Klik her for at læse mere

Transcription

Klik her for at læse mere
venture
VÆKSTFONDENS MAGASIN / NR. 1 / JUNI 201 1
KREDITKLEMME ELLER BLOT NYE
TIDER?
Vi har spurgt professoren, cheføkonomen
fra Finansrådet og Ejerledernes direktør.
Side 4
EJERSKIFTE SKABER VÆKST
Læs om Vækstfondens nye analyse af over
600 ejerskiftede virksomheder. Side 9
FONDEN, FORVALTEREN OG
PORTEFØLJEVIRKSOMHEDEN
De investerer millioner af kroner landet
over, men er stort set ukendte i offentligheden. Få et eksklusivt kig ind bag
facaden i en af Danmarks investeringsfonde, og mød fondsforvalteren, der selv
kalder sig en blæksprutte på direktionsniveau. Side 21
LEDER
Den høje aktivitet fortsætter
Det høje aktivitetsniveau for både kautioner og investeringer, vi så i 2010, er fortsat
ind i 2011. I år regner vi da også med at medfinansiere endnu flere virksomheder end
tidligere. Konkret forventer vi at medfinansiere ca. 600 virksomheder for et samlet
beløb på mellem 1,5 og 2 mia. kr.
2010 var ellers et bemærkelsesværdigt år og uden sammenligning det travleste i
Vækstfondens historie. Vi investerede og kautionerede for ca. 1,6 mia. kr. og opnåede
et resultat på 311,6 mio. kr. Det er en betydelig stigning i forhold til 2009, hvor vores
resultat var på 12,6 mio. kr.
Det høje aktivitetsniveau skyldes især regeringens erhvervspakke fra efteråret 2009,
som gjorde det muligt for os at udstede flere kautioner for lån til små og mellemstore virksomheder. 478 virksomheder fik tilsagn om kaution i form af Vækstkaution
eller Kom-i-gang-lån for et samlet lånbeløb på 1,2 mia. kr. I 2010 foretog vi desuden
direkte investeringer i små og mellemstore virksomheder for 98,4 mio. kr. og tilførte
danske fonde 259,5 mio. kr. Vækstfonden har dermed investeret og kautioneret for et
samlet beløb på 1,6 mia. kr.
Der er altså stærk efterspørgsel på vores produkter. En af årsagerne kan være, at
mange virksomheder stadig oplever, at det er vanskeligere end tidligere at låne
penge i banken. Til dette nummer af Venture har vi derfor bedt en professor fra
CBS, Finansrådet og Ejerlederne om at give deres syn på det aktuelle kreditmarked.
Samtidig afslører vi resultaterne af vores ejerskifteanalyse, som vi just har lagt sidste
hånd på. Netop ejerskifter er den type forretningsudvikling, vi oftest medfinansierer
med Vækstkaution.
Slutteligt kigger vi nærmere på et af de danske private equity-selskaber, som har haft
succes med et investeringsfokus netop rettet mod ejerskifter.
God fornøjelse med magasinet.
Christian Motzfeldt
direktør i Vækstfonden
SIDE 2
VENTURE NR. 1 / 2011
INDHOLD
Indhold
9
4
24
KREDITKLEMME ELLER
BLOT NYE TIDER?
ANALYSE: EJERSKIFTER
SKABER ØGET VÆKST
KLAR BESKED GIVER IS I
MAVEN
Mange virksomheder oplever, at det er
blevet sværere at låne penge. Men står
vi med en kreditklemme på hånden,
eller er det bare nye og hårdere tider på
kreditmarkedet? Vi har spurgt en CBSprofessor, Finansrådets cheføkonom og
Ejerledernes direktør.
Virksomheder, som har været igennem
et ejerskifte, skaber øget vækst. Det
viser Vækstfondens netop afsluttede
ejerskifteanalyse, som omfatter 616
ejerskifter, hvor lån med Vækstkaution
har udgjort en del af finansieringen.
Analysen afslører også, at sandsynligheden for succes er højere, hvis køber
har været ansat i virksomheden eller
har anden brancheerfaring.
Skal hver anden medarbejder fyres?
Skal virksomheden rationaliseres til
uigenkendelighed? Hvornår bliver vi så
solgt igen? Og skal vi have nyt navn?
Spørgsmålene er mange, når en fond
sætter sig for bordenden i direktionslokalet. For så er forandringer næste
punkt på dagsordenen.
VÆKSTFONDEN ER EN STATSLIG INVESTERINGSFOND, DER MEDVIRKER TIL AT SKABE FLERE NYE VÆKSTVIRKSOMHEDER VED AT
STILLE KAPITAL OG KOMPETENCER TIL RÅDIGHED. I SAMARBEJDE MED PRIVATE INVESTORER HAR FONDEN SIDEN 1992 MEDFINANSIERET VÆKST I 3.700 DANSKE VIRKSOMHEDER FOR ET SAMLET TILSAGN PÅ CA. 10 MIA. KR.
Venture nr. 1, juni 2011 l Du kan tegne et gratis abonnement på Venture ved at sende en e-mail til [email protected]
Magasinet Venture udgives af Vækstfonden, Strandvejen 104 A, 2900 Hellerup l 35 29 86 00 l www.vf.dk
Redaktion: Christian Motzfeldt (ansvarshavende redaktør) samt Kommunikation og analyse
Tekst: Dreyer & Kvetny samt Kommunikation og analyse l Design: Kommunikation og analyse
Tryk: Datagraf l Oplag: 6.000 l Forsidefoto: Ricky John Molloy
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 3
INTERVIEW
Kreditklemme eller
blot nye tider?
Mange virksomheder oplever, at det er blevet sværere at låne penge. Men står vi med en kreditklemme på hånden, eller er det bare nye og hårdere tider på kreditmarkedet? Vi har spurgt en
CBS-professor, Finansrådets cheføkonom og Ejerledernes direktør
Debatten om bankernes udlånspolitik over for især små og mellemstore
virksomheder har præget mediebilledet
gennem de seneste år. Har bankerne
strammet kreditskruen for meget? Er
virksomhederne havnet i en urimelig
kreditklemme som følge af den lavine
af bankkrak, der startede med Lehman
Brothers’ kollaps tilbage i september
2008, og som i Danmark senest kulminerede med, at Amagerbanken måtte
kaste håndklædet i ringen?
Vi mangler analyser
Hvis du har vanskeligt ved at finde ind
til kernen i argumenterne og gennemskue tallene fra de forskellige sider i den
til tider ophedede debat, så er du ikke
alene. Men det er der, ifølge professor
Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering på CBS, en rigtig god grund til – i
hvert fald i Danmark.
”For det danske marked har vi ikke
analyser, der er gode nok til, at de kan
afsløre, om udlånet til virksomhederne
er større eller mindre, end det burde
være, hvilket man eksempelvis har i
USA. Det er vildt svært at gætte sig
frem til, og det er en udfordring for alle i
denne debat,” mener Jesper Rangvid.
Tal fra Danmarks Statistik fra
december 2010 fastslår godt nok, at
væsentligt færre virksomheder i 2010 fik
den lånefinansiering, de ønskede sig, i
forhold til 2007. 92 pct. af de virksomheder, som søgte om lånefinansiering
i 2007, opnåede den fulde finansiering.
Den tilsvarende andel for 2010 var 69
BANKPAKKER –
PAKKET UD
Q
SIDE 4
VENTURE NR. 1 / 2011
pct. Færre virksomheder har altså fået
de ønskede lån, men tallene fortæller,
ifølge Jesper Rangvid, ikke noget om,
hvor stærke virksomhedernes forretningsplaner var, da de søgte lånefinansieringen. Og for mange virksomheder
ser markedssituationen ganske givet
noget anderledes ud i dag end før den
økonomiske krise.
Kredittens pendul
”Der er ingen tvivl om, at pengeinstitutternes kreditvurderinger var for løse i
årene før finanskrisen, og at de nu har
strammet gevaldigt op. Kreditmarkedet
er som et pendul. Har det været for
langt ude i den ene side, vil det svinge
kraftigt i den modsatte retning – og måske også for langt. Det sidste kan være
BANKPAKKE I eller aftale om finansiel
stabilitet blev vedtaget 10. oktober 2008
i forbindelse med finanskrisen og udløb
30. september 2010. Med bankpakken
udstedte staten en generel garanti for
alle indlån og simple fordringer i danske
pengeinstitutter uden øvre grænse. Hidtil havde Garantifonden for Indskydere
og Investorer garanteret for indlån op til
300.000 kr.
I forbindelse med aftalen blev det
statslige aktieselskab Finansiel Stabilitet
oprettet til at overtage forpligtelserne i
nødlidende pengeinstitutter.
RESULTAT AF SØGT LÅNEFINANSIERING
Søjlerne viser andelen af virksomheder, der
har opnået henholdsvis fuld, delvis eller ingen lånefinansiering i forhold til det ønskede.
Kilde: Danmarks Statistik, 2010.
tilfældet, men det er svært at afgøre,”
siger Jesper Rangvid.
I Finansrådet, som repræsenterer
pengeinstitutterne, tøver cheføkonom
Niels Storm Stenbæk ikke med at indrømme, at skruen er strammet.
”Der er sket nogle opstramninger i
kreditvurderingerne i de senere år, for det
var der behov for. Sikkerhederne er faldet
meget i værdi, og det har øget tabene
sammenlignet med situationen før
krisen. Finanssektoren foretog nedskrivninger for 60 mia. kr. i 2009 og 25 mia.
kr. i 2010. Jeg mener ikke, at vi er ramt af
en kreditklemme. Sunde projekter kan få
kredit, og den type efterspørgsel oplever
vi stadig. Jeg ved dog ikke, om vi har
fundet det rigtige niveau endnu,” siger
cheføkonomen.
Når især mindre virksomheder har
mærket en hårdere linje i bankerne,
skyldes det, ifølge Finansrådet, to helt
specifikke årsager:
”De små virksomheder har været
dårligere til at tilpasse sig krisen end de
store, som typisk har en mere professionel tilgang til drift og økonomi. Samtidig
er mindre virksomheder ofte meget
afhængige af efterspørgslen på hjemmemarkedet, og der har vi været hårdt ramt
i Danmark,” siger Niels Storm Stenbæk.
Nødvendig kulturændring
At de små virksomheder bør skærpe
deres fokus på økonomien og måden,
hvorpå de fremskaffer kapital, kan direktør for Ejerlederne, Hans Jørgen Dalum,
godt genkende. Han mener, at der er
behov for en kulturændring i forhold til finansiering, og at virksomhederne er nødt
til at se med nye øjne på det at beskrive
finansieringen.
”Det er i dag ikke nok med en god
forretningsplan. Man er nødt til også
at have en finansieringsplan, som nøje
beskriver, hvordan finansieringen er sammensat. På den måde får man fortalt
den rigtige historie om den risiko, der er
ved forretningen. Det handler heller ikke
om bare at sikre sig den billigste finansiering, men også om at få en finansiering, der ikke ødelægger ens nattesøvn.
Uden at have tænkt nærmere over det
sidder mange i dag med en forretning
baseret på lån, der kan opsiges med 14
dages varsel,” siger direktøren.
Virksomhederne kan altså blive bedre X
BANKPAKKE II eller kreditpakken blev
vedtaget 3. februar 2009 og er efterfølgende blevet ændret 1. maj 2009. Pakken har medført samlede kapitalindskud
fra staten til banksektoren på 46 mia.
kr., der medvirker til at styrke bankernes
solvens. Det giver bankerne mulighed for
fortsat at finansiere aktiviteter i sunde
virksomheder og husholdninger.
Derudover indeholder bankpakke II
en mulighed for, at hvert enkelt pengeinstitut – efter udløb af bankpakke I – kan
opnå garantier på lån med en løbetid på
op til tre år, som via Finansiel Stabilitet
er sikret af staten. Finansiel Stabilitet
havde frem til 31. december 2010 hjemmel til at udstede sådanne garantier.
Samlet havde Finansiel Stabilitet
pr. 31. december 2010 udstedt garantier
for lån på ca. 190 mia. kr., og det er de
lån, som skal refinansieres, når pakken
udløber i sommeren 2013.
BANKPAKKE III blev vedtaget 1. juni
2010. Med pakken overgår finansiering af
indskydergarantien igen til Garantifonden
for Indskydere og Investorer, dvs. den
danske pengeinstitutsektor. Samtidig
fastsættes den øvre grænse for garantien til 750.000 kr.
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 5
GODE RÅD
TRE HÅNDSRÆKNINGER FRA STATEN
Vækstkaution hjælper med at skaffe finansiering til
udvikling af din forretning eller til etablering af en
ny virksomhed. Vækstfonden kautionerer for op til
75 pct. af dit bank- eller realkreditlån. Penge- eller
realkreditinstituttet yder selve lånet.
Kom-i-gang-lån er en kombineret lånegaranti- og
rådgivningsordning. Som iværksætter kan du låne
op til 1 mio. kr., hvor staten via Vækstfonden yder en
garanti på 75 pct. af lånet. Samtidig får du tilbud om
rådgivning i virksomhedsopstart.
NIELS STORM STENBÆK
CHEFØKONOM I FINANSRÅDET
•
•
•
•
SIDE 6
VENTURE NR. 1 / 2011
Forbered dig grundigt allerede til
første møde med banken, og hav
dine nøgletal klar.
Vær helt skarp på, om det er lånefinansiering eller mere risikovillig
kapital, din virksomhed har brug for.
Udarbejd et likviditetsberedskab, så
du kender dine styrker og svagheder.
Plej forholdet til din bank: Kommuniker jævnligt, og undgå overraskelser.
Eksportkaution er et tilbud til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører om at lade
Eksport Kredit Fonden (EKF) kautionere for kredit og
garantier i banken. Kreditten kan bl.a. dække virksomhedernes udgifter til konkrete eksportordrer eller
generelle driftsudgifter.
HANS JØRGEN DALUM
DIREKTØR FOR EJERLEDERNE
•
•
•
Lav en finansieringsplan som supplement til din forretningsplan.
Synliggør, hvor solid din forretning
egentlig er i stedet for at gemme
oplysningerne væk – placer eksempelvis ansvarlige lån lige under
egenkapitalen i dit regnskab.
Gå ikke udelukkende efter den
billigste finansiering – tænk på
risikoen og din nattesøvn.
Brug Ejerledernes uafhængige
finansieringsrådgivere.
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 7
FOTO: TORBEN KLINT
•
PROFESSOR JESPER RANGVID,
INSTITUT FOR FINANSIERING PÅ
CBS
X til at kommunikere deres økonomi. Men
Hans Jørgen Dalum køber ikke argumentet om, at alle sunde forretninger kan få
den kredit, de har brug for.
”Jeg har talt med mange ejere af
veldrevne mindre virksomheder, som
har oplevet, at deres kreditvilkår er
blevet ændret med ganske kort varsel.
Soliditetskravet er pludselig steget fra 10
pct. til 20-30 pct., også uden at det kan
begrundes med større ændringer i deres
forretning,” fortæller direktøren og fremhæver, at især små virksomheder har
svært ved at få kassekreditten på plads.
”Når kassekreditten skal genforhandles, ser vi ofte, at banken reducerer
kreditten med besked om, at virksomheden kan henvende sig igen, hvis der
er konkrete projekter, hvor kreditten ikke
rækker. Det betyder, at virksomheden
skal ned i banken og forhandle, hver
gang der kommer en større ordre. Det er
besværligt for virksomheden og hæmmende for væksten.”
De ’gode tider’ kommer ikke tilbage
Ejerledernes direktør mener, at virksomhederne allerede nu kan mærke, at ban-
SIDE 8
VENTURE NR. 1 / 2011
FOTO: TORBEN KLINT
FOTO: TORBEN KLINT
FOTO: SCANPIX
INTERVIEW
DIREKTØR HANS JØRGEN DALUM,
EJERLEDERNE
CHEFØKONOM NIELS STORM
STENBÆK, FINANSRÅDET
kerne forbereder sig på, at statsgarantierne fra bankpakke II udløber i 2012 og
2013. Ifølge Jesper Rangvid skal bankerne
ud at refinansiere lån for ca. 200 mia.
kr., og det vil ikke lempe virksomhedernes lånevilkår.
”De store banker har ikke svært
ved at refinansiere deres gæld. Men
Amagerbankens kollaps har gjort det
vanskeligt for de mindre banker at låne
penge i udlandet, og det kan komme til
at ramme virksomhederne. Især i provinsen, hvor de små pengeinstitutter spiller
en større rolle end i storbyerne,” siger
CBS-professoren.
Ca. 50 banker har i dag en statsgaranti, og det vil få konsekvenser for
sektoren i de kommende år, mener
Finansrådets cheføkonom.
”Udløbet af statsgarantierne og de
nye solvenskrav vil få bankerne til at
kigge grundigt på omkostningssiden, og
vi vil få en konsolidering i de kommende
år. Nogen voldsom effekt tror jeg dog
ikke, vi får at se, da vi har en høj solvens
i den danske banksektor. Men det er
rigtigt, at de mindre banker nok kommer
til at lide mere end de store,” siger Niels
Storm Stenbæk og understreger, ligesom
Hans Jørgen Dalum, at virksomhederne
må indstille sig på nye vilkår.
”Vi kommer ikke tilbage til de ’gode
tider’ før finanskrisen, hvor det var let –
og også for let – at låne penge. Og det er
den nødvendige forventningsafstemning,
vi er i fuld gang med.”
EJERSKIFTE SKABER
ØGET VÆKST
Virksomheder, som har været
igennem et ejerskifte, skaber
øget vækst. Det viser Vækstfondens netop afsluttede ejerskifteanalyse, som omfatter
616 ejerskifter, hvor lån med
Vækstkaution har udgjort en
del af finansieringen. Analysen
afslører også, at sandsynligheden for succes er højere,
hvis køber har været ansat i
virksomheden eller har anden
brancheerfaring
Vækstfonden har netop gennemført en
analyse af 616 ejerskifter, som helt eller
delvist er blevet finansieret af lån med
Vækstkaution. Konklusionen er klar:
Virksomheder, som har været igennem
et ejerskifte, skaber større vækst end
gennemsnittet. I perioden 2005-2010 har
væksten i antal ansatte i ejerskiftede
virksomheder været 11 pct., hvorimod den
samlede beskæftigelse er faldet med 14
pct. i samme periode.
”Det er helt tydeligt, at nye ejere er
med til at finde uudnyttede potentialer i virksomhederne og løfte væksten
betragteligt. Det er i og for sig ikke overraskende i de tilfælde, hvor friske kræfter
træder til med nye perspektiver og
ideer,” siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør
i Vækstfonden med ansvar for kautioner.
Færre konkurser
Med Vækstkaution kautionerer Vækstfonden for 75 pct. af virksomhedernes
bank- og realkreditlån i tilfælde, hvor
låntageren ikke selv er i stand til at stille
IFTE – ER TIL?
K
S
R
EJE
KAL D
S
D
HVA
tilstrækkelig sikkerhed. Med 16 pct. er
andelen af konkurser blandt ejerskifter
mindre end for andre typer forretningsudvikling, som er blevet finansieret af lån
med Vækstkaution.
”Vi kan se, at de ejerskifter, vi har
medfinansieret, har højere overlevelsesrater end de helt nystartede. Det ligger
fint i tråd med, at ejerskiftede virksomheder allerede har produkter og omsætning, mens de nystartede først skal til at
skabe dem. Det er særligt interessant,
at vi kan konstatere samme mønster på
tværs af brancher,” siger Rolf Kjærgaard.
Insidere har en fordel
For at afdække, hvad der skaber et
godt ejerskifte, har Vækstfonden kigget
nærmere på 140 virksomheder ud af det
samlede antal på 616. Og der er træk,
som går igen.
Har køber en fortid som ansat i
virksomheden, eller har han på anden vis
opnået betydelig branche- eller ledelseserfaring, så er chancen for succes markant større. Konkursraten for ejerskiftede
virksomheder, hvor køber har en fortid i
virksomheden, er henholdsvis 3 pct., hvis
køber har personaleledelseserfaring, og
13 pct., hvis køber ingen personaleledelseserfaring har. Det er væsentligt lavere
end den gennemsnitlige konkursrate for
alle handler.
5.indd
1
176x27
KONKURSRATER FOR VIRKSOMHEDER, DER HAR LÅN MED
VÆKSTKAUTION, FORDELT PÅ
INVESTERINGSFORMÅL
2000-2010
37 pct.
16 pct.
Læs eller download hele Vækstfondens analyse Ejerskifte – hvad skal der
til? på www.vf.dk.
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 9
VÆKSTKAUTION
FURNX
CASES
Ejerskifte
Landbrug,udvider
FurnX
produktpaletten
og Brians Dyrecenter
Med opkøbet af OJ Skolemøbler fik Jens Højer ikke blot
udvidet sin virksomhed FurnX
betydeligt, han fik også mulighed for at ruste forretningen til
fremtidens udfordringer
”På det fremtidige marked for skolemøbler vil der komme flere og flere udbydere
samtidig med, at den offentlige sektor
skal spare. Vi havde to muligheder for at
tilpasse os: Enten kunne vi selv udvikle
en billigere møbelserie, eller vi kunne
overtage en veletableret virksomhed, der
havde erfaring. Med opkøbet supplerede
vi vores eksisterende serie af lidt dyrere
skolemøbler fra Højer Møbler med det
billigere sortiment fra OJ Skolemøbler,”
siger stifter og adm. direktør, Jens Højer.
FurnX A/S kom ved et tilfælde i dialog med ejeren af OJ Skolemøbler, John
Smed, som nærmede sig pensionsalderen og derfor var interesseret i at sælge
sit selskab. I forbindelse med finansieringen af ejerskiftet havde Jens Højer brug
for hjælp til at stille den sidste sikkerhed
for lånet, og i samarbejde med banken
fik han lån med Vækstkaution. Lånet var
en afgørende forudsætning for at kunne
SIDE 10
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 10
VENTURE NR. 1 / 2011
høste fordelene ved at overtage en eksisterende forretning.
”Det, at man overtager en virksomheds navn og telefonnummer, gør, at
man kommer hurtigere i gang, end hvis
man selv startede op fra bunden. Vi fik
automatisk fat i en række kunder, som
OJ Skolemøbler tidligere havde handlet
med.”
En anden fordel ved ejerskiftet var
selve udviklingsomkostningerne.
”Det tager to medarbejdere et år at
udvikle et bord og en stol, fordi de skal
overholde en lang række krav og standarder. Vi skal være sikre på, at børnene
ikke kan komme til skade, så vi kan ikke
sende et produkt på markedet, som ikke
er gennemtestet,” fortæller Jens Højer.
Virksomhedens kunder tæller alt fra
folkeskoler, gymnasier og privatskoler
over tekniske skoler til universiteter –
kort sagt alle institutioner, der beskæftiger sig med uddannelse. Størstedelen
af produktionen foregår lokalt omkring
Vodskov ved Aalborg, hvor virksomheden
har adresse. Kun en ganske lille del af
virksomhedens produkter bliver produceret i udlandet, i fx Polen, Spanien og
Sverige.
Det var lidt af et tilfælde, at det
netop blev skolemøbler, Jens Højer skulle
beskæftige sig med. Det var faktisk især
interessen for at få tingene til at glide
og det at udvikle produkter, som andre
mennesker kan bruge til noget, der
gjorde udslaget.
”I starten af 90’erne arbejdede jeg
som lagerarbejder hos lidt af en Ole
Opfinder-type. Han begyndte at udvikle
skolemøbler, men havde ikke lysten til
at føre dem til markedet. Men det havde
jeg. Så jeg blev kastet ud i en tilværelse
som selvstændig fra den ene dag til den
anden,” siger Jens Højer.
I fremtiden vil FurnX have blikket
stift rettet mod nord. Jens Højer satser
nemlig på eksport til Norge, hvor både
indkøbsmønstre og valg af produkter er
som i Danmark.
FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 11
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 11
VÆKSTKAUTION
PETER NISSEN, ØSTERGÅRD
Landmand bliver
herre i eget hus
Siden Peter Nissen var dreng,
har han drømt om at videreføre familiens stolte tradition
for mælkeproduktion. Efter
et par år som fodermester på
Østergård i Tinglev i Sønderjylland fik han mulighed for at
overtage gården og blive herre
i eget hus
SIDE 12
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 12
VENTURE NR. 1 / 2011
”Selvom det var en stor beslutning at
købe gården, krævede det ikke meget
betænkningstid, da det stod klart, at min
tidligere chef skulle sælge. Det er jo en
gård, jeg kender rigtig godt, og som jeg
ved, der er gode fremtidsmuligheder i,”
fortæller Peter Nissen.
I forbindelse med ejerskiftet fik
Peter Nissen i foråret 2011 et lån med
Vækstkaution.
”Som nystartet, selvstændig landmand er det rigtig mange penge, man
skal ud at låne. Det er næsten umuligt at
skaffe nok kapital til at købe et landbrug
som førstegangskøber, og derfor havde
banken og realkreditinstituttet brug for
ekstra sikkerhed – for det første i forhold
til selve overtagelsen og for det andet
til drift og finansiering af den fremtidige
udvikling.”
Peter Nissen er en mand, der holder
af at være beskæftiget. Og der er da bestemt også nok at se til. Sammen med
en medarbejder og fire malkerobotter
klarer han selv tre daglige malkninger af
240 køer, som tilsammen leverer 5.500
liter mælk i døgnet.
”Det er hårdt arbejde at overtage
en ejendom og få et landbrug til at køre
rundt. Jeg bruger mange kræfter på at
effektivisere driften. Jeg er bl.a. ved at
nedlægge den nuværende produktion
af kartofler og sælge det ene stuehus,
et par af maskinerne og 10 hektar jord.
Til gengæld vil vi bruge mere energi på
at producere grovfoder af høj kvalitet til
køerne.”
På trods af, at en typisk arbejdsdag
strækker sig fra før solopgang til langt
over børnenes sengetid, drømmer Peter
Nissen om at udvide virksomheden.
”Lige nu arbejder vi på at få miljøtilladelsen i hus, så vi kan udvide bedriften
til 280 køer og få vores kvier hjem til
gården. Selvom det betyder, at der bliver
mere at se til, er det alle timerne værd.
Siden jeg som barn hjalp til på mine
forældres gård, har jeg vidst, at det var
mælkeproduktion, jeg skulle bruge mit
liv på. Så jeg har i en vis forstand fået
det ind med modermælken. Dengang
havde vi 40 køer, men der er jo sket
meget siden da,” siger Peter Nissen fra
Østergård, der i øvrigt er en gård i vækst
på alle fronter. Sammen med hustruen
Dorthe venter landmanden barn nummer
fem til sommer.
FOTO: NILS ROSENVOLD
TINGLEV I SØNDERJYLLAND. LANDMAND PETER NISSEN OVERTOG
ØSTERGÅRD FRA SIN TIDLIGERE CHEF OG RYKKEDE IND MED HELE
FAMILIEN
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 13
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 13
VÆKSTKAUTION
FURNX
BRIANS
CASES DYRECENTER
Ejerskifte
Glade
gnavere
udvider
Landbrug,
FurnX
produktpaletten
og Brians
farverige
fisk
Dyrecenter
Vordingborgenserne er vilde
med akvariefisk, gnavere og
pangfarvede hundekurve, så
da Brian Jørgensen fik mulighed for at overtage et af byens
dyrecentre, slog han til
SIDE 14
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 14
VENTURE NR. 1 / 2011
Et minisupermarked for dyr. Sådan
beskriver indehaver Brian Jørgensen selv
sin forretning. Sortimentet dækker alt fra
kæledyr – såsom akvariefisk og marsvin
– til moderne tilbehør og tøj til hunde.
Og der er gang i salget. Hver uge sender
Brian Jørgensen 481 akvariefisk og 4
gnavere over disken.
Som led i ejerskiftet fik Brian Jørgensen i 2005 et lån med Vækstkaution for
at kunne overtage den dyrehandel, som
han i tre år havde været butiksbestyrer i.
”Da min tidligere chef satte butikken
til salg, skulle der ikke meget overvejelse, før jeg slog til. Men banken krævede,
at der blev stillet mere sikkerhed, end
jeg umiddelbart selv kunne imødekomme, og derfor bragte de Vækstkaution på
banen,” fortæller Brian Jørgensen.
Motivationen for at købe en eksisterende forretning var især de fordele,
der fulgte med. ”Den forretning, jeg nu
har overtaget, havde trofaste kunder, et
godt butikslokale og havde været kendt i
lokalmiljøet i mere end 30 år. Og så var
det billigere for mig at overtage forretningen end at starte op fra bunden.”
Med en baggrund som kok lå det
ikke i kortene, at Brian Jørgensen en dag
skulle blive indehaver af et dyrecenter.
I 2002 lagde han jobbet i restaurati-
onsbranchen på hylden og begyndte
i Amigos Dyrecenter, som han nu har
overtaget og omdøbt til Brians Dyrecenter.
Interessen for fisk, hunde og fugle inspirerede Brian Jørgensen til at søge job
i netop en dyrehandel. Men det var især
det at sælge, der trak i ham. Succesen
med ejerskiftet gjorde, at han fik behov
for at udvide forretningen. Brian Jørgensen valgte også at finansiere udvidelsen
med et lån med Vækstkaution. Brians
Dyrecenter er i dag flyttet til lokaler, der
er tre gange så store som de oprindelige, og han har udvidet produktpaletten
betydeligt.
”Flytningen til nye lokaler har sikret,
at vi fortsat kan vokse. De 400 m2 giver
os mulighed for at føre væsentligt flere
produkter, end vi kunne tidligere, og på
den nye adresse har vi parkeringspladser
lige uden for butikken. Det er en stor
fordel, for mange af vores kunder køber
jo ofte tunge ting, som fx hundefoder og
akvarier, der skal læsses direkte ind i bagagerummet,” afslutter Brian Jørgensen.
FOTO: TORBEN KLINT
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 15
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 15
VÆKSTFONDEN
UPDATE
NYT
FRA VÆKSTFONDEN
Kom-i-gang-lån
Ultimo maj havde vi ydet kaution for Kom-i-gang-lån til 78 virksomheder for et samlet lånebeløb på 40,4 mio. kr. Kom-i-gang-lån er særlige iværksætterlån, hvor vi kan
kautionere for 75 pct. af et lån på op til 1 mio. kr. Banken skal samtidig med långivning tilbyde rådgivning om virksomhedsopstart. Speedometret viser det samlede
antal kautioner for Kom-i-gang-lån i perioden 1. januar til 25. maj 2011.
100
0
200
Vores målsætning er at nå 200 kautioner i år.
Vækstkaution
Ultimo maj havde vi givet tilsagn til 135 virksomheder for et samlet kautionsbeløb på
346,3 mio. kr. Vi kan kautionere for 75 pct. af et lån på op til 10 mio. kr. til forretningsudvikling og ejerskifte. Vi har til dato givet tilsagn om kaution for lån til 85 pct.
af de virksomheder, der har ansøgt. Speedometret viser det samlede antal virksomheder, der har fået tilsagn om Vækstkaution i perioden 1. januar til 25. maj 2011.
190
0
380
Vores målsætning er at nå 380 lån med Vækstkaution i år.
Direkte investeringer
I 2011 har vi indtil videre foretaget opfølgningsinvesteringer i 10 virksomheder. Vi har
stadig den første direkte investering i 2011 til gode, og speedometret viser antallet af
nyinvesteringer i indeværende år.
4
Vores målsætning er at nå 8 nyinvesteringer i år.
0
8
Fondsinvesteringer
Ultimo marts havde vores fonde investeret i 3 nye virksomheder og foretaget 34
opfølgningsinvesteringer. Vores fonde investerer i unoterede små og mellemstore
virksomheder med vækstpotentiale. Speedometret viser det samlede antal nyinvesteringer, fondene har foretaget i 2011.
0
SIDE 16
VENTURE NR. 1 / 2011
15
Vores målsætning er, at fondene investerer i 15 nye virksomheder i år.
Hæderspris til Advalight
Vækstfondens porteføljeselskab Advalight ApS modtog i december 2010
Dansk Optisk Selskabs hæderspris, DOPS-prisen. Den blev tildelt udviklingschef Morten Thorhauge for skabelsen af skånsom og effektiv laserbehandling
mod alvorlige hudlidelser, som fx kronisk rødme og akne. I forhold til de eksisterende farvestoflasere halverer Advalights krystallaser omkostningerne. Den
er desuden fri for giftige farvestoffer og opløsningsmidler. Virksomheden blev
etableret i forbindelse med Morten Thorhauge og Jesper Liltorp Mortensens
ph.d.-forskning på DTU.
Danske robotter hitter i
Tyskland
Den fynske robotproducent Universal Robots ApS kan skrive tyske sværvægtere som BMW, Volkswagen og Daimler på kundelisten. En række
tyske virksomheder har nemlig taget så godt imod de danske robotarme, at
virksomheden fra Odense forventer en tredobling af salget i indeværende år.
Universal Robots regner med at ansætte tre til fire nye medarbejdere alene i
salgsafdelingen i løbet af året. Robotarmene forhandles i 17 lande. Universal
Robots indgår i Vækstfondens portefølje af direkte investeringer.
Lovende udsigter for nyt
influenzapræparat
Medicinalvirksomheden Evolva SA har netop offentliggjort positive resultater
fra prækliniske test af EV-077, som bl.a. udvikles til bekæmpelse og behandling af influenza. Forsøgene har vist, at EV-077 er bedre end det eksisterende
præparat Tamiflu fra den franske medicinalgigant Roche. Samtidig indikerer
forsøgene, at EV-077 har potentiale som komplementær behandling til Tamiflu. Evolva blev grundlagt i København i 2001 og er i dag noteret på børsen i
Schweiz. Virksomheden har aktiviteter i Danmark, Schweiz, Indien og USA.
Vækstfonden har investeret i Evola gennem fondene Sunstone Life Science
Ventures Fund I K/S og Dansk Innovationsinvestering P/S.
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 17
ERHVERVSINVEST
Fond med fokus på
ejerskifter
Nogle private equity-selskaber investerer inden for særlige brancher eller i virksomheder på specifikke udviklingsstadier, mens andre igen vælger investeringer efter størrelse. Erhvervsinvest har
imidlertid rettet fokus mod virksomheder med et erkendt behov for ejerskifte, og det er der rigtig
gode grunde til. En sådan situation giver nemlig unikke muligheder for at udvikle virksomheden
SIDE 18
Et ejerskifte er en milepæl i de fleste
virksomheders liv. Velkendte ejere skiftes
ud med nye, kompetente og visionære
kræfter, der kan drive og videreudvikle
virksomheden. Den står på tærsklen til
store forandringer, og netop derfor er
tidspunktet særlig gunstigt for private
equity-investorer, fortæller direktør i
Erhvervsinvest, Thomas Marstrand.
”Som private equity-investor går
man ind, fordi man kan se et potentiale i
virksomheden, som endnu ikke er blevet
forløst. Skal det ske, bør noget i hverdagen af gode grunde gøres anderledes.
Man skal altså ændre noget i organisationen. Men det er ikke altid lige let,
hvis ikke organisationen er indstillet på
forandring. Det er den imidlertid, når der
står ejerskifte på dagsordenen, og derfor
byder denne milepæl i virksomhedens liv
på nogle specielle muligheder for private
equity-investorer,” fortæller Thomas
Marstrand.
HASLEV MØBELSNEDKERI
VIKIMA SEED
VENTURE NR. 1 / 2011
Potentiale med en bagside
Thomas Marstrand står i spidsen for
Danmarks eneste private equity-fonde
med et erklæret fokus på små og mellemstore virksomheder, der står foran
et ejerskifte. Virksomhederne, som
Erhvervsinvest investerer i, er således
ofte etablerede virksomheder i modne
brancher, hvor det måske er stiftere eller
ejerledere gennem mange år, der forlader virksomheden. Og netop det forhold,
mener direktøren, kan være en årsag til,
at ikke flere selskaber har valgt samme
investeringsfokus. Det store potentiale
i ejerskiftevirksomhederne har nemlig
også en bagside.
”Stiftere eller mangeårige ejerledere
har ofte varetaget store ledelsesmæs-
sige opgaver i en årrække. Det har de i
de fleste tilfælde gjort rigtig godt, men
da de som regel har en teknisk baggrund
– eller i hvert fald en anden baggrund
end ledelse – kan der være et stort uindfriet potentiale i virksomheden,” mener
Thomas Marstrand. ”Et ejerskifte er en
spændende situation, men man skal
være opmærksom på, at der tit er rigtig
mange følelser involveret, når mennesker, der har skabt eller ledet en virksomhed i mange år, forlader den. Ejerne
kan nærmest være lig med virksomheden og udgøre en stor del af kulturen
både indadtil og udadtil. Det skal man
være i stand til at kunne håndtere, for
ellers kan man ikke indfri potentialet. Og
det er nok en afgørende grund til, at ikke
flere selskaber har valgt dette fokus for
deres investeringer.”
ROSHIELD
ERHVERVSINVEST ER ET PRIVATE
EQUITY-SELSKAB, DER FORVALTER
TO PRIVATE EQUITY-FONDE,
ERHVERVSINVEST K/S OG
ERHVERVSINVEST II K/S
Aktiv majoritetsinvestor
Den specielle udfordring kræver, ifølge
direktøren, en meget aktiv deltagelse
fra investorens side. Man skal vise
tilstedeværelse og engagement i det
daglige samt tilføre de rette mennesker og kompetencer til at løfte og føre
virksomheden videre. Aktiv deltagelse i
både udvikling og drift af porteføljevirksomhederne er derfor et fast element i
Erhvervsinvests investorprofil.
”Vores mission er at skabe værdi
i selskaberne, og så er en aktiv profil
nødvendig. Ellers tilfører vi ikke andet
end kapital, og det skaber ikke nødvendigvis værdi i sig selv,” pointerer Thomas
Marstrand.
Lige så fast ligger det, at Erhvervsinvest altid optræder som majoritetsinvestor. For kører noget skævt, skal der
være en kort og effektiv beslutningsvej,
mener Thomas Marstrand. ”Hvis der
skulle komme uløselige konflikter, er det
vigtigt, at der er nogen, der kan træffe
beslutninger. Og skulle den situation
opstå, må det da hellere være os end
alle mulige andre.”
Det første frø
Erhvervsinvest blev etableret i begyndelsen af 2004 på initiativ fra Spar Nord
Bank, Nykredit og Vækstfonden. Sammen med investorerne PFA, Vesterhavet
A/S og Finanssektorens Pensionskasse
blev den første fond, Erhvervsinvest K/S,
rejst med en egenkapital på 273 mio. kr.
De første seks måneder blev brugt
på afsøgning af markedet og forhandlinger om fondens første investering.
På halvårsdagen for etableringen blev
det første frø i rækken af investeringer
sået – og det i bogstaveligste forstand.
Erhvervsinvests første investering var i
den lollandske frøproducent Vikima Seed
A/S.
Med en verdensledende knowhow
inden for frøproduktion, et moderne produktionsapparat til håndtering af grøntsagsfrø og et ejerskifte på ønskesedlen
hos de tre stiftere var den 28 mand store
virksomhed en oplagt investering for
Erhvervsinvest. Selskabet erhvervede 62
pct. af virksomheden fra grundlæggerne,
og virksomheden blev dermed den første
af i alt otte investeringer via Erhvervsinvest K/S. Nøjagtig tre år efter den første
investering kunne selskabet meddele
investorerne, at investeringskapaciteten
var fuldt udnyttet.
Udnyttelsen af investeringskapaciteten i Erhvervsinvests første fond betød
dog ikke en neddrosling af investeringerne. For på baggrund af succesen med X
MEJERIGAARDEN
EPOKE
TRESU
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 19
ERHVERVSINVEST
INVESTERINGER VIA ERHVERVSINVEST K/S
INVESTERINGER VIA ERHVERVSINVEST II K/S
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Ellegaard A/S (systemer til blomsterproduktion)
Krøger A/S (fugepistoler)
Elite Gaming A/S (spillemaskiner)
Spekva A/S (bordplader)
Haslev Møbelsnedkeri A/S (træmøbler)
Hurup Møbelfabrik A/S (sofaer og lænestole)
Følgende investeringer er realiserede:
• Roshield A/S (armering til køretøjer)
• Vikima Seed A/S (grøntsagsfrø)
den første fond stod alle de oprindelige investorer samt en række nye klar
med kapital til dannelse af en ny fond.
Således blev Erhvervsinvest II K/S rejst i
september 2007 med en egenkapital på
732 mio. kr.
Via Erhvervsinvest II er der indtil
videre foretaget investeringer i seks
virksomheder, og man har måttet afhænde en enkelt med tab i kølvandet på
finanskrisen. Det ændrer dog ikke ved,
at investeringerne samlet set ser yderst
fordelagtige ud for investorerne.
Riegens A/S (lyssystemer)
Mejerigaarden A/S (isproduktion)
Epoke A/S (spredere – fx til vejsaltning)
Tresu A/S (trykmaskiner og tilbehør)
Damolin A/S (kattegrus og kemikalieabsorbenter)
Følgende investeringer er realiserede:
• Handler A/S (lagerinventar og transportmateriel)
i 2009, samt virksomheden Roshield
A/S, som ligeledes succesfuldt blev
afsat til hollandske ejere efter blot to år i
porteføljen. De resterende seks selskaber er fortsat i porteføljen, hvoraf to har
gennemgået en rekapitalisering.
Med de to exitter og rekapitaliseringerne er kapitalgrundlaget i den
første fond, ifølge direktøren, stort set
på plads. De resterende virksomheder i
porteføljen er sunde, og fond nummer to
klarer sig godt. Så fremtiden ser lovende
ud.
Kapitalgrundlag på plads
Med en investeringshorisont i den første
fond på 4-7 år er de første positive
exitter begyndt at komme. To af otte
investeringer er således realiserede. Det
drejer sig om Vikima Seed, som fonden
med succes sendte videre til nye ejere
DAMOLIN
SIDE 20
VENTURE NR. 1 / 2011
ELLEGAARD
RIEGENS
Blæksprutte på
toplederniveau
FOTO: RICKY JOHN MOLLOY
Venture spurgte fem tilfældige mellemledere om, hvad, de tror, en
fund manager i et private equity-selskab bruger sin dag på. Ingen
havde den helt rette beskrivelse, så vi har fået direktør Thomas
Marstrand til at give os et kig ind i private equity-selskabet Erhvervsinvests maskinrum X
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 21
ERHVERVSINVEST
De fleste moderne stillingsopslag efterlyser kvalifikationer i overmål. Tit og ofte
kan man dog tage behovet for de utallige
unikke egenskaber med et gran salt.
Hvis altså ikke lige, det er et job som
fund manager, der er i spil. For her bør
kandidater til jobbet faktisk være både
fleksible, omstillingsparate, analytiske,
strategiske og empatiske samt have
gennemslagskraft, politisk tæft, brancheindsigt i stribevis af brancher og også
lige have et medfødt talent for at agere
blæksprutte.
Hvor de fleste ledere i det daglige
har én virksomhed med tilhørende jobprofil at forvalte, skal en fund manager i
et gennemsnitligt private equity-selskab
nemlig deltage og bidrage aktivt i
stribevis af forskellige virksomheder i
forskellige brancher. Ved siden af altså at
varetage den primære del af jobbet, som
er at forvalte selskabets midler gennem
at screene virksomhedsemner, forhandle
og foretage investeringer samt sørge for
at exitte virksomhederne på rette vis og
tidspunkt. Jobbet som fund manager er
med andre ord ikke enkelt – men heller
ikke kedeligt.
Ikke for tryghedsnarkomaner
”Nogle mennesker har det bedst med
en forudsigelig arbejdsdag med meget
rutine og tryghed, hvor de kender de
SIDE 22
VENTURE NR. 1 / 2011
fleste af deres arbejdsopgaver for ugen
i forvejen. De skal nok ikke søge en karrierevej som fund manager.”
Sådan lyder vurderingen af tilværelsen som fund manager fra en, der
kender jobbet bedre end de fleste.
Thomas Marstrand har fungeret som
fund manager og direktør i Erhvervsinvest, siden selskabet blev dannet i 2004.
Og livet som fund manager er, som han
beskriver det, hektisk indimellem, men
aldrig kedeligt, hvis man kan lide at være
med til at sætte sit præg på tingene.
”For det første skal vi naturligvis stå
i spidsen for det, som Erhvervsinvest
er sat i verden for. Nemlig at screene
markedet og finde de rigtige investeringer til vores investeringsprofil, foretage
et grundigt analytisk arbejde og så få det
rigtige setup for investeringen udviklet
og forhandlet på plads. Og som aktive
majoritetsinvestorer skal vi også være
med til at drive og udvikle hvert selskab,
vi går ind i. Vi arbejder så at sige i
mange virksomheder på samme tid,”
fortæller Thomas Marstrand.
Rollen som aktiv medspiller i porteføljevirksomhederne kan variere fra
selskab til selskab, for ikke alle investorer har den samme strategi om at
gå så aktivt ind i udvikling og drift af
porteføljen som Erhvervsinvest. Men de
danske private equity-selskaber indgår
som hovedregel på et vist niveau som
aktiv partner i ledelsen og udviklingen
af virksomhederne i porteføljen. Nogle
opgaver i jobbet er således meget generelle og vil typisk gå igen for alle fund
managers uanset investeringsprofil. Fx
deltagelse i bestyrelsesarbejde. Men
herunder ligger så en skov af roller, som
fx udvikler, rådgiver, sparringspartner og
headhunter. Alt afhængigt af selskabets
strategi har nogle fund managers tilmed
også praktiske daglige ledelsesopgaver i
porteføljevirksomhederne.
Fra flødeis til kattegrus
Erhvervsinvests profil som aktiv majoritetsinvestor giver et væld af spændende
og varierende opgaver. Ikke mindst, fordi
selskaberne i porteføljen repræsenterer
et bredt spektrum af brancher. Men
netop det faktum giver også udfordringer. For med en bred portefølje skal en
fund manager tilsvarende holde styr på
mange branchespecifikke forhold, påpeger Thomas Marstrand, der har sin gang
i virksomheder i så forskellige brancher
som flødeisproduktion, grøntsagsfrøudvikling, møbelproduktion, drift af spilleautomater og fremstilling af kattegrus.
”Nogle private equity-selskaber har
branchemæssige kriterier for, hvad de investerer i. Og det giver utvivlsomt nogle
stordriftsfordele på et eller andet niveau,
"EN AF DE VIGTIGSTE DYDER, VI KAN BRINGE
MED IND I EN VIRKSOMHED, ER SENSE OF
URGENCY, OG AT HELE VIRKSOMHEDEN BLIVER OMSTILLINGSPARAT," MENER THOMAS
MARSTRAND, FUND MANAGER OG ADM.
DIREKTØR I ERHVERVSINVEST
fordi mere viden vil kunne bruges på
tværs af porteføljeselskaberne. Men for
de bredt orienterede fonde som vores er
det pinedød nødvendigt at have specifik
indsigt i hver enkelt virksomheds særlige
forhold,” fortæller Thomas Marstrand.
Når 10 lokummer brænder på samme
tid
På det grundvilkår forsøger en fund
manager at bidrage til virksomheden
som rådgiver og sparringspartner, og
fokus er på at identificere og indhente
de kompetencer, som er nødvendige for,
at virksomheden kan udvikles optimalt.
Samtidig skal man være parat til at
ændre sin planlægning i en fart, for
udviklingen i de enkelte virksomheder
går ofte hurtigt.
”Som i alle andre virksomheder
sker der løbende udvikling i hver enkelt
porteføljevirksomhed og i de respektive
brancher, hvilket kræver, at vi træffer
beslutninger for at adressere situationen. Og den proces kan man altså ikke
altid lægge ind i kalenderen nogle uger
senere, når der er luft. Der skal handles
hurtigt for at sikre virksomheden bedst
muligt,” siger Thomas Marstrand.
Han peger på finanskrisen som et
dugfriskt eksempel, der ikke blot påvirkede en enkelt virksomhed eller branche,
men som på samme tid påvirkede
situationen for alle virksomhederne i
porteføljen.
”Som ved et trylleslag stod stort set
alle virksomheder jo over for helt nye
udfordringer og problemer – ikke kun
vores selskaber. Og når den generelle
stemning er bare en smule panikagtig,
bliver alle jo bange for, om lige netop
deres lokum brænder, for nu at sige det
lidt direkte. Så forsøger alle naturligt nok
at trække på al den assistance, de kan
få adgang til. Der opstår travlhed i alle
porteføljens ledelser, og i en eller anden
udstrækning er du en del af dem alle
sammen,” fortæller Thomas Marstrand
og uddyber:
”Vores mission er at skabe værdi
i virksomhederne. Men fra sommeren
2008 og i halvandet års tid frem har
fokus pludselig været rettet mod at
beskytte værdi, fordi markederne blev
udfordret af finanskrisen. Vi måtte
prompte vende fokus og gennemgå alt
med en tættekam i hver af porteføljevirksomhederne – eller hjælpe ledelserne
med at gøre det. Den grundlæggende
årsag til problemerne var den samme i
alle virksomhederne. Men effekten og
dermed de reelle udfordringer, der skulle
håndteres, var vidt forskellige.”
Sense of urgency
Omgangen med tættekammen blotlagde
dog hverken brændende lokummer eller
lig i lasten. Tværtimod dokumenterede
den, at selskaberne i porteføljen er
sunde. Og samtidig gav gennemgangen
et nyttigt fokus på det, som Thomas
Marstrand peger på som den allervigtigste egenskab at bringe med ind i
selskaberne. En erkendelse af, at alt kan
skifte på kort tid – og en parathed til at
kunne håndtere det.
”En af de vigtigste dyder, vi kan
bringe med ind i en virksomhed, er sense
of urgency, og at hele virksomheden
bliver omstillingsparat. De selskaber, der
formår det, kan også modstå kriser – og
det er dem, der kommer stærkest ud på
den anden side. Og at sikre det for dine
porteføljeselskaber er af gode grunde en
afgørende del af en fund managers job,”
slutter Thomas Marstrand.
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 23
MEJERIGAARDEN
Klar besked
giver is i maven
Skal hver anden medarbejder fyres? Skal virksomheden rationaliseres til uigenkendelighed? Hvornår bliver vi så solgt igen? Og skal vi have nyt navn? Spørgsmålene er mange, når en fond sætter
sig for bordenden i direktionslokalet. For så er forandringer næste punkt på dagsordenen
”Godmorgen. Vi er blevet opkøbt af en
fond, der agter at øge værdien af vores
virksomhed for derefter at sælge den
igen og tjene penge. De har i øvrigt også
købt vores største konkurrent. Så fra i
morgen hedder vi ikke længere Polar Is,
men Premier Is. Men det skal vi nok fortælle jer mere om senere – indtil videre
skal vi bare passe arbejdet, som vi plejer.
Hav en rigtig god uge.”
Citatet kunne såmænd godt have
været sandt. I hvert fald et langt stykke
hen ad vejen. For Mejerigaarden A/S,
der siden 1933 har solgt is til danskerne
under navnet Polar Is, blev i 2008 solgt
til fonden Erhvervsinvest II K/S. Året
efter blev den hæderkronede isproducent slået sammen med konkurrenten
gennem generationer og skiftede navn til
Premier Is. Men her stopper det sande i
historien også. For både ejere og ledelse
i Danmarks nye isgigant har nemlig fra
dag 1 sat den interne kommunikation
øverst på dagsordenen. Og det er en
grundlæggende årsag til, at processen er
lykkedes fornuftigt.
”Når man ryster posen så dramatisk,
som vi har gjort, er det alfa og omega at
kommunikere åbent og ærligt. Ellers får
man ikke medarbejderne med,” fortæller adm. direktør i Mejerigaarden, Jesper
Uggerhøj.
Han er meget bevidst om, at det
for ansatte på alle niveauer var en både
praktisk og mental øvelse at lade en
private equity-fond overtage styringen og
SIDE 24
VENTURE NR. 1 / 2011
umiddelbart efter blive fusioneret med
den store konkurrent.
Kommunikation gør forskellen
Ifølge direktøren ved de ansatte nemlig
godt, at introduktionen af en fond som
ejer varsler markante ændringer – også
på personalesiden. Men forskellen på,
om forandringerne står som et skræmmebillede eller er et udtryk for noget
spændende, er et spørgsmål om kommunikation.
”Alle ved godt, at nye ejere betyder
forandringer – ikke mindst, når der er
tale om en fond, som i sagens natur
ønsker at sælge din arbejdsplads videre
med fortjeneste. Men ansatte kan godt
forstå og acceptere forandringer, hvis de
bliver grundigt orienteret om baggrunden. Når medarbejderne ved, hvad der
kommer til at ske, og hvad formålet er,
kan en spirende utryghed vendes til et
fælles engagement i at være med til at
FAKTA
Mejerigaarden og Premier Is
producerer godt 35 pct. af den
is, der bliver solgt i Danmark.
Selskabet er 100 pct. ejet af
Erhvervsinvest II sammen med få
ledende medarbejdere, der trådte
ind i ejerkredsen samtidig med
fonden.
skabe noget nyt. Og det synes jeg, vi
har fået gennemført på acceptabel vis,”
fortæller Jesper Uggerhøj.
Han erkender, at et nyt ejerskab, en
sammenlægning med konkurrenten og
udskiftning af et navn, som medarbejderne stolt har båret frem i generationer,
er mange fundamentale omvæltninger
på kort tid. Men fordi alle beslutninger
er truffet, kommunikeret og eksekveret
hurtigt og klart, er virksomheden i dag
præget af tillid mellem medarbejdere,
ledelse og ejere.
Hastighed og effektivitet
Netop hastigheden, hvormed beslutninger træffes og føres ud i livet, er ifølge
Jesper Uggerhøj et mærkbart karakteristikum ved det at have en fond som ejer.
Sammenlignet med en passiv ejerstruktur oplever han fonden som en ejer, der
er fokuseret på effektivitet, og som er
tæt involveret i virksomhedens dagligdag
og udvikling.
”Vores ejere ønsker at have indsigt i
den daglige drift. Det gør naturligvis, at
der er øgede krav til rapportering. Men
samtidig giver det nogle fantastiske
muligheder, fordi der er tæt sparring om,
hvordan vi gør tingene bedst. Vores ejere
byder ind med nye vinkler på driften og
tilfører samtidig de ressourcer og kompetencer, vi i fællesskab mener, vil være
gavnlige for udvikling af virksomheden.
I mange ejerforhold vil der ikke være
den dedikation til at tilføre ressourcer og
NYE OG GAMLE FAVORITTER FRA PREMIER IS:
ASTRONAUT, KÆMPE LÆSKE, ISBJØRN,
KÆMPE ESKIMO, GULDHORN, ISBÅDE
… OG MANGE, MANGE FLERE!
kompetencer, men det er der med fonden som ejer,” fortæller Jesper
per Uggerhøj.
Optimeret drift
mentet,
Således er det ikke kun issortimentet,
der er blevet strømlinet. Et nyt it-system
t-system
(ERP) og logistiksetup er blandt ændringerne, som er et resultat af ejerenss
fokus på at optimere driften. Og alt er
gennemført i tråd med den plan,
der var lagt. Ganske ligesom
navnet er blevet tilpasset på
å
baggrund af rationelle oververvejelser.
empel på
”Et godt eksempel
g hastighed er
effektivitet og
kring vores
processen omkring
navn. Både Polarr Is og
lPremier Is var jo veletablerede navne på
det danske ismarked.
Og navne, hvormed der
er forbundet mange følelser.
Men vi målte i befolkningen,
hvilket af de to brands der passer
bedst til vores vision om at være den
førende udbyder af kvalitetsis på det
danske marked. På det grundlag besluttede vi at samles under navnet Premier
Is. Umiddelbart efter, at beslutningen
var truffet, blev der taget fat på det
praktiske omkring det at skifte navn,”
fortæller direktøren.
Udvalgte produkter har dog beholdt
Polar Is-brandet, fordi man i visse segmenter kan se en specielt attraktiv
markedsposition.
Således er det
for isnostalgikere
stadig muligt at finde
en kasse med Isbåde eller
den berømte Tricolore Flødeis i
supermarkedets frysedisk.
VENTURE NR
NR.. 1 / 20
2
2011
0
011111
011
S
SIDE
ID
IDE
ID
DE
E2
25
5
NYT FRA VÆKSTFONDEN
REKORDSTORT
ÅRSMØDE
Vækstfondens årsmøde 4. maj satte
ny rekord med 1.200 deltagere fra hele
landet. Interessen for de meget forskelligartede indslag og årets Meeting Points
var stor, og tilbagemeldingerne har
været gode.
Som de øvrige år var det dog virksomhedernes og investorernes mulighed
for at kunne mødes i en uformel ramme
og skabe nye kontakter, der trak allerflest
deltagere til Øksnehallen. Det er sær-
SIDE 26
VENTURE NR. 1 / 2011
deles positivt, mener Mette Ødegaard
Møgeltoft, som gennem de sidste tre år
har været tovholder på Vækstfondens
årsmøde.
”Målet med årsmødet har været
at skabe et inspirerende netværksarrangement med streg under netværk,
og med de tilbagemeldinger, vi har fået,
ser det ud til at være lykkedes. Uden at
det egentlig har været ambitionen, har
årsmødet udviklet sig til et af landets
største enkeltstående arrangementer
specifikt rettet mod både virksomheder
og investorer,” siger Mette Ødegaard
Møgeltoft, som allerede nu er i gang
med at planlægge næste års arrangement.
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 27
FOTO: TORBEN KLINT
FRA SUPERTRENDS TIL SUNDHEDSTIPS.
LARS TVEDE OG CHRIS MACDONALD
BOMBARDEREDE DE 1.200 DELTAGERE PÅ
ÅRSMØDET MED INDTRYK FRA VIDT
FORSKELLIGE VERDENER
DIREKTE INVESTERING
TK ENERGI
Gennembrud på
vej i Køge
Sidste år fik TK Energi i Køge
15 mio. kr. i ny kapital, som
bl.a. skulle bruges til at løfte
det internationale salg. Siden
er udviklingen gået stærkt, og
med nye kontrakter står virksomheden over for et egentligt
gennembrud på markedet
Der var is på vandet og fygesne på parkeringspladsen, da Vækstfonden sidste
år i december investerede 15 mio. kr. i
virksomheden TK Energi A/S på havnen
i Køge. Stifter og adm. direktør, Thomas
Koch, samt hans otte medarbejdere
havde nu ingen problemer med at holde
hverken varmen eller humøret oppe med
udsigten til at kunne sætte kraftigt skub i
virksomhedens salg af teknologi til håndtering og behandling af biomasse, affald
og kul i kraftværker.
Store kontrakter
Forventningerne var dengang store, og
det er de stadig – dog med en afgørende
forskel. Planerne om at øge salget er
udskiftet med konkrete kontrakter på
levering af nye anlæg.
”Vi havde allerede bevist, at vores
teknologi kunne øge kraftværkernes
udnyttelse af biomasse, affald og kul betydeligt, og vi havde også solgt de første
anlæg i mindre skala. Men vi manglede
vores gennembrud på markedet, og det
SIDE 28
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 28
VENTURE NR. 1 / 2011
ser ud til at komme nu. Jeg har kontrakter på levering af anlæg til to af verdens
største energikoncerner liggende på mit
bord og mangler blot at få de sidste
detaljer på plads,” fortæller Thomas
Koch, som har udviklet flere forskellige
løsninger til energisektoren.
Hovedproduktet består af et såkaldt
indfødeanlæg, der kan føde næsten enhver form for brændsel ind i kraftværker
– det, der i fagsprog hedder energiproducerende anlæg. TK Energis anlæg består
bl.a. af en forgasser, der omdanner
halm, affald eller kul til gas, som herefter kan blive anvendt i kraftværkerne
eller lavet om til biobrændstof.
Kunder sparer trecifret millionbeløb
”Vi kan hjælpe kraftværkerne med at
få en bedre udnyttelse af eksempelvis
affald og biomasse. Fordelen ved vores
anlæg er, at de er betydeligt billigere og
har et væsentligt mindre energiforbrug
end de løsninger, der typisk anvendes i dag. For et større kraftværk kan
FOTO: TORBEN KLINT
"VI KAN HJÆLPE KRAFTVÆRKERNE MED AT FÅ EN BEDRE UDNYTTELSE AF AFFALD OG BIOMASSE. DET KAN GIVE DEM
EN MERINDTÆGT PÅ 5-10.000 KR. PR. TIME,” SIGER THOMAS KOCH, STIFTER OG ADM. DIREKTØR FOR TK ENERGI
energiproduktionen stige med 2-3 pct.,
hvilket for et almindeligt kraftværk på en
halv gigawatt kan give en merindtægt
på 5-10.000 kr. pr. time. De samlede
installations- og driftsomkostninger er
betragteligt lavere for vores anlæg – i
nogle tilfælde helt op til et trecifret millionbeløb. Især kunder i udlandet har fået
øjnene op for vores produkter, og det er
da også det internationale marked, vi
vil fokusere på fremadrettet,” fortæller
Thomas Koch.
Verdensmarkedet for kraftværker er i
stærk vækst. Alene i Kina etableres årligt
ca. 20 gigawatt elektrisk kapacitet, og i
Europa skal der inden 2030 bygges nye
kraftværker med en kapacitet på mere
end 500 gigawatt. Et moderne kraftværk
er typisk på en halv til en hel gigawatt
og kan levere el svarende til en million
husstandes årlige forbrug. Kraftværkerne
koster normalt op mod et par milliarder
euro stykket.
Usædvanlig markedsstrategi
”Efterspørgslen kommer, og de få
konkurrerende teknologier, der findes i
dag, er enten meget dyre eller har store
vanskeligheder med at fungere i praksis,”
fortæller Thomas Koch, der har en for
branchen noget usædvanlig, men samtidig helt enkel markedsstrategi:
”Vi leverer teknologi og anlæg til
markeder og kunder, som hovedsageligt
er uafhængige af eksempelvis EU-tilskud
og andre offentlige subsidier. Ikke, at vi
siger nej til kunder, som har ansøgt om
tilskudsmidler, men vi fokuserer på de
projekter, der som udgangspunkt kan
fungere på helt almindelige markedsvilkår. Vi mener, at det giver den sundeste
og mindst sårbare forretning på den
lange bane.”
Foruden at have udviklet indføderen
har TK Energi en lang tradition for at
bygge specielle kraftværkskomponenter
på bestilling. Allerede nu har Thomas
Koch og hans medarbejdere talrige
referencer på komponenter, der kommer
til at indgå i fremtidens kraftværker. Med
den styrkelse af komponentforretningen,
som selskabet har planlagt, vil TK Energi
kunne opnå en betydelig andel af leverancerne til de kommende kraftværker i
Europa, som både fyrer med biomasse
og kul.
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 29
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 29
t
s
n
k
e
Æ
s
v as
k
7.313 km kyststrækning skaber velstand
Hvorfor er Danmark et af verdens mest velstående
lande? Det spørgsmål stiller Carl-Johan Dalgaard,
ph.d. og professor i økonomi ved Københavns
Universitet, i en ny analyse. Svaret finder han bl.a.
i Danmarks 7.313 km lange kyststrækning, som er
verdens næstlængste målt i forhold til areal – kun
overgået af Singapore. Vores begrænsede adgang
til naturressourcer har gjort det nødvendigt meget
tidligt at handle med andre nationer. Det har ifølge
Carl-Johan Dalgaard haft afgørende betydning for
udviklingen af Danmark som handelsnation samt for
etableringen af vores servicesektor.
Læs analysen Det danske vækstmirakel på
www.econ.ku.dk
Uddannelse øger innovation
og produktivitet
En af de største udfordringer i dansk økonomi er lav produktivitet. En ny
analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at virksomheder, der
beskæftiger mange medarbejdere med lange videregående uddannelser,
både er mere innovative og mere produktive end øvrige virksomheder.
Forskningsprojektet er udarbejdet af ph.d. Martin Junge og professor Anders Sørensen fra Centre for Economic and Business Research på CBS.
Læs analysen Innovation og produktivitet på www.oem.dk
AMINO
Mødested for
iværksættere
Amino er stedet, hvor danske
iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende mødes. Her finder
du bl.a. debatfora, blogs, links til
leje af lokaler samt en virksomhedsbørs, der formidler køb og
salg af små virksomheder. Hjemmesiden har 130.000 besøgende
hver måned.
www.amino.dk
SIDE 30
VENTURE NR. 1 / 2011
Nu også som
app
Med Vækstfondens applikation
på din iPhone kan du let holde dig
orienteret om udviklingen i venturebranchen, vores seneste investeringer samt vores forskellige produkter
og tilbud. Du får adgang til klummer, nyheder og pressemeddelelser.
MESSE
Inspirationsforum for
iværksættere
9. og 10. september løber Danmarks
største iværksættermesse, Iværk &
Vækst, endnu en gang af stablen
i Forum i København. De to dage
byder på fortællinger om op- og
nedture, om modet til at kaste sig
ud i livet som selvstændig og om at
finde nye veje til vækst. I 2010 sørgede 44 talere og 136 udstillere for,
at de over 4.000 gæster fik et solidt
udbytte med hjem fra de to dages
program. Messen ser ud til at blive
endnu større i 2011.
VÆKSTFONDENS KLUMME
Kapital til vækst i vestdanske virksomheder
I modsætning til tidligere år, hvor vi i årets første måneder typisk har set en nedgang i antallet af kautionsansøgninger, har
vi i første kvartal 2011 modtaget over 130 nye ansøgninger. Den
udvikling tyder på, at bankerne for alvor har taget Vækstkaution til sig som redskab i betjeningen af deres kunder, hvilket er
glædeligt. Samtidig viser den, at en lang række virksomheder
har viljen og evnen til at sætte gang i ny forretningsudvikling,
som skal være med til at trække dansk erhvervsliv endeligt fri
af krisen.
Men det er ikke kun interessen for lån med Vækstkaution, som
har vist sig at holde ved i 2011. Vi havde i efteråret den glæde
at kunne annoncere en ny afdeling i Vestdanmark, nærmere
bestemt i Vojens. Fra den nye afdeling får de vestdanske
virksomheder og vores samarbejdspartnere adgang til alle
vores ydelser. Fra Vojens kan virksomhederne også komme i
betragtning til midlerne i puljen Vestdansk Vækstkapital på 150
mio. kr., som regeringen i forbindelse med initiativet Danmark
i balance stillede til rådighed for investering i vestdanske
virksomheder. Og den mulighed har virksomhederne i den grad
taget imod.
Klummen er skrevet af Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden, og blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten 5. april
2011.
Læs hele klummen på www.vf.dk
www.ivaerk.dk
VENTURE NR. 1 / 2011
SIDE 31
HAR DIN VIRKSOMHED BRUG FOR
EKSTRA SIKKERHED FOR LÅN?
Harry Warners svar til broren Sam Warner efter hans forslag om at udvikle et synkroniseret lydspor til selskabets filmproduktioner. Senere samme år fik verdens første fil
lydspor, ”The Jazz Singer”, premiere. Filmselskabet Warner Bros. Pictures blev grundlagt i 1923 af fire amerikanske brødre.
Står du over for at skulle investere i forretningsudvikling eller måske købe eller
etablere en virksomhed? Har du svært
ved at stille tilstrækkelig sikkerhed for dit
bank- eller realkreditlån? Vækstkaution
kan være løsningen.
Vækstkaution er en statslig lånegaranti,
hvor penge- og realkreditinstitutter får
dækket 75 pct. af deres tabsrisiko på lån
til mindre og mellemstore virksomheder.
Kautionerne bliver ydet via Vækstfonden
og kan være en del af den løsning, som
får finansieringen af din virksomhed til at
falde på plads – eksempelvis i forbindelse
med ejerskifte, udvidelse af produktion
eller anden forretningsudvikling samt start
af ny virksomhed.
Bring Vækstkaution på banen, næste
gang du besøger dit penge- eller realkreditinstitut for at få den finansiering,
der skal løfte din virksomhed videre.
Vækstfonden samarbejder med alle
landets penge- og realkreditinstitutter.
LÆS MERE PÅ WWW.VF.DK