Juni 2010 - Esajasskolen

Transcription

Juni 2010 - Esajasskolen
ESAJASSKOLEN - KIRKEGADE 16 - 2650 HVIDOVRE
16. juni 2009
O PV Æ K ST
I dette nummer af Opvækst kan du læse om
følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Personaleinformation
Fagfordelingen
Hvornår foreligger skemaet for 10/11?
Nye adresser og telefonnumre
Udflugtsdagen den 23. juni
Bogafleveringsdag torsdag den 24. juni
Sommerafslutning fredag den 25. juni
Glemt tøj
Skolestart efter sommerferien
God sommerferie
2. kl.
3. A
4. a
4. b
5. kl.
Personaleinformation:
Med udgangen af dette skoleår skal vi helt efter
bogen sige farvel til vore to korttidsansatte SFOmedarbejdere Simon Enevoldsen (SE) og Natasja
Bonke (NB). Dertil kommer, at vi desværre også
skal sige farvel til en af vore pædagoger Pia
Teglgaard Christensen eftersom 3. klasserne
rykker op i 4. og derfor ud af SFO´en.
Endvidere skal vi sige farvel til tre faste
medarbejdere på lærersiden: Det drejer sig om
Natasja Michael og Christian Würtz som begge har
søgt nye udfordringer samt Charlotte Hyttel som
blev gift i lørdags og efterfølgende flytter til
Sverige sammen med sin mand.
Det betyder, at vi skal hilse nye ansigter
velkomne. De to nye korttidsansatte i SFO´en
bliver Nikolaj Dufke og Laura Østergaard Jensen
(LØJ).
På lærersiden bliver det Helene Dyssegaard
Jensen (HDJ), Linda Nyberg (LN) og Kåre
Skarsholm (KS) som indgår i faste stillinger – alle
er de uddannede lærere. Derudover er lærer
Maria Aalling Hennild (MH) ansat i et restbarselsvikariat for Lise Baun på 3 måneder – hun
afløser Carsten Hansen, som har sagt sit vikariat
op.
Her fra skal lyde en stor tak til jer som nu forlader
os og et stort velkommen til de nye ansigter. En
præsentation af nye medarbejdere vil følge i
første nummer af Opvækst i det nye skoleår.
Fagfordelingen:
Vi er nu stort set færdige med fagfordelingen. Det
fremgår af skemaet, hvem klasserne skal have i
dansk, matematik og kl. lærer. Skulle der opstå
ændringer i sidste sekund, vil dette ikke ramme
disse tre områder, som alle ligger helt fast. Når
den endelige fagfordeling er klar vil I få besked
herom. Se på hjemmesiden, hvis der er behov for
at oversætte initialerne til den tid.
0. kl.
1. kl.
Kirsten Østermark - børnehaveklasseleder
Linda Nyberg: Dansk- og klasselærer
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
Eva Ørting: Matematiklærer
Else Marie W Jensen: Dansk- og klasselærer
Benedicte Ostersen: Matematiklærer
Maria Aalling Hennild / Lise Baun: Dansk- og
klasselærer
Else Marie W. Jensen: Matematiklærer
Dorthe Skov Østergaard: Dansk- og klasselærer
Helene Dyssegaard Jensen: Matematiklærer
Sannie H. Hultberg: Dansk- og klasselærer
Helene Dyssegaard Jensen: Matematiklærer
Fenja Schlosser Bæk: Dansk- og klasselærer
Kåre Skarsholm: Matematiklærer
Benedicte Ostersen: Dansk- og klasselærer
Grethe Buchter Vestergaard: Matematiklærer
Jens Schurmann: Matematik- og klasselærer
Tommy H. Hougaard: Dansklærer
Eva Engell: Dansk- og klasselærer
Eva Ørting: Matematiklærer
Lene Holst Simonsen: Dansk- og klasselærer
Tommy H Hougaard: Engelsk- og klasselærer
Dan Crillesen: Matematiklærer
Hvornår foreligger skemaet for 10/11?
Det er pt. umuligt at sige noget præcist om – det
eneste vi ved er, at kommunen ikke er forpligtiget
til at meddele os, hvilke positioner de kan tildele
os til idræt før senest den 31. juli. Det håber vi
ikke sker – sædvanligvis får vi besked primo eller
medio
juli,
hvorefter
skemalægningen
påbegyndes snarest muligt efter. I vil alle blive
orienteret via mail/Intra, når skemaet foreligger.
Nye adresser og telefonnumre:
Temmelig ofte oplever vi, at forældre skifter deres
private telefonnummer, arbejdsnummer eller
mailadresse ud med et nyt. Desværre får vi ikke
besked og opdager det først, når vi får brug for at
ringe/skrive til jer. Heldigvis har vi ikke stået i en
alvorlig situation og manglet et telefonnummer.
For at undgå dette, beder vi jer om at ajourføre
dette via Forældre-Intra – eller eventuelt direkte
via kontoret, så vi til stadighed har de rigtige
oplysninger stående. Fra og med det nye skoleår
vil alle klasser blive oprettet i Forældre-Intra.
Udflugtsdagen:
Onsdag den 23/6 afvikler vi,
traditionen tro, udflugter for
alle klasser. Dog er 6. kl. på
skolen den dag for at
forberede den årlige revy.
Klasselærerne informerer –
ESAJASSKOLEN - KIRKEGADE 16 - 2650 HVIDOVRE
24. juni 2010
O PV Æ K ST
eller har allerede informeret - om denne dags
indhold. Vær således opmærksom på, at
elevernes almindelige møde og sluttider ikke er
gældende den dag. Rigtig god tur til alle ☺
Bogafleveringsdag torsdag den 24/6:
Den 24. juni er det ”Store Bogafleveringsdag” dagen, hvor alle bøger incl. biblioteksbøger, skal
afleveres på skolen hos klasselæreren.
Bøgerne skal afleveres rengjorte og uden indbindingspapir. Misligholdte og bortkomne bøger
skal erstattes. Skulle der være en enkelt glemt
eller midlertidig bortkommen bog, kan denne
afleveres personligt på kontoret senest mandag
den 28. juni. Det er meget vigtigt for os at få alle
bøger tilbage senest den dag, idet der skal
bestilles bøger i samme uge, for at nå og få disse
hjem til det nye skoleår. Hører vi ikke fra jer inden
da, vil bøgerne blive betragtet som bortkommet
og skal dermed erstattes.
Udover den nødvendige oprydning i klasseværelserne samt aflevering af bøger, vil der også
blive mulighed for, at eleverne afslutter året på en
hyggelig måde sammen med klasselærerne. Hvad
dette indebærer, aftaler de pågældende lærere
med klasserne.
Programmet for dagen bliver derfor:
Klokken:
07.00
08.20
08.2009.50
09.50
10.05
Program for tor. den 24.06.
SFO´en åbner
Alle elever møder
Bogaflevering, oprydning,
m.v. ved klasselærerne
Fællessamling
Frikvarter
10.2011.30
Samværet i klasserne fortsætter
med klasselærerne. Bøgerne bæres
ned i K0.
Alle elever har fri med undtagelse af
de, der skal i SFO.
11.30
hygge
Sommerafslutning fredag den 25. juni:
Alle elever skal møde kl. 9.00 til ca. 11.00.
SFO´en har åben som sædvanligt, dog allerede
fra kl. 11.00 denne dag. Alle de af jer forældre,
som kan sætte tid af til at være med på dagen, er
hjerteligt velkomne.
Programmet består af indslag af forskellig
karakter. Skolekorene medvirker med sange fra
deres repertoire, 6.kl. opfører den traditionsrige
årlige revy, der afholdes andagt og vi tager afsked
med såvel medarbejdere som elever, der skal sige
farvel med udgangen af dette skoleår.
Arrangementet afsluttes med en stående kop
kaffe, saftevand og kage ved forældrerådet, så
der bliver mulighed for at sige ordentligt farvel og
god sommerferie.
I den anledning skal der lyde en stor tak til
forældrerådet, som står for denne del af arrangementet.
Vel mødt til både elever og forældre.
Glemt tøj:
Det tøj som eleverne har efterladt eller glemt på
skolen, vil være lagt frem i kældergangen i
perioden fra den 21. juni til og med den 28. juni,
hvorefter det vil blive pakket sammen og sendt
videre til velgørende formål.
Både elever og forældre opfordres til at komme
forbi ”udstillingen” og hente de ting, der tilhører
én.
Vi indsamler med jævne mellemrum det tøj, der
igennem længere tid har hængt på knagerne i
gangene på skolen. Heraf meget godt tøj som
fortjener en ejermand. Tøjet ligger fremme på
borde i kælderen til og med mandag den 28. juni.
Skolestart efter sommerferien:
1. til 9. klasse skal møde
onsdag den 11. august kl.
9.00 til ca. 11.00, mens
den nye børnehaveklasse
skal møde torsdag den 12.
august - ligeledes kl. 9.00.
SFO´en åbner igen den 2. aug.
God sommerferie
Så er der bare tilbage at sige RIGTIG GOD
SOMMERFERIE, når tiden bliver til det og VEL
MØDT igen, når det nye skoleår tager sin
begyndelse.
De bedste sommerhilsener
Dan Crillesen, skoleleder