m im HANS VON DER HUDE
Transcription
m im HANS VON DER HUDE
Aarbog, udg^ ■ | af Historisk Samfund for Viborg Amt HANS VON DER HUDE E N V I B O R G .F A M I U E I D E T 17. A A R H U N D R E D E A f O b e rstlø jtn a n t Chr. Bokkenheuser. Graabrødre Kirkes Regnskabsbog 1626—99 I erViborg der efter Regnskabet for 1634 gjort følgende T ib R E D A K T IO N : Chr. Bokkenheuser M. E. G ulddal His, 'i m im or l^iV j r n, føjelse : »Hanss von der H u d e var borren fød i Bremen og kom till att boe i Viborig, en Vinhandeller, bygede en gaard op neden i N y torffue gyde, huilcken saa streckede sig op med aid den Sønder side aff samme gaade Rundt om fra si. borgm. Clauss Schriffuerss eyendum i Sangte Mogens gaade og til samme M ands eyendum paa N y torffuen. Samme Eyendum bleff siden schieldt fra huer andett, og den Partt vid N y torffuen soldt bortt til Johan D yttm er lirjiemager'). Saa døde Hans von der H u d e A n no 1659, og hanss Søn Herm and von der H u d e , som var hanss eneste Barn, fich gaar* den og Hanss von der H udes sidste Kone og Her* m and von der Hudess stiff M o e der Helvig Hanssdatr fich den Partt, som Christen Ugelriiss siden anno 1667 kiøbtte, der dett var brendt her i Viborig. Den rete gaard tillhør Christen Kiergaard siden anno 1683. O g nu er Hanss von der Hudes Arffuinger Siett fra Vi* borig og Midellerne i fremed folches Verde. Her* mand von der H u d e afflede en eneste søn, heder Hanss v on der H ude; hand døede i Haland uden Arffuing; i ) o I ' . ) ) ■ ) 4 Chv. Bokken h euser: der Eder om, at I vil lade hand det blive følgagtigt; vi skal være Eder god for Pengene, at hvis forskrevne Hans van der H u d e Eder derfor udlovet haver, at det efter Eders gode Nøje og Minde skal blive til Takke betalt, naar I det begiærer, kiære Rasmus Bendsøn. Vi troer Eder til, at hand endelig bekommer samme Vin, thi vi haver slagen vor Lid dertil; vi tiener Eder igien udi alle M aader vi kand og befaler Eder hermed G u d almægtig. A ctu m V ib o r g d en 11. N o v e m b e r 1627. Peder Sørensen, P eder O stenfeld, egen H an d . egen H and. Købm anden drog til Randers og fik en halv Ahme (1 A hm e = 4 Ankere — 160 Potter) Vin, som han be* talte med 25 Slettedaler. Ialt leverede han Vin til de kejserlige Officerer for omtrent 1400 Slettedaler. Imidlertid gik Tiden, og Hans von der H u d e blev ængstelig for sin Betaling; de kejserlige Officerer gav ham ingen Penge, de skrev paa de Kvitteringer, han fik, at Byen skulde betale, og da denne ikke gjorde Mine til at ville anerkende Vinhandlerens Krav, gik han til Grev Strozzi og bad ham tale med Borg« mestrene om Sagen. Dette skete da hen paa Somme* ren 1628; i den øverstkommanderendes Kvarter i Ma* gister Peders G aard mødte de to Borgmestre, Peder Sørensen og Peder Ostenfeld; den kejserlige Oberst befalede dem strængeligen at skaffe Hans von der H u des Betaling for den Vin, Officererne havde faaet, men de to Raadsherrer svarede, at de havde ingen Penge; Grev Strozzi bemærkede hertil, at det var jo ikke Meningen, et de selv skulde udrede hele Sum* men, men den maatte, som det var Skik og Brug an* H ans von der H ude 5 dre Steder, hvor han havde haft Kvarter, fordeles paa samtlige Byens Borgene. N ogen T id senere blev der paalagt Indvaanerne i Viborg en Krigsskat, der skulde betales i ugentlige Afdrag; Hans von der H u d e ydede i Begyndelsen sit Bidrag ligesom de andre Borgere, men ogsaa med Hensyn til klingende M ø nt slap hans Beholdning op, og han kunde ikke betale; det endte med, at han af Regimentsprofossen blev hentet og sat i Arrest, og den senere Raadmand Just Boumand maatte gaa i Borgen for ham, saa at han igen kunde komme paa fri Fod. Da Freden var sluttet, og Fjenderne var dragne af Landet, var Hans von der H u d e en fattig M and, og han saa nu ingen anden Udvej end at søge Rettens H jælp til at faa sine Penge. D en 13. December 1630 kom Sagen for Viborg Byting, der midlertidigt blev beklædt af Villads Pedersen Kræmmer, og han dømte, at Øvrigheden ganske vist overfor Rasmus Bendsen i Randers havde borget for Pengene, men H a n s von der H u d e havde jo i N ovem ber 1627 selv betalt den modtagne Vin, saa nu havde Borgmestre og Raad in* gen Forpligtelse; ydermere var der i Fjendernes Tid stillet saa store Krav til Borgernes Ydeevne, at de nu ikke kunde betale. Ved denne Domsafsigelse var der imidlertid be* gaaet en formel Fejl, og Landstinget, der i Begyndel* sen af det nye Aar fik Sagen til Behandling, skyndte sig derfor med at sende den tilbage til fornyet rets* lig Afgørelse. Den 28. Marts 1631 kom Underretten til det Re* sultat, at Magistraten hæftede for den Vin, de kejser* lige Officerer havde drukket, og Byen skulde derfor yde Hans von der H u d e fuld Erstatning. ; 6 7 Chr. B o k ken h eu ser: l i a n s von der H u d e Sagen kom saa igen for Landstinget, men inden den naaede at blive behandlet, kom der et kongeligt Brev af 20. N ovem ber 1631, hvorved Borgerne tilpligtedes at godtgøre Hans von der H u d e hans Udlæ g til den omhandlede Vin, ialt 598 Dir. in specie; Lensmanden paa Hald, K n ud Gyldenstierne, skulde tilholde Borg* mestre, Raad og menige Borgere enten at betale Pen* gene eller ogsaa inden en vis Frist indstævne Bytin* gets D o m paa tilbørlige Steder. Den 24. Marts 1632 afsagde Landstinget D o m i Sagen; Landsdommerne frifandt, idet de støttede sig til de samme Bemærknin* ger, som Villads Kræm m er havde fremsat, Byen for at betale - medmindre kongelig Majestæt og Dan* marks Riges Raad naadigst skulde træffe anden Be* stemmelse om den Tynge, den ene Undersaat under den fjendtlige Indkvartering havde udstaaet mere end den anden. Fra Landstinget gik Sagen til Herredagen, og denne frifandt ved D o m af 29. Maj 1632 Magistraten og stadfæstede Landstingets Afgørelse, »efterdi Hans van der H u d e beviser, at Borgemestre og Raad eller Me* nigheden i Viborg sig haver tilforpligtet hannem sin Vin at betale, Officerernes udgivne Sedler, foruden andet Bevis, dennem ikke saa vidt kunde forpligte«.4) Var Hans von der H u d e end ved Krigen blevet i nogen Grad forarmet, vedblev han dog stadig at høre til Byens Stormænd, og Velstanden holdt igen sit Ind* tog i hans H jem ; han nævnes i 1630—34 som Værge for Graabrødre Kirke, og da Borgerskabet i Jylland i 1638 skulde erklære sig om Udskrivning af en Skat, som kun de mest velhavende skulde betale, var han sammen med Borgmester Peder Sørensen Underskri* ver for Viborg By. H a n ejede foruden Gaarden i Ny* torvgyde en Ejendom paa det nordlige Hjørne af Garn* meltorv og Set. Mogens Gade, en Del af Haandværker* foreningens nuværende G run d, og i 1634 lejede han et Flalvtagshus ved Dom kirken; maaske oprettede han her et Udskænkningssted, hvor tørstige Kirkegæster kunde læske deres Gane.5) I gamle Dage laa der i Dom kirken en Sten med følgende Indskrift: » H a n s v o n d e r H u d e, B o rg e r i V ib o r g , k ie b te dette Leiersted fo r sig, sin e H u stru e r o g B ø rn a n n o 1622. 27. D ecem b er. f C - K. P. D . H. V. D. H. A . H . D . P .« ? X v * Graven indeholdt næppe mere end Hans von der H u d e selv og hans to første Hustruer, til hvem det første og det tredie Sæt Bogstaver sikkert henviser; deres N avne kendes imidlertid ikke. Mulig ligger og* saa Sønnen Herman her; Helvig Flansdatters Grav maa søges i eller ved Sortebrødre Kirke.5) Efter Hans von der H udes D ø d fortsatte Sønnen Vin forretningen; Stifmoderen havde i Forvaring en Kapital paa 100 Rdl., udsat i 1639 af Raadtnand Me* ster Flenrich Gladbechs Arvinger til Bestridelse af Ud* gifterne ved Graabrødre Kirkes Forsyning med Vin og Brød, men da Renten heraf ikke var tilstrækkelig til Formaalet, blev Herm an von der H u d e fritaget for at svare Skat til Kirken.7) Helvig Hansdatter flyttede bort fra Gaarden i Ny* torvgyde, før den ødelagdes ved Branden i 1667, og kom til at bo i Ejendommen paa den anden Side af Set. Mogens Gade; denne brændte imidlertid ogsaa i 1667, og saa flyttede hun til Set. Matthias Gade, nuværende Nr. 35; her døde hun i 1682. O. -1-v H 'V 'IS '•*" r"' 8 Chr. Bokkertheuser: Herm an von der H u d e var gift med Anne Blich* feid, en Datter af Magister O tto Christensen Blich* feld, Rektor i Randers og siden i Viborg (død 1625) og Ane Hansdatter Paludan. H a n døde 1655; Enken drev en T id Vinhandelen og giftede sig saa med Gæst* giver Anders Jensen Bigum, der overtog Gaarden paa det søndre H jørne af Set. Mogens G ad e og Nytorv* gyde.8) I deres H u s opstod Branden den 18. April 1667. Pigen havde med Lyng tændt under Kedlen i Bryg* gerset, og da hun en Tid blev kaldt bort fra sit Ar* bejde, løb Ilden ud over Gulvet og fik fat i en stor Bunke af den farlige Brændsel; hurtigt stod denne i lys Lue, Ejendommen brændte, og Ilden bredte sig til Nabohusene. En stor Del Bygninger i Kvarteret mellem Nytorv, Set. Mogens Gade og Domkirke* pladsen ødelagdes. Graabrødre Kirke begyndte brænde, men her lykkedes det hurtigt at faa Bugt med Ilden.9) Herman von der H u d e og Anne Blich feld havde foruden den forannævnte Søn Hans (eller Jens) føl* gende Børn: Kirsten, Sidsel og A n na.10). O m Sønnen vides ikke mere, end det, Hans Bødker har skrevet i sin Tilføjelse til Graabrødre Kirkes Regn* skabsbog, og Kirsten kendes slet ikke. Sidsel Hermansdatter blev gift med Claus Dam ; de fik den 29. Juli 1663 kongelig Bevilling til at lade sig vie hjemme.11) Claus D am var K øbm and i Viborg og stammede fra Tyskland. Paa et Tidspunkt, der ikke kendes nær* mere — det ligger før 1660 — gik han i Kompagni med en i Byen meget kendt Forretningsmand Peder Jensen Bering; han hørte til den Slægt, der havde sit Ud* spring i Landsbyen Biering i Middelsom Herred, og som H ans von der H ude 9 i det 17. Aarhundrede var blandt de førende i Viborg og Randers. Peder Bering og Claus D am handlede vistnok med Vin. Ved en Overenskomst, dateret Flensborg den 26. December 1660, blev Jacob Hansen W iff optaget i Firmaet, og Claus Dam blev nu den ledende; paa dette T idspunkt synes Forretningen at have haft til Huse i Ejendommen paa Hjørnet af Store Set. Mikkels Gade og Nytorv, og her boede Claus Dam, der i Forening med Jacob W iff ejede Gaarden. Nogle Aar senere trak Peder Bering sig ud af Kom* pagniskabet og flyttede til Kjærsholm i Torning Sogn, Syd for Viborg. Det gik nu ikke helt godt med Forretningen; alle* rede i 1662 maatte Claus D am og Jacob W iff laane 700 Rdl., en i Datiden meget betydelig Sum, hos den kendte Viborg* B o rg m e s te rC laus Christensen S kriver (nævnes i Hans Bødkers Beretning), og de satte der* for Gaarden i Pant. Efter nogle Aars Forløb kunde de imidlertid ikke svare hverken Renter eller Afdrag af Laanet, og i 1668 lod Borgmesteren sig indføre i Ejendommen ; Peder Bering, som gerne vilde hjælpe sine tidligere Fæller, tilbød at ville afdrage Restgæl* den i Løbet af 4 Aar, men Claus Skriver var ubøn* hørlig. H an overdrog Gaarden til sin Svigersøn, Dr. med. Hans Blich feld, og da han var i nær Familie med Claus D a m — han var Broder til forannævnte Anne Blichfeld?— fik Claus Dam Lov til at blive bo* ende i Huset, vel for en ringe Husleje. I Efteraaret 1672 rejste Jacob W iff til Lybæk, og Kompagniskabet blev ophæ vet.12) N ogen Tid efter, d.v.s. inden 1677, flyttede Claus Dam fra N y to rv til Gravene; han havde her en Ejen* ? fa $ i'J ~ ) 1 11 Chr. Bokkenheuser: H ans von der H ude dom, dec ved et senere Salg betegnedes som en »Vaa« ning beliggende udi Graven, som kaldes Claus Dams Ladegaard«. Bemærkningen tyder paa, at han en G ang har drevet Landbrug. Den laa, hvor nu Gravene Nr. 38 har sin Plads. Hans og Hustruens Dødsaar ken« des ikke; man fristes derfor til at tro, at de er flyt« tede fra Byen og er døde andetsteds.13) A n na Hermansdatter blev gift med A dam Hansen Brun ; han blev den 8 . Januar 1668 Herredsskriver og den 24. Juli 1686 Herredsfoged i Middelsom«Sønder« lyng Herreder. Han boede paa Odsgaard i Vinkel Sogn, Sydøst for Viborg, og havde fra 1670 denne G aard i Fæste. H an havde været gift før og havde nogle Børn af sit første Ægteskab. H an døde i Maj 1690.14) Enken blev boende i nogle Aar paa Odsgaard, men flyttede saa til Viborg og lejede sig ind i en Oberst M an d ru p og Kaptajn Christian Due tilhørende Vaa« ning paa det østre Hjørne af Set. Matthias Gade og M a g eløs; her døde hun efter længere Tids Sygdom og Svagelighed den 1. September 1707. A dam Brun var om ikke velhavende saa dog hel« 1er ikke uden Midler; han fik nogle Penge med Hu« struen, og han købte forskelligt Jordegods ru n d to m « kring; i 1699 nævnes, at hans Enke solgte en Gaard i Sevel Sogn, G inding Herred, til Ritmester Levetzau paa Tjele, og da hun døde, var der i hendes Bo en Gaard i Hvilsom i Rinds Herred og endnu to Gaarde i Sevel Sogn. Efter at al udestaaende G æ ld var betalt, fik Arvingerne 164 Rdl. 2 Mk. 6 V2 Sk. til Deling.15) Det næste Slægtled kendes kun i ringe Grad. Claus Dam og Sidsel von der H u d e havde i Følge Sortebrødre Kirkebog fire Børn: Johan Friderich, født 1668, Øllegaard, født 1669, Anna Helvig, født 1670 og Margrethe, født 1671; muligvis var der flere Børn, men de er saa født i Graa« brødre Sogn, hvis Kirkebog først begynder med Aaret 1685. Adam Brun og Anna von der H u d e havde ved hen« des D ø d fire Børn: Anne Mette Cathrine, født ca. 1678, Birgitte Sophie, født ca. 1679, Plans Herman, født ca. 1681 og Dorette Lene, født ca. 1685; Anne Mette Cathrine blev gift 1. med Søren Pind i Viborg og 2. med Niels Larsen Fuhr, Skomager« svend i Kjøbenhavn, boende i 1714 i Christen Ber« nichows Stræde; han er mulig den Øltapper Niels Larsen Fur, der i 1728 boede i Antonistræde Nr. 267, Kælderen; Plans Herman nævnes 1730 boende i Lev« ring Sogn, Lysgaard Pierred.16) I Skive levede i Begyndelsen af det 17. Aarhun« drede en Vintapper og Gæstgiver W illu m v an der Hude, gift med Bodil Pedersdatter; udover Navnet er der intet, der fortæller om Slægtsskab med Hans von der H u d e .17) H e n v i s n i n g e r : >) L ygtem ager. 2) C h as. v. d. H u d e : S l s g « ten v o n d e r H u d e 1650—1750. 5) R ø r sig : D e sto re Ild e b ra n d e i V ib o r g , 22. K an e. B re v b . 16/é 1616. 4) V ib o r g L a n d stin g s D om « b o g A . 1631, 32ff. A . 1632. 146ff. H e r re d a g sd o m b o g 1632, 37ff. Sam l. t. jy d sk H ist. o g T o p . 2. R. 111, 254. K ane. B re v b . 20/ i l 1631. 5) G ra a b rø d re K irk e s R e g n sk a b sb o g 1630—34. D o m k ir k e n s R egn« Fra '(iborr Aarbog, 12 Chr. Bokkenheuser: H ans von der H ude sk a b sb o g 1634—35. V ib o r g B isp e a rk iv 509, 53. E rsle v : A k tsty k * k er o g O p ly sn . til R ig sra a d e ts o g S tæ n d e rm ø d e rn e s H ist, i C h r. IV .s T id . II, 486. 6) C h riste n E rich sen s H a a n d sk rift. U n iv . B ib i. A d d . 80, 66. 7) G r a a b r ø d re R egn sk. fø r 1655. B isp e ark . 509, 48. 8) K gl. Bibi. N y kgl. S a m l, 8 vo 389. C h r. E rich sen , 390. G raa* b rø d re R egn sk. 1654—56. 9) G ra a b rø d e re R e gn sk . T ilfø je lse til 1672. >0) N y kgl. Sam l. 8 v o 389. !1) Pershist. T id ssk r. 6. R. II, 258. *2) V ib o r g R a a d stu e s D o m b o g 1673ff, 21ff. >3) V ib o r g K ø b sta d sre g n sk a b 1677. V ib o r g S k ø d e * o g P a n te b o g 1, 176. >4) B rø d re n e A n d e r s e n : H isto risk e o g g e n e a lo g isk e O p te g n e lse r fra R a n d ru p G o d s, 318ff. I5) V ib o r g L an d stin g s S k ø d e * o g Pante* b o g 31. 487. V ib o r g S k ifte p ro t. 1707. 16) V ib o r g S k ø d e * o g Ptb. 3, 123. K jø b e n h a v n s H u se o g In d v a an e re efter B ran d e n 1 7 2 8 ,2 5 3 . A n d e r se n : R a n d r u p , 319. )7) Je p p e A a k jæ r : A f m in H je m sta v n s S a g a , 305 ff. ),m t , 193 3 udgivet af Historisk Samfund Viborg Amt B I D R A G TIL A V N S B J E R G S ØKONOMISKE HISTORIE A f can d. m ag. Jo h a n H vidtfeldt. skal ikke være noget Forsøg paa at Detgivefølgende Avnsbjergs Historie. M an vil paa flere for* skellige Steder finde denne behandlet mere eller min* dre udførligt.1) Det er derimod Meningen at give Hovedpunkterne i dets økonomiske Historie i Tiden fra ca. 1500 til 1688. Undersøgelsen deles i tre Af* delingen og først undersøges, hvormeget Jo rd der har ligget umiddelbart under Hovedgaarden, derefter hvor* meget Bondegods der har ligget til denne; ved begge disse Undersøgelser er det Maalet at oplyse, hvorvidt der har gjort sig en bestemt Tendens gældende ved Jord* og Godserhvervelsen. Tilsidst vil Godsets mere personelle Forhold blive behandlet, ikke for at skrive Personalhistorie; men for at undersøge de Kræfter, der især i den første Del af Perioden har arbejdet paa at splitte Godset'. De økonomiske Forhold omkring 1500. Før den almindelige Fremstilling paabegynder, er ') P ro sp e k te r a f D a n sk e H e rre g a a rd e X V I. D a n sk e H erre* g a ard e ved 1920 (A rtik le n A v n sb je rg ), A a r b o g fo r L y sg aard , H id s m. fl. H e rre d e r 1925. F ra V ib o r g A m t 1930. for ) I 23. Aug. 1855), Datter af Regimentfeltskjær Henrik Vilhelm og Elisabet v. Koss. Af deres 9 Børn var Sønnen Ole B mann Bull Provst og udnævnt Sognepræst til Sparbo, døde 10. Februar 1883 uden at have tiltraadt. V j• U:• ’i :!’ :¡ .■:: !^ I ïTi.'.l : ' ii: - i r :| : •|: ii; :i. I ! : :: ;, ■•:I )|:;lll;i'i ill» ; : : :;::i 28. Christen Svendsen, født 1. Januar 1788 i Vaale af Forældrene Svend Christen Haagcstad og Hustru Ellen Kirstine Andersdatier. Han juridisk Examen i Kjøbenhavn 1815, blev strax 25. Sept. a i Slatssekrelariatel, hvor lian 181(1 var Fuldmægtig. 1818 h: han Titel af Sekretær og blev da Byfoged paa Fredriksh 1825 R. V. O. 7. Februar 1839 blev han Zahlkasserer 2. April 1845 Byskriver i Bergen. Han log Afsked 1857 opholdt sig siden i Tydskland. Han døde w/t 1863 i Lcipzi Gift 1818 i Frederiksberg med Cecilia Barner (f. i Folies!« 29. April 1794, f 11. Juni 1833), D. af Kammerjunker Leopotí! Theodor Barner til Alkeslrup og Egemark og Rcgitze Sop' f. Krabbe. Deres eneste Søn Leopold Theodor bar Mode Navn, Barner. Han blev cand. jur. 1851. En Samling »Stu (politiske) af ham udkom efter hans Død 1853. r : jï'ljjj I H l 1:1 i Ä I 1 ‘. li H - ti.;;. ;| • i •/¡-ii • ; ;; i; v - .::.:: i- Uddrag af Kancelliets Registranter ang. Vielser, Daab og Begravelser 1660—70. : Ved H. C. Boede. - Hensigten med det efterfølgende Uddrag har været at lil jebringe et Materiale, der kunde give personalhistoriske Opsninger med Hensyn til Tiden fra Arveregeringens Begyndelse 18. Oct. 16(50 til d. 9. Febr. 1(570. Dc Bevillinger, vedrørende ielse, Daab og Begravelse, som findes i Registranterne fra enite Tid, kan forsaavidt ventes at have en mere almindelig teresse, som de oftest meddeltes Personer, (Jer indlog en mere lydelig Stilling i Samfundet eller ialfald var velhavende nok al betale Gebyret og de forøgede Omkostninger vod disse Beillinger, som tillod de bedre stillede ved slige højtidelige Lejligeder at udfolde en større Pragt eller paa anden Maade udmærke r, end andre. Alle saadannc Bevillinger er derfor samlede her, man vil da for Fremtiden kunne undgaa det tidt besværlige •bejde al gennemblade Kancelliets Registranter for at søge fier en enkelt Oplysning i denne Retning. Derimod er her ikke medtagne visse Bevillinger til Ægleab, i hvis Meddelelse ingen særlig Udmærkelse kunde søges, m Bevillinger til Vielse i forbudne Led og Vielse trods Lejer æd, hvis Medtagelse dels vilde have bragt Uddraget til at olme uforholdsmæssigt op, dels formentlig ikke vil have tilrækkelig Interesse i personalhistorisk Henseende. De hyppigst benyttede Forkortelser er følgende: D. Doktor. M. Magister, Mester. S. R. Sjællandske Registre. S. T. Sjællandske Tegneiser. E R. Fynske og smdalandske Registre. F. T. Fynske og smaalandske Tegneiser. I. R. Jyske Registre. I. T. Jyske Tegneiser. Id4 105 Konsumtionsafgiften var: .................................................. j 50 Rd. Af hvert adeligt Bryllup > § Gejstlige og verdslige Bryllupper, hvor Vin skæ nkes..’ 20 Borgere og de, som kun skænke 01 til deres Bryllupper 4 Gemene Haandværksfolk 2 Daglønnere, Arbejdere, Tyende ............................................ V2 Hvor udfyldende Oplysninger har kunnet erholdes af Pro §11 Sognepræst paa L a n d e t........................... ............... .. 2 tokollernes Registre eller de til Bevillingerne hørende Indlær! En Kapellan 1 ere disse Oplysninger meddelte under Forkortelserne: Reg. og En Foged, Skriver eller F orp agter.......................... 3 Indl. En Bonde ...................................................................................... 1 De omtalte Bevillinger gaves som Undtagelser fra de ellers i Forhold til, hvad Nutiden kender, ret strænge Regler for Ud Naar nogen vilde indlade sig i Ægteskab, maatte han altsaa førelse af de kirkelige Handlinger. Af de fælles Forskrifter. H forst udrede det skyldige Beløb; og Præsten, der viede Parterne der galdt for Vielse, Daab og Begravelse, skal nævnes Buddet i ilden at forvisse sig om, at Beløbet var betalt, ifaldt Straf for Recessen af 27. Febr. 1643 I Art. 16, der har til Overskrift: sin Forsømmelse. »Om steden til sacramenternis brug oc ecteskabs vielse«, al Spørgsmaalet var dernæst: hvormange Personer maatte Sakramenterne og den hellige Daab ikke bør benyttes i Hjem man bede med til Brylluppet? Her bestemte Recessen, al ufrie met men alene i Kirken. Der gives paa dette Tidspunkt tillige Geistlige, Borgmestre, Raadmænd, Øvrighed og Borgerskab i udtrykkelige Regler for, hvor længe Præstens Tale maa vare. Købstæderne maatte indbyde, hvem de vilde af Parternes fæl og gentagne Gange indskærpe Lovbud, at Parterne bør mode les Venner (II, 8, 3) ; men Præsterne i Landsbyerne tillader i rette Tid til de hellige Handlinger; saaledes sætter den nævnte samme Lovbud kun at bede 15 à 16 Par Gæster til Bryllup Reces (II, 8, 3, 15) ved Ufries Bryllupper Vielsens Ophør til Hl, 8, 4), og Fr. af 11. Juli 1654 om Adeliges Bryllupper og senest Kl. 10(4; senere tillod man dog, at Vielsen maatte vare egravelser tillader kun foruden de i Art. 1 opregnede Per til Kl. 12, saa at hele Gudstjenesten kunde være endt inden soner, der er i Slægt eller Svogerskab med Brudeparret, at ind Kl. 1. For denne fastsattes endvidere bestemte Dage i Ugen. byde de Personer, der bo i den Provins, hvor Brylluppet skal først og fremst Søndagen, paa hvilken Dag Vielserne fandt lilla; de, der boede i en anden Landsdel, kunde altsaa ikke Sted, hvad ogsaa Fr. af 4. Nov. 1655 udtrykkelig udtaler. Da komme med, alene med Undtagelse af Døtre af saadanne fjærntgen og Tiden paa denne var altsaa lovbestemt, Stedet ogsaa: boende Paarørende af Brudeparret, eller Jomfruer, der stod i først Fr. af 11. Juli 1654 giver Adelen Ret til at vælge mellem ile P aarø re n d e s daglige Brød. Og da der ofte, naar Adelens Brudevielse paa Salen eller i Kirken; »dog at Prædiken ng Tjenestefolk holdt Bryllup, gik vel mange Penge med, bestem Gudstjenesten«, siges der, »ikke derfor forsømmes«. mer samme Forordning, at der til slige Bryllupper af AdelsEn Betingelse for, at et Giftermaal kunde finde Sted var personer kun bør indbydes 4 Par og 10 Par i det højeste af dernæst, at Konsumtionsforordningerne var iagttagne. Da det jejstlig og borgerlig Stand. formentlig kan have sin Interesse at se, hvorledes de forskel Et senere Lovbud om delte Æmne, Fr. af 4. Nov. 1655 lige Personer i Staten ansloges, hidsættes her et Uddrag af ed epsliller en Sondring efter de paagældendes Formuestilstand, saadan Konsumtionsforordning fra Arveregeringens Begyndel den bestemmer, at de af gejstlig eller verdslig Stand samt I Kongens egne Tienere, der h n r o n T? sestid (7. Maj 1661). N. R. N. T. u. "I e I Tu. C. Norske Registre. Norske Tegnelser. uden \ °- L- efter ) Trolovelse og Lysning. Uden Ceremonier (ved Begravelser). • n r m iiA n i