Resultatliste - Havneræs den 4. december 2011

 Forår Lektionsplan: 1. semester MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE KØBENHAVN
Seminardatoer, 1. semester, foråret 2014
1. seminar: 26.-27.-28. februar
2. seminar: 19.-20.-21. marts
3. seminar: 09.-10.-11. april
4. seminar: 07.-08.-09. maj
Afleveringsfrist: 26. maj 2014, kl. 12.00
Eksamen: 11.-13. juni 2014
2014 INDHOLDSFORTEGNELSE
TEMA: DET SOCIALFAGLIGE ANSVAR FOR BØRNE-­‐ OG UNGEOMRÅDET ................................................ 3 SEMESTRETS PROJEKT: DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE-­‐OG UNGEPOLITIK (5 ECTS) ................................................... 3 LITTERATUR ANVENDT PÅ MASTERUDDANNELSEN .................................................................................................................. 3 ARBEJDSSEMINAR 1: 26.-­‐27.-­‐28. FEBRUAR ...................................................................................................... 4 TEMA: INTRODUKTION TIL SOCIALT ARBEJDE MED UDSATTE BØRN OG UNGE ..................................................................... 4 26. FEBRUAR .................................................................................................................................................................................... 4 27. FEBRUAR .................................................................................................................................................................................... 5 28. FEBRUAR .................................................................................................................................................................................... 6 ARBEJDSSEMINAR 2: 19.-­‐20.-­‐21. MARTS ........................................................................................................... 7 TEMA: INTRODUKTION TIL VIDEN OM BØRN OG UNGES HVERDAG OG UDVIKLING .............................................................. 7 19. MARTS ......................................................................................................................................................................................... 7 20. MARTS ......................................................................................................................................................................................... 9 21. MARTS ...................................................................................................................................................................................... 11 ARBEJDSSEMINAR 3: 9.-­‐10.-­‐11. APRIL ............................................................................................................. 13 TEMA: INDSIGTER OG FORSTÅELSER – I SOCIALT ARBEJDE OG METODER .......................................................................... 13 9. APRIL .......................................................................................................................................................................................... 13 10. APRIL ........................................................................................................................................................................................ 14 11. APRIL ....................................................................................................................................................................................... 16 ARBEJDSSEMINAR 4: 7.-­‐8.-­‐9. MAJ ...................................................................................................................... 17 TEMA: PROFESSION, ORGANISATION OG JURA ......................................................................................................................... 17 7. MAJ .............................................................................................................................................................................................. 17 8. MAJ .............................................................................................................................................................................................. 18 9. MAJ .............................................................................................................................................................................................. 19 2 TEMA: DET SOCIALFAGLIGE ANSVAR FOR BØRNE-­‐ OG UNGEOMRÅDET Formålet med første semester er at sætte de studerende i stand til at skabe sig overblik og se sammenhænge i de udfordringer i det sociale arbejde på børn – og ungeområdet, som er forbundet med at få systemer og sektorer til at arbejde sammen på tværs. Formålet er desuden, at de studerende får viden om og kompetencer til at medvirke til at etablere et stærkt forebyggende og sammenhængende samarbejde i en given kommune eller anden praksis. Der er i semestret særligt fokus på de 15 % børn, der er i risiko og ikke er i tilstrækkelig trivsel, hvor det forebyggende arbejde skal bidrage til at løse problemerne. Semestrets hovedtemaer Retsgrundlaget for det forebyggende sociale arbejde, viden om forskellige former for faglighed og faglige samarbejdsformer samt introduktion til viden om børn og børneliv på det generelle plan og i paradigmatisk belysning. Desuden introduceres viden om organisatoriske lærings-­‐og forandringsprocesser i offentlige organisationer. Alle temaer kobles sammen i et projektarbejde, der har fokus på de udstukne temaer i forbindelse med kommunes forpligtelse til at definere en sammenhængende børnepolitik. Semestrets projekt: Den sammenhængende børne-­‐og ungepolitik (5 ECTS) Formål med projektet Formålet med projektet er, at den studerende opnår kompetencer i at kunne analysere forebyggende indsatser med udsatte børn og unge samt udtænke nye måder at kvalificere det forebyggende arbejde på. Sigtet med projektarbejdet er primært, at de studerende får videreudviklet deres kompetencer i at kunne analysereved hjælp af empirisk og teoretisk viden gennem anvendelse af kvantitative og/eller kvalitative metoder. Semestrets eksamener Semestret afsluttes med en gruppeeksamen på baggrund af et udarbejdet projekt med eksterns censor. Pensum udgøres af litteraturen til de respektive fagfelter samt projektarbejdet. Der arbejdes i grupper, men den enkelte studerende bedømmes individuelt efter gældende karakterskala. (Uddrag af studieordningen, 2013) Litteratur anvendt på masteruddannelsen Uddannelsen sørger for trykning af fire kompendier – et til hvert indkald. Det første (af fire) sendes med posten. De følgende tre udleveres ved første indkald i februar. Faktura herfor sendes til arbejdsgiver eller studerende. Herudover skal du som studerende anskaffe følgende bøger, som er gennemgående for alle semestre: • Kvello, Ø. (2013): Børn i risiko. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN:9788759316467. • Kildedal, K., E. Laursen & R. R. Michelsen (red.) (2013): Socialfaglig ledelse – børne-­‐ og ungeområdet. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN 9788759317921 Bøgerne bestilles hjem, så de kan købes i Aalborg Universitets boghandel Factum Books. Se: http://ftu.dk/ Klik på Boglister i højre side og videre til Master. Du finder bogen under MBU, 1. semester. Den kan også søges frem i søgefeltet på forsiden. Ved at handle i Factum Books får du automatisk 10 % rabat. 3 ARBEJDSSEMINAR 1: 26.-­‐27.-­‐28. FEBRUAR Tema: Introduktion til socialt arbejde med udsatte børn og unge Tid 09.00-­‐09.45 10.00-­‐10.45 11.00-­‐12.00 12.00-­‐12.45 12.45-­‐14.30 14.45-­‐16.00 26. februar Emne Velkomst til studiet ved studieleder Karin Kildedal og studieadjunkt Anne-­‐Kirstine Mølholt Studieleder Karin Kildedal byder velkommen til Masteren i udsatte børn og unge med morgenmad. De studerende præsenteres for hinanden og de primære forelæsere. Underviser: Karin Kildedal Børneforsorgens historie fra 1500-­‐tallet til i dag Forelæsningen vil give et historisk overblik over det sociale arbejde med udsatte børn og familier i Danmark og et groft rids af hvilke forståelser, der har ligget til grund for arbejdet siden 1500-­‐tallet og frem til i dag. Litteratur • Jørgensen, Per Schultz (2002): Risikobørn i Danmark – Hvem er de – Hvad gør vi: Status over en 10 årig indsats. Social Kritik. Nr. 84 – (98-­‐110) (KP) Introduktion til Moodle Masteruddannelsen i udsatte børn og unge bruger Moodle som kommunikationsprogram. Dette program præsenteres her for de studerende, således at de bliver rustet til at anvende programmer i forhold til den fremtidige kommunikation med forelæsere, vejledere og medstuderende. Frokost Underviser: Karin Kildedal Introduktion til socialfaglighedsbegrebet Hvis man som leder skal udøve faglig ledelse, skal lederen have overblik over et fag og en faglig praksis for at kunne sætte kursen. Forelæsningen indeholder introduktion til, hvorledes begreber som ’fag’ og ’praksis’ forstås, og hvordan kan man forstå sammenhængen mellem teori og praksis. Litteratur • Kildedal, Karin (2013): Introkapitel i Øyvind Kvello: Børn i risiko. Frederiksberg: Samfundslitteratur 2013. (Bogen anskaffes skal anvendes på alle semestre) Introduktion til praksisfokus – gennemførelse af første praksisfokus ved Karin Kildedal 4 27. februar Tid 09.00-­‐10.45 11.00-­‐12.00 12.00-­‐12.45 12.45-­‐13.30 13.45-­‐16.00 Emne Underviser: Karin Kildedal Sundhedsfremme og forebyggende socialt arbejde set i et tværsektorielt perspektiv Formålet med forelæsningen er dels at afgrænse målgruppen af børn, unge og familier, som er i fokus på første semester. Dels at præsentere centrale begreber i det tværprofessionelle og -­‐
sektorielle arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Dette sker på baggrund af resiliens-­‐
begrebet samt risiko-­‐ og beskyttelsesfaktorers betydning. Herunder reflekteres over, hvorledes socialt arbejde kan medvirke til udvikling af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, jf. kravene til den tværfaglige gruppe. Litteratur • Guldager, Else (2009): Kapitel 2: Politiske tiltag. I Villemoes Sørensen, Lisbeth (red): Sundhedsfremme og forebyggelse. Gads forlag. (KP) • Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge: http://www.sst.dk/publ/Publ2011/BOFO/Sundhedsydelser/VejlBU_sundhedsyd2udg.pdf • Kvello, Øyvind (2013): Børn i Risiko – Skadelige omsorgssituationer. Kapitel 5: Stress, resiliens, risiko og beskyttelsesfaktorer Praksisfokus ved Karin Kildedal Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis Frokost Underviser: Anna-­‐Katrine -­‐ AUB Introduktion til biblioteket ved Aalborg Universitet -­‐ København Introduktion til semesterets projektopgave ved Karin Kildedal og Anne-­‐Kirstine Mølholt De studerende præsenteres for den projektopgave, som de skal skrive på dette 1. Semester, og samtidig indgår de i en gruppedannelsesproces. Opfordring til socialt indslag om aftenen Erfaringen fra tidligere masterhold viser, at de studerende kan drage god nytte af at lære hinanden at kende på dette første indkald – såvel fagligt som socialt set. Vi opfordrer derfor til, at de studerende afrunder denne dag med at gå ud sammen efter dagens arbejde. Det er imidlertid op til de studerende selv, hvorvidt der er tid og lyst til dette sociale tiltag. Men sæt eventuelt kryds i kalenderen og varsko muligvis familien om, at du kommer lidt senere hjem… 5 Tid 09.00-­‐12.00 12.00-­‐12.45 12.45-­‐15.00 28. februar Emne Underviser: Idamarie Leth Svendsen Retsgrundlag niveau 1, 1. del Der gives en introduktion til retskildelæren og de forskellige retskilder på området samt til kompetenceregler og centrale instanser. Gennem præsentation af sektoransvarlighedsprincippet skabes klarhed over de forskellige forvaltningsgrenes opgaver, og hvordan snitfladeproblemer kan løses. Målet er, at den studerende får tilstrækkelig viden til at kunne afklare, efter hvilke regler barnets behov skal løses/afhjælpes. Litteratur • Grundlovens §§ 3, 75 og 82: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902 • Retssikkerhedslovens bestemmelser om kompetence og klagestruktur • Forældreansvarsloven • Servicelovens §§ 10-­‐11 og 13 • Sundhedsloven §§ 1, 120 – 125 og § 127 • Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, • Dagtilbudsloven §§1, 3 – 5 • Folkeskoleloven §§ 1 – 2 og 20 – 21 • Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand • Afgørelser fra Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand Frokost Underviser: Idamarie Leth Svendsen Retsgrundlag niveau 1, 2. del Med udgangspunkt i oversigten over centrale retskilder og instanser på området ses nærmere på kommunens opgaver i den tidlige indsats over for børn og familier, herunder hvilke forpligtelser kommunen har, og hvilke rettigheder barnet og familien har. Målet er, at den studerende får viden om, hvilke pligter og rettigheder, de enkelte love giver i forhold til reglerne om kommunale børnepolitikker, tilsynsforpligtelse, rådgivning og underretningspligt. Litteratur • Socialfaglig Ledelse: Kapitel 3 • Servicelovens §§ 11, 19, 49a, 49 b, 57, 65a, 146, 152-­‐155: Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) pkt. 12 – 38 • Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen • Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes erfaringer med underretninger • FN’s Børnekonvention https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837 • Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=12 • EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 24, jf. Lissabontraktaten: http://www.eu-­‐oplysningen.dk/dokumenter/traktat/charter/samtlige/24/ • Relevant praksis 6 ARBEJDSSEMINAR 2: 19.-­‐20.-­‐21. MARTS Tema: Introduktion til viden om børn og unges hverdag og udvikling Tid 09.00-­‐09.45 10.00-­‐12.00 19. marts Emne Underviser: Maria Appel Nissen Vidensparadigmer i den daglige praksis Som faglig leder må man analysere og kritisk forholde sig til den praksis, man er en del af, og de vidensformer, som er med til at konstituere den. Formålet med undervisningen er at sætte fokus på, hvordan man kan forstå kommunens børnepolitik som et udtryk for og et resultat af kampe om, hvad der er sandt og gyldig viden om børn og udsatte børn -­‐ og dermed et udtryk for forskellige vidensparadigmer om børn. I undervisningen vil teksterne blive eksemplificeret med konkrete børnepolitiske udsagn. Litteratur • Mathisen, Anders og Højbjerg, Henriette (2004): ”Sociologiske feltanalyser – om at anvende Bourdieus feltbegreb i historisk konkrete analyser” i Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer. Roskilde Universitetsforlag: 233-­‐274 (42 sider) (KP) • James, Allison, Jenks Chris og Prout, Allan (1999): ”1 -­‐ Det præsociologiske barn” og ”2 – Det sociologiske barn” i Den teoretiske barndom. Gyldendal: 9-­‐52 (44 sider)(KP) Underviser: Maria Appel Nissen Velfærd og børnefamiliers levekår Undervisningen giver indsigt i den ’skandinaviske’ velfærdsstat, dens værdigrundlag, samt velfærdsteori og – forskning. Der gives eksempler på velfærdsforskning knyttet til børnefamilier og børns behov, levekår, fattigdom og afsavn. Det diskuteres herudover kort, i hvilken grad velfærdsstaten er under forandring. Litteratur • Larsen, Jørgen Elm (2007): Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk velfærdsstatsforskning. I Per H. Jensen (red.): Velfærd – dimensioner og betydninger. Frydenlund: 33-­‐53 (21 sider) (KP) • Hansen, Finn Kenneth og Hussain, M. Azhar (2009): Konsekvenser af de laveste sociale ydelser -­‐ Forsørgelsesgrundlag og afsavn. august 2009. CASA (fokusér f.eks. på Kapitel 1, (2) og 5). http://www.casa-­‐analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=385 • Deding, Mette og Gerstoft, Fredrik (2009): Børnefattigdom i Danmark 2002-­‐2006. SFI 09:10 (fokuser f.eks. på resume og perspektivering, kapitel 4: De fattige børn – demografiske og socioøkonomiske karakteristika http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-­‐
4681.aspx?Action=1&NewsId=2177&PID=9267 Supplerende litteratur • Andersen, Jørgen Goul (2007): Velfærdsstatens værdigrundlag og institutioner: Behov, præstation og medborgerskab som principper for velfærd. I Per H. Jensen (red.): Velfærd – dimensioner og betydninger. Frydenlund: 157-­‐185 (29 sider) 7 12.00-­‐12.45 12.45-­‐14.45 Frokost Underviser: Maria Appel Nissen Børns hverdagsliv Undervisningen giver en overordnet teoretisk og empirisk forståelse for, hvad der kendetegner børn og unges hverdagsliv i et moderne samfund, herunder de arenaer og relationer, som præger børns hverdagsliv. Der vil i særlig grad være fokus på forholdet mellem børns institutionaliserede og ikke-­‐
institutionaliserede hverdagsliv og på de sider af børns liv, der kan være upåagtede men betydningsfulde. Litteratur • Rasmussen, Kim (2004): ”Kapitel 2: Børns hverdagsliv, de mange arenaer og ”den institutionelle trekant””, i Børnene i kvarteret – kvarteret i børnene. Om børns hverdagsliv, steder og ruter. Roskilde Universitetsforlag: 31-­‐51 (21 sider). (KP) • Højlund, Susanne (2009): ”Barndommens geografi. Om at begribe børns færd gennem barndommens institutioner”, i Højlund (red.): Barndommens organisering i et dansk institutionsperspektiv. Roskilde universitetsforlag: 173-­‐196 (24 sider). (KP) • Schwartz, Ida (2007): ”Børneliv på døgninstitution. Socialpædagogik på tværs af børns livssammenhænge” i Nordiske udkast. Nr. 2 2007: 54-­‐67 (14 sider). (KP) Supplerende undersøgelser • Olsen, Bente Marianne & Dahl, Karen Margrethe (2008): Fritidsliv i børnehøjde. Beretninger fra udsatte børn. Kbh: SFI 08:06: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=26&PID=9267 • Stokholm, Anja (2009):”Forming identities in Residential Care for Children: Manoeuvring between social work af peer groups", I Childhood 2009: 16:553-­‐570 (18 sider) (Artiklen downloades via www.aub.aau.dk‘s adgang til tidsskriftet Childhood, eller http://chd.sagepub.Com/cgi/content/abstract/16/4/553 15.00-­‐16.00 Praksisfokus ved Maria Appel Nissen Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis 8 20. marts Tid 09.00-­‐09.45 Emne Underviser: Jan Brødslev Olsen Udviklingsteorier om barndom og ungdom: Klassiske teorier Formålet med denne forelæsning er at give en introduktion til psykologiske og socialpsykologiske udviklingsteorier om barndom og ungdom. Der sættes fokus på en række klassiske og nyere teorier, og det vises, hvorledes disse teorier har varierende essentialistiske, relationelle og konstruktivistiske træk. Litteratur • Bowlby, John. (1994, eng. udg. 1988): En sikker base. Det lille Forlag. Kapitel 7: Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen. Side 133-­‐152. (19 sider) (KP) • Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige, Kernen. Side 63-­‐67. Aalborg Universitetsforlag. (5 sider) (KP) • Thielst, Peter (1998): Kohuts Selvpsykologi, Del II. Side 25 – 48. Det lille Forlag. (23 sider) (KP) 10.00-­‐10.45 Underviser: Jan Brødslev Olsen Udviklingsteorier om barndom og ungdom: Nyere opfattelser De klassiske teorier blev udviklet i en tid, hvor familiestrukturen og dens betingelser var karakteriseret ved, at børn voksede op i en relativ enkel social ramme med familien som central arena med en hjemmegående mor og en udearbejdende og fraværende far. I dag er betingelserne ændret. Det stiller nye krav til den psykologiske forståelse af børns udvikling. Litteratur • Sommer, Dion (2003): Barndomspsykologi: Udvikling i en forandret verden. Hans Reitzels Forlag. Anden reviderede udgave. Side 29-­‐65. (KP) • Schaffer, Rudolf (2001): Beslutninger om børn -­‐ Psykologiske Spørgsmål Og Svar. 2. udgave, Hans Reitzel. Side 249-­‐270. (KP) • Stern, Daniel N. (2000, eng udg. 1985): Spædbarnets interpersonelle Verden. Hans Reitzles Forlag. Side 11-­‐27. (16 sider) (KP) 11.00-­‐11.45 Praksisfokus ved Jan Brødslev Olsen Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis Frokost Underviser: Jan Brødslev Olsen Barnet set som essens, relation eller konstruktion Når vi skal forstå børns og unges psykiske og sociale udvikling, er det vigtigt, at vi gør os klart, hvilket syn vi har på mennesket. Der eksisterer således tre meget forskellige syn: Et essentialistisk, et relationelt og et konstruktivistisk. Spørgsmålet er, om disse tre paradigmer kan samles i en syntese? Litteratur • Jørgensen, Carsten René (2002): Find dig selv. Realisér dig selv. Konstruér dig selv. I: Psyke & 11.45-­‐12.30 12.30-­‐13.45 9 •
14.00-­‐14.45 15.00-­‐16.00 Logos, tema: Subjektivitet i det 21. århundrede. Nr. 1, 2002. Psykologisk Forlag. Side 106-­‐
143 (KP) Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige: Essens, eksistens, fortælling. Aalborg Universitetsforlag. Side 105 -­‐ 118. (KP) Praksisfokus ved Jan Brødslev Olsen Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis Gruppearbejde 10 21. marts Tid 09.00-­‐09.45 10.00-­‐10.45 Emne Underviser: Anne-­‐Kirstine Mølholt Danske undersøgelsesresultater: Hvilket billede tegnes af udsatte børn og unge Der er to formål med denne forelæsning, som tager udgangspunkt i danske undersøgelser særligt foretaget af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. For det første tegnes et billede af, hvad vi ved i Danmark på nuværende tidspunkt om børn og unge i almindelighed og udsatte børn og unge i særdeleshed. Hvem er de, og hvad karakteriserer dem? For det andet får de studerende redskaber til at anvende undersøgelsesresultater i deres projekt og daglige praksis. Forelæsningen stiller ikke krav til, at de studerende på forhånd har læst specifikke undersøgelser. De nævnte undersøgelser skal ses som en inspiration, men under forelæsningen tages udgangspunkt i en række af forskellige undersøgelser. Litteratur • Ottosen, M. H., D. Andersen, L. P. Nielsen, M. Lausten & S. Stage (2010): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-­‐4681.aspx?Action=1&NewsId=2698&PID=9267 • Ottosen, M. H. (red.) (2012): 15-­‐åriges hverdagsliv og udfordringer. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-­‐4681.aspx?Action=1&NewsId=3606&PID=9267 • Christoffersen, M. N., P. S. Olsen, K. S. Vammen, S. S. Nielsen & M. Lausten (2011): Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-­‐4681.aspx?Action=1&NewsId=3137&PID=9267 • Vammen, K. S. & M. N. Christoffersen (2013): Unges selvskade og spiseforstyrrelse. Kan social støtte gøre en forskel?. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-­‐4681.aspx?Action=1&NewsId=3969&PID=9267 Underviser: Anne-­‐Kirstine Mølholt Indsatser i daginstitutioner i forhold til udsatte børn Forelæsningen tegner et billede af forskellige indsatser, som prøves af og anvendes i daginstitutioner i forhold til at sikre udsatte børns trivsel og opvækst. Litteratur • Jensen, B. (red.) (2012): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud. MODELPROGRAM – Midtvejsanalyser. Vida-­‐forskningsserien 2012:01. Visa statusrapport 3. DPU. Downloades på: http://edu.au.dk/forskning/projekter/vida/udgivelser/. Fokuser på ’kapitel 1: Introduktion’ (10 sider), ’kapitel 4: Lederes beskrivelser af forandringsprocesser i det samlede dagtilbud – i et perspektiv om organisatorisk læring’ (40 sider) og ’kapitel 7: VIDA midtvejsanalyser – en konklusion’ (9 sider). • Mehlbye, J., J. Andersen & M.B. Høybye Hansen (2011): Opkvalificering af den tidlige indsats – Udvikling og afprøvning af opsporingsmodellen. AKF. Downloades på: http://www.akf.dk/udgivelser/container/2011/udgivelse_1100/. Fokuser på ’kapitel 1: Sammenfatning’ (8 sider), ’kapitel 2: Rammer for udviklingsprojektet’ (8 sider) og ’kapitel 5: Implementering af opsporingsmodellen’ (5 sider). • Ploug, N. (2007): Socialt udsatte børn. Identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (KP) 11 11.00-­‐12.00 12.00-­‐12.45 12.45-­‐15.00 Praksisfokus ved Anne-­‐Kirstine Mølholt Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis Frokost Underviser: Anne-­‐Kirstine Mølholt Godt i gang med projektarbejdet Forelæsningen tager udgangspunkt i gruppearbejdet, hvor hensigten er at støtte de studerende i at komme videre derfra, hvor de befinder sig på nuværende tidspunkt i deres projektarbejde. Forelæsningen vil ske i kombination med gruppearbejde. Litteratur • Andersen, I. (2009): Guide til problemformulering – i projektarbejder inden for samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kapitel 3: ’Hvordan forløber problemformuleringsprocessen’, Kapitel 6: ’Et eksempel på en problemformuleringsproces’, Kapitel 7: ’Hvad kan du anvende den eksisterende viden og teori til?’, Kapitel 8: ’Begrebsdannelse’ samt Kapitel 9: ’Operationalisering’, side 8-­‐11 & 22-­‐35. (KP) • Rienecker, L. & P. S. Jørgensen (2008): Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kapitel 6: ’Problemformulering – fra emne til fokus og spørgsmål’, Kapitel 7, afsnittene: ’Indledningen som skabelon’ samt ’Indledningen præsenterer projektet, ikke tvivlen’, side 123-­‐157 & 191-­‐
199 (KP) 12 ARBEJDSSEMINAR 3: 9.-­‐10.-­‐11. APRIL Tema: Indsigter og forståelser – i socialt arbejde og metoder 9. april 09.00-­‐10.45 11.00-­‐12.00 12.00-­‐12.45 12.45-­‐16.00 Underviser: Cecilie Moesby-­‐Jensen Følelser i socialt arbejde Med udgangspunkt i bl.a. følelsessociologien diskuteres det, hvordan følelsesarbejde kommer til udtryk i myndighedssagsbehandleres praksis med borgere. I forelæsningen diskuteres dels teoretiske begreber og dels et empirisk studie af følelsesarbejde. Således tager diskussionen udgangspunkt i et dansk casestudie, hvor der bl.a. fokuseres på forskellige måder at håndtere følelsesarbejdet på i socialt arbejde.
Litteratur: • Moesby-­‐Jensen, C. K. & Schjellerup Nielsen, H. (2013). Følelser og magt i socialt arbejde. I Benny Lihme (red.) Socialt arbejde med udsatte unge. København: Akademisk Forlag. (KP) Praksisfokus ved Cecilie Moesby-­‐Jensen Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis Frokost Underviser: Anne-­‐Kirstine Mølholt Kvalitative metoder Undervisningen introducerer til den kvalitative metode; hvordan kvalitative undersøgelser gennemføres, betydningen af forholdet mellem teori og empiri i undersøgelsen, samt hvordan man kan vurdere kvalitative undersøgelsers kvalitet. Formålet er at gøre de studerende i stand til at læse og forholde sig kritisk reflekteret til kvalitative undersøgelsers metodiske grundlag og relevans. Forelæsningen kobles med øvelser for de studerende og gruppearbejde. Litteratur • Thagaard, T. (2008): “Kapitel 1 Den kvalitative metodes egenart”, i Systematik og indlevelse. En indføring i kvalitativ metode, 3. oplag, Akademisk Forlag, side 13-­‐34 (KP) • Kvale, S. & S. Brinckman (2009): Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. I Kvale, S. & S. Brinckman: Interview. København: Hans Reitzels Forlag, side 99-­‐114 (KP) 13 Emne Underviser: Anne-­‐Kirstine Mølholt Udsathedens centrale begreber Der er mange begreber i spil, når vi skal forstå gruppen af udsatte børn og unge. Undervisningen introducerer og diskuterer begreber som omsorgssvigt, social arv, risiko, resiliens. Litteratur • Ejrnæs, M. (2008): Pædagoger, forskere og diskursen om social arv. I Tidsskrift for socialpædagogik, nr. 21 (KP) • Jensen, B. & J. Mehlbye (2009): ’Indkredsning af centrale begreber’ I Mehlbye (red.): Socialt udsatte børn i dagtilbud. Indsats og effekt. København: AKF (KP) 10.00-­‐10.45 Underviser: Anne-­‐Kirstine Mølholt Screeningsredskaber og målemetoder De studerende præsenteres for forskellige former for screeningsredskaber og målemetoder, som anvendes især i kvantitative undersøgelser til at opspore udsatte børn og unge. Forelæsningen sætter således fokus på og diskuterer risiko-­‐ og beskyttelsesfaktorer. Litteratur • Palmhøj, L. & P. S. Olsen (2011): Kapitel 3 ’Måling af børns trivsel’. I Palmhøj, L. & P. S. Olsen: 11-­‐åriges trivsel og risiko. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-­‐4681.aspx?Action=1&NewsId=3202&PID=9267 • Jensen, B., A. Holm, Allerup, P. & Kragh, A. (2009): Kapitel 2.4 ’Outcomes – valg af screningsredskaber’. I Jensen, B., A. Holm, Allerup, P. & Kragh, A.: Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner – HPA-­‐projektet. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag (KP) Praksisfokus ved Anne-­‐Kirstine Mølholt Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis Frokost Underviser: Anne-­‐Kirstine Mølholt Projektskrivning: Den gode tekst, metode og analysepræsentation Denne forelæsning præsenterer de studerende for, hvordan man formidler de fund, som man gør i forbindelse med projektarbejdet. Desuden vil forelæsningen sætte fokus på forskellige videnskabelige metoder – og overvejelser, som kan inkluderes i et metodeafsnit. Litteratur • Rienecker, L. & P. S. Jørgensen (2008): Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ’kapitel 11: Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsens metode’ og ’kapitel 12: Empiri i opgaven’, side 266-­‐291 & 292-­‐301 (KP) 11.00-­‐12.00 12.00-­‐12.45 12.45-­‐13.30 10. april Tid 09.00-­‐09.45 14 13.45-­‐14.45 14.45-­‐16.00 Underviser: Anna-­‐Katrine -­‐ AUB Kursus i emnesøgning Dagen slutter med en introduktion til struktureret emnesøgning. Herunder gennemgås informationsbehov, søgekilder, søgestrategier og søgetips Gruppearbejde 15 Tid 9.00-­‐12.00 12.00-­‐12.45 12.45-­‐15.00 11. april Emne Underviser: Mette Lausten og Anne-­‐Kirstine Mølholt Introduktion til det kvantitative forskningsfelt -­‐ indsigt i danske databaser og statiske opgørelser På baggrund af mange års arbejde med kvantitative undersøgelser og statistisk materiale giver seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Mette Lausten, de studerende en introduktion til danske statistiske databaser, hvor der kan indhentes forskellige oplysninger om befolkningen, eksempelvis opgjort på kommunalt niveau. De studerende tilegner sig herved færdigheder, som de kan anvende i såvel deres studie som i deres daglige praksis. Desuden giver forelæsningen de studerende en introduktion til at læse og forholde sig kritiske til kvantitative undersøgelser. Forelæsningen kobles med øvelser for de studerende, hvor de har mulighed for selv at søge relevante data frem i de forskellige databaser. Der tages udgangspunkt i databaser såsom: • Danmarks Statisk: www.statistikbanken.dk • Ankestyrelsens database: www.ast.dk/tal-­‐og-­‐undersogelser/tal-­‐fra-­‐ankestyrelsen Frokost Underviser: Mette Lausten og Anne-­‐Kirstine Mølholt Det kvantitative forskningsfelt – fortsat Forelæsningen fra formiddagen fortsætter, og der vil om eftermiddagen særligt være fokus på øvelser, hvor de studerende har mulighed for i grupper at finde frem til relevant materiale for deres projekt og daglige praksis. 16 ARBEJDSSEMINAR 4: 7.-­‐8.-­‐9. MAJ Tema: Profession, organisation og jura Tid 9.00-­‐12.00 12.00-­‐12.45 12.45-­‐14.30 14.45-­‐16.00 7. maj Emne Underviser: Frank Ebsen Hvordan bruger professioner undersøgelsesresultater Formålet med denne forelæsning er at belyse vidensgrundlaget for de forskellige professioner, der er involveret i arbejdet med udsatte børn og unge, herunder hvordan viden bliver spredt og anvendt i kommuner og institutioner. Endvidere vil der blive set nærmere på den viden, der indgår i oplysning af børnesager med udgangspunkt i eksempel om ADHD-­‐diagnosen. Litteratur • Frank Ebsen (2009): Forskningens betydning for pædagogers praksis, DPU. Side10-­‐20 og side 28-­‐34 (KP) • Peter Conrad (2006): Identifying hyperactive children -­‐ the medicalization of deviant behavior -­‐ expanded revision, kap. 5: Side 33-­‐51, Ashgate (KP) Frokost Underviser: Frank Ebsen Organisationer og brug af forskning Denne del vil handle om, hvordan organisationer indenfor for børne/unge området håndterer forandring og forskning. Det vil tage udgangspunkt i de forventninger der gennem det sidste 10-­‐år har været til evidens som en styrings – eller kvalificeringsredskab i DK og knytte an til en amerikansk undersøgelse af, hvad der karakteriserer de organisationer i Children services og Mental health services, som skiller sig ud ved at bruge forskning til at skabe gode resultater. Litteratur • Charles Glisson (2012): Intervention with organizations, i Social work practice with groups, communities and organizations (ed. Glisson, Dulmus & Sowers) Wiley, New Jersey (KP) Gruppearbejde 17 Tid 09.00-­‐12.00 12.00-­‐12.45 12.45-­‐13.30 8. maj Emne Underviser: Idamarie Leth Svendsen Retsgrundlag niveau 1, Forvaltningsretlige perspektiver Forelæsningen tager et forvaltningsretligt perspektiv med udgangspunkt i servicelovens regler om kompensation til forældre med børn med funktionsevnenedsættelse. Udover forvaltningslovens, persondatalovens og offentlighedslovens regler om behandling af oplysninger, parters og registreredes rettigheder til vejledning, indsigt, repræsentation, høring, begrundelse, klageadgang og tavshedspligt mv., behandles relevante grundprincipper, menneskeretlige standarder og god forvaltningsskik i forhold til børn og forældre. Litteratur • Servicelovens §§ 41, 42, 46, 47, 48, 48a • Persondatalovens §§ 5, 6, 7, 8, 18, 19, 28-­‐31 • Forvaltningsloven §§ 7-­‐15, 27-­‐32 • Offentlighedsloven § 13 • Retssikkerhedslovens § 3-­‐12 +klagereglerne • Ombudsmandsafgørelser/ankestyrelsesafgørelser af forvaltningsretlig karakter på børneområdet Frokost Underviser: Jill Mehlbye Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position I forelæsningen præsenteres en model, der er resultatet af fire års arbejde med at udvikle og afprøve nye og effektive metoder til at opdage tidlige signaler hos børn, der ikke trives. Det er børn, der har brug for særlig støtte og opmærksomhed så tidligt i livet som muligt for at undgå alvorligere problemer og vanskeligheder senere. Opsporingsmodellen har vist positiv effekt i forhold til den aldersmæssigt tidlige opsporing af udsatte børn og har styrket især frontpersonalets handlekompetencer i forhold til at reagere på observationer af og bekymringer om tegn på mistrivsel hos børn. Modellen bygger på tre grundværdier: Barnet skal ses i den kontekst, som barnet indgår i. Forældrene skal være aktive i samarbejdet med fagpersonerne. Samarbejde på tværs af faggrupper skal vægtes højt, og der skal være fokus på at udnytte faglige ressourcer. Modellen omfatter en række konkrete redskaber, som præsenteres i forelæsningen. Litteratur • Mehlbye, Jill og John Andersen (2012): Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. Idékatalog. Kbh., KORA. Samt bilagsbind (www.kora.dk) • Mehlbye Jill (2013): Opkvalificering af den tidlige indsats – ved tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. Forskningsrapport (www.kora.dk) 13.45-­‐14.30 14.45-­‐16.00 Praksisfokus ved Jill Mehlbye Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis Gruppearbejde 18 9. maj Tid 09.00-­‐12.00 Emne Undervisere: Anne-­‐Kirstine Mølholt Projektarbejde Denne dag står i projektarbejdets tegn. Dagen skifter mellem projektarbejde og oplæg. Til dagen bedes alle grupper udvælge en del af deres analyse, som de vil præsentere for resten af de studerende. Det kan enten være en del af deres analyse, hvor gruppen oplever udfordringer, en del som de synes er særlig god eller en del, hvor gruppen er kommet til en ny erkendelse. Med udgangspunkt i oplæggene diskuteres gruppernes analyse, hvorved hver gruppe får nye input til deres projekt. 12.00-­‐12.45 12.45-­‐14.30 Frokost Fortsat: Projektarbejde 14.30-­‐15.00 Afslutning på semesteret 19