vxi kik^ioix^

lDiziHAlise^ af / lDiziUisec! b/
vxi
kik^ioix^
XsbenIiAvii / dopenliAZen
l^c»' opI/sniUZE!' om opIiAVZ^ oz bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^
infol'MA^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<
Wlmskflods
Spi'wcvijer
»M
^
^
-
K0^KZ^l_IQe Slöl.!^^
l)/^ 1.-2.8 53 8°
1 1 5Z 0 8 0485? 8
MM
«
'
"
' ^ -
-
.
-
"
"
-
.' '
'
^ <
-
.
,
'
V
' - '
..
F o r s o g
til
V i s e
r
f o r
S p i n d e s k o l e r tt e.
A f
H. C.
Vunkeflod,
Sogncprast til St. Hans Kirke i Odense.
Zierde og foregede Oplag.
K i ob e nh a v n i 8 o i .
Trykt og sol'lagt af Directsr
F. Schultz,
Kongelig og Ulnversitetsoogtrykker.
I n d h o l d .
Side
I.
Opmuntring til at spinde
-
-
-
1
2.
z
3.
Kierlighed til Herssabet
-
-
- -
-
5
4.
Utroskabs ulykkelige Folger
-
-
-
7
5.
Kierlighed til Fædrenelandet - -
- -
y
-
6.
12
7.
16
8.
A'nffer for Kongen og Landet -
-
-
i«
9-
20
10.
21
i l . En Vi>e paa Marken om Sommeraften
- 2Z
12.
IZ.
24
Om et fornsiet Sind -
- -
- -
14. Om utidig Frygt for Spægelser
- 26
- - - 2Y
15. Opmuntring til Soldaterstanden for det
unge Mandffab paa Landet
-
-
-
Zl
Side
16.
Eommergildc-Vise
-
------
17.
5?vad jeg v i l vcrre, og ikke v i l vccre?
18.
Vise ved T i e n d e g i l d e 3 9
iy.
Vise paa kongens Fedselsdag
-
20.
Landmandens
-
Tilfredshed
-
-
-
55
Z?
-
41
-
4?
Opmuntring til at spinde.
Mel. En yndig Pige :c.
^ob snelle Hiul! lob hul tig om!
Din Hastighed stal lcrre,
At Tiden gik, og T:den kom,
Og den vil nyttet vcrre,
Som Traaden giennem Fingeren
Saa glider Tiden hastig hen,
Og stlvndt vi ville gribe den,
Den kom dog ei tilbage-
Vec! den som driver Tiden hen
Med Haanden udi Skisdet,
Som ader, sover saa igien,
-Og aldrig tiener Brodet;
A
Hvor ofte kommer Hungeren?
Og hvad stal da fordrive den?
O! Piger spinder hurtigen
At vi kan tiene Vrodet.
Saa mangen gaaer med Bettelstav
Fra Huns ti! Huns desvcrrre,
Og Uder ondt og vises af
For han gad nuet Urre,
O Piger! spandt de nu som vi,
Saa var de vist for Hunger frie,
Saa gik de ei paa vildsom Stie,
Men prisede vor Herre.
Mens andre sammenkrympe sig
IGkorsteenskrog for Kulde,
Min Rok i Stuen varmer mig,
Og jeg er glad til fulde,
Lob Hin!! lob Teen! gesvind, gesv 'Nd
Thi Penge faaer jeg for mit Spind,
Belonningen stal blive min,
Saafremt jeg blier den Bedste
2.
t a n d l e v i l et s L y k s a l i g h e d .
Mel. Vl Verten tll 3Ere.
Piger jeg vender
Lit ingen sig gla'der
Saa smukt og saa herligt som vi,
IForaarecS Dage
Vi Bolten vil tage.
Og malke saa glade deri.
Naar Hoefletten siden
Lidt bedre t Tiden
Ved Regn og ved Soel kommer frem,
Vi vende og pakke
Vort Hoe ndl Scakke,
Og siden vi kiore det hiem.
Naar Hositiden kommer,
Ivarmeste Sommer,
Vi Negene binde saa net,
A 2
4
Og naar de er torre
Til Huns vi dem kisre,
Fia Morgen til Aften i eet.
I Sommerens Heede
Vi stide og svede,
Og Dovenssab byde vi trods,
Og glade vi synge
Blandt gyldene Dynger
Og Fuglene synge med os.
Naar Stormene bruse
Vi ile til Huse,
Ei Marken behover os meer;
Vor Glade vi finde
Hver Dag i at spinde,
Og hvor gaaer det bedre end her.
Vi alle herinde
Om Kap nu vil spinde,
Spind fiint og spind mig saa forbi!
O! Piger jeg vedder
At ingen sig gla:der
Saa smukt og saa herligt som vi.
Kierlighed til Herskabet.
Mel. Fer Nocr Tid var lc.
^iig hvorfor er vi altid dog saa glade
Da mangen seer saa modlos nd,
Hvorfor gaaer ingen her paa vores Gade,
Og spilder Tid — forterner Gud?
Min Moder haver sagt mig det,
For gik det ikke na?r saa ret.
Jeg hsrte, troe mig, jeg blev saare bang?/
At Drenge gik i Leddiggang,
At Piger voxde op og bleve lange
Ved Laster, Dovenskab og Trang,
Og naar de fik en Rok i Haand
Saa spandt de usle Fedebaand.
Men vi bar lcrrt og vi forstaae at spinde
Og Traaden glider let for os,
6
Og glade kan vi derved Brsdet vinde,
Og byde Nod og Hunger trods,
Imorke kolde Vinterdag
Stt spinde er en herlig Sag.
Naar Somrens Tid og Hostens sande Glcrder,
El meer til Arbeld muntrer os,
Saa niodes vi paa disse glade Steder,
Hvor vi nlforn saa kierlig saaes,
Her muntert Arbeid, stiabsom Flid
Er Brugen af den gyldne Ttd.
Vi alle vil den <rdle Mand velsigne
Som vante vs til Flittighed.
O! gid hans Lon maae vore Snster ligne!
Saa faaer han meere end vi veed.
Gid han maae nyde varigt Held
Som soger kun vort sande Vel!
7
4-
Utroeffabs ulykkelige Folger.
Mel. Jeg er en Mand/ som :c.
skulde troe saa nedrig een at vcrre,
At han bedrog den Mand/som gav ham Brod,
Og glemre Gud og Pligt og Dyd og LLre/
IDovenssab og Svig sin Glade nod.
Et saadant Skarn har dog paa Jorden levet,
Og det er vist, thi Espe var hans Navn,
Og jeg vil synge om, hvor han er blevet,
Som giorde sig og Verden intet Gavn,
Fsrst tiente han, som andre Born maae gisre,
Men langsom gik hansArbeid for ham hen>
Bort lob han naar han Ploven skulde kiore.
Og Covn og Dovenskab var Espes Ven.
Han spilled Kort med andre slemme Drenge,
I steden for at gaae i Skolen hen,
IKroen drak han op de vundne Penge,
Og drak og spillede og drak igien.
IHostens Tid, «aar han gik nd at meje,
Han horte ep. saasnart han merked Sveed,
Og naar de andre gik paa tunge Veie,
Han drak og stcrngte sig i Kornet ned.
ISviir og Sverm bortlobe Espes Dage
Hvert Aar han stiftede sin Tteneste,
Han for sin Hosbond var en daglig Plage,
Thi han knn aad og drak og svirede.
Han Kongen som Soldat nu skulde tiene,
Men dovne Eepe er ei ffabt dertil,
Han exercerer flet og tcrnker eene
Paa Brcrndev!!«,
hvortil han stiele vil.
Han siial, og strax man ham i Vagten slamgte,
Og han fik tunge Jern fra Haand til Fod,
Og Dommen kom, som Espe aldrig tankte,
For seje Spidsrod sprang det utroe Blod.
Nu kom han hiem, men ikke lod han fare
Sin stemme Skik, o nei! han stial iglen,
Og Ane ssal det stiaalne Gods bevare,
Thi Ane var den utroe Espes Ven.
9
Det blev bekiendt — nu gaaer han som en Slave,
Dybt boies han af svare Linker ned,
Knap kan hall Vand og Brod til Ophold have,
Og under Slag han tralle maae i Sveed.
ITugthuus sidder Ane nu og grader
For hun sin gode Husbond utroe var,
Hun tanker paa de forhen havde Glader,
Og at hun nu kun Sorg eg Kummer har.
Gud frie os fra at vi stal ligne disse,
Og styrte os i kast og Uheld ned,
Nei! Troestab vil vi mod vor Hosbond vise,
Saa byder Gud, saa byder Kierlighed.
5-
Kierlighed ti! Fædrenelandet.
Mel. Gubben Noa :c.
Aenne Verden
er vist saare stor,
Jeg har Hort man siger
Mange Hundred Riger
Ligge langt fra
vs som boer i Nord.
Folk skal van-? ffokfeviis
i dem,
Nogle af dem svede
Rasten dod af Heve,
Andre frysei der' Huns og Hiem.
Dem som sige
alt er herligt der,
Vil jeg der ei ncgte.
Mel, jeg tor forfegte,
At de ald ig
Raar i Vaaren
have v<rret her.
Solen pipper frem,
Den os aldrig brcvnder,
Men os Varme sender,
Kom de til os
Naar saa Solen
varmed den og dem.
skinner mere hed,
Kaade Lam omspringe,
Svangre Agre bringe
Kornet frem til
Aldrig blir os
frugtbar Modenhed.
Tiden kied og lang,
Gronne Eng og Skove
Kappes om at love
Herren ved den
ssde Fnglesang.
Il
Og naar Vintren
kom med al sin Harm,
Glade vi da spinde,
SlUttdum vi og finde
Udi Staden
Gl^de i vor Barm.
Hastig sober
Hiulet for oS om,
Du med andre Skiki'e!
Sug om Hiulet ikke
Gik meer langsomt
O! Naturen
der, hvorfra du kom.
er os god og bliid,
Flid og rene Glaner
Grve paa alle Steder.
Du som tvivler
Og vor Konge
vin vort Held, kom hid!
er den bedste Mand.
Slig hvo kan os ligne?
Vi vil ham velsigne
Lykkeligei vort Fcrdreland.
I2
6.
K i e r l i g h e d t i l F o d est ed e t .
Mel. Nu have vi sviret saa lange :c.
vor kunde man bedre vel vare
End paa dette yndige Sted?
Vi sunde og glade jo ere,
Og have slet ingen Fortred.
De sodesie Timer forsvinde
For os under Arbeid og Flid,
ISkolen, og ude og inde,
Behagelig hengaaer vor Tid.
Jeg sa'tter, min Fader mig vilde
Til Kiobsiaden tage med sig,
Hvor Folk er galante og snilde,
Og mangen een synes saa rig;
Hvor Husene ere saa hoie,
At knap man det overste scer,
Hvor alting fortryller vort S-e, —
Zeg bliver dog hellere her.
IZ
5hi sa't/ at jeg forst var derinde/
IByen jeg maatte omgaae,
Neent, troer jeg, jeg glemte at spinde,
Og Marken jeg ingen ?id saae.
Og Hostens de gyldene Dynger
Mig ikke opmnntred til Flid,
Jeg horte ei Fuglene synge
Paa Aarecs den blideste Tid.
Ja Sorrig og Avind o? Harme
Paa Wderdun hviler sig blsdt,
IRigdoinmens silkede Arme
Man har det ei altid saa sodt,
ISommerens skionneste Dage
Naar Skoven til Markene leer,
Flye Folk jo fra Stadernes Plage
Og glade opmuntre sig her?
Og vi ffulle flye fra de Steder,
Hvor Glcede og Frugtbarhed boe?
Ombytte enfoldige Scrder
Med Fiinhed, som ingen kan troe?
14
Nei aldrig/ nei aldrig forlade
Vi dig, du velsignede Sted!
Her fodtes, her leve vi glade!
Held dig dn velsignede Sted!
Hvorhen sig vort Sie henvender,
Saa finde vi Glcrderne der;
Hver den, som vi secr, vi og kiender,
Og Fader og Moder er her,
Og Brodre og Sosire og Venner
Saa kierligen tale os til,
Alt hvad der os gavner, de kiende,
Og altid vort Veste de vil.
Kom Sygdom og martrende Smerter,
Blev Bleghed og Mathed vor Lod,
Saa ynkes de folende Hierrcr,
Vor Pleie blir kierlig og god,
De gr«rde, de tröste, de lindr?/
Og rekke os hielperig Haand,
Og Smerte og Sygdom blir mindre,
Naar Venstab opmuntrer vor Nand.
Naar Fader og Moder stal drage
Fra Jorden til Himmelen hen,
Varm Afskeed de med os da tage
Vis paa, vi ssal samles igien,
Vi trykke d^r Haand og vi grcede.
Vi takke dem, bede til Gud,
De see os, og doe saa med Glcrde,
Vis paa, at vi holde haus Bud»
INod og i blideste Dage
Er Fodested kieresie Sted.
Det ofte fol soder os Plage,
Naar vi udi Kummer sank ned,
Naar Lykken sig for os vel vise,
Er den meesi behagelig der,
O? Sostre vi Himlen vil prise,
At vi paa vor Fodested er.
7.
O m
Mel.
L y k s a l i g h e d .
Store Mahomet i Fare !c.
Lykkelig enhver vil vare,
Men hvad er Lyksalighed?
Er den Rigdom,
er den LLre,
Sundhed eller Deilighed?
Regnes de blandt lykkelige,
Som er fodt l Adelstand?
Eller den, som gaaer t Krige
For sin Konge og sit Land?
Maassee Lykken har sit S<rde
Kun paa Kongetronerne?
Eller vil den ene trade
Ned til dem i Hytterne?
Skienker den vel sine Gaver
Kun til flittig
Haandvmksmand?
Eller mon den Lccrde haver
Den, som Tilgwt til sin Stand?
Mon den langs ad Bolgen glider
Paa en konstig Planke frem?
Eller den bestandig sidder
I den rige Kiobmands Hiem?
Eller boer den udi Skove,
Frugtbar Mark og gronne Eng?
Eller kan man best sig sove
Lykkelig i bloden Seng?
Nei! ei Stand, ei Sted kan vcrre
Grunden til Lyksalighed?
Himlens Herre bor vi are,
Og gaae frem i Dydens Fied;
Flid bor hcrrffe i vor Handel,
Og en god Samvittighed,
Reen da blier vor hele Vandel,
Og vi har Lyksalighed.
Gl»ede kan vi muntre nyde,
Uden at misbruge den,
Uheld kan os ikke bryde,
Trost vi faae fra Himmelen.
B
18
Flid og Gudsfrygt rig paa Dyder,
Og en god Samvittighed,
Er den Vei, som Himlen byder
Stevet til Lyksalighed.
8-
Snster for Kongen og Landet.
Mel.
Viger herfraIic.
^id vores Konge Lyksalighed nyde:
Septret han fore i utalte Aar!
Himlens Velsignelse rigelig flyde
Ned til hvert Landstab,som under ham staaer.'
Konge! see: flittige
ere vi her,
At vi kan vare din Kierlighed v«rd.
Signe, o Herre! vorKronprin ds med Gl«de
Du ham jo ffienkde den vaweste Viv!
Lad hende stedse, selv heldig, udbrede
Fryd over hans saa velgiorende Liv!
Signe Du begge de kierlige ?oe!
Frem vores Held ved at sikkre der Roe!
^9
Ogsaa vi bede for Christians Broder
Kongens og Landets oprigtige Ven?
For hans saameget lovende Poder
Sign dem, o Herre! vi bede igien!
Sign du vor Konges saa elstede Huns!
Sign dem til Danmark og Norge blier Grus!
Himlen beskytte de Mamd, som stal stride
Modig mod Volsmand for Konge og Land!
Gl<rd dem, som ere ved Christians Side,
At de kan gavne hver Sted og hver Stand!
Handel og ZErlighed blomstre hos os.
Bringe os Rigdom og Lykke og Gods!
Agre og Enge os Frugtbarhed give!
Konster og Lcerdom udmcerke vor Tid!
Gid hver en Undersaat lykkelig blive
Ikkun ved Indsigt og Gudsfrygt og Flid!
Giv os o Gud! vi maae leve i Fred
Men gier du Krigen, giv Seiren dermed!
B 4
9Om Tillid t i l Forsynet.
Mel. Ich bin ei»: armes Mädchen.
A i bort med Sorg og Klage!
Hvad kan der hielpe mig!
De korte Levedage
Bor svinde lykkelig!
Har jeg ei mange Penge
-Og myntet Solv og Guld,
Jeg faaer vel nok saa lcrnge,
Indtil jeg bliver Muld.
Hvad har du Rige mere
End Klcrder, Al og Mad?
Og vil du heldig vare,
Saa l«r af mig: bliv glad!
Mit Arbeid mig ei plager;
Den lille smule Brod,
Jeg tiener, sodt mig smager,
Hver Krumme er saa sod!
2l
IDag jeg matt er blebet,
IMorgen sorger Du'.
Min Gud! jeg v«ed, Du lever,
Og kommer mig ihu.
Du Markens Blomster klager,
Og Fuglen foder Du!
Dit Barn for Brod ei grader,
Du kommer 06 ihu.
Mit Hiul stal hurtig lobe,
Min Traad stal glide let.
Min Flid stal Brodet kiobe,
Og Gud velsigner det.
I O.
En Foraars-Sang.
Mel.
At Vinen er Mcnnessets eneste Vel.
(§ee Isen er borte, og Vintren drog vek,
Frit lober den nyeligen fængslede Bek;
Og Agre, som stiuledes dybt under Snee,
Hvor smukke gronfarvede ere ei de?
Spa'dleinmede Grasstraae snart stydesig frem,
Og Lammene lege og spsge blandt dem,
Og Koen med Averet rundspendt og trindt
Staaer taalig,mensPigen den malker gesvindt.
Og Skoven, jeg seer den^ der staaer den faa gron.
Og Solen sig speiler i Vandet saa stisn,
Og Solen den stinner, vi varmes derved,
Og Solen den stinner os Frugtbarhed ned.
O! Sostre, o synder og priser den Gud,
Som lokked af Agren Velsignelsen ud
Som iforte Engen sin brogede Dragt,
Som ffienkede Skoven sin gronnende Pragt.
O! Ssstre vi synge, vi prise vor Gud!
Han lokked af Agren Velsignelsen ud!
Han iforte Engen sin brogede Dragt:
Han ffienkede Skoven sin gronnende Pragt!
2Z
II
En Vise paaMarken omSommeraften.
Mel. Komm stiller Abend nieder.
A Vesten Solen daler,
Den har fuldendt sin Gang,
Og spccde Nattergaler
Lykonste den med Sang.
De milde Vinde kiole
En Balsom paa vor Svecd,
Af Glcrde ^vcrget broler,
Naar Duggen falder ned.
Den blege Maane stiger
Igiennem Skyer frem,
O! den maae vaage, Piger!
Naar vi gaae roelig hiem.
See Aftenstiernen strider
Ad Himmelveien hen,
En Har af Slierner glider
Saa sagte efter den.
Velkcmmen Aftenstterne!
Hoit glcrder du min Siel!
En Flittig seer dig gierne,
Som endte Dagen vel.
Ihvor jeg mig henvender
Er Gud jo god og stor!
Hans er de Lys som bramde!
Hans er den grsnne Jord!
12.
E n H o s t v i se.
Mel. Daß Vater Noah Wein erfand.
Lyksalig gi? vor Host forbi,
Vi endte den med Glcrde,
Og derfor muntre synge vi
Enhver som er tilstede,
Vi Kornet ind i Laden fik!
Og alting efter Snsse gik!
O synger og dandser lystelig!
Om Morgenen for Soel stod op
Vi udi Marken iille.
Den snart forgyldte Biergetop,
Og venlig ad os smulte,
Og Duggen svandt saa hastigen,
Som vi til Arbeid fiyve hen,
O synger og dandser lystelig!
Og aldrig kan jeg glemme det,
Hvor rart det var at binde
Sit Neg, og flette Baandet net,
Og hurtig det omvinde,
Saa stod der gule Neg ved Neg,
Og mangen af dem giorde jeg!
O synger og dandser lystelig!
Tort ligge de i Laderne
Og Pleilen snart nedtages,
Naar det er taarsten — en to tre
Det ind til Staden ages,
Med Penge kommer Fader hiem.
Og Varer, som han fik for dem!
O synger og dandser lystelig!
26
IZ
Et fornoiet Siild.
Mel. Er mit Kammer reent og net.
Angen Hunger plager mig,
Torsr jeg ikke lider,
Og for Helbred, Gud, jeg dig
Takker alletider,
Klcrder har jeg til min Krop,
Nye jeg faaer, naar de gaae op,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter»
La?se kan jeg ssikkelig,
Ellers var det ilde,
Og min Traad den gaaer for mig,
Som den flyve vilde,
Og mln Fader har mig kier,
Og min Moder kierlig er,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.
Arbeid vel behager mig
Midt t Sommerhede,
Den er jo ulykkelig,
Som kan aldrig svede,
Naar jeg er af Arbeid tr«t.
Sover jeg saa sodt med eet,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad vg munter.
Har en anden mere StadS,
Mange rare Sager,
Mangt et kostbart Takkelas,
Som de paa sig tage!
Hvis jeg saadant pynted »mg,
Folk udloe mig hiertelig,
Jeg er munter, jeg er glad.
Jeg er glad og munter.
De som har i Staden tient
Sige, store Fruer
Sove Dagen excellent
Hen i smukke Stner;
Natten vaage de igien
Mellem Kort og Svgdom hen,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.
Arbeid Sundheds Moder er,
Arbeid gier os Penge,
Fode, Klcrder og hvad meer
Hvortil alle tra'nge,
Trods for al Slags Lediggang,
Jeg mit Arbeid gior med Sang,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.
Landet er et herligt Sted,
Arbeid er min Glade,
Jeg vil ikke bytte med
Folk paa Herres.rde,
Jeg er nurr saavelsom de!
Og en smule sundere!
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.
29
14.
Om midig Frygt for Spogelser.
Mel-
Det hændte sig Iephta :c.
^en Herre som dannede Himlen den blaa,
Som plantede Stierner deroppe/
Som skabte de Dale, hvori vi mon gaae,
Og Biergenes kneifende Toppe,
-Os stienkede han
Vor Konge, vort Land,
Tak vstre den Herre deroppe'.
Den Herre os Fader og Moder jo gav,
Og Venner og Sodstende kiere,
Tilsidst han os fftenker den rolige Grav,
Og Himlenes evige ZEre,
Han haver os kier,
Vor Fader han er,
Vor Tillid og Trost stal han v«re.
^
Friet tor jeg det sige/ Gud syver han paa,
Som taler om raslende Lamker,
Med hvilke Gespenster om Natten omgaae
At udfore Dyvelens Rccnker,
Gud haver os kier,
Vor Fader han er,
Kun Gltrde og Held han os ssienker.
Og hvis han vil straffe, er Lynildens Piil
Hans Vaaben, og Torden hans Stemme/
Er Havenes Srromme og Biergenes Ild
Tilrede hans Hensigt at fremme,
Med Helvedes Aand
Og Dsdningers Haand
Han har os ei nodig at stremme.
Nei mildeste Fader! som Dagen er din,
Saa er dn og Midnattens Herre,
Og aldrig i Verden du satte os ind
For frygtsomme Tralle at vcrre,
Almægtig du er.
Og haver os kier?
Vor Frygt stal ei kramte din ZEre!
MMWWWWM
O p m u n t r i n g
til
S o l d a t e r s t a n d e n
for
det unge Mandj^ab paa Landet.
Mel. Kong Christian stod ved :c.
A?i'n Arm til Arbeid daglig vank
Er god til Kamp,
Siig du som for min Styrke fandt,
Naar vi lidt spsgede iblandt,
Slig, troer du vel, jeg Seier vandt
IReg og Damp?
Jeg hidtil aldrig saae den Mand,
Som for min Haand ei falde kan
IKamp.
32
Var tryg mit elsste Fodeland
Mod fiendtlig H<rr,
Stcrrk er min Arm, den vcrrne kan,
Og modig er den danske Mand,
For Kongen og mit Fædreland
Jeg fik et Svcrrd,
Og det fik mange Tusinde
Der onste ikknn Fienderne
Var n<rr.
Vor Naboe var os sielden god
Ifordunt Tid,
De Krigstrompeten hsre lod,
Opfyldt med Had, opfyldt med Mod
De ofred villig Liv og Blod
Naar det var Tid,
Men vore Fa?dre modte dem.
Og drev de Folk som oftest hiem
IStrid.
Ja hvis nu Fienden ti<rrmed sig
Og for mig stod,
O Moder! du som leed for mig,
Jeg vil mig holde lykkelig
At jeg kan ose ud for dig
Mit Hierteblod,
Og falder jeg, stal Fienderne
Dog siye, og rofe stielvende
Mit Mod.
Bcrr fredfomt Fader? dine Aar,
Du Liv mig gav,
For dig jeg glad i Striden gaaer,
Og hvis
jeg Born og Kone faaer,
For dein med dobbelt Kraft jeg siaaer
Som Gud mig gav;
Og blier jeg drcrbt af Fienderne,
Skal jeg dog sinde seirende
Min Grav.
En Usling sidder i en Krog
IFeidetid,
Han Koligen, Fædrelandet og
Sin ZLre elfter ei, det Drog!
Og stiondt han frygter, doer han doa.
C
34
Glemt blier hans Tid;
Men aldrig glemmer man den Mand,
Som dode for sil Fædreland
IStrid.
Vi boe i vore Fodres Land,
Her leved de,
Og aldrig stal en fremmed Mand
Faae hostet Frugten af vorc L^nd,
Vi det forskare vi! og tand
Som Fodrene,
Byd Konge Krig! jeg gaaer i Krig,
Og alt hvad du befaler mig
Skal skee.
Men fodt der er, naar gaminel Mand
IVennelag
Med GUrde taler om, hvordan
De greb den sicrrke Fiende an,
Og kiempede, og Seiren vandt
Imangt et Slag,
Og jeg — jeg kommer vel i Krig!
Og faaer engang faa lykkelig
En Dag.
MWMWWWM»
16.
S o m m e r cn ld e - V i se.
Mel. Mädchen nehmt die Eimer voll,
Schiltzeö Lieder, istcr Th.ik.
^)eifa Piger! een og hver!
Dagen fremad glider!
kad de Gamle sidde her,
Drikke Al, og bramme meer
Om fremfarue Tider!
Godt for dem, som var i Krig,
Og kom vel tilbage!
Faaer vi Ufred, stal Imig,
Naar jeg kommer h:em fra Krig,
O^faa glad modtage.
Nu kun rast i Laden ind!
Hor Fiolen klinger!
Kling, Kling Klang! hver tage sin!
Kling, Kling, Klang! faa taer jeg nun
Hopper, dandfer, springer!
C 2
Morgensolen kunde see
Os i Duggen vade!
Grcrsset hoit til vore Kn<re
Styrted for den ssarpe Lee
Skaar paa Skaar i Rade
Med os gik de sode Noer
Hoet ud at vende!
Det blev veiret, og det foer
Sammen i eu Stak saa stoer!
Saa var det til EndeFlur ved hede Middagstid
Ind vi Hoet aged!
Rask vi sang, da Solen blid
Skluned Bifald til vor Flid!
Og da Slycn knaged.
Nu kun Fryd tilovers blier!
Pigerne alt svandse!
Forst en Menuet vi gier,
Derpaa slrax til Eybye Sviir,
Og de andre Dandse.
37
17.
Hvad jeg vil vcrre, og hvad jeg ikke
vil vcere.
Mel.
An Kaiser Josephs Plaz zu sew.
Schulz's kieder ister Theil.
^eg vil ei vcrre Herremand,
Om Skicbnen lod det end gaae an!
En Herremand er stemt i Ord,
Tit Skyld for Fogdens Ondssab faaer,
Maae drive Mand fra Huus og Gaard,
Naar han til Drnkkenssab sig staaer;
Jeg hekler plsier selv, og saaer!
Dog naar en Herremand jeg seer.
Der sine Venders Fader er.
Er dem med Raad og Bistand ncrr,
Da var jeg gierne hvad han er!
Jeg vil ei vcrre Amtmand, nei!
Og vel om fleer det vilde ei!
En Amtmand Bondens Forsvar er,
Skal stede rige Menneffer,
38
Er ofte siet betalt, desverr'!
Og frygtsom Skielm tit gavmild er
Frie Herre! mig fra Fristelser.'
Dog naar en Amtmand over Ret,
Den flette Handling dommer siet,
Og ta?r sig Had og Vyesnak let.
Da faaer jeg Lyst at vcrre det!
Gud veed af alt hvad der er bedst,
Men jeg vil ikke vcrre Praest!
En Pra'st l^al veie hvert et Ord
IKirken og ved Vryllupsbord,
Skal sige andre hvad han troer,
Forbedre en fordærvet Jord;
Den Byrde er mig alt for stor!
Dog naar hans Velarvcrrdighed
Opelsker Flid, og Kierlighed,
Og Kundffab i sin Menighed;
Jeg tit ung onster i hans Sted!
Z9
18.
Vise ved Tiendegildet.
Mel. Gesund und frohen Muthes.
Echultz's Lieder, ister Theil.
AAor Flid, vort Sla:b, vor Moie
Velsignets af denHoie;
Han sendte Soelstin, Dug og Regn!
Han fyldte vore Lader
Den gode fromme Fader!
Han glædede den hele Egn!
Vi saae de gule Agre
Paa Grais og Klover magre,
Han naadig vederqvkged dem!
Det muntre Qvkg ham priste
Fordi han dem bespiste,
Og vi bar glade Melken hiem!
Han gav 06 Kraft og Styrke
Den stisnne Jord at dyrke
Og Sundhed han os stienkede!
4O
De gode Ting vi nyde
Fra ham til os nedflyde:
O priser den Almægtige!
Ja vi hvis Kald for andre
Det blev, hver Dag ar vandre
Blandt Herrens store Gierninger,
Som daglig see den Hoie
Velsigne vores Moie,
Vi vil Hain prise een og hver.
Hvad Lov og Konge byde
Det vll vi gierne yde!
Gud fordrer jo flig Lydighed!
Opmuntring til det Gode,
Og Trost paa denne Klode
Vi faae iglen, og Roelighed!
Vi hver vil deres give!
Tilovers end stal blive
For den som er nodlidende!
Du Arme maae ei grTde,
Kom hid og deel vor Glade!
Gud ssienker meer Velsignelse.
4i
19.
Vise paa Kongens Fodselsdag.
Mtl. t^aucleainus i^irur Kcc.
^red og Fryd og Munterhed
Voe i vore Hierter!
Bort til Jordens sierne Ende,
Bort til folklos Zone sende
Vi de blege Smerter.
For at ql^des ssabtes vi,
Glæden vil vi vinde!
Fandt du ingen Fryd paa Jorden,
Broder! kom kun hid til Norden!
Her du stal den finde!
Troe og N?nk kun som du vil.
Tal kun som >du ta'nker!
Naar dn Dyden ei fornærmer,
Loven om din Friehed skiermer;
Lasten bcrr kun Lanker.
Saas du hist paa Marken gaae
Trallen snur og doven;
Her du gyldne Zlgre finder,
Raste Mand og muntre Qvinder,
Mod og Lyst bag Ploven.
Saae du hist ved konstig Trang
Brod til Guld at stige,
Her, naar karrig H?st indbryder,
Fremmed Overstod indflyder
Til vort Tvillingrige!
Saae du Skibe smnlre hen
Hist i stille Vande,
Her dn Master seer saa hsie
Alle Have giennemploie,
Tye til Fadrestrandt.
Saae du, hvor for aret Navn
Arme Tral sig krymper:
Her kun Navn med Fadres Dyder
Til fortiente Slgt indbyder,
Anket blier hver Stymper!
4Z
Saae du bisset Folkene
Slette Fyrster hade;
Folk og Konge stal du stue
Brande her af samme Lue,
Veg.ge lige glade!
Vrodre! herlig er vor Fryd!
Heldige vi bleve!
Kongen og hans Son til LEre
Denne simple Sang ssal vcrre!
Begge, begge leve!
2 O.
Landmandens Tilfredshed.
?)nl.
Der Sternlein Heer
am Himmel blinkt!
Cchultz'S Lieder, ister Theil.
^)eld mig! jeg blev en Bondemand!
Zornoiet er jeg med min Stand
Og lystig vil jeg v^re!
44
Jeg tiender mangen som er meer,
Og suurt og sorrigfuldt dog seer
Jeg vil ei fornem vare!
Den klare Viin,
den lakre Mad
Gisr vist nok ei sin Eier glad; ,
Tir ynker jeg den Rige!
Min sunde Fode m«tter mig,
Og Arbeid gior mig lykkelig,
Og Ssvn den tratte qoager!
Den gode Gud et gavmildt Bord
Har udbredt paa den gioune Jord
Og jeg min Deel stal nyde!
Vor Konge stor og ma'gtig er.
Men for sin Moie og Besvar
Han Ophold dog kun haver!
O! gode Kontze! gid Du maae
Den Lon for al din Moie faae!
Saa glad som jeg al vcrre;