Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 – 2021

Transcription

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 – 2021
Vindmølleplan
Hvidbog for den offentlige høring
25. oktober – 20. december 2011.
1
Indhold:
Indledning
s. 4
VE-ordninger
s. 5
Oversigt over modtagne bemærkninger
s. 6
Bemærkninger til de enkelte områder:
A. Vindmøller syd for St. Røttinge
s. 9
B. Vindmøller mellem Fensmark og Holme-Olstrup
s. 13
C. Vindmøller sydøst for Trælløse
s. 16
D. Vindmøller på Sparresholm Gods
s. 20
E. Vindmøller ved Saltø Gods
s. 21
F. Vindmøller nord for Tågeskovgård
s. 23
G. Vindmøller vest for Fladsågård
s. 26
H. Vindmøller på Ydernæs
s. 32
I. Vindmøller i Nylands Mose
s. 43
Bemærkninger til vindmølleplanen generelt
s. 47
3
Indledning
Dette dokument er en såkaldt hvidbog og indeholder bemærkninger fra borgere og andre
interessenter til Næstved Kommunes forslag til vindmølleplan. Vindmølleplanen er tillæg nr. 9
til Kommuneplan 2009 - 2021. Hvidbogen er anvendt ved den politiske behandling af, hvad
den endelige vindmølleplan skal indeholde.
Kommunen har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 116 skriftlige bemærkninger.
De er i denne hvidbog resumeret og placeret efter vindmølleplacering og emne. En liste over
bemærkningerne findes på side 6 i denne hvidbog.
Tallet i parentes henviser til det konkrete brev, bemærkningen stammer fra (se listen). Når
tallet er vist med fed, betyder det, at afsenderen er en gruppe borgere, en forening eller en
myndighed. Originalbrevene findes i kommunens sag nummer 2011-16748.
4
VE-ordninger
I forbindelse med opstilling af store vindmøller gælder en række ordninger, der blandt andet
giver mulighed for medejerskab, værditabserstatning samt rekreative og andre ”grønne” tiltag
i kommunen. De tre væsentligste ordninger for naboer til vindmøller er beskrevet herunder.
Ordningerne administreres af Energinet.dk, der også kan give yderligere oplysninger om dem.
Grøn Ordning
Den såkaldte Grønne ordning betyder, at kommunen har mulighed for at bruge 88.000 kr. pr.
installeret MegaWatt (MW) ny vindmølle. Når nye vindmøller er blevet tilsluttet, står der penge
på en konto hos Energinet.dk, som kommunen kan søge om at anvende til et eller flere
konkrete projekter. Hvis der for eksempel er tale om tre vindmøller med en effekt på 2,3 MW
(typisk 125 m høje), vil kommunen kunne få tilsagn om 607.200 kr. til ”grønne” projekter.
Projekterne kan være etablering af rekreative støttepunkter eller lignende projekter, der
styrker de landskabelige eller rekreative værdier. Det kan også være projekter, der informerer
om vedvarende energiproduktion eller energibesparelse. Formålet er bredt, og det er
Energinet.dk, der beslutter, om der kan gives forhåndstilsagn på baggrund af en konkret
ansøgning fra kommunen. Pengene kan først komme til udbetaling, når projektet er
gennemført.
Værditabsordning
Denne ordning går ud på, at naboer til nye møller kan få vurderet, om møllerne vil føre til en
forringelse af ejendomsværdien. Hvis det er tilfældet, kan man få kompensation 1:1.
Vurderingen er gratis for naboer indenfor en afstand af 6 gange den nærmeste mølles
totalhøjde. Udenfor denne afstand opkræver Energinet.dk et gebyr på 4.000 kr. for at
gennemføre vurderingen. Det er Taksationsmyndigheden, beskikket af Klima- og
Energiministeriet, der vurderer, om ejendommen vil falde i værdi. Hvis det vurderes, at
ejendommen vil falde 1 % eller mere i værdi, kan man få værditabserstatning, og det
eventuelle gebyr betales tilbage af Energinet.dk.
Køberetsordning
Opstillere af nye vindmøller har pligt til at udbyde andele i møllerne. 20 % af projektet skal
således udbydes til lokale borgere i kommunen (indenfor 4,5 km.), og hvis de ikke sælges
lokalt, til hele kommunens. Andelene skal udbydes til kostpris og prisen beregnes ud fra en
produktion på 1.000 kWh pr. andel.
5
Oversigt over modtagne bemærkninger:
Bem.
nr.
Titel
116
115
114
113
112
111
110
109
108
107
106
105
104
103
102
101
100
99
98
97
96
95
94
93
92
91
90
89
88
87
86
85
84
83
82
81
80
79
78
77
76
75
74
73
72
71
70
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
Bem.
fra Holme-Olstrup/Toksværd Lokalråd
fra Mette og Morten Hansen, Appenæs Bygade 84A, 4700.
og underskrifter fra 548 borgere nær Ydernæs (version med underskrifter).
fra Mie Sørensen, Appenæs Åvej 1.
fra Lizzi og Erik Rasmussen, Appenæs Bygade 25, 4700.
fra Jens Pagel, Helgenæsvej 105, 4700.
(nr. 2) fra Erik Andersen, Appenæs Åvej 1.
fra. Rasmus Lund, Pøllegårdsvej 12, 4160 Herlufmagle.
fra Vordingborg Kommune.
fra Vejdirektoratet vedr. tre af placeringerne.
fra Thomas Garth-Grüner, Sparresholmvej 4B, 4684 Holmegaard.
fra Otto Reedtz-Thott, Gavnø om statens projekter nær beskyttet natur.
fra Lokalråd Rønnebæk og Vejlø Sogne v/Niels Peter Nielsen.
fra Kirsten & Jens Chr. Hansen, Tvedemose Champigning, Tvedemosevej 2, 4750 Lundby.
fra Jan Røhmer Christensen m.fl., Vejlø vedr. Nylands Mose-placeringen.
fra Jan Guldborg og Tina Bjerregaard, Everdrupvej 27, Everdrup, 4733 Tap.
fra Hans Madsen, Sydvestsjællands Vindmøllelaug, Sandvejvej 46, 4262 Sandved.
på vegne af en gruppe borgere v. Gunnar Stobbe, Store Røttingevej 5, 4733 Tappernøje.
fra Erik Andersen, Appenæs Åvej 1.
fra Ebbe Vorregaard og Anne Harms, Bakkevej 2C, Appenæs.
fra Alice Svensson og Jens Erik Jensen, Hjarnøvej 18C, Appenæs.
fra 28 borgere vedr. Tågeskovgård-placeringen.
(nr. 2) fra Jytte Arp, Bårsevej 12, Snesere
fra Thomas Ahrendt, Jenstrupvej 50, 4700 (ny placering).
fra Steen Bo Hansen, Hovedvejen 105, 4733 Tappernøje.
fra Peter Kjerte, Helgenæsvej 15, Appenæs.
fra Flemming Nielsen, Appenæs Bygade 84B, 4700.
fra DOF Storstrøm v. Lars Christoffersen, Vester Egesborg.
fra DN-Næstved (alle omr.).
fra Carsten og Tenna Kaarslev, Troldehøjvej 10, Fensmark.
(nr. 3) fra Dorte Rasmussen, Myrupvej 5, 4700.
fra og svar til Linda Nielsen, Vejlø Vindkraft I/S.
fra Lars Kronshage vedr. placering Saltø Gods.
fra Hilbert Andersen og Charlotte V. Pedersen, Skovmøllevej 7, Myrup.
fra Ellinor og Jørn Nørreby, Hedetoften 33, Appenæs.
(nr. 2) fra Dorte og Arne Rasmussen, Myrupvej 5, 4700.
fra Mia og Jacob Sørensen, Lyøvej 13, 4700.
fra Frederik Gasmann, Fladsågård.
fra Finn Kristiansen, Lyngbakken 16, Appenæs.
fra Carsten Horup Bille, Brinken 32, Mogenstrup vedr. Nylands Mose-placeringen.
fra Carsten Horup Bille, Brinken 32, Mogenstrup vedr. Fladsågård-placeringen.
fra Agnes Hammer Nonboe, Hjarnøvej 29, Åderup, 4700.
(nr. 2) fra Anne Thorald og Erik Andersen, Appenæs Åvej 1, 4700.
fra Lokalråd Fladså v. Poul Uldall Jensen.
fra Hans Højer på vegne af en gruppe borgere v. Trælløse.
fra Birgitte Leidecker, Fjordvej 3, Appenæs.
fra Finn Ølund, Jacobshavn 2, Appenæs.
6
69
68
67
66
65
64
63
62
61
60
59
58
57
56
55
54
53
52
51
50
49
48
47
46
45
44
43
42
41
40
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
29
28
27
26
25
24
23
22
21
20
19
18
Bem. fra Anita Scheel og Danny Donau, Planetvej 45, 4700.
Yderligere spørgsmål fra og svar til Torbjørn Jacobsen.
Info til Anita Pedersen (nabo) vedr. Tågeskovgård-placeringen.
Bem. fra Esther & Carl Borregaard, Skovmøllevej 28, Myrup.
Bem. fra Heidi Danielsen, Tappernøje.
Svar nr. 2 til Claus Neergaard, Gunderslevholm.
Spørgsmål fra og svar til Torbjørn Jacobsen, Udsigtsbakken 41, 4700.
Bem. fra og svar til Jens Bidstrup v. Jesper Gersholm.
Bem. fra Dorte Rasmussen, Myrupvej 5.
Bem. fra Irene Kirkebjerg vedr. Ydernæs-placeringen.
Bem. fra Henrik Wulff Hansen, Appenæs Bygade 42, 4700.
Bem. fra Grethe og Niels Schou, Agertoften 14, 4700.
Bem. fra Aase Lauritzen og René Tüxen-Hansen, Hjarnøvej 2D, 4700.
Læserbrev og spørgsmål fra Jens Bidstrup, Appenæs.
Bem. fra Poul-Erik Andersen, Agertoften 16, Appenæs, 4700.
Bem. fra Jan Kristoffersen, Appenæs.
Bem. fra Birgit Bahn Christensen, Hjarnøvej 14B, 4700.
Bem. fra Bente og Jan Knudsen, Appenæs Bygade 24, 4700.
Bem. fra Bente Konge, Appenæs Bygade 24, 4700.
Bem. fra og svar til Sanne Elmegaard, Hjarnøvej 18A, Åderup, 4700.
Bem. fra Nanna og Finn Fangholm, Engdraget 3, 4700.
Bem. fra Gorm Nøddebo Nielsen, Degnebakken 9, Holme-Olstrup.
Bem. fra Slagelse Kommune.
Bem. fra Lis og Jørgen Jørgensen, Hjarnøvej 4c, Åderup, 4700.
Bem. fra Niels Rørbech, Fjordbakken 3, Dyves Bro, 4700.
Bem. fra Jens Bidstrup (2) vedr. Ydernæs-placeringen.
Bem. fra Inge-Lise og Verner Jensen, Fjordbakken 19, Dyves Bro, 4700.
Bem. fra Åse Christiansen, Kalkerupvej 16, 4684 Holmegård.
Spørgsmål fra og svar til Hans Højer Christensen, Kagstrupvej 2, 4160 Herlufmagle.
Bem. fra Lars Jensen, Katholmvej 20, Åderup, 4700.
Til orientering: debatoplæg til avisen fra Sydvestsjællands Vindmøllellaug.
Bem. fra Fensmark Lokalråd v. Peter Jensen.
Bem. fra Thomas Kongshøj, Svendborgvej, 4700
Bem. fra Bent Jensen, Grønnegade 33, 3., 4700
Bem. fra Hilbert Andersen, Skovmøllevej, Myrup.
Bem. fra Claus Neergaard, Gunderslevholm om alternativ placering. Gunderslevvej 17, 4160
Bem. fra Sally E Jensen, Lynæsvej 6E, Appenæs.
Bem. fra Kurt Parly Jensen, Engdraget 16, Appenæs.
Bem. fra Anne Thorald & Erik Andersen, Appenæs Åvej 1.
Bem. fra Myrup Bylaug m.fl. (i alt 126 borgere) v. Hilbert Andersen, Skovmøllevej 7.
Bem. fra Find Svendsen, Lyngbakken 47, Appenæs.
Spørgsmål fra og svar til Rasmus Sørensen, Skovmøllevej 20, Myrup.
Bem. fra Karen Terkelsen, Appenæs Bylaug.
Bem. fra Dorte & Jens Bidstrup, Appenæs Bygade.
Spørgsmål fra og svar til Frederik Hansen, Fjordvej 3.
Spørgsmål fra og svar til Dorte Rasmussen, Myrupvej 5, Myrup.
Bem. fra Anne og Ole Bitzer, Holmegaardsvej 92.
Bem. fra Holger Bro, Omøvej, 4700.
Bem. fra Gert Nielsen, Bellisvej 7, 4700.
Bem. fra Finn og Gerda Jensen, Appenæs Bygade 96.
Bem. fra Mette Brammer, Kokhaven 23, Karrebæksminde.
Bem. fra Rasmus Sørensen, Skovmøllevej 20, Myrup.
7
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
Bem. fra Jytte Hansen, Appenæs Bygade 89.
Bem. fra Anna Riis, Appenæs Bygade.
Spørgsmål fra og svar til Connie Jæger, Appenæs.
Spørgsmål fra og svar til Carsten Kaarslev, Troldehøjvej 10, Fensmark.
Bem. fra Kirsten og Peter Adserballe, Appenæs Bygade 115, Appenæs.
Spørgsmål og svar, Henrik Wolff-Sneedorf, Grevensvængevej 25.
Bem./forslag til nye placeringer fra Henrik Wolff-Sneedorff, Grevensvængevej 25.
Bem. fra Gert Nielsen, Bellisvej 7, 4700.
Bem. fra Otto Gasmann, Gelsted.
Bem. fra Erling K. Larsen, Lynæsvej 20, 4700.
Bem. fra Otto Reddtz-Thott, Gavnø 1.
Bem. fra Ole Andersen, Helgenæsvej 103, 4700
Bem. fra Manfred Schou, Strandrylevej 31, Karrebæksminde.
Bem. fra Jan Stampe (Gelsted?).
Bem. fra Claus Colstrup, Appenæs grundejerforening, Engdraget 4.
Bem. fra Jytte Jørgensen, Østerled 91, Fensmark.
Bem. fra Torsten Miland, Hestehavevej 16.
8
Bemærkninger til de enkelte områder:
Placering A, vindmøller syd for St. Røttinge
Nabogener, støj
Opsætningen af kæmpevindmøller vil ødelægge naturoplevelsen. Hvis man gerne ville have
støj så kan man bo i byen (92)
Der er utallige eksempler på, at støj og lysreflekser gør naboejendomme ubeboelige, og folk
må leve i et støj helvede (92)
Lavfrekvent støj kan gøre folk syge, og det kan være svært at sove. I England har man for en
sikkerheds skyld en sikkerhedsafstand på 3 km (94)
Opfyldelsen af krav til støj, reflekser mm. godkendes på et teoretisk beregnet grundlag. Der er
rejst tvivl om disse beregninger, bla. af professor i akustik Henrik Møller. Denne tvivl
understøttes af svenske forskere. Når kommunen har givet tilladelse, vil det være meget svært
at få møllerne fjernet. Den enkelte borger har svært ved at kontrollere, om reglerne
overholdes. Usikkerheden om hvorvidt de gældende krav er tilstrækkelige har fået andre
kommuner til at indtage en afventende holdning, det samme burde Næstved Kommune (92)
Kommunen må påregne øgede udgifter til tilsyn, og målinger foretaget af faguddannet
personale, eller eksterne konsulenter. Det bliver svært at finde uvildige konsulenter (92)
Kommunens svar: Indenfor det udpegede område vil møllerne blive placeret, så de giver så
få gener som muligt. Kommunen har dog ikke mulighed for at stille strengere krav til støjen,
end lovgivningen stiller. Der er heller ikke mulighed for at benytte andre måle- og
beregningsmetoder, da der er nødt til at være entydighed og sammenlignelighed i resultatet.
Støjgrænserne er efter vores oplysninger sat, så de tager højde for f.eks. forskellige terrænog vejrforhold. Folketinget har besluttet, at der skal opstilles vindmøller på land, og i den
forbindelse vil nogle borgere desværre komme til at føle sig generet. Kommunen har derfor
forsøgt, at koncentrere møllerne på få steder, der til gengæld udnyttes godt.
I forhold til naturoplevelsen er det korrekt, at store vindmøller har en stor effekt især i
nærzonen. Landskabelig indpasning og rekreative værdier er derfor to væsentlige parametre,
der vurderes i forbindelse med planlægningen.
Naboforhold i øvrigt
De udførte visualiseringer er ubrugelige og viser ikke situationen for de nærmeste naboer.
Kommunen har selv på borgermøde beskrevet dem som ”ikke heldige”. Ifølge teknisk
forvaltning vil vindmøllerne se alt for voldsomme ud, hvis de er lavet ud fra de gældende
naboafstande (92)
I forhold til støj, udsigt og forstyrrelse er placeringen sydvest for St. Røttinge den værst
tænkelige for beboere i byen (99)
Vindmøllerne vil kunne påvirke naboer i Vordingborg Kommune, hvilket Næstved Kommune
bør tage hensyn til (108)
9
Kommunens svar: I denne fase af planlægningen er der ikke mulighed for at vise et
potentielt vindmølleprojekt fra alle sider, og det er rigtigt, at det kan være svært at forestille
sig, hvordan oplevelsen bliver fra de nærmeste boliger. De udførte visualiseringer giver dog en
rimelig fornemmelse af den generelle situation.
Placeringen sydvest for Store Røttinge er valgt bl.a. på baggrund af de lovpligtige
naboafstande. Indenfor det udpegede område vil møllerne blive placeret, så de giver så få
gener som muligt.
Næstved Kommune er opmærksom på, at et vindmølleprojekt også vil kunne påvirke beboere i
nabokommunen.
Faldende ejendomsværdi
Det bliver umuligt at få solgt sin ejendom uden væsentlig prisreduktion (92)
Kommunens svar: Der er for nylig indført en værditabsordning, der betyder, at naboer kan
søge erstatning for tabt ejendomsværdi. Der udbetales godtgørelse 1:1, hvis det uvildige
vurderingsnævn konkluderer, at ejendommen falder mere end 1 % i værdi.
Økonomi i øvrigt
Mener, at det er umoralsk, at vindmølleejere får store summer i tilskud til vindmøller, og at
naboer skal betale prisen i form af meget nedsat livsværdi, og at alle betaler i form af stigende
elpriser og et grimt landskab. Næstved Kommune er en socialdemokratisk kommune og burde
varetage hele kommunens borgeres ve og vel (94)
Kommunens svar: Folketinget har besluttet, at der skal opføres vindmøller på land, og at der
gives tilskud til vindmølleproduceret el. Kommunen har ikke direkte indflydelse på denne
beslutning, men skal implementere den og vil forsøge at minimere generne ved de
landbaserede vindmøller. Vi er desuden afhængige af, at private projektmagere ønsker at rejse
vindmøller.
Landskab
Man må acceptere, at man mange steder fra vil kunne se toppen af vindmøllerne (65)
De planlagte møller vil blive meget dominerende i landskabet og ødelægge udsigten fra rigtig
mange boliger, da det udpegede område ligger på en sydskråning, som starter ved Svennerup
(94)
Vindmøllerne vil med deres størrelse blive urolige og dominerende i landskabet (99)
At et område med store landskabelige træk skulle være særligt velegnet til opførelse af store
vindmøller, synes at være opfundet til lejligheden. Man kan med samme ret hævde, at et
sådant landskab er ekstremt sårbart overfor sådanne tekniske anlæg. Både de udførte
visualiseringer og de gennemførte projekter ved Kyse og Katrineholms Piber viser, at
vindmøllerne helt tager magten i det store flade landskab (99)
Kommunens svar: Store vindmøller er mange steder ude af skala med landskabet, og vi
leder derfor efter placeringer med store landskabstræk, hvor skalaen passer bedre. Møllerne vil
altid være markante tæt på, men forstyrrelsen er typisk mindre, hvor der er åbent og ikke
store ”udsving” i landskabet. Store vindmøller kan risikere at tage al opmærksomheden fra
andre oplevelser i et givet landskab.
10
Natur
Man bør overveje at plante træer og etablere vandhuller ved møllerne af hensyn til landskabet
og naturen (65)
Der er hyppige fugletræk mellem Præstø Fjord og Dybsø Fjord, som vil blive forstyrret af de
store vindmøller. Der har været ynglende havørn ved Evensø 2 km væk (92)
Har gennem 40 år observeret store fugleflokke trække over fra Præstø fjord til Dybsø,
bl.a. svaner, gæs og måger. Har set gæs styrte til jorden ramt af vinger fra kæmpevindmøller
(94)
Kommunens svar: Der stilles normalt ikke krav om etablering af beplantning eller vandhuller
i forbindelse med opførelse af vindmøller. Vindmøllerne forhindrer dog ikke tiltag til forbedring
af naturværdierne, hvis lodsejerne er interesserede. Der kan eventuelt anvendes midler fra
den såkaldte Grønne Ordning.
Påvirkningen af naturen vil blive vurderet i forbindelse med den VVM-redegørelse, der skal
udarbejdes senere, når der foreligger et konkret projekt. Dette kan få betydning for projektets
gennemførelse.
Kulturhistorie
Det er væsentligt at tage hensyn til vildtbanegrøften ikke mindst i forbindelse med placering af
adgangsveje. Vest for St. Røttinge ligger en velbevaret del grøften, der stammer fra 1600tallet og forbinder Præstø og Dybsø fjorder (99)
Kommunens svar: Kommunen vil i forbindelse med detailplanlægningen tage hensyn til
kulturhistoriske værdier i området også når det gælder etableringsfasen og anlæggelse af
adgangsveje. Vildtbanegrøften er udpeget som kulturmiljø af kommunen.
Andet
Er positiv overfor vindmøller her, når det kan ske uden støjgener og under hensyntagen til
vindretningen (65)
Projektet har ikke væsentlige, uheldige miljøpåvirkninger (88)
Det er kommunens pligt at beskytte sine borgere mod disse overgreb og ikke være
medvirkende til at udføre dem (92)
I forslaget (hhv. side 5, 14 og 19) er der ikke overensstemmelse mellem antal og størrelse på
møllerne. Det giver uklarhed om beslutningsgrundlaget (92)
Skygger fra vingerne på motorvejen, specielt i vinterhalvåret, kan udløse epileptiske anfald,
har forskning i England påvist (94)
Jeg kunne frygte, at udkantsdanmark vil blive endnu mere affolket. Hvem gider bo i en
vindmølleskov? (94)
11
Politik, ideologi eller økonomi kan gøre, at man ser bort fra støj, skyggeflimmer og store
landskabelige indgreb (99)
Forslaget er for ukonkret mht. placering af møller og adgangsveje. Følges kommunens egne
retningslinjer kan der kun opføres 4 møller på en ret linje, hvis de er max. 135 m høje (99)
Foreslår, at møllerne (4 stk., 135 m) som alternativ placeres så vestligt som muligt indenfor
det område, hvor naboafstandene kan overholdes. Det vil give færrest gener visuelt,
støjmæssigt m.m. (99)
Beboergruppen deltager gerne i den videre planlægning (99)
Vil gerne kunne levere et bæredygtigt produkt (champignon), og et vindmølleprojekt kan være
et led i den strategi (bruger 2 MWh/år). Vil gerne medvirke og har skitseret en mulig
linjeføring mellem motorvejen og landevejen (103)
Gør opmærksom på, at vindmøller ikke kan placeres nærmere motorvejen og landevejen end 1
x møllens totalhøjde. Afstanden måles fra yderste vingespids til vejbyggelinjen plus højde- og
passagetillæg. Sikkerhedsmæssige spørgsmål kan betyde, at afstanden skal være 1,7 x
møllens totalhøjde (107)
Et lille område tæt på kommunegrænsen blev taget ud i forbindelse med Vordingborg
Kommunes vindmølleplanlægning bl.a. på baggrund af Næstved Kommunes anmodning, og så
området nord for kommunegrænsen bedre ville kunne udnyttes (108)
Vordingborg Kommune samarbejder gerne om et konkret projekt nær kommunegrænsen, hvor
arealer eller borgere i Vordingborg Kommune måtte blive berørt (108)
Kommunens svar: Det præcise antal og størrelsen på møllerne fremgår på side 14 i afsnittet
”Rammer for lokalplanlægning”. I den endelige plan vil vi forsøge at gøre det endnu tydeligere.
Kommunen arbejder på, at møllerne placeres indenfor området, hvor de giver færrest gener.
Den præcise placering af møllerne (inkl. adgangsveje) vil først blive afgjort i den efterfølgende
VVM-redegørelse og lokalplan. Disse vil også blive sendt i offentlig høring. Nærmere
undersøgelser kan for eksempel vise, at der må opføres et andet antal møller, eller at
placeringen må justeres.
Eventuelle gener for trafikanter på motorvejen bliver undgået ved at sende planer i høring hos
Vejdirektoratet. Det er sket med dette forslag, og det sker igen med VVM-redegørelsen og
lokalplanen.
Næstved Kommune samarbejder meget gerne med Vordingborg Kommune om det konkrete
projekt. Udtagningen af et lille område i Vordingborg Kommune betyder, at placeringen ved
Store Røttinge bedre/med større sandsynlighed vil kunne udnyttes.
12
Placering B, vindmøller mellem Fensmark og Holme-Olstrup
Nabogener, skygge
Vindmøller på dette sted vil give anledning til skyggegener i Holme-Olstrup (23)
Kommunens svar: Senere i forløbet vil møllerne søges placeret, så de giver så få
skyggegener som muligt for naboer. En grænse på 10 timer årligt hos naboer skal overholdes.
Nabogener, støj
Nye, store møller vil genere naboer mere med lavfrekvent støj end de eksisterende (87)
Møllerne placeres for tæt på både Fensmark og Holme-Olstrup. Så store møller skal placeres i
større afstand fra byer, hvis støjgener skal undgås (87)
Kommunens svar: Møllerne søges placeret indenfor vindmølleområdet, sådan at de giver
færrest mulige gener. Kommunen har ikke mulighed for at stille skrappere krav end
lovgivningen.
Nabogener i øvrigt
Vindmøllerne skal markeres med rødt lys (87)
Der vil være stor forskel på, hvordan vindmøllerne placeres indenfor området. Det gælder
f.eks. den vestlige del af Holme-Olstrup (116)
Placeringen vil berøre mange mennesker i Fensmark og Holme-Olstrup uanset, at der også i
dag er vindmøller i området (116)
Kommunens svar: Det er rigtigt, at store vindmøller normalt skal markeres med et svagt,
rødt lys på toppen af tårnet. Lysafmærkningen besluttes af Statens Luftfartsvæsen.
Møllerne vil blive placeret det sted indenfor området, hvor de giver færrest gener. Se i øvrigt
svaret under ”Infrastruktur og planlagt byområde”.
Landskab
Finder det meget uheldigt at placere flere tekniske anlæg i dette område, der i forvejen er
præget af master, veje, højspænding (2)
De eksisterende vindmøller er ikke generende. De to eksisterende møller nærmest Køgevej
kan eventuelt udskiftes med to nye. Der bør ikke opstilles nye, store møller på samme
placering som de to eksisterende nærmest Fensmark (14)
Det vil være en landskabelig forbedring at lægge højspændingsledningerne i jorden (42)
Det vil forskønne området og nedsætte CO2en, hvis der rejses skov som planlagt (42)
Så store møller vil være skæmmende (87)
13
Er uenige i udsagnet ”hvis dette gennemføres, vil man til gengæld opleve en mere enkel og
harmonisk landskabsoplevelse”, da det er holdningsbaseret (116)
Kommunens svar: Det er rigtigt, at området i dag er præget af flere forskellige tekniske
anlæg. Hvis der skal opføres nye, store vindmøller, skal de eksisterende møller samt
højspændingsledningerne hhv. fjernes og lægges i jorden. Kommunen er fortsat af den
opfattelse, at det vil give en mere rolig oplevelse af landskabet også pga. de nye møllers
lavere omdrejningstal. Der bliver ikke opført nye møller, der hvor der i dag står to møller
nærmest Fensmark.
Infrastruktur og planlagt byområde
Vindmølleområdet bør justeres i den sydlige del, så der tages hensyn til en eventuel nordlig
linjeføring af motorvejsstrækningen mellem Næstved og Rønnede (23).
Området bør justeres, så der tages hensyn til sigtelinjen fra den eksisterende landevej (23)
Hvis man ønsker at udbygge Fensmark eller Holme-Olstrup, vil det ikke kunne lade sig gøre
pga. den nødvendige afstand til de nye møller (87)
Kommunens svar: Af hensyn til en eventuel kommende linjeføring af en motorvej eller
motortrafikvej nord om Holme-Olstrup, vil området blive justeret i den sydlige del, så en
hensigtsmæssig afstand kan opnås, hvis der kommer en ny vej. Af hensyn til det udlagte men
uudnyttede byområde, vil området blive justeret i den nordlige del, så der opnås en større
afstand til Fensmark.
Andet
Ønsker at se, hvor den nye omfartsvej tilsluttes Køgevej (14)
Placeringen giver ikke anledning til betænkelighed og den anbefales (38)
Er positiv overfor placeringen (42)
Bevar muligheden for, at borgerne kan komme tæt på møllerne (42)
De eksisterende møller er ikke generende og kan stå 10 – 15 år endnu (87)
Projektet har ikke væsentlige, uheldige miljøpåvirkninger. Det er dog en forudsætning, at
fjerne de eksisterende møller og luftledningerne af hensyn til sikkerhed og landskabelig
indpasning (88)
Vindmølleområdet kan være i konflikt med en kommende vejforbindelse Næstved – Rønnede,
hvis en nordlig linjeføring bliver valgt. Vindmøller kan ikke placeres nærmere vejen end 1 x
møllens totalhøjde. Afstanden måles fra yderste vingespids til vejbyggelinjen plus højde- og
passagetillæg. Sikkerhedsmæssige spørgsmål kan betyde, at afstanden skal være 1,7 x
møllens totalhøjde (107)
Kommunens svar: Den nye omfartsvej/kommunale fordelingsvej øst for Næstved kan ses på
kommunens web-kort på adressen webkort.naestved.dk under ”Kommuneplan 2009” – ”Trafik,
forsyning og tekniske anlæg” – ”veje”.
14
Med hensyn til adgang til møllerne, anlægges der adgangsveje til brug for etablering og
vedligeholdelse. Disse veje er normalt åbne for offentlighedens adgang jf.
naturbeskyttelsesloven.
Luftledninger og eksisterende møller: se svaret ovenfor under ”Landskab”.
Hensyn til vejforbindelsen Næstved – Rønnede: se svaret ovenfor under ”Infrastruktur og
planlagt byområde”.
15
Placering C, vindmøller sydøst for Trælløse
Nabogener, skygge
I hvilken afstand og retning og hvor mange timer vil der være skyggepåvirkning? (41)
Savner individuelle skyggeberegninger (72)
Kommunens svar: Der er endnu ikke udført præcise skyggeberegninger for de enkelte
ejendomme. Vindmøllerne skal overholde kommunens retningslinje om max. 10 skyggetimer
årligt hos naboer. For at opnå dette, kan møllerne eventuelt standse i de mest kritiske tidsrum.
Skyggevirkningen ses især sydvest og sydøst for møllerne i en afstand af ca. 5 – 8 gange
møllernes totalhøjde.
Nabogener, støj
Det ansøgte projekt overholder afstands- og støjkrav til naboer, og området er tyndt befolket
(9)
Er bekymrede for støjgener. De eksisterende møller giver problemer i Trælløse (72)
Savner individuelle støjberegninger herunder for lavfrekvent støj inde og ude (72)
Der bør i planlægningen tages højde for reglerne for lavfrekvent støj (109)
Den vedvarende støj vil tydeligt kunne høres af naboer, Trælløse by og i Kagstrup, når vinden
er i disse retninger (109)
Kommunens svar: Der vil blive udført præcise støjberegninger, når der foreligger et præcist
projekt, og der skal udføres VVM-redegørelse. De skal vise, at vindmøllerne vil kunne
overholde gældende støjkrav også til lavfrekvent støj. Der findes ikke krav til lavfrekvent støj
udendørs. Selvom støjkravene er overholdt, vil nogle naboer kunne høre vindmøllerne, og
vindretningen kan have betydning.
Der vil blive udbudt andele i møllerne: 20 % af møllerne svarende til næsten en hel mølle med
lokalt ejerskab (9).
Hvis ejerne af de eksisterende møller udfører et nyt projekt, bliver andelene så dyre, at der
ikke bliver lokalt ejerskab (9).
Der burde være lavet en visualisering set fra Kagstrup (41).
Der mangler oplysninger, for at naboer kan forholde sig til placeringen (41).
Vindmøllerne vil være meget voldsomme i området (41).
Hvordan skal afstandskravene til naboer forstås mht. udlejede boliger? (41)
Vil eventuel opførelse af møllerne få betydning for andre lodsejeres handlemuligheder? (41)
Hvordan forholder kommunen sig til den bolig, der ligger meget tæt på den foreslåede
vindmølleplacering? Vil kommunen ekspropriere? (41)
Har bosat sig på landet netop på grund af udsigt til naturen. Den vil for mange omboende blive
spoleret (72)
Vindmøller på 125 – 140 meter vil være meget dominerende for de nærmeste naboer (72)
Placering af vindmøller er i konflikt med boligen på Trælløsevej 59 (72)
16
Visualiseringerne er for dårlige, og der mangler en, der viser forholdene for de nærmeste
naboer (72)
Har for nylig købt et idyllisk landsted for at udleve drømmen om et lille selvforsynende
landbrug. Vores idylliske lille plet og nyrenoverede hus mister pludselig meget af dets sjæl,
hvis der opføres store vindmøller (109)
Mener at den nærmeste mølle overtræder afstandskrav til naboer (109)
Kommunens svar: Nye vindmøller skal for 20 % vedkommende udbydes i andele. Prisen på
andelene må ikke fastsættes urealistisk højt, men skal derimod svare til omkostningerne i
projektet.
Vindmøller af den aktuelle størrelse kan ikke undgå at få væsentlig betydning i lokalområdet:
de kan ikke skjules eller afskærmes. Særligt vil de nærmeste naboer opleve møllerne som
meget markante. Kommunen vil i detailplanlægningen søge at placere møllerne indenfor
vindmølleområdet på en måde, så de giver færrest mulige gener. Det kan dog ikke undgås, at
nogle vil opleve dem som voldsomme og forstyrrende i landskabet.
I denne fase af planlægningen er der ikke mulighed for at vise et potentielt vindmølleprojekt
fra alle sider, og det er rigtigt, at det kan være svært at forestille sig, hvordan oplevelsen
bliver fra de nærmeste boliger. De udførte visualiseringer giver dog en rimelig fornemmelse af
den generelle situation. Senere i processen vil der blive udarbejdet en række visualiseringer,
der også vil vise situationen fra nære naboer.
Den lovpligtige naboafstand på 4 gange møllens totalhøjde skal overholdes, og det gælder
også til udlejede boliger. Kun lodsejerens egen bopæl kan undtages, men det anbefaler vi ikke.
Opførelse af store vindmøller har ikke stor betydning for de omboendes handlemuligheder. Dog
vil det have betydning i forhold til opførelse af andre vindmøller.
Huset på adressen Trælløsevej 59 har efter kommunens oplysninger ikke været anvendt til
boligformål i over 30 år. Der er derfor ikke en umiddelbart ret til igen at anvende bygningen
som bolig. Kommunen har ikke tænkt sig at benytte ekspropriation i forbindelse med
vindmølleplanlægningen.
Vindmøllerne vil medføre værditab for de omboendes boliger. Værditabserstatningen tager
udgangspunkt i afstand, støj og skyggekast – tab af herlighedsværdi dækkes ikke. Derudover
skal værditabet overstige 1 % af den samlede ejendomsvurdering. Det vil betyde, at nogle
ejendomme ikke vil kunne opnå erstatning, på trods af et reelt værditab (72)
Vores ejendom vil falde i værdi (109)
Kommunens svar: Eventuelt værditab er ganske rigtigt dækket af værditabsordningen. Den
tager udgangspunkt i eventuel faldende mulig salgspris. Hvis tab af herlighedsværdi medfører
en ringere mulig salgspris, er dette aspekt også dækket.
17
Økonomi i øvrigt
Eksisterende møller i området vi koste mange penge at tage ned. Dette vil væsentligt
nemmere kunne lade sig gøre indenfor et nyt projekt med 4 vindmøller. Der bliver ikke opført
vindmøller på denne placering, hvis økonomien ikke hænger sammen. Nettilslutning og VVM
koster stort set det samme for 3 hhv. 4 vindmøller (9)
Hvordan påvirkes kommunens økonomi ved eventuelt opstilling af møllerne? (41)
Kommunens svar: Det er rigtigt, at et større nyt projekt (4 møller i stedet for 3) bedre vil
kunne finansiere nedtagning af de eksisterende møller. På den anden side vil de eksisterende
møller blive billigere i de kommende år i takt med at deres forventede levetid falder. Også af
hensyn til den forventede ”rest-produktion” kan det være en god idé at vente nogle år med at
opføre nye møller i dette område. Det er også rigtigt, at VVM-redegørelse og nettilslutning vil
koste næsten det samme.
Kommunens økonomi påvirkes ikke umiddelbart, når der opføres store vindmøller. Dog får vi
mulighed for at bruge nogle midler på projekter, der for eksempel vil fremme accepten og
forståelsen for anvendelsen af vedvarende energi. Pengene kan også bruges på f.eks.
rekreative eller andre støttepunkter i kommunen.
Rekreativ anvendelse
Er ikke enige i planens konklusioner om, at påvirkningen er acceptabel. Det har stor rekreativ
værdi for os at bo på landet og nyde naturen uden endnu større vindmøller (72)
Nyder at bruge fuglereservatet ved Ravnstrup sø. Det er et charmerende og dejligt sted, hvor
man kan koble fra og få nogle gode naturoplevelser. Vindmøllerne vil tydeligt kunne ses herfra,
og de vil tage fokus fra den gode oplevelse (109)
Kommunens svar: Det vil altid være en afvejning af mange forskellige interesser, når der
skal opføres store vindmøller. Nogle vil sikkert opleve, at den rekreative værdi bliver forringet.
Det er også rigtigt, at vindmøller i nogle situationer kan tage opmærksomheden fra andre
oplevelser i landskabet, som vi ønsker at bevare.
Landskab
Denne placering ligger ikke i et stor-skala-landskab (72)
Kommunens svar: Det er korrekt, at den valgte placering ikke ligger i et meget udpræget
stor-skala-landskab. Alligevel er placeringen interessant bl.a. pga. gode oversigtsforhold og
muligheden for at opføre 3 vindmøller, der kan overholde de gældende naboafstande.
Natur
Fuglelivet vil blive forstyrret af vindmøllerne (41)
Det er ikke beskrevet, hvilken virkning vindmøllerne vil have på dyrelivet bl.a. i Søgårdssøen
og fuglereservatet i Ravnstrup (72)
Det store område omkring Nørremose-Søgård sø, hvor vi ofte ser rovfugle ligger tæt op ad
placeringen. Vi er bange for, at de vil komme til at påvirke dyrelivet i område (109)
18
Kommunens svar: Påvirkningen af naturen vil blive vurderet i forbindelse med den VVMredegørelse, der skal udarbejdes senere, når der foreligger et konkret projekt. Dette kan få
betydning for projektets gennemførelse. Umiddelbart vurderes afstanden til naturområderne
dog at være så stor, at der ikke vil blive tale om en væsentlig påvirkning.
Produktion
Kommunen ønsker at udnytte de udpegede områder maksimalt, men det hænger ikke sammen
med, at man har reduceret det ansøgte projekt (9)
Kommunens svar: Planlægningen har taget udgangspunkt i potentialet de forskellige steder i
kommunen, og nogle steder har vi vurderet potentialet anderledes end ansøgerne/lodsejerne.
I dette tilfælde har afvejningen af produktion, naboforhold, landskabelig indpasning m.m.
betydet, at vi vurderer, at tre vindmøller er en fornuftig udnyttelse af denne placering. I den
forbindelse er landskabelig indpasning og afstand til større byer vægtet højt.
Andet
Politikerne er ikke blevet præsenteret for det ansøgte projekt. Embedsmænd har fjernet den
ene mølle. Dette er bl.a. begrundet i nødvendig indbyrdes afstand (9)
Kommunen bør også være interesseret i så mange møller som muligt, da der bliver udbetalt
88.000 kr./MW nye vindmøller til kommunen (9).
Det står ikke klart, om kommunen foreslår 3 eller 4 vindmøller i området (41)
Har man undersøgt hele kommunen for egnede placeringer? (72)
Vindmølleplanen er ikke entydig i forhold til møllernes antal og størrelse (72)
Et projekt på denne placering har ikke væsentlige, uheldige miljøpåvirkninger. Dog bør der
tages hensyn til omkringliggende bebyggelse bl.a. ved at begrænse skyggegener (88)
Som alternativ kan eventuelt bruges placeringer ved kystlinjen og motorvejen (109)
Kommunens svar: Vedrørende den modtagne ansøgning: se svaret ovenfor under
”Produktion”.
Kommunen har ikke planlagt på baggrund af de 88.000 kr. pr. MW installeret mølle, der
bagefter kan bruges på rekreative og informationsprojekter (Grøn Ordning).
Det præcise antal og størrelsen af møllerne fremgår på side 14 i afsnittet ”Rammer for
lokalplanlægning”. I den endelige plan vil vi forsøge at gøre det endnu tydeligere.
I planlægningen er hele kommunen blevet gennemgået for egnede placeringer, og en række er
blevet sorteret fra af forskellige årsager. Den største begrænsning ligger i de nødvendige
naboafstande. Også placeringer ved kysterne og ved motorvejen er undersøgt, og nogle af
disse er taget med i vindmølleplanen.
19
Placering D, vindmøller på Sparresholm Gods
Nabogener, andet
Nogle naboer ønsker en større afstand mellem møller og naboer (1)
Udsagnet ”Der ses ikke at blive væsentlige gener for beboelser tæt på placeringen” er
upassende og bør udgå (116)
Kommunens svar: Indenfor vindmølleområdet vil møllerne blive placeret, så de giver så få
gener som muligt.
Formuleringen om ”væsentlige gener” kunne godt være anderledes: der vil altid være tale om
en stor påvirkning hos de nærmeste naboer.
Landskab, natur og kulturhistorie
Stort åbent herregårdslandskab afvekslende med store marker og skovområder med gamle
egetræer omkranset af lange stengærder. Ser frem til VVM-undersøgelsen, specielt mht.
påvirkningen på skoven og herregårdslandskabet (88)
En mindre afvigelse i forhold til retningslinjen om nav på en ret linje er nødvendig (106)
Kommunens svar: Påvirkningen på både natur og landskab bliver et væsentligt emne i den
efterfølgende VVM-redegørelse. Den skal vise, om påvirkningen efter en samlet afvejning af
interesserne er acceptabel.
Påvirkningen af naturen, herunder særligt flagermus, som er en såkaldt bilag IV-art, vil blive
vurderet i forbindelse med den VVM-redegørelse, der skal udarbejdes senere, når der
foreligger et konkret projekt eller eventuelt før. Dette kan få betydning for projektets
gennemførelse, da der eventuelt skal holdes en vis afstand til skovene i området.
Kommunen er indstillet på, at en mindre afvigelse i forhold til retningslinjen om flugtende nav
kan være nødvendig og acceptabel.
Andet
Foreslår, at området udnyttes bedre for eksempel med 4 eller 6 møller på 140 m. Møllerne vil,
hvis projektet udvides til 6 møller, kunne producere nok til næsten 12.500 boligers forbrug.
Godset er villigt til at nedlægge nogle af sine egne boliger, så det kan lade sig gøre. Regler for
støj og skyggekast kan overholdes (106)
Kommunens svar: En gruppe med tre vindmøller på to rækker er ikke et optimalt
opstillingsmønster. Fra mange vinkler i landskabet vil det være svært at se, at der er tale om
to rækker. Se i øvrigt svaret ovenfor under ”Landskab, natur og kulturhistorie”. 4 vindmøller
vil eventuelt kunne indpasses, hvis det viser sig ubetænkeligt i forhold til skovbyggelinje,
naturværdier og landskabelig indpasning. Bliver påvirkningen af internationalt naturbeskyttede
arter for stor, kan den større potentielle produktion ikke overtrumfe dette.
20
Placering E, vindmøller ved Saltø Gods
Landskab og kulturhistorie
I forslaget er placeringen vist meget vestligt på begge sider af Dronning Margrethes høj. Der
kan med fordel også placeres vindmøller længere mod øst og på begge sider af Saltøvej (84)
Kommunens svar: Efter en samlet afvejning og sammenligning med mulighederne andre
steder i kommunen, kan det være en god idé at udvide placeringen mod øst. Dog er det
væsentligt at huske hensynet til kystlandskabet og til de omfattende kulturhistoriske værdier
mod sydøst. Hensynet til Dronning Margrethes Høj kan betyde, at der kun bør placeres
vindmøller øst for denne.
Natur
Der er mulighed for at ”flytte” skov i forbindelse med en eventuel udvidelse af projektet til en
afstand på 200 m [oplyst efter høringsperioden] (84)
Kommunens svar: Påvirkningen af naturen, herunder særligt flagermus, som er en
internationalt beskyttet såkaldt bilag IV-art, vil blive vurderet i forbindelse med den VVMredegørelse, der skal udarbejdes senere, når der foreligger et konkret projekt eller eventuelt
før. Dette kan få betydning for projektets gennemførelse, da der eventuelt skal holdes en vis
afstand til skovene i området. Flytning af skov kan være en løsning. Det er Naturstyrelsen, der
beslutter, om fredskovspligten kan flyttes.
Produktion
For at udnytte området optimalt og friholde andre områder foreslås det at udvide projektet til
op til 7 møller med en højde på 142 – 150 m. Der vil kun være 12 boliger indenfor en afstand
af 1 km, kun to boliger vil ligge tæt på skyggegrænsen på 10 timer/år, produktionen vil blive
70.000 MWh svarende til ca. halvdelen af kommunens boligers forbrug, effekten vil blive 3½
gange så stor som i forslaget (84)
Kommunens svar: Af hensyn til blandt andet kystlandskabet og de kulturhistoriske værdier i
den sydøstlige del af godsets jorder kan placeringen næppe udvides til 7 møller. Det er
kommunens vurdering, at den efter en nærmere analyse eventuelt vil kunne rumme 4 – 5
møller. Se i øvrigt svarene ovenfor.
Økonomi
Hvis der skal nedtages eksisterende møller i forbindelse med projektet, er det ønskeligt at
projektet får større volumen (flere og/eller højere møller), for at kunne betale dette (84)
Kommunens svar: Det er rigtigt, at et større nyt projekt bedre vil kunne finansiere
nedtagning af eksisterende møller. Ved nye projekter er det dog ofte nødvendigt at afveje
mange faktorer for at nå frem til det rette antal møller.
Andet
De to møller, der er foreslået på Ydernæs, bør i stedet stilles op på Saltø Gods, så der i stedet
for tre opføres fem. Det vil være en stor fordel for borgernes oplevelse af naturområdet på
Ydernæs og kun berøre få borgere nær Saltø Gods (45)
21
Det er muligt at udføre projekter med både 4, 5, 6 og 7 vindmøller på 142 – 150 m (nærmere
beskrivelse i brevet) (84)
Et projekt her har ikke væsentlige, uheldige miljøpåvirkninger. I området er en del
fortidsminder at tage hensyn til ved vurdering af den landskabelige påvirkning, ligesom Saltø
Å, der gennemskærer ejendommen, også skal vurderes i den sammenhæng. Det er væsentligt
at vurdere forholdet til kystlandskabet (88)
Kommunens svar: Se svarene ovenfor under ”Landskab og kulturhistorie” og ”Produktion”.
22
Placering F, vindmøller nord for Tågeskovgård
Nabogener, skygge
Hestehavevej 2 og 4 samt Tågeskov Overdrev 22 og 24 vil blive generet voldsomt af
skyggevirkning (95)
Kommunens svar: Når der foreligger et konkret projekt, kan der foretages præcise
udregninger af skyggevirkningen på de enkelte ejendomme. Møllerne skal leve op til
kommunens retningslinje om max. 10 skyggetimer pr. år hos naboer.
Nabogener, støj
De sårbare børn og unge på Skovbogård, Tågeskov Overdrev 24 kan være meget følsomme
overfor støj- og skyggevirkninger (95)
Ejendommen Borupvej 68 vil blive særligt hårdt ramt af støjgener med værdiforringelse til
følge (95)
Ejendomme på Tågeskovvej, Tågeskov Overdrev, Tågeskov By og Rønnedevej vil blive berørt
af støj herunder lavfrekvent støj og af skyggevirkninger (95)
Beboere nær motorvejen vil blive berørt af den samlede støj fra vejen og fra vindmøllerne. Der
kan derudover blive tale om udvidelse af motorvejen og anlæggelse af en højhastighedsjernbane (95)
Den lavfrekvente støj afhænger meget af jordbundsforholdene. Lerholdig jord, som findes i
området, forøger denne støjs udbredelse (95)
Kommunens svar: Vindmøllerne skal overholde gældende støjkrav også til lavfrekvent støj.
En nærmere vurdering kan vise, at der skal gælde skærpede støjkrav, hvis der er tale om
støjfølsom anvendelse. Dette er som regel kun tilfældet, hvis der er bymæssig bebyggelse med
boligformål.
Kommunen har ikke mulighed for at tage særlige jordbunds- eller terrænforhold med i
vurderingen og på den baggrund stille strengere krav til støjen. Støjgrænserne er efter vores
oplysninger sat, så der er taget højde for udsving af disse typer.
Kommunen har, som reglerne er udformet, heller ikke mulighed for at stille strengere krav på
baggrund af virkningen sammen med andre støjkilder.
De fredede ejendomme på Tågeskov Overdrev og Hestehavevej vil blive berørt (95)
Husdyrhold i området vil eventuelt blive stresset af støj- og skyggeforhold (95)
Kommunens svar: I den nødvendige VVM-redegørelse vil det blive behandlet, hvordan
omgivelserne bliver påvirket. Der er dog meget lidt viden om, hvordan vindmøller eventuelt
påvirker husdyr.
Ejendommene på Hestehavevej 2 og 4, Tågeskov Overdrev 22 og 24 samt Borupvej 68 og 70
vil med deres flotte beliggenhed falde væsentligt i værdi (95)
23
Kommunens svar: Der er etableret en såkaldt værditabsordning, hvor naboer til nye
vindmøller har mulighed for at få vurderet, om deres ejendom vil falde i værdi. Hvis værdien
(den potentielle salgspris) vurderes at ville falde med 1 % eller mere, modtager ejeren
kompensation 1:1.
Vindmøllerne vil skæmme landskabet og forringe den rekreative værdi væsentligt (95)
Området opleves af trafikanter på motorvejen og Rønnedevej som et specielt naturskønt
område. Mange motionister benytter området rekreative værdi. Opførelsen af tre store
vindmøller vil forringe oplevelsen væsentligt (95)
Kommunens svar: Nogle mennesker vil opleve opførelsen af store vindmøller som en
forringelse af de rekreative værdier. Det er kommunens opgave at afveje de mange interesser
i landskabet herunder den rekreative værdi, når der skal findes egnede vindmølleplaceringer.
Landskab
Området har stor landskabelig værdi i form af kuperet terræn, skove, lave beplantninger og
fritstående træer, som vil blive forstyrret af vindmøllerne (95)
Set fra Tågeskovvej og motorvejen vil vindmøllerne sammen med antennemasten, støjvolden,
motorvejen og en eventuel kommende højhastigheds-jernbane opleves som meget æstetisk
forstyrrende og rodet (95)
Kommunens svar: Der er landskabelige værdier i området, som også rækker over
motorvejen og ind i nabokommunen som et sammenhængende landskab. Derudover findes i
nærområdet nogle andre tekniske anlæg, som ikke nødvendigvis passer godt sammen med
opførelsen af vindmøller. Disse interesser skal afvejes i forhold til mange andre, og placeringen
samlet skal vurderes i forhold til de andre potentielle placeringer i kommunen.
Natur
Det er nødvendigt at opføre møllerne meget tæt på skoven for at overholde de lovpligtige
naboafstande (95)
Kommunens svar: Påvirkningen af naturen, herunder særligt flagermus, som er en såkaldt
bilag IV-art, vil blive vurderet i forbindelse med eller eventuelt før den VVM-redegørelse, der
skal udarbejdes senere, når der foreligger et konkret projekt. Dette kan få betydning for
projektets gennemførelse, da der muligvis skal holdes en vis afstand til skovene og
bevoksninger i området. På dette sted er der ikke mulighed for at holde større afstand til
skoven på grund af de lovpligtige naboafstande. Der er stor risiko for negativ indvirkning på
flagermus på grund af den korte afstand til skoven og vildremiserne i området.
Andet
I hvilket område kan naboafstanden overholdes, og hvor ligger skovbyggelinjen? (67)
Et projekt på denne placering har ikke væsentlige, uheldige miljøpåvirkninger (88)
Den tætte placering på motorvejen kan udgøre en sikkerhedsrisiko for trafikanter (95)
24
En alternativ placering ca. 1,5 km. mod vest nord for Rådegård Gods vil give væsentligt færre
gener, da der er færre naboer til møllerne (95)
Vindmøller kan ikke placeres nærmere motorvejen end 1 x møllens totalhøjde. Afstanden
måles fra yderste vingespids til vejbyggelinjen plus højde- og passagetillæg.
Sikkerhedsmæssige spørgsmål kan betyde, at afstanden skal være 1,7 x møllens totalhøjde
(107)
Kommunens svar: Skovbyggelinjen ligger i en afstand af 300 m fra skoven. Møllerne må af
hensyn til nødvendige naboafstande opføres forholdsvis tæt på skoven (ca. 100 m) og et godt
stykke indenfor skovbyggelinjen. Se i øvrigt svaret ovenfor under ”Natur”.
Hensynet til trafikanter på motorvejen varetages af Vejdirektoratet, der har haft
vindmølleplanen i høring. Afstanden er jf. bemærkningen ovenfor (107) mellem 1 og 1,7 gange
møllernes totalhøjde afhængig af Vejdirektoratets vurdering af et konkret projekt.
En placering nord for Rådegård har mange af de samme udfordringer som Tågeskovgårdplaceringen. Nord for Rådegård vil vindmøllerne derudover blive meget synlige i sammenhæng
med Sparresholm-placeringen, hvilket vil give et meget rodet landskabsbillede.
25
Placering G, vindmøller vest for Fladsågård
Nabogener, skygge
Foreløbige beregninger på skygge viser, at kun to boliger ligger tæt på 10 skyggetimer om
året (79)
Nabogener, støj
Støjkravene der forventes overholdt, er de målt i stille vejr eller i stormvejr? (24)
Har lyttet til møllerne ved Katrineholm. Vil som nære naboer blive generet med støj fra
eventuelle møller (66)
Foreløbige støjberegninger viser, at støjkravene kan overholdes (79)
Myrups placering mellem åsen og grusgravene samt Myrup Banke betyder, at lyden ”ruller
rundt”. Almindelige beregningsmetoder for (lavfrekvent) støj duer derfor ikke (81)
Erfaring fra jernbanen tyder på, at lyden ruller rundt i dalen og følger terrænet op. Det vil også
få betydning for støjen fra vindmøller (83)
Støjen fra Kyse-møllerne opleves ved 9 m/s som en dyb buldren, en fjern kontinuerlig torden,
flystøj men hele tiden (83)
Kommunens svar: Kravene til den hørbare støj måles ved 8 m/s og 6 m/s.
Kommunen har ikke mulighed for at tage særlige terrænforhold med i vurderingen og på den
baggrund stille strengere krav til hverken hørbar eller lavfrekvent støj. Støjgrænserne er efter
vores oplysninger sat, så der er taget højde for udsving af denne type. Selvom støjkravene
overholdes, kan det desværre ikke udelukkes, at nogle naboer vil føle sig generet.
Hvorfor er vindmøllerne placeret syd for banen og ikke nord for banen i større afstand fra
Myrup? (28)
Fra Myrup og de nærmeste veje vil man på grund af den korte afstand kun opleve dele af
møllerne fra boligerne. Disse dele vil visuelt ”slå ned” i bevoksning og bebyggelse. Også på lidt
større afstand, hvor der findes ca. 20 husstande, vil møllerne være dominerende (30)
Mange omboende er flyttet til området på grund af det storladne, uberørte og idylliske
landskab (30)
Herlighedsværdien på vores ejendom vil falde betragteligt, da der vil blive udsigt til møllerne
både fra vinduer i boligen og fra haven (66)
Forudsætter, at al eksisterende viden om støjgener og skyggegener bliver taget i betragtning
(73)
En del af projektet vil blive udbudt i andele i samarbejde med Sydvestsjællands Vindmøllelaug
(79)
26
Folk vil vælge at flytte fra området, da ulemperne bliver for store, og Myrup vil lide
landsbydøden (81)
Kommunes svar: Den potentielle vindmølleplacering er lagt syd for jernbanen for ikke at
ligge for tæt på skoven (indenfor skovbyggelinjen).
Det er rigtigt, at vindmøllerne i nærområdet visuelt vil opleves som meget markante, og at
man nogle steder fra ikke vil kunne se møllerne i deres helhed.
Med hensyn til herlighedsværdi og fraflytning: se svaret nedenfor under ”Faldende
ejendomsværdi”.
Ejendomme i Myrup vurderes ud fra boligen, herlighedsværdien og byen. Opførelse af
vindmøllerne vil derfor betyde et drastisk værditab, og antallet af potentielle købere vil falde til
10 % (81)
Har friværdi i huset som pensionsopsparing. Den vil forsvinde, hvis der opføres store
vindmøller (81)
Den flotte udsigt mod åsen er en vigtig del af boligens værdi. Den økonomiske værdi vil falde
betydeligt, hvis der placeres store møller mellem huset og åsen (83)
kompensation 1:1.
Om nogle vil vælge at flytte fra området er vanskeligt at vurdere. Mennesker har meget
forskellig opfattelse af vindmøller, og nogle vil ikke opleve dem som en ulempe.
Placering af møller vil være en forringelse af de rekreative værdier i området (30)
Åsen bliver brugt hele året af blandt andre vandrere, motionscyklister, turister, børnehaver,
spejdere, sælgere, chauffører, håndværkere og til at kælke og sti på ski (61)
Udsigten over dette unikke landskab vil blive ødelagt ved opførelsen af store vindmøller (61,
66)
Den foreslåede opstilling influerer negativt på den æstetiske oplevelse af det naturskønne
område omkring Fårebakkerne (73)
Fårebakkerne er et meget populært udflugtsmål, bla. pga den fantastiske udsigt udover
landskabet mod syd. Kommunen udførte i den forbindelse selv et omfattende hegnings- og
naturplejeprojekt i efteråret 2011. Storstrøms Amt og Næstveds kommunes restaurering af
Fladsåen i området understreger også områdets natur- og friluftsmæssige værdi (76)
Placeringen ligger få hundrede meter fra de fredede Fårebakker, der er et yndet mål for
friluftsaktiviteter pga. beliggenheden og den gode udsigt mod syd (76)
27
Arealet ligger indenfor et indsatsområde i kommunens Grøn Plan 2009-2021 (76)
Mange borgere vil opleve vindmøller som en forringelse af de rekreative værdier. Afbødende
foranstaltninger er ikke mulige. Konklusion: Her bør ikke placeres vindmøller (88)
Vindmøller på dette sted vil betyde forringelse af de rekreative områder og tab af landskabelig
skønhed (105)
Kommunens svar: Mange borgere og besøgende vil opleve store vindmøller som en
forringelse af den rekreative værdi, og vindmøllerne vil kunne tage opmærksomheden fra
andre kvaliteter i landskabet. Det er derfor væsentligt at veje disse ulemper op mod den
forventede energiproduktion. Opførelse af vindmøller udelukker dog ikke rekreativ anvendelse.
Påvirkningen af rekreative, landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier vil blive et
væsentligt emne i en VVM-redegørelse for et eventuelt konkret projekt.
Landskab
Støtter tanken om opsætning af vindmøller og udviklingen af alternative energiformer, når blot
det sker med respekt og i forening med både naturen, lokalhistorien og lokalområdet. Det er
ikke tilfældet, hvis der placeres vindmøller i det påtænkte område ved Myrup (18)
Området indeholder naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige værdier, som er
følsomme og enestående. Det harmonerer ikke med opstilling af store vindmøller (18)
Opførelse af vindmøller på dette sted vil være i strid med kommuneplanens retningslinjer for
Beskyttelsesområde og formuleringen om, at vindmøller skal opstilles hvor det under hensyn
til landskabelige forhold er ubetænkeligt (30)
Møllerne vil være meget dominerende og få Mogenstrup Ås med Fårebakkerne til at syne af
væsentligt mindre (30)
Arealet nærmest åsen er udpeget som negativområde for skovrejsning af hensyn til indblikket
til åsen. På samme måde vil vindmøller 5 gange en skovs højde forstyrre indblikket (30)
Åsen er et af de få uberørte istidslandskaber, der er tilbage (61)
Vindmøllerne vil blive totalt dominerende og forstyrre oplevelsen af området, der i dag er
uberørt bortset fra jernbanen. Mellem åsen og Myrup er landskabet karakteristisk ved at
repræsentere en række geologiske formationer (ås - lavbund - vandløb - hatbakker m.fl.).
Disse kvaliteter er også beskrevet i Grøn Plan 2009 – 2021 (76)
De tre møller kan placeres i passende afstand fra jernbanen og udenfor å-beskyttelseslinje.
Dog indenfor skovbyggelinjen (79)
Kommer man kørende fra syd ad Myrupvej / Fladsågårdsvej, frem mod åsen, vil møllerne ikke
være lige i synsfeltet til ”Fårebakkerne” (79)
Store vindmøller vil opleves meget voldsomme og markante - og vil skæmme landsbyen Myrup
og omegn (81)
28
Rigdom handler om mere end produktion og penge. Vi skal huske æstetikken bl.a. ved at
prioritere og bevare de bevaringsværdige landskaber, hvoraf nogle for længe siden er udpeget
til naturbeskyttelsesområder og fredning. Naturbeskyttelsen i Fladsådalen består bl.a. i, at der
a.h.t. til udsigt til og fra Fårebakkerne ikke må plantes skov (83)
Vindmøllerne vil blive meget markante f.eks. i udsigten fra Fårebakkerne mod Dybsø Fjord og
Karrebæk. Udsigten vil hele tiden blive forstyrret af møllevinger i bevægelse (83)
Den landskabelige påvirkning vil være betydelig. Oplevelsen også fra vejene og jernbanen af et
forholdsvis uberørt landskab bl.a. med de fredede Fårebakker vil gå tabt (88)
Forslaget følger ikke kommuneplanens hensigter om, at vindmøller skal opstilles, hvor det
under hensyn til landskabelige forhold er ubetænkeligt. Der foreslås opførelse af vindmøller i
Beskyttelsesområde, som tidligere var helt utænkeligt (105)
Kommunens svar: Landskabet er forholdsvis uberørt og indeholder betydelige kvaliteter ikke
mindst i forhold til istidens landskabsdannelse. Trods nogle store landskabstræk vil
vindmøllerne påvirke dette landskab væsentligt på grund af deres størrelse.
Området er negativområde for skovrejsning, og det er blandt andet for at bevare
oversigtforholdene foran åsen. Vindmøller spærrer ikke for indblikket, men vil dog i høj grad
indvirke på oplevelsen. Kommunen skal vurdere, om denne påvirkning kan rummes i
kommuneplanens Beskyttelsesområde, hvor der normalt ikke kan opføres vindmøller.
En påvirkning af landskabet på større afstand kan ikke udelukkes f.eks. som nævnt udsigten
mod Dybsø Fjord og mod Karrebæk.
En eventuel placering nord for jernbanen vil give en lidt mindre påvirkning for nogle naboer
men en lidt større påvirkning i forhold til åsen. En nordligere placering vil desuden ligge
indenfor skovbyggelinjen.
Natur
Placering af vindmøller her er i strid med kommuneplanens retningslinjer for
Beskyttelsesområde, Potentielt Vådområde, Skovrejsning Uønsket og Særligt Friluftsområde
(76)
Placeringen ligger i Beskyttelsesområde, hvor man også finder de fleste egnede placeringer
pga. naboafstanden (79)
Kommunens svar: Det er korrekt, at vindmøller normalt ikke kan placeres indenfor de
nævnte udpegninger. Nogle steder kan en konkret vurdering og afvejning af de forskellige
interesser imidlertid betyde, at en given placering alligevel er interessant at arbejde videre
med. Ved Fladsågård er der dog nogle konflikter, som skal vejes op mod fordelene ved den
vindmølleproducerede energi.
29
Produktion
Det er underligt, at kommunen ønsker vindmøller i et lille område, hvor der ikke er plads til
nye og fremtidssikrede møller. Er det af hensyn til ansøger? (18)
Placeringen er rimelig mht. vindressourcen. Der kan opstilles 3 MW-møller, som giver en større
produktion. Det vil give mange ekstra kWh at hæve den tilladte totalhøjde til 130 eller 140 m
(79)
Det er svært at forstå, at vindressourcen skulle være optimal i en dal omgivet af træer (83)
Kommunens svar: Det er vanskeligt at finde gode placeringer til de større vindmøller.
Kommunen har derfor set på en række placeringer, vel vidende at der lå nogle eller mange
udfordringer i dem.
Vindressourcen på det givne sted er nogenlunde i forhold til elproduktion med store
vindmøller.
Andet
Har tidligere fået afslag på at adskille erhvervsdelen fra sin beboelsesejendom, men fik afslag.
Det harmonerer ikke med at placere vindmøller på dette sted (18)
Er det Fladsågaard der har kontaktet jer, for at få møllerne opsat eller omvendt? (24)
Området ved Fladsågård/Myrup bør tages ud af vindmølleplanen. I stedet bør findes ét samlet
område på en placering, der bedre tåler påvirkningen, og hvor man evetuelt opkøber og
nedlægger nogle ejendomme (30)
Næstved Kommune har allerede i dag mange vindmøller i forhold til arealet, og man behøver
derfor ikke nødvendigvis at finde nye placeringer (30)
Opfordrer til, at kommunen arbejder for at beskytte de landskabelige værdier og for at
understøtte naturgenopretning og faciliteter for friluftslivet i dette område (76)
Det viste vindmøllerområde bør rykkes mod vest, så det svarer til det areal, hvor
naboafstandene kan overholdes (79)
Har mange ulemper ved at bo i Myrup: dårlig offentlig transport, ingen cykelstier, dårlige veje,
ingen indkøbsmuligheder, nødvendigt at køre i bil til alting osv. Vælger alligevel at bo her på
grund af den enestående natur og idyl (81)
Opfordrer til, at store vindmøller placeres ved motorvejene i tråd med regeringens udmelding
om, at dette bliver nemmere (81)
Opfordrer til, at kommunen ser nærmere på bølge-energi (81)
Vil meget gerne have vindmøller i Danmark, men ikke tæt på naboer og i beskyttet landskab
(83)
Kommunens svar: Vindmøller minder ikke meget om andre former for erhverv, og de
reguleres efter deres egne regler.
30
Området har en række landskabelige, naturmæssige og rekreative kvaliteter, som kommunen
gerne vil udvikle og understøtte. Samtidig ønsker vi at arbejde på energibesparelser og
forskellige former for vedvarende energi. Mange af de eksisterende vindmøller i kommunen vil
være udtjente i løbet af de næste 10 år, og det er nødvendigt at finde egnede placeringer til
nye, tidssvarende møller.
Vi vil gerne samle vindmøllerne på nogle få placeringer, der udnyttes så godt som muligt. Det
har dog ikke været på tale at opkøbe og nedlægge ejendomme med det formål. Til gengæld
har vi taget udgangspunkt i hele kommunens potentiale og ikke i de ansøgninger, vi har
modtaget. Blandt andet har vi fundet nogle potentielle placeringer ved motorvejen. Som de
fleste andre steder er de dog heller ikke uden interessekonflikter.
31
Placering H, vindmøller på Ydernæs
Nabogener, skygge
Som anført i forslaget til vindmølleplan er der negativ effekt med hensyn til skyggevirkning hos
naboer (3, 13, 27, 37, 44, 58, 115).
Placeringen vil betyde nabogener på Helgenæsvej og omliggende veje i forbindelse med
aftensolen (6)
Skygger, flimmer og glimt vil påvirke hele området negativt (31, 37, 44, 78, 82, 90, 97, 112)
Den anbefalede grænse for skyggetimer kan overholdes til alle boliger med stor margen (39)
Skygger, glimt og flimmer når ud i omgivelserne i op til 1 km’s afstand svarende til et areal på
ca. 785.000 m2 (114)
Kommunens svar: Skyggevirkningen hos naboer vil blive begrænset, da der er en vis afstand
til naboer. Sandsynligvis vil ingen boliger komme tæt på retningslinjen om 10 skyggetimer pr.
år hos naboer. En mere præcis skyggeberegning udføres normalt i forbindelse med en
efterfølgende VVM-redegørelse.
Skyggevirkningen kan få betydning for folk, der færdes i området nær møllerne. Der findes
ikke i dag retningslinjer for dette.
Nabogener, støj
Som anført i forslaget til vindmølleplan, er der negativ effekt med hensyn til støj hos
omboende (3, 6, 13, 27, 29, 33, 37, 44, 49, 113, 115).
Støjen vil minde om motorvejsstøj og forekomme i døgndrift (6)
En tredjedel af Næstved risikerer at blive generet med lavfrekvent støj (omkring Grimstrupvej,
Digtergårdskvarteret, ved havnen, Vordingborgvej, Parkvej, Dyssegården, omkring Åderupvej,
og i Appenæs). Det kan give stress og søvnproblemer. (26, 82, 90, 97, 111, 114)
Grænsen for den lavfrekvente støj på 20 dB i boliger er utilstrækkelig, blandt andet når man
gerne vil opholde sig udendørs (26, 114)
Den nye grænse for lavfrekvent støj er lig grænseværdien for industri, men industrien skal
støje mindre i tidsrummet 22:00 – 7:00 (71)
Det er ikke undersøgt, hvad langtidseffekten af lavfrekvent støj på dyr og mennesker er (71)
Støj fra møllerne vil påvirke hele området negativt (31, 37, 44, 55, 90, 112)
Borgere i Hyllinge føler sig generede af møllerne ved Kyse. Naboer til møller på Ydernæs vil
også blive generet (31)
32
Store vindmøller giver ikke mere støj hos naboer end små (39)
Hvis vindmøller overholder grænsen for hørbar støj, giver de heller ikke uhensigtsmæssige
mængder lavfrekvent støj (39)
Støjgrænsen for hørbar støj kan overholdes til alle boliger med stor margen (39)
Den lavfrekvente støj bevæger sig op til 3 km gennem luften og vil derfor genere mange
mennesker (44, 46)
Cirka 3.150 boliger risikerer at blive generet af lavfrekvent støj (71)
Lavfrekvent støj er skadeligt for mennesker, og grænsen på 20 dB er ikke tilstrækkelig (56,
114)
Det er ikke rimeligt, at den nye grænse for lavfrekvent støj gælder inde i bygninger. Ingen
andre lande bruger denne metode (56)
Der er i forvejen støjproblemer i Appenæs om sommeren fra industrien, når man sover for
åbent vindue (59)
Der gælder lempeligere krav for støj fra vindmøller til boligområder end for industri, og
beregningsmetoden er usikker (63)
Hvad gør man, hvis møllerne først er opstillet og giver støjproblemer? (63)
Kan man sove for åbent vindue uden at blive generet af lavfrekvent støj? (63)
Hvilken løsning er der for de ejendomme, hvor lyden tvinger folk til at holde vinduer lukket om
natten? (68)
Er i forvejen generet af støj fra ringvejen og fra AffaldPlus. Flyttede oprindeligt til området pga.
roen (75)
Har lyttet til eksisterende møller. Møller på Ydernæs vil genere hele byområdet (Appenæs og
Åderup) med lavfrekvent støj (78)
Målingen/udregningen af lavfrekvent støj er forbundet med stor usikkerhed (82)
Miljøstyrelsen har tilladt, at grænserne kan overskrides med 2 dB(A) (82, 114)
Lavfrekvent støj kan i en afstand af 2 km give helbredsproblemer som stresssymptomer og
søvnforstyrrelser (82)
Vindmøller vil støje mere, end Byrådet giver udtryk for (90)
Kommunens svar: Et vindmølleprojekt på den foreslåede placering vil kunne overholde de
gældende støjgrænser hos naboer, også for lavfrekvent støj. Udbredelsen og rækkevidden af
33
støj afhænger af en række faktorer som vind, vejr og terrænforhold, og støjgrænserne er efter
vores oplysninger fastsat, så der er taget højde for disse varierende forhold.
Lavfrekvent støj kan være ubehageligt og skadeligt for mennesker, hvis man udsættes for et
stort lydtryk igennem længere tid. Nogle oplever søvn- og koncentrationsbesvær. Derfor er der
som noget nyt fastsat krav til den maksimale tilladte lavfrekvente støj fra vindmøller. Effekten
er i øvrigt meget forskellig fra person til person.
Grænsen for lavfrekvent støj er sat til 20 dB, som er den grænse, der gælder for virksomheder
om natten i boligområder. Dog må vindmøller støje med samme styrke hele døgnet, hvor støj
fra virksomheder om natten vejer tungere i den samlede udregning.
Grænsen gælder støj inde i boliger. Der findes ikke en værdi for den lavfrekvente støj
udendørs. Det kan ikke udelukkes, at nogle borgere vil opleve støjen som generende, men
kommunen har ikke mulighed for at stille skærpede krav i forhold til lovgivningens grænser.
Dette gælder både for den hørbare og den lavfrekvente støj. Reglerne og måle/udregningsmetoderne er udformet af staten bl.a. på baggrund af en større undersøgelse om
lavfrekvent støj fra vindmøller. Den viser blandt andet, at store vindmøller generelt
forholdsmæssigt ikke udsender mere lavfrekvent støj, end små.
Der vil altid være en vis usikkerhed på beregninger og målinger af støj. Ansøgere skal vise ved
den officielle beregningsmetode, at vindmøller overholder kravene, før de kan stilles op. Viser
der sig alligevel problemer med at overholde støjkravene, når møllerne er stillet op, kan de
dæmpes. Det sker typisk ved at begrænse deres hastighed (og dermed produktionen). Der
tillades ikke en overskridelse på 2 dB(A), men der tages hensyn til en vis ubestemthed, ved
eventuelle kontrolmålinger.
Hvordan den lavfrekvente støj opleves er forskelligt: nogle oplever den som en rumlen, andre
som uro i kroppen.
I forhold til andre støjkilder i området, gælder der andre bestemmelser. Vindmøllernes støj kan
ikke i vores regulering lægges sammen med anden støj.
Hvis man ønsker at have åbne vinduer i sin bolig og oplever støjen som generende, kan det
anbefales at eksperimentere med at åbne forskellige vinduer. Støjen kan nemlig være
forskellig selv ved små forskelle i afstand og placering.
Som anført i forslaget til vindmølleplan er der negativ effekt med hensyn til udsigten for de
omboende (3, 13, 96).
Store vindmøller bør placeres i større afstand fra byer (3, 22, 115).
Store vindmøller bør stå på havet (6, 22, 53, 54, 63).
Det er meget trist hvis nogen bliver generet af kommende lokale vindmøller. Det er meget trist
hvis mange bliver generet af manglende lokale vindmøller. De problemer kræver forståelse,
oplysning, tolerance og samarbejde (10)
34
Hvor mange boliger bliver berørt af møllerne indenfor en radius af 2 km.? (25)
Hvor langt er der på visualiseringsbilledet taget fra Appenæs over til den første mølle? (25)
Visualiseringen fra Enø giver ikke noget godt billede af, hvordan møllerne vil opleves fra
Appenæs (29)
I Birkerød føler nogle gartnere sig meget generede af støj og skygger fra vindmøller. Det vil
også blive tilfældet på genbrugspladsen (31)
Erfaringer viser, at store vindmøller fra Siemens og Vestas ikke bør opføres nærmere end 2 km
fra naboer (45)
Havde valgt at bo et andet sted, hvis vi vidste, at der ville komme store vindmøller (46, 80,
91)
Afstandskravene til naboer er væsentligt højere i Sverige og England (56, 63)
Hvad er erfaringerne med store vindmøller andre steder i landet (støj, ejendomspriser,
erstatninger)?
Den negative påvirkning af kystlandskabet og udsigten fra boliger, fritidsboliger og rekreative
arealer omkring fjorden vil være betydelig (88)
Kommunens svar: Folketinget har besluttet, at der skal opføres vindmøller både på havet og
på land. Det er kommunernes opgave at finde egnede placeringer på land.
Store vindmøller har betydning for oplevelsen af landskabet og for udsigten fra de omboendes
boliger. Kommunen forsøger at vurdere, hvor mange der er berørt af dette, og det indgår i de
samlede overvejelser. Det kan dog ikke gøres op entydigt, for selvom der findes 3.200
adresser indenfor en radius af 2 km., bliver de berørt i meget forskellig grad. Nogle er
virksomheder, og nogle vil ikke kunne hverken se eller høre møllerne til daglig. Der findes ikke
krav til, hvordan vindmøller må påvirke erhverv.
På visualiseringen af vindmøller set fra Appenæs er afstanden til nærmeste mølle cirka 1,1 km.
I denne fase i planlægningen har vi valgt nogle få steder ud at vise vindmølleområdet fra. Der
kan være mange andre interessante vinkler og afstande at se det fra, og der vil i forbindelse
med en eventuel kommende VVM-redegørelse blive udarbejdet flere, så redegørelsen bliver
dækkende og viser de fleste situationer.
Hvorfor afstandskravene i andre lande er anderledes, vides ikke. Der kan være tale om politisk
fastsatte grænser, hvor man har ønsket at være meget forsigtige.
Andre steder i landet ses det, at nogle naboer føler sig generet af de store vindmøller, imens
andre bliver overraskede over, at de ikke mærker mere til dem. Ejendomspriserne kan
eventuelt falde lidt, men med den nye værditabsordning er mange sikrede en godtgørelse, hvis
det skulle ske. Godtgørelserne er efter reglerne 1:1 i forhold til værditabet.
35
Som det er nævnt i forslaget, er denne placering forbundet med en væsentlig påvirkning af
kystlandskabet samt udsigten fra boliger, fritidsboliger og rekreative arealer omkring fjorden.
Det indgår som en vigtig faktor i afvejningen af interesser.
Som nævnt i forslaget vil der være en negativ effekt på ejendomsværdien på ejendommene i
lokalområdet (3, 32, 80)
Støj- og skyggevirkninger vil få ejendomsværdierne til at falde betragteligt (78, 97)
Det vil være umuligt at sælge sit hus, hvis der opføres vindmøller (80, 91)
Faldende ejendomsværdier vil få alvorlige konsekvenser for de boligejere, der er teknisk
insolvente, og det vil påvirke kommune- og statskasserne (97)
kompensation 1:1. Hvilken betydning, vindmøllerne har for ”liggetiden”, vides ikke.
Økonomi i øvrigt
Ansøgernes formål er at tjene penge (31, 98)
Hvorfor opføre møller på Ydernæs, når de ikke kan producere nær så meget som møller på
havet? (31)
Der ville ikke blive opført vindmøller, hvis det ikke var for det statslige tilskud, da de ikke kan
løbe rundt på markedsvilkår (91, 98)
Kommunens svar: Folketinget har besluttet, at der skal opføres vindmøller på land.
Kommunen er her afhængig af, at nogle private lodsejere ønsker at opføre vindmøller. Det er
ikke muligt med kommunale midler at investere i vedvarende energi i en målestok, der for
alvor gør noget ved klimaudfordringen. Derfor er det også klart, at der kun bliver igangsat
projekter, der hvor økonomien kan hænge sammen. De statslige tilskud til elektricitet
produceret af vindmøller har baggrund i en landspolitisk beslutning om at støtte vedvarende
energiproduktion.
Der er behov for uspolerede rekreative områder ved Næstved (3).
Ydernæs har udviklet sig til et rekreativt område. Det vil blive forringet for både hundeejere,
rådyr og fugle (6, 37)
Vindmøller på Ydernæs vil være en katastrofe for sejlere, fiskere, kano- og kajaksejlere,
motionister, naturelskere, spejdere osv. (13, 30, 31, 44, 113)
Et naturskønt industriområde der med vindmøller bliver yderligere interessant for turister og
andre besøgende. Hvis spejdere, og andre der overnatte generes, må vindmøllerne betale for
en rimelig ordning (10)
36
Mange fugleinteresserede tager til Ydernæs for at nyde fuglene, fjorden og solnedgangene (13)
Vindmøller vil få negativ betydning i forhold til turisme (13, 97, 111)
På Ydernæs er der tidligere begået mange fadæser. Der må ikke ske yderligere tiltag til skade
for de fugle, dyr og mennesker, der opholder sig/færdes dér. Næstved har en naturperle på
Ydernæs, som bør bevares (16, 22, 44, 49, 55, 57, 70, 71, 96, 98, 111)
Solnedgangen vil blive hakket i småbidder (16, 17)
Udsigten over mod Ydernæs og Stenbæksholm med Borgnakkeskoven og store fugleflokke, der
flyver rundt for at finde et sted at slå sig ned, er smuk og unik. Den nydes af både lokale og
folk fra andre steder på Sjælland med kaffe eller madkurv. Dette sted må ikke smadres ved at
placere store, udsigtsdominerende vindmøller midt i denne sjældne naturperle (20)
Ved solnedgang vil møllerne betyde ubehageligt lysflimmer på den gamle del af Ydernæs (20)
Kommunens fine rekreative områder er placeret ved Karrebæk Fjord. Mange benytter
Lagunestien, Kanalvejen, hele Ydernæs, det offentlige stisystem langs Susåen
(Sydsjællandsleden), som går gennem et kulturmiljø og videre til Gavnøskoven. Ved to
vindmøller på ca. 125 meter og de støj- og synsgener, som de medfører, vil alle disse
rekreative arealer - med et særdeles rigt fugleliv - miste meget af deres værdi og deres
tiltrækningskraft. (27)
Vindmøller vil være en ulempe for de mange mennesker, som nyder naturen samt det stille
miljø omkring området (32, 36, 46, 53, 54, 80, 90)
Vindmøller bør placeres et andet sted, da det hele tiden har været kommunens intention, at
området var forbeholdt rekreativ anvendelse (40, 44, 69, 111)
Der er anlagt en ”hjertesti” på Ydernæs, og det hænger ikke sammen med opførelsen af store
vindmøller. Det samme gælder planlægningen for en spejderhytte (44)
Vindmøller vil ikke kun være en ulempe for naboerne, da der også er besøgende fra andre
områder (49)
Området er i lokalplanen udlagt til rekreativ anvendelse. Det vil ikke længere være muligt (69)
Peger på den påvirkning, møllerne vil have på de landskabelige og rekreative interesser i
områderne som beskrevet i selve vindmølleplanen side 12, H Vindmøller på Ydernæs (104)
Bruger den smukke og frodige natur omkring hjemmet i Appenæs, til at slappe af og afkoble
fra en hektisk og stresset hverdag. Det er en forfærdelig idé, at tilsætte to larmende,
iøjefaldende og forstyrrende kæmpevindmøller til området (113)
Området er i lokalplanen udlagt som rekreativt og grønt område til glæde for borgerne,
naturen og dyrene. Det underbygges tillige af 2012, Byrådsmål 11, som opførelse af
vindmøllerne vil være i strid med (114)
37
Kommunens svar: Den yderste del af Ydernæs er i dag planlagt til rekreative formål, imens
store dele er udlagt til erhverv. Det er rigtigt, at man sandsynligvis ikke ville lægge et
erhvervsområde på denne placering i dag.
Mange borgere vil opfatte opførelse af store vindmøller som en forringelse af de rekreative
værdier, og den yderste del af Ydernæs opleves af mange som et roligt område. Det er givet,
at nogle borgere og brugere fra andre steder vil opfatte Ydernæs som et mindre attraktivt
område, hvis der opføres vindmøller, og nogle vil måske endda holde op med at bruge det.
Enkelte rekreative anvendelser er derudover uforenelige med de store vindmøller f.eks.
spejderhytte med overnatning.
Påvirkningen på fjordlandskabet og dermed for de mange, der bruger kysterne og selve
fjorden rekreativt, vil være stor. Vindmøllerne vil påkalde sig meget opmærksomhed også set i
forhold til de eksisterende virksomheder i erhvervsområdet. For fugle-interesserede kan
møllerne også blive et problem, hvis nærmere undersøgelser viser, at fuglene bliver forstyrret
(se i øvrigt svaret under ”Natur”).
Skyggeeffekter/”flimmer” fra vindmøllerne kan også være forstyrrende f.eks. ved solnedgang.
Nogle former for rekreativ anvendelse kan dog kombineres med vindmøller, og pengene fra
den såkaldte Grønne Ordning (88.000 kr. pr. installeret MegaWatt) kan eventuelt gå til
sådanne anvendelser, hvis der opføres vindmøller.
Landskab
De negative effekter på landskabet er betydelige (3, 69, 96)
En 125 m høj mølle på Ydernæs vil nå op i en højde af 150 m (mere end 4 gange Rundetårn)
(6)
Naturoplevelsen vil blive ødelagt af store vindmøller (17, 40, 46, 69)
Området med udsyn over Karrebæk Fjord, Ydernæs og Gavnø er enestående med sin
naturskønhed. Dette vil blive spoleret af nye, store vindmøller (20, 113)
Kystområdet er i geologisk henseende ganske specielt i Danmark: på dette sted ligger tre
næs: Grimstrup, Ydernæs og Appenæs og udløb fra to åer: Evenåen og Susåen, ganske tæt op
ad hinanden og giver tilsammen det flotte panorama ved indsejlingen til byen. (27)
Naturklagenævnet har tidligere afgjort, at der af hensyn til fjordlandskabet ikke kunne
etableres frugtplantage på Gavnø ned til fjorden (27)
Den smukke indgang til byen fra vest kan ikke bevares, hvis der opføres vindmøller (27)
Så store vindmøllerne bør i stedet opføres på havet, hvor de ikke generer dyr og mennesker
(36)
Visualiseringen fra syd giver ikke et rigtigt billede af forholdene. Den er lavet, så møllerne ikke
ser så voldsomme ud (82)
38
Der bør undersøges om det, som afbødende foranstaltning, er muligt at fjerne
højspændingsmasterne i området (88)
Møllerne vil blive meget synlige over hele fjordlandskabet og på yderst uhensigtsmæssig måde
dominere det smukke og specielle fjordlandskab helt fra Enø og Karrebæk til det meste af
Næstved by, Appenæs og Gavnø (111)
Kommunen konkluderer selv, at påvirkning af kystlandskabet og udsigten fra boliger,
fritidsboliger og rekreative arealer omkring fjorden vil være betydelig (114)
Kommunens svar: Vindmøller på 125 m (totalhøjde: inkl. vinge i top-position) vil have stor
landskabelig betydning ikke mindst for kystlandskabet omkring fjorden. Der er ganske rigtigt
tale om et sjældent kystlandskab med dobbeltkyst, næs og å-udløb. Denne påvirkning er
væsentlig at tage hensyn til, når de forskellige interesser skal vejes mod hinanden.
Visualiseringen fra syd er valgt for at give et billede fra et sted, som mange mennesker
kommer til eller forbi. Den giver efter kommunens vurdering en god fornemmelse af
situationen.
I forhold til landskabelige forbedringer er det ikke undersøgt, om højspændingen kan lægges i
jorden.
Kulturhistorie
Den gamle indsejling til byen er en vigtig brik i Næstveds historie og i byens identitet, der
fortjener at bevare sit særpræg. (27)
Kommunens svar: Stedet rummer ganske rigtigt en masse (kultur)historie med påvirkninger
fra forskellige perioder.
Natur
De negative effekter for naturen er betydelige (3, 13, 32, 44, 80)
Vindmøller vil være meget forstyrrende for dyrelivet (53)
Det vil ikke længere blive muligt at opleve ”sort sol” over fjorden og Ydernæs (62)
Er opførelse af vindmøller i overensstemmelse med fredningerne på fjordene/i området? (63)
Opførelse af vindmøller på Ydernæs er ikke i overensstemmelse med intentionerne vedrørende
rekreativ anvendelse og natur, som findes i Grøn Plan (71)
Opførelse af vindmøller vil have stor negativ betydning for de fugle, som kommunen skal
beskytte i Natura 2000 bl.a. knopsvane, sangsvane, sædgås, grågås, spidsand og troldand.
Kommunen er forpligtet til at forbedre eller bevare forholdene for de udpegede arter (71, 111)
Store vindmøller må ikke opføres så tæt på Natura 2000-område (82)
39
Konsekvenser for fuglelivet i området kan være et problem som bør undersøges (88)
Området må tages ud, når det ikke kan afvises at have negativ effekt på Natura 2000området. Det fremgår bl.a. af materiale fra Danmarks Vindmølleforening (mindsteafstand 250
m) (97)
Støj- og skyggemæssige gener for det artsrige fugleliv i området kan ikke udelukkes, hvilket
må være en forudsætning nær Natura 2000-området. Kommunen skal sikre eller genoprette
en gunstig bevaringsstatus. Er der overensstemmelse med statens naturplaner? (104)
Næstved Kommune er forpligtet til at afvise placeringen ved Karrebæk Fjord, da den er i strid
med (egne) retningslinjer for Natura 2000-områder (114)
Der skal foretages en konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-området, og den skal vise,
at der ikke vil være en negativ påvirkning. Udgangspunktet må være, at der er en negativ
påvirkning. Der er omvendt bevisbyrde (114)
Ønsker retningslinjer for Natura 2000-området jf. habitatbekendtgørelsens § 2 offentliggjort
(114)
Kommunens svar: Vindmøller på Ydernæs vil muligvis påvirke trækkende troldand (som er
en del af Natura 2000-udpegningsgrundlaget) og muligvis andre rastende fugle fra
udpegningsgrundlaget, som findes bl.a. i søen på Ydernæs. Normalt anbefales det, at der ikke
etableres vindmøller nærmere end 300 meter fra Natura 2000-områder. Placeringen må tages
ud, hvis en nærmere undersøgelse viser en negativ effekt. I forbindelse med en eventuel VVMredegørelse, vil påvirkningen af naturen generelt blive vurderet nærmere.
Der skal efter kommunens opfattelse ikke udfærdiges retningslinjer for de enkelte Natura
2000-områder efter habitatbekendtgørelsens § 2. De generelle retningslinjer fremgår af
kommuneplanens afsnit 5.1.2.
Andet
De negative effekter ved projektet vejer meget tungere end den positive (energiproduktionen)
(3).
De 2 vindmøller vil kunne levere strøm til ca. 4000 husstande (39)
Man bør benytte sig af andre former for vedvarende energi som solvarme, solceller og
varmepumper, der ikke generer omgivelserne (63, 97)
Kommunen har ikke informeret de omboende godt nok. Mange har ikke modtaget brev om
høring (15, 50, 62, 82)
Kommunen har tidligere forlangt en lille jollehavn fjernet med dels overtrædelse af
strandbeskyttelseslinjen og dels hensynet til det enestående og uspolerede naturområde
40
omkring Karrebæk Fjord, Ydernæs og Gavnø som begrundelse. Er disse hensyn blevet
ligegyldige? (20)
Der findes andre og mere hensigtsmæssige steder omkring Næstved at placere vindmøller (20,
43, 51, 52, 60, 80, 96, 97)
I forbindelse med ”Mærk Næstved” ønsker kommunen at udvikle Næstved kommune kultur- og
fritidsliv. Dette harmonerer ikke med opførelse af store vindmøller på Ydernæs, der lukker ned
for drømmene, kreativitet, roen og den meget smukke natur (74)
Næstved Kommune bør stå ved sin natur, sine borgere og komme på landkortet som den
kommune, der tog vedvarende energi alvorligt og opfordrede til, at vindmøller skulle opføres
på havet (31)
De to møller, der er foreslået på Ydernæs, bør i stedet stilles op på Saltø Gods, så der i stedet
for tre opføres fem. Det vil være en stor fordel for borgernes oplevelse af naturområdet på
Ydernæs og kun berøre få borgere nær Saltø Gods (45)
Vindmøller bør opstilles, hvor de generer omgivelserne mindst muligt. Anbefaler placeringen
(49)
Hvorfor foreslår kommunen placeringen på Ydernæs, når det fremgår af forslaget, at der er
væsentlige problemer ved den? (56, 69, 82)
Både Storstrøms Amt og Næstved Kommune har tidligere afvist, at der kunne opstilles
vindmøller på Ydernæs. En ansøgning på Gavnø er også blevet afvist. Har kommunen ændret
holdning for at opflyde de ambitiøse klima-mål? (71)
Det er ikke undersøgt, om opførelsen af vindmøller vil udsætte datoen for, hvornår kul- og
olie-ressourcerne slipper op (71)
Går ind for vedvarende energi, men at placere 2 vindmøller i netop dette område vil medføre
alt for mange negative følge (80)
Der børe være lidt elastik i rammerne for lokalplanlægning, forslagets side 14, således at
møllernes højde kan være 125 – 140 meter og forskellen mellem navhøjde og rotordiameter
kan være større end 17 % (100)
Hylder de overordnede indsatsområder beskrevet i kommuneplanstrategi 2008-2020 for Natur,
men vil ikke undlade bemærkningen om, at vindmølleplaner for Ydernæs og Nylandsmose er i
direkte modstrid med flere af de beskrevne indsatsområder (104)
Placering af vindmøller på Ydernæs er i strid med Kommuneplanstrategiens afsnit ”Brug
naturen”, der handler om at fremme naturen, landskabet og rekreative forhold i kommunen
(110)
Det er ikke muligt at etablere afbødende foranstaltninger i forhold til de forventede gener
(111)
Et alternativ kan være placering af havvindmøller ved Karrebæk, hvor de ikke vil genere
borgerne (111)
41
Mener ikke, at de foreslåede 2 meget store vindmøller bør opføres. De vil få en yderst negativ
påvirkning af Næstved by, en stor del af dens borgere, utallige boliger, rekreative områder og
ikke mindst det smukke fjordlandskab (111)
I 2007 vurderede kommunen, at en placering på Ydernæs var uegnet. Det er derfor
uforståeligt, at placeringen er med i vindmølleplanen nu (114)
Kommunens svar: Kommunen har i forbindelse med vindmølleplanen forsøgt at komme ud til
borgerne med oplysninger. Vi har udsendt ca. 600 breve, og vi har afholdt 4 borgermøder
forskellige steder i kommunen nær de foreslåede placeringer. Samtidig har hele forslaget med
supplerende oplysninger ligget tilgængeligt på hjemmesiden. De mange forskelligartede
interesser, der har betydning for planlægningen, har været tilgængelige på kommunens
elektroniske kort på internettet: webkort.naestved.dk. Alligevel kan det være svært at nå ud til
alle, der måtte være interesserede i at give deres holdning til kende. Vi håber og tror dog, at vi
har fået de væsentligste synspunkter frem.
Det er en vanskelig opgave at finde egnede placeringer til vindmøller på land. Kommunen har
derfor valgt at se nærmere på nogle placeringer, hvor der fra starten kunne konstateres nogle
udfordringer. Det er blandt andet sket for at få borgeres og interesseorganisationers
bemærkninger til dem og på den måde gøre beslutningsgrundlaget endnu bedre.
I dag ser vi lidt anderledes på de øvrige interesser, der typisk kommer i spil, når man ønsker
at opføre vindmøller. Det skyldes blandt andet, at vi nu ved, at vi på landsplan står overfor en
stor udfordring med hensyn til klimaændringer og en sikker energiforsyning. Derfor vejer
hensynet til vedvarende energiproduktion lidt tungere end for bare 5 – 6 år siden. Næstved
Kommune er også interesseret i at understøtte andre former for vedvarende energi og
energibesparende tiltag, men som en kommune med et stort (landbrugs-)areal, er det oplagt,
at vi må finde nogle placeringer til vindmøller. Vindmølleenergi er da også udset til at blive en
vigtig del af landets fremtidige energiforsyning. Jo før vi kan bevæge os væk fra fossile
energikilder, jo før har vi en god forsyningssikkerhed og uafhængighed af mere ustabile dele af
verden. Hvor tungt kommunens øvrige strategier og planer som f.eks. kommuneplanstrategien
og Grøn Plan i den sammenhæng skal veje, er en politisk belsutning.
Alternativerne til placeringen på Ydernæs er de øvrige placeringer i forslaget til vindmølleplan.
Nogle få af disse vil eventuelt kunne udnyttes i lidt højere grad end foreslået. Det vil
kommende undersøgelser vise.
Hvis denne placering udnyttes, kan det genovervejes, hvilken møllestørrelse, der vil være den
mest hensigtsmæssige.
42
Placering I, vindmøller i Nylands Mose
Nabogener, støj
Underer sig over, at kommunen fremlægger en plan på et tidspunkt, hvor der er usikkerhed
om grænseværdierne for lavfrekvent støj (102)
Kommunens svar: Efter vores oplysninger har staten gjort et grundigt forarbejde før
udfærdigelsen af de nye støjgrænser.
Opstilling af vindmøller vil øge den direkte berørte ejendoms værdi (7).
Kommunens svar: Efter den såkaldte værditabsordning har naboer mulighed for at få
vurderet deres ejendoms eventuelle værditab. Tabet godtgøres 1:1, hvis tabet er på 1 % eller
derover.
Møllerne vil blive synlige over store afstande og vil kunne ses overalt omkring fjorden: fra
Karrebæk, Enø Overdrev, Basnæs, Dybsø, Svinø og længere væk: Knudshoved Odde m.v. (77)
Peger på den påvirkning møllerne vil have på de landskabelige og rekreative interesser i
området som beskrevet i selve vindmølleplanen side 13, I Vindmøller i Nylands Mose (104)
Kommunens svar: Det er korrekt, at møllerne vil have en betydelig effekt på oplevelsen af
landskabet også på længere afstand, og dette vil af nogle opleves som en forringelse af de
rekreative værdier. Dette er en vigtig parameter i den endelige afvejning.
Landskab
Et vindmølleområde i Nylands Mose vil være en katastrofe for de unikke landskabelige værdier
i og omkring Karrebæk og Dybsø Fjorde. Møllerne vil blive totalt dominerende i området og
forstyrre oplevelsen af den internationalt sjældne dobbeltkyst som kun findes på Sydsjælland
(77)
Der er væsentlige negative landskabelige påvirkninger i et stort område. Afbødende
foranstaltninger er ikke mulige. Den landskabelige påvirkning er væsentligt mindre, hvis der
ikke opføres nye møller, når de nuværende møller er udtjente, og dermed vil der opnås en stor
forbedring af det uberørte fjord- og kystlandskab. Det bør nærmere undersøges ved en senere
VVM-redegørelse, hvilken påvirkning vindmøllerne vil have på hele kystlandskabet og hvilken
betydning disse har på fuglelivet (88)
Store vindmøller i området vil være et beklageligt indgreb i et smukt landskab og et sårbart
stykke natur. Beder indtrængende om, at forlaget trækkes tilbage (102)
Gør opmærksom på, at vindmøllerne vil kunne have en negativ påvirkning på fjord- og
kystlandskabet onkring Dybsø Fjord, der er udpeget til Natura 2000-område,
Naturbeskyttelsesområde og Større Uforstyrret Landskab (108)
43
En VVM-redegørelse må belyse konsekvenserne for Større Uforstyrret Landskab (se ”Et
pilotprojekt om tekniske anlægs indflydelse på landskabet”, Skov- og Naturstyrelsen 1992)
(108)
Kommunens svar: Vindmøller på denne placering vil ganske rigtigt have stor betydning for
oplevelsen af landskabet både i nærområdet og på større afstand. Dette forhold bliver et
vigtigt emne i en eventuelt kommende VVM-redegørelse.
Natur
De foreslåede vindmøller vil ikke få negativ effekt på rastende fugle i området. Man kan i dag
se gæs og svaner i stort antal fouragere under de eksisterende møller (7).
Placering af store vindmøller nær et EF-Fuglebeskyttelsesområde og med ynglende Havørn få
hundrede meter fra møllerne vil være problematisk i forhold til fuglenes kollision med
vindmøller og møllernes påvirkning af raste/træk-adfærd (77)
Sangsvaner og gæs fouragerer i området. Opfordrer til at undersøge udenlandsk litteratur
vedr. møllers påvirkninger af rastende/trækkende fugle og effekten på rovfugle. Der findes
tysk statistik for rovfugles kollision med vindmøller (77)
De eksisterende vindmøller har tilsyneladende ikke givet problemer i forhold til dyrelivet: der
ses ofte store flokke rådyr, svaner, gæs og fasaner indenfor en afstand 50 – 100 meter fra
møllerne (85)
Er betænkelige ved placeringen meget tæt på et EF-fuglebeskyttelsesområde (Karrebæk,
Dybsø og Avnø fjord område). I Nylands Mose kan raste mellem 20.000 og 30.000 fugle (89)
De foreslåede møller vil med den tænkte placering ligge lige i centrum af fuglenes rasteplads
og på det lave område af Nylands Mose (89)
De eksisterende og nye vindmøller er og vil blive placeret i et område, der blandt andet pga.
placeringen lige op til et EF-fuglebeskyttelsesområde er oplagt at gennemføre et
vådområdeprojekt i jf. statens krav til kommunerne om 10.000 ha. flere vådområder (89)
Nylandsmosen og netop det valgte sted for placering af nye vindmøller, er en årlig
rastelokalitet for 15.000-20.000 hjejler og viber samt 10.000-15.000 gæs, hvorpå Havørn ofte
fouragerer (89)
Det er problematisk, at det ikke er vurderet, hvilken indflydelse nye, store vindmøller vil have
på trækkende og rastende fugle i området (89)
Generelt er placering af vindmøller ved EF-fuglebeskyttelsesområder ikke i overensstemmelse
med beskyttelsen af disse steder men en yderligere forstyrrende faktor for fugle (89)
Der skal foretages en konsekvensvurdering, når projektet må forventes at få betydning for det
nærliggende Natura 2000-område (102)
Støj- og skyggemæssige gener for det artsrige fugleliv i området kan ikke udelukkes, hvilket
må være en forudsætning nær Natura 2000-området. Kommunen skal sikre eller genoprette
44
en gunstig bevaringsstatus. Det gælder f.eks. havørn. Er der overensstemmelse med statens
naturplaner? (104)
Gør opmærksom på, at staten også overvejer at placere vindmøller i eller nær
naturbeskyttelse f.eks. nord for Roskilde (105)
En VVM-redegørelse må belyse konsekvenserne for EF-Fuglebeskyttelsesområdet (108)
Kommunens svar: Vindmøller i Nylands Mose vil med stor sandsynlighed påvirke rastende
fugle fra udpegningsgrundlaget negativt især indenfor den normalt anbefalede buffer på 300
m. I og omkring Nylands Mose færdes ynglende og overvintrende havørne mindst ugentligt.
Mængden af rastende gæs og svaner kan variere fra år til år og er bl.a. afhængig af afgrøden i
området. Det er sandsynligt, at møllerne vil forstyrre, skade eller dræbe nogle af de
beskyttede fuglearter. Hvis en konsekvensanalyse i forhold til Natura 2000 viser en negativ
effekt, må placeringen tages ud. En sådan konsekvensanalyse skal udarbejdes senest samtidig
med en eventuel VVM-redegørelse.
Opførelse af vindmøller forhindrer ikke nødvendigvis naturgenopretningsprojekter, der går ud
på at gøre tidligere våde arealer våde igen.
Staten har overvejet, om nogle statslige arealer kunne stilles til rådighed for opførelse af
vindmøller. Her skal imidlertid gennemføres de samme vurderinger af påvirkningen af naturen.
Produktion og økonomi
Ønsker at opretholde de eksisterende møller i deres forventede rest-levetid 10 – 15 år, hvor de
fortsat vil kunne bidrage med en vis kapacitet (85)
Hvis de eksisterende møller skal tages ned i forbindelse med et nyt projekt, ønsker ejerne
økonomisk kompensation for den forventede, ikke opnåede produktion samt for oprydning (85)
Kommunens svar: Hvis der ikke planlægges for nye møller i området, vil de eksisterende
fortsat kunne vedligeholdes og drives. Hvis nye vindmøller opføres, og de eksisterende må
tages ned, er det en sag mellem parterne, hvordan situationen løses.
Andet
Støtter opstilling her, da der er få nabogener (2)
Vindmøller bør opstilles, hvor de generer omgivelserne mindst muligt. Anbefaler placeringen
(49)
Placering af vindmøller her vi være i strid med en række kommuneplan-retningslinjer: EFFuglebeskyttelsesområde, Rekreative Forbindelser, mellem to Særlige Friluftsområder,
Beskyttelsesområde, Kulturmiljø (afvandingsprojekt), Kystnærhedszone, Lavbundsareal, nær
Naturbeskyttelsesområde, Skovrejsning Uønsket, Grøn Plan indsatsområde, nær fredning,
beskyttet natur og vildtreservat (77)
Opfordrer kommunen til at arbejde for at nedlægge de eksisterende møller i området og
naturgenoprette Nylandsmosen som vådområde. Det vil genskabe og styrke det unikke
uforstyrrede kystlandskab (77)
45
De eksisterende vindmøller forventes at kunne drives 10 – 15 år endnu (85)
Ønskes inddraget i forhandlinger om et eventuelt nyt vindmølleprojekt (85)
Undrer sig over, at kommunen foreslår vindmøller på land i en tid, hvor udviklingen går imod
vindmøller på havet (102)
Undrer sig over, at kommunen foreslår denne placering, når der i indledningen står, at de mest
interessante og sårbare områder i forhold til landskab, natur, rekreative interesser og
kulturhistorie skal friholdes (102)
Denne placering strider imod kommunens egne intentioner og imod konklusionerne i
Miljøvurderingen i forslaget. Tvivlen bør komme naturen og landskabet til gode (102)
Håber at vindmølleplaceringen bortfalder, og at man derved langsigtet åbner mulighed for en
genopretning til vådområde til gavn for både fugleliv og vandkvaliteten i Dybsø Fjord (104)
Hylder de overordnede indsatsområder beskrevet i kommuneplanstrategi 2008-2020 for
Natur, men vil ikke undlade bemærkningen om, at vindmølleplaner for Ydernæs og
Nylandsmose er i direkte modstrid med flere af de beskrevne indsatsområder (104)
Kommunens svar: Det er rigtigt, at der er omfattende landskabelige interesser i området, og
at opførelsen af store vindmøller vil påvirke disse i negativ retning. Samtidig er der ikke mange
nære naboer til placeringen. Kommunen har ikke på nuværende tidspunkt undersøgt
effekterne på dyrelivet detaljeret, og de kan blive en afgørende faktor (se i øvrigt svaret
ovenfor under ”Natur”).
Kommunen har i forbindelse med planlægningen set på en række placeringer og heriblandt
nogle som denne, hvor der er væsentlige udfordringer i forhold til at opføre store vindmøller,
også når man ser på kommuneplanens forskellige retningslinjer for det åbne land. En del
faktorer skal undersøges nærmere, men allerede på dette tidspunkt ser det vanskeligt ud.
Det kan ikke udelukkes, at det en dag vil blive aktuelt at undersøge mulighederne for
naturgenopretning i Nylands Mose.
46
Generelle bemærkninger til vindmølleplanen
Nabogener, skygge
Til retningslinje 14 bør tilføjes muligheden for at etablere skyggestop på møllerne så de 10
timers skyggekast/år ved naboer overholdes. Det bør fremgå, at reglen gælder udendørs
opholdsarealer i tilknytning til beboelsen og evt. maks. 15 meter fra denne (84)
Kommunens svar: Kommunen vil overveje at præcisere retningslinjerne som foreslået.
Nabogener, støj
Der kræves en væsentligt større naboafstand end den der findes i den gældende lovgivning,
for at møllerne ikke skal genere naboer (2)
De vindmøller, der findes i dag, er generende mht. støj (8).
Det bør give stof til eftertanke, at Henrik Møller, professor i akustik på Aalborg Universitet, har
udtalt, at de nye støjgrænser er utilstrækkelige. Støjen kan gøre mennesker syge (15)
Lovgivningen vedrørende støj fra vindmøller er forældet. Grænsen er væsentlig højere (44 dB)
end for industri (35 dB) (59)
Der er stor usikkerhed forbundet med den måde, man i dag skal udregne støjen på bl.a. pga.
vindforhold (68)
De danske støjgrænser er sat, så nogle naboer vil blive generet af støj. Det må skyldes en
politisk beslutning om, at der skal være plads til vindmøller (68)
Kommunens svar: De gældende regler for støj er udarbejdet af staten, og kommunen har
ikke mulighed for at sætte strengere krav. Dette gælder uanset, at nogle har sat
spørgsmålstegn ved støjgrænserne samt de tilhørende udregninger og målemetoder. Det er en
landspolitisk beslutning, at vindmøller skal reguleres på en anden måde end virksomheder.
Beslutningen er truffet, selvom man har været klar over, at nogle naboer kunne føle sig
generet.
Nabogener, generelt
Store vindmøller bør stå på havet, hvor de generer færrest mulige (2, 4, 8, 15)
Hvem beslutter, hvad der er en acceptabel påvirkning som nævnt i forslaget? (4)
Landbrugsmaskiner, gylleudspredning, svinestalde og siloer fylder mere og mere i landskabet.
Hvorfor er der ikke offentlige høringer om disse? Vindmøller er at foretrække (4).
Vindmøller bør placeres ved motorveje, industri eller store svinestalde (19)
Kommunens svar: Det er en landspolitisk beslutning, at vindmøller reguleres anderledes end
landbrug og andre virksomheder. Det er også Folketinget, der har besluttet, at der skal
opføres vindmøller både på havet og på land.
Næstved kommune har undersøgt hele kommunen for potentielle vindmølleplaceringer også
ved motorveje, industri og svinestalde. Alle steder er der imidlertid faktorer, der taler for og
nogle, der taler imod. Den største begrænsende faktor er de lovpligtige naboafstande på 4
gange møllernes totalhøjde.
Når de mange hensyn (naboer, natur, rekreativ anvendelse, energiproduktion osv.) skal
vurderes samlet, er det Byrådet, der beslutter, hvad der vejer tungest og dermed, hvad der er
47
acceptable påvirkninger. Enkelte faste grænser er dog fastsat i lovgivningen (støj og mindste
naboafstand), og de kan ikke fraviges.
Støj, blink og afstand kompenseres med lov og teknik. Forhåndsangst reduceres med sand
oplysning og medeje. Det er trist hvis unødig angst hindrer vindmøller (10)
Det er vigtigt tidligt og grundigt at oplyse om vindmøllelov og om ret og muligheder.
Vindmøllelov kan ses på internettet. Det er lovens ånd, at flest muligt lokalt vedblivende skal
eje vindmøllerne. Alle har ret til mindst en andel. Mindst 20 % andele skal tilbydes lokalt (10)
Der kommer hele tiden ny viden om naturens positive virkning på folkesundheden. Dette bør
overvejes, når der skal findes steder til de store vindmøller (19)
Opfordrer omboende til at blive medejere af møllerne (39)
Kommunens svar: Der eksisterer nogle myter om vindmøller, og nogle af dem har
udgangspunkt i ældre møller. For eksempel er nogle mennesker bekymrede for knirkelyde,
motorstøj og lignende. Den primære lyd fra nyere vindmøller er imidlertid suset fra vingernes
passage gennem luften. Også havari, der nogle gange har forekommet for ældre møller, kan
give bekymringer. Nyere møller er væsentligt sikrere og overvåges og vedligeholdes på en
anden måde, hvilket giver en stor sikkerhed.
Nogle nyere ordninger er ganske rigtigt til fordel for naboer til nye vindmøller. Det gælder
f.eks. værditabsordningen, der giver mulighed for kompensation, hvis ens ejendom falder i
værdi, og det gælder ordningen om medejerskab, der betyder, at der skal udbydes andele i
nye vindmøller til lokalbefolkningen.
Det er ikke altid muligt for myndigheder at tage hensyn til ny viden om folkesundhed. Det kan
dels være fordi lovgivningen ikke følger med, og dels fordi en række upopulære beslutninger
ville blive meget vanskelige at træffe, hvis man altid skal anlægge et forsigtighedsprincip. Når
det er muligt, er det selvfølgelig væsentligt, at kommunen indtænker folkesundheden i sine
afgørelser og sin planlægning.
Vindmøller vil betyde, at hidtil tilgængelige områder vil blive lukket for adgang af
sikkerhedshensyn (8).
Kommunens svar: Der anlægges adgangsveje til vindmøllerne, som dels bruges i
anlægsfasen og dels bruges i forbindelse med den løbende vedligeholdelse. Disse veje vil
oftest ligge i det åbne land, hvor naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang
gælder. Der er derfor normalt adgang til områderne til fods og på cykel.
Landskab
Det er trist, når vindmøller mangler i landskabet. Små vindmøller kan erstattes af store, hvis
afstand til nærmeste bolig er mindst 4 gange totalhøjden. Kendte pladser kan genbruges, hvis
ejere kan fjerne bolig eller få tinglyst ret til at bo inden for 4 gange totalhøjden (10)
48
Vindmøller bør ikke forstyrre naturoplevelser og bør især ikke placeres i kystnærhedszonen
(19)
Mange finder det absurd og grimt, at landskabet plastres til med vindmøller (59)
Opfordrer til, at bestemmelsen om forhold mellem tårnets højde og rotorens diameter på max.
17 % afvigelse ændres for at give plads til nye mølletyper. En 3 MW Siemens-mølle med
tårnhøjden 82,5 og rotordiameteren 113 har f.eks. et forhold på +37 % (84)
Retningslinje nr. 11 sætter i praksis meget store begrænsninger og betyder ofte, at et område
bliver udnyttet ringe. Den konkrete landskabsvurdering bør være afgørende (84)
Retningslinje 12 om indbyrdes afstand mellem møllerne foreslås ændret til 5 x rotordiameteren
(84)
Retningslinje 12 om opstilling på et ret linje bør suppleres med flere parallelle linjer og buet
opstilling og andre let-opfattelige mønstre (84)
I bestemmelsen om nav på en ret linje bør være et vist spillerum, da det kan være vanskeligt
og ikke er nødvendigt for oplevelsen, at de flugter helt nøjagtigt (84)
Retningslinje 15 er overflødig, da det er Trafikstyrelsen, der bestemmer den nødvendige
lysafmærkning (84)
Store vindmøller bør placeres ved industriområder og motorveje (88)
Kommunens svar: Der er mange elementer i landskabet, der skal vurderes, når man ønsker
at opføre store vindmøller. Vindmøllerne kan tage ”pusten” og opmærksomheden fra en del af
dem, og det er ikke altid ønskeligt. Mange kystlandskaber indeholder store oplevelsesværdier
og er desuden forholdsvis uberørte af infrastruktur og bebyggelse. Det er på den anden side
heller ikke altid ønskeligt at placere møllerne sammen med andre tekniske anlæg, der typisk
har en helt anden form, farve og udstrækning og i øvrigt ikke bevæger sig.
Kommunen overvejer at ændre eller præcisere retningslinjerne vedrørende indbyrdes afstand,
lysafmærkning og nav på linje.
Natur
Vindmøller på land er hærværk på naturen (8)
Er tilhænger af vedvarende energi, men mange af placeringerne ligger i naturskønne,
beskyttede områder (31)
Hvis store vindmøller skal placeres på land, bør det ske ved veje og jernbaner (54)
Kommunens svar: Folketinget har besluttet, at også vindmøller på land skal bidrage til
landets energiforsyning. Beskyttelseshensyn f.eks. til naturen og landskabet indgår altid som
en væsentlig del af vurderingen. Mulighederne for at placere vindmøller ved veje og jernbaner
er også undersøgt. Den største begrænsende faktor er dog den lovpligtige naboafstand på 4
49
gange møllernes totalhøjde. Der er også afstandskrav til (overordnede) veje og jernbaner på 1
– 1,7 gange møllernes totalhøjde.
Kommunen overvejer at præcisere de generelle retningslinjer med den normale praksis ved
Natura 2000-områder, hvor der normalt anbefales en bufferzone på 300 m.
Vedvarende energiproduktion og økonomi
Det er en god idé, at Næstved Kommune tænker i alternativ energi/vindenergi (4, 65).
Formålet med at producere vindenergi må ikke være at sælge til udlandet (4).
Vi bør benytte os af den nyeste og mest effektive teknologi bl.a. vindmøller på op til 250 m og
møller uden gear (5).
Alternativ energi er positiv. Solvarme er billigt, og det generer ikke naboer og miljø (8)
Vi bør satse på solenergi frem for dyre vindmøller, da det er billigt og ikke kræver meget
vedligeholdelse (8).
Det er dyrere at opføre vindmøller på havet, men det må kunne tjenes hjem på den større
produktion (15)
Tilskudssystemet (PSO) til vindmølle-el er forkert skruet sammen f.eks. når det gælder små
vindmøller i forhold til store (59)
Vindmøller på land opføres for at tjene penge (8)
El fra vindmøller er ikke en stabil elforsyning (59)
Er positiv overfor opførelse af vindmøller, men det skal ske efter en cost – benefit-betragtning:
maksimal effekt af investeringen i forhold til minimale gener for landskab, natur og ikke mindst
befolkning (111)
Næstved Kommune bør kraftigt overveje at undersøge økonomi og naturudnyttelsen ved
opstilling af mindre møller på de givne placeringer i samspil med husstandsmøller (116)
Satser Danmark på vindmølle-el, er vi nødt til at udveksle med Sverige og Tyskland i vindstille
perioder (59)
Solenergi, brintcelleteknologi og havmølleparker er langt at foretrække (59)
Vindmølleenergi kan ikke alene sikre fremtidens energiforsyning bl.a. pga. svingende
vindforhold (59)
Opfordrer til, at de maksimale møllehøjder ikke sættes for lavt, da der er meget produktion at
hente på en lille forøgelse. Forskellen i oplevelsen af de forskellige møllehøjder er ikke særligt
stor (79)
50
Er tilhænger af vindmølle-energi, men placeringen er ekstremt vigtig (90)
Kommunens svar: Det er folketinget, der beslutter vilkårene for vindmølleproduceret el. Det
er også Folketinget der har besluttet, at der skal opføres vindmøller både til havs og på land.
Fælles for mølleprojekterne er, at vi er afhængige af, at nogle private investorer vil finansiere
projekterne. Det kan ikke klares for skattepenge.
Vindmølleproduceret el er ikke hele løsningen på den fremtidige energiforsyning. For eksempel
er der endnu ikke udviklet en brugbar løsning i forhold til at gemme den producerede el, der er
i overskud, når vinden blæser men der ikke er brug for store mængder elektricitet. I dag
”bytter” Danmark el med Sverige og Tyskland, når det er nødvendigt. Fremover kan vi blive
nødt til at standse nogle vindmøller, når der er stor produktion, og hvis vi ikke kan sælge til
udlandet. Vi kan derfor kun håbe på, at der findes en løsning til opbevaring af den
overskydende energi.
Kommunen understøtter gerne solenergi, der på mange måder er nemmere at finde
placeringer til end vindmøller. Indtil videre har interessen dog ikke været særligt stor, men i
takt med at solceller bliver billigere, vil interessen sandsynligvis stige. Det er også muligt, at
fremtidige tilskud fra staten vil gøre denne energikilde mere attraktiv. Andre former for
vedvarende energi kan også blive aktuelle som supplement til de mest kendte.
Store vindmøller producerer mere strøm pr. mølle end små. Det er derfor ønskeligt, at
møllerne bliver så store som muligt, der hvor området kan bære det. I Danmark går der en
grænse ved 150 m totalhøjde blandt andet af hensyn til flyvesikkerheden. Små vindmøller og
husstandsvindmøller bidrager med en meget lille produktion i den store sammenhæng, og de
er derfor ikke løsningen på klimaudfordringen. Det ville kræve opførelse af små møller overalt
på landet og i byerne, hvis de skulle give en væsentlig effekt.
Vindmølleområder ikke nævnt i forslaget
Foreslår to nye vindmølleområder henholdsvis nordvest og syd for Blangslev (11)
Foreslår at en tidligere afvist placering ved Kastrup Hovedgård, Rejnstrupvej 2 genovervejes i
lyset af den ny regerings politik på området (64)
Har kommunen overvejet, om der kan nedlægges nogle ejendomme, og dermed skabes bedre,
nye områder? (42)
Områderne ved Katrineholms Piber og ved Kyse er ikke med i forslaget. Går ud fra, at der er
tale om en fejl (47)
Ønsker at opføre to vindmøller på Jenstrupvej 50 nordøst for Jenstrup og to vindmøller på
Klintebyvænge 11 sydvest for Menstrup (93)
Kommunens svar: Som udgangspunkt har vi ledt efter placeringer, der kunne rumme tre
eller flere store vindmøller blandt andet for at sikre, at der ikke vil blive opført store vindmøller
spredt over hele kommunen. Møllerne påvirker landskabet i stor afstand og kan ofte ses 10 –
15 kilometer væk. Samtidig har vi søgt at friholde kommuneplanens Større Uforstyrret
51
Landskab, der netop har til formål at bevare uforstyrrede landskaber for store tekniske anlæg.
Disse forhold har udelukket en del placeringer.
Det er ganske rigtigt en fejl, at de udnyttede placeringer ved Kyse og ved Katrineholms Piber
ikke er nævnt i forslaget. Dette vil blive rettet i det endelige kommuneplantillæg.
Andet
Roser formål og baggrund i forordet. El fra store, stærke, stædige, stilrene, stolte (stille?)
vindmøller giver tryghed, og glæde med liv, spænding og perspektiv i natur og landskab.
Vindmøller vil fremme fred med sikker ren, billig lokal el, også ved energikriser. Vindmøller
gavner, arbejde, valuta, produktudvikling og turisme. De må være velkomne. Vi må vise vej,
Vind med vind (10)
Tilbyder samarbejde med henblik på at få opført flere vindmøller i kommunen (21)
Opfordrer kommunen til med egen mølle på Ydernæs at levere ”grøn” strøm til kommunens
institutioner (39)
Vindenergi er et godt tiltag, men møllerne skal placeres, så naturområder og oplevelser i disse
rekreative områder ikke ødelægges for brugerne og naboerne (31, 40, 60, 83)
Store vindmøller bør opføres på havet (57, 59, 65)
Demokrati må ikke misbruges til, at en gruppe borgere får lov at opføre vindmøller for egen
vindings skyld (59)
Håber, at høringen fører til ændringer og ikke kun udføres, fordi kommunen skal efter
lovgivningen (72)
Opfordrer til at tage mange områder med i den endelige plan, da der kan vise sig forhold i de
senere VVMer, der gør, at nogle placeringer alligevel ikke kan udnyttes (79)
I bilag 1 i forslaget er alle områder vurderet med møllehøjder på 125 – 140 meter, hvilket ikke
er helt i overensstemmelse med bl.a. oversigten i afsnit 4 (84)
Gerne store og effektive vindmøller og så få placeringer som muligt. Dette bør koordineres
med nabokommunerne (88)
Der er 60 projekter på tegnebrættet i Danmark. Næstved Kommune behøver ikke at bidrage
med 9 (97)
Andre kommuner har opfordret staten til, at store vindmøller bliver opført på havet (98)
Ifølge kommunens egne retningslinjer kan der normalt ikke opføres vindmøller indenfor
naturbeskyttelseslovens og museumslovens bygge- og beskyttelseslinjer, i fredede områder og
i områder udlagt til byudvikling (114)
52
Vores generelle holdning er, at vindmøller over 125 meter ikke forskønner naturen uanset det
fornuftige i at udbygge brugen af vedvarende energi. Store vindmøller har også bivirkninger
(støj, skyggevirkning og arealkrav) som påvirker de nærmeste naboer væsentligt.
Arealkravene vil sætte begrænsninger for anden infrastruktur i de berørte områder. Derfor bør
vindmøller på land ikke overskride en navhøjde på max ca. 100 meter, og at de store
vindmøller bør placeres i havmølleparker. Derudover begrænses muligheden for udbygning
med små husstandsmøller (116)
Henstiller, at Næstved Kommune ved en faktisk projektering og placering af vindmøller tager
væsentlige hensyn til de nærmeste, alle hensyn til natur, planmæssig udnyttelse af områderne
samt ikke mindst mængden af beboere der berøres og i hvilken grad (116)
Kommunens svar: Folketinget har besluttet, at der også skal opføres vindmøller på land. Her
er der en række hensyn at tage. Det gælder bl.a. virkninger på naboer, forholdet til
infrastrukturen/andre tekniske anlæg og kommuneplanens retningslinjer for det åbne land.
Hensynene trækker ikke altid i samme retning, og somme tider kan det være nødvendigt for
eksempel at dispensere fra en byggelinje.
Næstved Kommune har ikke bundet sig til at finde et bestemt antal placeringer eller plads til et
bestemt antal møller. Vi har undersøgt potentialet og ønsket at udnytte det, der måtte være.
Næstved Kommune har også med sit store areal og sine store landområder bedre muligheder
end mange andre kommuner.
Det er ikke p.t. en del af kommunens strategi selv at være mølleejer. Dette ville indebære en
række begrænsninger f.eks. i forhold til, hvad overskuddet må anvendes til.
Det er ikke kun et krav efter lovgivningen, at borgerne skal høres om vindmølleplanlægningen.
Det er også med til at give et bedre beslutningsgrundlag. For eksempel er det ikke altid kendt,
hvordan borgerne bruger et bestemt område rekreativt, eller hvilket naturindhold der findes.
Det er også relevant, om borgere, interesseorganisationer og andre myndigheder er enige i
vores vurderinger. Næstved Kommune har derudover på forhånd koordineret med Slagelse og
Vordingborg kommuner, som var de mest relevante i forhold til potentialet.
De foreslåede antal og størrelser på vindmøllerne fremgår af oversigten side 14 ”Rammer for
lokalplanlægningen”. Kommunen vil forsøge at tydeliggøre dette i den endelige plan.
Der foreslås ingen steder møller med navhøjder på 100 meter eller derover.
Vedrørende husstandsvindmøller hhv. fortjeneste på vindmøller: se svaret ovenfor under
”Vedvarende energiproduktion og økonomi”
53
Plan & Trafik
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 – 2021

Transcription

Similar documents

Borgere plaget af støj fra kæmpe- vindmøller blev lovet lovgivning

Artiklen bragt af JyskeMedier kan læses her.

Arbejdet byder på mange facetter

Vindmøller ved Store Løgtvedgård

Hurtig omstilling til vedvarende energi

Brugte og renoverede reservedele med garanti.

HANDI∙ART 2014 - Futuracentret

Klassifikation af operationer

Indsigelse Kostervig - Marie Hjort.pdf

VVM-redegørelse - Vindmøllelaug Aarhus Bugt