familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos

HELENE BYGHOLM CHRISTENSEN
Familieinteraktion og symptomer på
psykiske belastninger hos alkoholikere
og ægtefæller til alkoholikere*
Baggrund og formål
Forstyrrelser i alkoholikerens psykosociale
fungeren og hans/hendes relationer til sine
nærmeste er væsentlige begrebsbestemmende
karakteristika i såvel diagnostiske som mere
beskrivende definitioner på alkoholisme
(American Psychiatric Association 1995;
WHO ICD-10 1996; Bateson 1987; Hansen
1992). Forskning har i overensstemmelse med
dette peget på, at en stor andel af personer
med DSM-IV diagnoserne alkoholafhængighed og alkoholmisbrug også oplever andre
psykiske problemer, som f.eks. angst, depression og antisociale personlighedsforstyrrelser
(Vaillant 1995, 75-104; McCrady 1993, 364365). Undersøgelser omkring symptomer på
psykiske belastninger hos ægtefæller til alkoholikere viser tilsvarende, at ægtefæller til
aktive alkoholikere oplever signifikant flere
symptomer på psykiske belastninger end en
demografisk matched kontrolgruppe (Billings
& Moos 1983). Konsekvenserne af alkoholikerens forstyrrede relationer til sine nærmeste
kan også aflæses i en række forskningsresultater, der peger på, at familieinteraktionen i
familier med alkoholproblemer er mere dysfunktionel end interaktionen i familier uden
alkoholproblemer (Christensen 1998). Andre
undersøgelser har dog peget på, at alkoholismens konsekvenser for familien og de enkelte
familiemedlemmer ikke er entydig, men vil
være relateret til faktorer som alkoholikerens
drikkemønster (Steinglass 1981) og familiens
*Artiklen udspringer af projekt “Børnefamilier med alkoholproblemer – En undersøgelse af psykologiske interventioners indvirkning på familiesamspillet og barnets psykosociale tilpasning.” Projektet er
finansieret af Sundhedsministeriets Alkoholforskningsmidler. Tak til behandlere på Frederiksborg amts
alkohol­ambulatorium, Majorgården i Ålsgårde og Egåhus ved Århus for en stor indsats med at rekruttere
familier til projektet.
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
267
socioøkonomiske status (Haugland & Havik
1998). Endvidere ser det ud til, at der er et vist
sammenhæng mellem familiens fungeren og
graden af symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikeren og ægtefællen (Cronkite
1990).
I en undersøgelsesrække af Moos et al. har
man anvendt stressmestringsperspektivet som
teoretisk forklaringsmodel for hvilke faktorer,
der har betydning for de enkelte familiemedlemmers fungeren i familier med alkoholproblemer (Moos et al. 1982, 1984; Cronkite et
al. 1990). Med dette perspektiv fremhæves,
at selvom en alkoholiseret partner typisk vil
repræsentere en væsentlig stressor i familiens
liv, er det nødvendigt også at inddrage andre
faktorer for at forstå, hvordan alkoholikerens
ægtefælle påvirkes af alkoholismen. Moos et
al.’s undersøgelser viste blandt andet, at dårlig psykosocial fungeren hos alkoholikeren
var stærkt relateret til dårligere psykosocial
fungeren hos ægtefællen. Man fandt, at den
alkoholiske partners alkoholbrug ikke havde
en selvstændig indflydelse på ægtefællens
fungeren. Derimod havde alkoholikerens sociale og psykologiske svækkelse en signifikant
selvstændig indflydelse på ægtefællens symptomer på depression og fysiske symptomer.
Disse fund peger på, at alkoholproblemerne
influerer på ægtefællens fungeren gennem alkoholikerens svækkelse på andre psykiske og
sociale områder (Cronkite 1990, 322).
I undersøgelserne (Moos et al. 1984; Cronkite et al. 1990, 322) fandt man endvidere,
at ægtefællens fungeren var relateret til familieinteraktionen. Ægtefæller i familier, der
scorede lavt på sammenhængsdimensionen,
rapporterede flere fysiske symptomer, mens
ægtefæller i familier med højt konfliktniveau
oplevede mere depression og flere fysiske
symptomer. Ægtefæller i mindre ekspressive
familier oplevede mere depression. Vægt på
moralsk-religiøse temaer i familien var relateret til flere fysiske symptomer hos ægtefællen.
Andre undersøgelser har fokuseret på, hvor268
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
dan familien som helhed påvirkes af alkoholproblemerne. Man har blandt andet fundet,
at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er mindre koordineret og mindre samarbejdende (Steinglass 1981; Moos &
Moos 1984), der er mindre kontakt familiemedlemmerne imellem og mindre tolerance
overfor følelsesmæssige udtryk og divergerende holdninger (Steinglass 1981), interaktionen er mere rigidt mønstret og ufleksibel (Rotunda et al. 1995), og familiemedlemmerne
oplever mindre sammenhæng og udtryksfuldhed og mere konflikt (Clair & Genest 1987;
Moos & Billings 1982). Samlet peger disse
undersøgelser på, at kvaliteten af familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer er
mere belastet og dysfunktionel sammenlignet
med interaktionen i familier uden alkoholproblemer (Christensen 1998).
Steinglass (1979, 1981; Steinglass et al.
1987) har ud fra systematiserede observationer af familier og begreber hentet fra systemteorien opstillet en teori for, hvordan alkoholmisbrug hos et enkelt familiemedlem kan
få sådanne implikationer for hele familien. I
store træk beskriver Steinglass, hvordan der
skal være et “goodness-of-fit” mellem alkoholikerens drikkemønster og familiens reguleringsmekanismer for, at alkoholismen kan
trives og over tid blive indlejret som det centralt organiserende princip for familiens liv.
Hvis ikke dette “fit” er til stede, vil familien
sætte grænser op omkring den dysfunktionelle drikkeadfærd eller ekskludere alkoholikeren
fra familien. Derimod vil de familier, hvor
der eksisterer dette “goodness-of-fit”, centrere familiens aktiviteter og energi omkring
alkoholikeren på en sådan måde, at familiens
reguleringsmekanismer gradvist tilpasses alkoholismen – systemets mest ufleksible og
dysfunktionelle part. I disse familier er alkoholismen og den alkoholrelaterede adfærd
blevet det centralt organiserende princip, der
styrer hele familiens liv.
Steinglass (1981) har endvidere undersøgt
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
betydningen af, om alkoholikerens drikkemønster var karakteriseret ved at være henholdsvis stabilt vådt (misbruget foregår kontinuerligt og forudsigeligt), i en overgangsfase
hvor drukperioder afløses af uger/måneder
med afholdenhed eller stabilt tørt (misbruget
er afløst af en længerevarende periode med afholdenhed). Undersøgelsen viste, at alkoholrelaterede interaktioner (stabilt våde og overgangsfamilier) var mere ekstreme i forhold til
familiemedlemmernes tilbøjelighed til at dele
såvel fysisk rum som verbal kontakt med hinanden, omend i forskellig retning: de stabilt
våde familier opholdt sig spredt i hjemmet og
indgik kun i interaktion med hinanden, hvis
dette havde et konkret formål, overgangsfamilierne derimod var meget tæt fysisk interagerende. De stabilt tørre familier scorede
middel på denne dimension. Undersøgelsen
viste også, at interaktionerne i stabilt våde og
overgangsfamilierne var associeret med mere
indskrænkede spillerum for tilladelige affektive udtryk, verbale udvekslinger og flertydighedsintolerance sammenlignet med stabilt
tørre familier.
En undersøgelsesrække af Jacob et al. (i
Rotunda et al. 1995, 97) viste endvidere, at
par, hvor alkoholikeren drak periodevist, var
hårdere belastet end par, hvor alkoholikeren
havde et stabilt vådt drikkemønster. Par, hvor
alkoholikeren drak periodevist, viste mindre
problemløsningskapacitet og mere negativitet
end par, hvor alkoholikeren drak kontinuerligt (Jacob & Leonard 1988). De sidstnævnte
par så endvidere ud til at være mere stabile og
være mere tilfredse med deres ægteskab (Jacob
et al. 1981). Disse resultater kunne tyde på,
at forudsigeligheden i et kontinuerligt drikkemønster kan medvirke til at mindske anspændtheden i familien og dermed stabilisere
et ellers potentielt kaotisk familiemiljø.
I modsætning til de to ovenstående undersøgelser fandt man i en norsk undersøgelse
(Haugland & Havik 1998) ingen signifikante
korrelationer mellem alkoholikerens drik-
kemønster (blandt andet alkoholproblemernes varighed, stabilt vådt eller kvartalsdrikkeri) og familieinteraktion. Man fandt dog
positivt signifikante sammenhænge mellem
sværhedsgraden af alkoholproblemerne og
dysfunktionel familieinteraktion. I Haugland & Haviks undersøgelse (1998) fandt
man endvidere, at højere socioøkonomisk
status (i form af højt uddannelsesniveau og
erhvervsmæssig tilknytning) var relateret til
bedre fungeren på samtlige dimensioner for
familieinteraktion.
Formålet med denne artikel er at undersøge
familiefungeren og symptomer på psykiske
belastninger hos en gruppe danske alkoholikere (n=58) og ægtefæller til alkoholikere
(n=23). Udfra den eksisterende forskning har
vi opstillet følgende hovedhypoteser: 1) Familier med alkoholproblemer vil opleve flere
symptomer på psykiske belastninger og mere
dysfunktionel familieinteraktion end normative referencepopulationer. 2) Der vil være en
positiv sammenhæng mellem belastet familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere. 3) Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger vil være relateret
til familiens socioøkonomiske status og visse
aspekter af alkoholikerens drikkemønster.
Metode
Instrumenter
I undersøgelsen blev anvendt følgende standardiserede selvrapporteringsinstrumenter:
Self-Report Family Inventory (SFI): SFI er et
36-items selvrapporterings-instrument, som
er designet til at måle hvert enkelt familiemedlems oplevelse af familiens fungeren. SFI
anvender en 5-point Likertskala fra 1 = Ja,
passer meget godt på vores familie til 5 = Nej,
passer ikke på vores familie. Højere scores på
SFI-skalaen indikerer mere forstyrret interak-
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
269
tion. Teoretisk er SFI baseret på Beavers systemteoretiske model for familiers fungeren
(Beavers 1981; Beavers & Voeller 1983). SFI
besvarelserne scores på fem dimensioner: familiens sundhedsproblemer (19 items, f.eks.
glæde, optimisme, problemløsningsevner,
lytteevner, kærlighed, voksenkoalitioner,
ikke bebrejdende adfærd og plads til individualitet), konflikt (12 items, vedrørende
f.eks. uløste konflikter, skænderier, bebrejdelser, problemløsning og accept af personligt ansvar), familie sammenhæng (5 items
vedrørende områder som glæde ved at være
sammen, prioritering af aktiviteter i familien kontra samvær med andre), lederskab (3
items vedrørende initiativ og lederevner i familien) og ekspressivitet (5 items vedrørende
forhold som følelse af nærhed, fysiske udtryk
for følelser og evnen til at udtrykke varme og
omsorg i familien). De fem dimensioner i SFI
er tilvejebragt gennem faktoranalyse (item loadings >0.50). Cronbach’s α blev beregnet for
nærværende population i den danske oversættelse af SFI (Christensen 1996). Vi fandt
god indre konsistens for sundhedsproblemer
(α=.90), konflikt (α=.84), sammenhæng
(α=.67) og ekspressivitet (α=.71). For leder­
skabsdimensionen var α-værdien dog så lav
(α=.11), at vi valgte at udelade denne dimension fra den videre analyse. God test-retest reliabilitet over 1- og 3- måneders intervaller er
fundet i den engelske version. Man har endvidere demonstreret konstruktionsvaliditet
på SFI-dimensionerne sundhedsproblemer
og sammenhæng ved at sammenligne selvrapporteringsscores med observationsscores
fra Beavers model. Familiens score på sundhedsproblemer kan endvidere omregnes til
en overordnet kompetence-score (fra Beavers
observa­tions­model), hvor familierne kan inddeles i fem typer afhængig af deres funktionsniveau: optimale, adækvate, middel, borderline og udpræget dysfunktionelle familier. Optimale og adækvate familier er karakteriseret
ved, at forældrene fleksibelt deler autoriteten
270
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
og har tydelige og egalitære ledelsesprincipper. Grænserne mellem familiemedlemmerne
er tydelige og bliver respekteret, og konflikter
familiemedlemmerne imellem bliver som regel løst. Middel og borderline familierne er karakteriseret ved rigide og kontrol-orienterede
forhold med mindre klarhed i kommunikationen og mindre respektfulde forhandlinger.
Det følelsesmæssige toneleje i disse familier er
ofte angstfuldt, fjendtligt eller deprimeret. De
udpræget dysfunktionelle familier er kaotiske
og uden lederskab, de mangler ofte et fælles
opmærksomhedsfokus, og grænserne mellem
familiemedlemmerne er utydelige og svage.
Stemningen i familien er gennemsyret af håbløshed og for­tvivlelse (Beavers et al. 1990).
I den dansk oversættelse af SFI har vi valgt
at oversætte den oprindelige “Health” dimension i den engelske version til “Sundhedsproblemer”. Dette er gjort med henblik på at lette
forståelsen af dataanalysen, idet det forekommer os meningsforstyrrende, at familier, der
har høj “sundhed” er de mest dysfunktionelle.
Brief Symptom Inventory (BSI): BSI er et 53
spørgsmåls selvrapporteringsskema, som anvendes til at vurdere personens oplevelse af
symptomer på psykiske belastninger både
i form af et helhedsbillede af personens belastningsgrad “Global Severity Indeks” (GSI)
og ni symptomdimensioner: Somatisering
(f.eks. svimmelhed, kvalme, varme/kuldefornemmelser), kompulsivitet (f.eks. svært
ved at tage beslutninger, behov for at dobbeltchecke, tanketomhed), interpersonel
sensitivitet (f.eks. let at såre, føler andre ikke
kan li’ en, underlegenhedsfølelse), depression
(f.eks. selvmordstanker, ensomhedsfølelse,
nedtrykthed, håbløshed), angst (f.eks. nervøsitet, pludselig ubegrundet følelse af angst,
anspændthed, panikagtige anfald, rastløshed),
fjendtlighed (f.eks. irritabel og opfarende,
ukontrollerbare følelsesmæssige udbrud, lyst
til at slå eller skade nogen, lyst til at smadre
ting, hyppige skænderier med andre), fobisk
angst (f.eks. bange for åbne pladser, bange
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
i busser, tog, i større mængder eller alene),
paranoia (f.eks. at andre er skyld i ens problemer, andre ikke er til at stole på, følt sig
udnyttet, andre taler om en) og psykoticisme
(f.eks. følt at andre kan kontrollere ens tanker,
følt sig alene sammen med andre, følt at man
skal straffes for sine synder, tanker om at der
er noget psykisk galt) (Derogatis & Lazarus
1994; Derogatis 1993; Derogatis & Melisaratos 1983). Hvert spørgsmål på BSI’en scores
på en 5-point Likertskala (0-4) fra “slet ikke”
til “i meget høj grad”. BSI er en forkortet udgave af SCL-90-R, og der er fundet overordentlig gode korrelationer mellem dimensionerne på de to tests. Der er desuden fundet
god indre reliabilitet og test-retest reliabilitet
for BSI’en. I denne undersøgelse anvendes en
dansk oversættelse af BSI (Zachariae, årstal
ukendt). Indre reliabilitet på BSI-dimensionerne blev beregnet til Cronbach’s α-værdier
på 0.73-0.88 på nærværende population i den
danske oversættelse af BSI.
Demografiske data: Informanterne besvarede endvidere spørgeskema vedrørende følgende demografiske data: Køn, alder, civil
status, uddannelse (egen og partners), erhverv
(egen og partners), indkomstgrundlag (egen
og partners), tidligere alkoholbehandlinger
(egen og partners), tidligere psykiatrisk og
psykologisk behandling (egen og partners).
Alkoholrelateret adfærd: Informationer omkring alkoholikerens alkoholrelaterede adfærd
det foregående år blev indhentet gennem
behandlingsinstitutionen.
Alkoholikerens
pri­
mærbehandler udfyldte et spørgeskema
vedrørende følgende aspekter: 1) DSM-IV
kriterier for alkoholmisbrug og -afhængighed
(American Psychiatric Association 1995), 2)
drikkemønster: Stabilt vådt, kvartalsdrikkeri eller stabilt tørt/kontrolleret alkoholbrug
(Steinglass 1981), 3) adfærd under beruselse
(f.eks. aggressivitet, tilbagetrukkethed, drak
ude eller hjemme) og 4) hvor mange år alkohol havde været et problem.
Materiale
Fra projektets start var det ønsket at få intakte
familier til at deltage i undersøgelsen, således
at besvarelser fra både alkoholiker og ægtefælle kunne indgå i analyserne. Rekrutteringsprocessen viste sig dog at være langt vanskeligere end forventet, og det blev nødvendigt at
slække på disse krav for at dataindsamlingen
kunne forløbe nogenlunde planmæssigt. De
81 alkoholikere og ægtefæller, der deltog i undersøgelsen (se tabel 1), kom således fra 67
familier, idet der kun var 14 familier, hvor begge ægtefæller ønskede at besvare skemaerne.
Tabel 1. Køn og alkoholstatus for respondenterne
Mænd
Kvinder
I alt
Alkoholikere25 33 58
Ægtefæller 3 2023
I alt
28
53
81
I 33 af de 67 familier var det kvinden, der var
alkoholiker, og i 34 familier var det manden,
der var alkoholiker. Alle respondenter havde
børn i aldersgruppen 5-17 år. Gennemsnitsalderen for gruppen var 41,5 år (fra 27-59 år,
SD=6). 45 % af respondenterne var enlige, og
55 % var gifte eller samlevende. 20 % var lavt­
uddannede (< = folkeskolens 9. /10. klasse/
EFG niveau), 64 % havde mellemlange uddannelser (studentereksamen og/eller 2-4 år
videregående uddannelse), og 16 % var højt­
uddannede (akademisk grad eller mere end
4 års uddannelse efter gymnasiet). Erhvervs­
mæssigt var 32 % af populationen ude af er­
hverv (arbejdsløse, uddannelsessøgende, pensionister), 18 % var arbejdere (både faglærte
og ufaglærte), og 50 % var selvstændige eller
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
271
tjenestemænd (med og uden ledelsesmæssige
funktioner). Således var 32 % af populationen
på overførelsesindkomst, og den resterende
gruppe havde lønbaserede indkomster.
Samtlige alkoholikere var i behandling for
deres alkoholproblemer på rapporteringstidspunktet. Ifølge behandlervurderingerne var
den gennemsnitlige længde af alkoholproblemernes varighed 12,7 år (SD 6,7). I forhold
til DSM-IV kriterierne for alkoholmisbrug og
-afhængighed (American Psychiatric Association 1995) blev 86 % af alkoholikerne vurderet som værende afhængige af alkohol, og 7 %
blev vurderet som alkoholmisbrugere indenfor det sidste år. De sidste 8 % blev vurderet
som værende hverken afhængige eller misbrugere indenfor den sidste 12 måneders periode.
Dette skyldes for størstepartens vedkommende, at de havde været i længerevarende ambulant behandling på rapporteringstidspunktet.
54 % af alkoholikerne havde et stabilt vådt
drikkemønster, det vil sige, at de havde drukket kontinuerligt over længerevarende perioder (hver dag eller fra weekend til weekend),
og 27 % af alkoholikerne var kvartalsdrankere
(længerevarende perioder med afholdenhed
afløstes af drukperioder). De sidste 10 % havde enten et stabilt tørt drikkemønster (havde
ikke rørt alkohol i de sidste 12 måneder) eller
et kontrolleret alkoholbrug. I forhold til alkoholikerens adfærd under beruselse vurderede
behandlerne, at 48 % af alkoholikerne blev
mere tilbagetrukket fra andre, når de drak,
for 34 % kunne der forekomme episoder med
verbal eller fysisk vold under beruselse, for
de resterende 7 % vurderede behandlerne, at
deres interaktion med familien ikke ændrede
sig markant i forbindelse med beruselse. 63
% af alkoholikeren blev endvidere vurderet
til primært at drikke hjemme, og 25 % drak
primært ude (blandt andre og på værtshuse).
Referencepopulation
Den oprindelige BSI-standard for en ikke272
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
psykiatrisk population anvendes som reference for respondenternes BSI-besvarelser. BSIstandarden bygger på besvarelser fra en amerikansk ikke-psykiatrisk population (N=719).
Halvdelen af populationen var kvinder, størsteparten var hvide (86 %), og 60 % af populationen var gifte (Derogatis 1993). Besvarelserne på SFI sammenlignes med referencedata
fra amerikanske velfungerende ikke-kliniske
familier (n=96) og en klinisk population,
hvor familieinteraktionen er så dysfunktionel,
at den er behandlingskrævende (n=156) (Beavers et al. 1990). Anvendelsen af amerikanske
standarder for BSI og SFI beror på, at der endnu ikke er lavet danske normer for de to tests.
Dataindsamling og procedure
Familierne blev rekrutteret fra seks forskellige
alkoholbehandlingsinstitutioner, fordelt over
hele landet. Størsteparten (90 %) af familierne blev rekrutteret fra Alkoholambulatoriet i Farum (n=27), Majorgården i Ålsgårde
(n=16) og Egåhus’ dag- og døgnbehandling
ved Århus (n=17).
Så tidligt som muligt efter at alkoholikeren
påbegyndte behandlingen, blev han/hun og
eventuel ægtefælle præsenteret for undersøgelsen af vedkommendes primærbehandler.
I ambulant regi blev “så tidligt som muligt”
vurderet individuelt af den enkelte behandler i forhold til den enkelte klient. I dag- og
døgnbehandlingsregi blev projektet oftest
præsenteret for alkoholikeren i hans/hendes
tredje behandlingsuge, da dette var tidspunktet, hvor man forberedte alkoholikeren på
familiebehandlingen, som påbegyndtes den
efterfølgende uge (Majorgården og Egåhus’
dag- og døgnbehandling). Alkoholikerens ægtefæller blev præsenteret for projektet i denne
familieuge. Gennemsnitsbehandlingstiden
på rapporteringstidspunktet for alkoholikere
i døgnbehandling (n=24) og ambulant behandling (n=43) var henholdsvis 5 og 84 uger.
Behandleren gav først alkoholikeren/ægtefæl-
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
Tabel 2. Gennemsnitsværdier (med standardafvigelser i parentes) for de tre populationers besvarelser
på BSI
Alkoholiker
Ægtefæller
Referencepopulation
(N=57)(N=23)(N=719)
Somatisering
Kompulsiv
Interpersonel
sensitivit
Depression
Angst
Fjendtlighed
Fobisk angst
Paranoia
Psykoticisme
.48 (.64)*
.82 (.86)*
.39 (.40)
.69 (.68)
.29 (.40)
.43 (.48)
.89 (1.07)***
.90 (1.01)***
.84 (.85)***
.55 (.68)*
.29 (.63)
.64 (.79)**
.67 (.80)***
.76 (.61)**
.79 (.66)**
.73 (.59)**
.58 (.57)
.11 (.19)
.62 (.55)*
.54 (.49)**
.32 (.48)
.28 (.46)
.35 (.45)
.35 (.42)
.17 (.36)
.34 (.45)
.15 (.30)
Total (GSI)
.69 (.68)***
.58 (.40)**
.30 (.31)
Forskellen er signifikant på * p<0.05 niveau, ** p<0.01 niveau, *** p<0.001 niveau (t-test)
len en mundtlig beskrivelse af formålet med
projektet, og hvad det indebærer for dem at
deltage. Dernæst fik familierne en skriftlig folder med mere detaljerede informationer. Hvis
alkoholiker/ægtefælle herefter ønskede at deltage i undersøgelsen, udleverede behandleren en
spørgeskemapakke til vedkommende, som han/
hun herefter udfyldte (enten hjemme eller på
institutionen) og videresendte til undertegnede.
For Alkoholambulatoriet i Farum var proceduren lidt anderledes, idet behandleren her valgte
at udfylde skemaerne sammen med klienterne.
VA blev anvendt til at undersøge forskelle på
BSI og SFI scores i forhold til demografiske
variabler og alkoholikerens drikkemønster.
Spearmann’s korrelationskoefficient blev anvendt til at undersøge sammenhænge mellem
den enkeltes oplevelse af familiemiljøet og
egne symptomer på psykiske belastninger.
Resultater
BSI: Symptomer på psykiske belastninger hos
alkoholikere og ægtefæller
Statistisk analyse
Statistikprogrammet SPSS blev anvendt til dataanalyse. T-test for uafhængige stikprøver blev
anvendt til at sammenligne undersøgelsespopulationens gennemsnitsscores på BSI og SFI med
ikke-psykiatriske referencepopulationer. T-test
anvendtes endvidere til at undersøge forskelle
mellem undergrupper i alkoholiker- og ægtefæl­
lepopulationer. I tilfælde, hvor undergrupper
var mindre end 25, anvendtes Mann Whitneys non-parametriske test. T-test og ANO-
For at undersøge om alkoholikerne og ægtefællerne havde forhøjede symptomer på psykiske
belastninger sammenlignede vi disse to grupper med normerne for en ikke-psykiatrisk population (Derogatis 1993) (se tabel 2).
Tabel 2 viser, at alkoholikergruppen adskilte
sig signifikant fra referencepopulationen på
alle BSI dimensioner, på nær fobisk angst.
Ægtefællerne adskilte sig signifikant fra referencepopulationen på mål for interpersonel
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
273
sensitivitet, depression, angst, paranoia, psykoticisme og GSI.
T-test for uafhængige populationer blev anvendt til at undersøge, om der var signifikante
forskelle mellem alkoholikerens og ægtefællernes og mellem mænds og kvinders symptomer på psykiske belastninger. Vi fandt ingen
signifikante forskelle mellem alkoholikerens
og ægtefællernes symptomer på psykiske belastninger. Heller ikke mænds og kvinders
besvarelser (uafhængig af alkoholstatus) var
signifikant forskellige fra hinanden. En sammenligning af alkoholiserede mænd og alkoholiserede kvinder viste endvidere, at der ikke
var forskelle på de symptomer på psykiske
belastninger disse to grupper havde. Heller
ikke i gruppen af ikke-alkoholiserede ægtefæller fandt vi signifikante forskelle på mænds og
kvinders symptomer på psykiske belastninger.
SFI: Oplevelse af familieinteraktion i familier
med alkoholproblemer
Tabel 3 viser familiernes fordeling i forhold til
SFI’ens fem forskellige typer af overordnet familiekompetence: Optimale, adækvate, middel, borderline og udpræget dysfunktionelle
familier.
Tabel 3. Overordnet familiekompetence i familier med
alkoholproblemer (n=65), målt på SFI
Overordnet familiekompetence
Optimal
Adækvat
Middel
Borderline
Udpræget dysfunktionel
n
%
00
2539
2843
1015
2
3
Som det fremgår af tabel 3, er størsteparten
af familierne i denne undersøgelse indenfor
området middel/borderline (58 %), ingen af
familierne er optimalt fungerende, og kun
3 % er udpræget dysfunktionelle. Hvis man
udregner gennemsnittet for gruppen som helhed, befinder disse familier sig indenfor området middel-familiekompetence.
SFI blev endvidere anvendt til at sammenligne familier med alkoholproblemer på de fire
dimensioner sundhedsproblemer, konflikt,
sammenhæng og ekspressivitet med familieinteraktionen i familier uden problemer og
kliniske familier (Beavers 1990) (se tabel 4).
Tabel 4 viser, at der var signifikante forskelle
mellem familier med alkoholproblemer og de
ikke-kliniske familier på sundhedsproblemer,
konflikt og sammenhæng. På konfliktdimen-
Tabel 4. Sammenligning af familier med alkoholproblemer med referencedata på en ikke-klinisk population og en klinisk population. Højere scores på SFI indikerer mere dysfunktionel interaktion
Familier med
Ikke-kliniske
Kliniske
alkoholproblemer
kompetente familier
familier
(n=65) (n=96)(n=156)
Mean (SD)
Mean (SD)
Mean (SD)
Sundhedsproblemer
2.35 (.71)
1.85 (.29)***
2.80 (.63)***
Konflikt
1.97 (.70)
2.21 (.28)**
3.07 (.68)***
Sammenhæng
2.54 (.69)
2.30 (.52)*
3.04 (.81)***
Ekspressivitet
2.11 (.80)
2.03 (.41)
2.57 (.75)***
Forskellen i forhold til familier med alkoholproblemer er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001
niveau (t-test).
274
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
Tabel 5. Korrelationer mellem alkoholikerens oplevelse af familieinteraktionen og egne symptomer
på psykiske belastninger (n=55)
Sundhedsproblemer
Konflikt SammenhængEkspressivitet
Somatisering .28*.31*
Kompulsiv
.59***.45** .42** .49**
Interpersonel
sensitivitet
.53***.50***.30* .41**
Depression
.69***.62***.44** .61***
Angst
.50***.50***.43** .42**
Fjendtlighed
.55***.45** .42** .51***
Fobisk angst
.46***
.43**
.40**
.41**
Paranoia
.34**.34* .30* .39**
Psykoticisme
.58***.60***.37** .45**
Total (GSI)
.66***.58***.48***.59***
Korrelationen er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 niveau
sionen scorede de ikke-kliniske familier dog
højere end familier med alkoholproblemer.
Ved at sammenligne familier med alkoholproblemer med kliniske familier fandt vi, at
der var højsignifikante forskelle mellem disse
to grupper på samtlige dimensioner, hvilket
viser, at familieinteraktionen i gruppen af familier med alkoholproblemer er signifikant
bedre end interaktionen i kliniske familier.
T-test for uafhængige stikprøver viste, at der
ikke var signifikante forskelle på SFI i forhold
til, om det var far eller mor, der var alkoholiker. Vi fandt heller ingen forskelle mellem
alkoholikerens og ægtefællernes besvarelser på
SFI. Hvis vi derimod sammenlignede mænds
og kvinders besvarelser (uafhængig af alkoholstatus), fandt vi en signifikant forskel på
sundhedsproblemer (p<.05), hvor kvinderne
vurderede familiens interaktion på sundhedsproblemer signifikant højere end mændene.
T-test for uafhængige stikprøver viste endvidere, at der ikke var signifikante forskelle mellem alkoholiserede mænds og alkoholiserede
kvinders oplevelse af familieinteraktionen. Vi
fandt heller ingen forskelle mellem mandlige
ægtefællers og kvindelige ægtefællers oplevelse
af familiemiljøet.
Sammenhænge mellem egen vurdering af familieinteraktionen og egne symptomer på psykiske
belastninger
For at undersøge, om der var sammenhænge
mellem den enkeltes oplevelse af familiemiljøet
og hans/hendes egne symptomer på psykiske
belastninger, beregnede vi Spearmann’s korrelationskoefficient mellem alkoholikernes BSI
og SFI besvarelser (tabel 5) og ægtefællernes
besvarelser på BSI og SFI (tabel 6).
Tabel 5 viser, at samtlige SFI dimensioner
korrelerer positivt med størsteparten af alkoholikerens symptomer på psykiske belastninger (undtaget somatisering med konflikt
og sammenhængsdimensionen). Det viser, at
for alkoholikerne er der en betydelig positiv
og signifikant sammenhæng mellem deres oplevelse af familieinteraktionen og deres symptomer på psykiske belastninger.
Tabel 6 viser, at ud over at sundhedsproblemer er relateret til fjendtlighed, er det kun
konfliktdimensionen, der udviser en sammenhæng med flere BSI dimensioner hos
ægtefællen. En sammenligning af tabel 5 og
tabel 6 viser, at der er langt færre signifikante
korrelationer mellem den ikke-alkoholisere-
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
275
Tabel 6. Korrelationer mellem ægtefællens oplevelse af familieinteraktionen og egne symptomer på
psykiske belastninger (n=23)
SundhedsproblemerKonflikt
Sammenhæng Ekspressivitet
Somatisering .48*
Kompulsiv.52*
Interpersonel
sensitivitet.53*
Depression.43*
Angst
Fjendtlighed .43*.45*
Fobisk angst
Paranoia.49*
Psykoticisme
Total (GSI)
.60**
Korrelationen er signifikant på * p<0.05, ** p<0.01 niveau.
de ægtefælles vurdering af familiemiljøet og
hans/hendes symptomer på psykiske belastninger i forhold til alkoholikerens.
Envejs-ANOVA blev anvendt til at undersøge, om der var forskel på symptomer på
psykiske belastninger i forhold til familiens
overordnede kompetence. For alkoholikeren
fandt vi signifikante forskelle på kompulsivitet
(p=.000), interpersonel sensitivitet (p=.000),
depression (p=.000), angst (p=.034), fjendtlighed (p=.000), paranoia (p=.045), psykoticisme (p=.000) og GSI (p=.001). Turkeys post
hoc-test viste, at det var alkoholikerne fra familier med adækvat kompetence, der generelt
adskilte sig fra de øvrige grupper ved at score
signifikant lavere på ovennævnte mål. For ægtefælle-gruppen fandt vi kun forskelle i forhold
til symptomer på fjendtlighed (p=.043) og
paranoia (p=.005). På grund af det lille antal
personer i grupperne var det var ikke muligt at
lave post hoc-test på ægtefællegruppen.
Betydningen af socioøkonomiske baggrundsvariabler
Vi fandt signifikante forskelle på ægtefællernes scores på kompulsivitet og fobisk angst i
276
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
forhold til, om han/hun var på overførselsindkomst (n=3) eller havde lønindtægt (n=19).
Derudover fandt vi ingen signifikante forskelle i forhold til ovenstående baggrundsvariabler og scores på BSI og SFI. Overordnet viser
dette, at demografiske forhold som civilstand,
erhverv, uddannelse, indtægtsgrundlag stort
set er uden betydning for oplevelsen af familieinteraktionen og graden af oplevede symptomer på psykiske belastninger for denne
gruppe alkoholikere og ægtefæller.
Betydningen af alkoholrelaterede faktorer
Vi fandt ingen sammenhænge mellem alkoholproblemets varighed og alkoholikerens
scores på BSI og SFI (Spearmanns korrelationskoefficient). Derimod fandt vi negative
korrelationer mellem varigheden af alkoholproblemet og ægtefællens somatisering (r=-.48,
p=.03), kompulsivitet (r=-.50, p=.02), mellemmenneskelige sensibilitet (r=-.52,p=.02)
og GSI (r=-.47, p=.03). Det vil sige, at der er
sammenhæng mellem længerevarende alkoholproblemer og mindre oplevede symptomer
på somatisering, kompulsivitet, interpersonel
sensitivitet og overordnede symptomer på
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
psykiske belastninger hos ægtefællen, således
at jo længere alkoholproblemet har varet jo
mindre af disse symptomer.
I forhold til DSM-IV kriterierne for alkoholafhængighed og -misbrug fandt vi for
alkoholikerne signifikante forskelle på SFIdimensionerne sundhedsproblemer (F=3,7,
p=.03) og ekspressivitet (F=3,7, p=.03). I
begge tilfælde var det gruppen af alkoholafhængige, der vurderede deres familier som
dårligere fungerende på disse dimensioner.
For ægtefællerne var det ikke relevant at lave
denne analyse, da to af grupperne (misbrugere og hverken misbrugere eller afhængig indenfor de seneste 12 måneder) kun bestod af
henholdsvis to og én ægtefælle.
Vi fandt ingen forskelle på hverken alkoholikerens eller ægtefællens scores på BSI og SFI
i forhold til alkoholikerens drikkemønster (stabilt vådt, kvartals eller tørt/kontrolleret). I forhold til alkoholikerens adfærd under beruselse
(tilbagetrukket, aggressiv eller samme) fandt vi
ingen forskelle i forhold til ægtefællens scores
på BSI og SFI. Til gengæld fandt vi en række
forskelle i forhold til alkoholikerens egne symptomer på psykiske belastninger: alkoholikere,
der havde episoder med aggressiv adfærd under
beruselse, scorede signifikant højere end alkoholikere, der blev mere tilbagetrukket under
beruselse på mål for interpersonel sensitivitet
(p=.03), depression (p=.05), paranoia (p=.006)
og GSI (p=.05). På mål for kompulsivitet scorede denne gruppe endvidere signifikant højere end både de, der blev mere tilbagetrukket
(p=.005) og de, der opretholdt samme grad af
interaktion under beruselse (p=.02). I forhold
til betydningen af om alkoholikeren primært
drak ude eller hjemme, viste t-test, at alkoholikere, der primært drak ude, scorede signifikant
højere på fjendtlighed (p=.04) end alkoholikere, der primært drak hjemme. Vi fandt endvidere, at ægtefæller til alkoholikere, der primært
drak hjemme, scorede signifikant højere på
psykoticisme (p=.03) i forhold til ægtefæller til
alkoholikere, der primært drak ude.
Diskussion
Indledningsvis skal nævnes enkelte metodemæssige forbehold, som bør tages i forhold
til validering og generalisering af undersøgelsens resultater. For det første bygger undersøgelsen på selvrapporteringsmetodik, hvor de
adspurgte skriftligt besvarer standardiserede
psykologiske spørgeskemaer. Selvrapporteringsmetodik giver informationer om den adspurgtes selvopfattelse og bevidste fremstilling
af egne problemer. Visse klinikere fraråder at
anvende selvrapporteringsskemaer til klientgrupper, der er karakteriseret ved bevidst eller
ubevidst at fordreje deres oplevelser – herunder
misbrugere (Rosenberg & Mortensen 1993,
99). Indenfor nyere alkoholforskning er der
dog ikke enighed i denne argumentation, idet
man mener, at det netop også er væsentligt at
få indblik i alkoholikerens egne oplevelser og
fremstilling af sig selv i modsætning til udelukkende at basere sine data på behandlervurderinger (Duckert 1996). I undersøgelsen har
vi endvidere forsøgt at efterleve simple metoder, foreslået af Babor et al. (1990), der kan
medvirke til at øge validiteten af selvrapporteringsdata fra alkoholikere, herunder sikre sig
at alkoholikeren er ædru under besvarelserne,
at han/hun er velinformeret om formålet med
undersøgelsen, og at dette formål implicit inkorporerer en ikke-fordømmende holdning
til de informationer, man forventer at få fra
alkoholikeren. Endvidere mener Babor et al.,
at skriftlige besvarelser forekommer mindre
truende for alkoholikeren end face-to-face
interviews, hvorfor skriftlige besvarelser vil
medføre mindre brug af forsvarsmæssige strategier i form af fordrejning af virkeligheden
(refereret i Cooney et al. 1995, 46-47). Det
ville dog uden tvivl have været en fordel, hvis
det indenfor undersøgelsens rammer havde
været muligt at sammenligne selvrapporteringsdata med behandlerinformationer, kliniske interviews eller observationsdata.
For det andet kan det have betydning, at
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
277
der i undersøgelsen er anvendt amerikanske
referencepopulationer i stedet for danske, idet
kulturelle forskelle mellem danske og amerikanske populationer formodentlig også vil
afspejle sig i nogle af de mål, der anvendes i
undersøgelsen.
I forhold til generalisering af undersøgelsens resultater til gruppen af danske alkoholikere og deres ægtefæller kan det være problematisk, at undersøgelsen er baseret på en
klinisk population. Det vil sige alkoholikere,
der er i behandling for deres alkoholproblemer. En sådan population er sandsynligvis
ikke repræsentativ for den brede gruppe af
danskere med alkoholproblemer, idet det forventes, at kun en lille procentdel af disse er
at finde indenfor behandlingssystemet. Gruppen er end­videre selekteret ved, at samtlige respondenter har børn i 5-17 års alderen, som
de enten er samboende med eller har jævnlig
kontakt med. Overvejelser omkring, hvorvidt
disse forhold medvirker til at undersøgelsens
resultater over- eller undervurderer problemfeltet i en repræsentativ population af danske
alkoholikere og ægtefæller, kan kun blive rent
spekulative. Formodentlig er en klinisk gruppe mere belastet end en gruppe af alkoholikere, der ikke er i behandling, hvilket vil påvirke
undersøgelsens resultater i retning af en overvurdering af problemfeltet. Men det at samtlige alkoholikere på rapporteringstidspunktet
er i en restitutionsproces påvirker måske resultaterne i den modsatte retning. Ligesom
undersøgelsen formodentligt har fraselekteret
de dårligst fungerende familier, der ikke har
kontakt til deres børn eller ikke har overskud
til at besvare spørgeskemaerne.
Endvidere var der kun meget få mandlige
ægtefæller (n=3), der deltog i undersøgelsen.
Dette forhold afspejler sandsynligvis den virkelighed, at mænd ofte forlader deres alkoholiserede hustruer, hvorimod kvinder ofte bliver hos deres alkoholiserede mænd (Taksdal
1997). Denne virkelighed gør dog, at de dataanalyser, der direkte indrager undergruppen
278
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
af mandlige ægtefæller, må tages med et vist
forbehold.
Forhøjet forekomst af symptomer på psykiske belastninger
Resultaterne fra denne undersøgelse bekræfter
tidligere undersøgelser i, at alkoholisme er et
forhold, der er relateret til forhøjet risiko for
en række psykiske forstyrrelser både for alkoholikeren selv og for ægtefællen. Begge disse
grupper adskiller sig signifikant fra referencepopulationen på GSI, som er et overordnet
mål for personens psykiske belastning. De to
grupper adskiller sig også højsignifikant fra
referencepopulationen på mål for internaliserede psykiske vanskeligheder som angst,
depression og interpersonel sensitivitet. Det,
der imidlertid kan forekomme overraskende
er, at populationen også er betydeligt belastet på symptomer på psykiatriske forstyrrelser
som paranoia og psykoticisme. Det tankevækkende i denne sammenhæng er, at samtlige af
klienterne rummes inden for det almindelige
alkoholbehandlingssystem (inkl. Minnesotabehandling), hvor man ikke i væsentlig grad
har ressourcer til at arbejde med klientens psykiatriske og psykiske lidelser.
Undersøgelsen viste også, at typen og graden af symptomer på psykiske belastninger
ikke adskilte sig væsentligt i forhold til personens køn og alkoholstatus. Udfra dette kan
sluttes, at det i samme grad er psykisk belastende at være ægtefælle til en alkoholiker som
selv at være alkoholiker, og at personens køn
ikke har væsentlig betydning for personens
oplevelse af symptomer på psykiske belastninger hverken hos alkoholikeren eller ægtefællen. Samlet kan vi sige, at gruppen som
helhed er betydeligt belastet i forhold til en
række symptomer på psykiske problemer.
Ud fra undersøgelsens design kan vi dog
ikke sige noget om, hvorvidt sådanne psykiske problemer er samtidige med, forudgående
for eller konsekvenser af alkoholismen. Vi kan
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
kun give et øjebliksbillede af det problemfelt,
alkoholikeren og hans/hendes familie befinder sig i uafhængig af ætiologiske forklaringer.
Andre undersøgelser med longitudinalt design
har dog vist, at de problemer, ægtefæller til alkoholikere oplever, aftager i forbindelse med
længerevarende afholdenhed hos alkoholikeren. Dette peger hen imod, at ægtefællens forhøjede symptomer på psykiske belastninger
er direkte forbundet med den kroniske stress,
der påføres ham/hende i forbindelse med
ægtefællens alkoholproblemer: når alkoholproblemet løses, aftager ægtefællens psykiske
problemer gradvist (Billings & Moos 1983;
McCrady 1990). Disse forskningsresultater
står i modsætning til tidligere antagelser om,
at ægtefæller til alkoholikere havde bagvedliggende personlighedsforstyrrelser (f.eks. neurotiske behov for kontrol, afhængighed eller
vrede), som hun “løste” ved at gifte sig med
en alkoholiseret mand. Hvis manden havde
held med at løse sit alkoholproblem, ville det
medføre, at kvindens forsvar blev trukket væk
under hende, og man forventede, at hun ville
kompensere ved at udvikle mere alvorlig psykopatologi (McCrady 1990, 338-339).
Dysfunktionel familieinteraktion i familier med
alkoholproblemer
Vi fandt, at 58 % af familierne havde et interaktionsmønster, der i forhold til Beavers
model kan betegnes som middel/borderline,
karakteriseret ved rigide, kontrolorienterede
forhold, med uklar kommunikation og en
stemning af angst, fjendtlighed og depression.
Denne karakteristik af interaktionen i familier
med alkoholproblemer er i overensstemmelse
med anden forskning på området (Moos &
Moos 1984; Steinglass 1981). Det er dog vigtigt også at bemærke, at kun 3 % af familierne
var udpræget dysfunktionelle, og at interaktionen i hele 39 % af familierne overordnet
kunne betegnes som adækvat. Det ser således
ud til, at nogle familier er i stand til at opret-
holde et tilstrækkeligt sundt interaktionsmønster i familien på trods af alkoholismen.
Sammenligning af familiernes gennemsnitsscores med kliniske familier viste, at familier med alkoholproblemer var signifikant
mere velfungerende på alle fire dimensioner
(sundhedsproblemer, konflikt, sammenhæng
og ekspressivitet). Dette peger på, at disse
familier som gruppe ikke er dysfunktionelle
i klinisk grad på ovennævnte dimensioner.
En sammenligning af familierne med ikkekliniske kompetente familier viste dog, at familier med alkoholproblemer var signifikant
dårligere fungerende på sundhedsproblemer
og sammenhængsdimensionen. Tilsammen
peger disse forhold på, at gruppen af familier
med alkoholproblemer er mere dysfunktionel
på visse aspekter af familieinteraktionen, men
at forstyrrelserne ikke er inden for det kliniske
område.
Endvidere fandt vi, at de kompetente ikkekliniske familier scorede signifikant højere
på konfliktdimensionen end familier med
alkoholproblemer. Steinglass har beskrevet
et mønster i familier med alkoholproblemer, som er kendetegnet ved, at ægteparrene
kun rørte ved emotionelt eksplosive sider af
ægte­skabet i alkoholpåvirkede interaktioner
blandt andet i form af kraftige skænderier
ægtefællerne imellem (Steinglass 1979). Det
lave konfliktniveau kan i henhold til dette
forklares ved, at alle alkoholikerne på rapporteringstidspunktet er i behandling, hvilket
betyder, at alkoholikeren ikke aktuelt drikker,
hvilket i sig selv vil sænke konfliktniveauet i
familien. For det andet har man også fundet,
at konfliktniveauet i familier til alkoholikere
i behandling eller umiddelbart efter behandling ofte sænkes, af den simple grund at familiemedlemmerne er nervøse for at trigge et
nyt tilbagefald hos alkoholikeren (Billings &
Moos 1983; Cronkite et al. 1990, 314).
Et forhold, som ikke har været dokumenteret i tidligere forskning, men som vi nok alligevel havde forventet at finde, var, at fami-
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
279
lieinteraktionen i familier med alkoholiserede
kvinder var mere dysfunktionel end interaktionen i familier med alkoholiserede mænd. Dette
ud fra en formodning om, at det primært er
kvinderne (med en mere relationsbaseret og
omsorgsrelateret selvforståelse), der tegner det
psykiske klima i familien (Gilligan 1982; Kessler & McLeod 1984). Vi fandt ikke denne
forskel, hvilket kan indikere (hvis vi holder fast
i ovennævnte antagelse om kvinders primærfunktion), at centreringen omkring alkoholikeren gør, at den kvindelige ægtefælle ikke
formår at skabe et familiemiljø, der adskiller
sig karakteristisk fra familier med kvindelige
alkoholikere.
Relationen mellem familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger
Undersøgelsen viste, at ud over en sammenhæng mellem ægtefællens fjendtlighed og
sundhedsproblemer i familien var graden af
konflikt den eneste familiedimension, der var
relateret til størsteparten af ægtefællens symptomer på psykiske belastninger. Dette viser,
at konflikt i familien (f.eks. uløste konflikter,
skænderier, bebrejdelser, problemløsningsevner og accept af personligt ansvar) kan være en
væsentlig medierende faktor for den psykiske
belastning, ægtefæller til alkoholikere oplever
i forbindelse med alkoholproblemerne.
For alkoholikeren fandt vi sammenhæng
mellem stort set alle symptomer på psykiske
belastninger og samtlige SFI- dimensioner.
For ægtefællen derimod var der som sagt kun
få sammenhænge mellem familieinteraktion
og symptomer på psykiske belastninger. Denne forskel i forhold til sammenhænge mellem
familieinteraktion og symptomer på psykiske
belastninger i de to grupper kan tolkes på to
måder: 1) enten er alkoholikerens psykiske
tilstand mere påvirket af familieinteraktionen
end ægtefællens eller 2) familiens måde at være
sammen på er mere påvirket af alkoholikerens
psykiske tilstand end af ægtefællens psykiske
280
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
tilstand. Sidstnævnte tolkning er formodentlig
den mest plausible, idet der kan findes teoretisk
støtte for den i Steinglass’ centrerings-begreb,
der beskriver, hvordan familieinteraktionen i
familier med alkoholproblemer ofte bliver centreret omkring alkoholikerens tilstand på en
sådan måde, at denne bliver styrende for hele
familiens liv (Steinglass 1987).
Demografiske variabler og drikkemønstrets relation til symptomer på psykiske belastninger og
familieinteraktionen
I forhold til faktorer relateret til alkoholproblemerne, fandt vi, at jo længere alkoholproblemerne havde varet, jo bedre havde ægtefællen det på mål for somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet og GSI. Dette
umiddelbart paradoksale forhold kan tolkes i
retning af, at ægtefæller til alkoholikere med
en meget langvarig misbrugshistorie, efter en
årrække med utallige forgæves forsøg på at få
bugt med alkoholikerens misbrug, må forventes, med Steinglass termer, enten at ekskludere
alkoholikeren fra familien eller alternativt finde mere hensigtsmæssige mestringsstrategier.
Sådanne handlinger kan meget vel indebære
aspekter, der vedrører at give slip på ansvarsfølelsen overfor misbruget og erkende at problemet ligger hos misbrugeren og ikke handler
om én selv – aspekter som kan sandsynliggøre,
at ægtefællen får det bedre på de ovennævnte
BSI-mål.
I modsætning til Haugland & Haviks norske undersøgelse (1998) fandt vi ingen sammenhænge mellem demografiske variabler
og familieinteraktionen. Denne forskel kan
eventuelt skyldes, at Haugland & Haviks
population var karakteriseret ved generelt at
have mere dysfunktionel interaktion end den
danske population (10 % var udpræget dysfunktionelle, 80 % var borderline/middel og
kun 10 % var adækvate). I forhold til faktorer relateret til alkoholproblemerne fandt vi
sammenhæng mellem DSM-IV kriterier og
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
alkoholikerens vurdering af familiens sundhedsproblemer og ekspressivitet. De øvrige
alkoholrelaterede faktorer var ikke relateret
til familieinteraktionen. Dette stemmer godt
overens med Haugland & Haviks undersøgelse (1998), hvor man ligeledes fandt, at familieinteraktionen var relateret til alkoholproblemernes sværhedsgrad men ikke til alkoholproblemernes varighed og drikkemønstret.
Resultaterne er dog ikke i overensstemmelse
med amerikanske undersøgelsers beskrivelse
af, at familier med kvartalsdrikkeri er mere
belastede end familier med stabilt vådt drikkemønster (Rotunda 1995).
Praksisrelaterede implikationer
Undersøgelsen dokumenterer nødvendigheden af, at klinisk praksis i større udstrækning
får mulighed for at behandle alkoholproblemer som mere end blot psykisk afhængighed.
I henhold til undersøgelsens resultater påkræves en større indsats i forhold til kortlægning
af og efterfølgende behandling af symptomer
på psykiske belastninger og i visse tilfælde
mere familieorienteret behandling, hvor ægtefælle og den øvrige familie inddrages.
Konklusion
Denne undersøgelse har vist, at alkoholikere
og ægtefæller har højere forekomst af symptomer på psykiske belastninger, og at familieinteraktionen i familier med alkoholproblemer på nogle punkter er mere dysfunktionel
end interaktionen i ikke-kliniske familier. Vi
fandt, at familieinteraktionen og alkoholikerens og ægtefællens symptomer på psykiske
belastninger var relativt uafhængig af bag­
grundsfaktorer som køn, socioøkonomisk
status og drikkemønster. Undersøgelsen peger
således på, at det er alkoholmisbruget i sig
selv, der er den betydeligste belastningsfaktor
i forhold til ovennævnte vanskeligheder.
REFERENCER
American Psychiatric Association (1995): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders,
Fourth Edition. Washington, DC
Babor, T.F. & Brown, J. & Del Boca, F.K.
(1990): Validity of self-reports in applied research
on additive behaviours: Facts or fiction? Behavioral Assessment 12: 1-27
Bateson, G. (1987): Steps to an Ecology of
Mind. London: Jason Aronson Inc.
Beavers, W.R. (1981): A System Model of Family for Family Therapists. Journal of Marital and
Family Therapy (July): 299-307
Beavers, W.R. & Voeller, M.N. (1983): Family
Models: Comparing and Contrasting the Olson
Circumplex Model with the Beavers Systems Model. Family Process 22: 85-98
Beavers, W.R & Hampson, R.B. & Hulgus, Y.F.
(1990): Beavers System Model Manual. Dallas,
TX: Southwest Family Institute
Billings, A.G. & Moos, R.H. (1983): Psychosocial Processes of Recovery among Alcoholics and
their Families: Implications for Clinicians and
Program Evaluators. Addictive Behaviors 8: 205218
Christensen, H.B. (1996): Dansk oversættelse af
Self-report Family Inventory. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Christensen, H.B. (1998): Alkoholisme, relation og familieinteraktion. Nordisk Psykologi 50
(4): 280-304
Clair, D. & Genest, M. (1987): Variables Associated with the Adjustment of Offsprings of Alcoholic Fathers. Journal of Studies on Alcohol 48
(4): 345-355
Cooney, N.L. & Zweben, A. & Fleming, M.F.
(1995): Screening for Alcohol Problems and AtRisk Drinking in Health-Care Settings. In: Hester,
R.K. & Miller, W.R. (eds.): Handbook of Alcoholism Treatment Approaches. Effective Alternatives, 2. ed. Boston: Allyn and Bacon
Cronkite, R.C. & Finney, J.W. & Nekich, J. &
Moos, R.H. (1990): Remission Among Alcoholic
Patients and Family Adaptation to Alcoholism: A
Stress and Coping Perspective. In: Collins, R.L. &
Leonard, K.E. & Searles, J. (eds.): Alcohol and
the Family. Research and Clinical Perspectives.
New York: The Guildford Press, 309-338
Derogatis, L.R. & Melisaratos, N. (1983): The
Brief Symptom Inventory: An Introductory Report. Psychological Medicin (13): 595-605
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
281
Derogatis, L.R. (1993): BSI. Brief Symptom Inventory. Administration, Scoring and Procedures
Manual. Minneapolis, USA: National Computer
System Inc.
Derogatis, L.R. & Lazarus, L. (1994): SCL-90-R,
Brief Symptom Inventory and Matching Clinical
Rating Scale. In: Maruisen, M.E. & Erlbaum,
L. (eds.): The Use of Psychological Testing for
Treatment Planning and Outcome Assesment.
New Jersey: Associations Publishers, 217-248
Duckert, F. (1996): Personlig kommunikation
Gilligan, C. (1982): In a Different Voice. Cambridge, MA: Harvard University Press
Hansen, F. (1992): Fra avmakt til handlekraft.
En terapeuts møte med voksne barn af rusmisbrukere. Tidsskrift for Norsk Psykologforening 29:
599-610
Haugland, B.S. & Havik, O.E. (1998): Correlates of Family Competence in Families with
Parental Alcohol Abuse. Psychological Reports 83:
867-880
Jacob, T. & Dunn, N. & Leonard, K. (1981):
Patterns of Alcohol Abuse and Family Stability.
Alcoholism: Clinical and Experimental Research
7: 382-385
Jacob, T. & Leonard, K. (1988): AlcoholicSpouse Interaction as a Function of Alcoholism
Subtype and Alcohol Consumption. Journal of
Abnormal Psychology, 97: 231-237
Kessler, R.C. & McLeod, J.D. (1984): Sex Differences in Vulnerability to Undesirable Life Events.
American Sociological Review 49: 620-631
McCrady, B.S. (1990): The Marital Relationship and Alcoholism Treatment. In: Collins, R.L.
& Leonard, K.E. & Searles, J.S. (eds.): Alcohol
and the Family. Research and Clinical Perspectives. New York: The Guildford Press
McCrady, B.S. (1993): Alcoholism. In: Barlow,
D.H. (ed.): Clinical Handbook of Psychological
Disorders, 2. ed. New York: The Guildford Press
Moos, R.H. & Billings, A.G. (1982): Children
of Alcoholics during the Recovering Process: Al-
282
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
coholic and Matched Control Families. Addictive
Behavior 7: 155-163
Moos, R.H. & Moos, B.S. (1984): The Process of Recovery from Alcoholism: III Comparing
Functioning in Families of Alcoholics and Matched Control Families. Journal of Studies on Alcohol
45 (2): 111-117
Rosenberg, N.K. & Mortensen, K.V. (1993):
Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologisk forskning. I: Rosenberg, N.K. & Mortensen, K.V. &
Hougaard, E. & Lunn, S. & Theilgaard, A. (red.)
(1993): Klinisk psykologisk forskning. S. 91-115.
København: Dansk Psykologisk Forlag, 91-115
Rotunda, R.J. & Scherer, D.G. & Imm, P.S.
(1995): Family Systems and Alcohol Misuse: Research on the Effects of Alcoholism on Family
Functioning and Effective Family Interventions.
Professional Psychology: Research and Practice 26
(1): 95-104
Steinglass, P. (1979): The Alcoholic Family in
the Interaction Laboratory. Journal of Nervous
and Mental Disease 167 (7): 428-436
Steinglass, P. (1981): The Alcoholic Family at
Home. Archives of General Psychology 38 (May):
578-584
Steinglass, P. & Bennett, L. & Wolin, S.J. &
Reiss, D. (1987): The Alcoholic Family. New
York: Basic Books
Taksdal, A. (1997): Kvinderettet rusbehandling.
Oslo Rusmiddeldirektoratet/Sosial- og Helsedepartementet
Vaillant, G.E. (1995): The Natural History of
Alcoholism. Revisited. The President and Fellows
of Harvard College. Cambridge: Harvard University Press
WHO ICD-10 (1996): Psykiatriske lidelser
og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og
diagnostiske kriterier. København: Munksgaard
Zachariae, B. (årstal ukendt): Dansk oversættelse af Brief Symptom Inventory. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
Summary
Yhteenveto
Helene Bygholm Christensen: Family interaction and symptoms of psychological distress
among alcoholics and spouses
Helene Bygholm Christensen: Päihdeongelmaisten sekä heidän aviopuolisoidensa psyykkiset oireet sekä perheen vuorovaikutus
This article focuses on the relationship between alcoholism, dysfunctional family interaction and symptoms of psychological distress
among alcoholics and spouses. In a Danish
sample of 58 alcoholics and 23 spouses, measures of psychological distress showed that both
alcoholics and spouses were psychologically
impaired (Brief Symptom Inventory). We
found no significant differences between the
two groups, indicating that being a spouse of
an alcoholic is connected to the same amount
of psychological distress as being alcoholic.
Family interaction in this group of alcoholic
families is characterized by being rigid and
control oriented, with unclear communication and an atmosphere of depressiveness,
hostility and anxiety (measured with SelfReport Family Inventory). Measures of family
interaction and symptoms of psychological
distress were mostly unrelated to measures of
socioeconomic status and drinking pattern.
We found strong correlations between all dimensions of family interaction and alcoholics’
symptoms of psychological distress. Contrary
to this, spouses’ symptoms of psychological
distress were almost only related to the level of
conflict in the family. The results of this study
emphasize the necessity of bringing considerations of comorbidity and family interaction
into the treatment of alcoholics.
Artikkelissa keskitytään alkoholismin, päihdeongelmaisten ja heidän aviopuolisoidensa
psyykkisestä rasituksesta kertovien oireiden
sekä huonosti toimivan perhekulttuurin välisiin suhteisiin. Tanskalaisessa 58 päihdeongelmaisen ja 23 aviopuolison otoksessa psyykkistä rasitusta kuvaavat mittarit osoittivat, että
niin päihdeongelmaiset kuin heidän aviopuolisonsakin olivat saaneet psyykkisiä ongelmia
(Brief Symptom Inventory). Kahden ryhmän
välillä ei löytynyt tilastollisesti merkitseviä
eroja, mikä viittaisi siihen, että päihdeongelmaisen aviopuolisona oleminen aiheuttaa
yhtä paljon psyykkistä rasitusta kuin päihdeongelmaisena oleminenkin.
Perheen vuorovaikutusta tässä alkoholistiperheiden ryhmässä luonnehditaan jäykäksi ja kontrolliorientoituneeksi, ja ilmapiiriä
leimasivat epäselvä viestintä, depressiivisyys,
vihamielisyys sekä ahdistus (mittarina SelfReport Family Inventory). Perheen vuorovaikutusta ja psyykkistä rasitusta koskevat
mittarit olivat enimmäkseen sosioekonomista
statusta ja juomatapoja koskevista mittareista
riippumattomia.
Kaikkien perheen vuorovaikutusta kuvaavien ja päihdeongelmaisten psyykkisistä rasituksesta kertovien oireiden välillä oli voimakkaita
korrelaatioita. Sen sijaan aviopuolisoiden oireet psyykkisestä rasituksesta olivat lähes pelkästään yhteydessä perheessä ilmeneviin ristiriitoihin. Tutkimuksen tulokset vahvistavat
käsitystä, jonka mukaan päihdeongelmaisten
hoidossa olisi otettava huomioon myös perhedynamiikkaan ja läheisriippuvuuteen liittyvät seikat.
Key words: Alcoholism, spouse, family inter­
action, psychological distress, demographics,
drinking pattern.
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT
VOL. 16, 1999 ( 4-5 )
283