Nat i Berlin 1921 (Tom Kristensen)

1
Lise Mark: Billedet i Undervisningen. © Lise Mark, 2003
Eksempler på sammenlignende tekst- og billedanalyse
(Principperne kan bruges på både gymnasium og i folkeskole, men de sidste 2 eks er specielt til folkeskoleniveau)
Indholdsfortegnelse
(Klik på en overskrift for at springe direkte til afsnittet)
Indholdsfortegnelse............................................................................................ 1
EKSPRESSIONISME – et komparativt studie af formsprog og indhold............. 2
-
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. .................................................................... 3
Evt Afslutning på læsning: Digterens egen stemme!..................................................................... 3
Tom Kristensen om den formmæssige effekt af disharmoni – perspektiv til malerkunsten .... 3
FUTURISME – et komparativt studie af formsprog og indhold. ......................... 3
-
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. .................................................................... 5
Afslutning: Oplæsning og baggrund! .............................................................................................. 5
IMPRESSIONISME: Komparativt studie af form og indhold .............................. 5
-
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. .................................................................... 6
Opsummerende om impressionisme i tekst og billede.................................................................. 7
NATURSTEMNING i tekst og billede ................................................................. 7
-
-
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. – eks på billedvalg til
tekstsammenligning...........................................................................................................................7
Hvordan man konkret kan gribe det an: .......................................................................................... 8
Tema: Barn-Voksen (velegnet til folkeskoleniveau) ....................................................................... 9
Forslag til tekst-billedarbejde om Klaus Rifbjerg og diverse billeder fra nettet. 3 faser:......... 10
2
EKSPRESSIONISME – et komparativt studie af formsprog og indhold.
Nat i Berlin 1921 (Tom Kristensen, Fra Verdslige Sange, 1927)
Hesteklapren! Hesteklapren!
Hestesko og Hestehov!
Denne By er fuld af Heste.
Jeg skal sove. Hvem der sov!
Min Fornuft er som et Vindue,
Der i Blæst slaar op og i.
Bare ikke disse Heste
Evigt jog og jog forbi!
Hesteklapren! Hesteklapren!
Klang af Jærn og Klang af Sten!
Gennem Natten, gennem Natten
haster tusind Hesteben.
Endeløse Tog af Drosker,
Varskoraab og Kvindehvin!
Denne By er fuld af Kvinder.
Hvem kan sove i Berlin?
Kvindekrop med Hestemule
og med brune Næsebor.
Intet Smil forædler Lysten.
Intet Blik forhindrer Mord
Hestekrop med Kvindebuste
og en Mine, hed af Lyst.
Den, som hviler hos Kentauren,
faar ej Ro ved hendes Bryst.
Kvindelæber, Hestemuler,
aaben Mund og krænget Grin
Denne By er fuld af Syner.
Hvem kan sove i Berlin?
Eksempler på bybilleder med ekspressivt formsprog:
Kvindetrippen, Hestetrampen,
Hestevrinsken, Kvindehvin.
Kvindelige, raa Kentaurer
Hærger hver en Nat Berlin
Boccioni : Gadelyde invaderer huset, 1911,
Hør, de braser mod Hotellet
Og forcérer dets Entré.
Langs Terrazzogulvet klinger
Flugten af en skræmt Portier.
Op ad Trappen, op ad Trappen
Bumper, dumper Hov og Sko.
En erotisk Hestestønnen
Har forjaget al min Ro.
Løberen, den røde, bløde,
langs den mørke Korridor
suger under Hestetravet
som en fugtig Mosejord
Hør, da smælder det mod Døren
Med en Kvindes høje Hæl,
Saa at Rædselsstriber rinder
Ned ad Rggen paa min Sjæl.
Og en Hoppe, bred og bullen,
Løber Mulen dumpt imod,
saa et Torskesmut af Afsky
plumper i mit vaagne Blod.
Hør, da brager det mod Døren
Med en klodset Hestesko,
og mod Dørens Fyldning kysser
Kvindelæber sig til ro.
Boccioni: Byen rejser sig. 1910. Olie på lærred.
Boccioni: – Simultane syn. Olie på lærred. 1912.
Franz Marc: Dyrenes skæbne. Olie på lærred. 1913
3
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle.
TEKSTEN:
BILLEDE(RNE):
Komposition Stram, tøjlet,
rytmisk og streng form over for
kaotiske, foruroligende,
metamorfosebilleder.
Der er stor kontrast mellem
stramt tøjret form – og
ordbillederne, der kolliderer,
smelter sammen og undergår
forandring – hvad er fx hest,
hvad er kvinde?
Komposition; Skarpe vinkler, kolliderende retninger, de væltende
liniers dynamik, men i gennemkomponeret billede med overordnet
balance – så lignende kontrast mellem kaos og stramt tøjlet form, hvor
Kaos, underkastes streng form/struktur, så alle kolliderende linier
ophæver hinanden.
Metamorfosen er også væsentlig i billederne, hvor formerne opløses
og trænger ind i hinanden, som i Tom Kristensens digt.
Rytme/sprog :
Bogstavrim + hyppige
gentagelser med variationer over
heste/kvindemotivet => meget
rytmisk (gungrer derudaf) som
galoperende heste
Billedrytme/billedsprog:
Effekt
Hestemotivet, det åbne vindue seksualitet, vinduet som metafor
for sjælen. Sansebombardement
og sære mareridtsagtige
metaforer om heste-kvinder. Alt
dette er interessante, men også
meget foruroligende
Gentagne motivelementer såsom hesten og kvinden, samt de mange
kolliderende farver (i form af stærke komplementærkontraster) og
modsat rettede linier) giver billedet et meget ekspressivt og voldsomt
udtryk. Ekspressivt formsprog og stærke billeder, fyldt med
forvrængninger (metamorfoser) og sammensmeltede former
Effekt
Et sandt sansebombardement af stærke og kontrastfyldte udsagn.
Hestemotivet, de kolliderende former/farver og de vrængende udtryk
giver billederne en eksplosiv og meget stærkt udtrykt dynamik af
foruroligende /visuelt LARMENDE karakter, der stemmer godt overens
med virkemidlerne i Tom Kristensens tilsvarende ekspressive digt.
Totalindtrykket er foruroligende bybilleder med en blanding af afsky og
fascination – forvrængninger og sanseindtryk
FUTURISME – et komparativt studie af formsprog og indhold.
Aarhundredet (Emil Bönnelycke) 1918 , fra Asfaltens Sange.
Eksempler på billeder til sammenligning
Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er rig på aldrig
før anede Omskiftelser, rig på Kaos, på Forvirringens Skønhed,
Hastighedens Pragt, rig på halsløse Fremskridt, rig på Rædsel, på en
svulmende, morderisk Ouverture, Krigen, hvis Basuner, Kanonerne, og
Trommer, Mitrailløserne, forkynder Verdensrevolutionen.
Jeg elsker din tekniske Grænseløshed. Jeg elsker Maskinernes endnu
ukortlagte Land, Propellernes Tidsalder, hvor Menneskeheden for første
Gang i Historien løfter sig fra Jorden, hvem ved, for engang helt at forlade
den... erobre en anden Klode og gøre den til sin....
Jeg elsker alt det, som sker, og som skal ske.
Jeg elsker de elektrotekniske Alkymister, Opfinderne, der løber Ideernes
dødelige Marathon, de, der har den afgørende Kærlighed til Produktionen,
Frugtbarheden, Kilderne, Blodet, Solen og Sundheden. Jeg elsker
Organisatorerne, Administratorerne for deres nøgterne Blik for
Nødvendighederne. Jeg elsker Statistikerne, Beregnerne for deres
eksklusive Sans for Logik. Jeg elsker Matematikerne, Polyteknikerne. Jeg
synes, at Tal er Poesi, og at Grafikernes møjsommeligt udarbejdede
Streger er som et Digt! Jeg elsker Tidens kolossale Rummelighed, dens
Ekspansion; thi den betyder Sfærernes Erobring.
Umberto Boccioni: La Risata. (1911, olie på
lærred, 110,2 x 145cm
Jais Nielsen: Afgang. 1918
Olie på lærred, 120 x 101 cm.
Jeg elsker en Sporvognsskinne for dens blanke, blå Jern. En Jernbaneskinne,
et klaprende, præcist virkende, engelsk Sporskifte. Jeg elsker Masser af
Signalmaster, Broer, Viadukter, Banegårdshaller, Tunneller. Den elektriske
Centralaflaasning er mindst ligeså betydeligt et Digt som "Romeo og Julie"
Der er skrevet Afhandlinger nok om ,,Købmanden i Venedig", dette
overordentlig slette Skuespil ... Jeg elsker en Sporvognsmast, en Plakatsøjle,
en Cigaret, en Tændstik mere end et af Chr. Winthers Digte. (Han var jo i det
hele taget en rædsom Digter). Er en stejl Fabriksskorsten af Jernbeton ikke
nydelig i Linjerne? Enkel, fast og præcis. Er Asfalten ikke en morsommere
Ting end Grønsværet? Er Sporvognene, Bilerne, Cyklerne, Kioskerne,
Butikkerne, Reklamerne, Aviserne ikke en fly, frodig Side i Menneskeånden?
Er Telegraferne, Telefonerne, Buelamperne, Elevatorerne, Kranerne, Togene,
Aéroplanerne ikke en Blomstring, som pludselig finder Sted i Verdenshistorien
efter Årtusinders monotont Mørke? 0, du unge Jord, du er som et Barn, der
begynder at kunne gå, begynder at kunne tale. Tænk på din Udvikling. Tænk
dig selv som en kold og moden, blændende Orator... Jeg elsker Skibene,
Damperne. Oceanflyveren med de fire skorstene, den pompøse Bov og den
indre skinnende Luksus. Radiotelegrafisterne, Navigatørerne. Jeg elsker
Skibenes Ruter og deres skønne navne: "Imperator", "Britannic" , "Cunard
Line."
Ø.K. Det Forenede. Hamburg America Linie. Ostindiske Lloyd.
4
Claude Monet: Gare St.-Lazare, 1877,
olie på lærred.
Ferdinand Legér: Jernbaneoverskæring,
1919, olie på lærred.
Jeg elsker Togene. Lokomotivet er bedre Skulptur end et af Michel Angelos
Mesterværker ...
Umberto Boccioni. Afgang, 1911. Olie på
lærred. (Fra serien ”Sindstilstande”)
Jeg elsker Waggonerne, som hviler bøjelige i deres Trucker og synger sagte
Sange med deres Stålhjul. Der er noget hjemligt ved Kupéens Komfort . -.
Jeg elsker disse vandrende Stuer, og de er mit Hjem ... Jeg skuer i Fortabelse
det majestætiske Eksprestog, der plyndrer Afstandene for deres Kilometer, en
løbsk Enhjørning.
Boccioni: Byen rejser sig. 1910. Olie på
lærred.
Jeg elsker Aéroplanerne, som pløjer Æteren, underlægger sig Skyerne og
stiger i uanede Højder. Jeg elsker den ubændige Kraft og eksplosive Larm af
en Gnommotor, Model 918; thi det er den Lyd, som skal tone i Fremtiden,
Propellernes Sang, Hastighedens øredøvende Salme og dens fjerne Syngen.
Jeg elsker Propellens slanke Bygning, dens fint formede Lemmer, (le svungne
Lægge -. Jeg elsker Aéroplanets Vinger, dets blinkende Olie-beholder, Hale,
Højderor, Kabler, Barduner, Karborator, Gier og Tænderør. Disse hvide og
gyldne Sommerfugle, Myg og sejlende Guldsmede skal befolke den blå Luft
med en uhørt Trafik, en gigantisk Vision. 0, du nære Tid, da Oceanflyveren
starter fra Amageraerodromen. Amerikabåden lægger til ved Rådhuspladsen.
0, du Tid, da Sporvognene i elegante Spiraler kurver sig omkring
Raadhustårnet. Linje 42. I Følelsen af at miste Grund under Fødderne, i
Følelsen af at blive løftet og båret, i Følelsen af at bevæge sig i Kurver,
Rytmer, Stigninger og Cirkel-sving vil Menneskets Syn udvikle sig!
Derfor er du, Århundrede, Seklernes Sekel, Indgangen til det revolutionerede
Verdensbillede. Da Jorden ikke mere er Jorden, men physiognomisk set
Mars...
Derfor er du, Århundrede, en gribende kombineret Tid af Skønhed og Skræk,
af Angst og Fryd, af Rædsel og Selvfølgelighed. Menneskene er ligesom blevet
bange for sig selv ved Følelsen af at tage Magten fra Elementerne ... Deres
Ringhed har kulmineret i Krigens morderiske Morads, og hvor Ringheden
kulminerer, begynder en Storhed. Afmægtige ved Synet af deres
uoverskuelige Forvildelser rejste de sig, retledede af deres Afmagt, oplever
deres Genfødelse, vor Tids Renæssance.
Derfor er du, Århundrede, en Stortid, en Særtid, en Rædselstid, en Jubeltid.
Så voldsomt har Menneskeheden aldrig før følt. Så heftig har
Verdensstemningerne aldrig svinget.
Derfor er du, Århundrede, en Tid for Ungdom, åndelig Kamp, for vilde, nye
Drømme, for intellektuel Hasard, for forceret Liv, Sport, Hastighed, Travlhed,
jagende Uro, Konkurrence. Ve den, der ikke vælger. Han dør to Gange. Første
Gang distanceret af den nye Tids intellektuelle Stafetløbere
Jeg elsker dig, du lykkelige Ulykkestid...
Jeg elsker dig, du selvfølgelige Rædselstid ...
Jeg elsker dig, du fornuftige Vanvidstid ...
Jeg elsker dig, du kaotiske System tid ...
Jeg elsker dig, Mørkets Tid, Opstandelsestid. Epokernes store
Selvmodsigelsestid...
Kilde online: http://www.da-net.dk/Ekspressionismetekst.htm
Emil Bønnelycke: New York. 1909.
5
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle.
TEKSTEN
BILLEDE(RNE)
Komposition Dynamik vha. metrisk opløsning,
åndeløshed, uoverskuelighed
Komposition
fx: Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er
rig på aldrig før anede Omskiftelser, rig på Kaos, på Forvirringens
Skønhed, Hastighedens Pragt, rig på halsløse Fremskridt, rig på
Rædsel, på en svulmende, morderisk Ouverture, Krigen, hvis
Basuner, Kanonerne, og Trommer, Mitrailløserne, forkynder
Verdensrevolutionen.
Dynamik vha. formopløsning, spiralbevægelse og modsat
rettede diagonaler + væltende linier
Ordvalg: Kontrastfyldte ordpar => (oxymeron)
hvert enkelt ord får større vægt i kraft af sin modsætning
lykkelige Ulykkestid
selvfølgelige Rædselstid
fornuftige Vanvidstid
kaotiske System tid
Mørkets Tid, Opstandelsestid
Springende med parenteser, bevidsthedsstrøm.
punkteringer, skift mellem udbrud og spørgsmål
=>Fragmenteret talestrøm - ”Verbal diarré” Der er skrevet
Afhandlinger nok om ,,Købmanden i Venedig", dette overordentlig
slette Skuespil ... Jeg elsker en Sporvognsmast, en Plakatsøjle, en
Cigaret, en Tændstik mere end et af Chr. Winthers Digte. (Han var
jo i det hele taget en rædsom Digter).Er en stejl Fabriksskorsten af
Jernbeton ikke nydelig i Linjerne?
Fart, liv, livsglæde, kaos, hektisk, revolution, larm, uro
skabt ved bl.a. ovenstående og glæden/hyldesten til en ny
tid dominerer digtet i de ekspressive udbruds indhold og
formmæssige organisering, der flere steder stemmer helt
overens i fortællerens kærlighedserklæring til en
modsætningsfyldt tid.
Farvevalg:
Ekspressive farver , fx komplementærkontrast kan ses som
en koloristisk pendant til tekstens komplementære ordpar
– tilsvarende stærk farvevirkning, hvor hver farve i
farveparret får ekstra styrke og intensitet i kraft af sin
komplementærkontrast
fx BLÅ – ORANGE
RØD-GRØN
Simultane synsvinkler, fragmenterede former, beskæringer
=> stærkt fragmenteret synsoplevelse - ”visuel diarré”
Fart, liv, livsglæde, kaos, hektisk, revolution, larm, uro
skabt ved bl.a. ovenstående og glæden/hyldesten til en ny
tid dominerer billedernes ekspressive farver og
formmæssige organisering, samt motiver, der flere steder
stemmer helt overens i fortællerens kærlighedserklæring til
en modsætningsfyldt tid i digtet ”Aarhundrede”
Afslutning: Oplæsning og baggrund!
Uddrag af digtet oplæst af Ove Sprogøe, samt bemærkninger om Bønnelycke v. Scherfig. (www.dr.dril.dk)
IMPRESSIONISME: Komparativt studie af form og indhold
Mogens [1872] (J.P. Jacobsen):
Eksempler på billeder til sammenligning
(Fra Mogens og andre Noveller, 1882)
Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet. Ligefor stod der
et gammelt Egetræ, om hvis Stamme man gjerne kunde sige, at den vred
sig i Fortvivlelse over den Mangel paa Harmoni, der var mellem dens
ganske ny, gulladne Løv og dens sorte og tykke, krogede Grene, som
meest af Alting lignede grovt fortegnede gammelgothiske Arabesker. Bag
ved Egen var der frodig Krat af Hassel med mørkt, glandsløst Løv, som
var saa tæt, at man hverken saae Stammer eller Grene. Op over
Hasselkrattet steg to ranke, glade Ahorntræer med lystigt takkede Blade,
røde Stilke og langt Dingeldangel af grønne Frugtklaser. Bag Ahornene
blev det Skov - en grøn, jevnt afrundet Skraaning, hvor Fugle kom ud og
gik ind som Ellefolk af en Græshøi.
Alt dette kunde man see, naar man kom ad Markstien der udenfor
Gjærdet. Laae man derimod i Skyggen af Egen, med Ryggen mod
Stammen, og saae den anden Vei - og det var der En, der gjorde - saa
saae man først sine egne Been, saa en lille Plet med kort, kraftigt Græs,
dernæst en stor Klynge mørke Nelder, saa Tjørnehækken med de store
hvide Konvolvolus, Stenten, Lidt af Rugmarken udenfor, endelig
Justitsraadens Flagstang der borte paa Høien, og saa Himlen.
Monet: Et Hjørne af haven ved
Montgeron. 1876-1877. Olie på lærred,
Claude Monet: Have i Bordighera,
1884. Olie på lærred, 65.5 x 81.5 cm
Her linkes til The Artchive (Mark
Harden) - (http://www.artchive.com)
Det var trykkende hedt, Luften flimrede af Varme, og saa var det saa
stille»; Bladene hang og sov paa Træerne, der var ikke Andet, der rørte
sig, end Mariehønsene derhenne paa Nelderne og lidt vissent Løv, der
laae i Græsset og krøllede sig sammen med smaa, pludselige
Bevægelser, som om det krympede sig under Solens Straaler.
Og saa Mennesket under Egen; han laae og gispede og saae
veemodigt, hjælpeløst, op mod Himlen. Han nynnede lidt og opgav det,
fløitede, opgav saa ogsaa det, vendte sig, vendte sig om igjen og lod
sine Øine see paa et gammelt Muldvarpeskud, der var blevet ganske
lysegraat af Tørke. Pludselig kom der en lille rund, mørk Plet paa det
lysegraa Muld, een til, tre, fire, mange, flere endnu, hele Tuen var
ganske mørkegraa. Luften var lutter lange, mørke Streger, Bladene
nikkede og svaiede, og der kom en Susen, der gik over til Syden; det
øste Vande ned.
Alting glimtede, gnistrede, spruttede. Blade, Grene, Stammer, Alting
glindsede af Væde; hver lille Draabe, der faldt paa Jord, paa Græs, paa
Stenten, paa Hvadsomhelst, splintredes og stænkedes bort i tusind fine
Perler. Smaa Draaber hang lidt hist og blev til store Draaber, dryppede
ned her, samledes med andre Draaber, blev smaa Strømme, blev borte
i smaa Furer, løb ind i store Huller og udaf smaa, seilede bort med
Støv, med Splinter og Løvstumper, satte dem paa Grund, gjorde dem
flot, snurrede
dem rundt og satte dem paa Grund igjen.
Kilde:
http://www.kb.dk/elib/lit/dan/jacobsen/prosa.dkl/nov01.htm
6
Monet: Haven, 1876. Olie på lærred.
Her linkes til Olga’s Gallery:
(http://www.abcgallery.com)
P. S. Krøyer: Digteren Holger
Drachmann i Skagens plantage, 1902,
32,5 x 40,8 cm
Her linkes til billede på Kalliope
(http://www.kalliope.org)
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle.1
TEKSTEN
Komposition:
Detaljeret komponeret beskrivelse af fragmentariske
synsoplevelser og deres foranderlighed i tid.
En konstrueret en fortælling om et lille hjørne af en oplevet
virkelighed (impression) - TILSYNELADENDE spontan
gengivelse– men konstrueret, gennemarbejdet
ex: Alt dette kunde man see, naar man kom ad Markstien der udenfor
Gjærdet. Laae man derimod i Skyggen af Egen, med Ryggen mod
Stammen, og saae den anden Vei - og det var der En, der gjorde - saa
saae man først sine egne Been, saa en lille Plet med kort, kraftigt
Græs, dernæst en stor Klynge mørke Nelder, saa Tjørnehækken med
de store hvide Konvolvolus, Stenten, Lidt af Rugmarken udenfor,
endelig Justitsraadens Flagstang der borte paa Høien, og saa Himlen.
Synsvinkel/Fortælleteknik:
Den alvidende fortæller fortrænges. Personkarakteristikker
baseres på personers tanker, replikker, handlinger vha.
nøgternt registrerende fortæller. Fortæller opfatter sig selv som
nøgternt registrerende kamera i et hverdagsmiljø, hvor detalje
på detalje skaber helheden efterhånden
Pludselig kom der en lille rund, mørk Plet paa det lysegraa Muld, een til,
tre, fire, mange, flere endnu, hele Tuen var ganske mørkegraa. Luften
var lutter lange, mørke Streger, Bladene nikkede og svaiede, og der
kom en Susen, der gik over til Syden; det øste Vande ned.
Effekt: Indhold/fortolkning: Større udfordring til læser mht.
fortolkning – et ”ufærdigt billede” –
1
BILLEDE(RNE)
Komposition:
Øjebliks synsindtryk, malet ”plein air” – i fri
natur/dagslys (nyt for impressionister). Bearbejdes
efterfølgende æstetisk i atelieret (fx BESKÆRING!!)
– dvs. tilstræbt tilfældighed i kompositionerne – som
et ”snapshot”. Personer på billeder er sjældent
individuelle, - selv i et portræt som Krøyers er
Drachmann nok genkendelig, men lys/skygge/farver
er vigtigst.
Synsvinkel/beskæring (visuel ”fortælleteknik”)
Det klare oversigtsperspektiv + tydelig afgrænsning
mellem figur og rum fortrænges. Personer på
billeder er sjældent individuelle.
Kunstneren opfatter sig selv som nøgternt
registrerende kamera (transparent) i hverdagsmiljø Først opleves helheden, idet billedet aflæses
simultant – og så fordyber man sig i detaljerne.
Effekt:
Større udfordring til beskuer mht at fatte helheden i
billedet (opløses i klatter, når man går tæt på)
Skitsepræget gør, at beskueren/øjet selv skal
udføre et arbejde for at få det fulde overblik.
Det er dette, Axel Bolvig har refereret til, når han om billeder siger, at det på én gang er lette at fatte, men svært og forstå!
(Bolvig, Billeder er sprog, Gyldendal 1979, s. 73) Modsat får vi i højere grad overblikket over teksten ved slutningen af en
gennemlæsning. Den males så at sige – strøg for strøg – på et blankt lærred. Er verbalsproget (det talte og det skrevne så
let at forstå – men svært at fatte?)
Perceptionsteoretisk kan man sige, at fx elever med udpræget/udviklet visuel intelligens vil få mest ud afbilledet, - hvor
elever med udpræget sproglige intelligens vil få mest udbytte af teksten. Hvis man nu skal lære (optræne) BEGGE
intelligenser – og især styrke den svage, mener jeg, at man bør appellere til begge strategier . Herved vil man – tror jeg –
tilgodese både de udpræget visuelle intelligenser og de verbalsproglige samme. Begge elevtyper vil kunne tage deres
udgangspunkt i det, de er mest trygge ved (verbalsprog hhv. billedsprog) – og i gunstigste fald vil de ad denne vej kunne
opleve paralleller, og være i stand til at OVERFØRE fra det ene sprogfelt til det andet – fx både fatte og forstå.
7
Opsummerende om impressionisme i tekst og billede.
Det, teksten kan men billedet IKKE kan i helt samme grad er at spille på tidsforløbet. Et billede er tættere på at
blive opfattet simultant end en tekst, og selvom man taler om ”læseretning” i billedoplevelse, er
kunstteoretikere generelt enige om, at vi læser det SIMULTANT først. Dvs. vi danner os et meget groft
”skitseindtryk” af former, farver og bevægelse, men først ved ”genlæsning” fordyber vi os i detaljerne. Modsat
får vi i højere grad overblikket over teksten ved slutningen af en gennemlæsning. Den males så at sige – strøg
for strøg – på et blankt lærred.
NATURSTEMNING i tekst og billede
”Efteraarsnaturen” ( Hans Vilhelm Kaalund, fra Samlede digte, s. 65-66)
EFTERAARSNATUREN.
Saa vidt mit Øje skuer,
jeg ser en øde Egn,
hvorover Himlen truer
med Storm og med Regn;
paa Moseranden gyser
en Krøbling af Pil,
mens Aftenrøden lyser
med døende Smil.
Henover Himlen jager
et Chaos af Skyer;
en Flok af hæse Krager
for Uvejret flyer;
den kolde Høstvind hvisler
blandt tørrede Straa;
kun Hedegræs og Tidsler
blandt Højene staa.
Om Mosen Viben svæver
med klynkende Skrig,
og hist og her kun hæver
en Lerhytte sig;
(Fra Samlede Digte, 1840)
J.F. Willumsen: Naturskræk. 1916. Olie/tempera på lærred, 194 x 169 cm .
Her linkes til Kunst Indeks Danmark (http://www.kid.dk)
Van Gogh: Hvedemark med Cypresser, 1889. Olie på lærred;
Van Gogh. Hytten. 1885. olie på lærred, 66 X 79 cm.
H
Van Gogh. Hvedemark med krager, 1890. Olie på lærred. 50 X 103 cm.
Her
Johan Thomas Lundbye: Efterårslandskab.1847. Olie på lærred, 36x 43 cm.
Her linkes til Kunst Indeks Danmark (http://www.kid.dk)
Christen Købke: Parti i nærheden af København. 1841-1845. Olie på lærred. Her
linkes til Kunst Indeks Danmark (http://www.kid.dk)