RINDUM SU

ARKITEKTEN
1904-1905
MEDDELELSER FRA
AKADEMISK ARCHI
TEKTFORENING
KØBENHAVN
DEN 15. JULI 1905
7. A
A RGANG
No 42
HORSENS-UDSTILLINGEN.
ar
Na en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste vel være
til bøjelige til at gætte paa, at en saadan Udstilling maatte have Plads i
Aarhus, idet man jo med en vis Ret betragter denne By som Jyllands Hovedstad. Imidlertid har det vist sig, at dette ingenlunde var en Nødvendighed, idet den ellers saa rolige By Horsens i al Stilhed tog Initiativ til at afholde en større jydsk Udstilling og fik tegnet og overtegnet et ganske betydeligt Garantifond, skaffede sig Støtte af Stat og Kommune og last, but not least
fik en kongelig Prins til Protektor. Udstillingsplanen blev altsaa gennemført i
alle Enkeltheder, Bygningerne opførte, Terrænet anlagt og beplantet, og den
7de juni, Aabningsdagen, kunde Komiteen med berettiget Stolthed indvie en
Udstilling, der var fiks og færdig, og som tillige i Størrelse og Anlæg paa en
værdig Maade gjorde Fyldest for sit Navn : Den jydske Industri- og Landbrugsudstilling 1905 i Horsens.
Udstillingen ligger i Byens nordøstlige Hjørne, hvor der findes en meget
smuk Park, som kaldes »Karoline-Amalielund « ; denne samt en ved Siden af
liggende Park, som bærer Navnet »Folkets Lund«, fik Komiteen overladt til
Udstillings-øjemedet, men da disse to Anlæg. begge var ret tæt beplantede og
-
405 -
derfor ikke tillod Opførelsen af større Bygninger, maatte man leje en Mark,
som laa Nord for Karolinelund, og - paa denne Mark blev saa de egentlige Udstillingshaller opførte.
Som Baggrund for hele Pladsen byggede man den store Industrihal, der
DEN JYDSKE INDUSTRI– OG LANDBRUGSUDSTILLING 1905 I HORSENS.
Industrihal. B. Maskinhal. C. Skovbrug, Mosekultur, Hedeselskabets Uds t illing m. m. D. Telt for vekslende
Udstillinger. E. Udstillingshal for Landbrugsmaskiner. F. Kunstudstilling. G. Restaurant. H. Husflidsafdeling,
Vognudstilling o. s. v. J. Arbejdende Mælkeri. K, Musikpavillon. L. Pavillon med Burmeister & Wains Dieselm. P. Udstilling
motorer. M. Permanent Restaurationsbygning. N. N. Kafe, Konditori m. m. 0. Politivagt
i fri Luft. R Plads for Forlystelser, Variete o. lign. S. Hovedindgang.
af Landbrugsmaskiner m.
A
med den senere tilkomne Udstillingshal for Husflid, Transportmidler m. m. indtager et Fladerum af 10.000 Al.
Industrihallen er, ligesom alle de andre af Komiteen opførte Bygninger,
meget let konstruerede af Træ, i en Etage, med højt Sidelys eller Ovenlys og
dækket med Tagpap: Da Terrænet paa dette Sted er stærkt faldende, var det
— 406 —
nødvendigt at lægge Tilb y gningen H med sit Gulv omtrent 4 Alen lavere end
Industrihallen, hvilket imidlertid ingenlunde virkede uheldigt i Anlæget. Selve
Industrihallen ligger meget højt, saa højt, at -man fra den over Hovedindgangen
værende Balkon har en enestaaende smuk Udsigt over Karolinelunds Træer ud
over Fjorden.
Maskinhallen, som ligger Sydvest for Industrihallen, er den første af de
større Bygninger, man træffer paa, naar man fra Hovedindgangen S mod Syd
kommer ad den pragtfulde, stærkt stigende Alle ind paa Udstillingsterrænet; den
er ligesom lndustrihallen opført i en let Trækonstruktion og faar Lys fra oven
gennem store Vinduer, som ligger i Træsprodser mellem Spærene. Dens Areal
er 4000 q Alen. Begge disse Bygninger er holdt i lys, næsten hvid Farve
med enkelte Friser og Dekorationer i stærkere blaa, røde og gule Farver. For
at lette paa de mørke Tagflader, som er dækkede med Pap, blev disse malede
med lys, grøn F arve -af, en Komposition fra Fabriken »Dortheasminde,,.
-7!
Lige over for Industrihallen ligger Bygningen for Skovbrug og Mosekultur;
denne blev ligesom de andre Bygninger opført af Træ, men er i det Ydre holdt
i mørkere Farver med Anvendelse af Granstammer, Birkebark o. lign., ligesom
Taget her blev malet rødt, for at danne en Modsætning til de to andre Bygningers grønne Tagflader.
Folkets Lund, der særlig er forbeholdt Landbrugsudstillingen, er opført en
Bygning paa ca. 2000 q Alen; den er holdt i stærkere Farver end de øvrige
Bygninger og har sit Tag malet blaagraat for at det — set fra Industrihallens
Balkon — skal virke let og smelte sammen med Luften.
Af øvrige" større Bygninger skal anføres en Kunsthal, som ligger indeklemt
mellem Træerne i selve Karolinelund. For at skaane et stort Træ, som stod paa
den Plads, hvor Kunsthallen skulde ligge, byggede man . denne med en lille
Gaard, i hvis Midte Træet saa blev taaende. Fra et stort Vindue i Bygningens
Forhal kan man derfor. nu iagttage den morsomme Virkning af Solstraalernes
Spil paa Bladene af det indelukkede Træ. Kunsthallen er benved I000 q Alen
og indeholder foruden en Forhal tre store Lokaler med Ovenlys.
—
408 —
Rundt om paa det ret betydelige Terræn, der er omtrent zo Tdr. Land
stort, ligger endnu en hel Del Bygninger, som dels er opførte af Komiteen, dels
af Private; her skal saaledes nævnes en Bygning for et arbejdende Mejeri, en
Pavillon, hvori et Par store Dieselmotorer fra, Aktieselskabet BURMEISTER WAIN
leverer al Drivkraft og elektrisk Lys til hele Udstillingen; en større Udstilingsbygning, som- er opført af Firmaet NIENSTÆDT & Co. i Kjøbenhavn, samt en
Del Restauranter, Konditor- og Forfriskningspavilloner m. m.
De af Komiteen opførte Bygninger har tilsammen kostet ca. 100.000 Kr.
Alle Forlystelser har Komiteen klogeligt banlyst fra selve Udstillingspladsen
og henlagt til den sydligste Del af Karolinelund.
Den lokale Komite bestaar af Borgmester JoRK, som er Udstillingens Præsident. Komiteens Formand, som ved sin Energi og Dygtighed har været det
store Foretagendes egentlige Drivfjeder, er Direktør CHR. JENSEN, en Broder til
Architekten, Professor Albert Jensen. Formanden har i sit Arbejde været trofast
bistaaet af Næstformanden, Kobbersmed CHR. NIELSEN, og Sekretæren, Sagfører
ZIEGLER-SØRENSEN, medens Grosserer JOHN- CHRISTIANSEN har været Byggeudvalgets
Formand.
Tegninger til Anlæget og Bygningerne er udførte af Architekt ARNE-PETERSEN, og som Konduktør paa Stedet har Architekt VIGGO NORM virket. Ledelsen
af Planeringen samt Projektering og Anlæg af Spildevandsledninger o. lign. har
været forestaaet af Ingeniør CHR. ØSTERGAARD.
Alt Arbejde er iøvrigt udført af stedlige Haandværkere, der fortjener megen
Paaskønnelse fo den raske og energiske Maade, paa hvilken der blev taget fat,
saaledes at det blev muligt, med forholdsvis ringe Arbejdskraft, paa den korte
Tid af ca.-3 .Maaneder at rejse de mange store Bygninger,- hvis samlede Gulvareal er op imod halvanden Tønde Land stort.
Den 36.. Juli skal, efter Bestemmelsen, Udstillingen lukkes; derpaa begynder Nedrivningen af Bygningerne, og om et halvt Aarstid er 'den Plads, hvor
Industri- og Maskinhallen' stod, efter al Sandsynlighed atter et Stykke Pløjeland,
som næppe for det første vil komme til at bære deri Art Afgrøde, som Sommeren 1905 fremviste.
.
•
r
STATEN OG BYGNINGSKUNSTEN.
Architektur ikke er nogen »fri« Kunst, skøndt den regnes for at gaa ind
under denne Kategori, er noget, som vistnok- kan konstateres fra Arilds Tid.
Der findes vel neppe en Bygning i Verden lige fra de ældste Tider, ved hvis
Opførelse Kunstneren har haft frie Hænder paa samme Maade som f. Eks. en
Maler eller en Digter, naar de skaber deres Værker. Der er jo de utallige Ting,
til hvilke der skal tages Hensyn, fordi en Bygning fremfor alt skal have sin
Rod i det virkelige Liv med dets Krav. Men netop derpaa beror saa Bygmesterens Betydning som Kunster, at han føler- sig disse tilsyneladende Forhindringer for Udfoldelsen af den fri Tanke overlegen ; just deri ligger Bygningskunstens Stolthed, at den sejrrigt kan lade Ideen hævde sit Herredømme over
—4
0
9 —