m im HANS VON DER HUDE

Aarbog,
udg^ ■ | af Historisk Samfund
for
Viborg Amt
HANS
VON
DER
HUDE
E N V I B O R G .F A M I U E I D E T 17. A A R H U N D R E D E
A f O b e rstlø jtn a n t Chr. Bokkenheuser.
Graabrødre Kirkes Regnskabsbog 1626—99
I erViborg
der efter Regnskabet for 1634 gjort følgende T ib
R E D A K T IO N :
Chr. Bokkenheuser
M. E. G ulddal
His, 'i
m
im
or
l^iV j
r
n,
føjelse :
»Hanss von der H u d e var borren fød i Bremen og
kom till att boe i Viborig, en Vinhandeller, bygede
en gaard op neden i N y torffue gyde, huilcken saa
streckede sig op med aid den Sønder side aff samme gaade
Rundt om fra si. borgm. Clauss Schriffuerss eyendum
i Sangte Mogens gaade og til samme M ands eyendum
paa N y torffuen. Samme Eyendum bleff siden schieldt
fra huer andett, og den Partt vid N y torffuen soldt
bortt til Johan D yttm er lirjiemager'). Saa døde Hans
von der H u d e A n no 1659, og hanss Søn Herm and
von der H u d e , som var hanss eneste Barn, fich gaar*
den og Hanss von der H udes sidste Kone og Her*
m and von der Hudess stiff M o e der Helvig Hanssdatr
fich den Partt, som Christen Ugelriiss siden anno 1667
kiøbtte, der dett var brendt her i Viborig. Den rete
gaard tillhør Christen Kiergaard siden anno 1683. O g
nu er Hanss von der Hudes Arffuinger Siett fra Vi*
borig og Midellerne i fremed folches Verde. Her*
mand von der H u d e afflede en eneste søn, heder Hanss
v on der H ude; hand døede i Haland uden Arffuing;
i
)
o
I
' .
)
)
■ )
4
Chv. Bokken h euser:
der Eder om, at I vil lade hand det blive følgagtigt;
vi skal være Eder god for Pengene, at hvis forskrevne
Hans van der H u d e Eder derfor udlovet haver, at det
efter Eders gode Nøje og Minde skal blive til Takke
betalt, naar I det begiærer, kiære Rasmus Bendsøn.
Vi troer Eder til, at hand endelig bekommer samme
Vin, thi vi haver slagen vor Lid dertil; vi tiener Eder
igien udi alle M aader vi kand og befaler Eder hermed
G u d almægtig.
A ctu m V ib o r g d en 11. N o v e m b e r 1627.
Peder Sørensen,
P eder O stenfeld,
egen H an d .
egen H and.
Købm anden drog til Randers og fik en halv Ahme
(1 A hm e = 4 Ankere — 160 Potter) Vin, som han be*
talte med 25 Slettedaler. Ialt leverede han Vin til de
kejserlige Officerer for omtrent 1400 Slettedaler.
Imidlertid gik Tiden, og Hans von der H u d e blev
ængstelig for sin Betaling; de kejserlige Officerer gav
ham ingen Penge, de skrev paa de Kvitteringer, han
fik, at Byen skulde betale, og da denne ikke gjorde
Mine til at ville anerkende Vinhandlerens Krav, gik
han til Grev Strozzi og bad ham tale med Borg«
mestrene om Sagen. Dette skete da hen paa Somme*
ren 1628; i den øverstkommanderendes Kvarter i Ma*
gister Peders G aard mødte de to Borgmestre, Peder
Sørensen og Peder Ostenfeld; den kejserlige Oberst
befalede dem strængeligen at skaffe Hans von der
H u des Betaling for den Vin, Officererne havde faaet,
men de to Raadsherrer svarede, at de havde ingen
Penge; Grev Strozzi bemærkede hertil, at det var jo
ikke Meningen, et de selv skulde udrede hele Sum*
men, men den maatte, som det var Skik og Brug an*
H ans von der H ude
5
dre Steder, hvor han havde haft Kvarter, fordeles paa
samtlige Byens Borgene.
N ogen T id senere blev der paalagt Indvaanerne i
Viborg en Krigsskat, der skulde betales i ugentlige
Afdrag; Hans von der H u d e ydede i Begyndelsen sit
Bidrag ligesom de andre Borgere, men ogsaa med
Hensyn til klingende M ø nt slap hans Beholdning op,
og han kunde ikke betale; det endte med, at han af
Regimentsprofossen blev hentet og sat i Arrest, og den
senere Raadmand Just Boumand maatte gaa i Borgen
for ham, saa at han igen kunde komme paa fri Fod.
Da Freden var sluttet, og Fjenderne var dragne af
Landet, var Hans von der H u d e en fattig M and, og
han saa nu ingen anden Udvej end at søge Rettens
H jælp til at faa sine Penge. D en 13. December 1630
kom Sagen for Viborg Byting, der midlertidigt blev
beklædt af Villads Pedersen Kræmmer, og han dømte,
at Øvrigheden ganske vist overfor Rasmus Bendsen
i Randers havde borget for Pengene, men H a n s von
der H u d e havde jo i N ovem ber 1627 selv betalt den
modtagne Vin, saa nu havde Borgmestre og Raad in*
gen Forpligtelse; ydermere var der i Fjendernes Tid
stillet saa store Krav til Borgernes Ydeevne, at de nu
ikke kunde betale.
Ved denne Domsafsigelse var der imidlertid be*
gaaet en formel Fejl, og Landstinget, der i Begyndel*
sen af det nye Aar fik Sagen til Behandling, skyndte
sig derfor med at sende den tilbage til fornyet rets*
lig Afgørelse.
Den 28. Marts 1631 kom Underretten til det Re*
sultat, at Magistraten hæftede for den Vin, de kejser*
lige Officerer havde drukket, og Byen skulde derfor
yde Hans von der H u d e fuld Erstatning.
;
6
7
Chr. B o k ken h eu ser:
l i a n s von der H u d e
Sagen kom saa igen for Landstinget, men inden den
naaede at blive behandlet, kom der et kongeligt Brev
af 20. N ovem ber 1631, hvorved Borgerne tilpligtedes
at godtgøre Hans von der H u d e hans Udlæ g til den
omhandlede Vin, ialt 598 Dir. in specie; Lensmanden
paa Hald, K n ud Gyldenstierne, skulde tilholde Borg*
mestre, Raad og menige Borgere enten at betale Pen*
gene eller ogsaa inden en vis Frist indstævne Bytin*
gets D o m paa tilbørlige Steder. Den 24. Marts 1632
afsagde Landstinget D o m i Sagen; Landsdommerne
frifandt, idet de støttede sig til de samme Bemærknin*
ger, som Villads Kræm m er havde fremsat, Byen for
at betale - medmindre kongelig Majestæt og Dan*
marks Riges Raad naadigst skulde træffe anden Be*
stemmelse om den Tynge, den ene Undersaat under
den fjendtlige Indkvartering havde udstaaet mere end
den anden.
Fra Landstinget gik Sagen til Herredagen, og denne
frifandt ved D o m af 29. Maj 1632 Magistraten og
stadfæstede Landstingets Afgørelse, »efterdi Hans van
der H u d e beviser, at Borgemestre og Raad eller Me*
nigheden i Viborg sig haver tilforpligtet hannem sin
Vin at betale, Officerernes udgivne Sedler, foruden
andet Bevis, dennem ikke saa vidt kunde forpligte«.4)
Var Hans von der H u d e end ved Krigen blevet i
nogen Grad forarmet, vedblev han dog stadig at høre
til Byens Stormænd, og Velstanden holdt igen sit Ind*
tog i hans H jem ; han nævnes i 1630—34 som Værge
for Graabrødre Kirke, og da Borgerskabet i Jylland
i 1638 skulde erklære sig om Udskrivning af en Skat,
som kun de mest velhavende skulde betale, var han
sammen med Borgmester Peder Sørensen Underskri*
ver for Viborg By. H a n ejede foruden Gaarden i Ny*
torvgyde en Ejendom paa det nordlige Hjørne af Garn*
meltorv og Set. Mogens Gade, en Del af Haandværker*
foreningens nuværende G run d, og i 1634 lejede han
et Flalvtagshus ved Dom kirken; maaske oprettede han
her et Udskænkningssted, hvor tørstige Kirkegæster
kunde læske deres Gane.5)
I gamle Dage laa der i Dom kirken en Sten med
følgende Indskrift:
» H a n s v o n d e r H u d e, B o rg e r i V ib o r g , k ie b te dette Leiersted
fo r sig, sin e H u stru e r o g B ø rn a n n o 1622. 27. D ecem b er.
f C
-
K. P. D .
H. V.
D. H.
A . H . D . P .«
? X
v
*
Graven indeholdt næppe mere end Hans von der
H u d e selv og hans to første Hustruer, til hvem det
første og det tredie Sæt Bogstaver sikkert henviser;
deres N avne kendes imidlertid ikke. Mulig ligger og*
saa Sønnen Herman her; Helvig Flansdatters Grav
maa søges i eller ved Sortebrødre Kirke.5)
Efter Hans von der H udes D ø d fortsatte Sønnen
Vin forretningen; Stifmoderen havde i Forvaring en
Kapital paa 100 Rdl., udsat i 1639 af Raadtnand Me*
ster Flenrich Gladbechs Arvinger til Bestridelse af Ud*
gifterne ved Graabrødre Kirkes Forsyning med Vin
og Brød, men da Renten heraf ikke var tilstrækkelig
til Formaalet, blev Herm an von der H u d e fritaget for
at svare Skat til Kirken.7)
Helvig Hansdatter flyttede bort fra Gaarden i Ny*
torvgyde, før den ødelagdes ved Branden i 1667, og
kom til at bo i Ejendommen paa den anden Side af
Set. Mogens Gade; denne brændte imidlertid ogsaa
i 1667, og saa flyttede hun til Set. Matthias Gade,
nuværende Nr. 35; her døde hun i 1682.
O. -1-v
H 'V 'IS
'•*"
r"'
8
Chr. Bokkertheuser:
Herm an von der H u d e var gift med Anne Blich*
feid, en Datter af Magister O tto Christensen Blich*
feld, Rektor i Randers og siden i Viborg (død 1625)
og Ane Hansdatter Paludan. H a n døde 1655; Enken
drev en T id Vinhandelen og giftede sig saa med Gæst*
giver Anders Jensen Bigum, der overtog Gaarden paa
det søndre H jørne af Set. Mogens G ad e og Nytorv*
gyde.8)
I deres H u s opstod Branden den 18. April 1667.
Pigen havde med Lyng tændt under Kedlen i Bryg*
gerset, og da hun en Tid blev kaldt bort fra sit Ar*
bejde, løb Ilden ud over Gulvet og fik fat i en stor
Bunke af den farlige Brændsel; hurtigt stod denne i
lys Lue, Ejendommen brændte, og Ilden bredte sig
til Nabohusene. En stor Del Bygninger i Kvarteret
mellem Nytorv, Set. Mogens Gade og Domkirke*
pladsen ødelagdes. Graabrødre Kirke begyndte brænde,
men her lykkedes det hurtigt at faa Bugt med Ilden.9)
Herman von der H u d e og Anne Blich feld havde
foruden den forannævnte Søn Hans (eller Jens) føl*
gende Børn: Kirsten, Sidsel og A n na.10).
O m Sønnen vides ikke mere, end det, Hans Bødker
har skrevet i sin Tilføjelse til Graabrødre Kirkes Regn*
skabsbog, og Kirsten kendes slet ikke.
Sidsel Hermansdatter blev gift med Claus Dam ;
de fik den 29. Juli 1663 kongelig Bevilling til at lade
sig vie hjemme.11)
Claus D am var K øbm and i Viborg og stammede
fra Tyskland. Paa et Tidspunkt, der ikke kendes nær*
mere — det ligger før 1660 — gik han i Kompagni med
en i Byen meget kendt Forretningsmand Peder Jensen
Bering; han hørte til den Slægt, der havde sit Ud*
spring i Landsbyen Biering i Middelsom Herred, og som
H ans von der H ude
9
i det 17. Aarhundrede var blandt de førende i Viborg
og Randers. Peder Bering og Claus D am handlede
vistnok med Vin.
Ved en Overenskomst, dateret Flensborg den 26.
December 1660, blev Jacob Hansen W iff optaget i
Firmaet, og Claus Dam blev nu den ledende; paa dette
T idspunkt synes Forretningen at have haft til Huse
i Ejendommen paa Hjørnet af Store Set. Mikkels Gade
og Nytorv, og her boede Claus Dam, der i Forening
med Jacob W iff ejede Gaarden.
Nogle Aar senere trak Peder Bering sig ud af Kom*
pagniskabet og flyttede til Kjærsholm i Torning Sogn,
Syd for Viborg.
Det gik nu ikke helt godt med Forretningen; alle*
rede i 1662 maatte Claus D am og Jacob W iff laane
700 Rdl., en i Datiden meget betydelig Sum, hos den
kendte Viborg* B o rg m e s te rC laus Christensen S kriver
(nævnes i Hans Bødkers Beretning), og de satte der*
for Gaarden i Pant. Efter nogle Aars Forløb kunde
de imidlertid ikke svare hverken Renter eller Afdrag
af Laanet, og i 1668 lod Borgmesteren sig indføre i
Ejendommen ; Peder Bering, som gerne vilde hjælpe
sine tidligere Fæller, tilbød at ville afdrage Restgæl*
den i Løbet af 4 Aar, men Claus Skriver var ubøn*
hørlig. H an overdrog Gaarden til sin Svigersøn, Dr.
med. Hans Blich feld, og da han var i nær Familie
med Claus D a m — han var Broder til forannævnte
Anne Blichfeld?— fik Claus Dam Lov til at blive bo*
ende i Huset, vel for en ringe Husleje.
I Efteraaret 1672 rejste Jacob W iff til Lybæk, og
Kompagniskabet blev ophæ vet.12)
N ogen Tid efter, d.v.s. inden 1677, flyttede Claus
Dam fra N y to rv til Gravene; han havde her en Ejen*
? fa $
i'J ~
)
1
11
Chr. Bokkenheuser:
H ans von der H ude
dom, dec ved et senere Salg betegnedes som en »Vaa«
ning beliggende udi Graven, som kaldes Claus Dams
Ladegaard«. Bemærkningen tyder paa, at han en G ang
har drevet Landbrug. Den laa, hvor nu Gravene Nr.
38 har sin Plads. Hans og Hustruens Dødsaar ken«
des ikke; man fristes derfor til at tro, at de er flyt«
tede fra Byen og er døde andetsteds.13)
A n na Hermansdatter blev gift med A dam Hansen
Brun ; han blev den 8 . Januar 1668 Herredsskriver og
den 24. Juli 1686 Herredsfoged i Middelsom«Sønder«
lyng Herreder. Han boede paa Odsgaard i Vinkel
Sogn, Sydøst for Viborg, og havde fra 1670 denne
G aard i Fæste. H an havde været gift før og havde
nogle Børn af sit første Ægteskab. H an døde i Maj
1690.14)
Enken blev boende i nogle Aar paa Odsgaard, men
flyttede saa til Viborg og lejede sig ind i en Oberst
M an d ru p og Kaptajn Christian Due tilhørende Vaa«
ning paa det østre Hjørne af Set. Matthias Gade og
M a g eløs; her døde hun efter længere Tids Sygdom
og Svagelighed den 1. September 1707.
A dam Brun var om ikke velhavende saa dog hel«
1er ikke uden Midler; han fik nogle Penge med Hu«
struen, og han købte forskelligt Jordegods ru n d to m «
kring; i 1699 nævnes, at hans Enke solgte en Gaard
i Sevel Sogn, G inding Herred, til Ritmester Levetzau
paa Tjele, og da hun døde, var der i hendes Bo en
Gaard i Hvilsom i Rinds Herred og endnu to Gaarde
i Sevel Sogn. Efter at al udestaaende G æ ld var betalt,
fik Arvingerne 164 Rdl. 2 Mk. 6 V2 Sk. til Deling.15)
Det næste Slægtled kendes kun i ringe Grad.
Claus Dam og Sidsel von der H u d e havde i Følge
Sortebrødre Kirkebog fire Børn:
Johan Friderich, født 1668,
Øllegaard, født 1669,
Anna Helvig, født 1670 og
Margrethe, født 1671;
muligvis var der flere Børn, men de er saa født i Graa«
brødre Sogn, hvis Kirkebog først begynder med Aaret
1685.
Adam Brun og Anna von der H u d e havde ved hen«
des D ø d fire Børn:
Anne Mette Cathrine, født ca. 1678,
Birgitte Sophie, født ca. 1679,
Plans Herman, født ca. 1681 og
Dorette Lene, født ca. 1685;
Anne Mette Cathrine blev gift 1. med Søren Pind
i Viborg og 2. med Niels Larsen Fuhr, Skomager«
svend i Kjøbenhavn, boende i 1714 i Christen Ber«
nichows Stræde; han er mulig den Øltapper Niels
Larsen Fur, der i 1728 boede i Antonistræde Nr. 267,
Kælderen; Plans Herman nævnes 1730 boende i Lev«
ring Sogn, Lysgaard Pierred.16)
I Skive levede i Begyndelsen af det 17. Aarhun«
drede en Vintapper og Gæstgiver W illu m v an der
Hude, gift med Bodil Pedersdatter; udover Navnet
er der intet, der fortæller om Slægtsskab med Hans
von der H u d e .17)
H e n v i s n i n g e r : >) L ygtem ager. 2) C h as. v. d. H u d e : S l s g «
ten v o n d e r H u d e 1650—1750. 5) R ø r sig : D e sto re Ild e b ra n d e
i V ib o r g , 22. K an e. B re v b . 16/é 1616. 4) V ib o r g L a n d stin g s D om «
b o g A . 1631, 32ff. A . 1632. 146ff. H e r re d a g sd o m b o g 1632, 37ff.
Sam l. t. jy d sk H ist. o g T o p . 2. R. 111, 254. K ane. B re v b . 20/ i l 1631.
5) G ra a b rø d re K irk e s R e g n sk a b sb o g 1630—34. D o m k ir k e n s R egn«
Fra '(iborr
Aarbog,
12
Chr. Bokkenheuser: H ans von der H ude
sk a b sb o g 1634—35. V ib o r g B isp e a rk iv 509, 53. E rsle v : A k tsty k *
k er o g O p ly sn . til R ig sra a d e ts o g S tæ n d e rm ø d e rn e s H ist, i C h r.
IV .s T id . II, 486. 6) C h riste n E rich sen s H a a n d sk rift. U n iv . B ib i.
A d d . 80, 66. 7) G r a a b r ø d re R egn sk. fø r 1655. B isp e ark . 509, 48.
8) K gl. Bibi. N y kgl. S a m l, 8 vo 389. C h r. E rich sen , 390. G raa*
b rø d re R egn sk. 1654—56. 9) G ra a b rø d e re R e gn sk . T ilfø je lse til
1672. >0) N y kgl. Sam l. 8 v o 389. !1) Pershist. T id ssk r. 6. R. II,
258.
*2) V ib o r g R a a d stu e s D o m b o g 1673ff, 21ff. >3) V ib o r g
K ø b sta d sre g n sk a b 1677.
V ib o r g S k ø d e * o g P a n te b o g 1, 176.
>4) B rø d re n e A n d e r s e n : H isto risk e o g g e n e a lo g isk e O p te g n e lse r
fra R a n d ru p G o d s, 318ff. I5) V ib o r g L an d stin g s S k ø d e * o g Pante*
b o g 31. 487. V ib o r g S k ifte p ro t. 1707. 16) V ib o r g S k ø d e * o g
Ptb. 3, 123. K jø b e n h a v n s H u se o g In d v a an e re efter B ran d e n
1 7 2 8 ,2 5 3 . A n d e r se n : R a n d r u p , 319. )7) Je p p e A a k jæ r : A f m in
H je m sta v n s S a g a , 305 ff.
),m t ,
193 3
udgivet af Historisk
Samfund
Viborg Amt
B I D R A G TIL A V N S B J E R G S
ØKONOMISKE HISTORIE
A f can d. m ag. Jo h a n H vidtfeldt.
skal ikke være noget Forsøg paa at
Detgivefølgende
Avnsbjergs Historie. M an vil paa flere for*
skellige Steder finde denne behandlet mere eller min*
dre udførligt.1) Det er derimod Meningen at give
Hovedpunkterne i dets økonomiske Historie i Tiden
fra ca. 1500 til 1688. Undersøgelsen deles i tre Af*
delingen og først undersøges, hvormeget Jo rd der har
ligget umiddelbart under Hovedgaarden, derefter hvor*
meget Bondegods der har ligget til denne; ved begge
disse Undersøgelser er det Maalet at oplyse, hvorvidt
der har gjort sig en bestemt Tendens gældende ved
Jord* og Godserhvervelsen. Tilsidst vil Godsets mere
personelle Forhold blive behandlet, ikke for at skrive
Personalhistorie; men for at undersøge de Kræfter,
der især i den første Del af Perioden har arbejdet
paa at splitte Godset'.
De økonomiske Forhold omkring 1500.
Før den almindelige Fremstilling paabegynder, er
') P ro sp e k te r a f D a n sk e H e rre g a a rd e X V I. D a n sk e H erre*
g a ard e ved 1920 (A rtik le n A v n sb je rg ), A a r b o g fo r L y sg aard ,
H id s m. fl. H e rre d e r 1925. F ra V ib o r g A m t 1930.
for
)
I 23. Aug. 1855), Datter af Regimentfeltskjær Henrik Vilhelm
og Elisabet v. Koss. Af deres 9 Børn var Sønnen Ole B
mann Bull Provst og udnævnt Sognepræst til Sparbo,
døde 10. Februar 1883 uden at have tiltraadt.
V j• U:• ’i :!’ :¡ .■:: !^ I ïTi.'.l
: ' ii: - i r :| : •|: ii; :i.
I ! : :: ;, ■•:I )|:;lll;i'i
ill»
;
: :
:;::i
28. Christen Svendsen,
født 1. Januar 1788 i Vaale af Forældrene Svend Christen
Haagcstad og Hustru Ellen Kirstine Andersdatier. Han
juridisk Examen i Kjøbenhavn 1815, blev strax 25. Sept. a
i Slatssekrelariatel, hvor lian 181(1 var Fuldmægtig. 1818 h:
han Titel af Sekretær og blev da Byfoged paa Fredriksh
1825 R. V. O. 7. Februar 1839 blev han Zahlkasserer
2. April 1845 Byskriver i Bergen. Han log Afsked 1857
opholdt sig siden i Tydskland. Han døde w/t 1863 i Lcipzi
Gift 1818 i Frederiksberg med Cecilia Barner (f. i Folies!«
29. April 1794, f 11. Juni 1833), D. af Kammerjunker Leopotí!
Theodor Barner til Alkeslrup og Egemark og Rcgitze Sop'
f. Krabbe. Deres eneste Søn Leopold Theodor bar Mode
Navn, Barner. Han blev cand. jur. 1851. En Samling »Stu
(politiske) af ham udkom efter hans Død 1853.
r : jï'ljjj
I H
l 1:1
i
Ä
I 1
‘. li H
-
ti.;;.
;| • i
•/¡-ii • ;
;; i;
v - .::.::
i-
Uddrag af Kancelliets Registranter ang. Vielser,
Daab og Begravelser 1660—70.
: Ved H. C. Boede.
-
Hensigten med det efterfølgende Uddrag har været at lil­
jebringe et Materiale, der kunde give personalhistoriske Opsninger med Hensyn til Tiden fra Arveregeringens Begyndelse
18. Oct. 16(50 til d. 9. Febr. 1(570. Dc Bevillinger, vedrørende
ielse, Daab og Begravelse, som findes i Registranterne fra
enite Tid, kan forsaavidt ventes at have en mere almindelig
teresse, som de oftest meddeltes Personer, (Jer indlog en mere
lydelig Stilling i Samfundet eller ialfald var velhavende nok
al betale Gebyret og de forøgede Omkostninger vod disse Beillinger, som tillod de bedre stillede ved slige højtidelige Lejligeder at udfolde en større Pragt eller paa anden Maade udmærke
r, end andre. Alle saadannc Bevillinger er derfor samlede her,
man vil da for Fremtiden kunne undgaa det tidt besværlige
•bejde al gennemblade Kancelliets Registranter for at søge
fier en enkelt Oplysning i denne Retning.
Derimod er her ikke medtagne visse Bevillinger til Ægleab, i hvis Meddelelse ingen særlig Udmærkelse kunde søges,
m Bevillinger til Vielse i forbudne Led og Vielse trods Lejer­
æd, hvis Medtagelse dels vilde have bragt Uddraget til at
olme uforholdsmæssigt op, dels formentlig ikke vil have tilrækkelig Interesse i personalhistorisk Henseende.
De hyppigst benyttede Forkortelser er følgende:
D. Doktor.
M. Magister, Mester.
S. R. Sjællandske Registre.
S. T. Sjællandske Tegneiser.
E R. Fynske og smdalandske Registre.
F. T. Fynske og smaalandske Tegneiser.
I. R. Jyske Registre.
I. T. Jyske Tegneiser.
Id4
105
Konsumtionsafgiften var:
.................................................. j 50 Rd.
Af hvert adeligt Bryllup
> §
Gejstlige og verdslige Bryllupper, hvor Vin skæ nkes..’ 20 Borgere og de, som kun skænke 01 til deres Bryllupper 4 Gemene Haandværksfolk
2 Daglønnere, Arbejdere, Tyende ............................................ V2 Hvor udfyldende Oplysninger har kunnet erholdes af Pro­ §11 Sognepræst paa L a n d e t........................... ............... ..
2 tokollernes Registre eller de til Bevillingerne hørende Indlær! En Kapellan
1 ere disse Oplysninger meddelte under Forkortelserne: Reg. og En Foged, Skriver eller F orp agter.......................... 3
Indl.
En Bonde ...................................................................................... 1
De omtalte Bevillinger gaves som Undtagelser fra de ellers
i Forhold til, hvad Nutiden kender, ret strænge Regler for Ud­
Naar nogen vilde indlade sig i Ægteskab, maatte han altsaa
førelse af de kirkelige Handlinger. Af de fælles Forskrifter. H forst udrede det skyldige Beløb; og Præsten, der viede Parterne
der galdt for Vielse, Daab og Begravelse, skal nævnes Buddet i ilden at forvisse sig om, at Beløbet var betalt, ifaldt Straf for
Recessen af 27. Febr. 1643 I Art. 16, der har til Overskrift: sin Forsømmelse.
»Om steden til sacramenternis brug oc ecteskabs vielse«, al
Spørgsmaalet var dernæst: hvormange Personer maatte
Sakramenterne og den hellige Daab ikke bør benyttes i Hjem­ man bede med til Brylluppet? Her bestemte Recessen, al ufrie
met men alene i Kirken. Der gives paa dette Tidspunkt tillige Geistlige, Borgmestre, Raadmænd, Øvrighed og Borgerskab i
udtrykkelige Regler for, hvor længe Præstens Tale maa vare. Købstæderne maatte indbyde, hvem de vilde af Parternes fæl­
og gentagne Gange indskærpe Lovbud, at Parterne bør mode les Venner (II, 8, 3) ; men Præsterne i Landsbyerne tillader
i rette Tid til de hellige Handlinger; saaledes sætter den nævnte samme Lovbud kun at bede 15 à 16 Par Gæster til Bryllup
Reces (II, 8, 3, 15) ved Ufries Bryllupper Vielsens Ophør til Hl, 8, 4), og Fr. af 11. Juli 1654 om Adeliges Bryllupper og
senest Kl. 10(4; senere tillod man dog, at Vielsen maatte vare egravelser tillader kun foruden de i Art. 1 opregnede Per­
til Kl. 12, saa at hele Gudstjenesten kunde være endt inden soner, der er i Slægt eller Svogerskab med Brudeparret, at ind­
Kl. 1. For denne fastsattes endvidere bestemte Dage i Ugen. byde de Personer, der bo i den Provins, hvor Brylluppet skal
først og fremst Søndagen, paa hvilken Dag Vielserne fandt lilla; de, der boede i en anden Landsdel, kunde altsaa ikke
Sted, hvad ogsaa Fr. af 4. Nov. 1655 udtrykkelig udtaler. Da­ komme med, alene med Undtagelse af Døtre af saadanne fjærntgen og Tiden paa denne var altsaa lovbestemt, Stedet ogsaa: boende Paarørende af Brudeparret, eller Jomfruer, der stod i
først Fr. af 11. Juli 1654 giver Adelen Ret til at vælge mellem ile P aarø re n d e s daglige Brød. Og da der ofte, naar Adelens
Brudevielse paa Salen eller i Kirken; »dog at Prædiken ng Tjenestefolk holdt Bryllup, gik vel mange Penge med, bestem­
Gudstjenesten«, siges der, »ikke derfor forsømmes«.
mer samme Forordning, at der til slige Bryllupper af AdelsEn Betingelse for, at et Giftermaal kunde finde Sted var personer kun bør indbydes 4 Par og 10 Par i det højeste af
dernæst, at Konsumtionsforordningerne var iagttagne. Da det jejstlig og borgerlig Stand.
formentlig kan have sin Interesse at se, hvorledes de forskel­ Et senere Lovbud om delte Æmne, Fr. af 4. Nov. 1655
lige Personer i Staten ansloges, hidsættes her et Uddrag af ed epsliller en Sondring efter de paagældendes Formuestilstand,
saadan Konsumtionsforordning fra Arveregeringens Begyndel­ den bestemmer, at de af gejstlig eller verdslig Stand samt
I Kongens egne Tienere, der h n r o n T?
sestid (7. Maj 1661).
N. R.
N. T.
u. "I
e I Tu. C.
Norske Registre.
Norske Tegnelser.
uden \
°- L- efter ) Trolovelse og Lysning.
Uden Ceremonier (ved Begravelser).
•
n r m iiA
n i