsen af Københoved for Lena, 15 år gammel, lader protokollere en mellem dem og velbemeldte debitor Hans Lund
d. 7. hujus oprettet kontrakt efter hvis indhold imod at stedet er debitor overladt, han skal give bemeldte 2 døtre for al fædrende og mødrende
arv hver 200 rigsdaler courant, og Christen Christensen og hustru aftægt, mens de lever. I kopibog litra A, pag. 107-109.
Frøs herredstings bibog A (1768-87):
Side 107-109: Overladelses- og aftægtskontrakt:
Vitterlig gøres hermed, at imellem Christen Christensen af Københoved på den ene og sin datter Bodil Christensdatter med kæreste Hans
Pedersen Lund af Hjortvad på den anden samt 2 øvrige døtres formyndere, neml. sognefogeden Søren Christensen af Brøstrup for Anne
Kirstine Christensdatter, 19 år gl., og Hans Olufsen af Københoved for den yngste, Lene Christensdatter, 15 år gl., på den 3. side, er indgået
og sluttet efterskrevne afståelses- arve- og aftægtskontrakt og forening som følger:
1mo
Afstår og overlader og aldeles afhænder jeg Christen Christensen med god og velbetænkt hu samt min kones gode vilje og samtykke fra mig
og mine andre arvinger min påboende 1/3 part ejendomsgård i Københoved by, Skrave sogn under Frøs herred beliggende, til velagte unge
karl Hans Pedersen Lund og min datter som hans kæreste Bodil Christensdatter og deres arvinger med alle de sig på bemte 1/3 part
ejendomsgård befindende huse og bygninger, besætning og boskaber, levende og dødt, både inden og uden døre, hø og korn sæd og gøde
samt al anden ret og rettighed udi ager og eng, skov, krat, hede og mose, fiskevande og fællesdrift såvel over al Københoved som andre
beliggende marker ihvor det måtte findes, slet intet undtagen eller forbeholden udi nogen måder af alt det, nu til samme 1/3 part ejendomsgård
med rette ligger eller af arilds tid med rette lagt haver, uden samme skal tilhøre bemte Hans Pedersen Lund og min datter Bodil og begge deres
arvinger med samme ejendoms ret og rettighed, som jeg og min formand Juul Jensen bemte gård nydt, brugt og besiddet haver quit og fri for
al kongelig samt privat gæld til sidst afvigte St. Hansdag 1771 og lover ham [side 108] lovforsvarlig skøde derpå at meddele. Derimod
2do
Lover og forpligter Jeg Hans Pedersen Lund mig for mig og mine arvinger eller efterkommere på stedet sub hypotheca bonorum ifra sidst
afvigte St. Hansdag 1771 samt udbetale til min kærestes 2 søstre for al fædrene og mødrene arv udi rede penge, nemlig a) til Anna Kirstine,
når hun samme forlanger og ej lyster længere at forblive i hendes fødegård, 200 rd., skriver to hundrede rigsdaler kurant mønt, b) til Lena
Christensdatter ved hendes 18. års opnåelse ligeså 200 rd., skriver to hundrede rigsdaler kurant mønt, til hvilken tid hun forbliver udi gården
og der nyder forsvarlig klæde, føde og skolegang, så hun til Herrens bord kan antages.
Når bemeldte 2 piger bliver forsynet med ægteskab, skal stedets besidster skaffe dem fri trolovelse, og så længe de er ugifte, haver de fri
tilflugt til deres fødested i sygdomstid; hvad videre disse piger kan behøve såsom seng og kiste med videre, det giver faderen dem selv uden
nogen tiltale til gårdens besiddere; men endog at svare mine svigerforældre som følger: 1) forbliver Christen Christensen med hustru Anna
på mad og mål ved stedets besiddere og forsynes med fornøden klæde og føde; imidlertid er de stedets besidder behjælpelig med råd og tilsyn
efter evne, så længe de lyster. Men når de ej lyster længere ved gårdens besiddere at forblive, gives dem til aftægt som følger: 2) 6 fag hus,
- 127 -
42
4 fag med toftskud(?), samt fornødne sengesteder, vinduer og døre, ovn og skorsten vægs tykkelse af grundmur med fornøden kålgårdsjord
indhegnet og samme hus stedse vedligeholdt. Nok 3) medtager aftægtstagerne på aftægt af gården 1 hel 1 halv kiste, 2 hængeskabe, 1 bord,
1½ seng, 1 liden jerngryde, 1 messingkedel, 1 mindre ditto, 1 spand, 1 strippe, 1 kar, 1 balje, 1 halvtønde, 1 kærne, 1 bagetrug, 1 kielskel(?),
1 ildtang, 1 rist, 1 jernpande, 2 stole, 2 sivbøtter(?), 4 tallerkener, 2 fade, 2 sække, 1 gryntønde, 4 får og 2 køer, nemlig 1 sortrygget og en
grå, den rygget skal stedets besiddere stedse holde vedlige levende og aldrig død, som og ved den sidstes af aftægtstagernes død til stedet
hjemfalder, men den anden holder aftægtstagerne selv vedlige og derfor ved deres død kommer deres arvinger til lige deling, hvilke køer og
får nyder fri græsning ved stedets egne, da gårdens besiddere mader og lønner hyrden derfor. 4) Nyder aftægtstagerne årligt 6 tdr. godt tør
rug, 2 tønder 4 skp. malt, 8 skp. boghvedegryn, 4 skp. byggryn, 4 lu. tør røget flæsk, 2 fede levende gæs, 4 rd. penge til humle, salt og offer,
og betaler aftægtsgiverne aftægtstagernes ekstraskat. Item nyder aftægtstagerne årl. 12 læs træ, 6 læs klyne, 6 læs tørv, forsvarlige læsser,
som stedets besiddere graver, hugger, røgter og til aftægtshuset hjemkører i rette tid, når forlanges. Item fri heste og vogn til kirke, købstad,
samt sadlet hest til fornøden rejse, når for forlanges. Nok bekommer aftægtstagerne årl. 20 lu. havrehalm, 20 lu. byghalm, 40 lu. rughalm,
1 forsvarl. læs åmajhø og 1 læs af den nederste sønder eng samt beholder Hygum eng og den liden tofts grøde både først og sidst, 5) nyder
aftægtstagerne deres korn fra og til mølle [side 109] samt fornøden røgt og pleje i sygdoms dage såvel som udi alderdoms. 6) Når en af
aftægtstagerne dør, hjemfalder til stedet den halve aftægt undtagen husværelse, brændsel og byggryn, men ved den sidstes død hjemfalder
til gårdens besiddere den hele foreskrevne aftægt samt alt, hvad som er kommen fra gården på aftægt; men hvad aftægtstagerne sig selv har
bekostet samt rede midler og klæder, det tilhører alle 4 døtre til lige deling eller deres arvinger, da derimod stedets besidster lader såvel første
som sidste kristelig efter sogns brug begrave. - At således er accorderet, stadfæstes såvel af contrahenterne som rettens betjentere med
egenhændig underskrift og consenterer protocollation. -Som skete på Frøs og Kalvslund herredsting i Hygum d. 7. nov. 1771.
Christen Christensen, Hans Pedersen Lund, Søren Christensen, Hans Olufsen.
Til vitterlighed: H. Daue, S. Simonsen.
Frøs herreds skyldog panteprotokol 1747-90, p. 494:
Debitor: Søren Christen Rauning i Brostrup. Henvisning til p. 312 i bibogen 1747-68: Sognefoged til Hygum sogn Søren Christensen i
Brøstrup, en obligation til herredsskriveren. Han underskriver sig Søren Christensen Rauning.
11. januar 1764: en obligation til hans myndling Bodil Nielsdatter af Ravning for en arv efter faderen i Ravning. Henvisning til pag. 657 i
bibogen.
Amtets jordebøger:
1758: 1/3 gård: Juhl Jensen, olim (fordum) Jens Hansen.
1759: 1/3 gård: Juhl Jensen, olim Jens Hansen.
1760: 1/3 gård: Christen Christensen, vorhin Juhl Jensen, olim Jens Hansen.
1773: Den 23/7 er Christen Christensen dømt at betale 2 mk. mulkt, fordi han har contraveneret imod kromandens koncession. - Opsat til
kammerresolution.
Kalvslund sogns kirkebog:
1753, d. 26. april trolovede jeg Morten Nissen med Sindet Christensdatter. (Kopuleret 5/6).
Uddrag af Københovedbogens beboerlister for Bejstrupgård:
Københoved, 55: Bejstrupgård:
Chresten Hansen, ca. 1804-21.
Hans Pedersen Lund, 1771-ca. 1804, far til Chresten Hansen.
Christen Christensen, ca. 1743-71, svigerfar til Hans Pedersen Lund.
Juhl Jensen, 1735- ca. 1743, Christen Christensens kones 1. mand.
Jens Hansen, ca. 1694-1735, far til Juhl Jensen.
Benned Bennedsen, død ca. 1694, Jens Hansens kones 1. mand.
Frøs herreds tingbog 1743-55:
fol. 37, torsdaten d. 6/6 1743:
Blev hernæst constitueret til sal. Juhl Jensens enke Anna Pedersdatters lavværge fader Peder Jørgensen af Gandrup, som en medhjælper og
medlavværge Hans Andersen i Krogstrup og til børnenes formyndere Hans Jensen af Københoved, som er farbroder til sønnen Jens Juhlsen
i 7. år, og for datteren Else Juhlsdatter i 2. år Lass Andersen af bemeldte Københoved, hvilke aflagde deres ed ....
fol. 213, 2. december 1745:
For retten fremkom Christen Christensen Ravning af Københoved, som Anna sal. Juhl Jensens enke nuværende ægtemand og producerede
i retten en kgl. allernådigste concession dateret Drag. d. 9. sept. c.a. indeholdende et bemeldte Anne Juhls tilkommende ægtemand lovl. skøde
på den 3. ejendomsgård måtte gives og meddeles, hvilken allernådigste concession han i retten begærede læst, protokollen tilført og med
product forsynes, som skete og lyder på folio .... (Den efterfølgende tekst viser, at "3. ejendomsgård" skal forstås som "3. parts ejendom". Fjorten dage senere lovbød Christen Ravning ejendommen).
42
- 128 -
Christen Ravnings efterslægt:
Christen Christensen Ravning. Født 1720 i Ravning. - Faddere: Malene Thomaskone, Åtte, Christen Sørensen, Tobøl, Thomas Lund,
Villebøl, Sidsel Tyboes, Ravning. - Død 1811 i Skrave sogn. Gårdmand på Bejstrupgård.
Gift 1745 med Anne Pedersdatter. Født o. 1720. Død 1777 i Skrave sogn.
a: Bodil Christensdatter. Født o. 1745 i Skrave sogn.
Gift 1771 i Skrave sogn med Hans Pedersen Lund. Gårdmand på Bejstrupgård.
aA: Christen Hansen. Født 1772 i Skrave sogn. - Faddere: præstens moder(?), Christen Ravning, Peder Hansen Gram, Langetved.
ab: Anne Hansdatter. Født 1776 i Skrave sogn. - Faddere: Peder Grams hustru, Langetved, Christen Ravning, Mikkel Mikkelsen,
Københoved, Mads Sørensen, Hjortvad.
ac: Gunder Hansdatter. Født 1779 i Skrave sogn. - Faddere: Mads Sørensen, Hjortvad, hans kone, Mads Pedersen, Skelby, etc.. - Død
1779.
aD: Peder Hansen. Født 1781 i Skrave sogn. - Faddere: Lene Benneds, Mads Sørensen, Else Bennedsdatter, Mads Johansen, Anne
Pedersdatter Thou.
aE: Mads Hansen. Født 1784 i Skrave sogn. - Faddere: Niels Pedersen, Peder Gram, Las Nielsen, Maren Bennedsdatter.
B: Christen Christensen. Født 1749 i Skrave sogn. - Faddere: Christen Ravning senior, Peder Møller, Hans Jensen(?), sognefogedens kone,
Brøstrup, Kirsten Dahls. - Død? 1765 i Skrave sogn.
c: Anna Kirstina Christensdatter. Født 1752 i Skrave sogn. - Faddere: Christen Olufsen, Peder Thou, Bodil(?) Peders, Jahan Lasdatter.
D: Juul Christensen. Født 1755 i Skrave sogn. - Faddere: Hans Jensen, Anders Hansen, Peder Møller, Laurids Lauridsens søster Bodil
Mikkels, Peder Smeds kone. - Død 1755.
e: Lene Christensdatter (ane nr. 21). Født 1756 i Skrave sogn. - Faddere: Søren Christensen, Anders Hansen, Hans Olufsen, Bodil
Mikkels, Margrethe Hans..., Lene Lauridses, Inger Nielses. - Død 1814 i Skrave sogn.
F: Juel Christensen. Født 1759 i Skrave sogn. - Faddere: Anders Hansen, Krogstrup, Laurids Aarup, Jens Juelsen, Søren Hansen, barnets
faster, Hjortvad, Bodil Jenses, Valborg Peders.
g: Bodil Marie Christensdatter. Født 1762 i Skrave sogn. - Faddere: Anne Marie Hansdatter, Krogstrup, Maren Pedersdatter, Inge
Christensdatter, Københoved, Peder Smed, Mikkel Mikkelsen, Hans Olesen. - Død 1768 i Skrave sogn.
Navneregister:
Anders Hansen: e D F
Anna Kirstina Christensdatter: c
Anne Hansdatter: ab
Anne Marie Hansdatter: g
Anne Pedersdatter: @
Anne Pedersdatter Thou: aD
Bodil Christensdatter: a
Bodil Jenses: F
Bodil Marie Christensdatter: g
Bodil Mikkels: e D
Bodil(?) Peders: c
Christen Christensen: B
Christen Christensen Ravning: @
Christen Hansen: aA
Christen Olufsen: c
Christen Ravning: aA ab
Christen Ravning senior: B
Christen Sørensen: @
Else Bennedsdatter: aD
Gunder Hansdatter: ac
Hans Jensen: D
Hans Jensen(?): B
Hans Olesen: g
Hans Olufsen: e
Hans Pedersen Lund: a
Inge Christensdatter: g
Inger Nielses: e
Jahan Lasdatter: c
Jens Juelsen: F
Juel Christensen: F
Juul Christensen: D
Kirsten Dahls: B
Las Nielsen: aE
Laurids Aarup: F
Lene Benneds: aD
Lene Christensdatter: e
Lene Lauridses: e
Mads Hansen: aE
Mads Johansen: aD
Mads Pedersen: ac
Mads Sørensen: ab ac aD
Malene Thomaskone: @
- 129 -
Maren Bennedsdatter: aE
Maren Pedersdatter: g
Margrethe Hans...: e
Mikkel Mikkelsen: g ab
Niels Pedersen: aE
Peder Gram: aE
Peder Grams hustru: ab
Peder Hansen: aD
Peder Hansen Gram: aA
Peder Møller: B D
Peder Smed: g
Peder Smeds kone: D
Peder Thou: c
Sidsel Tyboes: @
Søren Christensen: e
Søren Hansen: F
Thomas Lund: @
Valborg Peders: F
barnets faster: F
sognefogedens kone: B
42
44: Jens Sørensen (Væver)
Født:
Begravet:
o. 1735.
23. september 1804 i Brørup sogn.
Han betegnes ved begravelsen som Jens Sørensen af Eskelund, 69 år.
45: Malene Hansdatter
Født:
o. 1738.
Fæstebrevene viser, at de er flyttet hertil fra Maltbæk i Malt sogn.
Kilder:
23. december 1766: Jens Sørensen og Casten Jørgensen af Maltbæk har tidligere byttet fæstegårde, så Jens Sørensen fik htk. 4-2-0-2 og Casten
Jørgensen 2-2-1-2. Nu bytter de igen, idet de får fæste på deres oprindelige steder.
20. juli 1774: Fæstebrev for Jens Væver i Eskelund: Jens Væver fra Maltbæk får fæste på den halve gårdpart i Eskelund, som Peder
Christensen for armods skyld er frakommet, af hartkorn 1-0-2-2 1/4. - Landgilden er 3 rdl. 3 mk. Der skal forrettes 12 dages arbejde årligt
om vinteren, når han derom bliver tilsagt. Det er aftalt, at fæsterens to sønner ikke skal blive taget til soldatertjeneste, og om det med tiden
forlanges, skal de få frihedspas til en tålelig pris. - Jens Væver har underskrevet med J.S.S. (Jens Sørensen).
Malt sogns kirkebog:
Jens Væver og hustru i Maltbæk er set i kommunikationslisterne første gang i 1767.
Brørup sogn, Eskelund, 6. familie:
Jens Sørensen, husbonde, 52 år,
Malene Hansdatter, hans kone, 49 år, begge i 1. ægteskab,
Børnene: Søren, 20 år, ugift, avlskarl, og Anna Katrina, 6 år.
Desuden tjenestepigen Karen Pedersdatter på 16 år, ugift.
Se Folketællingen 1801 under 22.
Jens Sørensen Vævers efterslægt:
Jens Sørensen Væver. Født o. 1735. Død 1804 i Brørup sogn. Gårdmand i Eskelund.
Gift med Malene Hansdatter. Født o. 1738.
A: Søren Jensen Væver (ane nr. 22). Født 1767 i Malt sogn. - Faddere: Søren Peder Bredenberg, Maltbæk, Mads Andersen, Maltbæk,
Niels Nielsen(?), Maltbæk, Ellen Pedersdatter, Maltbæk, Niels Christensens hustru, Maltbæk. - Død 1837 i Brørup sogn. Gårdejer i
Eskelund.
b: Anne Cathrine Jensdatter. Født 1781 i Brørup sogn. - Faddere: Johannes Garster(?) Windings kone, Skodborg, Peder Mortensen,
Eskelund... Gregersens kone, Eskelund, Christen Mortensen, Eskelund, Jørgen Jensen, Eskelund.
Gift 1800 i Brørup sogn med Mads Laugesen. Af Drostrup.
Navneregister:
... Gregersens kone: b
Anne Cathrine Jensdatter: b
Christen Mortensen: b
Ellen Pedersdatter: A
Jens Sørensen Væver: @
44
Johannes Garster(?) Windings kone: b
Jørgen Jensen: b
Mads Andersen: A
Mads Laugesen: b
Malene Hansdatter: @
- 130 -
Niels Christensens hustru: A
Niels Nielsen(?): A
Peder Mortensen: b
Søren Jensen Væver: A
Søren Peder Bredenberg: A
46: Peder Hansen Smed
Født:
Død:
o. 1739
30. januar 1814 i Malt sogn, Estrup mark. Begravet 6. februar.
47: Ane Catrine Gartlers
Født:
Begravet:
o. 1721
26. juni 1792 i Brørup sogn.
Kaldes ved begravelsen: Peder Smeds kone af Eskelund, Ane Katharine.
Peder Smeds børn med Anna Lauridsdatter: *)
1.
2.
3.
4.
5.
Laurids, født 1794 i Malt sogn.
Hans, født 1795 i Malt sogn.
Berthel, født 1797 i Malt sogn.
Mikkel, født 1800 i Malt sogn.
Cathrine M., født 1803 i Malt sogn.
Kilder:
30. april 1784: Fæstebrev for Peder Hansen Smed i Eskelund: Peder Hansen Smed i Eskelund fæster den gård sammesteds, som Mads
Mortensen har haft i fæste og nu har afstået til ham, af hartkorn 2-3-0-1 1/2. - Den årlige landgilde er 3 rdl. 5 mk. Han skal gøre fuldt hoveri,
ægtarbejde og rejser på lige fod med de andre af Estrups hovpligtige bønder, undtagen i sletten, da han alene står med fribønderne. Han
fritages også for at grave grygte(?) og hjemkøre klyne til gården. Også tærskning fritages han for under visse forudsætninger. Der er specielt
omtalt en fjerdepart af gården, hvis bygning han skal istandsætte og forsyne med en god beboer. Han er også med i driften af denne fjerdedel.
Han skal holde den med Mads Mortensen oprettede kontrakt. - I indfæstning betaler han 6 rdl.
Folketælling 1787, Eskelund, 3. familie:
Peder Smed, husbonde, 46 år, gårdbeboer og smed,
Catrine Gartlers(?), hans kone, 56 år, begge i 1. ægteskab,
Peder Jespersen(?), tjenestekarl, 24 år,
Anna Pedersdatter(?), tjenestepige, 19 år,
Morten Madsen, 80 år, og
Anna Madsdatter, 79 år, husfolk, begge i 1. ægteskab, lever af aftægt,
Volberg Hansdatter, 66 år, enke af 1. ægteskab, indsidderske.
(Teksten er meget utydelig!).
Malt sogn, døde 1814:
Peder Hansen Smed, Estrup mark, død 30. januar 1814, begravet 6. februar. Bonde, smed på Estrup mark, 75 år. (Iflg. Hans Grue døde han
af langvarig tæring; dette nævnes ikke i mine mikrokort).
Oplyst 4/12 1995 af Hans Grue, Hyldevænget 3, 5400 Bogense:
Peder Hansen Smed skal være søn af Hans Hansen og Anna Christensdatter.
Føvling, viede:
Torsdagen den 16. oktober 1728 blev Hans Hansen af Eskelund og Anna Christensdatter af Tobølle (Tobøl) trolovede. Forlovere: Morten
Hansen og Peder Hansen, begge af Eskelund.
- 131 -
46
Føvling døbte:
Dca. Jubilate 1735 fik Hans Hansen, Soldat, nu boende i Hollenskov, hans pigebarn døbt i Føvling kirke og kaldet Maren. Faddere: Thomas
Stærke af Holleskov, Rasmus Andersen af Astofte, Sophie ... af Holleskov og Iver Christensens søn og datter af Tobølle.
Den 9. maj 1738, Peder, søn af Hans Hansen af Holleskov. - Faddere: Thomas Boysen af ..., Oluf Pedersen af Holleskov, Niels Berthelsen
af Nørbølling, Søren Anchersens ... hustru af Tobøl og Jens ... datter, Maren af Aatte.
Hans Grue mener, at Peder Smeds 1. kone hed Anne Berthelsdatter - og at Peder Smed dernæst omkring 1793 ægtede Anna Lauritzdatter,
vielsessted ukendt.
Brørup, viede:
Den 7. juli 1764 copulerede Peder Hansen og Anne Berthelsdatter af Tuesbøl (Brørup sogn).
Folketællingen 1801, Malt sogn:
Engelsgård:
Peder Hansen, 64 år, g. 2. gang, husmand med jord og smed,
Anna Lauritzdatter, 43 år, g. 1. gang, hans kone,
samt børnene Laust, 8 år, Hans, 6 år, Berthel, 4 år, og Michel 1 år.
Ved bortsalg på Estrup køber Peder Hansen Smed i 1794 Engelsholm, parcel nr. 3 på 13 tdr. land for 298 rdl. Skødet læses i 1797. Engelsholm er beliggende i Malt sogn og kaldes undertiden Engelsgård.
*) oplyst af Hans Grue.
Peder Hansen Smeds efterslægt:
Peder Hansen Smed. Født o. 1741. Død 1814 i Malt sogn. Bonde og smed i Eskelund og på Estrup mark. Engelsgård.
Gift med Anne Cathrine Gartlers. Født o. 1721. Død 1792 i Brørup sogn.
A: Hans Pedersen Smed. Født 1765 i Brørup sogn. - Faddere: Anne Andersdatter, Maltbæk, Hans Andersen, Eskelund, Christen Jensen,
Eskelund, Anders Christensen, Eskelund, Hans Frandsens hustru, Eskelund. - Død 1831 i Brørup sogn. Gårdejer i Brørup sogn.
Grønninglund.
Gift 1787 i Brørup sogn med Anna Marie Poulsdatter. Født o. 1748. Død 1805.
Gift 1806 i Brørup sogn med Mette Nielsdatter. Født 1770. Død 1814.
Gift 1814 i Brørup sogn med Anne Dorthe Hansdatter. Født o. 1766. Død 1832.
AA:
Peder Hansen. Født 1788 i Brørup sogn. - Faddere: Hans Pedersen, Sønderskov, Peder Smed, Eskelund, hans datter,
Christen Andersen, Eskelund, Dorthe Pedersdatter, Eskelund. - Død 1789.
Ab:
Anne Cathrine Hansdatter. Født 1790 i Brørup sogn. - Faddere: Christen Andersens kone, Eskelund, Peder Smed,
Eskelund, Nis Therkildsen, Eskelund, Søren Væver, Eskelund, hans kone. - Død 1843.
Gift 1814 i Brørup sogn med Jeppe Madsen. Født 1787 i Vejen sogn. Død 1867. Af Lucas Grue Grønninglund.
b: Anne Pedersdatter (ane nr. 23). Født 1767. - Faddere: Jørgen Jensens hustru, Eskelund, Peder Mortensen, Eskelund, Anders
Christensen, Eskelund, Hans Frandsens hustru, Eskelund, Peder Christensen, Eskelund. - Død 1828 i Brørup sogn.
c: Karen Hansdatter. Født 1769 i Brørup sogn. - Faddere: Peder Mortensens hustru, Søren Gartner, Hans Staarup, Oluf Iversen, Hans
Olufsens hustru.
Navneregister:
Anders Christensen: A b
Anna Marie Poulsdatter: A
Anne Andersdatter: A
Anne Cathrine Gartlers: @
Anne Cathrine Hansdatter: Ab
Anne Dorthe Hansdatter: A
Anne Pedersdatter: b
Christen Andersen: AA
Christen Andersens kone: Ab
Christen Jensen: A
Dorthe Pedersdatter: AA
46
Hans Andersen: A
Hans Frandsens hustru: A b
Hans Olufsens hustru: c
Hans Pedersen: AA
Hans Pedersen Smed: A
Hans Staarup: c
Jeppe Madsen: Ab
Jørgen Jensens hustru: b
Karen Hansdatter: c
Mette Nielsdatter: A
- 132 -
Nis Therkildsen: Ab
Oluf Iversen: c
Peder Christensen: b
Peder Hansen: AA
Peder Hansen Smed: @
Peder Mortensen: b
Peder Mortensens hustru: c
Peder Smed: AA Ab
Søren Gartner: c
Søren Væver: Ab
56: Lars Hansen
Født:
Død:
o. 1737.
1822 i Gislev sogn.
57: Sidsel Kirstine Jørgensdatter
Født:
Død:
o. 1737-1740.
17. februar 1822 i Gislev sogn, begravet 23. februar.
Identifikation:
Da Jørgen Larsen ( ane nr. 28) blev gift, var en af forloverne en Lars Hansen af Grøftehave. Det har næppe været
hans far, men snarere en jævnaldrende nabo. Måske er det samme nabos kone, der var fadder i 1801 (ane nr. 14).
Men ved den næste dåb hos Jørgen Larsen i 1804 var en af fadderne Lars Hansen af Ravndrup. Denne Lars Hansen
findes i folketællingerne 1787 og 1801 som slagter i Ravndrup, gift med Sidsel Kirstine Jørgensdatter. Jørgen
Larsen skal ifølge folketællingen 1801 være født omkring 1767, og netop dette år har Gislev kirkebogs dåbsregister
en Jørgen, der har en Lars Hansen til far. Men denne er fra Holme (moderen er ikke nævnt). Samme Lars Hansen
af Holme fik en søn døbt Hans i 1771, og først i 1775 finder vi Lars Hansen af Ravndrup som far til Anne Kirstine.
Spørgsmålet er nu, om der er grundlag for den antagelse, at slagteren Lars Hansen kan være flyttet fra Holme til
Ravndrup. Vi ved i forvejen fra kirkebogens trolovelsesregister, at den Lars Hansen, der blev gift med Sidsel
Kirstine Jørgensdatter, selv var fra Holme. De to nævnte folketællinger viser intet spor af en Lars Hansen af passende alder i Holme, og det gør heller ikke kirkebogens begravelsesregister, der er blevet gennemset indtil år 1834.
Derimod finder man i begravelsesregisteret for 1811 et notat om ungkarlen Hans Larsen, der døde som godt 40årig hjemme hos sin far Lars Hansen Slagter i Ravndrup. Både navn og alder passer med dåbslistens Hans i 1771,
hvor Lars Hansen altså endnu boede i Holme.
Børn:
1.
2.
3.
Jørgen (ane nr. 28), født i Holme, døbt 11/10 1767 i Gislev sogn. - Faddere: Båret af Marie Kirstine Grønbech. Jens Laursen, Anders
Brandt, Hans Skræder, Holme, Jens Knudsens hustru ibidem, Rasmus Henriksen, Peder Kudsk, Ravndrup.
Hans, født i Holme 1771. - Faddere: båret af Mathias Skyttes hustru, Holme. Jens Ladefoged, Peder Hansen, Ib Christoffersens hustru,
David Rasmussens hustru, Hans Jydes hustru, alle af Holme.
Anne Kirstine, født 1775 i Ravndrup. - Faddere: båret af Anne Kirstine Grønbech, Ravndrup. Rasmus Henriksen, Laurs Skræder,
Ravndrup, Peder Hansen, Holme, Peder Ladefogeds hustru, Kirstine Pedersdatter, Ravndrup.
Kilder:
Gislev sogns kirkebøger:
Trolovede 1765: Lørdagen d. 29. juni blev Laurs Hansen af Holme og Sidsel Kirstine Jørgensdatter viede. (I marginen er anført "K" (karl)
og "P" (pige) som tegn for, at de ikke har været gift før).
Begravede 1793: Lars Slagters datter af Ravndrup, 18 år.
Begravede 1811: Den 9. maj begravet ungkarl Hans Larsen af Ravndrup, har tjent for avlskarl i Ryslinge præstegård, men lå syg, døde hos
faderen Lars Hansen Slagter i Ravndrup, var over 40 år gammel.
Begravede 1822/4: død 17/2, begr. 23/2: Sidsel Jørgensdatter, Lars Hansen Slagters hustru i Ravndrup, 82 år.
Begravede 1822/10: død 27/4, begr. 4/5: Lars Hansen, indsidder og forhenværende slagter i Ravndrup, 85 år.
Folketællinger:
1787, Ravndrup, 18. familie:
Lars Hansen, mand, 50 år, første ægteskab, husmand og slagter.
Sidsel Kirstine Jørgensdatter, hans kone, 50 år, første ægteskab.
Anne Kirstine Larsdater, barn, 12 år.
- 133 -
56
1801, Ravndrup, 8. familie:
Lars Hansen, mand, 64 år, første ægteskab, husmand med jord og slagter.
Cissel Kirstine Jørgensdatter, hans kone, 64 år, første ægteskab.
56
- 134 -
60: Poul Jacobsen
Født:
Død:
1703 i Agerup, Espe sogn.
1760 i Stavlund, Espe sogn. Begravet 23. januar.
Identifikation:
Espe sogn har ingen kirkebog for de år, da Jakob Poulsen skal være født. Hans far skal naturligvis hedde Poul.
Denne har ikke nødvendigvis boet i Espe sogn, men et gennemsyn af fadderne til Poul Jakobsens børn viser en ret
tæt forbindelse til navnet Poul. Lars Poulsen optræder et par gange. En anden fadder var Lars Nielsen med
tilnavnet "Gammel"; han blev som enkemand gift igen med Karen Poulsdatter, der ifølge folketællingen 1878 skal
være født o. 1753 (ikke fundet i kirkebogen). En hyppigt brugt fadder var Peder Knudsen, der i 1768 blev gift med
Anna Poulsdatter i Stavlund og efter dennes død med hendes halvsøster Karen Poulsdatter i Stavlund. Ved den
sidste trolovelse var forloverne Gl. Lars Nielsen og Jacob Poulsen. Dette tager jeg som et afgørende indicium på,
at Jacob Poulsen var broder hhv. halvbroder til de to søstre i Stavlund. Hvis Lars Nielsens kone også er en søster,
må der have været to i søskendeflokken ved navn Karen; men dette er ikke umuligt, hvis der har været to forskellige
Karen'er, der skulle kaldes op, og især ikke når de er børn af to forskellige ægteskaber.
Poul Jakobsen i Stavlund blev efter Karen Hansdatters død gift i 1752 med Karen Laursdatter.
61: Karen Hansdatter ?
Født:
Død:
o. 1713.
1752 i Stavlund, Espe sogn, 39 år.
Identifikation:
Der er ingen absolut sikkerhed for, at Karen Hansdatter er Poul Jakobsens første kone og dermed, at hun er moder
til Jakob Poulsen. Men hendes alder hindrer ikke, at hun er det.
Der er ikke bevaret nogen kirkebog for årene 1731-44, så vi kender ikke tidspunktet for ægteparrets vielse og deres
første børns fødsel. Efter almindelig sædvane vil det første drengebarn have heddet enten Hans eller Jakob.
Poul Jakobsens efterslægt:
Poul Jakobsen. Født 1703 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: samme faddere. - Død 1760 i Stavlund, Espe sogn. Tvilling.
Gift med Karen Hansdatter. Født o. 1713. Død 1752 i Espe sogn. Stavlund.
Gift 1752 i Espe sogn med Karen Larsdatter.
A: Jakob Poulsen (ane nr. 30). Født o. 1735. Død 1815 i Espe sogn.
b: Karen Poulsdatter. Født o. 1736.
Gift 1759 i Espe sogn med Hans Sørensen. Af Snarup.
c: Anne Poulsdatter. Født o. 1742. Død 1784 i Espe sogn.
Gift 1768 i Espe sogn med Peder Knudsen.
cA:
Poul Pedersen. Født 1769 i Espe sogn. - Faddere: Hans Larsens datter Karen, Jakob Poulsen, Hans Larsen, Lars Madsen,
Poul Madsens hustru.
cB:
Knud Pedersen. Født 1770 i Espe sogn. - Faddere: Hans Sørensens hustru, Snarup, Hans Larsen, Espe, Jens Pedersen, Espe,
Rasmus Larsens hustru, Espe, Lars Nielsens hustru, Espe.
cC:
Peder Pedersen. Født 1772 i Espe sogn. - Faddere: Lars Andersens kones søster Anne Marie, Espe, Lars Andersen, Espe,
Jakob Poulsen, Espe, Hans Larsens søn Jens, Espe, Poul Madsens hustru, Espe.
cD:
Christen Pedersen. Født 1776 i Espe sogn. - Faddere: H. Sørensens hustru, Snarup, Jakob Poulsen, Niels Poulsen, gamle
Lars Nielsen, Poul Madsens hustru, Espe.
cE:
Rasmus Pedersen. Født 1778 i Espe sogn. - Faddere: Rasmus Rasmussens steddatter Karen, Stavlund, Lars Poulsen, Niels
Poulsen, Jakob Poulsen, N. Nielsens hustru, Espe.
cF:
Jens Pedersen. Født 1782 i Espe sogn. - Faddere: Rasmus Rasmussens hustru, Stavlund, Hans Poulsen, Niels Poulsen, Lars
Poulsen, Morten Jensens hustru, Espe.
D: Hans Poulsen. Født 1751 i Stavlund, Espe sogn. - Faddere: Jens Olesens hustru, Espe, Anders Jakobsen, Espe, Christen Jakobsen, Espe,
Rasmus Larsens hustru, Espe, Hans Jørgensens hustru, Espe.
E: Lars Poulsen. Født 1753 i Stavlund, Espe sogn. - Faddere: Anders Jakobsens hustru, Agerup, Christen Jakobsen, Espe, Rasmus
Jakobsen, Espe, Rasmus Larsens hustru, Espe, Hans Jørgensens hustru, Espe.
F: Niels Poulsen. Født 1755 i Stavlund, Espe sogn. - Faddere: Anders Jakobsens datter, Agerup, Anders Jakobsen, Agerup, Niels Larsen,
- 135 -
60
g:
Agerup, Peder Rasmussens hustru, Agerup, Lars Vævers hustru, Agerup.
Karen Poulsdatter. Født 1758 i Espe sogn. - Faddere: Rasmus Jørgensens hustru, Rasmus Larsen, Espe, Christen Jakobsen, Espe, Hans
Jørgensens hustru, Espe, Hans Smeds hustru, Espe.
Gift 1785 i Espe sogn med Peder Knudsen.
ga:
Anne Pedersdatter. Født 1786 i Espe sogn. - Faddere: Rasmus Rasmussens hustru, Stavlundgård, gårdmand Jens Pedersen,
gamle Lars Nielsen, Lars Hansen, unge Lars Nielsens hustru, Espe.
gB:
Niels Pedersen. Født 1789 i Espe sogn. - Faddere: Jens Rasmussens hustru, Lars Hansens hustru, Cornelius Jørgensen,
Espe, Jakob Poulsen, Espe, Lars Poulsen, Espe.
Navneregister:
Anders Jakobsen: D F
Anders Jakobsens datter: F
Anders Jakobsens hustru: E
Anne Marie: cC
Anne Pedersdatter: ga
Anne Poulsdatter: c
Christen Jakobsen: D E g
Christen Pedersen: cD
Cornelius Jørgensen: gB
H. Sørensens hustru: cD
Hans Jørgensens hustru: D E g
Hans Larsen: cA cB
Hans Larsens datter Karen: cA
Hans Larsens søn Jens: cC
Hans Poulsen: D cF
Hans Smeds hustru: g
Hans Sørensen: b
Hans Sørensens hustru: cB
60
Jakob Poulsen: A cA cC cD cE gB
Jens Olesens hustru: D
Jens Pedersen: cB cF ga
Jens Rasmussens hustru: gB
Karen Hansdatter: @
Karen Larsdatter: @
Karen Poulsdatter: g b
Knud Pedersen: cB
Lars Andersen: cC
Lars Hansen: ga
Lars Hansens hustru: gB
Lars Madsen: cA
Lars Nielsen: cD ga
Lars Nielsens hustru: cB ga
Lars Poulsen: E cE cF gB
Lars Vævers hustru: F
Morten Jensens hustru: cF
- 136 -
N. Nielsens hustru: cE
Niels Larsen: F
Niels Pedersen: gB
Niels Poulsen: F cD cE cF
Peder Knudsen: g
Peder Pedersen: cC
Peder Rasmussens hustru: F
Poul Jakobsen: @
Poul Madsens hustru: cA cC cD
Poul Pedersen: cA
Rasmus Jakobsen: E
Rasmus Jørgensens hustru: g
Rasmus Larsen: g
Rasmus Larsens hustru: D E cB
Rasmus Pedersen: cE
Rasmus Rasmussens hustru: cF ga
Rasmus Rasmussens steddatter Karen: cE
62: Rasmus Pedersen
Født:
o. 1740.
Identifikation:
Der var flere i Espe sogn ved navn Rasmus Pedersen i hans tid. Vor Rasmus Pedersen bærer sædvanligvis
prædikatet "Unge", hvilket han gør endnu i folketællingen 1787, da han var 47-49 år.
63: Maren Nielsdatter
Født:
Død:
o. 1742.
17. februar 1826, begravet 21. februar.
Parret blev trolovet i Espe sogn 1765 den 19. juni og viet den 3. juli derefter.
Kilder:
Espe, 38. familie:
U. Rasmus Pedersen, mand, 49 år, inderste, nyder almisse af sognet.
Maren Nielsd., hans kone, 47 år, begge i 1. ægteskab.
Børnene: Ann Margrethe, 23 år, ugift, Marie, 8 år, Mette, 6 år og Maren, 2 år.
Karen Jochumsdatter, hans datters barn avlet uden for ægteskab, 1 år.
Espe, 18. familie:
Rasmus Pedersen, mand, 64 år, inderste og nyder almisse af sognet.
Maren Nielsdatter, hans kone, 62 år, begge i 1. ægteskab.
(De er noteret umiddelbart efter Jacob Poulsens familie, hvilket vel betyder, at de har ophold der).
Kirkebogen:
Karen Jochumsdatter, se under 30.
Uægte børns dåb 1792: 3. s. i Fasten Elisabeth Rasmusdatter, indsidder ung. Rasmus Pedersens datter hendes datter kaldet Mette Marie.
Kirstine Thomasdatter af Espe bar barnet. Jørgen Rasmussens hustru fra Espe gik hos. Testes var Jens Pedersen og Jacob Poulsen fra Espe,
Knud Henriksen fra Ageruphuset, Espe sogn. - Til barnefader blev udlagt Seneca Thomsen, husmand på Dalum gods ved Odense.
Uægte børns dåb 1803: 2. s. e. Trin, den 19. juni Marie Rasmusdatters uægte søn, Niels, båret af Pernille Rasmusdatter, tjenende i
præstegården, gårdmand Jacob Poulsens hustru af Espe gik hos. Testes: Jacob Poulsen, gårdmand, ungkarl Niels Jørgensen, husmand Jens
Pedersen, alle fra Espe. - Udlagt: Henrik Nielsen, tjenende gårdmand Peder Rasmussen i Espe.
Døde 1826: den 17. febr. død, begravet 21. febr. Maren Nielsdatter, almisselem og indsidderske hos gårdmand Jakob Povelsens enke på Espe
mark, 84 år.
Rasmus Pedersen er ikke fundet i begravelseslisten.
Rasmus Pedersens efterslægt:
Rasmus Pedersen. Født o. 1740. Indsidder i Espe. Modtager almisse.
Gift 1765 i Espe sogn med Maren Nielsdatter. Født o. 1742. Død 1826 i Espe sogn.
a: Anne Margrethe Rasmusdatter (ane nr. 31). Født 1765 i Espe sogn. - Faddere: Jørgen Jensens hustru, Espe, Lars Madsen, Espe,
Anders Ploug, Espe, Niels Poulsens hustru, Espe, Peder Smeds hustru, Espe. - Død 1848 i Espe sogn.
b: Elisabeth Rasmusdatter. Født 1768 i Espe sogn. - Faddere: Jørgen Schous hustru, Peder Nielsen, Espe, Hans Andersen, Espe, Lars
Larsens hustru, Espe, Christen Plougs hustru, Espe.
Uægteskabelig forbindelse med Seneca Thomsen. Husmand på Dalum gods.
ba: Mette Marie Senecasdatter. Født 1792 i Espe sogn. - Faddere: Kirstine Thomasdatter, Espe, Jørgen Rasmussens hustru, Espe, Jens
Pedersen, Espe, Jakob Poulsen, Espe, Knud Henriksen, Agerup.
- 137 -
62
C: Peder Rasmussen. Født 1771 i Espe sogn. - Faddere: husholdersken, Fjellebro, Niels Pedersen, Agerup, Johan Væver, Espe, Henrik
Vævers hustru, Espe, Margrethe Nielsdatter, Espe. - Død 1772.
d: Pernille Rasmusdatter. Født 1775 i Espe sogn. - Faddere: Peder Offersens hustru, Peder Hansen, Jens Jensen, gamle Lars Larsens datter
Karen, Espe, Peder Rasmussens hustru, Agerup.
e: Marie Rasmusdatter. Født 1778 i Espe sogn. - Faddere: Hans Vævers hustru, Niels Knudsen, Findinge, Thomas Jørgensen, Jørgen
Jensens hustru, Espe, Jens Pedersens hustru, Espe.
Uægteskabelig forbindelse med Henrik Nielsen. Tjenestekarl i Espe. Udlagt barnefader.
eA: Niels Henriksen. Født 1803 i Espe sogn. - Faddere: tjenestepige Pernille Rasmusdatter, præstegården, gårdmand Jakob Poulsens
hustru, Espe, gårdmand Jakob Poulsen, Espe, ungkarl Niels Jørgensen, Espe, husmand Jens Pedersen, Espe.
f: Mette Rasmusdatter. Født 1782 i Espe sogn. - Faddere: Karen Rasmusdatter, præstegården, Jens Larsen, gamle Lars Larsen, Peder
Nielsen, Espe, Maren Pedersdatter, Agerup.
g: Maren Rasmusdatter. Født 1785 i Espe sogn. - Faddere: Jørgen Schous hustru, Thomas Jørgensen, Jakob Poulsen, Anders Steens hustru,
Espe, Knud Henriksen, Agerup.
Navneregister:
Anders Ploug: a
Anders Steens hustru: g
Anne Margrethe Rasmusdatter: a
Christen Plougs hustru: b
Elisabeth Rasmusdatter: b
Hans Andersen: b
Hans Vævers hustru: e
Henrik Nielsen: e
Henrik Vævers hustru: C
Jakob Poulsen: g ba eA
Jakob Poulsens hustru: eA
Jens Jensen: d
Jens Larsen: f
Jens Pedersen: ba eA
Jens Pedersens hustru: e
Johan Væver: C
Jørgen Jensens hustru: a e
62
Jørgen Rasmussens hustru: ba
Jørgen Schous hustru: b g
Karen: d
Karen Rasmusdatter: f
Kirstine Thomasdatter: ba
Knud Henriksen: g ba
Lars Larsen: f
Lars Larsens hustru: b
Lars Madsen: a
Maren Nielsdatter: @
Maren Pedersdatter: f
Maren Rasmusdatter: g
Margrethe Nielsdatter: C
Marie Rasmusdatter: e
Mette Marie Senecasdatter: ba
Mette Rasmusdatter: f
- 138 -
Niels Henriksen: eA
Niels Jørgensen: eA
Niels Knudsen: e
Niels Pedersen: C
Niels Poulsens hustru: a
Peder Hansen: d
Peder Nielsen: b f
Peder Offersens hustru: d
Peder Rasmussen: C
Peder Rasmussens hustru: d
Peder Smeds hustru: a
Pernille Rasmusdatter: d eA
Rasmus Pedersen: @
Seneca Thomsen: b
Thomas Jørgensen: e g
husholdersken: C
Tip3-oldeforældre
64: Anders Pedersen
Født:
Begravet:
ca. 1710
14. marts 1788 i Vorbasse sogn.
Identifikation:
Fra et par af de sager, Hans Andersen (ane nr. 32) har været indblandet i, ved vi, at navnet på hans mor er Maren
Hansdatter. Hans far skal naturligvis hedde Anders. Så ved vi, at Hans Andersens forældre må bestå af et ægtepar,
hvor manden hedder Anders og konen Maren Hansdatter. Et sådant ægtepar leverer folketællingen af 1787 under
11. familie i Vorbasse. Men skal Hans Andersens forældre søges i Vorbasse? Ja, For fra hans fæstekontrakt med
Estrup ved vi desuden, hans forældre har aftægt af stedet, som Hans Andersen fæster. Begravelsesprotokollen giver
ikke anledning til at pege på andre end dem, der her er nævnt som nr. 64 og 65. Det gør folketællingen i 1787 heller
ikke. Ejheller Estrup fæsteprotokol. Der er kun eet forhold, der kaster en skygge af usikkerhed ind over denne
identifikation, og det er, at sognefogeden Anders Pedersen har underskrevet som vitterlighedsvidne på skødet fra
Christen Høllund til Hans Andersen den 3. maj 1773. Hvis det virkelig skulle komme dertil, at et sådant skøde
skulle prøves for retten, kan det synes lidt upraktisk at have sin egen fader som vidne. Nærtbeslægtedes vidnesbyrd
vejer jo ikke så tungt som andres. - Fordi Anders Pedersen var sognefoged, og det var ret almindeligt, at stillingen
gik i arv, kunne det være nærliggende at antage hans forgænger i embedet Peder Andersen af Fitting som hans
fader. Men det skal vi være forsigtige med, ikke mindst fordi det af bispearkivets papirer fremgår, at der i Anders
Pedersens ungdom var en bonde i sognet ved navn Anders Pedersen Fynbo. Det kunne være vor Anders Pedersen,
der så måske kan være flyttet hertil fra Fyn. Sognefogedembedets relative arvelighed er derimod med til at
underbygge antagelsen af Hans Andersen som søn af Anders Pedersen. I mine ret omfattende undersøgelser af
sognefogedstillingen i Koldinghus amt (se især Fortid og Nutid, Sognefogeder før 1750, men undersøgelsen
omfatter hele tidsrummet op til 1791) har jeg nemlig ikke mødt Hans Andersen som sognefoged een eneste gang
bortset fra den gang, da han skulle optræde som vidne i Jørgen Nissens sag mod Peder Sørensen (se under 32).
Nogen har altså regnet ham for sognefoged, og det kan efter den tids skik meget vel være gået til på den måde, at
han har hjulpet sin aldrende far i embedet, men ikke selv har været udnævnt dertil. Opfattelsen af Hans Andersen
som sognefoged kan også være blevet bestyrket deraf, at Anders Pedersen allerede 1771 (eller før) er gået på
aftægt, og det måske ikke var så almindeligt at beholde sognefogedstillingen som aftægtsmand.
Født:
Død:
o. 1713.
17. januar 1798 i Nebel. - Begravet 26/1 i Vorbasse sogn.
Betegnes i kirkebogen ved begravelsen som enke, Jens Hansens føre moder i Nebel, gl. 85 år; døde hastigt af sting.
Identifikation:
Alle oplysninger passer godt til, at den Maren Hansdatter, der døde i 1798, er den samme som Anders Pedersens
kone. Blot kaldes barnebarnet Jens i stedet for Jes. Men den slags små afvigelser i navne tog man det ikke så nøje
med dengang. Der er iøvrigt ikke nogen Jens Hansen i Nebel i folketællingslisterne hverken 1787 eller 1801. I
folketællingen 1787 er opført aftægtsfolkene Anders Pedersen og hustru Maren Hansdatter. Der angives Maren
Hansdatter at være 77 år. Det giver en ubetydelig aldersdifference på tre år.
Anders Pedersens håndskrift kan man finde i en hel del dokumenter i kraft af, at han var sognefoged gennem en
lang årrække. De forskellige instrukser og forespørgsler, der især udgik fra amtmanden, havde karakter af
cirkulærer, og det i ordets egentlige forstand, idet det drejede sig om skrivelse, der cirkulerede fra den ene til den
anden og efterhånden modtog de enkelte sognefogeders påtegning, inden de nåede tilbage til amthuset. De fleste
sognefogeder kunne vistnok skrive på Anders Pedersens tid; måske ikke alle lige godt, og Anders Pedersen var nok
- 139 -
64
ikke en af de bedste til den kunst. Det ser man f.eks. i hans notat om kreaturtællingen hos "Colle Nisterne
(kolonisterne). Men hvis ridefogeden på Estrup havde forfald, så var han trods alt mand for at foretage en
registrering af et dødsbo, som det fremgår af Estrup skifteprotokol.
Hartkornsbeskrivelsen af 1785 er underskrevet af både skoleholderen og Anders Pedersen, men selve listen er
skrevet af skoleholderen. Trods den noget negative indstilling blev udskiftningen i Vorbasse sogn allerede
påbegyndt 1789. Og den mergel, som bønderne i sognet ikke kendte noget til i 1785, blev også snart derefter fundet
og udnyttet.
Kilder:
Folketællingen 1787, Vorbasse sogn:
11. familie:
Ægteparret Chresten Nielsen og hustru Karen Knudsdatter med børn og tjenestefolk.
Anders Pedersen, 79 år, og hustru Maren Hansdatter, 77 år, begge gift 1. gang, har aftægt af gården.
Estrup afskrivningsprotokol:
1734: Anders Pedersen er på en gård i Vorbasse af hartkorn 1-5-1-1.
Amtmandens brevbøger, 19. august 1748:
Efter en klage fra degnen Hans Munk resolverer amtmanden, at sognefogeden Anders Pedersen i Vorbasse skal tilholde Østervigs beboere
at betale til degnen i henhold til amtmandens resolution af 29/3-47. Hvis de ikke gør det, skal han udpante dem for beløbet med så meget i
tillæg, at der kan blive 8 sk. danske til sognefogeden og hans tiltagne mænd hver.
Ribe bispearkiv, Jerlev-Slavs herreder 1542-1778, C 4,54:
Bilag i sagen 1765 om koloniinspektør Froms sognebåndsløsning:
"Tirsdag d. 5. februar var jeg Anders Pedersen, sognefoged her i Vorbasse, og straks til rede, så snart fadderne kom med forvalter Froms
barn hen til kirken, at hente kirkenøglen i præstegården og oplukkede kirkedøren, og da jeg kom efter nøglen, var præsten i sin præstekjole
påklædt med mig straks følgagtig til kirken uden mindste ophold, hvilket jeg hermed attesterer med min hånd. 1765, A. Pedersen."
"Efter min sognepræsts begæring gik jeg undertegnede tirsdagen d. 5. febr. hen til degnen og lod ham vide, at fadderne med forvalter
Froms barn var allerede i kirken, hvor jeg da forefandt degnen hjemme i sit hus siddende i sin kontorkjortel i skolen og læste for børnene,
hvorpå han iførte sig sine sorte klæder og gik til kirken, som jeg hermed under min hånd attesterer. Vorbasse, d. ... 1765, A. Pedersen".
Anders Pedersen er desuden medunderskriver på en erklæring om, at Knurborg, hvor inspektør From bor, ikke er længere fra Vorbasse
kirke end fra nogen anden.
Koldinghus birks justitsprotokol:
24. juli 1759: Sognefoged Anders Pedersen i Vorbasse er med til at bevidne, at der har været ildsvåde hos Johan Petter Schiølling, der nu
får brug for almissebrev.
18. september 1770: Anders Pedersen, 60 år, er med til at bevidne, at Christen Andersen, der er død i hollandsk tjeneste, er søn af Anders
Christensen på Donslund.
Anst-Jerlev-Slavs herreds tingbog:
26. januar 1773 falder der dom over en kvinde og hendes tre børn, der er blevet anholdt for tyveri på Vorbasse marked. Anders Pedersen har
sammen med Hans Christoffersen overværet forhørene i Vorbasse og i Kolding.
Anst-Jerlev-Slavs herreds justitsprotokol, den 4. juni 1771: Se under 32.
B6C 180, Kreaturtællingslister 1774 (fra Anders Pedersens indberetning):
Colle Nisterne svarede, at deres kreaturer var antegnet en gang, ville nu ikke mere derom lade skrive, ellers vides ikke mere, end nu er
antegnet. Vorbasse, d. 2. april 1774, A. Pedersen.
Justitsprotokol 1787 fol. 8:
Dom afsagt i gæsteretten fredag den 23. februar 1787: Grænsekontrollør Hviid har med vidner bevist, at Anders Pedersen og hustru af
Vorbasse i fjor har skænket brændevin og taget penge derfor. Dette brændevinssalg må henregnes under ulovligt krohold, som straffes efter
forordningen af 30. april 1734. Anders Pedersen dømmes til at betale 20 rdl. til anklageren (Hviid) samt 10 rdl. i sagsomkostninger inden
64
- 140 -
3 solemærker. Dommen underskrevet den 23. februar 1787 af H. Junghans. (Samme dag idømtes Jørgen Nørgaard af Vorbasse samme straf
for en lignende forseelse, hvorimod Hans Christiansen frikendtes).
Vorbasse kirkebog, begravede 1788:
Den gamle Sogne-Foged i Vorbasse By og Sogn, Anders Pedersen, blev hæderligen jordet med Ligtale sidste Onsdag i fasten d. 14. marts
udi sit alders 80de Aar. Text: Rom: 16,23.
Rentekammeret 313.26: Koldinghus amts hartkornsbeskrivelse 1785:
Allerunderdanigst efterretning efter rentekammerets ordre af 12. februar 1785 angående agerdyrkningens forbedring i Vorbasse sogn er
således som følger:
Vorbasse by:
hartkorn:
Jep Thomsen
3-0-2-1
Hans Willumsen
3-1-2-0
Knud Sørensen
3-4-0-0
Jes Andersen
1-4-1-2½
Oluf Pedersen
1-4-1-2½
Hans Christian Hansen
3-2-2-2
Peder Andersen
1-4-2-2½
Søren Nielsen
1-4-2-½
Hans Andersen
3-4-0-0
Søren Mogensen
3-3-0-1
Anders Mortensen
0-0-3-2
Byen ligger tilfælles. Årsagen dertil er, at marken er skarp og sandig og dur ikke til at indhegne. Beboerne har dertil ikke formue at lade
samme udskifte.
Nebel:
Jep Nielsen
1-1-0-0
Gert Jensen
1-1-0-0
Morten Cornelius
1-5-0-2
Chresten Chrestensen
1-5-0-2
Peder Madsen
1-1-2-0
Jep Ebesen
1-5-0-2
Jes Thomsen
1-1-2-0
Chresten Moesgaard
0-4-1-1
Anders Andersen og Chresten Jessen
0-4-1-1
Søren Nielsen
1-0-2-2½
Klaus Hansen
1-1-3-0
Niels Nielsen
1-1-3-0
Byen ligger tilfælles. Årsagen dertil er ligesom er meldt om Vorbasse, da jorden er ringe og skarp overalt og kan ikke indheg. til nogen
bestandighed. Beboerne har heller ikke formue til at lade det udskifte.
Moesgård:
Niels Jensen
ligger for sig ene.
0-2-3-0
Boldersbek:
Mads Chrestensen
2-7-0-1
Gården ligger også for sig ene og grunden ringe.
Rankenberg:
Hans Pedersen
3-0-0-0
Jens Chrestensen
0-4-0-0
Fornævnte Jens Christensen er udflytter fra Rankenberg 1783 og har fået land til samme hus efter sit hartkorn, men ikke indhegnet, da grunden
til samme såvelsom til gården er skarp og sandig og dur ikke at indhegne, og har ikke bekommet noget af Kongens kasse.
Høllund:
Jes Thomsen
2-1-3-1
Jens Christian Thomsen
0-2-0-0
Fornævnte Jens Christian Thomsen er udflytter 1784 fra Høllund og har fået jord til sit hus efter sit hartkorn, men ikke indhegnet af samme
årsag, som oven er meldt. Har ikke bekommet noget af Kongens kasse.
Fitting by:
Mathies Jensen
2-5-2-0
Hans Nielsen
2-5-0-0
Peder Sørensen
2-5-2-1
Chresten Madsen
2-5-1-½
Hans Jessen
0-2-0-0
Fornævnte Hans Jessen er udflytter fra Fitting by 1784 og har fået land til sit hus på Fitting bys hede. Ikke indhegnet af den årsag, som før
er meldt. Ikke erlanget noget af Kongens kasse. Byen ligger ellers tilfælles af den årsag, at beboerne har ikke formue at lade samme udskifte,
dertilmed er grunden, som tit er meldt, sandig.
Skiødeberg:
Peder Andersen
1-1-0-1½
Peder Chrestensen
1-1-0-1½
Ligger til fællig og er skarp jord og sandig, som gården tilhører.
Østervig:
Peder Hansen
1-4-3½-0
Jens Jørgensen
1-4-3½-0
ligger tilfælles i lige måde, skarp jord og sandig.
- 141 -
64
Slaug:
Jens Jørgensen
2-4-0-1
Jens Nielsen
0-4-0-2
Fornævnte Jens Nielsen er udflytter fra gården 1781. Har hedejord efter sit hartkorn, ikke indhegnet, fordi jorden til huset såvelsom til gården
er skarp og sandig og ikke erlanget noget af Kongens kasse.
Lille Almstok:
Lauritz Mogensen
4-5-0-1
Gården ligger til fælles med Store Almstok i Randbøl sogn og er skarp og sandig.
Riisbøl:
Jørgen Chrestensen
3-5-0-2½
Hans Pedersen
3-5-0-2½
Gården ligger til fælles, som før er meldt, skarp og sandig.
Donslund:
Chresten Andersen
4-0-3-0
Hans Nielsen og Jep Rasmussen
4-0-3-0
Ligger til fælles og er ligesom ofte er meldt skarp.
Houborg:
Poul Christiansen
3-6-2-2
Søren Andersen
1-7-1-0
Jens Pedersen
1-7-1-0
Graves Iversen
1-7-0-½
Lauritz Ebesen
1-7-0-½
Byen ligger iligemåde tilfælles af tit foreskrevne årsager.
P.S. Til Vorbase sogn er ingen betydelig skov, ikke heller findes der nogen mergel. Overdriften til hver by og sted ringe og liden. - Vorbasse
skole, den 30. marts 1785. P. P. Bredenberg. A. Pedersen, sognefoged.
En tilføjelse med en anden hånd melder, at de fleste af dise 48 bønder er selvejere, eller den ene ejer den anden. Hans Pedersen i Rankenberg
får af kongens kasse 50 rd. hjælp.
64
- 142 -
66: Jakob Jørgensen
67: Mette Christensdatter
Født:
Begravet:
ca. 1710
28. april 1769 i Vorbasse sogn.
Ved begravelsen anfører kirkebogen, at Jacob Jørgensens hustru døde i en alder af 59 år.
Hun holdt to af Hans Andersens børn over dåben: Jes i 1762 og Mette Marie i 1765.
Mette Christensdatter var søster til Christen Christensen Høllund, den rige selvejerbonde på Høllund, som bl.a.
opkøbte en del gårde i Vorbasse og Nebel, da Estrup gods holdt auktion i 1771. Det fremgår af skiftet efter Christen
Høllund, der døde i Klelund.
Kilder:
Amtmandens kopibog over udgåede breve 1735-36:
Nærværende Jacob Jørgensen, som er barnefødt på Refstrup gods, hvorfra han nu i nogen år har våren her i Rytterdistriktet og sidst tjent Hans
Thomsen i Lejrskov, agter nu, siden hans husbond ej har reclameret ham til hans fødestavn, at begive sig derfra til Nebel i Vorbasse sogn,
hvor han har fæstet gård af Niels Jørgensen i Gyberg (det må nok være Gilberg). Thi ville hans sidste skriftefader velærværdige og højlærde
hr. mag. Albert Thura, velærværdige sognepræst for Lejrskov og Jordrup menigheder her påtegnet meddele, hvad skudsmål han for sin
saligheds sag kan have fortjent. Koldinghus, den 12. okt. 1735, Munthe.
Skøde- og panteprotokol 1773, (fol. 457):
Ao. 1773 den 6. juli læst Jacob Jørgensen af Vorbasse hans gavebrev til Hans Andersen og Karen Jacobsdatter på capital 250 rdr. således:
Anno 1772 den 31. marts bekendt- og vitterliggør herved jeg undertegnede Jacob Jørgensen af Vorbasse, Koldinghus amt, Jerlev-Slavs herred,
som selvejer, at jeg som en gave ved sund forstand og beråd hu, så jeg herved og kraft dette bortgiver til min svigersøn og datter velagte Hans
Andersen og Karen Jacobsdatter af Vorbasse deres nu havende børn en kapital af 250 rdr. ..., som nu står på rente hos velagte Laurits Pedersen, skoleholder i Randbøl, efter hans derpå udstedte obligation af 8. maj 1770 og er protokolleret i panteprotokollen den 2. oktober 1770
sub folio 299, hvilken benævnte obligation forbliver hos Hans Andersen i Vorbasse hans gemme. Af berørte kapital nyder børnene, Mette
Maria Hansdatter 50 rdr. ... sønnen Jess Hansen 100 rdr. ..., og den anden søn Jacob Hansen 100 rdr. ..., og udgør den summa to hundrede
og halvtredsindstyve rigsdaler. Dog reserverer jeg undertegnede Jacob Jørgensen mig i min levetid at nyde, bruge og oppebære, alt efter mit
godtbefindende, de deraf flydende renter, men efter min død tilfalder tillige med kapitalen ermeldte min svigersøn og trende børn. Og skal
denne min gave uden vægring, lovmål og dom være ubrøden holden på endten af siderne. Og tilmed tillades dette, uden mig dertil nogen lovlig kald og varsel at give, på vores Jerlev-Slavs herreds værneting at lade læse og i protokollen at indføre. Dette under min hånd og hostrykte
signet, dies et datum ut supra, Jacob I.I.S. Jørgensen. - Til vitterlighed og efter begæring undertegner: Niels Chortzen Bisted, I. P. Boysen,
sognedegn til Vorbasse og Grene menigheder. - Er mig forevist, som jeg til vitterlighed underskriver, Christen Chrisensen Høllund.
Andre fund vedr. Jacob Jørgensen:
10/3-1752:
22/5-1760:
1761:
1/2-1763:
1/2-1763:
28/4-1768:
6/8-1768:
6/8-1768:
9/4-1770:
8/5-1770:
Estrup skifteprotokol: Skifte efter Hans Mortensens hustru Maren Jørgensdatter af Nebel. Jacob Jørgensen nævnes som
hendes broder. En søster er gift med Søren Nyemand i Drostrup. Jacob Jørgensen bor i Nebel.
Vorbasse kirkebog, trolovede: Jacob Jørgensen af Nebel og Christen Jørgensen er sponsores for Chr. Iversen af St. Almstok
og Anna Corneliidatter af Nebel.
Iflg. brev fra lokalhistorikeren Vald. Andersen: Jacob Jørgensen er nævnt som beboer af 1/2 gård i Nebel; hvilken vides
ikke.
Estrup skifteprotokol: Skifte efter Christen Jørgensen af Nebel. Enken Anne Marie Pedersdatter tog Jacob Jørgensen til
lavværge.
Estrup skifteprotokol: Skifte efter Jørgen Pedersen og hustru Mette Madsdatter af Nebel. Jacob Jørgensen mødte frem som
lavværge for afdøde Christen Jørgensens hustru af Nebel for at varetage hendes interesser. (Jørgen Pedersen er uden tvivl
far til den samtidigt afdøde Christen Jørgensen).
Jacob Jørgensen af Nebel sælger et engskifte til Christen Pedersen af Hejnsvig.
Skøde fra Jørgen Nielsen i Gilberg til Hans Andersen i Vorbasse på 1/2 gård i Nebel af hartkorn 1-1-2-0. Jacob Jørgensen
bor på gården.
Obligation fra Jørgen Nielsen i Gilberg til Jacob Jørgensen i Nebel på kapital 40 rdl. med pant i det øde sted Lundgård af
hartkorn 0-6-1-2. Den er indfriet af en ny obligation til Hans Andersen af 2. januar 1773.
Kirkebogen, trolovede: Jacob Jørgensen af Nebel er sponsor, og Christen Høllet og Hans Hansen i Nebel er forlovere for
Christen Hansen af Nebel og Maren Hansdatter af St. Almstok.
Obligation fra skoleholder Lauritz Pedersen i Randbøl til Jacob Jørgensen i Vorbasse by på kapital 250 rdl., som Jacob
- 143 -
66
7/8-1770:
1770:
31/3-1772:
7/4-1772:
Jørgensen har lånt skoleholderen med pant i hans anpart i Randbøl kirke samt i hele hans bohave. Vidner var velædle hr.
Boyesen, sognedegn i Vorbasse, og Anders Pedersen, sognefoged i Vorbasse. - Indført i skøde- og panteprotokollen fol.
299. Notat i marginen: Ifølge creditors kvittering på originalobligationen af 1/5-1777 er denne obligations summa med
renter uden opsigelse betalt og altså annulleret.
Kirkebogen: Jacob Jørgensen af Vorbasse og Vilhelm Fitzner af Frederiksnåde er sponsores for enkemanden Jørgen
Christophersen af Frederiksnåde og kvinden Maren Andersdatter af Vorbasse. Chresten Høllet er forlover.
Estrup skifteprotokol fol. 332: Jacob Jørgensen af Vorbasse er lavværge for Kirsten Nielsdatter af Nebel ved skiftet efter
hendes mand Hans Mortensen (den samme som tidligere har været gift med Jacob Jørgensens søster Maren).
Gavebrevet fra selvejer Jacob Jørgensen i Vorbasse til Hans Andersens børn.
Koldinghus amts skifteprotokol fol. 305: Skifte efter Jørgen Nielsen i Gilberg. Der er registreret en del gæld, heraf til Jacob
Jørgensen i Vorbasse en obligation af 6/8-1768 på 40 rdl. og 12/4-1771 på 24 rdl. Der er sølvtøj deponeret som pant bl.a.
hos Jacob Jørgensen.
Søren Jepsen Nymand boede på Drostrup matr. nr. 4 ca. 1732-65. Han døde 1765. - Gården hørte under Estrupgård i perioden 1704-1800.
Det er samme gård, som ejedes af Niels Nielsen Poder o. 1818 (iflg. Vald. Andersen: Hærvej-sognet Læborg). Søren Jepsen Nyemand af
Drostrup var med hos Anders Bertelsen Ulf i Asbo ved den lejlighed, der er omtalt i min tingbogsekstrakt 1729/204.
Skifte efter Christen Christensen Høllund 14/4 1801, B85/200 side 8:
Den 6/10-1801 blev der holdt kontinuationsskifte i Klelund, Lindknud sogn efter Christen Christensen og forhen afdøde hustru Ingeborg
Nielsdatter. Deres arvinger opregnes. Christen Christensen havde en helbroder og en helsøster: 1:
Lars Christensen, der
er død, og som har sønnerne Hans Larsen i Klelund og Jørgen Larsen i Nr. Starup.
2: Mette Christensdatter, der var i ægteskab med Jacob Jørgensen i Nebel, Vorbasse sogn og med ham havde datteren Karen (33), som
blev gift med Hans Andersen. Disses børn opregnes, og her nævnes det også, at datteren Mette Marie er gift med Hans Gydesen i Åst
by, Lindeballe sogn.
Desuden havde Christen Christensen to halvsøskende:
1: Christen Christensen, der er død i Ribe. Hans efterkommere opregnes.
2: Anne Christensdatter, gift med Jens Christensen af Lintrup i Holsted sogn. Begge døde. Deres to børn er anført.
Også Ingeborg Nielsdatters arvinger er anført.
66
- 144 -
68: Christen Jensen
Født:
Død:
o. 1709
1789 i Nebel, 80 år.
69: Mette Christensdatter
Født:
Død:
o. 1705
1784 i Nebel, 79 år.
Kilder:
Estrup afskrivningsprotokol 1733:
Christen Jensen er fæster af htk. 1-1-1-2 i Nebel, Vorbasse sogn.
1743: Christen Jensen fæster htk. 0-3-0-0 efter Christen Andersen. Det er en trediedel af gården, som ved denne lejlighed deles mellem
Christen Jensen, Cornelius Lassen og Jørgen Smed.
1762: Christen Jensen afstår sin gård i Nebel på htk. 1-4-1-2 til sin søn Christen Christensen.
Vorbasse kirkebog, begravede:
Nye Kirkeår 1785 d. 23. december (=1784) blev Chresten Jensens hustru Mette Chrestensdatter af Nebel begraven 79 år og 7 måneder
gammel.
1789: D. 22. maj jordet med al hæder, og, hidtil brugbar, ligprædiken, en 80 år gl. navnlig Christen Jensen af Nebel, født 1709.
- 145 -
68
70: Thomas Jensen
Født:
Død:
o. 1722.
1777 i Vorbasse, 55 år.
71: Anne Jesdatter
Født:
Begravet:
o. 1720
13. december 1789 i Vorbasse sogn, 69 år.
Identifikation:
Det er ikke bevist, at denne Anne Jesdatter er datter af Jes Willumsen, der foreløbigt er antaget som hendes far.
Men det vejer tungt i den retning, at vor nr. 71 i sin alderdom bor hos sin datter og svigersøn på samme gård, som
Jes Willumsen tidligere havde. Det ser man af fæsterne i Estrup fæsteprotokol.
Kilder:
Estrup skifteprotokol:
9/1 1738: Skifte efter Peder Christensen i Vorbasse. Enken hedder Anne Jesdatter, der har Willum Christensen som lavværge, og der er et
barn Maren Pedersdatter med Anders Pedersen som antagen lavværge.
25. maj 1734: Niels Jensen fæster foruden den gårdspart, han allerede besidder, den anden halve gårdspart i Vorbasse, som sl. Jes Willumsen
forhen har beboet (bortset fra den eng, Jens Smed har i fæste), htk. 1-4-3-0.
1741: Thomas Jensen fæster i Vorbasse en gård på htk. 3-1-0-2, som Niels Jensen er fraflyttet.
8. maj 1762: Thomas Jensen afstår 3-1-2-0 til Jens Christensen af Nebel, som skal ægte hans datter Marie Thomasdatter. Landgilden er 6 rdl.
Der skal betales 30 rdl. i indfæstning.
30. april 1767: Hans Willumsen i Vorbasse fæster den gård i Vorbasse af htk. 3-1-2-0, som Thomas Jensen hidtil har beboet. Hans Willumsen
ægter hans datter (unavngivet) og skal holde aftægtskontrakten med sine svigerforældre.
Folketællingen 1787, Vorbasse, 5 familie:
Gårdmand Hans Willumsen, husbonde, 60 år, bonde og gårdmand,
Marie Thomasdatter, hans hustru, 41 år, begge gift 1. gang.
Børnene: Willum 17 år, Karen 15 år, Anna Marie 13 år, Stine 11 år, Thomas 8 år, Christen 4 år.
Anna Jesdatter, hustrus moder, enke efter 2. ægteskab, 67 år, har ophold af gården.
Thomas Jensens efterslægt:
Thomas Jensen. Født o. 1722. Død 1777 i Vorbasse sogn. Gårdmand i Vorbasse.
Gift med Anne Jesdatter. Født o. 1720. Død 1789 i Vorbasse sogn.
a: Karen Thomasdatter (ane nr. 35). Født o. 1742. Død 1822 i Vorbasse sogn.
b: Kirstine Thomasdatter. Født 1756 i Vorbasse sogn. - Faddere: madame Nexø, Vorbasse, Peder Madsen, Vorbasse, Anders Pedersen,
Vorbasse, Peder Smed, Vorbasse, Anders Pedersens kone, Vorbasse, Christen Christensens kone, Vorbasse. - Død 1763 i Vorbasse sogn.
C: Jens Christian Thomsen. Født 1758 i Vorbasse sogn. - Faddere: præstens kone, Vorbasse, Hans Christoffer, Vorbasse, Peder Madsen,
Vorbasse, Niels Skræder, Vorbasse, Mogens Christensens kone, Vorbasse, Johan Peders kone, Vorbasse.
D: Hans Christian Thomsen. Født 1761 i Vorbasse sogn. - Faddere: jomfru Thura, Vorbasse, Hans Christoffer, Vorbasse, Niels Søgaard,
Vorbasse, Peder Andersen, Vorbasse, Hans Andersens kone, Vorbasse, Peder Madsens kone, Vorbasse. - Død 1762.
E: Hans Thomsen. Født 1766 i Vorbasse sogn. - Faddere: Marie Thomasdatter, Vorbasse, Thomas Hansen, Niels Jensen, Mads Pedersen,
Kirsten Jørgensdatter.
70
- 146 -
Navneregister:
Anders Pedersen: b
Anders Pedersens kone: b
Anne Jesdatter: @
Christen Christensens kone: b
Hans Andersens kone: D
Hans Christian Thomsen: D
Hans Christoffer: C D
Hans Thomsen: E
Jens Christian Thomsen: C
Johan Peders kone: C
Karen Thomasdatter: a
Kirsten Jørgensdatter: E
Kirstine Thomasdatter: b
Mads Pedersen: E
Marie Thomasdatter: E
Mogens Christensens kone: C
Nexø: b
Niels Jensen: E
Niels Skræder: C
- 147 -
Niels Søgaard: D
Peder Andersen: D
Peder Madsen: b C
Peder Madsens kone: D
Peder Smed: b
Thomas Hansen: E
Thomas Jensen: @
Thura: D
præstens kone: C
70
72: Christen Mikkelsen
Døbt:
Begravet:
Festo Purificat Mar. 1690 i Hjarup.
28. april 1765 i Hjarup sogn.
Angives ved begravelsen at være 77 år.
Identifikation:
Hjarup sogns ældste kirkebog begynder at blive usikker fra 1727, og den næste kirkebog starter først 1760. Det
er derfor ikke muligt at finde en dåbstilførsel, der viser, at Mikkel Christensen (36) er søn af Christen Mikkelsen.
Men faderskabet er sikret ved et notat i en af ryttersessionens protokoller, om, at Mikkel Christensen fik fæste efter
sin fader Christen Mikkelsen. Denne identifikation er tilstrækkelig. Men en pudsig bekræftelse finder vi desuden
nedenfor i sagen om det slagsmål, der fandt sted hos Christen Mikkelsen, da der blev drukket arveøl efter hans (i
retssagen unavngivne) moder den 12. oktober 1727. Dette er netop den dato, da Anne Carstensdatter blev begravet.
73: Anna Sørensdatter
Døbt:
Begravet:
Dom. 5. trin. 1698 i Egtved sogn.
26. maj 1771 i Hjarup sogn.
Anne Sørensdatter betegnes ved begravelsen blot som Michel Christensens gamle moder, 71 år gammel.
Parret blev viet 3. s. e. trin. 1720 i Egtved sogn.
Børn:
Foruden de børn, der er med i efterslægtslisten, fik ægteparret en dødfødt søn i 1726.
Kilder:
Krigsjordebog af 1. oktober 1718:
Hjarup sogn, matr. nr. 17:
Gården er beboet af Hans Jepsen og Christen Mikkelsen. Den er efter den nye matrikel sat til htk. 5-6-2-1.
Rytterportion: Hendelt til nr. 14 her og nr. 1,2,3 og 6 i Skanderup.
Bygningerne består af 56 fag. Besætningen består af 6 bæster, 6 køer, 4 ungnød og 12 får. Udsæden er 3 tdr. rug, 3 tdr. byg, 10 tdr. havre
og 1½ td. boghvede. Der er græsning til 5 heste og 8 køer og stude, og der kan avles 12 læs godt hø og 12 læs slet hø. - Der er intet tørveskær.
Bøndernes tistand er god.
Interimsjordebog 1. januar 1720:
Hjarup, matr. 17: Hartkorn: 5-6-2-1. Ingen skovskyld, ingen mølleskyld.
Gården beboet af Hans Jepsen og Christen Mikkelsen.
Der er under denne gård nævnt 9 tdr. kongetiende og 12 tdr. kirketiende. Af kongetienden tilfalder 3 tdr. Kolding skole.
Egtved sogns kirkebog 1720:
Dom. 3. Trin. copulerede jeg Christen Michelsen af Jarup og Anne Sørensdatter af Oustrup, trolovede i Oustrup.
Koldinghus birketings justitsprotokol:
26. august 1721:
Christen Mikkelsen frikendes i en sag om ulovlig skovhugst efter at have aflagt ed på sin uskyld.
7. november 1724:
Dom i en sag, som Christen Mikkelsen har anlagt imod Peder Mortensen Orlov, efter at denne havde været i Skanderup for at kastrere heste.
Hans folk havde kastet Christen Mikkelsens hest om på jorden, hvorefter den blev skåret. Den lammede, da den kom på benene. Så blev den
kastet om igen, for at Peder Orlov kunne forsøge at sætte benet i led ved at trække i det. Men hesten kom sig ikke, og den døde siden. Peder
Orlov blev frikendt. Denne hest var ikke blevet behandlet hårdere end de andre.
27. januar 1728:
72
- 148 -
Dom i en sag vedrørende et slagsmål i Christen Mikkelsens hus. Det fandt sted den 12. oktober 1727, da han holdt arveøl efter sin afdøde
mor. Han har selv vidnet i retten om, hvordan det gik til: Da drikkeværket efter vidnets skønsomhed begyndte at vedfalde, sagde Jens
Lauridsen, at han gerne ville leje en svinehyrde og betale ham 40 daler i løn. Dragonen Anders Jensen havde svaret, at det var en god løn.
Men da Jens Lauridsen blev ved med sin snak om at leje hyrde, sagde dragonen til ham, at nu skulle han lade sådan snak være og drikke sit
øl, for ellers ville de skifte det på timen. Så sprang Jens Lauridsen over bordet og gik løs på ham. Peder Halkjær, dragonen broder, greb fat
i denne og nogle andre i den anden. Men Jens Lauridsen rev sig løs og gik på Anders Jensen Dragon igen. Denne rev sig også løs, og så tumlede de to om på gulvet. De blev skilt ad med det samme, men da havde Jens Lauridsen næseblod og et blåt øje. Begge fik de samme straf: en
bøde på 4 mark til sognets fattige samt en rigsdaler i sagsomkostninger. Jens Lauridsen syntes ikke, at han skulle straffes, for det var ham,
der havde anmeldt sagen. Dragonen straffes, fordi han ikke havde haft føje til at opirre den anden, og heller ikke til at tilrede hans ansigt så
ilde. En af dem, der var med til at skille de to ad, hed Laurids Mikkelsen.
18. april 1730:
En gældssag rejst af arvingerne efter Laurids Poulsen mod nogle af mændene i Hjarup, heriblandt Christen og Jørgen Mikkelsen, frafaldes
idag. Det har vist drejet sig om gæld efter en studehandel.
17. juli 1742:
Christen Mikkelsen er en af de 8 meddomsmænd, der skal dømme Juel Christensen og hans to sønner for groft tyveri på Hedensted-egnen.
De bliver dømt til hængning. Christen Mikkelsen synes at have underskrevet selv.
21. august 1742:
Der fældes dom i en tyverisag fra Hjarup. Der er blevet stjålet noget fåre- lamme- og gåsekød, og ved den ransagning, som bymændene
besluttede, blev der fundet en balje med kød hos Anders Halkjærs hustru Mette Snogdals. Hun hævdede først, at bajlen var stillet ind af den
fattige enke Maren Levits, men senere måtte hendes mand tilstå, at baljen var deres. Maren Levits havde først sagt, at der ikke var stjålet kød
hos hende, og da man i et skrin sammen med hendes bedste klæder fandt kød, sagde hun først, at det var fra hendes mor, men senere, at hun
havde fået det af Mette Snogdals for sit arbejde. Maren Levits har til huse hos Christen Mikkelsen og Anne Sørensdatter, og disse to har aflagt
deres vidnesbyrd til fordel for hende. Der har ikke været tyverier at påtale i de 5 år, hun har boet hos dem. Christen Mikkelsen har refereret
en samtale, han har haft med hende om tyverierne, men har ikke kunnet huske samtalen helt nøjagtigt. Han var nemlig noget beskænket, da
han havde været henne hos smeden for at få noget at drikke.
27. februar 1748:
Christen Mikkelsen og datter Kirsten Christensdatter har stævnet Karen Niskone (Karen Jensdatter) i Hjarup. Denne gør afbigt: hun kan ikke
erindre sig at have talt de ord, som stævningen formelder; men er det sket, at sådan tale er falden, så er det sket i ubetænksomhed uden
eftertanke. Og hun ved ikke at påsige Kirsten Christensdatter andet end al ære, dyd og godt og, hvad en skikkelig pige vel egner og anstår
(en ret sædvanlig formulering, når der gøres afbigt).
22. juni 1756:
Christen Mikkelsen er vidne i en sag om stolestaderne i Hjarup kirke. Han fortæller, at han er 66 år, er barnefødt i Hjarup og altid har boet
der.
Rytterdistriktets fattigvæsensprotokol 1732-33:
Hos Christen Mikkelsen bor Anne Christensdatter, vel 80 år; hun er aflægs og behøver hjælp. Er ansat til understøttelsens klasse 3: delvis
hjælp. (Hjælpen kan være mel, malt, gryn og penge).
Christen Mikkelsens efterslægt:
Christen Mikkelsen. Født 1690 i Hjarup sogn. - Faddere: Knud Christensen, Thomas Jørgensen, Christen Carstensen, Johan Fink, Mette
Bering. - Død 1765 i Hjarup sogn. Gårdmand i Hjarup.
Gift 1720 i Egtved sogn med Anne Sørensdatter. Født 1698 i Egtved sogn. Død 1771 i Hjarup sogn.
a: Kirsten Christensdatter. Født 1721 i Hjarup sogn. - Faddere: Las Clemendsen, Jens Bering, Mikkel Madsen, Maren Morten Sørensens,
Mette Sofie Bering. - Død 1721 i Hjarup sogn.
b: Kirsten Christensdatter. Født 1722 i Hjarup sogn. - Faddere: Hans Sørensen, Oustrup, Peder Jensen, Kjeld Jørgensen, Sofie-Malene
Rasmus Smeds.
C: Mikkel Christensen (ane nr. 36). Født o. 1727 i Hjarup sogn. Død 1794 i Hjarup sogn. Gårdejer i Hjarup.
- 149 -
72
Navneregister:
Anne Sørensdatter: @
Christen Carstensen: @
Christen Mikkelsen: @
Hans Sørensen: b
Jakob Pedersen: @
Jakob Pedersens hustru: @
Jens Bering: a
Jens Pedersen: @
Johan Fink: @
Kirsten Christensdatter: a b
Kjeld Jørgensen: b
Knud Christensen: @
Las Clemendsen: a
Las Poulsen: @
Maren Morten Sørensens: a
Mette Bering: @
Mette Sofie Bering: a
Mikkel Andersen: @
Mikkel Christensen: C
Mikkel Madsen: a
Peder Jensen: b
Sofie-Malene Rasmus Smeds: b
Thomas Jørgensen: @
Thomas Pedersen: @
72
- 150 -
74: Peder Jørgensen
Født:
Død:
1696.
18. januar 1771 i Ødis, begravet 27. januar.
Identifikation:
At Peder Jørgensen er fader til Karen Pedersdatter (ane nr. 37), giver sig af notatet om hans begravelse. - Det er
derimod værd at mærke sig, at denne Peder Jørgensen ikke er ham, der boede på Riglandseg i Ødis sogn. Det
kunne man ellers være fristet til at tro. I skiftet efter Christen Mikkelsen (18) er der nemlig bl.a. en gældspost til
Peder Jørgensen på Rechlandseg og en til Peder Andersen, Hybierg, Ribe amt. Sidstnævnte er uden al tvivl en
slægtning via Dorthe Andreasdatter Geltzer (19), og derfor kunne det være nærliggende at tro, at det også var en
slægtning, der var kommet til undsætning med det førstnævnte lån. Men at det ikke er den samme Peder Jørgensen,
kan man se deraf, at i Ødis sogns altergangslister er de begge til alters på een og samme dag, den 22. søndag efter
Trinitatis 1767.
75: Anne Margrethe Andersdatter
Født:
Begravet:
o. 1698.
26. februar 1744, 46 år gammel.
Parret blev trolovet i Ødis den 11. juli 1724 og viet den 19. oktober samme år i Ødis. Deres præst har ved vielser
og begravelser anført, hvor meget han fik for tjenesten. Bogstavet "l" betyder sikkert "lybsk".
Børn:
Præsten har ikke angivet faddere.
Kilder:
Ødis kirkebog, trolovede:
1724 d. 11. juli trolovede jeg Per Jürgensen og Margret Andersdatter, begge af Ødis, ... (ulæseligt) .. 1 Rthl. 1 mk. l.
1724 d. 19. oktober blev copuleret Per Jürgensen og Anna Margreta Andersdatter, begge af Ødis, cum concomitantibus 4 Rthl., 2 mk. l, 2
s l.
Ødis kirkebog, begravede:
1744/4, den 26. februar:
Ann Magrethe, Peder Jørgensens hustru af Øddis, æt. 46 anni.
1771:
Peder Jørgensen, en aftægtsmand af Ødis og afg. gårdmandens Jørgen Pedersens og Voldborg Jørgens, som levede i ægtestand med An
Margret født Andersdatter, gam. 74 år, 8 måneder, 23 dage, efterlader børn 4: 1) Lene gift Nielses i Hjarup og heraf 4 børnebørn, Peder, Las,
An Margret, An. 2) Karen gift Michels i Hjarup og heraf 5 børnebørn, Chresten, Peder, Søren, An Margret, An. 3) Else gift Simens i Ødis
og heraf 5 børnebørn, Peder, Jep, Niss, Jørgen, An Margret. 4) afg. datter Malene Woldborg gift Erichs i Thyrstrup, en datterdatter Cathrine.
5) afg. søn Jørgen i Kolding, en sønnesøn Peder.
1780:
Else, afg. gårdmands Peder Jørgensen af Ødis og hustru An Margrethe født Andersdatter ægtedatter, gammel 50 år og 5 måneder. Levede
i ægtestand med Simon Jepsen, sognefoged i Ødis. Efterlevende børn: Peder, Jep, Nis, Jørgen og An Margrethe.
1797:
Simon Jepsen, fordum sognefoged og gårdmand, men tilsidst aftægtsmand i Ødis og ellers afdøde Jep Christensens, gårdmand i Aitrup by
i Bjert sogn (Agtrup i Sdr. Bjert sogn), og ligeledes afdøde hustru Karen, født Simonsdatter ægtefødte søn. Levede i ægteskab med salig Else,
født Pedersdatter af Ødis og efterlader af dette ægteskab 4 børn, nemlig 1) Peder Simonsen, præst til Thisted og Skinnerup i Jylland og gift
med Christina Sophia født Wonsild, med hvilken han har avlet følgende 2 endnu levende børn: Inger Cathrin og Georg Jacob, 2) Anna
Margarethe, gift med gårdmanden Christian Jensen Engel i Ødis, af hvilken hun har efterfølgende børn: Jens, Else Marie, Inger Christine
og Anna Marie, 3) Nis, borger og hørkræmmer i København, endnu ugift, 4) Jørgen, bryggersvend ibidem, ligeledes ugift. Denne mand døde
- 151 -
74
af langvarig svindsot, gl. 67 år, 8 måneder og 14 dage. (Gal. cap. 6, v. 8 den 2. halvpart).
Tyrstrup herred, skyldog panteprotokol 1751-64 (reg. nr. 314), fol. 1075:
Debitor Peder Jürgensen, besidder af 3/4 fæstegård i Ødis (ordet fæstegård er blevet rettet til ejendomsgård).
Længere nede på siden: Jetzt Simon Jepsen. - Der nævnes en kontrakt af 22/4-1755 mellem Peder Jurgensen og Simon Jepsen med henvisning
til biprotokol nr. 3 (1754-62), side 59-63.
Tyrstrup herreds nebenbog nr. 3 (1754-62), side 59-63:
Peder Jørgensens aftægts- og afståelseskontrakt:
Gøres hermed vitterligt, at idags dato er imellem Peder Jürgensen i Ødis som oplader af sin sammesteds i besid havende trefjerdeparts kongl.
fæstegård og øvrige bohave på den ene og ungkarl Siemon Jepsen af Ajtrup som samme gårds og bohaves antager, med så vilkår, at han forn.
Simeon Jepsen opladerens datter Elsebe Pedersdater, efter sit gjorte løfte, tager til sin ægtehustru og eller end videre alt det præsterer, som
hvortil han sig ifølge denne kontrakts yderligere forklaring haver tilforbundet gjort, på den anden side, med velberåd hu, sind og vilje, indgået,
oprettet og sluttet følgende overladelses-, arve- og aftægtskontrakt.
1mo
Overlader og afstår hermed og i kraft dette forbemeldte Peder Jørgensen fra sig og sine arvinger til berørte Simon Jepsen samt til sin ventende
hustru Elsebe, opladeren Peder Jørgensens datter, og begge deres arvinger, sin hidtil i besid, fæste og brug havende udi Ødis beliggende 3/4
part fæstegård med alle derpå stående huse og bygninger og alle til samme gård med(?) ager og eng, tofte vand(?), skovsjord, fædrift, mose,
hede og kær [side 60] liggende og henhørende ret og rettigheder item sæd, hø, korn og strå, kræ og bæster, svin, får, gæs og øvrige levende
kreaturer, (dog undtagen 12 stude, der arveladeren til sin frie disposition sig vil have udbetinget og forbeholden), ydermere overdrages hermed
til antageren Simon Jepsen og hans arvinger alle opladeren tilhørende avlingsredskaber, desligeste samtlige boskaber, som både inden og
uden gårdens døre, opladeren Peder Jürgensen at være tilhørende som måtte findes, med hvad navn de og nævnes kunne, således at
merbemendte Simon Jepsen tilligemed Elsebe Pedersdatter, så brat af dem er bleven mand og hustru for sig og begge deres arvinger skal være
berettiget, foranførte 3/4 parts fæstegård og bohave med hverandre udi en bestandig besid, eje og brug at tage, og sig fremdeles så nyttig og
gavnlig at gøre, som dem bedst nyttig og gavnlig, og som tilladelig være kan, dog at de derhos skal være skyldig og pligtig, som han antageren
også hermed tryggeligen belover at efterkomme ej alene af forbem. 3/4 part gård samt dens tilliggende grund og rettigheder til Deres Kongel.
Majts kasse i bestemte tid rigtig at afholde, svare og betale alt, hvis deraf afholdes, svares og betales bør, samt og deraf at præstere og gøre
alt, hvad som af højøvrighed påbudet vorder at skulle præsteres og gøres, men endogså at gøre rede og rigtighed for al gårdens påhæftende
gæld, der enten gården selv eller opladeren Peder Jørgensen, det være sig til Kongen, eller udi anden privat gæld, hidindtil måtte findes, at
stande eller være bortskyldig. Dog forklarer sig opladeren Peder Jørgensen i henseende til privat- eller partikulier-gælden således, at om i
så måde mere end som fyrretyve rigsdaler skulle findes, da sådan flerer(?) sig ytrende gæld udi sine øvrige børns tillagte og hernæst beskrevne
fædrene og mødrene arvepenge skal og må afkortes. Og som nu
2do
Antageren Simon Jepsen og sin forbem ventende hustru Elsebe Pedersdatter samt begge deres arvinger foranførte gård og bohave således [side
61] og på foreskrevne måde er vorden overladt og tilstanden, han antageren Simon Jepsen sig også for samme gård på vedkommende steder
til Kongel. fæste endogså i henseende til husbygningerne udi det anordnede brandregister har at lade indskrive, så bør han antageren Simon
Jepsen efter aftale accordforening (med forbehold af forestående vilkår, i henseende til de anførte 40 rdl.s udgæld) derimod
3.
ydermere at være skyldig og pligtig, ligesom han sig og dertil, for sig, sin tilkommende hustru Elsebe Pedersdatter og begge deres arvinger,
hermed på kraftigste måder, som ske kunne, ved forbemeldte 3/4 parts fæstegårds cumpertinentiis samt alt deres øvrige havendes og
fangendes, rørendes og urørendes godses og formues pantsættelse skyldig bekender og tilforbinder at udrede, betale og levere, imod skyldig
afkald og kvittering, til opladerens Peder Jørgensens ej endnu udgivne 2 sønner, Peder og Jørgen Pedersen, der nu begge selv er myndige,
for al deres fædrene og mødrene arv, som dem efter gårdens og min deres faders jetzige formues og lovligheds tilstand, kan vorde tillagt, det
som følger: 1) til sønnen Peder Pedersen, der nu findes 29 år gammel at være, men endnu ugift, for sin fædrene og mødrene arv samt
angående sin ellers havende fordring for sin udi gården hidindtil gjorte tjeneste, udi alt den summa 120 rdr., skriver et hundrede og tyve
rigsdaler, som til ham skal betales om påske, når vi vil Gud skrivendes vorder 1756. - 2) Til den anden søn Jørgen Pedersen, der er 27 år
gammel, ligeledes om påske 1756 for al ham competerende fædrene og mødrene arv udialt den summa 90 rdr., siger halvfemte sinds tyve
rigsdaler, såsom han ikke med rette kan nyde så meget som sin forbem broder Peder, fordi han ikke i gården så megen tjeneste har gjort. - 3)
Har opladeren Peder Jørgensen endnu 2 børn, nemlig Karen og Lene Pedersdøtre, den første at være gift til Mikkel Christensen i Jarup, den
anden til Niels Lassen ibidem. Men som bemeldte mine opladerens Peder Jørgensens begge svigersønner allerede forhen med mine døtre deres
hustruer har oppebåren og annammet, hvis dem såvel for fædrene som mødrene arv efter gårdens tilstand kunne tilkomme, så skal antageren
Simon Jepsen ikke heller [side 62] være forbunden til noget videre i så måde til dem at udbetale eller at give. - Anlangende
4.
opladerens Peder Jørgensens fornøden havende fremtidige levneds ophold og pleje, så gør sig antageren Simon Jepsen for sig, sin hustru,
deres arvinger eller fremtidige gårdbesiddere ved foranførte hypotheque og panteforskrivning, hermed og på kraftigste måder, som ske kunne,
forpligtet ham Peder Jørgensen at forskaffe, give og lade(?) nyde hos sig udi gården hans frie forsvarlige underholdning både i kost og
klædning, imod at han efter skikkelig evne og aldeles på ingen tvungen måde med hans arbejdes hjælp ser på antagerens og sin datters gavn
74
- 152 -
og fremme. Men skulle han Peder Jørgensen med antageren, sin hustru eller med gårdens besiddere ikke kunne leve i enighed, så at han
derudover(?) hellere ville være for sig selv, da skal antageren eller gårdens besiddere være pligtig ham følgende aftægt at give og forskaffe,
nemlig:
a) fornøden og forsvarlig indrettet samt vedligeholdent husværelse med fornøden kålgårdsjord dertil,
b) en stadig ko, af dem, der findes i gården, og dertil fri foder og græs hos gårdens egne køer,
c) årlig udi godt forsvarlig ren korn en tønde rug, en tønde byg, fire skæpper byggryn og en tønde havre,
d) ligeledes årlig et fedesvin, eller derfor årlig udi steden tre mark lybske, en fed gås eller derfor en mark lybsk, tvende skæpper humle,
en skæppe salt,
e) formenes ham ikke sig at benytte gårdens brønd, ovn, kværn, samt bage- og bryggeredskaber, ligesom ham også tilstedes at tage til sig
en af gårdens tilhørende senge, nemlig en, der findes næst den bedste, samt nogle af gårdens boskaber, så vidt han deraf kunne være
fornøden,
Hvilke forbeskrevne aftægt udi alle anførte poster han Peder Jørgensen udi sin livstid tilfulde og rigtig uden nogen klagemål skal have at nyde.
Efter hans dødelige afgang hjemfalder det til gården igen tilligemed alt, hvis han ellers udi gods eller formue monne efterlade, imod at ham
af gårdbesidderen en fri og christhæderlig jordefærd bekostes og gøres [side 63] bliver arvtageren Simon Jepsens fader Jep Christensen af
Ajtrup sub hypotheca bonorum at medgive bemeldte sin søn 200 rdl., skriver tvende hundrede rigsdaler til forbemeldte fædrene og mødrene
arvepenges samt anden gælds afbetaling om Voldborgsdag 1756 og desforuden at udstyre ham med seng, kiste og skrin samt en
ærensklædning og halv bryllupskost.
Således nu som foreskrevet står, imellem kontrahenterne at være aftalt, sluttet og fuldført og derfor også stadig fast og urykkelig at skulle
holdes og efterkommes, sligt stadfæster de med alle rettens velgerningers og alle optænkelige udflugters begivelse ved deres egne hænders
underskrifter, ligesom og denne kontrakt til de 2 sønners, angående det dem herudi tilskrevne, såvel som også til opladerens sikkerhed, i
henseende til det ham belovede eventuelle aftægt, nu straxen Tyrstrup herreds skyldog panteprotokol, udi antagerens fraværelse på gården
og på antagerens .... skal indføres og protokolleres. Og er kontrahenterne udi øvrigt af Kongel. Majts officiales udi Tyrstrup herred tjenstlig
begærende denne kontrakt med dem til vitterlighed at subscribere. Sluttet, læst og underskreven på Tyrstrup herredsting den 22. aprilis anno
1755.
Jep Christensen, Peder Jørgensen
Til vitterlighed: M. Brand, Rasmussen.
Notat om, at dokumentet er protokolleret i skyldog panteprotokollen den 28/4 1755 på side 1075 og indført i nebenbogen side 59-63. Senere notat: Den 24. oct. deleret efter givne afkald af idags dato i henseende til Peter Petersen(?) ............ - 21. nov. 1775 deleret efter afkald
af idags dato i henseende til Jørgen Pedersen.
Peder Jørgensens efterslægt:
Peder Jørgensen. Født 1696 i Ødis sogn. Død 1771 i Ødis sogn.
Gift 1724 i Ødis sogn med Anne Margrethe Andersdatter. Født o. 1698. Død 1744 i Ødis sogn.
A: Per Pedersen. Født 1725 i Ødis sogn.
B: Jørgen Pedersen. Født 1726 i Ødis sogn. Død før 1771. Boede i Kolding.
c: Else Pedersdatter. Født 1729 i Ødis sogn. Død 1780 i Ødis sogn. Tvilling.
Gift 1755 i Ødis sogn med Simon Jepsen. Gårdmand og sognefoged i Ødis.
cA: Nis Simonsen. Hørkræmmer i København.
cB: Peder Simonsen. Født 1757 i Ødis sogn. Død 1822 i Toftlund sogn. Præst i Thisted-Skinnerup og Toftlund.
Gift med Christine Sofie Wonsild.
cBa:
Inger Cathrine Pedersdatter.
cBB:
Georg Jacob Pedersen.
cC: Jeppe Simonsen. Født 1758 i Ødis sogn. Død 1758.
cd: An Margrethe Simonsdatter. Født 1759 i Ødis sogn.
Gift med Christian Jensen Engel.
cdA:
Jens Engel. Født 1782 i Ødis sogn. - Faddere: Jens Jensen Clemmens, Ødis, Christen Mikkelsen, Hjarup, Anne
Margrethe Nielsdatter, Hjarup.
cdb:
Inger Kirstine Engel. Født 1787 i Ødis sogn. - Faddere: Dorthe Christens, Hjarup, Kirsten Pedersdatter, Ødis, Peder
Simonsen, Ødis.
cdc:
Anna Maria Engel. Født 1790 i Ødis sogn. - Faddere: Ellen Kirstin Friises, Ødis, Anne Malene Thyboes, Ødis, Peder
Tonnesen, Ødis.
cdd:
Birthe Engel. Født 1792 i Ødis sogn. - Faddere: Magdalene Henrichs, Ødis, Inger Nisses, Ødis, Peder Hommelhau, Ødis.
cdE:
Simon Peder Engel. Født 1797 i Ødis sogn. - Faddere: præstekonen, madame J. M. Chemnitz, Ødis, Jens Jensen, Ødis,
Jens Pedersen, Ødis, jomfru Henrika Friis, Ødis.
cdF:
Peder Engel. Født 1800 i Ødis sogn. - Faddere: Peder Thomsen, Ødis, Hans Hansen Thyboe, Ødis, Dorthe Cathrine
Pedersdatter, Ødis. - Død 1810 i Ødis sogn.
cE: Jep Simonsen. Født 1762 i Ødis sogn.
cF: Jørgen Simonsen. Født 1769 i Ødis sogn. - Faddere: fostermoderen Margrethe Jenses. - Død 1769.
cG: Jørgen Simonsen. Født 1770 i Ødis sogn. - Faddere: Peder Madsen, Ødis, Mads Nissen, Ødis, Inger Peders, Ødis.
d: Malene Woldburg Pedersdatter. Født 1729 i Ødis sogn. Tvilling.
Gift 1748 i Ødis sogn med Erik Andersen. Af Tystrup.
e: Karen Pedersdatter (ane nr. 37). Født 1731 i Ødis sogn. Død 1812 i Hjarup sogn. Tvilling.
f: Lene Pedersdatter. Født 1731 i Ødis sogn. Død 1784 i Hjarup sogn. Tvilling.
Gift 1752 i Ødis sogn med Niels Lassen. Født o. 1725. Død 1784 i Hjarup sogn. Gårdmand i Hjarup.
- 153 -
74
fa:
fB:
fc:
Anne Margrethe Nielsdatter. Født 1760 i Hjarup sogn. - Faddere: madame Friis, Jep Jessens hustru, Jens Bastrup, Poul Johansen,
Jens Gydesen.
Las Nielsen. Født 1763 i Hjarup sogn. - Faddere: Christen Buch, Peder ..., Jens Jessen, Peder Pedersens hustru, Ødis, Peder Degns
hustru. - Gårdmand og lægdsmand.
Gift 1787 i Hjarup sogn med Anne Mikkelsdatter. Født 1767 i Hjarup sogn. Død 1789 i Hjarup sogn.
Gift 1789 i Hjarup sogn med Anne Marie Andersdatter. Født o. 1763. Død 1799 i Hjarup sogn.
Gift 1800 i Hjarup sogn med Karen Sørensdatter. Fra Seest.
fBa:
Lene Lasdatter. Født 1788 i Hjarup sogn. - Faddere: Mikkel Sørensens hustru, Poul Jensens hustru, Maren Knudsdatter,
Christen Mikkelsen, Jes Andersen, Christian Sørensen.
fBb:
Anna Lasdatter. Født 1792 i Hjarup sogn. - Faddere: Anne Nielsdatter, Christen Mikkelsens hustru, Sara Buchs, Søren
Mikkelsen, Morten Knudsen. - Død 1794.
fBC:
Anders Lassen. Født 1795 i Hjarup sogn. - Faddere: Jes Andersen, Christen Mikkelsen, Christian Sørensen, Morten
Knudsens(?) hustru, Kirsten Nielsdatter.
fBd:
Gunder Marie Lasdatter. Født 1797 i Hjarup sogn. - Faddere: Jep Andersens kone, Vejstruproj, Christen Mikkelsens
hustru, Nicolaj Skræders datter, Morten Knudsen, N. Jepsens søn Hans.
fBe:
Lene Lasdatter. Født 1799 i Hjarup sogn. - Faddere: Morten Knudsen, Thomas Mikkelsen, skoleholder Hans Jakobsen,
Jes Andersens hustru, Niels Jepsens datter.
fBF:
Niels Lassen. Født 1800 i Hjarup sogn. - Faddere: madame Bruun, Christen Mikkelsens hustru, Nicolaj Skræders datter,
Søren Mikkelsen, Thomas Mikkelsen. - Død 1800.
fBG:
Niels Lassen. Født 1801 i Hjarup sogn.
Anna Nielsdatter. Født 1768 i Hjarup sogn. - Faddere: Mette Jensdatter, Mette Thomasdatter, Trine Jensdatter, Mikkel Sørensen,
Iver Thomsen.
Navneregister:
An Margrethe Simonsdatter: cd
Anders Lassen: fBC
Anna Lasdatter: fBb
Anna Maria Engel: cdc
Anna Nielsdatter: fc
Anne Malene Thyboes: cdc
Anne Margrethe Andersdatter: @
Anne Margrethe Nielsdatter: fa cdA
Anne Marie Andersdatter: fB
Anne Mikkelsdatter: fB
Anne Nielsdatter: fBb
Birthe Engel: cdd
Bruun: fBF
Christen Buch: fB
Christen Mikkelsen: cdA fBa fBC
Christen Mikkelsens hustru: fBb fBd fBF
Christian Jensen Engel: cd
Christian Sørensen: fBa fBC
Christine Sofie Wonsild: cB
Claus Jelses hustru: fB
Dorthe Cathrine Pedersdatter: cdF
Dorthe Christens: cdb
Ellen Kirstin Friises: cdc
Else Pedersdatter: c
Erik Andersen: d
Friis: fa
Georg Jacob Pedersen: cBB
Gunder Marie Lasdatter: fBd
Hans Hansen Thyboe: cdF
Hans Jakobsen: fBe
Henrika Friis: cdE
Inger Cathrine Pedersdatter: cBa
74
Inger Kirstine Engel: cdb
Inger Nisses: cdd
Inger Peders: cG
Iver Thomsen: fc
J. M. Chemnitz: cdE
Jens Bastrup: fa
Jens Engel: cdA
Jens Gydesen: fa
Jens Jensen: cdE
Jens Jensen Clemmens: cdA
Jens Jessen: fB fB
Jens Pedersen: cdE
Jep Andersens kone: fBd
Jep Jessens hustru: fa
Jep Simonsen: cE
Jeppe Simonsen: cC
Jes Andersen: fBa fBC
Jes Andersens hustru: fBe
Jørgen Pedersen: B
Jørgen Simonsen: cF cG
Karen Pedersdatter: e
Karen Sørensdatter: fB
Kirsten Nielsdatter: fBC
Kirsten Pedersdatter: cdb
Las Nielsen: fB
Lene Lasdatter: fBa fBe
Lene Pedersdatter: f
Mads Nissen: cG
Magdalene Henrichs: cdd
Malene Woldburg Pedersdatter: d
Maren Knudsdatter: fBa
Margrethe Jenses: cF
- 154 -
Mette Jensdatter: fc
Mette Thomasdatter: fc
Mikkel Sørensen: fB fc
Mikkel Sørensens hustru: fBa
Morten Knudsen: fBb fBd fBe
Morten Knudsens(?) hustru: fBC
N. Jepsens søn Hans: fBd
Nicolaj Skræders datter: fBd fBF
Niels Jepsens datter: fBe
Niels Jepsens hustru: fB
Niels Lassen: f fBF fBG
Nis Simonsen: cA
Peder ...: fB
Peder Degns hustru: fB
Peder Engel: cdF
Peder Hommelhau: cdd
Peder Jørgensen: @
Peder Madsen: cG
Peder Pedersens hustru: fB
Peder Simonsen: cB cdb
Peder Thomsen: cdF
Peder Tonnesen: cdc
Per Pedersen: A
Poul Jensens hustru: fBa
Poul Johansen: fa
Sara Buchs: fBb
Simon Jepsen: c
Simon Peder Engel: cdE
Søren Mikkelsen: fBb fBF
Thomas Mikkelsen: fBe fBF
Trine Jensdatter: fc
76: Peder Andersen
Peder Andersen var gårdmand i Højbjerg, Mjolden sogn. Inden sit ægteskab med Anke Geltzer har han været gift
med Mette Nisdatter, der døde ca. 1717 (viet ca. 1716).
77: Anke Johansdatter Geltzer
Døbt:
13. september 1702 i Ubjerg sogn.
Parret blev viet ca. 1720.
Anckes datterdatter, som hed Ancke Hansdatter, gift Møller, levede i Ballum 1761-1859. Hun skal ifølge en jydsk
slægtsbog have fortalt historien om "Sorgagre". - Den yngste datter, Gyde Marie Hansdatter (1742-76) blev mor
til den legendarisk rige marskbonde Hans Ocksen i Forballum, hvis svigersøn Knud Lausten Knudsen senere købte
Visby Hedegård og Trøjborg. (Finn Grandt-Nielsen i Personalhistorisk Tidsskrift 1995:1).
Parret formodes at være forældre til Andreas Pedersen Geltzer.
- 155 -
76
78: Jørgen Clausen
Født:
Død:
29. oktober 1696 i Hejls sogn.
29. april 1774 i Hejls sogn. Begravet 4. maj. - 77 år, 6 månder og 2 dage.
79: Dorothe Johansdatter Schultz
Født:
Død:
17. juni 1697 i Hejls.
5. april 1771 i Hejls sogn. Begravet 10. april. 74 år minus 10 uger og 4 dage.
Parret blev viet i Hejls den 16. juni 1729. Da var Dorothe enke. Hun var blevet gift med sin første mand, Jepser
Bertensen af Vargårde, den 10. juli 1713. De fik sønnen Johan Jespersen Schultz, der er nævnt som stedsøn i Jørgen
Clausens kontrakt med Andreas Petersen.
Kilder:
Hejls kirkebog:
1771, død 5. april, begr. 10. april: Dorothe Jørgens, nemlig sognefoged Jørgen Clausens hustru, født her i Hejls d. 17. juni 1697 af Johan
Johannesen Schultz og hustru Sidsel Johannes'; gift 1. gang d. 10. juli 1713 med Jesper Bertelsen af Vargaarde, med hvilken hun avlede en
søn, nemlig gårdmanden Johan Jespersen Schultz; anden gang med Jørgen Clausen, nemlig d. 16. juni 1729, med hvilken hun fødte 4 børn,
1 søn og 3 døtre, hvoraf døtrene nemlig Andreas Petersens hustru her i sognet, Trouels Sørensen enke i Vejstruproj og Andreas Rafns hustru
på Bierning roj tillige med faderen efterlever. Og var hendes alder 74 år minus 10 uger og 4 dage.
1774, død 29. april, begr. 4. maj: Jørgen Clausen, forhen i mange år sognefoged og kirkeværge i Hejls, født her sammesteds d. 29. oktober
1696 af Claus Andersen og hustru Anne Clauses, gift anno 1729 med Jesper Bertelsen Schultzes enke Dorothe Johansdatter Schultz, som
bragte ham 4 børn til verden, nemlig 1 søn og 3 døtre, af hvilke sønnen og den ældste datter forhen er døde. De 2 døtre, hvoraf den ene er
gift med Andreas Petersen broksnider og kirkeværge her i Hejls, den anden boende i Veistruproj, nemlig Trouels Sørensens enke, efterlevede
hans hustru, døde d. 5. apr. 1771, siden hvilken tid han sad enkemand, og var, da han døde, 77 år, 6 mdr. og 2 dage.
1753, 20. februar: Johan Jespersen viet til Mette Hansdatter.
Tyrstrup herreds skyldog panteprotokol nr. 3, 1737-58 (reg. mr. 313), pag. 357:
Debitor: Sognefoged Jørgen Clausen af Hejls, besidder af en fæstegård.
Første tilførsel er d. 30/4-1740 om et lån, som herredsfoged Schumacher med debitors samtykke har ladet protokollere. Det er penge, han
har modtaget som beskikket formynder for en datter af afdøde pastor Hack
Der er anført flere tilfælde, hvor Jørgen Clausen kautionerer. En af kautionerne (af 19/9-1754) er for datteren Anne Jürgens på Bjerning Roj
i den stridige delingssag mellem hende og hendes børn, for at dom og ret kan flyde. Der er henvist til bibog nr. 2, pag. 1003 (reg. 324, 175054). Dokumentet er på tysk. Jørgen Clausen kaldes "königl. Kirchspiel-vogt zu Heils", kongelig sognefoged i Hejls.
Jørgen Clausens kontrakt med Andreas Petersen af Skærbæk, henvisning til biprotokol nr. 3 (reg. nr. 325, 1754-62), side 1105ff.
Tyrstrup herreds biprotokol nr. 3, side 1105ff:
Jørgen Clausens ægteskabs-, overladelses- og aftægtskontrakt med Andreas Petersen:
Gøres hermed vitterligt for alle og enhver, helst for dem, som dette angår, at i dags dato er imellem sognefogeden Jürgen Clausen udi Hejls,
som overlader af sin sammesteds i besid(?) og eje havende resp. hele fæstegård samt tvende ejendomstofte-godser med videre, som hernæst
herudi mentioneres og anføres, på den ene og sin forventende elskelige svigersøn Andreas Petersen af Skærbæk i Hvidding herred som
antager, ejer og besidder på den anden side, dog under udtrykkelig reservation og for-ord af alle de løfters og forpligtelsers nøjeste opfyldelse,
som ermeldte antager og ventede svigersøn Andreas Petersen sig, i følge efterstående kontrakt på sin side, til en bestandig rettesnor og
efterlevelse, haver overtaget og gjort forbunden til, velbetænkt og overlagt, aftalt, indgået, sluttet og fuldført, efterskrevne resp. ægteskabs-,
overladelses- og aftægtskontrakt.
§ 1.
Anlover og forpligter sig ermeldte Andreas Petersen af Skærbæk, det sin elskelige brud og kæreste velagte mø Karen Jürgen Clausens yngste
datter, ved ordentlig præstevielse at tage til sin ægtehustru; efter slig deres med hverandre holdte bryllupsfest, overlader og afstår her og i
kraft dette.
78
- 156 -
§ 2.
Men berørte hendes kære fader sognefoged Jürgen Clausen med sin hustru Dorothea Jürgens samt deres øvrige børns og vedkommendes gode
minde og tilladelse fra sig og deres arvinger til ermeldte svigersøn Andreas Petersen og tillige til deres datter sin ventende elskelige hustru
Karen Jürgensdatter, og begge deres arvinger foranførte hele fæstegård samt begge ejendomstofte-væringer, undtagen det ene deraf, som
forhen har været beboet af Jesper Bertelsen og som Jürgen Clausen har bekommet med sin hustru, i hvis henseende hernæst findes stipulant
og anført, hvorledes dermed samt med dets tilliggende rettigheder ved overladerens Jürgen Clausens og sin hustrus forudbetingede eventuelle
aftægts tiltrædelse, eller andre sig efter den almægtige Guds vilje sig tildragende [side 1006] forventelig omstændigheder og døds tilfælde
skal forholdes, ellers nu nærværende og til didhen alle tvende parceller nemligen bådegården og begge toftegodser, de 2 parceller nemlig
gården og det ene toftegods med sammes husbygning og deres tilliggende grund og bund til en bestandig selvegen eje, og det andet i
henseende til aftægtet reserverede toftegods med dets tilliggende, indtil aftægtet vorder begæret og antråden, til nytte og brug. I lige måde
overlades nu straxen til ermeldte Andreas Petersen og sin hustru samt deres arvinger som deres eget og dem selv alene at være tilhørende,
alle udi det sidst bemeldte toftegods værende og ellers hannem Jürgen Clausen og sin hustru tilhørende boskaber og løsører item
avlingsredskaber, besætning af kræ og bæster, og øvrige levende kreaturer samt hø og korn som udi nærværende sommer og herefter indtil
aftægts tiltrædelse til alle 3 steder falder at indavle, dog forståes og henregnes aldeles ikke og med ingen slags prætext, eller på nogen måde
under de ovenanførte overladte boskaber og løsører, de sognefoged Jürgen Clausen og sin hustru tilhørende rede penges midler være sig
hjemme hos dem selv i gemme eller behold, eller til andre udlånt, i lige måder deres sølvtøj, et skriver-contoire, et hængeskab, en beslagen
kiste, en halv kiste, og de stude, som overladeren jeg(?) Jürgen Clausen for sine egne midler har indkøbt, eller i fremtiden for sine egne penge
sig tilkøber, (overstreget: indkøbt eller) for hvilket forbemeldte reserverede gods og pengemiddel Jürgen Clausen og sin hustru selv i deres
leve-tid skal råde og have under deres egne selvbehageligt frie forvaltning, og dermed efter deres begges sidste(?) død forfares, som hernæst
nærmere herudi ommeldes, item al øvrige husets besætning af boskaber og løsører forbliver antageren og svigersønnen Andreas Petersen og
sin hustru samt deres arvinger, ligesom gården og det ene toftegods til deres selvegen besid, brug og benyttelse, intet deraf undtagen eller
forbeholden i nogen optænkelig måder således, at han svigersønnen og antageren Andreas Petersen for sig og sin ventende hustru Karen
Jürgensdatter og begge deres arvinger, dette altsammen som forskrevet afstår og ej på foranførte måde er vorden exciperet så straxen efter
deres Gud give lykkelige ægteskabs fuldbyrdelse, som deres eget proprium i alle måder skal og må med hverandre udi en verlig(?) besid og
eje quit og frit for alle slags privat-gælds hæftelser indtil dato skal og må antage, beholde og sig fremdeles så nyttig og gavnlig gøre, som dem
bedst synes, og tilladelig være kan, og han Andreas Petersen sig for samme gård og det ene toftegods på behørige steder resp. til fæste at lade
indskrive samt lovformelig skøde på ermeldte tofte-gods, såsnart forlanges slig at vorde(?) givet, dog at han Andreas Petersen derhos skal
være skyldig, ej alene af denne fæstegård og ene toftegods altid og bestandig at svare og betale alle de kongelige afgifter og påbuder, som
svares og betales bør, men endogså ligeledes at afholde og betale det andet toftegodses årlige afgifter, indtil ske måtte, at Jürgen Clausen eller
sin hustru samme toftegods med tilbehør selv forlanger at bevåne og benytte til deres aftægt, da Andreas Petersen følgelig forskånes for
sammes udgifter og samme derimod afholdes af Jürgen Clausen eller sin hustru selv.
§ 3.
Så længe nu, som ermeldte Jürgen Clausen med sin hustru Dorothea Jürgens efter deres begges, eller een efter den andens død fri vilkår og
behag synes godt at være, at forblive hos deres kære datter Karen Jurgensdatter og svigersøn Andreas Petersen på mad og mål og i værelse
hos dem overalt i gården eller toftegodset, da tilstedes og gives dem sligt uvægerlig og lige så fuldkommen og tilstrækkeligt, som de det
hidindtil, da de [side 1007] selv har rådet og administreret deres hele bohave ........... men om de ej således enten da de endnu begge lever,
eller den ene efter den andens dødelige bortgang skulle ville forblive i værelse på foranførte måde i gården eller toftegodset, og der hos deres
datter og svigersøn Andreas Petersen nyde deres underholdning i klæde og føde, som alle tider skal dependere af deres egen sind og vilje,
da skal dem, det er dem begge, eller een af dem efter den andens død, af deres svigersøn Andreas Petersen, af deres datter eller den herudi
overdragne gårds og ene toftegodses fremtidige besidder, på deres blotte tilsigelse og ankyndelse, ingenlunde formenes at tiltræde og i besid
og benyttelse at tage det forhen herudi reserverede ejendoms toftegods, som han Jürgen Clausen har bekommet med sin hustru, med alle derpå
stående husbygninger, samt al den grund, som til dette toftegods henhører, og således som derom postvis er antegnet udi den herhos til
efterretning anhæftede specifikation.
§ 4.
Ved forberørte deres frie vilkårlige aftægts tiltrædelse og det mentionerede ham Jürgen Clausen med sin hustrus Dorothea Jürgens tilskrevne
toftegodses særdeles i besid tagelse, skal antageren og svigersønnen Andreas Petersen eller sine efterkommere på gården og det ene toftegods
uimodsigelig være forbunden til, den til samme aftægts toftegods henliggende og udi forallegerede specifikation 2(?) grund til rette tid og
lige så godt, som sit eget forskaffe vedbørlig plovet, handlet og sået med al fornøden sædekorns hidgivelse dertil af alle slags, desligeste
forsvarlig gøde hvert år til ............ skæpper rug, dog henhører dertil al den gøde, som Jürgen Clausen eller sin hustru på forberørte
aftægtstoftegods selv samler; ligesom og antageren eller sin successor på stederne bør skyldig at være, både hø og korn af før specificerede
toftegodses eller aftægts grund til rette tid til Jürgen Clausens og sin hustrus nytte at indbjerge og rigtig levere, det indavlede korn at lade
udtærske, alle dertil henhørende gærder årlig, til rette tid, at færdige og udi forsvarlig stand at holde, alt således at Jürgen Clausen eller sin
hustru ved alle disse præstationer udi ingen måder med nogen slags omkostninger eller arbejde besværes, uden alene at Jürgen Clausen eller
sin hustru selv varetager da at svare de årlige kongelige afgifter af alle oftbemeldte toftetods, desligeste giver dem med meranførte deres egen
husholdnings begyndelse, som de overalt skal have frihed til selv hos antageren eller sine efterkommere af dem overladt boe(?) at med til
sig tage nemlig tvende køer, fire får, 2 bæster alt hvilke de selv lyster, en arbejdsvogn med sin fulde behøring, samt en grøn anstrøgen
beslagen ...... ........ senge, hvilke de vil, med fuld behør, og ellers af alle slags andre boskaber, der findes i antagerens hus og gård, så mange
de selv lyster, stadig fri bearbejdet brændsel af tørv og træ rigtig og på anfordring prompte leveret, eller i dets mangel skal de gamle selv have
frihed til at hugge eller lade hugge og bjerge fuldkommen fornøden brændsel af hvilken slags de lyster på antagerens grund, hvilken da
forlangende brædsels hugning og bjergelse, hjemkørsel og bearbejdelse således som det ......... Antageren forskaffer frigjort og bestilt, item
nyder Jürgen Clausen eller sin hustru ....... ....... nok desforuden af antageren kørsel med heste og vogn, som de behøver eller lader ansige
til for dem at ....... beskaffes, og endelig ligesom de ved døden afgår, deres sjæleløse legeme en hæderlig begravelse og jordefærd, da alt dette
efter den sidstes død, som de har med sig tagen på aftægt, til gården eller antageren igen frie hjemfalder, dog excpieres [side 1108] derfra
- 157 -
78
og forstås ingenlunde derunder det som de have med sig taget på aftægt, nemlig deres havende sølvtøj, rede penge, både hjemme og udsat,
så og om nogen levende kreaturer efter dem kunne findes, som de ej haver taget med dem, men selv ejer(?) og tilkøbt, item deres livsklæder,
udi hvilke alle forbemte poster, siger sølvtøj, rede penge, penges udlån, levende kreaturer og klæder, alle Jürgen Clausens og sin hustrus børn
i lige andele participerer, så at stifsønnen Johan Jespersen ingen dobbelt men ikkun et lige lod imod sine halvsøstre af alt dette nyder; derimod
efter påfulgte Jürgen Clausens og sin hustrus begges død
§ 5.
forholdes og forfares med det forhen oftmentionerede aftægtstoftegods med sammes husbygninger og dersen efter forallegerede specifikation
hørende grund således: at såfremt antagerens hustru deres yngste datter Karen Jürgensdatter i levende liv når hendes forældre begge ved døden
er afgangen, så tilfalder dette toftegods med alle dets tilliggende rettigheder til hende og hendes mand alene. Men skulle ermeldte Karen
Jürgensdatter ikke opleve hendes forældres død og ingen livsarvinger efterlade sig, da skal antageren eller gårdens besiddere være forpligtet
til, såfremt han det reserverede toftegods vil have og beholde, at give og betale derfor til Jürgen Clausens arvinger 600 rdl., siger seks
hundrede rigsdaler kurant mønt, til deling imellem dem på den § 4 anførte måde, og ifald antageren eller gårdens besidder ikke ville give
denne summa de 600 rdl. derfor, falder det i natura til arvingerne. Men skulle derimod hun Karen Jürgensdatter lade livsarvinger efter sig,
da falder disse 600 rdl. til sådanne hendes livsarvinger alene først og fremmest på hendes side. - Anlangende
§ 6.
Jürgen Clausens og sin hustrus allerede gifte døtre, så vel som ermeldte Jürgen Clausens stifsøn Johan Jespersen, da er de allerede af deres
allersinds(?) kære forældre udbetalt for deres parter af gården og bohaven både efter resp. fader og moder, således at de at søge(?) hos
antageren og svigersønnen Andreas Petersen eller sin hustru og deres arvinger ikke det ringeste, i nogen optænkelige måde haver eller skal
have at fordre, som de enhver for sig resp. ....... nomine .... for dem og deres arvinger, fødte og ufødte, formedelst deres egne hænders
underskrift neden for denne kontrakt tilstår og stadfæster, men skulle derom den ene eller anden af dem formene ikke tilfulde i sådan
henseende at være udbetalt og affunden da skal jeg Jürgen Clausen endnu i min levetid selv være skyldig samme ........... u-betalte af mine
egne midler at erstatte og betale, så at følgelig antageren min ventende svigersøn Andreas Petersen, min datter Karen Jürgens, eller deres
arvinger derved aldeles ikke noget skal komme til last eller udbetaling.
§ 7.
Tilstedes Jürgen Clausen og sin hustru på de efterdags ......... eller anden påkommende tilfælde måtte finde nødig, denne kontrakt til sikkerhed
udi skyldog panteprotokollen at lade indlemme og protokollere, slig protokollation da udi(?) antagerens eller sine arvingers ...værelse og
uden videre advarsel på behørig sted ske måtte.
Således nu, som udi forestående kontrakt udi alle anførte §..... punkter og klausuler imellem kontrahenterne, vel betænkt og overlagt, at være
kontraheret, aftalt og besluttet, og derfor også stadig fast og u-rykkelig uden svig og argelist, på nøjeste vis og måde at skulle efterleves og
holdes, sligt stadfæster [side 1109] alle kontrahenterne, enhver sub hypotheca bonorum med alle rettens velgerningers, og al optænkelig
conception ............ og udflugters begivelse og frasigelse, som herimod af enten en eller anden af de vedkommende, eller af deres arvinger,
måtte kunne tjene eller optænkes, ved deres egne hænders underskrifter, og ere udi ..............., til denne kontrakts mere bestyrkelse nærværende
af kongel. majts officiales udi Tyrstrup herred tjenstlig begæremde, til vitterlighed at subscribere. Actum Hejls den 29. juli 1760 og læst udi
retten på Tyrstrup herredsting samme dag og år.
Johan Jespersen Schultz, Jürgen Clausen, Andreas Roos, Andreas Petersen
Til vitterlighed: M. Brahe Til vitterlighed: D.T. Oge(?)
Efter begæring den 13. april 1762 protokolleret udi Tyrstrup herreds skyldog panteprotokol pag. 358 og udi Nebenbogen no. 3 indført pag.
1105pp. Test. Beche.
(Herefter følger den i kontrakten nævnte specifikation af de jorder, kontrakten omhandler. Der er engbund, pløjeland i indvangen og
vestervangen samt græsning).
Hejls sogns kirkebog 1739-63:
1755:
Nati: 25. Juli (sc. baade født og døbt): Rasmus.
Parentes: Pastor Lassen, Maria Johanna Georgia Lassen.
Patrini: Jørgen Clausen, Johan Degns Hustru, Hans Erichsen, Truels Sørensen og Erich Michelsen, it. Herredsfoged Rasmussen.
I denne kirkebog er Jørgen Clausen fadder 15 gange og hans kone 54 gange. Til sammenligning var præstekonen mad. Cramer fadder 33
gange, Hans Eriksen 29 gange og hans kone (mindst) 25 gange.
Per Andersen, Vanløse:
Har leveret data for Anne Jørgensdatter og hendes efterslægt.
Bodil Clausen: Gårde i Haderslev og Tyrstrup Herreder:
Nr. 1, en hel ejendomsgård, beliggende i Nørbølling, nu Overby.
1729: Sønnen Jørgen Clausen, ... fæster 1737 ... g.m. Dorothea, Johan Schultzes datter, Jesper Bertelsens enke fra Bøgebjerg ... Også nr. 26
78
- 158 -
og på Bøgebjerg.
Nr. 26, et fæstet landbol, efter 1708 ejendom.
1729: Sønnen Jørgen Clausen.
Jørgen Clausens efterslægt:
Jørgen Clausen. Født 1696 i Hejls sogn. Død 1774 i Hejls sogn. Gårdmand, sognefoged, kirkeværge.
Gift 16/6 1729 i Hejls sogn med Dorthe Johansdatter Schultz. Født 1697 i Hejls sogn. Død 5/4 1771 i Hejls sogn.
a:
Anne Jørgensdatter. Født 28/8 1729 i Hejls sogn. Død 1773 i Bjerningroj.
Gift 1748 med Jørgen Hansen. Født 1728 i Bjerningroj. Død 1753 i Bjerningroj. Bjerningroj.
Gift 1754 med Andreas Andresen Roos. Født 1723 i Sønder Starup sogn. Død 1781 i Bjerningroj.
aA: Andreas Andresen Roos. Født 1758. Død 1834. Gårdejer Bjerningroj.
Gift 1783 i Bjerning med Ellen Nisdatter. Født 1764. Død 1825 i Bjerninggård. Af Skovbølling.
aAA: Andreas Andresen Roos. Født 1799. Død 1840. Gårdejer i Bjerningroj.
Gift 1823 med Karen Nisdatter. Født 1797. Død 1853. Af Skovbølling.
aAAA: Nis Andresen Roos. Født 1836 i Bjerningroj. Død 1892 i Slesvig. Købmand i Haderslev.
Gift 1874 i Horsens med Sofie Elfrida Jensen. Født 1849 i Horsens. Død 1932.
aAAAA: Carl Nissen Roos. Født 1884 i Haderslev. Død 1962 i Frederiksberg. Professor.
Gift 1917 i Køge med Karen Margrethe Briem. Født 1886 i København. Død 1973 i
Frederiksberg.
aB: Jesper Andresen Roos. Født 1763 i Bjerningroj. Død 1823 i Knabdrup. Gårdmand i Knabdrup.
Gift 1790 i Bjerning med Mette Marie Jørgensdatter. Født 1759 i Knabdrup. Død 1811 i Knabdrup.
aBa:
Ane Magdalene Roos. Født 1803 i Knabdrup. Død 1836 i Hejls.
Gift 1826 i Hejls med Christian Jensen Lindberg. Født 1791 i Hejls. Død 1854 i Hejls. Gårdmand.
aBaa:
Ane Marie Lindberg. Født 1829 i Hejls. Død 1918.
Gift 1852 i Vejstrup med Peter M adsen Bruun. Født 1828 i Vejstrup. Død 1884 i Vejstrup.
Gårdejer Skamlingsgård.
B: Claus Jørgensen. Født 28/5 1730 i Hejls sogn. Død 1734 i Hejls sogn.
c: Sidsel Jørgensdatter. Født 4/6 1733 i Hejls. Død 1804 i Vejstruproj.
Gift 1750 i Vejstrup sogn med Troels Sørensen. Født 1716 i Vejstruproj. Død 1769 i Vejstruproj. Gårdmand.
cA: Søren Troelsen. Født 1752 i Vejstrup sogn. Død 1752.
cB: Jørgen Troelsen. Født 1753 i Vejstruproj. Død 1814 i Vejstruproj. Gårdmand, kirkejurat.
Gift 1789 i Vejstrup med Cathrine Marie Madsdatter Schultz. Født 1772 i Tyrstrup. Død 1818 i Vejstruproj.
cc: Karen Troelsdatter. Født 1757 i Vejstruproj.
Gift 1778 i Bjert med Peder Hansen. Gårdmand.
cD: Søren Troelsen. Født 1760 i Vejstruproj. Gårdmand.
d: Karen Jørgensdatter (ane nr. 39). Født 8/12 1735 i Hejls sogn. Død 1777 i Hejls sogn.
Navneregister:
Andreas Andresen Roos: a aA aAA
Ane Magdalene Roos: aBa
Ane Marie Lindberg: aBaa
Anne Jørgensdatter: a
Carl Nissen Roos: aAAAA
Cathrine Marie Madsdatter Schultz: cB
Christian Jensen Lindberg: aBa
Claus Jørgensen: B
Dorthe Johansdatter Schultz: @
Ellen Nisdatter: aA
Jesper Andresen Roos: aB
Jørgen Clausen: @
Jørgen Hansen: a
Jørgen Troelsen: cB
Karen Jørgensdatter: d
Karen Margrethe Briem: aAAAA
Karen Nisdatter: aAA
Karen Troelsdatter: cc
Mette Marie Jørgensdatter: aB
Nis Andresen Roos: aAAA
- 159 -
78
Peter Madsen Bruun: aBaa
Sidsel Jørgensdatter: c
Sofie Elfrida Jensen: aAAA
Søren Troelsen: cA cD
Troels Sørensen: c
78
- 160 -
82: Hans Thomsen
Identifikation som fader til Maren Hansdatter:
Hans Thomsen på Kongsbjerg i Krogstrup, Skrave sogn nævnes i Skrave sognehistorie som svigerfar til Oluf
Bennedsen, der overtog gården efter ham. Kirkebogen røber ikke, at Oluf Bennedsen skal have været gift mere end
een gang.
- 161 -
82
84: Christen Pedersen Tyboe
Født:
Død:
o. 1693.
1775 i Ravning, Kalvslund sogn.
85: Bodil
Identifikation:
Kalvslund kirkebog godtgør, at der i Ravning var en Christen Tyboe, der fik de børn, der er noteret nedenfor
(bortset fra Peder). - Det, som nu skal bevises (eller sandsynliggøres), er, at denne Christen Tyboe er fader til
Christen Ravning (42). - Om denne har vi tidligere sandsynliggjort, at han må være identisk med Skyld- og
Pantebogens Christen Christensen. Et af argumenterne var, at kirkebogens Christen Ravning lod to af sine børn
døbe Juhl, hvilket netop er navnet på den, som Christen Christensen overtog gården efter. Et andet argument var,
at Skyld- og Pantebogens Christen Christensen har optrådt som formynder sammen med Søren Christensen af
Hygum, der har skrevet sig selv som Søren Christensen Ravning. Dette sandsynliggør, at de to var brødre, begge
fra Ravning. Og deres formynderskab gjalt børn af Morten Nissen af Hjortvad, som var gift med Sindet
Christensdatter. Nu har vi tre af de navne, som findes i Christen Tyboes børneflok. - Dernæst finder vi, at Søren
Christensen har været formynder for Peder Iversens stedbørn i Ravning. Denne var blevet gift med enken efter
Niels Christensen i Ravning, igen et navn fra børneflokken. Søren Christensen var denne gang formynder sammen
med Peder Christensen af Årup. Denne kender vi ikke som barn af Christen Tyboe ifølge kirkebogen, men vi finder
ham som fadder for både Sindet og Karen Christendatters børn. Så har vi fundet en forbindelse mellem samtlige
de navne, der forekommer i Christen Tyboes børneflok, undtagen Jeppe. På det grundlag antager jeg, at det er
Christen Tyboe, der er fader til dem allesammen, og altså også til Christen Ravning (42). - Herefter skal jeg
sandsynliggøre, at Christen Tyboe er identisk med Christen Pedersen: Kirkebogens begravelsesregister nævner
ikke nogen Christen Tyboe, der kan være identisk med faderen til ovenstående børneflok, men nævner derimod en
Christen Pedersen af Ravning, der døde 1775. Ligeledes har jeg ikke i jordebøgerne fundet nogen Christen Tyboe
i Ravning, men derimod en Christen Pedersen, og denne overlod i 1760 sin gård til sønnen Niels. Samme Niels døde
allerede i 1761 efter at have været gift siden 1756. Og nu er vi så heldige at have et notat i tingbogen om, at
Christen Pedersen af Ravning frabeder sig at være formynder for sine børnebørn, idet han i stedet indstiller sine
to sønner Peder Christensen af Årup og Søren Christensen af Brøstrup. - Altså må Søren Christensens fader, der
hidtil har været bestemt som Christen Tyboe, være den samme som Christen Pedersen. Og det er så også navnet
på faderen til Christen Ravning.
At moderen (85) kaldes Bodil, skyldes, at kirkebogens fadderlister kender en Boeld Tyboes, en Boeld Christens og
en Boeld Christen Tyboes, alle af Ravning.
Kilder:
Frøs og Kalvslunds herreders skyldog panteprotokol 1747-90, s. 517:
Debitor Niels Christensen besidder af 1/2 fæstegård i Ravning.
Creditor Christen Pedersen af Ravning lader protokollere en mellem ham og hans søn Niels Christensen oprettet af... og aftægtskontrakt de
dato 18. sep. 1760 .... Henvisning til bibogen side 612-613 (som er delvis ulæselig).
Peder Iversen nævnes som næste besidder af gården. Der er den 19/10 1763 protokolleret en panteobligation. Henvisning til bibogen s. 68889.
Protokolleret d. 11. januar 1764: kreditorerne Peder Christensen af Årup og Søren Christensen af Brøstrup som formyndere for Peder Iversens
stedbørn, lader protokollere en mellem dem og debitor sub dato Hygum ting d. 9. sept. 1762 oprettet skifteforretning, hvorefter debitor skal
give sine stedbørn, sønnen Christen Nielsen 100 mk. lybsk og datteren Bodil Nielsdatter 60 mk. Henvisning til bibogen s. 697.
Bibogen:
Side 688-89 (delvis ulæseligt):
"Da det haver behaget (Gud) ... mig Anna ........ Ravning udi enkestand ............ andet ægteskab med Peder Iversen af Brøstrup .......... Christen
Nielsen, 2 år ........ (Underskrevet Hygum ting den 9. sept. 1962, Anna Thomasdatter, Thomas Jørgensen, Peder Christensen, Peder Iversen,
84
- 162 -
Søren Christensen).
Haderslev amt, jordebog 1737 for Frøs og Kalvslunds herreder:
Gårdene i Ravning:
(1). Knud Anchersen, Niels Hollensen, Jens Jensen og Peter Jensen, som giver hver 3 rdl. 12 sk.
(2). Christen Petersen, som giver 8 rdl. 16 sk. 6 d.
(3). Hans Jensen, olim Niels Paulsen, som giver 8 rdl. 16 sk. 6 d.
Gudsnap:
Niels Thøgersen, Lauge Sørensen, Peter Nielsen og Niels Petersen, som giver ialt 8 rdl. 27 sk.
Kiel-revers, CI,414: Hauptbuch über Calslund und Frösharden pro 1741:
Bog over landgilderestancer til ultimo 1740.
Ravning:
Christen Petersen
Hans Jepsen, olim Niels Poulsen
Skrave sogn: kun Langetved fundet
Frøs og Kalvslund herreders tingbog 1755-67:
1761, fol. 280b:
Fremstod for retten Christen Pedersen af Ravning, som skulle have været indsat til formynder for sin afdøde søns børn ved navn Christen
og Bodil Nielsdatter af Ravning, men som han var sygelig og gammel, bad han, at han for samme værgemål måtte vorde forskånet, og foreslog
derimod sine sønner Peder Christensen af Årup, som han bad måtte blive indsat som formynder for sin sønnesøn Christen Nielsen, og til
formynder for pigen Bodil Nielsdatter Søren Christensen af Brøstrup.
Haderslev amt, Fæste- og brøderegister for Frøs og Kalvslunds herreder:
1762: Peder Iversen fæster sin formand afdøde Niels Christensens halve fæstegård i Ravning, da han sig efter foregående skiftekontrakt af
9/9 1762 til enken på stedet har indfriet. Efter fæstebrev af 18/6 1761 har Niels Christensen givet 2 rdl. 24 sk. i indfæstning. Peder Iversen
giver det samme.
Christen Pedersen Tyboes efterslægt:
Christen Pedersen Tyboe. Født o. 1693. Død 1775 i Ravning. Af Ravning.
Gift med Bodil.
A: Peder Christensen. Årup.
B: Christen Christensen Ravning (ane nr. 42). Født 1720 i Ravning. - Faddere: Malene Thomaskone, Åtte, Christen Sørensen, Tobøl,
Thomas Lund, Villebøl, Sidsel Tyboes, Ravning. - Død 1811 i Skrave sogn. Gårdmand på Bejstrupgård.
C: Søren Christensen Ravning. Født 1723 i Ravning. - Faddere: Knud Andersens kone, Villebøl, Thomas Tyboe, Åtte, Niels Lund,
Ravning, Christian Tyboes kone, Ravning, Peter Ammerings kone, Ravning. - Gårdejer og sognefoged i Brøstrup.
D: Niels Christensen. Født 1725 i Ravning. - Faddere: Malene Thomas Tyboes kone, Åtte, Hans Nielsen, Tobøl, Peder Tyboe, Nørbølling,
Niels Thøgersen, Hjortvad, Karen Hans Jepsens hustru, Ravning. - Død 1725.
E: Niels Christensen. Født 1726 i Ravning. - Faddere: Karen Pedersdatter Otting, Hjortvad, Peder Nielsen, Villebøl, Hans Jepsen, Ravning,
Niels Lund, Ravning, Lars Jepsen, Hjortvad.
Gift 1756 i Kalvslund sogn med Anne Thomasdatter.
Ea: Bodil Nielsdatter.
EB: Christen Nielsen. Født 1760 i Ravning. - Faddere: Gunder Pederskone, Endrup skov, Christen Christensen, Peder Christensen,
Søren Christensen, Jens Jensen, Karen Sørenskone, Maren Jakobsdatter, Ellen Thomasdatter.
f: Sindet Christensdatter. Født 1729 i Ravning. - Faddere: Maren Smeds, Villebøl, Nis Holdensen, Villebøl, Else Peder Nielsens, Villebøl,
Hans Jepsen, Ravning, Maren Lunds.
Gift 1753 i Kalvslund sogn med Morten Nissen. Født o. 1727. Død 1764 i Hjortvad. Hjortvad.
Gift 1767 i Kalvslund sogn med Hans Jakobsen.
fA: Jørgen Mortensen. Født 1754 i Hjortvad. - Faddere: Peder Jørgensen, Kirsten Pederskone, Årup, Terkel Nielsen, Jørgen
Jørgensen, Niels Lund, Anne Marie Sørensdatter, Maren Hansdatter, Else Nielsdatter.
fB: Nis Mortensen. Født 1756 i Hjortvad. - Faddere: Karen Christensdatter, Nis Thomsen, Vimtrup, Hans Jørgensen, Laurids
Jørgensen, Peder Jørgensen, Mads Sørensen, Maren Hansdatter, Else Nielsdatter.
fc: Bodil Malene Mortensdatter. Født 1758 i Hjortvad. - Faddere: Anne Nisdatter, Vimtrup, Niels Christensen, Ravning, Søren
Nissen, Villebøl, Mads Sørensen, Jens Pedersen, Kirsten(?) Mikkelskone, Maren Hansdatter.
fD: Christen Mortensen. Født 1761 i Hjortvad. - Faddere: Christen Pedersen, Johanne Nisdatter, Vimtrup, Terkel Nielsen, Niels
Pedersen, Mads Sørensen, Anette Marie Anderskone, Maren Pedersdatter.
fE: Niels Mortensen. Født 1763 i Hjortvad. - Faddere: Anne Christenskone, Peder Christensen, Niels Knudsen, Mads Pedersen, Mette
Marie Anderskone.
ff:
Maren Hansdatter. Født 1769 i Hjortvad. - Faddere: Karen Sørenskone, Villebøl, Peder Iversen, Jep Hansen, Ravning, Peder
Mikkelsen, Mads Pedersen, Maren Hanskone, Dorthe Knudsdatter, Anne Marie Pedersdatter, Hjortvad.
- 163 -
84
fG:
Jakob Hansen. Født 1771 i Hjortvad. - Faddere: Anne Marie Sørensdatter, Brøstrup, Jakob Jakobsen, Vilslev, Peder Jørgensen,
Peder Mikkelsen.
fh: Ingjær Marie Hansdatter. Født 1773 i Hjortvad. - Faddere: Anne Marie Gunnersdatter, Vimtrup, Niels Pedersen, Peder Pedersen,
Poul Hansen, Maren Pederskone, Hjortvad.
g: Karen Christensdatter. Født 1732 i Ravning. - Faddere: Birgitte Knudsdatter, Villebøl, Niels Thøgersen, Hjortvad, Else Peder Nielsens,
Villebøl, Niels Smed, Villebøl, Nis Holdensen, Villebøl.
Gift 1757 i Kalvslund sogn med Søren Nissen. Villebøl.
gA: Nis Sørensen. Født 1758 i Villebøl. - Faddere: Niels Pedersen, Hjortvad, Ingeborg Svends, Steens, Peder Christensen, Årup, Niels
Christensen, Lene Niskone, Anne Marie Jenskone.
gB: Nis Sørensen. Født 1760 i Villebøl. - Faddere: Peder Christensen, Årup, Anne Christenskone, Københoved, Niels Pedersen, Jens
Jensen, Knud Thygesen, Lene Lauridskone, Karen Nielskone, Ellen Thomasdatter.
gc: Edel Sørensdatter. Født 1763 i Villebøl. - Faddere: Anne Pederskone, Ravning, Søren Christensen, Svend Johansen, Johanne
Thygesdatter. - Død 1770 i Villebøl.
gD: Christen Sørensen. Født 1765 i Villebøl. - Faddere: Sindet Mortenskone, Søren Christensen, Niels Lund, Peder Iversen, Ingeborg
Svends.
gE: Holden Sørensen. Født 1768 i Villebøl. - Faddere: Dorthe Nielskone, Søren Johansen, Knud Thygesen, etc..
gf: Edel Sørensdatter. Født 1770 i Villebøl. - Faddere: Sindet, Hjortvad, Svend Johansen, Steens, Mette Jensdatter, Villebøl. - Død
1770.
H: Jeppe Christensen. Født 1735 i Ravning. - Faddere: Karen Hanskone, Ravning, Søren Otting, Anne Rasmusdatter, etc..
Navneregister:
Anette Marie Anderskone: fD
Anne Christenskone: fE gB
Anne Marie Gunnersdatter: fh
Anne Marie Jenskone: gA
Anne Marie Pedersdatter: ff
Anne Marie Sørensdatter: fA fG
Anne Nisdatter: fc
Anne Pederskone: gc
Anne Rasmusdatter: H
Anne Thomasdatter: E
Birgitte Knudsdatter: g
Bodil: @
Bodil Malene Mortensdatter: fc
Bodil Nielsdatter: Ea
Christen Christensen: EB
Christen Christensen Ravning: B
Christen Mortensen: fD
Christen Nielsen: EB
Christen Pedersen: fD
Christen Pedersen Tyboe: @
Christen Sørensen: B gD
Christian Tyboes kone: C
Dorthe Knudsdatter: ff
Dorthe Nielskone: gE
Edel Sørensdatter: gc gf
Ellen Thomasdatter: gB EB
Else Nielsdatter: fA fB
Else Peder Nielsens: f g
Gunder Pederskone: EB
Hans Jakobsen: f
Hans Jepsen: E f
Hans Jørgensen: fB
Hans Nielsen: D
Holden Sørensen: gE
Ingeborg Svends: gA gD
Ingjær Marie Hansdatter: fh
84
Jakob Hansen: fG
Jakob Jakobsen: fG
Jens Jensen: gB EB
Jens Pedersen: fc
Jep Hansen: ff
Jeppe Christensen: H
Johanne Nisdatter: fD
Johanne Thygesdatter: gc
Jørgen Jørgensen: fA
Jørgen Mortensen: fA
Karen Christensdatter: fB g
Karen Hans Jepsens hustru: D
Karen Hanskone: H
Karen Nielskone: gB
Karen Pedersdatter Otting: E
Karen Sørenskone: EB ff
Kirsten Pederskone: fA
Kirsten(?) Mikkelskone: fc
Knud Andersens kone: C
Knud Thygesen: gE gB
Lars Jepsen: E
Laurids Jørgensen: fB
Lene Lauridskone: gB
Lene Niskone: gA
Mads Pedersen: fE ff
Mads Sørensen: fB fc fD
Malene Thomas Tyboes kone: D
Malene Thomaskone: B
Maren Hansdatter: fA fB fc ff
Maren Hanskone: ff
Maren Jakobsdatter: EB
Maren Lunds: f
Maren Pedersdatter: fD
Maren Pederskone: fh
Maren Smeds: f
Mette Jensdatter: gf
- 164 -
Mette Marie Anderskone: fE
Morten Nissen: f
Niels Christensen: fc D E gA
Niels Knudsen: fE
Niels Lund: fA C E gD
Niels Mortensen: fE
Niels Pedersen: fD gA gB fh
Niels Smed: g
Niels Thøgersen: D g
Nis Holdensen: f g
Nis Mortensen: fB
Nis Sørensen: gA gB
Nis Thomsen: fB
Peder Christensen: fE gA gB EB A
Peder Iversen: gD ff
Peder Jørgensen: fA fB fG
Peder Mikkelsen: ff fG
Peder Nielsen: E
Peder Pedersen: fh
Peder Tyboe: D
Peter Ammerings kone: C
Poul Hansen: fh
Sidsel Tyboes: B
Sindet: gf
Sindet Christensdatter: f
Sindet Mortenskone: gD
Svend Johansen: gc gf
Søren Christensen: gc gD EB
Søren Christensen Ravning: C
Søren Johansen: gE
Søren Nissen: fc g
Søren Otting: H
Terkel Nielsen: fA fD
Thomas Lund: B
Thomas Tyboe: C
86: Peder Jørgensen
Identifikation:
Frøs herreds tingbog nævner ham som fader for sl. Juhl Jensens enke Anna Pedersdatter. Se under denne (ane nr.
43).
Peder Jørgensen boede i Ganderup, Fole sogn.
- 165 -
86
120: Jacob Hansen
Født:
Død:
o. 1663.
1729 i Agerup, Espe sogn. Begravet 20. juli.
Identifikation:
Espe sogns kirkebog 1663-1731 indeholder almindelige kirkebogstilførsler 1663-87, 1692-1720 og 1726-31, og
Jacob Hansen skal ikke nødvendigvis være fra Espe sogn. Men dåbstilførsler, der vedrører Poul Jacobsen viser
en tæt forbindelse med navnet Jacob og viser også tilknytning til Agerup. Faddernavnene svarer ydermere tildels
til dem, der findes som børn af Jacob Hansen.
121: Karen Christensdatter
Født:
Død:
o. 1658.
1757 i Espe sogn.
Identifikation:
Navnet Karen kendes fra altergangslisterne, hvor det forekommer sammen med Jacob Hansen fra 1685. Efternavnet
har vi fra begravelsesnotatet, hvor Karen Christensdatter betegnes som Peder Jacobsens moder. Peder Jacobsen
er i kraft af fadderrelationerne bestemt som en af Jakob Hansens sønner.
Parret skønnes at være gift i 1684-85, idet de har været til alters sammen første gang 5. s. e. Hellig Tre Konger
1685.
I 1684 blev der begravet en Hans Jacobsen Bødker, der ifølge kirkebogen boede hos Jakob Hansen i Agerup. For
navnets skyld kunne det være hans far, men da der ikke udtrykkeligt er nævnt noget familieskab, vil vi foreløbig
ikke regne med det. I 1692 døde Hans Bødkers søn hos Jacob Hansen i Agerup. Der er heller ikke her angivet nogen
familierelation.
Kilder:
Espe kirkebog:
Begravede 1729: d. 20. juli Jacob Hansen i Agerup begravet i kirkegården, 66 år gl.
Jakob Hansens efterslægt:
Jakob Hansen. Født o. 1663. Død 1729 i Espe sogn. Agerup.
Gift med Karen Christensdatter. Født o. 1658. Død 1757 i Espe sogn.
A: Peder Jakobsen. Født o. 1685. Død 1773 i Espe sogn. Gårdmand.
Gift 1716 i Espe sogn med Anne Hansdatter. Født o. 1677. Død 1747 i Espe sogn. Tidl. g. m. Niels.
Aa: Birthe Pedersdatter. Født 1716 i Espe sogn. - Faddere: Jørgen Andersen, Svanninge, Anne Birgitte Andersdatter, Rasmus Hansen,
Langekil, Oluf Jensen, Espe, Jakob Hansens hustru, Agerup.
Ab: Johanne Pedersdatter. Født 1720 i Espe sogn. - Faddere: Jakob Hansen, Agerup, Maren Andersdatter, Jørgen Andersen, Svanninge,
Birthe Rasmusdatter, Rasmus Landekield. - Død 1720. Begravet i bøgekiste.
B: Hans Jakobsen. Født 1686 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: Anders Christensen, Lyende, Anders Pedersen, Agerup, Knud Hansen,
Agerup, Anne Dideriks, Espe, Anne Ottes, Agerup.
c: Else Jakobsdatter. Født 1692 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: Christoffer Møller, Røde mølle, Rasmus Rasmussen, Agerup, Knud
Hansen, Agerup, Karen Stavlunds, Sidsel Anderses, Agerup.
D: Rasmus Jakobsen. Født 1694 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: Christoffer Møller, Røde mølle, Christoffer Hansen, Agerup, Knud Hansen,
Agerup, Birthe Rasmusses, Krarup, Karen Jørgen Stavlunds. - Død 1760 i Espe sogn.
Gift med ?
Da: Johanne Rasmusdatter. Født 1728 i Espe sogn. - Faddere: Peder Jakobsen, Christen Jakobsen, Poul Jakobsen, korporal Rasmus
Sørensens hustru, Karen Møllers, Lundegård mølle. - Død 1728.
DB: Peder Rasmussen. Født 1729 i Espe sogn. - Faddere: Poul Jakobsen, Rasmus Jespersens hustru, Christen Jakobsen, Peder
Jakobsens hustru, Peder Andersen Landsoldat.
Dc: Anne Marie Rasmusdatter. Født 1745 i Espe sogn. - Faddere: Lars Hansens hustru, Espe, Christen Jakobsen, Espe, Peder Jakobsen,
Espe, Rasmus Larsen, Espe, Lars Bertelsens hustru, Espe, Knud Rasmussens hustru, Espe.
DD: Hans Rasmussen. Født 1750 i Espe sogn. - Faddere: Poul Jakobsens hustru, Stavlund, Christen Jakobsen, Espe, Ejler Olesen, Espe,
120
- 166 -
Henrik Pedersens hustru, Espe, Peder Jakobsens datter, Espe.
e: Johanne Jakobsdatter. Født 1695 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: Christoffer Møller, Røde mølle, Knud Hansen Bødker, Krarup sogn,
Birthe Kieldersvends, Krarup sogn, Anne Jørgensdatter, Stavlund, Karen Jørgensdatter, Stavlund.
F: Niels Jakobsen. Født 1697 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: Christoffer Møller, Lyende mølle, Anders Christensen, Lyende, Hans
Jørgensen, Stavlund, Anne Diderik Degns, Maren Mortens, Lyende, Karen Jørgensdatter, Stavlund. - Død 1698. Tvilling.
g: Karen Jakobsdatter. Født 1697 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: samme faddere. - Tvilling.
H: Christen Jakobsen. Født 1698 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: Knud Bødker, Birthe Kieldersvends, Krarup, Jørgen Stavlund, Christoffer
Møller, Anne Jørgensdatter. - Død 1760 i Espe sogn.
Gift med ?
HA: Jakob Christensen. Født 1729 i Espe sogn. - Faddere: Peder Jakobsen, Theodori Smits hustru, Anders Jakobsen, Jakob Bødkers
hustru, Rasmus Jakobsen. - Død 1729.
I: Niels Jakobsen. Født 1701 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: Birthe Kieldersvends, Krarup, Hans Jørgensen, Knud Hansen, Karen
Jørgensdatter. - Død 1702 i Agerup.
J: Anders Jakobsen. Født 1703 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: Hans Jørgensen, Stavlund, Maren Lougdatter ?, Knud Hansen, Grøftbjerg,
Birthe Kieldersvends, Krarup, Peder Andersen, Agerup, Anders Pedersen, Agerup, Christoffer Hansen, Agerup, Karen Jørgensdatter.
- Død 1760 i Espe sogn. Tvilling. Agerup.
Gift med Karen Jakobsdatter. Født o. 1707. Død 1756 i Espe sogn.
Gift med Sara Eriksdatter. Født o. 1736. Død 1793 i Agerup, Espe sogn. Agerup.
JA: Peder Andersen. Født o. 1738 i Espe sogn. Død 1747 i Espe sogn.
Jb: Karen Andersdatter. Født 1760 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: Rasmus Rasmussens hustru, Stavlund, Rasmus Larsens hustru,
Espe, Rasmus Jakobsens hustru, Espe, Karen Christensdatter, Espe, Johanne Andersdatter, Espe. - Død 1760.
K: Poul Jakobsen (ane nr. 60). Født 1703 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: samme faddere. - Død 1760 i Stavlund, Espe sogn. Tvilling.
L: Jens Jakobsen. Født 1705 i Agerup, Espe sogn. - Faddere: Jørgen Hansen, Stavlund, Birthe Kieldersvends, Krarup, Peder Andersen,
Agerup, Anders Pedersen, Agerup, Karen Jørgensdatter, Stavlund.
Navneregister:
Anders Christensen: B F
Anders Jakobsen: J HA
Anders Pedersen: B J L
Anne Birgitte Andersdatter: Aa
Anne Diderik Degns: F
Anne Dideriks: B
Anne Hansdatter: A
Anne Jørgensdatter: e H
Anne Marie Rasmusdatter: Dc
Anne Ottes: B
Birthe Kieldersvends: e H I J L
Birthe Pedersdatter: Aa
Birthe Rasmusdatter: Ab
Birthe Rasmusses: D
Christen Jakobsen: H Da DB Dc DD
Christoffer Hansen: D J
Christoffer Møller: c D e F H
Ejler Olesen: DD
Else Jakobsdatter: c
Hans Jakobsen: B
Hans Jørgensen: F I J
Hans Rasmussen: DD
Henrik Pedersens hustru: DD
Jakob Bødkers hustru: HA
Jakob Christensen: HA
Jakob Hansen: @ Ab
Jakob Hansens hustru: Aa
Jens Jakobsen: L
Johanne Andersdatter: Jb
Johanne Jakobsdatter: e
Johanne Pedersdatter: Ab
Johanne Rasmusdatter: Da
Jørgen Andersen: Aa Ab
Jørgen Hansen: L
Jørgen Stavlund: H
Karen Andersdatter: Jb
Karen Christensdatter: @ Jb
Karen Jakobsdatter: g J
Karen Jørgen Stavlunds: D
Karen Jørgensdatter: e F I J L
Karen Møllers: Da
Karen Stavlunds: c
Knud Bødker: H
Knud Hansen: B c D I J
Knud Hansen Bødker: e
Knud Rasmussens hustru: Dc
Lars Bertelsens hustru: Dc
Lars Hansens hustru: Dc
Maren Andersdatter: Ab
Maren Lougdatter ?: J
- 167 -
Maren Mortens: F
Niels Jakobsen: F I
Oluf Jensen: Aa
Peder Andersen: J L JA
Peder Andersen Landsoldat: DB
Peder Jakobsen: A Da HA Dc
Peder Jakobsens datter: DD
Peder Jakobsens hustru: DB
Peder Rasmussen: DB
Poul Jakobsen: K Da DB
Poul Jakobsens hustru: DD
Rasmus Hansen: Aa
Rasmus Jakobsen: D HA
Rasmus Jakobsens hustru: Jb
Rasmus Jespersens hustru: DB
Rasmus Landekield: Ab
Rasmus Larsen: Dc
Rasmus Larsens hustru: Jb
Rasmus Rasmussen: c
Rasmus Rasmussens hustru: Jb
Rasmus Sørensens hustru: Da
Sara Eriksdatter: J
Sidsel Anderses: c
Theodori Smits hustru: HA
120
Tip4-oldeforældre
134: Christen Jensen
Identifikation:
Valdemar Andersen: Vorbasse - et hedesogns historie, s. 145: Christen Høllund antages at være søn af gårdens
tidligere beboer Christen Jensen, der er omtalt i bogen s. 133. Christen Jensen var beboer af gården, da denne
brændte i 1696 (Tingbogen 5/5 1696). Christen Høllund er broder til Mette Christensdatter (67). Alle oplysninger
om børnene er fra skiftet af 14/4 1801 efter Christen Høllund.
Børn:
0.
0.
0.
Christen Christensen (Høllund), født o. 1704. - Gift 2. gang 26/2 1750 i Malt sogn med Ingeborg Nielsdatter fra Askov.
Lars Christensen.
Mette Christensdatter (ane nr. 67), født o. 1710.
Af et andet ægteskab, måske konens:
0.
0.
Christen Christensen i Ribe. - Børn: Hans Christian i Frue sogn, Øster Vedsted, Jørgen Frederik i Ribe med 3 børn: Christen Jørgensen,
guldsmed, boende på Fohr, samt en søn og en datter.
Anne Christensdatter, gift med Jens Christensen af Lintrup i Holsted sogn. De har to børn: Mette, gift med Niels Christensen af Quisling,
og Gertrud, gift med Niels Albertsen i Jyllerup, Årre sogn.
Christen Christensen Høllund var beslægtet med Peder Lauridsen Borch, der var præst i Grejs-Sindbjerg pastorat.
Se Koldinghus birks tingbogsektrakt 1762/14b.
Kilder:
Skifte:
I skiftet efter Christen Høllund er angivet halvsøskende. Derfor må der have været mindst to ægteskaber.
Matrikler, Høllund:
1664:
Ordet "øde" er overstreget. Beboere: Hans Christensen og Hans Madsen, der betegnes som ryttere. Derunder tilføjet med ny skrift: Claus
Jørgensen. Som ejer er anført Laurids Skinkel.
1680-88:
Beboer: Christen Jensen. Gammelt hartkorn: 3-2-2-2, nyt hartkorn: 2-3-3-1.
134
- 168 -
142: Jes Willumsen ?
Død:
10. november 1733
143: Maria Hansdatter ?
Født:
Død:
1683?
1766 i Vorbasse?
En Marie Hansdatter er noteret i Vorbasse kirkebog som begravet i 1766, 83 år gammel.
Identifikation:
Vi har regnet ud, at Thomas Jensen og Anne Jesdatter må have været forældre til Karen Thomasdatter (35), og vi
ved fra det skifte, som er gengivet nedenfor, at der har været en Anne Jesdatter, der havde Jes Willumsen og Maria
Hansdatter til forældre; men der er foreløbig ingen sikkerhed for, at det er dette ægtepar, der har været forældre
til den Anne Jesdatter, der var mor til Karen Thomasdatter. Det er foreløbig kun en arbejdshypotese, der muligvis
kan be- eller afkræftes ved fund i godset Estrups skifte- og fæsteprotokoller.
I skiftet kaldes datteren en enkelt gang Maren Jesdatter, men ellers Ann Jesdatter.
Kilder:
Estrup afskrivningsprotokol:
Niels Jensen og Jes Villumsen er på en gård i Vorbasse af hartkorn 3-2-0-1.
Estrup skifteprotokol, fol. 5ff:
Anno 1733 den 12. november på Hans Exellence højvelbårne generalmajor Hendrich von Scholten til Estrup og Skodborghus hans vegne
har jeg underskrevne Hermand Thimsen fuldmægtig ved nævnte gårde og gods efter lovens bydende tillige med 2 tiltagne vurderingsmænd
navnlig Søren Hansen og Niels Madsen, begge fæstebønder i Vorbasse, i bemeldte by udi Jes Willumsens gård, efter at den salige mands
dødsfald var mig tilkendegivet, som den 10. udi indeværende måned ved døden afgik, for at registrere, vurdere samt skifte og dele alt hans
ejendele og formue, som fandtes efter fornævnte salige mand, imellem hans efterladte hustru Maria Hansdatter på den ene, hvis lavværge
var Jens Smed, og hans efterladte datter Anna Jesdatter, 14 år, på den anden side, hvis formynder var Willum Christensen udi samme Vorbasse
by, og blev da i hos- og overværelse såvel af enkens lavværge som datterens formynder den salige mands efterladenhed registreret og vurderet,
samt gårdens brøstfældighed på nøjeste måde i øjensyn taget og befandtes som følger:
(Her følger registreringen af bohavet. Man er ikke gået frem stue for stue, men har samlet tingene i visse hovedgrupper, som gengives
nedenfor med nogle eksempler på, hvad der kunne være i grupperne. For hver enkelt genstand er der anført en vurderingspris).
Sølv: 1 sølvske, 1 mindre do., 1 sølvskål, 1 sølvbæger, 4 sølvskeer.
Kister og skrin: ialt 6 kister og skrin, den ene kiste er rødmalet.
Trævarer: bl.a. et egebord med skab under, 4 øltønder, 5 stole.
Tin: 1 fad, 4 tallerkner, 1 krus, 1 terrin, 1 flaske, 1 pægl.
Messing: 1 bækken, 1 plade, 4 lysestager.
Kobber: 1 brændevinskedel med låg, hat og piber, 1 kedel.
Blik: 2 tragte, 2 pægle, 1 mål, 1 rivejern.
Jern: bl.a. 1 fyrfad, 2 gryder, 1 uldsaks, 3 segl, 1 økse.
Stentøj: 2 krus med tinlåg, 2 mindre ditto.
Gevær: 1 flint.
Adskilligt: 1 glastaburet, 1 lygte, 1 peberkværn.
Glas: 3 små brændevinsglas, 1 stor butelje.
Sengeklæder: olmeroverdugsdyner, underdyner af bolster og vadmel, dynevår, hovedpuder (to med navn), lagener.
Linned: lagener.
Omhæng til sengene: 2 gardiner til en seng, blå og hvidtavlet, 2 stykker ditto med blå og hvide blomster.
Adskillige sorter: Lidt skidenuld, 4 gamle sække, 1 sold.
Gangklæder: 1 gl. vadmelskjole, 1 gl. ditto vest, 1 par skindbukser.
Korn på loftet: Befandtes 5 skp. byg, som til husholdningen behøvedes og derfor ej indføres.
Gårdens besætning:
Bæster: 3 heste.
Unge stude: 2.
Køer: 6.
Kvier: 4.
Kalve: 5.
Får: 5.
Lam: 6.
- 169 -
142
Svin: 2.
Rede penge: Fandtes i Croner 40 rd., som igen blev udi stervboen overleveret til enken, der til skiftets endelige slutning skulle forvare dem.
Kornet i laden:
Det blev sat for rug 11 tdr., byg 4 tdr., boghvede 1 liden fjerding. Hvilket behøvedes til beboernes underholdning og halmen til kreaturernes,
og som enken beklagede sig, at det til skatter og føde ej ville blive tilstrækkeligt, så bad hun herskabet tillægge hende noget mere, såsom det
tildelte korn ej kunne forslå indtil de kunne få af det nye.
Gårdens vognredskab: 1 gl. plov med dræt og sneller, 2 halvt opslidte vogne med noget tøj dertil at køre.
Summa på foranstående bos midler: 139 rd. 1 mk. 14 sk.
Efter at gårdens forestående ind- og udbo på nøjeste måde var iagttaget og vurderet, tilholdt skifteforvalteren enken det hun skulle erklære,
om hende var bevidst enten tilgodehavende eller bortskyldig gæld, hun da for skifteretten skulle det tilkendegive, hvorpå enken tilstod, hvad
hende i så måde vitterligt var, nemlig
Tilgodehavende gæld:
Oluf Thomsen i Skodborg, til rest 5 mk. 8 sk.
Niels Sørensen i Nebel, 1 mk. 4 sk.
Bortskyldig gæld:
Mads Sørensen i Vorbasse, 13 rd. 2 mk.
Hans Fynbo ibidem, 2 rd.
Jens Smed ibidem, 2 rd.
Krigskommissær Folsach i Randers, 2 rd.
Hendes sal. mands ligfærds bekostning med ligprædiken og andre derpå gående udgifter: 6 rd.
Bortskyldig gæld summa: 27 rd. 2 mk.
Og da enken havde gjort forklaring om foranstående tilgodehavende og bortskyldig gæld, sagde hun, at hende i ringeste måde ej mere var
bevidst, hvorpå blev takseret og i øjesyn taget gårdens brøstfældighed, som tillige med gælden og gårdens fornødne besætning af bæster,
vogne og plovredskab med dets behørig først skulle fradrages af boens beholdne midler, som beløber sig til: Summa 140 rd. 1 mk. 10 sk.
(Stuehuset?): bestående af 6 fag så vidt sl. Jes Willumsen beboede, kunne ej ringere i brøstfældighed ansættes end 4 mk. faget, er 4 rdl.
Laden: består af 8 1/2 fag, så vidt den sl. mand til sig brug havde, blev ansat hvert fag for 2 mk., er 2 rd. 5 mk.
Det østre hus: sl. Willumsens anpart 5 fag, ansat for 2 mk. 8 sk. faget, er 2 rdr. 8 sk.
Gårdens brøstfældighed: Summa 8 rd. 5 mk. 8 sk.
På det ikke noget på synet og registreringen skulle være at anke, tilspurgte skifteforvalteren enken med lavværge samt barnets formynder,
om de med boens registrering samt gårdens taxation og vurdering var fornøjede, eller om de noget derimod havde at protestere, skulle de dette
nu straksen tilkendegive, på det eftertale i sin tid deraf ikke skulle flyde; herpå replicerede enken med lavværge og barnets formynder, at de
med boens registrering var fornøjede, og blev da skifteretten ophævet til den 8. december, da forsamlingen igen i stervboen blev foretaget.
Stervboen ut supra (underskrevet af skifteforvalteren, vurderingsmændene, lavværgen og formynderen).
Den 8. december anno 1733, som var 30. dagen efter loven efter opsættelsen af 12. november, mødte fuldmægtigen Hermann Thimsen fra
Estrup som skifteforvalter i Vorbasse ... for videre at erfare, om nogen enten enken eller lavværge så vel som den umyndiges formynder havde
noget at foredrage eller påanke, før end skiftets endelige slutning blev foretaget, de da ville det tilkendegive, hvad deres påstand kan være,
hvorpå enken med lavværge var begærende, at hun måtte tillades barnet med en vis sum penge at fornøje og så ej videre med nogen skifte
have at forrette, hvormed den umyndiges formynder, som for skifteretten var til stede, ville have ladet sig nøje. Men skifteforvalteren erklærede på denne proposition, som var uden ringeste grund, at han ikke kunne tilstede nogen akkord, før end han fik gjort overregning, hvad boens
beholdne midler kunne blive, på det den umyndige under slig en akkord ikke skulle ske nogen fornærmelse, hvorover skifterettens forvalter
i sin tid proces og vidtløftighed kunne udi geråde. Blev da skiftet opsat til den 17. februar 1734, hvor da endelig slutning på dette skifte skulle
ske. Datum ut supra.
Den 17/2-34 fortsætter så skiftet. Nu opgøres boets endelige debet:
Gælden beløber sig til 27 rd. 2 mk.
På gården skal der i det mindste være 2 heste til en værdi af 10 rd. pr. stk.: 20 rd. - Der skal være en vogn med behørige sæder og andet udstyr:
6 rd. 4 mk. - Der skal være en plov med tilbehør, 3 rd., samt 2 harver, (prisen er utydelig).
Gårdens brøstfældighed er vurderet til 8 rd. 5 mk. 8 sk. - Der nævnes også det korn, som ikke kom til skifte, rug for 3 rd. og byg for 2 rd. 3
mk. - Dertil kommer skiftebrevets udfærdigelse med stemplet papir og skriverløn samt skifteforvalterens salær, 8 rd. - Ialt opgøres debet til
80 rd. 2 mk.
Så skulle enken, lavværgen og formynderen svare, om de ville have indboet på auktion, for at barnet kunne få sine arvemidler i rede penge.
Men de var enige om, at det ville medføre en omkostning, og at det ville være utåleligt for enken at skulle købe alting påny. Så moderen får
lov til at beholde datterens fædrende arv uden renter, til barnet er fyldt 18 år. I den tid skal moderen forsyne datteren med klæde og føde og
holde hende til så kristelig en undervisning og opdragelse, som hendes stand og køn udfordrer, og moderen skaffer formynderen sikkerhed
for den fædrende arv. Efter at barnet er fyldt 18 år, skal moderen betale renter eller udbetale beløbet til formynderen, som så med husbondens
vilje og vidende skal anbringe pengene på sikker måde.
Og på det, ikke nogen i sin tid skulle finde anledning at påanke denne skifteforretning formedelst boen ej ved auktion er blevet distraheret,
haver moderen Maria Hansdatter med sin lavværge af velvillighed og kærlighed til sin datter indgået, at når datteren måtte komme i mands
værge, vil hun til vederlag af sine egne midler give hende til udstyr og medgift foruden hendes fædrende arv en seng med klæder til 12 slettedaler og i fald datteren ej med sligt in natura ville være fornøjet, da at udbetale hende for begge dele ti rigsdaler, hvilken offert(?) moderen
dog vil være fri for at præstere, om nogen herom måtte eller ville disputere, med hvilket barnet med sin formynder var fornøjet, og blev da
således enhver, både enken med sin lavværge og datteren med sin formynder venligen forenede og fornøjede, hvorpå delingen da efter at gælden gårdens brøstfældighed og besætning efter forordningen og alle andre udgifter fra boen var andragen, som oven anført findes sket,
befandtes da den sl. Jes Willumsens bos beholdne midler at bedrage sig til: Penge, 59 rd. 5 mk. 13 sk., som deles i tvende lige store dele
imellem moderen og datteren Maren Jesdatter (sic!). Endnu har moderen af sine egne midler lagt 10 rdl. 2 mk. 3 sk., så datterens samlede
anpart bliver 50 slettedaler foruden den gave, der består af seng og kiste. Skiftet afsluttet.
142
- 170 -
144: Mikkel Jørgensen
Født:
Begravet:
ca. 1644.
13. marts 1726 i Hjarup sogn, 82 år.
145: Anne Carstensdatter
Født:
Begravet:
o. 1646.
Dom. 18 post Trinitatis (12/10) 1727 i Hjarup, 81 år.
Parret blev trolovet den 23. juni 1685 og viet Festo Michaelis 1685 i Hjarup.
Ifølge jordebøgerne har Mikkel Jørgensen været fæstebonde på det halve af matr. 17 i Hjarup. Den gård var vistnok
endnu på hans tid tillagt skovrider Poul Felding. - Denne ordning går tilbage til 1674, hvor overjægermester Hahn
foreslog, at der skulle udlægges en gård til hver kgl. skovrider som et supplement til lønnen. Fæstebønderne skulle
svare 4 rdl. pr. td. hartkorn. I 1718 opgav man denne ordning, og skovridergårdene blev udlagt til ryttergods.
Kilder:
Gård nr. 17 i diverse jordebøger og matriklen:
1661: Lauge Hansen, øde.
1664: Lauge Hansen, nu Johan Christensen og Carsten Hansen.
1683: Johan Christensen og Carsten Hansen, tilhører skovrider Poul Felding.
1688: Carsten Hansen, skovridergods. Sat til htk. 5-6-2-1, ingen skovskyld.
1696: Christen Hansen og Johan Christensen, nu Hans Jepsen og Mickel Jørgensen. 27+26 fag hus.
1718: Hans Jepsen og Christen Mikkelsen.
1720: Hans Jepsen og Christen Mikkelsen. Kongetiende 9 tdr., kirketiende 12 tdr. Af denne kongetiende er til Kolding skole 3 tdr.
1733: Hans Jepsen (nu sønnen Knud Hansen) og Christen Mikkelsen.
Mikkel Jørgensens efterslægt:
Mikkel Jørgensen. Født o. 1644. Død 1726 i Hjarup sogn. Fæstebonde i Hjarup.
Gift 1685 i Hjarup sogn med Anne Carstensdatter. Født o. 1646. Død 1727 i Hjarup sogn.
a: Kirsten Mikkelsdatter. Født 1686 i Hjarup sogn. - Faddere: Peder Christensen Smed, Mourids Nielsen, Christen Carstensen, Bodil
Jensdatter Bering, Christen Jepsens kone Mette. - Død 1686 i Hjarup sogn.
B: Jørgen Mikkelsen. Født 1687 i Hjarup sogn. - Faddere: Jep Lassen, Knud Lauridsen, Christen Carstensen, Mette Bering, Mette Jensdatter
Bering. - Død 1761 i Hjarup sogn. Fæstebonde i Hjarup.
Gift 1713 i Hjarup sogn med Sidsel Sørensdatter. Født 1689 i Hjarup sogn. Død 1721 i Hjarup sogn.
Gift 1721 i Hjarup sogn med Kirsten Jepsdatter.
Ba: Anne Jørgensdatter. Født 1714 i Hjarup sogn. - Faddere: Morten Sørensen, Gregers Thomsen, Christen Mikkelsen, Cathrine Peder
Smeds, Sidsel Andersdatter, Anne Bering.
Bb: Gertrud Jørgensdatter. Født 1715 i Hjarup sogn. - Faddere: Bodil Pouls, Karen Jørgen Jepsens, Maren Laurids Jepsens, andre
naboersker. - Død 1715.
Bc: Gertrud Jørgensdatter. Født 1716 i Hjarup sogn. - Faddere: Jens Pedersen Bering, Søren Mortensen, Christen Mikkelsen, Maren
Morten Sørensens, Karen Jørgen Jepsens. - Død 1717 i Hjarup sogn.
BD: Mikkel Jørgensen. Født 1718 i Hjarup sogn. - Faddere: Morten Sørensen, Hans Jepsen, Christen Mikkelsen, Karen Las Nielsens,
Kirsten Las Clemendsens.
BE: Søren Jørgensen. Født 1721 i Hjarup sogn. - Faddere: Christen Mikkelsen, Hans Jepsen, Gregers Thomsen, Maren Laurids Jepsens,
Kirsten Las Clemendsens. - Død 1721.
Bf: Sidsel Jørgensdatter. Født 1722 i Hjarup sogn. - Faddere: Morten Sørensen, Christen Mikkelsen, Hans Jepsen Dragon, Karen
Jørgen Jepsens, Kirsten Las Clemendsens.
Bg: Margrethe Jørgensdatter. Født 1723 i Hjarup sogn. - Faddere: Morten Sørensen, Rasmus Pedersen Smed, Kjeld Jørgensen, Kirsten
Peder Bunkes, Anne Christen Mikkelsens. - Død 1723.
C: Christen Mikkelsen (ane nr. 72). Født 1690 i Hjarup sogn. - Faddere: Knud Christensen, Thomas Jørgensen, Christen Carstensen, Johan
Fink, Mette Bering. - Død 1765 i Hjarup sogn. Gårdmand i Hjarup.
D: Laurids Mikkelsen. Født 1693 i Hjarup sogn. - Faddere: Hans Jepsen, Christen Carstensen, Jørgen Jepsen, Maren Hansdatter, Jep Lassens
hustru Bodil Christensdatter Halkjær. - Død 1760 i Hjarup sogn.
- 171 -
144
Navneregister:
Anne Bering: Ba
Anne Carstensdatter: @
Anne Christen Mikkelsens: Bg
Anne Jørgensdatter: Ba
Bodil Christensdatter Halkjær: D
Bodil Jensdatter Bering: a
Bodil Pouls: Bb
Cathrine Peder Smeds: Ba
Christen Carstensen: C a B D
Christen Jepsens kone Mette: a
Christen Mikkelsen: C Ba Bc BD BE Bf
Gertrud Jørgensdatter: Bb Bc
Gregers Thomsen: Ba BE
Hans Jepsen: D BD BE
Hans Jepsen Dragon: Bf
Jens Pedersen Bering: Bc
144
Jep Lassen: B
Johan Fink: C
Jørgen Jepsen: D
Jørgen Mikkelsen: B
Karen Jørgen Jepsens: Bb Bc Bf
Karen Las Nielsens: BD
Kirsten Jepsdatter: B
Kirsten Las Clemendsens: BE BD Bf
Kirsten Mikkelsdatter: a
Kirsten Peder Bunkes: Bg
Kjeld Jørgensen: Bg
Knud Christensen: C
Knud Lauridsen: B
Laurids Mikkelsen: D
Maren Hansdatter: D
Maren Laurids Jepsens: Bb BE
- 172 -
Maren Morten Sørensens: Bc
Margrethe Jørgensdatter: Bg
Mette Bering: C B
Mette Jensdatter Bering: B
Mikkel Jørgensen: @ BD
Morten Sørensen: Ba BD Bf Bg
Mourids Nielsen: a
Peder Christensen Smed: a
Rasmus Pedersen Smed: Bg
Sidsel Andersdatter: Ba
Sidsel Jørgensdatter: Bf
Sidsel Sørensdatter: B
Søren Jørgensen: BE
Søren Mortensen: Bc
Thomas Jørgensen: C
146: Søren Nielsen
Født:
Begravet:
o. 1645.
Dom. 1. Epiph. 1717 i Oustrup, Egtved sogn. 72 år.
Gift første gang med Kirsten Pedersdatter, som er død inden 1682.
147: Karen Sørensdatter
Børn:
Det kan mane til forsigtighed, at der er to piger ved navn Anne, der lever på een gang. Men sådant forekommer undertiden.
Søren Nielsens vielse er ikke fundet i Egtved sogns kirkebog, hvis trolovelsesregister begynder 1695.
Uddrag fra Vejle Amts Årbog 1981:
Matrikelnummer 1 = halvdelen af gammel nr.2.
Her var fæsteren i 1651 Søfren Madsen. Det kan konstateres, fordi der findes en indheretning fra Lundenæs over
strøgods i Koldinghus amt dateret 18. februar 1663, som siger: “Oustrup, Søfren Clemmensen og Niels Madsens enke” samtidig anmoder skriveren myndighederne om at “ville hense disse fattige folkes armelige tilstand, eftersom dend
halfue gaard er slet øde och dend anden halfue nu først begyndes igien at bygges paa”. Heraf fremgår, at her (i
nuværende matrikelnummer 1) sad senest 1651 Søfren Madsen, som senest 1663 blev afIøst af Søfren Clemmensen.
Ekstraskatteliste 1678 siger: “Oustrup nr.2: Søren Nielsen, sin hustru, item haver hos sig Søren Clemmensen og hustru,
hvilke formedelst mandens store svaghed haver afstanden gaarden til ham”. 1684, 1708 og 1709 var Søren Nielsen stadig
fæster i gården. 1721 viedes Hans Sørensen af Oustrup og Kirsten Jepsdatter af Nybjerg Mølle (Kirstens mor, Anne, er
datter ar tidligere herredsfoged Bertel Jensen Krog i Bølling). Hans Sørensen var søn af Søren Nielsen i Oustrup og
overtog nok faderens fæste omkring 1721. Han nævnes som fæster i gården 1732-1733. Han havde en broder, Niels
Sørensen, i nabogården i Oustrup.
I 1770 døde kirkeværge Hans Sørensen af Oustrup, 76 år. I Degnens Dødebog i Egtved nævnes begge hans forældre ved
navn. 1755 viedes Christen Hansen af Skjøde og Hans Sørensens datter, Anne Kirstine Hansdatter af Oustrup, og det må
antages, at Chr. Hansen eller Chr. Skjøde fik gården i fæste på samme tid.
I 1773 døde Chr. Skjøde i Oustrup, 50 år gammel, og 1774 trolovedes og 1775 viedes ungkarl Søren Laursen af Jorup
(Jordrup) og enken Anne Kirstine Hansdatter at Oustrup.
1773, 14. september, solgte kancelliråd Klippe til Lundenæs strøgods i Onstrup til Chr. Hansens enke, Kirsten
Hansdatter, på hartkorn 2 tønder, 3 skæpper, 1 fjerdingkar, 1 album for 275 rigsdaler, og 30. novem-ber 1774 udstedtes
skøde på samme fra Kirstine Hansdatter til hendes forlovede Søren Laursen fra Jorup.
1787 ved folketællingen nævnes Søren Lauritsen, 43 år, første gang gift, og hustru Kirsten Hansdatter, 62 år, anden gang
gift. Hun havde to børn af første ægteskab samt en broder, som var i gården. Endnu 1794 nævnes Søren Laursen, men
ved folketællingen 1801 er han afløst af Niels Poulsen, gift med en steddatter at Søren Laursen, hustruens datter at første
ægteskab, Margrethe Christensdatter. Omkring 1820 var Anders Sørensen ejer at gården, og derefter er ejerrækken kendt
fra Vejle Amts Aarbøger 1917, 1919 og Egtved Sogn II.
Den anden halvdel af gammel nr. 2:
I 1708 døde Michel Andersen, og hans enke og tredje hustru sad med fire små børn, og kort efter kom endnu en lille
efternøler, som fik faderens navn. Enken blev gift med Niels Sørensen, søn af naboen Søren Nielsen. Niels Sørensen
fæstede gården og blev stedfader for de fem små. ... (Et af disse børn overtog senere gården).
Læs den fulde artikel.
- 173 -
146
Kilder:
Jerlev herreds tingbog 18/1 1682:
Søren Nielsen i Oustrup, et afkaldsvidne: For retten fremstod Søren Nielsen i Oustrup, æskede og begærede af Peder Iversen
i Starup, at han ville give og gøre ham en fuldkommen afkald efter hans sal. hustru Kirsten Pedersdatter, som boede og døde
i Oustrup, for hvis arvepart han på sin egen hustru Anne Pedersdatter og sin hustrus moder Maren Peders i Starup hendes vegne
er eller kan være arveligt tilfalden efter den sal. kvinde i hendes afdøde bo i Oustrup. Herimod for retten fremstod Peder Iversen
af Starup på sin hustru Anne Pedersdatter og sin hustrus moder Maren Peders i Starup deres vegne og i hånd tog Søren Nielsen
i Oustrup, gav og gjorde ham en fuldkommen afkald efter den sal. kvinde Kirsten Pedersdatter, som boede go døde i Oustrup,
og takkede ham godt for god, nøjagtig arveparter og god betaling for forn. arvelodder, som de kunne eller være arveligt tilfalden
i Oustrup efter sal. Kirsten Pedersdatter. Og lovede Peder Iversen for sig og sin hustru Anne Pedersdatter og sin hustrus moder
Karen Peders ibidem og deres rette, sande arvinger, en for alle og alle for en, at holde forn. Søren Nielsen og hans arvinger uden
krav og krævesløs for forn. arvelodder, som de kunne være tilfalden efter sal. Kirsten Pedersdatter, og ydermere lovede Peder
Iversen at holde forn. Søren Nielsen eller hans rette, sande arvinger alt dette forskr. udens kalde og skadesløs i alle måder. Og
stod Peder Iversen med Søren Nielsen til vedermålsting. At dette således er samtykket og passeret for os og de 8 mænd for
retten, det vinde vi med vores signeter eller egne hænder. Actum ut supra. Hvorefter Søren Iversen var tingsvidne begærende.
Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1698:
Søren Nielsen af Oustrup, et afkaldstingsvidne. - For retten fremstod Søren Nielsen af Oustrup på den ene og Mikkel Andersen
af Bølling på den anden side, der begge gav til kende og kundgjorde, at som forn. Søren Nielsen var forordnet til at være værge
og formynder for sal. afdøde Iver Jensens tvende umyndige drengebørn i Refsgård, nemlig Søren Iversen og Iver Iversen, som
til fædrene arv efter forn. deres sal. fader tilfaldt penge 38 Rdl. 3 mk. 10 sk. efter registrering, vurdering, skifte og delings videre
udvisning af dato 26. august 1691 og 19. juli 1692, så tilstod nu idag her for retten bemeldte Mikkel Andersen af Bølling, at
som han efter forn. sal. Iver Jensens død og afgang til ægte bekom hans efterladte hustru --- Sørensdatter, som han endndu har
--- forn. tvende umyndige børn tillige med deres --- tildelte fædrene arv altsammen --- hendes bo, som han tiltrådte, forblev og
er, og den forordnede værge og formynder Søren Nielsen ej det allerringeste deraf har til sig taget eller bekommet, hvorfor
forskr. Mikkel Andersen nu her for retten i hånd tog bemeldte Søren Nielsen af Oustrup, lovede og bepligtede for sig og sin
hustru, arvinger og alle vedkommende at holde Søren Nielsen, hans hustru og arvinger ganske og aldeles kvit, fri uden al krav,
skade og skadesløst i alle optænkelige måder både for ommeldte tvende drengebørns og deres forn. tilfaldne fædrene arveparter,
samt alle de prætentioner derfor tilføjes. --- Søren Nielsen begærede tingsvidne.
Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1704-05:
Søren Nielsen af Ougstrup på sin datters Kirsten Sørensdatters vegne, et lovbydelses tingsvidne. - For retten fremkom M ikkel
Andersen af Bølling og producerede en skriftlig underskreven seddel lydende således: Michel Andersen i Bølling tilstås kald
og varsel her til mig angående skøde, som han agter på fredag førstkommende at give sin forlovede fæstemø udi gården, han
påbor. Oxvig, d. 12. april Ao. 1704, Jens Ducke. - Efter samme seddels formelding, som af ædle hr. regimentskriver Sr. Jens
Ducke var udgiven og underskreven, bemeldte Michel Andersen af Bølling gav til kende og kundgjorde, at have her for retten
næste foregående to tingdage ladet lovbyde al den ham selv tilhørende lod, del og anpart udi den halve selvejergård, grund og
ejendoms tilliggelse, han med sine børn i Bølling bebor og ejendommelig tilhører. Og er det nu idag den tredie tingdag, han her
for retten lader lovbyde samme hans egen og ham selv tilhørende lod, del og anpart af forn. halve selvejer bondegård og
ejendoms grund og underliggende rettighed, og således udi foskr. trende samfulde tingdage lydelig og offentlig haver lovbudet
fæderne ejendoms jord og grund med påstående bygning og al tilhørende selvejerrettighed til næste fæderne frænder, og
møderne ejendom til næste møderne frænder, om nogen af dem begærer det at købe og indfri for lige nøjagtig rede penges værd
og betaling, som nogen anden mest vil derfor give, da frænder efter loven at være nærmere berettiget end fremmede. Og ellers
hvem som mest derfor vil give og betale, det at nyde. - Hvorimod for retten fremkom Søren Nielsen af Ougstrup, som på sin
kære datters Kirsten Sørensdatters vegne, som er Mikkel Andersens forlovede fæstemø, begærede forskr. nu lovbudne
selevjergårdspart, grund og ejendom til købs, bød derfor sølv og rede penges nøjagtige værd og rigtig betaling med begæring,
forn. Kirsten Sørensdatter og hendes arvinger derpå her idag måtte vorde tilsted og givet fuldkommen ejendoms skøde og
adkomst, hvilket med alle tilstedeværende vedkommendes frivillig samtykke også blev tilstedt, såsom efter trende ganges lydelig
påråbelse og fremæskning ganske og aldeles ingen anden lod sig finde, enten bemeldte Mikkel Andersens nu lovbudne og ham
selv tilhørende selvejergårdspart, grund og rettighed at begære og mindre noget derfor frembød, uden alene Søren Nielsen i
Oustrup på sin forn. datters Kirsten Sørensdatters og hendes arvingers vegne. Hvorefter han var tingsvidne begærende, som og
blev tilstedt.
146
- 174 -
Egtved sogn, degnens dødebog 1670:
Fredag d. 29. december gjort tjeneste over Hans Sørensen af Oustrup, født ibm. 1694 og døbt 2. Sc. 3. K. Dag. Faderen Søren
Nielsen, moderen Karen Sørensdatter, døde. I ægteskab 1721 med sin efterlevende hustru Kirsten Jepsdatter af Nybjerg mølle.
Avlet 7 børn, 3 s og 4 d. En søn lever og 3 døtre. Syg i 10 uger og døde 4.s. i advent kl. 3 eftermiddag. 76 år gl.
Søren Nielsens efterslægt:
Søren Nielsen. Født o. 1645. Død 1717 i Egtved sogn. Gårdmand i Oustrup, Egtved sogn.
Gift før 1682 i Egtved sogn med Kirsten Pedersdatter. Født før 1660. Død før 1682.
Gift med Karen Sørensdatter.
a:
Kirsten Sørensdatter. Født o. 1680 i Oustrup.
Gift o. 1704 i Egtved sogn med Mikkel Andersen. Født o. 1655. Død 1737 i Bølling.
aa: Mette Mikkelsdatter. Født 1706 i Bølling. - Faddere: Søren Nielsens hustru, Oustrup, Jens Hansen, Refsgård, Hans
Olesen, Bølling, Anders Iversen, Bølling, Niels Sørensen, Bølling, Niels Sørensen, Oustrup, . ab: Maren Mikkelsdatter. Født 1712 i Bølling. - Faddere: fru løjtnant W ithorns, Niels Sørensen, Bølling, Anders Hansen,
Fuglsang, Otto Poulsen, Bølling, Anders Iversens hustru, Bølling, Hans Olesens hustru, Bølling, . - Død 1784 i
Bølling.
Gift 1733 i Egtved sogn med Niels Ebbesen. Født o. 1702. Død 1775 i Bølling.
abA:
Ebbe Nielsen. Født 1734 i Bølling. - Faddere: Barnets moster, Jaarup, Peder Madsen, Bølling, Jens Madsen,
Bølling, Niels Jepsens hustru, Nebel, Hans Nielsens hustru, Borlev, Anders Mikkelsens hustru, Refsgård, .
abB:
abc:
Mikkel Nielsen. Født 1736 i Bølling. - Faddere: Niels Jensens hustru, Nebel, Poul Hansen, Bølling, Morten
Ebbesen, Bølling, Mikkel Hermansen, Holm, Jens Jørgensens hustru, Nebel, Peder Lauridsens hustru, Jaarup,
.Sofie Nielsdatter. Født 1738 i Bølling. - Faddere: M orten Ebbesens hustru, Bølling, Poul Hansen, Bølling,
Jens Madsen, Bølling, Joen Frandsen, Bølling, Peder Madsens datter Maren Pedersdatter, Bølling, Mikkel
Hermansen, Holm, . Gift 1759 i Egtved sogn med Anders Thomsen.
abca:
Sidsel Andersdatter. Født 1760 i Spjarup. - Faddere: mormor, Bølling, Anders Møller, Bølling,
Peder Buhl, Thomas Christensen, Spjarup, Niels Ebbesens søn Mikkel Nielsen, Bølling, Jakob Lies
hustru, Lie, . - Død 1730 i Spjarup.
abcB:
Niels Andersen. Født 1762 i Spjarup. - Faddere: barnets faster Marie, Spjarup, Jens Madsen, Ris,
Anders Nielsen, Ris, Ebbe Christensens hustru, Bøgvad, Søren Pedersens hustru, Tågelund, Søren
Nielsen, Spjarup, . - Død 1771 i Spjarup.
abcc:
Maren Andersdatter. Født 1765 i Spjarup. - Faddere: barnets moster Kirsten Nielsdatter, Bølling,
Anders Møller, Spjarup, Christen Buhl, Spjarup, Stefans hustru?, Spjarup, Mads Pedersen,
Tågelund, Jens Sørensens hustru, Tågelund, . Gift 1792 i Egtved sogn med Morten Jørgensen.
abccA:
Jørgen M ortensen. Født 1793 i Bølling. - Faddere: Poul Mogensens hustru, Bølling,
Jørgen Nielsen, Bølling, Jens Høeg, Bølling, Tobias Tobiassen, Bølling, Jens Poulsens
hustru, Bølling, . Gift 1820 i Vilstrup sogn med Mette Cathrine Mikkelsdatter. Født o. 1797. Død 1825
i Bølling.
Gift før 1828 med Maren Nielsdatter. Født o. 1799 i Jordrup sogn.
abccAA:
Jens Jørgensen. Født 1821 i Bølling. - Faddere: gårdmand Peder
Mikkelsen, Pingård, Iver Mikkelsen, Sønder Vilstrup, Niels Jepsen,
Bølling, Poul Jensens kone Anne, Bølling, Lars Thomsen, Bølling, . abccAb:
Maren Jørgensdatter. Født 1823 i Bølling. - Faddere: Poul Jensens
kone Anne, Bølling, skolelærer Steinmeier, Bølling, Hans Roed,
Bølling, Niels Jepsen, Tudvad, Thomas Andersens datter Kirsten
Thomasdatter, Bølling, . abccAC:
Niels Jørgensen. Født 1826 i Bølling. - Faddere: pige Marie Kirstine
Nielsdatter, Knudsbøl, Iver Mikkelsen, Sønder Vilstrup sogn, Jørgen
Poulsen, Bølling, Niels Jepsen, Hjelmdrup, Lars Thomsen, Bølling, .
- Død 1848 i Bølling.
abccAd:
Mette Cathrine Jørgensdatter. Født 1828 i Bølling. - Faddere:
gårdmand Jørgen Poulsens kone Inger Berg, Bølling, gårdmand Hans
Roed, Bølling, husmand Lars Jensen, Bølling, ungkarl Jens Pedersen,
- 175 -
146
abccb:
146
Bølling, parcellist Niels Jepsen, Hjelmdrup, . Gift 1851 i Egtved sogn med Thomas Christensen. Født o. 1828.
abccAdA:
Jørgen Poulsen Thomsen. Født 1855 i Hjelmdrup. Faddere: pige Cathrine Jørgensen, Bølling, gårdmand
Anders Nielsen, Hjelmdrup, gårdmand Mikkel
Christensen, Hjelmdrup, . Anne Mortensdatter. Født 1795 i Bølling. - Faddere: Johanne ..., Bølling, Poul
Mogensens hustru, Bølling, Karen Jensdatter, Bølling, Tobias, Bølling, Anders
Thomsen, Spjarup, . Gift før 1816 med Poul Jensen. Født o. 1778. Død 1838 i Bølling.
Gift 1842 i Egtved sogn med Hans Conradsen. Født o. 1816.
abccbA:
Johan Otte Kyd Poulsen. Født 1814 i Bølling. - Faddere: sognefoged
Jens Poulsens datter Mette Jensdatter, Starup, sognefoged Jens
Poulsens datter Mette Margrethe Jensdatter, Bølling, gårdmand Morten
Jørgensen, Bølling, gårdmand Morten Pedersen, Bølling, Jens Iversen,
Fuglsang, . abccbB:
Peder Poulsen. Født 1816 i Bølling. - Faddere: gårdmand Mogens
Jensen, Hjarup, gårdmand Thomas Pedersen, Jens Poulsen, Jens
Poulsens kone, Maren Hansdatter, Morten Jørgensens datter Sofie
Mortensdatter, . Gift 1850 i Jordrup sogn med Sidsel Jensdatter. Født o. 1819.
abccbBa:
Anne Pedersen. Født 1853 i Jordrup. - Faddere:
gårdmand M orten Poulsens hustru, Verst, gårdmand
Christen Mogensen, Jordrup, med flere, . abccbBB:
Poul Pedersen. Født 1856 i Jordrup.
abccbBc:
Pedergitte Pedersen. Født 1862 i Jordrup. - Faddere:
alle af Jordrup, . abccbC:
Morten Poulsen. Født 1818 i Bølling. - Faddere: Morten Jørgensens
datter Sofie Mortensdatter , parcellist Rasmus Pedersen, Brakker mark,
gårdmand Jørgen Poulsen, Bølling, gårdmand Christian Strøm, Bølling,
skolelærer Hansen, Bølling, . Gift 1840 i Verst sogn med Mette Marie Birgitte Jensdatter.
abccbCA:
Jørgen Mortensen. Født 1841 i Tersbøl. - Faddere:
gårdmand Jens Bork, Verst, gårdmand Peder Poulsen, Bølling, gårdmand Niels Christensen, Bække,
ungkarl Mads Pedersen, Verst, pige Kirsten Hansdatter, Verst, . abccbCB:
Poul Jensen Mortensen. Født 1843 i Tersbøl. Faddere: ungkarl Peder Poulsen, Bølling, Poul
Christensen, Tersbøl, ungkarl Jens Jensen, Verst,
ungkarl Ebbe Jensen, Verst, pige Kirsten Christensdatter, Verst, Karen Hansdatter, Hudsted, . abccbCc:
Anne Mortensen. Født 1846 i Tersbøl. - Faddere:
gårdmand Hans Konrads kone, Bølling, gårdmand
Hans Jensen Paulin, gårdmand Niels Jensen Paulin,
ungkarl Peder Paulin, ungkarl Peder Poulsen, Bølling, Chistian Madsens hustru, pige Anne Cathrine,
Verst, . abccbCD:
Jens Christian M ortensen. Født 1847 i Tersbøl. Faddere: ungkarl Jens Paulin, Verst, ungkarl Peder
Poulsen, Bølling, ungkarl Niels Poulsen, Bølling,
gårdmand Christian Poulsens hustru, Vamdrup, pige
Caroline Madsen, Hudsted, . abccbCe:
Anne M ortensen. Født 1850 i Tersbøl. - Faddere:
pige Christine Paulin, Verst, pige Karen Poulsdatter,
Verst, pige Kirsten Hansdatter, Husted, gårdmand
Hans Conradsen, Bølling, ungkarl Hans Hansen
Christoffersen, Husted, . abccbCF:
Johan Otto Kyed Mortensen. Født 1853 i Tersbøl. Faddere: gårdmand Peder Poulsen, Jordrup, gårdmand Hans Conradsens hustru, Bølling, pige Hansine
- 176 -
Hansen, Verst degnebolig, . abccbCG:
abccbD:
abccbDA:
Hans Mortensen. Født 1855 i Tersbøl. - Faddere:
ungkarl Anders Jensen Paulin, Verst, gårdmand Niels
Jørgen Poulsens hustru, Husted, ungkarl Peder
Madsen, Husted, . Jens Poulsen. Født 1820 i Bølling. - Faddere: N. Vulfs hustru, Bølling,
husmand Niels Jensen, Bølling, Bent Storm, Bølling, Niels Høyen,
Bølling, Søren Pedersen, Bølling, . - husmand væver.
Gift 1841 i Egtved sogn med Maren Knudsdatter. Født o. 1822.
Poul Jensen. Født 1842 i Bølling. - Faddere: pige Maren Jørgensdatter, Bølling, gårdmand Hans Roeds hustru, Bølling, ungkarl Anders
Poulsen, Bølling, ungkarl Niels Poulsen, Bølling, . Gift 1871 i Egtved sogn med Maren Nielsen. Født o.
1852.
abccbDB:
abccbDc:
abccbDD:
abccbDe:
abccbDF:
abccbDG:
- 177 -
abccbDAa:
Maren Jensen. Født 1872 i Fuglsang. - Faddere:
gårdmandskone Line Johnsen, Jordrup, pige Else
Mogensen, Bølling, husmand Jens Poulsen, Bølling,
.Knud Jensen. Født 1844 i Fuglsang. - Faddere:
tjenestepige Anne Knudsdatter, Vejen, gårdmand
Hans Conradsen, Bølling, gårdmand Hans Roed,
Bølling, ungkarl Peder Poulsen, Bølling, ungkarl
Jeppe Poulsen, Bølling, . Gift 1873 i Egtved sogn med Else Marie Mogensen.
Født o. 1845.
abccbDBA:
Jens Poulsen Jensen. Født 1876 i Fuglsang. - Faddere: gårdmand Jørgen Nielsen Poulsens hustru,
Verst, gårdmand Hans Pedersen, Bølling mark,
ungkarl Jørgen Nielsen, Nybjerg mølle, . abccbDBB:
Mogens Jensen. Født 1878 i Fuglsang mark. Faddere: pige Mette Cathrine Poulsen, Tersbøl,
boelsmand Hans Pedersens hustru, Bølling mark,
gårdmand Niels Andersen, Bølling, . abccbDBc:
dødfødt pige. Født 1882 i Bølling mark.
Anne Jensen. Født 1846 i Fuglsang. - Faddere:
Morten Poulsens hustru, Tersbøl, ungkarl Peder
Poulsen, Bølling, ungkarl Jeppe Poulsen, Bølling,
ungkarl Jørgen Knudsen, Knudsbøl, . Johan Jensen. Født 1848 i Fuglsang. - Faddere:
Kirsten Roed, Bølling, husmand Niels Jørgensen,
Bølling, husmand Knud Jørgensen, Bølling, . Anne Jensen. Født 1852 i Bølling mark. - Faddere:
gårdmandskone Else Kirstine Nielsen, Bølling,
gårdmand Niels Jørgensen, Bølling, ungkarl Anders
Poulsen, . Gift 1874 i Egtved sogn med Søren Eriksen. Født o.
1847.
Jørgen Nielsen Jensen. Født 1853 i Bølling. - Faddere: gårdmandskone Sidsel Jensen, Jordrup, gårdmand Hans Roed, Bølling, gårdmand Morten Poulsen, Tersbøl, . Christen Jensen. Født 1862 i Bølling mark. - Faddere: gårdkone Kirsten Hansen, Verst, aftægtsmand
Knud Jørgensen, Bølling, husmand Christen
146
Knudsen, Tågelund, . Niels Jørgen Poulsen. Født 1822 i Bølling. - Faddere: gårdmand
Jørgen Mortensens hustru, Bølling, Laust Smed, Bølling, Niels Høyen,
Bølling, Niels Jensen, Tudved, Poul Pedersen, Starup, . Gift 1854 i Verst sogn med Kirsten Hansdatter. Født o. 1824.
abccbEa:
Anne Marie Nielsen. Født 1857 i Husted.
abccbEb:
Povelline Nielsen. Født 1861 i Husted. Død 1861 i
Husted.
abccbF:
Anders Poulsen. Født 1825 i Bølling. - Faddere: pige Maren Pedersdatter, Starup, Lars Thomsen, Bølling, Jørgen Poulsen, Bølling, Jørgen
Mortensen, Bølling, skoleholder Steimeier, Bølling, . abccbG:
Jeppe Poulsen. Født 1827 i Bølling. - Faddere: gårdmand Hans Roeds
hustru, Bølling, gårdmand Poul Pedersen, Venborg, gårdmand Peder
Poulsen, Bølling, gårdmand Jørgen Poulsen, Bølling, Laust Nielsen
Smed, Bølling, . abccbH:
Hans Poulsen. Født 1832 i Bølling. - Faddere: gårdmand Jørgen
Mortensens hustru, Bølling, Niels Jepsens hustru, Hjelmdrup, Niels
Kyed, Brakker, Poul Pedersen, Venborg, pige Karen Frandsdatter,
Roed, . abccbI:
Jørgen Nielsen Poulsen. Født 1835 i Bølling. - Faddere: Johan
Bartelsens hustru, Bølling, M ette Holgersdatter, Starup, Jørgen
Mortensen, Bølling, Hans Roeds hustru, Bølling, Paaske Johansen,
Bølling, Mathias Nielsen, Bølling, . Sofie Mortensdatter. Født 1797 i Bølling. - Faddere: Poul Mogensens kone, Bølling,
Johanne Hø.., Jens Pedersen, Bølling, Peder Poulsen, Bølling, Thomas Andersen,
Spjarup, . Gift 1819 i Egtved sogn med Niels Jeppesen. Født o. 1791 i Grene sogn. Død 1850
i Hjelmdrup.
abcccA:
Jeppe Nielsen. Født 1820 i Bølling. - Faddere: sognefoged Poul
Jensens hustru, Bølling, aftægtsmand Morten Jørgensen, Bølling,
Gregers Jepsen, Bølling, Peder Jensen, Bølling, Anne Cathrine
Nielsdatter, Bølling, . Gift 1854 i Egtved sogn med Anne Nissen. Født o. 1826.
abcccB:
Anders Nielsen. Født 1825 i Hjelmdrup. - Faddere: Hans Mikkels
hustru, Hjelmdrup, gårdmand Poul Jensen, Bølling, gårdmand Jørgen
Mortensen, Bølling, parcellist Hans Sørensen, Hjelmdrup, ungkarl
Mads Poulsen, Hjelmdrup, bødker Jens Jakobsen, Hjelmdrup, . Gift 1847 i Egtved sogn med Christine Caroline Hansen. Født o. 1827.
abcccBA:
Niels Andersen. Født 1848 i Hjelmdrup mark. Faddere: gårdmandsdatter Marie Nielsen, Hjelmdrup,
gårdmand Thomas Christensen, Hjelmdrup, gårdmand Rasmus Bendtsen, Hjelmdrup, . abcccBB:
Hans Andersen. Født 1853 i Hjelmdrup. - Faddere:
gårdmandskone Marie Nielsen, Egtved, ungkarl
Jeppe Nielsen, Hjelmdrup, husmand Søren Poulsen,
Bølling, . abcccC:
Morten Nielsen. Født 1825 i Hjelmdrup. - Faddere: Christen Thomsens hustru, Hjelmdrup, samme faddere, . abcccD:
Morten Nielsen. Født 1828 i Hjelmdrup. - Faddere: pige Mette
Cathrine Nielsdatter, Hjelmdrup, aftægtsmand Hans Grunnet, Hjelmdrup, ungkarl Mads Poulsen, Hjelmdrup, ungkarl Jep Nielsen,
Hjelmdrup, Iver Mikkelsens hustru, Hjelmdrup, . abccce:
M arie Nielsdatter. Født 1828 i Hjelmdrup. - Faddere: pige Else
Cathrine Poulsdatter, Hjelmdrup, Poul Jensen, Bølling, Jørgen
Mortensen, Bølling, med flere, . Gift 1851 i Egtved sogn med Seier Nielsen. Født o. 1830. gårdmand.
abcccea:
Anne Sofie Seiersen. Født 1857 i Hjelmdrup. Faddere: gårdmandskone Christine Hansen, Hjelmdrup, ungkarl Anton Christensen, Hjelmdrup, ungkarl
Morten Christensen, Hjelmdrup, . Anders M ortensen. Født 1800 i Bølling. - Faddere: Niels Kyeds datter, Hesselballe,
abccbE:
abccc:
abccD:
146
- 178 -
abcD:
abcE:
abcf:
Poul Mogensen, Bølling, Thomas Andersen, Bølling, Jens Poulsen, Bølling, Peder
Poulsens hustru, Bølling, . Thomas Andersen. Født 1767 i Spjarup. - Faddere: Jørgen Nielsens hustru, Bølling, Anders
Mikkelsen, Refsgård, Søren Mikkelsen, Oustrup, Stephan Nielsen, Spjarup, Mikkel Nielsen,
Bølling, Jens Nielsens hustru, Egtved, . Gift 1797 i Egtved sogn med Johanne Lasdatter.
abcDa:
Sofie Thomasdatter. Født 1799 i Bølling. - Faddere: M orten Jørgensens hustru,
Bølling, Poul Mogensens hustru, Bølling, Jens Poulsen, Bølling, Peder Poulsen,
Bølling, Peder Roed, Bølling, . abcDB:
Las Thomsen. Født 1802 i Bølling. - Faddere: ulæselige faddere, . abcDc:
Kirsten Thomasdatter. Født 1804 i Bølling. - Faddere: Jens Poulsens hustru, Bølling,
Morten Jørgensens hustru, Bølling, Poul Mogensen, Bølling, Peder Poulsen, Bølling,
Christen Andersen, Hesselballe, . Gift 1824 i Egtved sogn med Henrik Rudolf Steinmeier. Født o. 1797. skolelærer.
abcDcA:
Thomas Steinmeier. Født 1825 i Bølling. - Faddere: Poul Jensens
steddatter Anne Pedersdatter, Bølling, Peder Thomsen, Bølling, Laust
Nielsen Smed, Bølling, Christian Steinmeier, Bølling, ? Jensen,
Egtved, . abcDD:
Ebbe Thomsen. Født 1809 i Bølling. - Faddere: Poul Mogensens hustru, Bølling,
Morten Jørgensens datter, Bølling, Thomas Pedersen, Bølling, Christen Andersen,
Hesselballe, Hans Østergaard, Vork, . abcDE:
Niels Thomsen. Født 1814 i Bølling. Død 1815 i Bølling.
Christen Andersen. Født 1770 i Spjarup. - Faddere: enkens datter?, Tågelund, Thomas
Christensen, Spjarup, Jens Iversen, Spjarup, Stephans hustru, Spjarup, Jørgen Rasmussen, Vollund,
Jens Jessens hustru, Vollund, . Gift 1800 i Øster Starup sogn med Anne Nielsdatter.
abcEA:
Niels Christensen. Født 1803 i Hesselballe. - Faddere: Christen Knudsens kone,
Rugsted, Erik Nielsen, Hesselballe, Jørgen Pedersen, Hesselballe, Mads Kokborg,
Hesselballe, Jørgen Bertelsens hustru, Hesselballe, Thurid?, Maren Villadsdatter,
Hesselballe, . abcEB:
Anders Christensen. Født 1805 i Hesselballe. - Faddere: Hans Søndergaards hustru,
Vork, Holger Buhl, Starup, Morten Jørgensen, Bølling, Thomas Andersen, Bølling,
Kirsten Pedersdatter, Hesselballe, Kirsten Jørgensdatter, Hesselballe, Maren
Villadsdatter, Hesselballe, . abcEC:
Christen Kyd. Født 1807 i Hesselballe. - Faddere: Thomas Andersens hustru, Bølling,
Holger Buhl, Starup, Jens Sørensen, Hesselballe, Peder Jensen, Hesselballe, Mads
Pedersens hustru, Hesselballe, Karen Joensdatter, Hesselballe, . abcEd:
Karen Christensdatter. Født 1811 i Hesselballe. - Faddere: Jørgen Bertelsens hustru,
Tudved?, Holger Buhl, Søren Buhl, Mads Kokberg, Agnete Jensdatter, . abcEE:
Laurs Christensen. Født 1813 i Hesselballe. - Faddere: Poul Jensen, Bølling, Holger
Buhl, Søren Buhl, Niels ...dsgaard, Hesselballe, M aren Villadsdatter, Hesselballe,
Mads Jørgensens hustru, Hesselballe, . abcEf:
Sofie Christensdatter. Født 1816 i Hesselballe. - Faddere: gårdmand Peder Buhls
datter, bondepige Maren Villadsdatter, Hesselballe, gårdmand Søren Buhl, Hesselballe, gårdmand Holger Buhl, Starup, gårdmand Jens Andersen, Almind, . abcEG:
Jens Christensen. Født 1819 i Hesselballe. - Faddere: bondepige Sofie Mortensdatter,
Bølling, gårdmand Jens Andersens hustru, Almind, gårdmand Søren Buhl, gårdmand
Niels Brødsgaard, gårdmand Jens Mikkelsen, Hesselballe, . abcEh:
Kirsten Christensdatter. Født 1823 i Hesselballe. - Faddere: gårdmand Hans
Østergaards hustru, Vork, gårdmand Niels Brødsgaards hustru, Hesselballe, gårdmand
og sognefoged Søren Buhl, Hesselballe, gårdmand M ads K..., Hesselballe, indsidder
Christen Laursen, Hesselballe, . abcEi:
Sidsel Christensdatter. Født 1823 i Hesselballe. - Faddere: Agnete Holgersdatter,
Starup, gårdmand Hans Nielsen, Hesselballe, husmand Hans Villadsen, Hesselballe,
gårdmand Jens Andersen, Almind, bondekarl Lars Thomsen, Bølling, . Kirsten Andersdatter. Født 1773 i Spjarup. - Faddere: Christen Buhls hustru, Spjarup, Jørgen
Nielsen, Bølling, Joen, Spjarup, Stephan, Spjarup, Jens Sørensen, Tågelund, Jens Madsens hustru,
Tågelund, . Gift 1796 i Egtved sogn med Hans Jensen.
abcfA:
Anders Hansen. Født 1801 i Vork. - Faddere: Christen Andersens hustru, Hesselballe,
Thomas Andersens hustru, Bølling, Morten Jørgensen, Bølling, Jens Knudsen, Vork,
- 179 -
146
abcfB:
abcfC:
146
Peder Nielsen, Vork, . Jens Hansen. Født 1803 i Vork. - Faddere: Christen Hjulers hustru, Vork, Jens
Jensens kone, Vork, Jens Knudsen, Vork, Peder Nielsen, Vork, Thomas Andersen,
Bølling, . - gårdmand og sognefoged.
Gift 1833 i Egtved sogn med Christiane Madsdatter. Født o. 1801.
abcfBA:
Hans Jensen. Født 1834 i Vork. - Faddere: Jens Nielsens hustru,
Amhede, ungkarl Daniel Hansen, Vork, Asmund Nielsen, Ødsted,
Peder Sørensen, Ødsted, aftægtsmand Mads Christensen, Ødsted, . Gift 1867 i Egtved sogn med Else Andersen. Født o. 1838.
abcfBAA:
Jens Sørensen Jensen. Født 1870 i Vork. - Faddere:
Jens Møller Olesens hustru, ? mølle, ungkarl Ole
Jensen, Egtved mark, Søren Jensen, . abcfBAB:
Anders Jensen. Født 1876 i Vork mark. - Faddere:
gårdmand Ole Jensen, Vork, gårdmand Laurids
Danielsen, Vork, gårdmand Hans Danielsen, Vork,
moderen bar barnet, . abcfBb:
Kirsten Margrethe Jensdatter. Født 1834 i Vork. - Faddere: enke
Ludina Margrethe Andersdatter, Vork, aftægtsmand Christen Madsen,
N. Smidstrup, Jens Nielsen, Amhede, Thomas Jensen, Vork, Mads
Eriksen, Vork, . Gift 1860 i Egtved sogn med Jens Møller Olesen. tømrer gårdmand.
abcfBbA:
dødfødt dreng. Født 1874 i Vork.
abcfBbb:
Petrea Mathilde Møller. Født 1875 i Vork. - Faddere: moderen bar barnet, ungkarl Jeppe Madsen,
Vork, Jens Jepsen Pedersen, Oustrup, gårdmand Jens
Madsen, Vork, . abcfBbc:
Olga Karoline M øller. Født 1882 i Vork. - Faddere:
moderen bar barnet, ungkarl Jens Danielsen, Vork,
ungkarl og smed Zakarias Madsen, Vork, ungkarl
Peder Christensen, Vork, . abcfBC:
Hans Jensen. Født 1839 i Vork. Død 1839 i Vork.
abcfBD:
Mads Christensen Jensen. Født 1840 i Vork. - Faddere: Knud Nielsens
hustru, Vesterby, gårdmand Rasmus Nielsen, Ødsted, Peder Sørensen,
Ødsted, gårdmand Christen Meisling, Ris, Peder Gonnesens hustru,
Vork, . abcfBE:
Hans Peder Jensen. Født 1843 i Vork. - Faddere: pige Maren
Pedersdatter, Ødsted, enkemand Mads Nielsen, Ris, gårdmand Hans
Jensens hustru, Vork, gårdmand Christen Jensen, Vork, . abcfBf:
Anne Jensen. Født 1845 i Vork. - Faddere: gårdmand Christen
Meislings hustru, Ris, pige Sidsel Marie Nielsen, Vork mark, gårdmand Asmund Nielsen, Ødsted, gårdmand Daniel Hansen, Vork, . Daniel Hansen. Født 1812 i Vork. - Faddere: Jens Østergaards hustru, Vork, Jens
Knudsen, Vork, Christen Riis, Vork, Jep Madsen, Vork, . - Død 1880 i Vork.
Gift 1841 i Ødsted sogn med Kirsten Cathrine Lauridsdatter. Født o. 1818.
abcfCA:
Hans Danielsen. Født 1847 i Vork. - Faddere: gårdmand Anders
Christensen, Vork, gårdmand Erik Lauridsen, Rugsted, Maren Johanne
Madsdatter, Tørskind?, . Gift 1873 i Egtved sogn med Anne Lauridsen. Født o. 1852.
abcfCAA:
Niels Ole Danielsen. Født 1875 i Ris. - Faddere:
moderen bar barnet, gårdmandskone Kirstine Cathrine Lauridsen, Vork, væver Laurids Nielsen, Dons, .
abcfCAb:
Johanne Danielsen. Født 1876 i Ris. - Faddere:
ungkarl Søren Sørensen, Vork mark, gårdmand
Nicolai Christensen Brun, Risgård, gårdmand Hans
Eriksen, Vork mark, . abcfCB:
Laurids Danielsen. Født 1850 i Vork. - Faddere: gårdmandsdatter
Johanne Eriksdatter, Rugsted, ungkarl Hans Andersen, Vork, gårdmand
Niels Peder Lauridsen, Store Lihme, . Gift 1875 i Ødsted sogn med Maren Sørensen. Født o. 1854.
abcfCBa:
Johanne Lauridsen. Født 1876 i Vork. - Faddere:
- 180 -
abcfCBb:
husmand Hans Jensen, Vork, gårdmand Hans Danielsen, Vork, gårdmand Jens Peder Christensen, Vork,
moderen bar barnet, . Anne Sørine Lauridsen. Født 1881 i Vork. - Faddere:
gårdmand Peder Knudsens hustru Karstine, Ødsted,
gårdmand Jens Jepsen Jensen, Vork, gårdmand Jep
Madsen Christensen, Vork, gårdmand Jens Peder
Christensen, Vork, . -
abcfCc:
abD:
abe:
abf:
abg:
Johanne Danielsen. Født 1853 i Vork. - Faddere: gårdmand Hans
Jensen, Oustrup, gårdkone ?, Tørskind, ungkarl Niels Jensen, Taulov?,
. - Død 1872 i Vork.
abcfCD:
Jens Danielsen. Født 1857 i Vork. - Faddere: ulæseligt, . abcG:
Niels Andersen. Født 1776 i Spjarup. - Faddere: Søren Nielsens hustru, Spjarup, Niels Nielsen,
Bølling, Jørgen, Bølling, Stephans hustru, Spjarup, Joens hustru, Spjarup, Søren Nielsens hustru,
Spjarup, . - Død 1786 i Spjarup.
abcH:
Ebbe Andersen. Født 1781 i Spjarup. - Faddere: Stephan Nielsens hustru, Spjarup, Stephan
Nielsen, Spjarup, Christen Buhl, Spjarup, Joen Joensen, Spjarup, Søren Nielsen, Spjarup, Hans
Smed, Spjarup, Jørgen Rasmussen, Vollund, Jens Jessen, Vollund, Jakob Lie, Tågelund, Jens
Sørensens hustru, Tågelund, . - Død 1782 i Spjarup.
abcI:
Jens Andersen. Født 1781 i Spjarup. - Faddere: Christen Buhls hustru, Spjarup, Stephan Nielsen,
Spjarup, Christen Buhl, Spjarup, Joen Joensen, Spjarup, Søren Nielsen, Spjarup, Hans Smed,
Spjarup, Jørgen Rasmussen, Vollund, Jens Jessen, Vollund, Jakob Lie, Tågelund, Jens Sørensens
hustru, Tågelund, . Gift 1811 i Almind sogn med Inger Johannesdatter.
abcIa:
Karen Jensdatter. Født 1812 i Almind. - Faddere: Mette Cathrine Jørgensdatter,
Bølling, Johanne Larsdatter, Bølling, Morten Jørgensen, Bølling, ungkarl Jens
Christensen, Dons, pige Marianne Johannesdatter, Dons, . abcIb:
Sofie Jensdatter. Født 1814 i Almind. - Faddere: pige Else Christensdatter, Røsmosegård, Marie Andersdatter, Frydenslund, aftægtsmand ..., M ads Knudsen, Almind,
ungkarl Jens Christensen, Rødmosegård, enke Christence Jakobsdatter, Almind, . abcIC:
Anders Jensen. Født 1816 i Almind. - Faddere: Sofie Mortensdatter, Bølling, Else
Christensdatter, Rødmosegård, med flere, . abcId:
Kirsten Jensdatter. Født 1818 i Almind.
abcIE:
Ebbe Jensen. Født 1824 i Almind. - Faddere: Jørgen Mortensens hustru, Bølling, med
flere, . abcIF:
Johan Jensen. Født 1826 i Almind.
Jens Nielsen. Født 1740 i Bølling. - Faddere: Niels Jepsens hustru, Nebel, Anders Mikkelsen, Refsgård,
Mads Jessen, Bølling, Morten Ebbesens hustru, Bølling, Peder Madsens datter Maren Pedersdatter, Bølling,
Iver Jensens hustru, Nebel, . - Død 1773 i Egtved.
Gift 1766 i Egtved sogn med Emerence Andersdatter.
abDA: Anders Jensen. Født 1768 i Egtved. - Faddere: Anders Møllers datter Inger Andersdatter, Hans
Østergaard, Egtved, Jep Andersen, Egtved, Niels Lauridsen, Egtved, Jens Germandsens hustru,
Egtved, Hans Nielsens hustru, Egtved, . abDB:
Niels Jensen. Født 1771 i Egtved. - Faddere: barnets faster Anne, Bølling, Hans Østergaard,
Egtved, Niels Lauridsen, Egtved, Hans Nielsens hustru, Egtved, Palles fæstemø, Egtved, . - Død
1771 i Egtved.
Kirsten Nielsdatter. Født 1743 i Bølling. - Faddere: Morten Ebbesens hustru, Bølling, Søren Mikkelsen,
Refsgård, Mette Hansdatter, Refsgård, Jens Madsen, Bølling, Morten Ebbesen, Bølling, Mads Jessens hustru,
Bølling, . Gift 1768 i Egtved sogn med Jep Pedersen.
abea:
Mette Jepsdatter. Født 1769 i Nebel, Øster Starup sogn. - Faddere: Christen Jepsens hustru, Harte
sogn, Mads Hansen, Nebel, Niels Iversen, Nebel, Bodil Sørensdatter, Nebel, Sidsel Jørgensdatter,
Nebel, . Maren Nielsdatter. Født 1745 i Bølling. - Faddere: Morten Ebbesens datter Karen M ortensdatter, Bølling,
Mads Jessen, Bølling, Jens Madsen, Bølling, Poul Pedersen, Bølling, Jørgen Mortensen, Bølling, Søren
Mikkelsens hustru, Refsgård, . Anne Nielsdatter. Født 1747 i Bølling. - Faddere: Morten Ebbesens hustru, Bølling, Poul Hansen, Bølling,
Frands Joensen, Bølling, Poul Pedersen, Bølling, Anders Mikkelsen, Refsgård, Søren Mikkelsen, Refsgård,
. - Død 1791 i Bølling.
Gift 1777 i Egtved sogn med Poul Mogensen.
- 181 -
146
abgA:
abH:
Niels Poulsen. Født 1778 i Bølling. - Faddere: barnets moster, Mikkel Nielsen, Bølling, Jørgen
Haar, Bølling, Jens Poulsen, Bølling, Las Madsen, Bølling, Hans Roeds hustru, Bølling, . abgB:
Mogens Poulsen. Født 1780 i Bølling. - Faddere: barnets faster, Nebel, Jens Poulsen, Poul
Pedersen, Jørgen Nielsen, Las Madsens hustru, Bølling, . abgC:
Ebbe Poulsen. Født 1784 i Bølling. - Faddere: barnets mosters datter, Spjarup, Jens Poulsen,
Bølling, Las Madsen, Bølling, Hans Roed, Bølling, Poul Pedersen, Bølling, Jens Haars hustru,
Bølling, . Peder Nielsen. Født 1750 i Bølling. - Faddere: Morten Ebbesens datter Sofie Mortensdatter, Bølling, Anders
Mikkelsen, Refsgård, Søren Mikkelsen, Refsgård, Anne Kirtine Hansdatter, Oustrup, Mads Jessen, Bølling,
Jens Madsens hustru, Bølling, . - Død 1760 i Bølling.
abI:
Niels Nielsen. Født 1752 i Bølling. - Faddere: Søren Mikkelsens hustru, Oustrup, sal. Morten Ebbesens søn
Jørgen Mortensen, Bølling, og søster Anne, Poul Pedersen, Bølling, Mogens Jørgensen, Bølling, Jens
Madsens hustru, Bølling, Jens Iversens hustru, Torsted, . abj:
Mette Nielsdatter. Født 1755 i Bølling. - Faddere: Poul Pedersens hustru, Bølling, Anders M ikkelsen,
Refsgård, Søren M ikkelsen, Oustrup, M ogens Jørgensen, Bølling, Jens M adsen, Bølling, Ebbe Mortensen,
Bølling, . - Død 1761 i Bølling.
aC: Søren Mikkelsen. Født 1715 i Bølling. - Faddere: Niels Sørensens hustru, Oustrup, Søren Nielsen, Oustrup, Niels
Sørensen, Oustrup, Peder Madsen, Bølling, Christen Hansen, Refsgård, Niels Sørensens hustru, Bølling, . - Død 1783
i Oustrup.
Gift 1743 i Egtved sogn med Else Nielsdatter.
aCa:
Kirsten Sørensdatter. Født 1743 i Refsgård. - Faddere: Hans Sørensens hustru, Oustrup, Niels Ebbesen,
Bølling, Poul Pedersen, Bølling, Joen Frandsen, Bølling, Niels Nielsen, Refsgård, Anders Mikkelsen,
Refsgård, . aCb:
Maren Sørensdatter. Født 1745 i Refsgård. - Faddere: Peder Madsens hustru, Bølling, Anders Mikkelsen,
Refsgård, Niels Jensens hustru, Refsgård, Niels Christensens hustru, Oustrup, Joen Frandsen, Bølling, Poul
Pedersen, Bølling, . - Død 1773 i Oustrup.
aCC:
Mikkel Sørensen. Født 1747 i Refsgård. - Faddere: Jens Sørensens datter Maren Jensdatter, Refsgård, Poul
Pedersen, Bølling, Niels Ebbesen, Bølling, Anders Mikkelsen, Refsgård, Else Pedersdatter, Refsgård, Stine
Hansdatter, Oustrup, . aCd:
Sidsel Sørensdatter. Født 1750 i Refsgård. - Faddere: Lars Hansens hustru, Kærbølling, Henrik Hansen,
Balle præstegård, Anders Mikkelsen, Refsgård, Joen Frandsen, Bølling, Niels Christensens hustru, Bølling,
Niels Jensens hustru, Refsgård, . - Død 1751 i Refsgård.
aCe:
Sidsel Sørensdatter. Født 1752 i Refsgård. - Faddere: Anders Mikkelsens hustru, Refsgård, Hans Sørensen,
Oustrup, Niels Ebbesen, Bølling, Poul Pedersen, Bølling, trolovet Mette Hansdatter, Bøgvad, Joen Thomsens
hustru, Bølling, . - Død 1753 i Refsgård.
aCF:
Thomas Sørensen. Født 1754 i Oustrup. - Faddere: Hans Sørensens datter Maren Hansdatter, Oustrup, Joen
Frandsen, Bølling, Niels Ebbesen, Bølling, Niels Nielsen, Refsgård, Peder Olufsen, Egtved, Niels
Christensens hustru, Oustrup, . - Død 1773 i Oustrup.
aCG: Niels Sørensen. Født 1757 i Oustrup. - Faddere: Poul Pedersens hustru, Bølling, Anders Møller, Anders
Mikkelsen, Refsgård, Niels Ebbesens søn Mikkel Nielsen, Bølling, Christen Jensen, Bøgvad, Christen
Hansen, Oustrup, . - Død 1773 i Oustrup.
aCh:
Anne Sørensdatter. Født 1762 i Oustrup. - Faddere: hendes faster Niels Ebbesens hustru, Bølling, Anders
Mikkelsen, Refsgård, Poul Pedersen, Bølling, Peder Sørensen, Oustrup, Hans Sørensen, Oustrup, Søren
Jensens hustru, Oustrup, . ad: Kirsten Mikkelsdatter. Født 1724 i Bølling. - Faddere: Sidsel M ogensdatter, Bølling, Hans Nielsen, Borlev, Hans
Sørensen, Oustrup, Frands Joensen, Bølling, Jep Møllers hustru, Annne (?) Madsdatter, . B: Niels Sørensen. Født o. 1686. Død 1764 i Oustrup. gårdmand.
Gift 1709 i Egtved sogn med Sidsel Mogensdatter. Født o. 1667. Død 1742 i Oustrup.
BA: Mikkel Nielsen. Født 1712 i Oustrup, Egtved sogn. - Faddere: herredsfogedens hustru, Amhede, Niels Mogensen,
Jerlev, Poul Mogensen, Ødsted, Jakob Haar, Starup, Enevold Sørensen, Høllund, Enevold Sørensens hustru, Høllund,
. - Død 1716 i Oustrup.
c: Maren Sørensdatter. Født o. 1691. Død 1735 i Refsgård.
Gift 1719 i Egtved sogn med Knud Jepsen. født o. 1673. død 1733 i Refsgård.
Gift 1734 i Egtved sogn med Niels Jensen Yde. Født o. 1700 i Rugsted. Død 1785 i Refsgård.
ca: Maren Knudsdatter. Født 1720 i Refsgård. - Faddere: hans kones moder K... Sørens, Oustrup, Mads Jørgensen,
Refsgård, Peder Jensen, Oustrup, Mette Knudsdatter, Revsgård, . cb: Inger Knudsdatter. Født 1723 i Refsgård. - Faddere: Jep Møllers hustru, Nybjerg mølle, Hans Sørensen, Oustrup,
Peder Hansen, Egtved, Anders Mikkelsen, Bølling, Mads Slottes hustru, Refsgård, Laurids Nielsens hustru, Refsgård,
. - Død 1725.
cC: Søren Knudsen. Født 1726 i Refsgård. - Faddere: Mikkel Andersens hustru, Bølling, Niels Sørensen, Oustrup, Hans
146
- 182 -
Sørensen, Oustrup, Johanne Christensdatter, Oustrup, Niels Jensens hustru, Refsgård, . Gift 1756 i Egtved sogn med Anne Cathrine Pedersdatter.
cCa:
Maren Sørensdatter. Født 1756 i Spjarup. - Faddere: Søren Nielsens hustru, Vollund, Peder Buhl, Spjarup,
Thomas Christensen, Spjarup, Hans Hansen, Spjarup, Søren Nielsen, Spjarup, Jens Vesterby, Spjarup, . cCB:
Knud Sørensen. Født 1761 i Spjarup. - Faddere: Chisten Buhls hustru, Spjarup, Morten Hansen, Torsted,
Christen Buhl, Spjarup, Steffen Nielsen, Spjarup, Anders Møller, Spjarup, Anders Thomsens hustru, Spjarup,
.Gift 1793 i Egtved sogn med Karen Nielsdatter.
cCC:
Peder Sørensen. Født 1770 i Bøgvad. - Faddere: Søren Mikkelsens datter Maren Sørensdatter, Oustrup,
Christen Buhl, Spjarup, Anders Thomsen, Spjarup, Jens Nielsens hustru, Vork, Ebbes datter, Bøgvad,
Christians datter, Bøgvad, . cD: Peder Knudsen. Født 1728 i Refsgård. - Faddere: Kirsten Mikkels, Bølling, Christen Jepsen, Oustrup, Niels Sørensen,
Oustrup, Niels Lauridsen, Oustrup, Laurids Nielsen, Refsgård, Thomas Pedersens hustru, Refsgård, . - Død 1729 i
Refsgård.
cE: Peder Knudsen. Født 1730 i Refsgård. - Faddere: Niels Sørensens hustru, Oustrup, Hans Sørensen, Oustrup, Niels
Sørensen, Oustrup, Hans Madsen, Refsgård, Thomas Pedersens hustru, Refsgård, Jens Skrædder, Vork, . - Død 1730
i Refsgård.
cF: Peder Knudsen. Født 1732 i Refsgård. - Faddere: Christen Mikkelsen, Hjarup, Christen Jepsen, Oustrup, Niels
Sørensen, Oustrup, Jens Sørensen, Refsgård, Jens Skræder, Vork, . cG: Knud Nielsen. Født 1734 i Refsgård. - Faddere: Niels Sørensens hustru, Oustrup, Laurids Nielsen, Oustrup, Niels
Christensen, Oustrup, Anders Mikkelsen, Refsgård, Christen Paaske, Refsgård, Søren Jensen, Rugsted, . - Død 1734.
D: Hans Sørensen. Født 1694. Død 1770 i Oustrup. Gårdmand, kirkeværge.
Gift 1721 i Egtved sogn med Kirsten Jepsdatter. Født o. 1704. Død 1772 i Oustrup.
DA: Søren Hansen. Født 1723 i Oustrup. - Faddere: Jep Bredstrups hustru, Nybjerg mølle, Jep Møller, Christen
Mikkelsen, Hjarup, Niels Sørensen, Oustrup, Henrik Skræder, Egtved, Anders ..sens hustru, Bølling, . - Død 1761
i Oustrup.
DB: Jens Hansen. Født 1726 i Oustrup. Død 1726.
Dc: Anne Kirstine Hansdatter. Født 1727 i Oustrup. - Faddere: Jep Bredstrups hustru, Nybjerg mølle, Christen Jepsen,
Niels Sørensen, Oustrup, Jens Andersens hustru, Egtved, Trine Jakobsdatter, Egtved, Mikkel Andersens hustru,
Bølling, . Gift 1755 i Egtved sogn med Christen Hansen Skøde. Født o. 1723. Død 1773 i Oustrup.
Gift 1775 i Egtved sogn med Søren Lauridsen.
DcA: Hans Christensen Skøde. Født 1756 i Oustrup. - Faddere: Anders Eliasens hustru, Egtved, Niels Ebbesen,
Bølling, Anders Mikkelsen, Refsgård, Niels Nielsen, Refsgård, Jan Joensen, møllen, Søren Mikkelsens
hustru, Oustrup, . Gift 1787 i Egtved sogn med Anne Andersdatter.
DcAa:
Anne Kirstine Hansdatter. Født 1788 i Vork. - Faddere: ugifte faster Mette Christensdatter,
Oustrup, Hans Jensen, Vork, Hans Nielsen, Vork, Jørgen Mogensen, Vork, Jens Nielsen, Vork,
Poul ?s hustru, Vork, . DcAB: Christen Hansen. Født 1789 i Vork. - Faddere: lille Hans Jensens hustru, Vork, Jesper Andersen,
præstegården, Peder Madsen, Vork, Christen Daugaard, Vork, Anders Riises hustru, Vork, . DcAC: Søren Hansen. Født 1794 i Vork. - Faddere: Jens Nielsens datter Maren Jensdatter, Vork, Søren
Lauridsen, Oustrup, Anders Riis, Vork, Christen Poulsen, Vork, Maren Andersdatter, Vork, . DcAd: Maren Hansdatter. Født 1795 i Vork. - Faddere: Margrethe Christensdatter, Oustrup, Søren
Lauridsen, Oustrup, Peder Har?, Jørgen Mogensen, Vork, Maren Andersdatter, Vork, . DcB: Jeppe Christensen. Født 1758 i Oustrup. - Faddere: Anders Møllers hustru, Nybjerg mølle, Niels
Christensen, Oustrup, Søren Mikkelsen, Oustrup, Søren Jensen, Oustrup, Hans Sørensen, Oustrup, Hans
Sørensens søn Jens Hansen, Oustrup, . Dcc:
Margrethe Christensdatter. Født 1760 i Oustrup. - Faddere: Rasmus Jørgensens hustru, Vollund, Søren
Jensens hustru, ibidem, Søren Mikkelsens hustru, ibidem, Joen ...sens hustru, Bølling, Anders Eliasens datter
Inger Kirstine Andersdatter, Egtved, Anders Møllers tjenestepige Mette Andersdatter, . Gift 1797 i Egtved sogn med Niels Poulsen. Født o. 1778. Død 1823 i Oustrup.
Dcca:
Anne Nielsdatter. Født 1798 i Oustrup. - Faddere: Jørgen Villadsens hustru, Oustrup, Mads
Nielsens hustru, Oustrup, Søren Lauridsen, Oustrup, Poul Mogensen?, Bølling, Hans ? hustru,
Vollund, . Dcd:
Kirsten Christensdatter. Født 1762 i Oustrup. - Faddere: Anders Skovfogeds datter Inger Kirstine
Andersdatter, Egtved, Peder Sørensen, Oustrup, Søren Mikkelsen, Oustrup, Søren Jensen, Oustrup, Christian
Jensen, Bøgvad, Anders Møllers pige Mette Andersdatter, . Gift 1787 i Egtved sogn med Søren Pedersen. Født o. 1762. Død 1791 i Vork.
Gift 1793 i Egtved sogn med Laurids Nielsen.
- 183 -
146
DcdA:
Dce:
Dcf:
Dcg:
146
Peder Sørensen. Født 1789 i Vork. - Faddere: Margrethe Christensdatter, Bølling, Jens Knudsen,
Vork, Jens Knudsens hustru, Vork, Hans Østergaard, Vork, Jens Gydes hustru, Vork, . Dcdb:
Anne Kirstine Sørensdatter. Født 1791 i Vork. - Faddere: Mette Christensdatter, Oustrup, Hans
Skøde, Vork, Hans Nielsen, Vork, Jens Ydes hustru, Vork, Stine Christensdatter, Oustrup, . Mette Christensdatter. Født 1764 i Oustrup. - Faddere: Hans Østergaards hustru, Egtved, Anders M øller,
Christian Jensen, Bøgvad, Hans Østergaard, Egtved, Søren Mikkelsen, Oustrup, Anders Skovfogeds datter,
Egtved, . Gift 1792 i Egtved sogn med Mads Jakobsen.
Hedvig Christine Christensdatter. Født 1767 i Oustrup. - Faddere: Anders Møllers datter, Hans Østergaard,
Egtved, Jens Nielsen, Egtved, Jep Andersen, Egtved, Søren Mikkelsens datter, Oustrup, Jep Nielsen, Oustrup,
.Gift 1804 i Egtved sogn med Niels Nielsen.
Anne Christensdatter. Født 1770 i Oustrup. - Faddere: Søren Mikkelsens hustru, Oustrup, Hans Østergaard,
Egtved, Jep Andersen, Egtved, Jens Nielsen, Egtved, Christen Thomsens hustru, Refsgård, Jep Nielsen,
Oustrup, . Gift før 1807 med Hans Iversen.
Dcga:
Anne Hansdatter. Født 1807 i Oustrup. - Faddere: Niels Poulsens hustru, Oustrup, Søren
Lauridsen, Oustrup, Niels Bertelsen, Egtved?, Jesper Olesen, Egtved?, Jakob Jensens hustru,
Egtved?, . Gift 1823 i Egtved sogn med Anders Sørensen. Født o. 1799.
DcgaA:
udøbt dreng. Født 1824 i Oustrup. Død 1824 i Oustrup.
Dcgab:
dødfødt pige. Født 1824 i Oustrup. Død 1824 i Oustrup.
DcgaC:
Søren Andersen. Født 1825 i Oustrup. Død 1825 i Oustrup.
Dcgad:
Hansine Andersen. Født 1826 i Oustrup. Død 1826 i Oustrup.
DcgaE:
Hans Andersen. Født 1827 i Oustrup. Død 1827 i Oustrup.
DcgaF:
Jens Andersen. Født 1828 i Oustrup. Død 1828 i Oustrup.
DcgaG:
Søren Andersen. Født 1829 i Oustrup. - Faddere: Christen Hopballe Sørensens hustru,
Knabberup, gårdmand Peder Jepsen, Oustrup, pige Mette Nielsdatter, Oustrup, ungkarl
Jørgen Nielsen, Refsgård, . DcgaH:
Hans Andersen. Født 1832 i Oustrup. - Faddere: gårdmand Peder Sørensens hustru,
Højholdt, Peder Jepsens hustru, Oustrup, Niels Madsens datter Mette Nielsdatter,
Oustrup, Peder Esbensens datter Karen Margrethe Pedersdatter, Oustrup, Christen
Hopballe, Torsted, . - Død 1879 i Oustrup. gårdmand.
Gift efter 1860 med Kirsten Hansdatter Haar. Født 1831 i Tiufkær, Smidstrup sogn.
Død 1880 i Oustrup.
DcgaHa:
dødfødt pige. Født 1864 i Oustrup. Død 1864 i Oustrup.
DcgaHb:
Mette Marie Andersen. Født 1865 i Oustrup. - Faddere: gårdmandskone Maren Pedersen, Oustrup, ungkarl Niels Sørensen, Oustrup,
husmand Anders Christensen, Oustrup, . DcgaHC:
Anders Sørensen Andersen. Født 1866 i Oustrup. - Faddere: ungkarl
Niels Sørensen, Oustrup, gårdmand Jens Stenberg Pedersen, Oustrup,
gårdmandskone Sørine Andersen, Oustrup, . DcgaI:
Niels Andersen. Født 1834 i Oustrup. - Faddere: pige Mette Nielsdatter, Oustrup,
gårdmand Peder Jepsens hustru, Oustrup, husmand Jens Clemmendsen, Oustrup,
husmand Jens Poul Andersen, Oustrup, gårdmand Christen Sørensen, Knabberup, . Dcgaj:
Sørine Margrethe Andersen. Født 1837 i Oustrup. - Faddere: Mette Kirstine
Pedersdatter, Oustrup, pige Mette Nielsdatter, Oustrup, Peder Esbensens hustru,
Oustrup, gårdmand Christen Sørensen, Knabberup, Kristen Hopballe, Tørskind, . Gift 1855 i Egtved sogn med Anders Christensen. Født o. 1830. indsidder husmand.
DcgajA:
dødfødt dreng. Født 1856 i Oustrup.
Dcgajb:
Kirstine Andersdatter. Født 1856 i Oustrup. Død 1856 i Oustrup.
Dcgajc:
Anne Andersen. Født 1857 i Oustrup. - Faddere: pige Anne Christensen, Hesselballe, gårdmand Christen Andersen, Tågelund, ungkarl
Hans Andersen, Oustrup, . Dcgajd:
Christine Andersen. Født 1860 i Oustrup. - Faddere: gårdmand Anders
Sørensen, Oustrup, gårdmand Andreas Anton Hansen, Torsted, pige
Anne Christensen, Hesselballe, . Dcgaje:
Kirsten Andersen. Født 1863 i Oustrup. - Faddere: gårdmand Anders
Sørensen, Oustrup, gårdmand Søren Christensen, Oustrup, gårdkone
Maren Pedersen, Oustrup, . Dcgajf:
Andersine Andersen. Født 1865 i Oustrup. - Faddere: aftægtsmand
- 184 -
Anders Sørensen, Oustrup, gårdmand Jens Stenberg Pedersen, Oustrup,
gårdmandskone Kirsten Hansen Haar, Oustrup, . Dcgajg:
Marie Andersen. Født 1870 i Oustrup. - Faddere: gårdmandskone
Kirsten Hansen Haar, Oustrup, gårdmand Søren Christensen, Oustrup,
husmand Jens Stenberg Pedersen, Oustrup, . DcgajH:
Christian Mikkel Grøn Andersen. Født 1873 i Oustrup. - Faddere:
husmandskone Anne Andersen, Oustrup, gårdmand Hans Andersen,
Oustrup, gårdmand Andreas Anton Hansen, Torsted, . Dd: Anne Hansdatter. Født 1730 i Oustrup. - Faddere: præstens datter Karen, Anders Møller, Egtved, Jens M adsen,
Ballesgård, Niels Sørensen, Oustrup, Christen Mikkelsen, Hjarup, degnens hustru, . De: Mette Hansdatter. Født 1732 i Oustrup. Død 1732 i Oustrup.
DF: Jens Hansen. Født 1734 i Oustrup. - Faddere: jomfru Stine Storm, Anders Møller, Egtved, Niels Sørensen, Oustrup,
Niels Ebbesen, Bølling, Hedvig Kirstine Jepsdatter, møllen, W usse Christensdatter, Vork, . Dg: Maren Hansdatter. Født 1737 i Oustrup. - Faddere: skovfogedens hustru, Egtved, Niels Sørensen, Oustrup, den yngre
Niels Christensen, Oustrup, Anders Mikkelsen, Refsgård, Anders Nielsens hustru, møllen, Henrik Brochhagens hustru,
Vork, . E: Christen Sørensen. Født før 1695.
Gift 1715 i Egtved sogn med Mette Pedersdatter. Født o. 1682. Død 1725 i Refsgård.
Gift 1725 i Egtved sogn med Kirsten Madsdatter.
EA: Søren Christensen. Født 1717 i Refsgård. - Faddere: Niels Sørensens hustru, Oustrup, Niels Sørensen, Oustrup, Hans
Sørensen, Oustrup, Jens Hansen, Hjarup, Christen Mikkelsen, Hjarup, Anders Andersens hustru, Bølling, . EB: Laurids Christensen. Født 1720 i Refsgård. - Faddere: Søren Nielsens hustru, Oustrup, Niels Sørensen, Oustrup, Hans
Sørensen, Oustrup, Christen Jepsen, Mikkel Andersens hustru, Bølling, . EC: Peder Christensen. Født 1722 i Refsgård. - Faddere: Niels Sørensens hustru, Oustrup, Niels Jonsen, Refsgård,
Christen Munch, Spjarup, Mikkel Andersens hustru, Bølling, Hans Sørensens hustru, Oustrup, Knud Jepsens hustru,
Refsgård, . ED: Mads Christensen. Født 1726 i Refsgård. - Faddere: Jens Sørensens hustru, Refsgård, Peder Pedersen, Refsgård, Niels
Lauridsen, Refsgård, Thomas Pedersens hustru, Refsgård, Niels Sørensens hustru, Oustrup, . Ee: Mette Christensdatter. Født 1728 i Refsgård. - Faddere: Thomas Pedersens hustru, Refsgård, Jens Sørensen, Knud
Jepsen, Refsgård, Christen Jepsens hustru, Oustrup, Niels Sørensens hustru, Oustrup, Hans Sørensens hustru, Oustrup,
.Ef: Kirsten Christensdatter. Født 1731 i Refsgård. - Faddere: Mikkel Andersens hustru, Bølling, Skovfogeden, Egtved,
Hans Sørensen, Oustrup, Niels Sørensen, Oustrup, Jens Sørensen, Refsgård, Søren Madsen, præstegården, . f: Anne Sørensdatter. Født 1697 i Oustrup. - Faddere: Jakob Pedersens kone, Vesterby, Christen, Tørskind, hans søn Bent
Christensen, Tørskind, Mikkel Andersen, Jens Pedersen, Oustrup, Thomas Pedersen, Oustrup, Jens Hansens kone, Refsgård,
Peder Christensens kone, Bøgvad, . - Død 1697.
g: Anne Sørensdatter (ane 73). Født 1698 i Egtved sogn. - Faddere: Jakob Pedersens hustru, Vesterby, Mikkel Andersen,
Oustrup, Thomas Pedersen, Oustrup, Jens Pedersen, Oustrup, Las Poulsen, Refsgård, Jakob Pedersen, Vesterby, . - Død
1771 i Hjarup sogn.
H: Jens Sørensen. Født 1701 i Oustrup. - Faddere: Jakob Pedersens hustru, Vesterby, Bonde Christensen, Tørskind, Mads
Jørgensen, Refsgård, Jens Hansen, Refsgård, Laurids Nielsen, Refsgård, Laurids Nielsens hustru, Oustrup, . - Død 1738
i Refsgård.
Gift 1725 i Egtved sogn med Karen Jensdatter.
Ha: Maren Jensdatter. Født 1727 i Refsgård. - Faddere: Hans Sørensens hustru, Oustrup, Laurids Nielsen, Refsgård, Knud
Jepsen, Refsgård, Peder Pedersen, Refsgård, Christen Christensens hustru, Vork, Mikkel Andersens hustru, Bølling,
.i: Anne Sørensdatter. Født 1705 i Oustrup. - Faddere: min hustru, Bent Christensen, Tørskind, Knud Jepsen, Laurids Nielsen,
Refsgård, Mikkel Andersen, Christen Jepsen, Oustrup, . - Død 1716 i Egtved sogn.
J: Peder Sørensen. Født 1708 i Oustrup. - Faddere: Mikkel Andersens hustru, Bølling, Mikkel Andersen, Bølling, Bennet(?),
Tørskind, Jakob Pedersen, Vesterby, Mikkel Andersen, Oustrup, . Navneregister:
? Jensen: abcDcA
Agnete Holgersdatter: abcEi
Agnete Jensdatter: abcEd
Anders ..sens hustru: DA
Anders Andersens hustru: EA
Anders Christensen: abcEB Dcgaj DcgaHb abcfCA
Anders Eliasens hustru: DcA
Anders Hansen: ab abcfA
Anders Iversen: aa
Anders Iversens hustru: ab
Anders Jensen: abcIC abcfBAB abDA
Anders Jensen Paulin: abccbCG
Anders Mikkelsen: cb Dg cG DcA abD abg abH abj aCa
aCb aCC aCd aCG aCh abcD
Anders Mikkelsens hustru: abA aCe
Anders Mortensen: abccD
- 185 -
146
Anders Møller: Dd DF Dce aCG abca abcc cCB
Anders Møllers datter: Dcf
Anders Møllers hustru: DcB
Anders Nielsen: abcB abcccB abccAdA
Anders Nielsens hustru: Dg
Anders Poulsen: abccbF abccbDA abccbDe
Anders Riis: DcAC
Anders Riises hustru: DcAB
Anders Skovfogeds datter: Dce
Anders Sørensen: Dcga Dcgajd Dcgaje Dcgajf
Anders Sørensen Andersen: DcgaHC
Anders Thomsen: cCC abccb
Anders Thomsens hustru: cCB
Andersine Andersen: Dcgajf
Andreas Anton Hansen: Dcgajd DcgajH
Anne: abI abccAA abDB
Anne Andersdatter: DcA
Anne Andersen: Dcgajc DcgajH
Anne Cathrine: abccbCc
Anne Cathrine Nielsdatter: abcccA
Anne Cathrine Pedersdatter: cC
Anne Christensdatter: Dcg
Anne Christensen: Dcgajc Dcgajd
Anne Hansdatter: Dd Dcga
Anne Jensen: abccbDc abccbDe abcfBf
Anne Kirstine Hansdatter: Dc DcAa
Anne Kirstine Sørensdatter: Dcdb
Anne Kirtine Hansdatter: abH
Anne Knudsdatter: abccbDB
Anne Lauridsen: abcfCA
Anne Marie Nielsen: abccbEa
Anne Mortensdatter: abccb
Anne Mortensen: abccbCc abccbCe
Anne Nielsdatter: abg Dcca
Anne Nissen: abcccA
Anne Pedersdatter: abcDcA
Anne Pedersen: abccbBa
Anne Sofie Seiersen: abcccea
Anne Sørensdatter: g f i aCh
Anne Sørine Lauridsen: abcfCBb
Annne (?) Madsdatter: ad
Anton Christensen: abcccea
Asmund Nielsen: abcfBA abcfBf
Barnets moster: abA
Bennet(?): J
Bent Christensen: i f
Bent Storm: abccbD
Bodil Sørensdatter: abea
Bonde Christensen: H
Caroline Madsen: abccbCD
Cathrine Jørgensen: abccAdA
Chisten Buhls hustru: cCB
Chistian Madsens hustru: abccbCc
Christen: f
Christen Andersen: abcE abcDc abcDD Dcgajc
Christen Andersens hustru: abcfA
Christen Buhl: abcc abcH abcI cCB cCC
Christen Buhls hustru: abcf abcI
Christen Christensens hustru: Ha
Christen Daugaard: DcAB
Christen Hansen: aC aCG DcAB
146
Christen Hansen Skøde: Dc
Christen Hjulers hustru: abcfB
Christen Hopballe: DcgaH
Christen Hopballe Sørensens hustru: DcgaG
Christen Jensen: aCG abccbDG abcfBE
Christen Jepsen: Dc i cD EB cF
Christen Jepsens hustru: Ee abea
Christen Knudsen: abccbDG
Christen Knudsens kone: abcEA
Christen Kyd: abcEC
Christen Laursen: abcEh
Christen Madsen: abcfBb
Christen Meisling: abcfBD
Christen Meislings hustru: abcfBf
Christen Mikkelsen: DA Dd EA cF
Christen Mogensen: abccbBa
Christen Munch: EC
Christen Paaske: cG
Christen Poulsen: DcAC
Christen Riis: abcfC
Christen Sørensen: E DcgaI Dcgaj
Christen Thomsens hustru: abcccC Dcg
Christence Jakobsdatter: abcIb
Christian Jensen: Dcd Dce
Christian Mikkel Grøn Andersen: DcgajH
Christian Poulsens hustru: abccbCD
Christian Steinmeier: abcDcA
Christian Strøm: abccbC
Christiane Madsdatter: abcfB
Christians datter: cCC
Christine Andersen: Dcgajd
Christine Caroline Hansen: abcccB
Christine Hansen: abcccea
Christine Paulin: abccbCe
Daniel Hansen: abcfC abcfBA abcfBf
Ebbe Andersen: abcH
Ebbe Christensens hustru: abcB
Ebbe Jensen: abcIE abccbCB
Ebbe Mortensen: abj
Ebbe Nielsen: abA
Ebbe Poulsen: abgC
Ebbe Thomsen: abcDD
Ebbes datter: cCC
Else Andersen: abcfBA
Else Cathrine Poulsdatter: abccce
Else Christensdatter: abcIb abcIC
Else Kirstine Nielsen: abccbDe
Else Marie Mogensen: abccbDB
Else Mogensen: abccbDAa
Else Pedersdatter: aCC
Emerence Andersdatter: abD
Enevold Sørensen: BA
Enevold Sørensens hustru: BA
Erik Lauridsen: abcfCA
Erik Nielsen: abcEA
Frands Joensen: ad abg
Gregers Jepsen: abcccA
Hans ? hustru: Dcca
Hans Andersen: abcccBB DcgaH DcgaE Dcgajc DcgajH
abcfCB
Hans Christensen Skøde: DcA
- 186 -
Hans Conradsen: abccb abccbDB abccbCe
Hans Conradsens hustru: abccbCF
Hans Danielsen: abcfCA abcfBAB abcfCBa
Hans Eriksen: abcfCAb
Hans Grunnet: abcccD
Hans Hansen: cCa
Hans Hansen Christoffersen: abccbCe
Hans Iversen: Dcg
Hans Jensen: abcf DcAa abcfBA abcfBC abcfCc abcfCBa
Hans Jensen Paulin: abccbCc
Hans Jensens hustru: DcAB abcfBE
Hans Konrads kone: abccbCc
Hans Madsen: cE
Hans Mikkels hustru: abcccB
Hans Mortensen: abccbCG
Hans Nielsen: ad abcEi DcAa Dcdb
Hans Nielsens hustru: abA abDA abDB
Hans Olesen: aa
Hans Olesens hustru: ab
Hans Peder Jensen: abcfBE
Hans Pedersen: abccbDBA
Hans Pedersens hustru: abccbDBB
Hans Poulsen: abccbH abccbEa
Hans Roed: abccAb abccAd abccbDB abccbDF abgC
Hans Roeds hustru: abccbI abccbG abccbDA abgA
Hans Skøde: Dcdb
Hans Smed: abcH abcI
Hans Søndergaards hustru: abcEB
Hans Sørensen: D cb cC cE EA EB Ef DcB ad aCe aCh
abcccB
Hans Sørensens hustru: Ha EC Ee aCa
Hans Villadsen: abcEi
Hans Østergaard: Dce Dcf abcDD DcdA Dcg abDA abDB
Hans Østergaards hustru: Dce abcEh
Hansen: abccbC
Hansine Andersen: Dcgad
Hansine Hansen: abccbCF
Hedvig Christine Christensdatter: Dcf
Hedvig Kirstine Jepsdatter: DF
Henrik Brochhagens hustru: Dg
Henrik Hansen: aCd
Henrik Rudolf Steinmeier: abcDc
Henrik Skræder: DA
Holger Buhl: abcEB abcEC abcEd abcEE abcEf
Inger Andersdatter: abDA
Inger Berg: abccAd
Inger Kirstine Andersdatter: Dcc Dcd
Inger Knudsdatter: cb
Iver Jensens hustru: abD
Iver Mikkelsen: abccAA abccAC
Iver Mikkelsens hustru: abcccD
Jakob Haar: BA
Jakob Jensens hustru: Dcga
Jakob Lie: abcH abcI
Jakob Lies hustru: abca
Jakob Pedersen: g J
Jakob Pedersens hustru: g H
Jakob Pedersens kone: f
Jan Joensen: DcA
Jens Andersen: abcI abcEf abcEi DcgaF
Jens Andersens hustru: Dc abcEG
Jens Bork: abccbCA
Jens Christensen: abcEG abcIa abcIb
Jens Christian Mortensen: abccbCD
Jens Clemmendsen: DcgaI
Jens Danielsen: abcfCD abcfBbc
Jens Germandsens hustru: abDA
Jens Gydes hustru: DcdA
Jens Haars hustru: abgC
Jens Hansen: DB H EA DF DcB aa abcfB
Jens Hansens kone: f
Jens Høeg: abccA
Jens Iversen: abcE abccbA
Jens Iversens hustru: abI
Jens Jakobsen: abcccB
Jens Jensen: abccbCB
Jens Jensens kone: abcfB
Jens Jepsen Jensen: abcfCBb
Jens Jepsen Pedersen: abcfBbb
Jens Jessen: abcH abcI
Jens Jessens hustru: abcE
Jens Jørgensen: abccAA
Jens Jørgensens hustru: abB
Jens Knudsen: abcfB abcfA abcfC DcdA
Jens Knudsens hustru: DcdA
Jens Madsen: Dd abA abc abe abf abj abcB abcfBbb
Jens Madsens hustru: abH abI abcf
Jens Mikkelsen: abcEG
Jens Møller Olesen: abcfBb
Jens Møller Olesens hustru: abcfBAA
Jens Nielsen: Dcf abD DcAa Dcg abcfBb
Jens Nielsens hustru: abcD cCC abcfBA
Jens Paulin: abccbCD
Jens Peder Christensen: abcfCBa abcfCBb
Jens Peder Hansen: abccbEa
Jens Pedersen: g f abccc abccAd
Jens Poul Andersen: DcgaI
Jens Poulsen: abccD abcDa abccbB abccbD abccbDAa
abgA abgB abgC
Jens Poulsen Jensen: abccbDBA
Jens Poulsens hustru: abccA abcDc
Jens Poulsens kone: abccbB
Jens Skrædder: cE
Jens Skræder: cF
Jens Stenberg Pedersen: Dcgajf Dcgajg DcgaHC
Jens Sørensen: H Ee Ef cF abcf abcEC
Jens Sørensen Jensen: abcfBAA
Jens Sørensens hustru: ED abcc abcH abcI
Jens Vesterby: cCa
Jens Ydes hustru: Dcdb
Jens Østergaards hustru: abcfC
Jep Andersen: Dcf Dcg abDA
Jep Bredstrups hustru: DA Dc
Jep Madsen: abcfC
Jep Madsen Christensen: abcfCBb
Jep Møller: DA
Jep Møllers hustru: cb ad
Jep Nielsen: Dcf abcccD Dcg
Jeppe Christensen: DcB
Jeppe Madsen: abcfBbb
Jeppe Nielsen: abcccA abcccBB
Jeppe Poulsen: abccbG abccbDB abccbDc
- 187 -
146
Jesper Andersen: DcAB
Jesper Olesen: Dcga
Joen: abcf
Joen ...sens hustru: Dcc
Joen Frandsen: abc aCa aCb aCd aCF
Joen Joensen: abcH abcI
Joen Thomsens hustru: aCe
Joens hustru: abcG
Johan Bartelsens hustru: abccbI
Johan Jensen: abcIF abccbDD
Johan Otte Kyd Poulsen: abccbA
Johan Otto Kyed Mortensen: abccbCF
Johanne ...: abccb
Johanne Christensdatter: cC
Johanne Danielsen: abcfCc abcfCAb
Johanne Eriksdatter: abcfCB
Johanne Hø..: abccc
Johanne Larsdatter: abcIa
Johanne Lauridsen: abcfCBa
Jørgen: abcG
Jørgen Bertelsens hustru: abcEA abcEd
Jørgen Haar: abgA
Jørgen Knudsen: abccbDc
Jørgen Mogensen: DcAa DcAd
Jørgen Mortensen: abf abI abccA abccbI abccbF abcccB
abccce abccbCA abccbEa
Jørgen Mortensens hustru: abcIE abccbH abccbE
Jørgen Nielsen: abcf abccA DcgaG abccbDBA abgB
Jørgen Nielsen Jensen: abccbDF
Jørgen Nielsen Poulsen: abccbI abccbEa
Jørgen Nielsen Poulsens hustru: abccbDBA
Jørgen Nielsens hustru: abcD
Jørgen Pedersen: abcEA
Jørgen Poulsen: abccbC abccbF abccbG abccAC
Jørgen Poulsen Thomsen: abccAdA
Jørgen Rasmussen: abcE abcH abcI
Jørgen Villadsens hustru: Dcca
K... Sørens: ca
Karen: Dd
Karen Frandsdatter: abccbH
Karen Hansdatter: abccbCB
Karen Jensdatter: abccb abcIa
Karen Joensdatter: abcEC
Karen Margrethe Pedersdatter: DcgaH
Karen Mortensdatter: abf
Karen Nielsdatter: cCB
Karen Poulsdatter: abccbCe
Karen Sørensdatter: @
Karstine: abcfCBb
Kirsten Andersdatter: abcf
Kirsten Andersen: Dcgaje
Kirsten Cathrine Lauridsdatter: abcfC
Kirsten Christensdatter: Ef Dcd abcEh abccbCB
Kirsten Hansdatter: abccbCA abccbCe abccbE
Kirsten Hansdatter Haar: DcgaH
Kirsten Hansen: abccbDG
Kirsten Hansen Haar: Dcgajf Dcgajg
Kirsten Jensdatter: abcId
Kirsten Jepsdatter: D
Kirsten Jørgensdatter: abcEB
Kirsten Margrethe Jensdatter: abcfBb
146
- 188 -
Kirsten Mikkels: cD
Kirsten Mikkelsdatter: ad
Kirsten Nielsdatter: abe abcc
Kirsten Pedersdatter: abcEB @
Kirsten Roed: abccbDD
Kirsten Sørensdatter: a aCa
Kirsten Thomasdatter: abcDc abccAb
Kirstine Andersdatter: Dcgajb
Kirstine Cathrine Lauridsen: abcfCAA
Knud Jensen: abccbDB
Knud Jepsen: i Ha Ee c
Knud Jepsens hustru: EC
Knud Jørgensen: abccbDD abccbDG
Knud Nielsen: cG
Knud Nielsens hustru: abcfBD
Knud Sørensen: cCB
Kristen Hopballe: Dcgaj
Lars Hansens hustru: aCd
Lars Jensen: abccAd
Lars Thomsen: abcEi abccbF abccAA abccAC
Las Madsen: abgA abgC
Las Madsens hustru: abgB
Las Poulsen: g
Las Thomsen: abcDB
Laurids Christensen: EB
Laurids Danielsen: abcfCB abcfBAB
Laurids Nielsen: H i cD Ha cG Dcd abcfCAA
Laurids Nielsens hustru: H cb
Laurs Christensen: abcEE
Laust Nielsen Smed: abccbG abcDcA
Laust Smed: abccbE
Line Johnsen: abccbDAa
Ludina Margrethe Andersdatter: abcfBb
Mads Christensen: ED abcfBA
Mads Christensen Jensen: abcfBD
Mads Eriksen: abcfBb
Mads Hansen: abea
Mads Jakobsen: Dce
Mads Jessen: abD abf abH
Mads Jessens hustru: abe
Mads Jørgensen: ca H
Mads Jørgensens hustru: abcEE
Mads K...: abcEh
Mads Knudsen: abcIb
Mads Kokberg: abcEd
Mads Kokborg: abcEA
Mads Nielsen: abcfBE
Mads Nielsens hustru: Dcca
Mads Pedersen: abcc abccbCA
Mads Pedersens hustru: abcEC
Mads Poulsen: abcccB abcccD
Mads Slottes hustru: cb
Maren Andersdatter: abcc DcAC DcAd
Maren Jensdatter: Ha aCC DcAC
Maren Jensen: abccbDAa
Maren Johanne Madsdatter: abcfCA
Maren Jørgensdatter: abccAb abccbDA
Maren Knudsdatter: ca abccbD
Maren Mikkelsdatter: ab
Maren Nielsdatter: abf abccA
Maren Nielsen: abccbDA
Maren Pedersdatter: abc abD abccbF abcfBE
Maren Pedersen: Dcgaje DcgaHb
Maren Sørensdatter: c aCb cCa cCC
Maren Sørensen: abcfCB
Maren Villadsdatter: abcEA abcEB abcEE abcEf
Margrethe Christensdatter: Dcc DcAd DcdA
Marianne Johannesdatter: abcIa
Marie: abcB
Marie Andersdatter: abcIb
Marie Andersen: Dcgajg
Marie Kirstine Nielsdatter: abccAC
Marie Nielsdatter: abccce
Marie Nielsen: abcccBA abcccBB
Mathias Nielsen: abccbI
Mette Andersdatter: Dcc Dcd
Mette Cathrine Jørgensdatter: abcIa abccAd
Mette Cathrine Mikkelsdatter: abccA
Mette Cathrine Nielsdatter: abcccD
Mette Cathrine Poulsen: abccbDBB
Mette Christensdatter: Ee Dce Dcdb DcAa
Mette Hansdatter: abe aCe De
Mette Holgersdatter: abccbI
Mette Jensdatter: abccbA
Mette Jepsdatter: abea
Mette Kirstine Pedersdatter: Dcgaj
Mette Knudsdatter: ca
Mette Margrethe Jensdatter: abccbA
Mette Marie Andersen: DcgaHb
Mette Marie Birgitte Jensdatter: abccbC
Mette Mikkelsdatter: aa
Mette Nielsdatter: abj DcgaG DcgaH DcgaI Dcgaj
Mette Pedersdatter: E
Mikkel Andersen: g f i J a
Mikkel Andersens hustru: Dc J cC Ha EB EC Ef
Mikkel Christensen: abccAdA
Mikkel Hermansen: abB abc
Mikkel Nielsen: BA abB aCG abca abcD abgA
Mikkel Sørensen: aCC
Mogens Jensen: abccbB abccbDBB
Mogens Jørgensen: abI abj
Mogens Poulsen: abgB
Morten Christensen: abcccea
Morten Ebbesen: abB abe
Morten Ebbesens hustru: abc abD abe abg
Morten Hansen: cCB
Morten Jørgensen: abcfA abcEB abcIa abcccA abccbA
abcc
Morten Jørgensens datter: abcDD
Morten Jørgensens hustru: abcDa abcDc
Morten Nielsen: abcccC abcccD
Morten Pedersen: abccbA
Morten Poulsen: abccbC abccbDF
Morten Poulsens hustru: abccbDc abccbBa
N. Vulfs hustru: abccbD
Nicolai Christensen Brun: abcfCAb
Niels ...dsgaard: abcEE
Niels Andersen: abcB abcG abcccBA DcgaI abccbDBB
Niels Bertelsen: Dcga
Niels Brødsgaard: abcEG
Niels Brødsgaards hustru: abcEh
Niels Christensen: Dg cG DcB abcEA abccbCA
Niels Christensens hustru: aCb aCd aCF
Niels Ebbesen: DF DcA ab aCa aCC aCe aCF
Niels Ebbesens hustru: aCh
Niels Høyen: abccbD abccbE
Niels Iversen: abea
Niels Jensen: abcfCc abccbD abccbE abDB
Niels Jensen Paulin: abccbCc
Niels Jensen Yde: c
Niels Jensens hustru: cC abB aCb aCd
Niels Jeppesen: abccc
Niels Jepsen: abccAb abccAd abccAA abccAC
Niels Jepsens hustru: abA abD abccbH
Niels Jonsen: EC
Niels Jørgen Poulsen: abccbE
Niels Jørgen Poulsens hustru: abccbCG
Niels Jørgensen: abccAC abccbDD abccbDe
Niels Kyed: abccbH
Niels Kyeds datter: abccD
Niels Lauridsen: cD ED abDA abDB
Niels Mogensen: BA
Niels Nielsen: DcA abI aCa aCF abcG
Niels Ole Danielsen: abcfCAA
Niels Peder Lauridsen: abcfCB
Niels Poulsen: abccbDA abccbCD Dcc abgA
Niels Poulsens hustru: Dcga
Niels Sørensen: DA Dc Dd B cC cD cE EA EB Ef DF cF
Niels Sørensens hustru: cE EA EC ED Ee cG aC
Niels Thomsen: abcDE
Ole Jensen: abcfBAA abcfBAB
Olga Karoline Møller: abcfBbc
Otto Poulsen: ab
Paaske Johansen: abccbI
Palles fæstemø: abDB
Peder Buhl: abca cCa
Peder Buhls datter: abcEf
Peder Christensen: EC abcfBbc
Peder Christensens kone: f
Peder Esbensens hustru: Dcgaj
Peder Gonnesens hustru: abcfBD
Peder Hansen: cb
Peder Har?: DcAd
Peder Jensen: ca abcEC abcccA
Peder Jepsen: DcgaG
Peder Jepsens hustru: DcgaH DcgaI
Peder Knudsen: cD cE cF
Peder Lauridsens hustru: abB
Peder Madsen: aC abA abccbCG DcAB
Peder Madsens hustru: aCb
Peder Mikkelsen: abccAA
Peder Nielsen: abH abcfB abcfA
Peder Olufsen: aCF
Peder Paulin: abccbCc
Peder Pedersen: Ha ED
Peder Poulsen: abccc abcDa abcDc abccbB abccbG
abccbDB abccbDc abccbCA abccbCB abccbCD abccbCF
abccbCc
Peder Poulsens hustru: abccD abccbEa
Peder Roed: abcDa
Peder Sørensen: J Dcd aCh DcdA cCC abcfBA abcfBD
Peder Sørensens hustru: DcgaH
Peder Thomsen: abcDcA
- 189 -
146
Pedergitte Pedersen: abccbBc
Petrea Mathilde Møller: abcfBbb
Poul ?s hustru: DcAa
Poul Christensen: abccbCB
Poul Hansen: abB abc abg
Poul Jensen: abcEE abcccB abccce abccb abccbDA
Poul Jensen Mortensen: abccbCB
Poul Jensens hustru: abcccA
Poul Jensens kone Anne: abccAb
Poul Mogensen: BA abccD abcDc abg
Poul Mogensen?: Dcca
Poul Mogensens hustru: abccA abccb abcDa abcDD
Poul Mogensens kone: abccc
Poul Pedersen: abf abg abI aCa aCb aCC aCe aCh abccbH
abccbG abccbE abccbBB abgB abgC
Poul Pedersens hustru: abj aCG
Povelline Nielsen: abccbEb
Rasmus Bendtsen: abcccBA
Rasmus Jørgensens hustru: Dcc
Rasmus Nielsen: abcfBD
Rasmus Pedersen: abccbC
Seier Nielsen: abccce
Sidsel Andersdatter: abca
Sidsel Christensdatter: abcEi
Sidsel Jensdatter: abccbB
Sidsel Jensen: abccbDF
Sidsel Jørgensdatter: abea
Sidsel Marie Nielsen: abcfBf
Sidsel Mogensdatter: B ad
Sidsel Sørensdatter: aCd aCe
Skovfogeden: Ef
Sofie Christensdatter: abcEf
Sofie Jensdatter: abcIb
Sofie Mortensdatter: abH abccc abcEG abcIC abccbB
Sofie Mortensdatter : abccbC
Sofie Nielsdatter: abc
Sofie Thomasdatter: abcDa
Stefans hustru?: abcc
Steffen Nielsen: cCB
Steimeier: abccbF
Steinmeier: abccAb
Stephan: abcf
Stephan Nielsen: abcD abcH abcI
Stephan Nielsens hustru: abcH
Stephans hustru: abcE abcG
Stine Christensdatter: Dcdb
146
- 190 -
Stine Hansdatter: aCC
Stine Storm: DF
Søren Andersen: DcgaG DcgaC
Søren Buhl: abcEd abcEE abcEG abcEf abcEh
Søren Christensen: EA Dcgaje Dcgajg
Søren Eriksen: abccbDe
Søren Hansen: DA DcAC
Søren Jensen: cG DcB Dcd abcfBAA
Søren Jensens hustru: Dcc aCh
Søren Knudsen: cC
Søren Lauridsen: DcAC DcAd Dc Dcca Dcga
Søren Madsen: Ef
Søren Mikkelsen: DcB Dcd Dce aC abe abg abH abj abcD
Søren Mikkelsens datter: Dcf
Søren Mikkelsens hustru: DcA Dcc abf abI Dcg
Søren Nielsen: @ aC abcB abcH abcI cCa
Søren Nielsens hustru: EB aa abcG cCa
Søren Pedersen: abccbD Dcd
Søren Pedersens hustru: abcB
Søren Poulsen: abcccBB
Søren Sørensen: abcfCAb
Sørine Andersen: DcgaHC
Sørine Margrethe Andersen: Dcgaj
Thomas Andersen: abcD abccc abccD abcfB abcEB
Thomas Andersens hustru: abcfA abcEC
Thomas Christensen: abca abcE abcccBA abccAd cCa
Thomas Jensen: abcfBb
Thomas Pedersen: g f abcDD abccbB
Thomas Pedersens hustru: cD cE ED Ee
Thomas Steinmeier: abcDcA
Thomas Sørensen: aCF
Thurid?: abcEA
Tobias: abccb
Tobias Tobiassen: abccA
Trine Jakobsdatter: Dc
W ithorns: ab
W usse Christensdatter: DF
Zakarias Madsen: abcfBbc
degnens hustru: Dd
dødfødt dreng: DcgajA abcfBbA
dødfødt pige: Dcgab DcgaHa abccbDBc
herredsfogedens hustru: BA
skovfogedens hustru: Dg
udøbt dreng: DcgaA
148: Jørgen Pedersen
Født: 1662 i Ødis sogn.
Begravet:
7. august 1737 i Ødis sogn.
149: Valborg
Gårdmand Jørgen Pedersen og Valborg Jørgens er nævnt som forældre til Peder Jørgensen (ane nr. 74) ved dennes
begravelse.
Valborgs begravelse er søgt, men ikke fundet i Ødis kirkebog 1699-1763.
- 191 -
148
152: Anders Hansen
Nævnt som gårdmand i Svanstrup, Brede sogn.
153: Margrethe/Merret Andersdatter(?)
152
- 192 -
154: Johannes Gottfried Geltzer
Døbt: 31. marts 1672 i Tønder *)
Begravet:
Dom 7. Trin. 1736 i Ubjerg sogn. Fra Sæd.
155: Marina Hansdatter
Begravet:
28. maj 1733 i Ubjerg sogn, fra Sæd.
Parret blev viet den 23. juli 1699 i Ubjerg sogn.
Børn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Hans Gottfried, døbt 2/7 1700 i Ubjerg sogn. - Kirurg i Vejlby.
Anke (ane nr. 77), døbt 13/9 1702 i Ubjerg sogn. (Gift med Peder Andersen).
Catharina, døbt 10/12 1706 i Ubjerg sogn. - Død samme år.
Catharina, født ??, begravet i Ubjerg sogn 21/6 1708
Hanna, døbt ib. marts 1709 i Ubjerg sogn. - Død 1711 sammesteds.
Hanna Maria, døbt 12/4 1712 i Ubjerg sogn.
Anna Cathrina, døbt 1/5 1715 i Ubjerg sogn. - Viet til Lorentz Bertramsen 20/6 1737 i Ubjerg sogn. Begge fra Sæd.
Carl, døbt 1718. - Død 1720 i Ubjerg sogn.
*)
De fleste af mine oplysninger om Geltzerslægten har jeg fra Finn Grandt-Nielsen.
Iflg. Finn Grandt-Nielsen skal der have været endnu en Catharina, der blev gift med en Hans Madsen, gårdmand i Højbjerg og ældre broder
til Peder Andersen (nr. 76).
Johannes Gottfried Geltzer var gårdmand og kirurg, (oculist og stærstikker) i Sæd, Ubjerg sogn.
Iflg. Ubjerg sogns kirkebog døde i 1709 en mand fra Jylland (?) i Johs. Geltzers hus.
- 193 -
154
156: Claus Andersen
Født:
Gift:
Død:
o. 1668.
2. gang 1735 med Maria Pedersdatter, Vildfang.
1744 i Vildfang, Vonsbæk sogn.
157: Anne
Begravet:
2. juli 1733 i Hejls sogn.
Kilder:
Tyrstrup herreds skyldog panteprotokol 1725-35 (reg. nr. 312), s. 451:
"Kirchspielvogt" (sognefoged) Claus Andersen i Hejls er nævnt som kautionist ved Hans Sørensens køb (eller fæste?) af vandmøllen i
Vargårde 24/4-1733.
Bodil Clausen: Gårde i Haderslev og Tyrstrup Herreder:
Nr. 1, en hel ejendomsgård i Nørbølling, nu Overby:
En Anders Simensen er noteret i restanceregister 1689 og i contributionsregistger 1697. Han er 1672 i Bøgebjerg, Hejls sogn. - 1699 er hans
broder Jens Simensen i Bjert fæster.
1701 fæster brødrene Niels Andersen Holm og Claus Andersen hver en halv gård. Der er ingen bygninger på Claus Andersens gård; han bor
på et landbol nr. 26.
1717 fæster Claus Andersen også broderens part, så han har hele gården. Han er sognefoged og kirkeværge 1713-16.
Efter den første hustrus død gifter han sig 1735 ind på gården Vildfang i Vonsbæk (Fjelstrup) sogn.
1729 nævnes sønnen Jørgen Clausen.
Nr. 15, en hel fæstegård, beliggende Vargård Enemark:
1706: Claus Andersen “svarer” for gården.
Nr. 20, en hel fæstegård:
1724 overtager Claus Andersen gården på auktion. Det er den gård, Jørgen Clausens stedsøn har i 1752.
Nr. 26, et fæstet landboel, efter 1708 ejendom:
1706 nævnes Claus Andersen.
1729 nævnes sønnen Jørgen Clausen.
Vonsbæk/Fjelstrup sogn, Vildfang, en hel fæstegård:
1735: svigersønnen Claus Andersen fra Hejls fæster. Gift 1735 med Maria Pedersdatter.
156
- 194 -
158: Johan Johansen Schultz
159: Sidsel
Født: o. 1669
Begravet:
29. maj 1740 i Hejls sogn. Angives at være 71 år ved begravelsen.
Børn:
Ifølge Bodil Clausen har ægteparret haft en søn Christian foruden Dorothea (ane nr. 79).
- 195 -
158
Tip5-oldeforældre
290: Carsten Hansen
Født:
Begravet:
o. 1623
1697 i Hjarup, 74 år.
Fæstebonde på matr. 17 i Hjarup, som i hans tid var udlagt til skovrider Poul Felding. Carsten Hansen delte gården
med Johan Christensen.
På hans tid indførtes landmålingsmatriklen af 1688. Før den var gårdens hartkorn af ager og eng sat til 11-5-0-0,
skov: 0-1-0-0. - Efter den nye matrikel blev hartkornet 5-3-3-1. Men det blev snart sat op til 5-6-2-1 (ingen
skovskyld til denne gård).
I amtsregnskaberne kaldes Carsten Hansen undertiden Christen Hansen og i et tingsvidne 1674-75 Carsten
Johansen.
Kilder:
Amtsmatriklen af 1663:
Nævner som beboere Johan Christensen og Carsten Hansen (tillagt skovrideren) og som tidligere beboer Lauge Hansen.
Jordebog over skovridergodset i Danmark 1675:
For skovrider Felding er angivet gården i Hjarup med fæsterne Carsten Hansen og Johan Christensen.
En ekstrakt for Hjarup bærer vistnok på bagsiden denne påtegning: "Dette er den rette gaard, Poul Felding, Kolding."
Markbogen 1663 for Hjarup sogn:
Carsten Hansen og Johan Christensen bebor den gård, der er tillagt skovrideren.
290
- 196 -
308: Hans Gottfried Geltzer
Født:
Viet:
Begravet:
o. 1634
1) 1660-62 med første ægtefælle, som døde ca. 1675 i Tønder, 6 børn *)
2) 18/10 1676 i Ubjerg sogn med Dorthe Andresdatter i Sæd.
19/2 1699 i Ubjerg sogn.
Ubjergs kirkebog fortæller ved begravelsen, at han tidligere har været skarpretter i Tønder, men sidenhen begav
sig til Sæd, hvor han ernærede sig som kromand og læge. Hans alder er angivet til 65 år.
Ubjerg kirkebog, viede 1698 den 5/1: Gottfried Geltzer og Anna Jochims. Det skal iflg. Finn Grandt-Nielsen være
en søn af Hans Gottfried Geltzer.
*)
Finn Grandt-Nielsen i Personalhistorisk Tidsskrift: H. G. Geltzers første hustru kendes ikke; hun var i Tønder mor
til 6 børn i årene 1663-75. - Der henvises til Ludwig Andresen: Zur Geschichte des Medicinalwesens in Tondern
bis 1700, Beiträge zur neueren Geschichte der Stadt Tondern, 1943.
- 197 -
308
Tip6-oldeforældre
616: Gottfried Geltzer
Født:
o. 1605.
Gottfried Geltzer blev ansat som skarpretter i Tønder 18. juni 1633. Det nævnes udtrykkeligt, at han kom fra
Flensborg. Skarpretternes tiltrædelsesalder var almindeligvis ca. 25 år, - efter dette er han født omkring 1605-10.
I 1638 optrådte han som kirurgisk sagkyndig i Ulfborg i Ringkøbing amt. I perioden 26. november 1641-1652 havde
han også kontrakt på skarprettervirksomheden i Åbenrå. 14. juli 1647 opnåede han endog at reservere begge
embeder i fremtiden for sine børn. (Aabenraa Bys Historie, redigeret af Johan Hvidtfeldt og Peter Kr. Iversen, bd.
1, indtil 1720. Aabenraa byarkiv 21. Sager ang. skarprettere og rakkere 1641-1807, Landsarkivet i Åbenrå). Her
efter Finn Grandt-Nielsen i Personalhistorisk Tidsskrift 1995:1.
616
- 198 -
Ordliste
Hvis læserne finder denne ordliste utilstrækkelig, kan de med stort udbytte slå op i Johan Hvidtfeldt: Håndbog for
Danske Lokalhistorikere - eller i det nyere opslagsværk: Dansk kulturhistorisk Opslagsværk. - Især det førstnævnte
værk har jeg støttet mig kraftigt til ved udarbejdelsen af denne ordliste.
album:
actum ut supra:
afbigt:
afståelse:
aftægt:
amtsforvalter:
aner:
arveafkald:
begravelse:
birk:
boelsmand:
broksnider:
c.c.:
copulere:
Danske Lov:
døns:
faddere:
fag:
fjerdingkar:
fogderi:
folkemarked:
formynder:
forprang:
forte:
Se hartkorn.
En latinsk vending, der ofte bruges ved underskriften af et dokument, "Gjort som ovenfor".
Det er en henvisning til den dato, der er nævnt tidligere i dokumentet.
At gøre afbigt er at tage sine beskyldninger tilbage med passende undskyldning.
Ordet bruges især om, at en fæstebonde (med husbonds godkendelse) afstår sin gård til en
efterfølger. Denne går ved afståelsen som regel ind på at yde visse ydelser: at betale et
engangsbeløb og/eller aftægt samt måske at ægte en af forgængerens døtre.
Den årlige ydelse, som en gårdbruger efter derom indgået kontrakt skulle yde til sin
forgænger.
Embedsmand med administrative pligter vedrørende det gods, der ikke var ryttergods.
Forfædre, mandlige og kvindelige.
Det beløb, der blev tilkendt arvingerne ved en skifteforretning, blev normalt først udbetalt,
når arvingen var myndig eller skulle giftes. Arveafkaldet er arvingens kvittering for at have
modtaget arven. Det udtrykker altså på ingen måde, at man har givet afkald på den.
Ifølge Danmarks og Norges Kirkeritual af 1685 foregik begravelse med jordpåkastelse på
kirkegården og efterfølgende salmesang. Hvis der skulle være ligprædiken (sædvanligvis mod
særlig betaling), gik "sørgefolkene" derefter ind i kirken, hvor der atter blev sunget og
præsten gav en levnedsbeskrivelse og holdt en prædiken.
En retskreds, der består af gods, som er under een godsejer, der f.eks. kan være kronen, som
det var tilfældet med Koldinghus birk, der afløste en række herredsting, da kongen omkring
1720 havde samlet hovedparten af godset i de pågældende herreder. I lang tid kunne man
appellere direkte fra birketingene til højesteret, hvorimod domme ved herredstingene først
skulle appelleres til landstinget.
Brugeren af et mindre landbrug, der er selvstændigt matrikuleret.
Iflg. Johan Hvidtfeldt en landefarer, der foretager brokoperationer.
Cum curatore, "med værge". Forkortelsen forekommer i tingdokumenter i forbindelse med
kvinder, hvis interesser blev varetaget af værger eller formyndere.
at ægtevie.
Blev udstedt i 1683 til afløsning af de gamle landskabslove. Kom ikke til at gælde i
hertugdømmerne.
En af husets stuer.
Danske Lov forbød anvendelse af mere end fem faddere ved barnedåb. Men det kunne gøres
til genstand for tolkning, om den, der bar barnet (og evt. også den, der ledsagede vedkommende og evt. holdt huen) skulle regnes med blandt fadderne.
Bygningers størrelse angives med et antal fag. Et fag er stykket fra den ene lodrette stolpe i
bindingsværket til den næste.
Se hartkorn.
Ordet ofte brugt om sognefogedens ansvarsområde, der ikke nødvendigvis fulgte sognets
grænser. Se under sognefoged. Ordet kunne også bruges om enhver anden fogeds
ansvarsområde.
En art arbejdsformidling i 1800-tallet. Folkemarkeder holdtes i gaderne i nogle købstæder
omkring skiftedagene.
Den værge, som et umyndigt barn fik ved en af forældrenes død, og som skulle varetage
barnets interesser. Danske Lov har regler for, hvem der må udpeges til formyndere.
Ulovlig handel med varer, som skulle have været solgt på købstadens torv.
Ordet betegner den drivevej, der førte hen langs gårdene i landsbyen og ud til græsgangene.
Den var ofte ret bred og hegnet med gærder.
- 199 -
Ordliste
fripas:
grandestævne:
grænsekontrollør:
hartkorn:
hoveri:
husmand:
indsidder:
interimsjordebog:
item:
jordebøger:
kirkeværge:
kolonister:
kopskat:
kæreste:
landefarer:
landgilde:
landprang:
lavværge:
lovbyde:
lægd:
mandtal:
Martini:
matrikel:
medhjælper:
Ordliste
Se stavnsbånd.
Se videbrev.
En toldbetjent, der vel havde sin hovedopgave ved Kongeågrænsen, men kunne operere
temmelig højt oppe i landet. Grænsekontrollørerne havde bl.a. lov til at foretage ransagning
efter brændevinsredskaber. Derved kunne de redde sig en fortjeneste, men pådrog sig hyppigt
befolkningens mishag.
Målet for en gårds ydeevne. Måles i tønder, skæpper, fjerdingkar og album. En tønde er 8
skæpper. En skæppe er 4 fjerdingkar. Et fjerdingkar er 3 album.
Den arbejdsydelse, en fæstebonde skyldte ejeren. Ofte ikke tilfredsstillende defineret.
Rytterbønderne i Koldinghus rytterdistrikt var ikke fritaget for hoveri, men har næppe været
så hårdt belastede som bønderne på de private godser.
En landbruger på et sted, der ikke er selvstændigt matrikuleret.
Det samme som inderste, en person, der ikke bor i et selvstændigt hus men i et værelse hos
andre.
En jordebog af foreløbig karakter.
endvidere.
Lister over de enkelte godsers bøndergårde til brug ved regnskab over indtægterne ved
jordegodset.
Kunne være en af bønderne i sognet, der havde til opgave at varetage kirkens økonomi og
f.eks. tilsige de øvrige bønder til kørsel af bygningsmaterialer, når kirken skulle repareres.
Nogle steder har man ladet sognefogeden tage sig af disse opgaver.
Betegnelse for de landbrugere, der var blevet indkaldt til Danmark (især fra Tyskland)
omkring 1765 til opdyrkelse af hederne.
Skat på samme beløb pr. hoved (tysk: Kopf). Ekstraskatten, der blev indført 1762, var en
kopskat på 1 rdl. på hver person over 12 år, idet skatten for de fattigste vedkommende blev
pålignet de velhavende.
I 1700-tallet brugtes ordet hyppigst i betydningen "hustru".
Iflg. Johan Hvidtfeldts Håndbog i Lokalhistorie var landefarere omrejsende kvaksalvere eller
operatører, der optrådte som tandtrækkere, stærstikkere, brok- og stensnidere, medikamentog brilleforhandlere. (Nogle af disse håndværk er blevet udøvet i Geltzer-familien, hvis
medlemmer dog synes at have været lige så stationære som andre bønder).
Fæstebondens årlige afgift til ejeren. Sædvanligvis opgjort i naturalier, men ofte omregnet
i penge.
Omtrent det samme som forprang.
Den værge, som enker valgte eller fik tildelt til at repræsentere dem f.eks. i retten.
En selvejerbonde kunne sælge sin gård til, hvem han ville, men først efter at have lovbudt den
tre gange på tinget til slægtninge, der altså havde forkøbsret.
Ordet stavedes oprindeligt læg og havde noget at gøre med at ligne. F.eks. ved skatteopkrævning i lenstiden delte man undertiden befolkningen i læg. Men i 1700 kender vi ordet lægd
især i forbindelse med den militære udskrivning. Ryttergårde inddeltes en overgang i lægd
på 8 tdr. hartkorn, som tilsammen skulle stille eller brødføde en rytter. Lægdernes størrelse
skiftede efter behovet for soldater.
Navnelister udarbejdet med henblik på skatteopkrævning. Kan i flertal hedde "mandtaller".
Martins eller Mortens dag, den 11. november. Almindelig betalingstermin.
Ordet kan bruges om forskellige lister, f.eks. listen over studerende ved et universitet. Men
i vor sammenhæng bruges det om listen over landets gårde. Til brug for skatteansættelsen
blev der i 1664 udarbejdet en landgildematrikel, der imidlertid snart viste sig utilfredsstillende. Den blev i 1688 afløst af Christian V.s matrikel, der var resultat af et landsomfattende
omhyggeligt opmålings- og boniteringsarbejde. Disse forarbejder blev nedfældet i de såkaldte
markbøger og modelbøger, der er vigtige kilder i landbohistorien. Denne matrikel blev afløst
af en ny i 1844.
Ved en forordning af 1629 skulle præsten i hvert sogn have et antal medhjælpere, der især
skulle bistå præsten med kirketugt. De kunne også have andre opgaver i relation til præstens
embedsførelse, bl.a. fattigforsorgen. Opgaverne synes at kunne blive lagt ind under
sognefogeden. I episoden om koloniinspektør Froms sognebåndsløsning ser det ud til, at den
- 200 -
obligation:
okulist:
oldermand:
olim:
opsynsmand:
pas og skudsmål:
Parentes:
patronym:
proband:
regimentskriver:
revers(al):
skifte:
skæppe:
sognebånd:
sognefoged:
sponsor:
stavnsbånd:
stiftsfysicus:
daværende sognefoged (32) også havde en kirketjenerlignende opgave som at låse kirken op
og hente præst og degn.
Gælds- eller pantebrev.
Øjenlæge. Ordet bruges iflg. Johan Hvidtfeldt om landefarere, der gav sig af med
øjensygdomme, især om stærstikkere (som opererede for stær).
Se videbrev.
Latin for "tidligere".
I 1700-tallet kunne amtmændene udpege nogle bønder i hvert sogn til at føre tilsyn med, om
der udbrød sygdom blandt husdyrene, især kvæget, og om kvæg, der ankom til sognet, var
forsynet med behørig sundhedsattest. De skulle ved deres beskikkelse aflægge ed i retten på,
at de ville udføre deres hverv trofast. Jeg har set stillingen forekomme i forbindelse med de
fire frisogne i Koldinghus amt samt nogle sogne i Tyrstrup herred.
Når en karl eller pige skulle flytte fra et sted til et andet, krævede det i stavnsbåndets tid
husbondens skriftlige tilladelse. Desuden skulle sognets præst afgive en erklæring om
vedkommendes kristelige status, der vist oftest blev målt på, hvornår han eller hun sidst
havde været til alters.
Latin for forældre.
Et efternavn, der er dannet af faderens fornavn plus søn/datter. De nuværende sen-navne er
oprindelige patronymer, der er blevet hængende, efter at der i 1800-tallet blev indført faste
efternavne. Inden da var det i bondestanden også almindeligt, at en kvinde bevarede sit eget
patronym, når hun blev gift, idet det jo stadig angav, hvem hun var datter af. Men i daglig tale
blev hun betegnet med sin mands navn efterfulgt af -kone, f.eks. Pederskone. Den rene genitiv af mandsnavnet forekommer også. Den angiver sædvanligvis, hvem ægtemanden er, men
kan også i sjældnere tilfælde angive faderen. - Ved siden af de mere officielle patronymer
kunne der i familierne være tilnavne, som blev brugt i daglig tale, men ikke nødvendigvis
fandt vej ind i de officielle dokumenter og protokoller.
Ordet bruges i slægtshistorie om den, der skal "bevises" noget om med hensyn til hans
forfædre eller efterslægt. I denne bog er probanden Carl August Lind.
Rytterbøndernes nærmeste overordnede med ansvar for inddrivelse af skat og landgilde, men
også med pligt til at forsvare rytterbønderne, når de blev antastet af andre, f.eks. med
retssager.
En skrivelse, hvorved man forpligter sig til et eller andet.
Skiftet er den registrering og deling, der finder sted efter et dødsfald. Den arvelod, en dreng
fik, var dobbelt så stor som pigens (broderlod og søsterlod).
Se hartkorn.
Præsternes økonomi var delvis baseret på mere eller mindre frivillige gaver i forbindelse med
de kirkelige handlinger, som sognebørnene derfor skulle lade foretage hos deres egen præst.
Det var dog ikke forbudt at gå til gudstjeneste i en anden kirke end sognekirken.
Koldinghus rytterdistrikt har haft sognefogeder i det mindste så langt tilbage som til 1600tallet. Sognefogeden blev udpeget af amtmand, amtsforvalter eller regimentskriver blandt de
dygtigste bønder i et sogn eller fogderi. Inden for sit område havde han til opgave at udføre
sine foresattes ordrer og skulle også varetage visse politimæssige funktioner. Først i 1791
kom der en forordning, de gav et ensartet sognefogedvæsen for hele landet. I hertugdømmet
Slesvig har der ligesom i rytterdistriktet været sognefogeder meget langt tilbage i tiden.
Sognefogeden kunne have en eller flere budfogeder til assistance.
Ordet kan bruges om forlovere og faddere. Det kommer af det latinske spondeo, som betyder
at love, tilsige og sige god for. I vore dage ville man måske have anvendt ordet kautionist.
Ordet skal altså ikke sige noget om, at f.eks. faddere gav faddergave.
Stavnsbåndet, der bandt unge karle til deres fødestavn, blev indført i 1702 sammen med
oprettelsen af landmilitsen. Hensigten var at fastholde de unge karle, der var blevet udskrevet
til militærtjeneste. Men stavnsbåndet blev et vigtigt middel for både herremænd og bønder
til at fastholde arbejdskraft ved landbrugene. En karl kunne skaffe sig fripas fra sin husbond,
evt. ved at betale ham et beløb. Den der rømte fra sin stavn, kunne risikere at blive dømt arveløs og få sit navn opslået på galgen. Stavnsbåndet blev ophævet 1788.
Embedslæge, der havde pligt til at tilse alle, der ønskede det, i hele stiftet. Der har været
- 201 -
Ordliste
stolestade:
stærstikker:
sub hypotheca
bonorum:
suscepit:
tingmænd:
tingsvidne:
udflytning:
udsigelse:
udskiftning:
vide:
videbrev:
videfoged:
vildtbane:
vinkelskriver:
ægt:
Personregister
embedslæger siden Christian III's tid.
Ordet stol blev i kirken brugt om det, der idag svarer til en kirkebænk. Stolen var inddelt i
stader (ståpladser) eller sæder (siddepladser). Sognets gårde og huse havde stader (sæder) i
forhold til deres hartkorn, som almindeligvis afspejlede behovet for pladser (jo større
hartkorn, des mere tyende). Tilsyneladende stod i nogle sogne de enkelte ejere for
indretningen og vedligeholdelsen af stolene, hvilket nok kan have givet kirkerummet et noget
uroligt udseende. Selv i kirkens kor kunne man undertiden få lov til at indrette sig en stol.
Retten til stolestader blev vogtet lige så nidkært som retten til jord og kunne give anledning
til både slagsmål og retssager, og forfængeligheden sagde almindeligvis, at det var fint at
sidde langt oppe i kirken, ligesom det også var fint at have den yderste plads mod
midtergangen. Hvis man havde plads nok i sin stol, havde man dog ikke lov til at afvise den,
der af mangel på egen plads søgte ind i ens stol.
Se okulist.
med pant i ejendommen. Vendingen forekommer hyppigt i sønderjyske tingdokumenter, hvor
underskriveren aflægger løfte om en eller anden ydelse.
latin for "bar" (om hvem der ved barnedåb bar barnet).
Når der blev holdt ting, skulle der være otte mænd, der havde til opgave at bevidne, hvad der
var sket på tinget. Det var en af de opgaver, som bønderne i retskredsen havde på skift; men
omkring 1700-tallets midte blev det i Koldinghus rytterdistrikt almindeligt, at et antal mænd
fra Kolding mod betaling varetog opgaven.
Et af retten udstedt dokument, der indeholder referat af en foretagen vidneførsel.
Gårdene var oprindeligt samlet i landsbyer. Efter udskiftningen fandt man det almindeligvis
fordelagtigt at flytte gårdene ud til deres marker. Det var også en fordel m.h.t. brandforebyggelse.
I Sønderjylland kunne en mand, der sad i usikftet bo, ved udsigelse fastsætte de mødrende
arveparter, som skulle udredes ved børnenes myndighedsalder. Udsigelsen (tysk: Aussage)
skete i samråd med de umyndige børns mødrene slægtninge.
Den proces i slutningen af 1700-tallet, hvorved gårdene i en landsby fik samlet deres jorder
i sammenhængende marker. Undertiden efterfulgt af udflytning af gårdene.
Latin for "se" ved henvisninger.
Det danske ord vide betyder egentlig "bøde". De fleste landsbyer havde i dyrkningsfællesskabets tid en skriftlig vedtægt, et videbrev, som fastsatte regler om jordens dyrkning,
kreaturernes græsning og andet af betydning for fællesskabet. Der kunne også være
bestemmelser om pligter, der gik ud over det egentlig landbrugsfaglige, f.eks. om, at så og
så mange skulle møde af hver gård, når der var begravelse. Overtrædelse af bestemmelserne
medførte bødepålæg. Bøderne blev nok hyppigst brugt til afholdelse af et eller flere årlige
gilder, hvor der var nok af øl og brændevin. Myndighederne forsøgte hyppigt at få bønderne
til at bruge bødekassen på mere nyttige formål såsom reparation af byens veje. Sædvanligvis
valgtes der hvert år en videfoged eller oldermand til at have tilsyn med vedtægtens
overholdelse. En af hans pligter var at samle byens beboere til grandestævner, hvor man
drøftede de fælles anliggender. Hyppigt brugte man søndag eftermiddag dertil. - Der er i
nogle historikerkredse en vis tilbøjelighed til at udsprede en sky af romantisk røgelse, når det
drejer sig om grandestævner og videbreve, som om de skulle bære vidnesbyrd om en urdansk
demokratisk tradition i modsætning til en udansk enevoldstids undertrykkelse. Jeg tvivler om,
at det har noget på sig. Myndighederne i enevoldstiden respekterede videbreve og kunne
tilskynde landsbyer til at vedtage et, hvis de intet havde. Og domstolene regnede dem med
i landboernes retsgrundlag.
Se videbrev.
Jagtdistrikt, hvor kongen havde eneret på jagten.
Nedsættende betegnelse for en person, der yder sagførerbistand uden at have beskikkelse
dertil.
Især brugt i forbindelse med den kørsel, bønderne var pligtige til at udføre for det offentlige.
En art hoveri.
- 202 -

pdf-fil - Johs. Lind

Transcription

Similar documents

Hvad blev der af avlerne på Vestegnen? Rapport om udviklingen i

Borgmester Jørn Pedersen

Beregning af sikkerhedsafstande efter EN ISO 13855

Roposten nr 1 2014

artikel 1

Læs her - Hou Lokalhistoriske Arkiv

7 Skridt til effektive medarbejdersamtaler

Barnedåb med kongelige faddere