Lam med asparges, spidskål ‚abrikos og rosmarinsky

Undervisningsprogram
1. semester
Socialrådgiveruddannelsen
Aalborg Universitet
Efterårssemestret 2012
Forord
Kære socialrådgiverstuderende
Velkommen til dit første semester på socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet – og
en uddannelse inden for rammerne af en ny bekendtgørelse og studieordning.
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den
studerende til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Du skal som
uddannet socialrådgiver selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til
forebyggelse og løsning af sociale problemer, planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og
udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisation- og samfundsniveau inden for
den offentlige forvaltning, foranstaltningsområdet og i privat regi.
(Kilde: Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelse til professions-bachelor som
socialrådgiver).
Uddannelsen er praksisnær, professionsrettet, videns- og udviklingsbaseret. Den er
modulopbygget og i modulerne arbejdes der med praksisnære problemstillinger.
Socialrådgiveruddannelsen er i særlig grad samfundsvidenskabeligt orienteret og inddrager
elementer fra human- og sundhedsvidenskaberne. Modulerne i uddannelsen er
professionsfagligt og tværvidenskabeligt funderet.
(Kilde Studieordningen for professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver, januar 2012).
Uddannelsens to første moduler er placeret på første semester og forløber parallelt.
Modul 1- Sociale problemer og socialt arbejdes praksis har fokus på sociale problemer
som socialt arbejdes genstandsfelt og socialt arbejdes praksis, som det aktuelt tager sig ud og
udfolder sig i forhold til sociale problemer. Der inddrages teorier om og perspektiver på sociale
problemer og deres årsager som grundlag for studiets senere behandling af sociale problemer.
De studerende stifter bekendtskab med juridisk metode og grundlæggende retslige principper i
udøvelsen af socialt arbejde.
Modul 2 - Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis har fokus på viden om og
forståelse af socialrådgivningens teorier, værdier, metoder, rammer og praksis i et historisk og
kontekstuelt perspektiv. Der lægges vægt på velfærdsstatens politiske og økonomiske
rammesætning, centrale retlige principper og videnskabelige discipliners samspil med og
betydning for udviklingen af det sociale arbejde. I modulet arbejdes der med socialrådgiverens
forskellige roller – herunder rollen som myndighedsudøver.
Første semester er tilrettelagt dels som en række tværfaglige forelæsninger og projektarbejde
med undervisning i problemorienteret projektarbejde, projektstyring og projektledelse ved Det
Samfundsvidenskabelige Fællessemester og dels som en række monofaglige forelæsninger ved
Institut for Sociologi og Socialt arbejde.
Første semester afsluttes med en individuel projekteksamen med intern bedømmelse og en
individuel skriftlig prøve på 5 timer med intern bedømmelse.
Dette undervisningsprogram indeholder en beskrivelse af forelæsningerne og en angivelse af,
hvad du skal have læst til de enkelte forelæsninger.
God læse- og studielyst.
Vi glæder os til at tage imod dig.
På vegne af lærergruppen
Studieleder Frank Nielsen og semesterkoordinator Vibeke Bak Nielsen
2
Indholdsfortegnelse
Forord ............................................................................................................ 2
Vejledning...................................................................................................... 5
P1 og P2 ........................................................................................................ 6
Projektarbejdet .............................................................................................. 7
Krav til P1 projektrapporten/øvelsesopgaven ..................................................... 8
Krav til procesdelen af P1-rapporten/-øvelsesopgaven ........................................ 8
Formkrav til P1-rapporten/-øvelsesopgaven ....................................................... 9
P1-seminar .................................................................................................... 9
Krav til P2-rapporten .................................................................................... 10
Krav til procesdelen af P2-rapporten ............................................................... 10
P2-Midtvejsseminar ...................................................................................... 11
P2-Rapportens omfang.................................................................................. 12
Formkrav til P2-Rapporten ............................................................................. 12
P2-eksamen ................................................................................................ 12
Skriftlig eksamen ......................................................................................... 13
Eksamenstilmelding ..................................................................................... 13
Har du en funktionsnedsættelse?................................................................. 13
Undervisningsprogram
Socialt arbejde – Del 1-5.............................................................................. 14
Del 1: Introduktion til socialrådgiverfaget ........................................................ 14
Del 2: Den socialpolitiske udvikling, socialt arbejdes udvikling ........................... 14
Del 3: Fra socialrådgiverens arbejdsmark ........................................................ 15
Del 4: Fra socialrådgiverens arbejdsmark (Del 4 og 4a) .................................... 15
Del 5: Introduktion til de fire fællesmetodiske principper ................................... 15
Socialt arbejde - Del 6-8: ............................................................................. 16
Grundlæggende kommunikationsteori og praksis ........................................ 16
Del 6: Grundlæggende modeller i kommunikation ............................................ 16
Del 7: Teoretiske perspektiver og anvendelsen i praksis .................................... 17
Del 8: Praktiske kommunikationsfærdigheder .................................................. 17
Sociale problemer og socialt arbejde – Del 1-3 ............................................ 18
Psykiatri/psykologi – Del 1-2 ...................................................................... 19
Del 1: At forstå mennesket psykologisk ........................................................... 19
Del 2: Psykiatri – forskellige former for viden................................................... 19
Jura/Socialforvaltningsret - Del 1-12 .......................................................... 20
Del 1: Introduktion ....................................................................................... 20
Del 2: Retskildelære ..................................................................................... 20
Del 3: Retskildelære (fortsat) samt casearbejde ............................................... 20
Del 4: Social- og forvaltningsretlige begreber .................................................. 20
Del 5: Forvaltningsretlige begreber (fortsat) .................................................... 20
Del 6: Strukturen i det sociale apparat og de sociale ydelser .............................. 20
Del 7: Sociale ydelser (fortsat)....................................................................... 21
Del 8: Juridisk metode .................................................................................. 21
Del 9: Juridisk metode (fortsat) - casearbejde ................................................. 21
Del 10: Oversigtligt om de organisatoriske rammer for socialt arbejde ................ 21
Del 11: Kontrol med efterlevelse af reglerne .................................................... 21
Del 12: Retssikkerhed og introduktion til sagsbehandling .................................. 21
3
Problemorienteret metode - Del 1-5 ............................................................ 22
Del 1: Problemorienteret projektarbejde (45 min.) ........................................... 23
Del 2: Problemorientering og typer af problemformuleringer .............................. 23
Del 3: Teorier og begreber i projektet ............................................................. 23
Del 4: Empiri, metode og design .................................................................... 24
Del 5: Struktur og analysestrategi .................................................................. 24
Projektstyring og projektledelse - Del 1–4 .................................................. 25
Del 1: Studieteknik ....................................................................................... 27
Del 2: Teamdannelse i et anerkendende perspektiv .......................................... 27
Del 3: Samarbejde i team ............................................................................. 28
Del 4: Teamet som socialt rum for læring og udvikling ...................................... 28
Ulighed - Del 1-4 .......................................................................................... 29
Ulighed – Del 1: Hvordan så det ud før velfærdsstaten? .................................... 29
Ulighed – Del 2: Lighed som begreb og ideal ................................................... 29
Ulighed – Del 3: Hvad er fattigdom, og hvordan kan den måles? ........................ 29
Ulighed – Del 4: Konsekvenser af marginalisering ............................................ 30
Det moderne Danmarks gennembrud – Del 1-2 ........................................... 31
Del 1: Fra traditionelle til moderne samfund .................................................... 31
Del 2: Fra fattigvæsen til den moderne sociallovgivnings gennembrud ................ 31
Det danske samfunds udbygning efter 1945 – Del 1-2 ................................. 32
Del 1: Den offentlige sektor og politisk/administrative beslutningsprocesser ........ 32
Del 2: Efter industrisamfundet ....................................................................... 32
Opbrud og nye skillelinjer i Danmark – Del 1-3 ............................................ 33
Del 1: Fra residual til universel socialpolitik – den danske velfærdsstatsmodel ..... 33
Del 2: Flexicurity og den danske model ........................................................... 33
Del 3: Socialpolitik og velfærdsstat under forandring ........................................ 34
Litteraturliste............................................................................................... 35
Semesterkoordinator
Vibeke Bak Nielsen [email protected]
Studiesekretær
Tine Nørgaard [email protected]
Strandvejen 19, plan 4, kontor 422, tlf. 99409628
Den decentrale studievejlning
Kontakt Maria-Louise Christiansen pr. mail [email protected]
eller pr. telefon – se her for telefontider og mere information
http://socialraadgiver.samf.aau.dk/studievejledning/
Ret til ændringer forbeholdes – oktober 2012.
4
Vejledning
Det problemorienterede projektarbejde
socialrådgiveruddannelsens 1. semester.
er
væsentligt
for
aktiviteterne
på
Retningslinjer for vejledning
Ligesom det er vigtigt, at gruppemedlemmerne indbyrdes har nogle klare spilleregler
er det også vigtigt, at gruppe og vejleder har en fælles forståelse af, hvad der kan
forventes af vejlederen og hvad der kan forventes af gruppen. Gruppearbejdet er
principielt selvstyrende (vejlederen kan hjælpe med styringen, men skal ikke).
Det skal også fremhæves her, at vejlederen ikke er medlem af gruppen. Det er ikke
din vejleders ansvar, hvis gruppen ikke når frem til en genial problemformulering eller
arbejdet går for langsomt fremad.
Nedenstående retningslinjer er ment som en hjælp, der kan medvirke til at forebygge
misforståelser. Vejlederne er forskellige, og mange udviser yderst stor velvilje – også
udover nedenstående – hvis de skønner, at gruppen har behov for det, og fordi I er
nye studerende.
I kan forvente at vejlederen
 kan mødes med jer ved enten vejledermøder eller klyngemøder - gennemsnitligt
en time om ugen
 ved projektperiodens start aftaler med jer
- hvordan samarbejdet skal foregå
- hvordan oplæg og dagsorden for vejledermøder skal afleveres
- hvor lang tid før mødet, vejleder skal have oplæg
- hvor hurtigt I kan forvente svar på en mail? og andet relevant for samarbejdet
 er fagligt kompetent og interesseret i jeres uddannelse
 overholder aftaler
 læser jeres oplæg og kommenterer/diskuterer indhold med jer
 når det skønnes nødvendigt, giver ideer til, hvordan I kommer videre. Herunder
foreslår relevant litteratur
 på jeres opfordring, hjælper med at løse eventuelle samarbejdsproblemer i
gruppen
 forholder sig til de krav, der stilles til projektarbejdet og til projektperiodens
læringsmål og vejleder jer i overensstemmelse dermed.
I kan ikke forvente at vejlederen
 læser og kommenterer samme oplæg flere gange
 fungerer som en ordbog eller et opslagsværk
 retter jeres projekt for sproglige mangler (vedkommende kan påpege sproglige
mangler eller særlige problemer)
 inden aflevering bedømmer projektrapporten – censor kan jo være uenig
 står til rådighed efter projektets afleveringsfrist
 kan svare på praktiske spørgsmål, som ”hvordan søger man S.U” eller ”hvordan
sætter man sin bærbare op til universitetets net”. Står det ikke på hjemmesiden,
så spørg din studiesekretær, der altid kan fortælle dig, hvor du skal henvende dig.
Vejlederen kan forvente at gruppens medlemmer
 overholder aftaler
 deltager aktivt både mundtligt og skriftligt
 er bevidste om, at de selv er ansvarlige for projektrapportens endelige udformning
 aflyser et planlagt møde, hvis det viser sig, at gruppen ikke har behov for mødet
5


har forberedt sig til vejledermøderne, herunder at alle i gruppen har læst de
oplæg, som vejlederen skal forholde sig til
forholder sig aktivt til vejledningsprocessen og så tydeligt som muligt fortæller
vejleder, hvilke faglige og procesmæssige problemer de tumler med – ellers får
vejleder svært ved at hjælpe gruppen.
Skulle der opstå problemer mellem gruppe og vejleder, så sig det til vejlederen. Det
kan jo være, at der blot er tale om misforståelser. Er det mere end som så, kan
gruppen henvende sig til en af lærergruppens koordinatorer, som vil hjælpe med at
løse problemet.
Vær opmærksom på, at de fleste vejledere ikke har fast arbejdssted på Strandvejen
og derfor typisk vil være svære at få fat på uden for aftalte mødetidspunkter. Vær
også opmærksom på, at mange har et presset program, og at man derfor skal aftale
vejledermøder i god tid. Får din gruppe akut behov for hjælp, kan I altid henvende jer
til en anden vejleder i storgruppen, ligesom jeres egen vejleder også kan henvise til
en anden vejleder, hvis denne bedre er i stand til at hjælpe jer med et bestemt
spørgsmål.
P1 og P2
Uddannelsens 1. semester giver en indføring i problemorientering. Det er en
længerevarende pædagogisk proces, hvor du gradvist gennem flere projektperioder
bliver i stand til at beherske flere og flere dele af det problemorienterede
projektarbejde.
I P1, der varer fra 1. september til uge 39, fokuseres der i projektarbejdet på at lave
en problemformulering. I P2, der varer fra uge 40 til 31. januar udvides kravene
betydeligt, således at gruppens valgte problemformulering også skal underkastes en
analyse. For nogle af jer vil kravene afhængig af valgte studieretning udvides i
forårssemestret med hensyn til stringens og metodevalg, herunder inddragelse af
videnskabsteori.
I løbet af 1. semester får du lært at tænke problemorienteret, får tilegnet dig
metodiske og praktiske færdigheder, får lært at anvende teori, samt får erfaring med
at få arbejdet i en gruppe til at fungere. Således er du ideelt set rustet til at
gennemføre et projektarbejde under større tidspres og med mindre vejledning på
efterfølgende semestre.
6
Den projektpædagogiske progression kan illustreres som i nedenstående figur
Udarbejde en problemformulering – dvs. dokumentere,
begrunde og afgrænse en problemstilling
P1
Gennemføre en analyse, herunder forholde sig til valg af
teorier og metoder
P2
Systematisk metodevalg
Senere i
studiet
Projektarbejdet
I et projektarbejde kommer der løbende resultater. De skabes og formes i den
kontinuerlige udveksling og bearbejdning af ideer, som sker mellem gruppens
medlemmer, andre medstuderende og vejledere. De studerendes diskussioner af
hinandens oplæg, gruppens arbejdspapirer og drøftelserne med vejlederen udvikler
projektet.
Et væsentligt aspekt ved projektarbejdet er, at du “lærer at tage ansvar for egen
læring”. Langt hovedparten af al læring foregår uden, at en underviser er til stede. En
forudsætning for at kunne tage ansvar for egen læring er, at projektgrupperne og den
enkelte studerende udvikler bevidstheden om egne læreprocesser. Denne bevidsthed
skal opøves og udvikles gennem projektgruppens tilbagevendende vurderinger af eget
projektarbejde. Det handler om udvikling af dine evner til at indgå i gruppearbejde både som praktisk færdighed og som indsigt i gruppedynamiske fænomener.
Et væsentligt formål med P1 er, at du opnår færdigheder i at formulere, begrunde og
afgrænse en problemstilling. Problemformuleringen skal ses som det styrende princip i
projektarbejdet. Der skal især fokuseres på tre aspekter:
1. at der inden for et selvvalgt emne/problemstilling er foretaget et bevidst valg af
problemformuleringstype
2. at der argumenteres for den valgte problemformulering på et dokumenteret
grundlag, og
3. at problemformuleringen er afgrænset og derved til at undersøge.
I det problemorienterede studium kan det samme emne studeres ud fra forskellige
tilgangsvinkler. Tilgangene kan føre til forskelligartede forståelser, resultater og
konklusioner. Målet er, at I bliver i stand til bevidst at vælge mellem de forskellige
typer af problemformuleringer og begrunde dette valg.
Det er derfor vigtigt, at gruppen diskuterer mulige problemformuleringer under det
valgte projektemne. Det er endvidere vigtigt, at I dokumenterer det valgte problems
karakter og omfang. Endelig er det også vigtigt at afgrænse problemet, så det kan
undersøges inden for en projektperiode. En række Hv-spørgsmål hjælper til
7
dokumentation, afklaring og præcisering af problemformulering: Hvad drejer
sagen/problemet sig om? Hvilket omfang har det? Hvordan er det blevet opgjort?
Hvordan har det udviklet sig over tid? Hvordan afgrænser det sig fra beslægtede
fænomener?
Krav til P1 projektrapporten/øvelsesopgaven
Krav til P1 projektrapporten/øvelsesopgaven er, at den studerende efter periodens
projektarbejde kan:
 udarbejde en problemformulering – dvs. begrunde, dokumentere og afgrænse en
problemstilling inden for projektperiodens tema
 argumentere for den valgte problemformuleringstype
 vurdere og håndtere den litteratur projektrapporten/øvelsesopgaven bygger på
 udarbejde noteapparat og litteraturliste korrekt
 redegøre for erfaringer med måden gruppen har samarbejdet på
Rapporten/opgaven bør typisk indeholde følgende (den logiske opbygning af
rapporten/opgaven i form af overskrifter og sammenhæng bestemmer I selv.
Nedenstående skal derfor ikke ses som en kogebog til rækkefølge og overskrifter,
men som en indholdsmæssig tjekliste):
 En kort redegørelse for emnet.
 Hvad er der tidligere skrevet om emnet/problemstillingen empirisk og/eller
teoretisk, eksempelvis i kursuslitteraturen?
 Overvejelser over forskellige typer af problemformuleringer, samt en
argumentation og begrundelse for den valgte problemformulering.
 En diskussion af problemformuleringens relevans. Hvorfor er den interessant?
Hvad er problemet?
 Dokumentation af problemformuleringen, det vil sige en redegørelse for den
viden/teori, der problematiseres, samt empirisk dokumentation for påstande om
faktiske forhold. Data præsenteres i tabeller og/eller diagrammer.
 En præcis problemformulering, det vil sige en kort og klar formulering af
rapportens hovedspørgsmål.
 Diskussion og definition af problemformuleringens centrale begreber.
 Argumentation for afgrænsninger, for valg og fravalg mht. tid, kontekst o. lign.
 Overvejelser om fremgangsmåde, hvis gruppen skulle gennemføre en
analyse/besvare rapportens hovedspørgsmål.
 Projektrapporten skal have en klar struktur og være formuleret i et sagligt og
fagligt præcist sprog. Formelle krav til kildeangivelse og litteraturliste skal være
opfyldt. Endvidere skal formelle krav til præsentation af citater, tabeller og figurer
være fulgt.
Krav til procesdelen af P1-rapporten/-øvelsesopgaven
For at implementere kravene i P1 indeholder rapporten/opgaven typisk redegørelse
for og erfaringer med:
 Hvordan har gruppen organiseret projektarbejdet?
 Hvordan har gruppen brugt vejlederen?
 Hvilken betydning har ovenstående haft for projektarbejdet?
 Hvad har været godt og hvorfor? Hvad kan forbedres?
8
Formkrav til P1-rapporten/-øvelsesopgaven
Af forsiden skal følgende fremgå:






At det er en P1-øvelsesopgave
Opgavens titel
Hvilken projektgruppe, der har udarbejdet opgaven
Navne på gruppens medlemmer samt underskrifter
Navn på projektvejleder
Årstal og måned for opgavens aflevering
Opgaven må maksimalt fylde 20 normalsider (inklusiv maksimalt 5 sider til
procesdelen).
En opgaves maksimale omfang er fastsat som normalsider.
En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn eller et mellemrum udgør et
anslag).
P1-øvelsesopgaven skal afleveres sådan


2 papireksemplarer til din studiesekretær, som samtidig registrerer, at opgaven er
afleveret til tiden
1 eksemplar på e-mail til hvert medlem i de øvrige grupper i klyngen samt til
vejleder (sendes ved afleveringsfristen)
P1-seminar
Ved afslutningen af P1-øvelsesopgaven afholdes der et seminar, hvor hele klyngen er
til stede sammen med vejlederen. Deltagelse i P1-seminaret forudsætter, at P1øvelsesopgaven er afleveret til tiden.
Hvor der er tale om en delt klynge, afholdes seminaret alene med de to grupper, der
udgør den halve klynge.
En hel klynge:
Gruppen ”der er på” holder et kort oplæg på maksimalt 5 minutter. Derefter
tilbagemelding fra de øvrige grupper i klyngen. Der afsættes maksimalt 5 minutter til
hver af de øvrige tre grupper til tilbagemeldinger i forhold til den gruppe, ”der er på”.
Vejlederen har maksimalt 15 minutter til tilbagemelding til hver gruppe. Det betyder,
at der afsættes ca. 2 timer pr. seminar ved en hel klynge.
Ved halve klynger:
Gruppen ”der er på” holder et kort oplæg på maksimalt 5 minutter. Derefter
tilbagemelding fra den anden gruppe på maksimalt 5 minutter. Vejleder har
maksimalt 15 minutter, hvor der tilbagemeldes til hver af de to grupper. Altså en
tidsramme på ca. 50 min. pr. seminar.
Det forventes, at samtlige gruppemedlemmer er til stede ved P1-seminaret.
Forfald som følge af sygdom, meddeles pr. mail til vejlederen. De studerende,
der ikke giver fremmøde til P1-seminaret, indkaldes til et ekstraordinært P1seminar, der varetages af semesterkoordinatoren og studielederen.
9
Krav til P2-rapporten
Rapporten bør typisk indeholde følgende (den logiske opbygning af rapporten i form af
overskrifter og sammenhæng bestemmer I selv. Nedenstående skal derfor ikke ses
som en kogebog til rækkefølge og overskrifter, men som en indholdsmæssig
tjekliste):

En kort redegørelse for emnet, empirisk og/eller teoretisk.

Hvad er der tidligere skrevet om emnet/problemstillingen, ud fra forskellige
faglige eller tværfaglige synsvinkler, blandt andet i kursuslitteraturen?

En diskussion af problemformuleringens relevans. Hvorfor er den interessant?
Hvad er problemet?

Dokumentation af problemformuleringen, det vil sige en redegørelse for den
viden/teori, der problematiseres, samt empirisk dokumentation for påstande om
faktiske forhold. Data præsenteres i tabeller og/eller diagrammer.

Argumentation for valg af metoder til empirisk dokumentation og for fortolkning af
den valgte empiri.

En præcis problemformulering, det vil sige en kort og klar formulering af
rapportens hovedspørgsmål.

Diskussion og definition af problemformuleringens centrale begreber.

Argumentation for afgrænsninger, for valg og fravalg mht. tid, rum o. lign.

Redegørelse for og diskussion af undersøgelsesmetoden, det vil sige
fremgangsmåden til besvarelse af problemformuleringen. Hvordan skal analysen
af problemformuleringen gribes an, og hvorfor netop på denne måde? Følgende
skal indeholdes:
 Argumentation for valg og fravalg af empiri.
 Argumentation for valg og fravalg af anvendte redskaber, herunder teorier,
begreber og metoder.
 Eventuel opstilling og argumentation for underspørgsmål eller hypoteser.

Projektrapporten udarbejdes på grundlag af eksisterende litteratur og empirisk
materiale. Selvstændig indsamling af empiri (f.eks. egen spørgeskemaundersøgelse) indgår således ikke i bedømmelseskriterierne for P2.

I forbindelse med analysen er det derimod et krav, at der sker en vurdering af
den videnskabelige litteratur i relation til problemformuleringen. På hvilken måde
er litteraturens problemstillinger, argumenter og resultater relevante? Er
resultater dokumenterede? Er fortolkninger rimelige? Holder argumentationen?

En konklusion, der indeholder svar på problemformuleringen, og gerne suppleret
med vurderinger af fordele og ulemper ved den valgte fremgangsmåde.(Overvej
f.eks. om I ville være nået til en anden konklusion, hvis I havde valgt en anden
fremgangmåde).

Projektrapporten skal have en klar struktur og være formuleret i et sagligt og
fagligt præcist sprog. Formelle krav til kildeangivelse og litteraturliste skal være
opfyldt. Endvidere skal formelle krav til præsentation af citater, tabeller og figurer
være opfyldt.
Krav til procesdelen af P2-rapporten
For at implementere kravene i P2 bør procesdelen i rapporten indeholde maksimum ti
siders teoretisk og oplevelsesbaseret analyse og vurdering af gruppens læring og egen
læring i arbejdet med projektledelse og projektstyring. I analysen skal der inddrages
relevant
litteratur
fra
kursuspensum.
Det
forudsættes,
at
gruppens
samarbejdskontrakt er bilag i projektrapporten. Der kan tages udgangspunkt i
nedenstående:
1) Hvordan har I organiseret projektgruppens læreprocesser? (f.eks.: Gennem
processtyrerfunktionen, refleksion- og dialogprocesser)
10
a) Hvad er de bedste erfaringer?
b) Hvordan har I hver især bidraget til, at samarbejdet lykkedes?
c) Hvilke vanskeligheder har I/du arbejdet med at overkomme?
2) Hvordan har projektgruppen udarbejdet og anvendt samarbejdskontrakten (f.eks.
Internt i gruppen, med vejleder, andre grupper)?
3) Hvordan har projektgruppen anvendt kommunikation og konflikthåndtering til
ledelse og udvikling af samarbejdet?
a) Hvad har haft den bedste effekt på din og jeres kommunikation i gruppen?
b) Hvilke vanskeligheder har I/du arbejdet med at overkomme?
c) Hvordan har I arbejdet med konflikthåndtering i gruppen og med eventuel
inddragelse af vejleder?
P2-Midtvejsseminar
Til P2-midtvejsseminaret udarbejder hver gruppe et notat på 3-5 sider, hvor
problemformulering, overvejelser om projektets opbygning, inddragelse af empiri,
teori og andre forhold i tilknytning til vidensproduktionen fremgår.
Notatet på 3-5 sider skal afleveres senest 2 arbejdsdage før jeres seminar.
Afleveringen skal ske pr. mail til følgende:



Alle deltagende grupper i seminaret
Egen vejleder
Opponentvejlederen
P2-seminarets afvikling
For de projektgrupper, der er i hele klynger: Samtlige hele klynger opdeles i halve
klynger. Disse halve klynger kobles med halve klynger fra andre hele klynger. Dette
betyder, at der er to vejledere til stede i forhold til 4 grupper i forbindelse med
midtvejsseminaret.
Studiesekretæren udarbejder en plan, hvoraf det fremgår, hvilke grupper, der giver
tilbagemelding til en anden gruppe på midtvejsseminaret, således at alle grupper
kommer i spil med tilbagemelding til en anden gruppe.
Efterfølgende giver den vejleder, der ikke har tilknytning til de to af seminarets
grupper tilbagemelding til disse. Hver vejleder forbereder altså tilbagemeldinger til de
grupper han/hun ikke er vejleder for. Afslutningsvis giver vejlederen tilbagemelding til
egne to grupper.
For de projektgrupper, der er i en klynge, hvor denne er delt med de to
vejledere:
Her er det den samlede klynge, der danner ramme for midtvejsseminaret, og hvor de
to vejledere varetager seminaret som oven for beskrevet.
Tidsramme:
45. min. pr. gruppe. I dette tidsinterval sker følgende: Kort oplæg maksimalt 5
minutter fra gruppen ”der er på”. Derefter tilbagemeldinger fra de tre øvrige grupper
maksimalt 5 minutter fra hver. Tilbagemelding fra ”opponentvejlederen” (altså den
vejleder, der er med, men som ikke er gruppens vejleder) samt fra vejlederen.
For 4 grupper i alt 3,5 timer inkl. pause.
11
P2-Rapportens omfang
En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En
normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et
anslag).
P2-rapporten må maksimalt fylde 60 normalsider (inklusiv noter, litteraturliste,
kildefortegnelse). Procesdelen er medregnet i dette sidetal og må maksimalt fylde 10
sider. Forside, titelblad, indholdsfortegnelse samt bilag tæller ikke med i de 60
normalsider.
Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion
af kildemateriale og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til
projektets omfang. Rimeligt forhold er max. 10 normalsider. Har I flere bilag skal det
begrundes og godkendes af vejleder.
Indgår du ikke i en gruppe, er det anbefalede maksimumsidetal 25 (inklusiv max. 4
sider til procesdelen).
Formkrav til P2-Rapporten
Af





forsiden skal det fremgå:
At det er en P2-rapport
Rapportens titel
Hvilken klynge og projektgruppe, der har udarbejdet rapporten
Navne på gruppens medlemmer samt underskrifter
Årstal og måned for aflevering
P2-rapporten skal afleveres således:
 3 indbundne papireksemplarer til din studiesekretær, som samtidig registrerer, at
rapporten er afleveret til tiden. Studiesekretæren fremsender derefter 1 eksemplar
til hhv. vejleder og censor.
P2-eksamen
Der er følgende P2-eksamen på 1. semester:
Modul 1 - Sociale problemer og socialt arbejdes praksis vil blive afsluttet med
en individuel eksamen på baggrund af projekt (15 ECTS). De studerende skal i
forbindelse med Modul 1 opnå færdigheder i at beskrive og analysere sociale
problemer; opsøge og indsamle relevant viden og formidle sociale problemstillinger.
De studerende vil blive informeret om temarammen for projektet i forbindelse med
studiestarten.
Da vurderingen af den enkeltes præstation foregår i forhold til opfyldelse af
læringsmålene for P2, og eksaminationen tilrettelægges med udgangspunkt i hele den
afleverede projektrapport, er det naturligt, at læringsmålene indgår som skelet og
huskeseddel ved eksaminationen, og at eksaminator samtidigt stiller spørgsmålene
med udgangspunkt i projektrapporten og på det forventningsniveau projektrapporten
giver anledning til.
Spørgsmål med reference til kurser kan indgå i P2-eksamen.
12
Deltagelse forudsætter, at P2-projektrapporten er afleveret rettidigt.
Du får i løbet af semestret mere udførlig information om retningslinjerne for afvikling
af P2-eksamen, som er en gruppeeksamen.
Skriftlig eksamen
Modul 2 - Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis vil blive afsluttet med
en skriftlig prøve på 5 timer (15 ECTS). De studerende skal i forbindelse med Modul 2
opnå færdigheder i at analysere sammenhænge mellem politik og jura og
disciplinernes sammenspil med og betydning for socialrådgiverens rolle; opsøge,
indsamle og bearbejde relevant viden og anvende juridisk metode.
Eksamenstilmelding
På 1. studieår er du automatisk tilmeldt alle prøver første gang de udbydes.
Som førsteårsstuderende skal du deltage i prøverne første gang de udbydes, og det
er ikke muligt at framelde sig.
Bliver du syg til eksamen, eller er så uheldig at dumpe, kan du i samme semester gå
til syge- og reeksamen. Sygdom skal dokumenteres ved indsendelse af
lægeerklæring. Tilmelding til syge- og reeksamen skal ske ved henvendelse til
Fakultetets eksamenskontor inden for bestemte tilmeldingsfrister. Fakultetets
eksamenskontor kan, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende, dispensere fra
tilmeldingsfristen.
Har du en funktionsnedsættelse?
Det kan dreje sig om en psykisk lidelse, et fysisk handicap eller ordblindhed. Har du
brug for hjælp kan du på SU-kontorets hjemmeside finde yderligere information
www.sukontor.aau.dk.
Du
kan
også
kontakte
studievejlederen
på
Socialrådgiveruddannelsen
http://socialraadgiver.samf.aau.dk/studievejledning/
13
Undervisningsprogram for 1. semester
Socialt arbejde – Del 1-5
Del 1: Introduktion til socialrådgiverfaget
v/Frank Nielsen og Vibeke Bak Nielsen
Der vil i introduktionen til socialrådgiverfaget blive sat fokus på det arbejde, der
udføres inden for det kommunale forvaltningsområde, der beskæftiger de fleste
socialrådgivere i DK. Dette forvaltningsområde består af tre store områder:
Beskæftigelse, børn og unge samt ældre og handicap. Herudover præsenteres der
eksempler fra fagets arbejdsmark på andre områder uden for det egentlige
forvaltningssystem, f. eks specialinstitutionsområdet og det ikke offentlige område,
herunder private (behandlings) institutioner, fagforeninger, anden aktør m.v.
Forelæsningen vil bl.a. belyse socialrådgivernes egne bud på, hvordan det opleves at
være socialrådgiver belyst gennem et forskningsprojekt baseret på både kvalitativ
interviewundersøgelse blandt tyve socialrådgivere og en spørgeskemaundersøgelse
blandt 2000 tilfældigt udvalgte socialrådgivere.
Obligatorisk litteratur
 Fisker, Høybye-Mortensen m.fl.: Socialrådgiveren på arbejde. Portræt af en
profession og dens dilemmaer. (1. oplag København 2008). Socialpædagogisk
Forlag/Hans Reitzels Forlag.
Sekundært materiale
 Socialrådgivernes Professionsstrategi. Socialrådgiverforeningens hjemmeside.
Del 2: Den socialpolitiske udvikling,
udvikling og socialrådgiverfagets historie
socialt
arbejdes
v/Frank Nielsen
Forelæsningen tager afsæt i den socialpolitiske udvikling, der er parallel med
industrisamfundets opståen og udvikling. Herefter sættes der fokus på det sociale
arbejde og dettes udvikling sideløbende med den ovenfor nævnte samfundsudvikling,
herunder i forbindelse med velfærdsstatens opståen og udvikling. Forelæsningen
afsluttes med, at der sættes fokus på socialrådgiverprofessionens tilblivelse og den
udvikling professionen har gennemgået, blandt andet under indtryk af den
økonomiske og politiske samfundsudvikling og de dermed forbundne betingelser for
socialrådgiverprofessionens virke.
Litteratur
 Artikel: Professionsidentitet i socialrådgiverens arbejdsmiljø, s. 85-100, af Frank
Nielsen. Fra værket: Arbejdsmiljø og Arbejdsliv i et socialt ressourceperspektiv.
Aalborg Universitetsforlag i samarbejde med LEO-forskningsgruppen. Aalborg
2011. (Kompendium 1).
14
Del 3: Fra socialrådgiverens arbejdsmark
v/ Frank Nielsen og socialrådgivere ansat på jobcentret i Mariager Fjord Kommune
Præsentation af et praksisfelt for socialrådgiverarbejde:
Jobcentret - hvad arbejdes der med som socialrådgiver på et jobcenter og hvilke
faglige udfordringer møder socialrådgiveren på dette område for socialt arbejdes
praksis.
Del 4 og 4a: Fra socialrådgiverens arbejdsmark
v/ Frank Nielsen og socialrådgivere fra Aalborg Kommune
Del 4:
Besøg fra praksis – Ældre-handicapområdet, Aalborg Kommune
Forelæsningen afholdes af planlægger Charlotte Egeblad fra Handicapchefens
sekretariat, Aalborg Kommune. Charlotte Egeblad præsenterer i sit oplæg bla.
organiseringen af Ældre-handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, en beskrivelse af
målgruppen, formålet med forvaltningens arbejde og udviklingen inden for området –
med særligt fokus på handicapområdet.
Socialrådgiver Marie Kjær Madsen fra Bevillingsenheden Voksen-handicap i Aalborg
Kommune, tilknyttet Socialfagligt team, præsenterer i sit oplæg nogle eksempler på
socialrådgiverens arbejde i praksis.
Del 4a:
Besøg fra praksis – Socialpsykiatrien, Aalborg Kommune
Stedfortræder for Fagcenterchef Lene Kalstrup præsenterer i sit oplæg bla.
organiseringen af Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune, målgruppen, formålet med
socialpsykiatriens arbejde og udviklingen af socialpsykiatrien i kommunen.
Socialrådgiver Pernille Lindqvist fra Specialteamet i Socialpsykiatrien i Aalborg
Kommune, præsenterer i sit oplæg nogle eksempler på socialrådgiverens arbejde i
praksis.
Del 5: Introduktion til de fire fællesmetodiske principper
v/Vibeke Bak Nielsen
Forelæsningen vil med udgangspunkt i metodebegrebets udvikling introducere til
socialrådgiverfagets fire fællesmetodiske principper: Helhedssyn, etik, kommunikation
og systematisk sagsbehandling. Forelæsningen vil lægge særlig vægt på helhedssyn
og analyse i socialt arbejde. Forelæsningen vil trække på den viden de studerende har
erhvervet sig ved tidligere forelæsninger om det sociale arbejdes udvikling, fagets
rolle og opgave og vil lægge op til forelæsningerne om sociale problemer ved Mia Arp
Fallov og Maria Appel Nissen.
Obligatorisk litteratur
 Posborg, Nørrelykke og Antczak: Socialrådgivning og socialt arbejde, kap. 2 og 4.
Socialpædagogisk Bibliotek. (Kompendium 1).
 Socialrådgiverforeningens etikvejledning. Kan findes på Socialrådgiverforeningens
hjemmeside.
15
Socialt arbejde - Del 6-8:
Grundlæggende kommunikationsteori og praksis
v/Maria Bülow
Professionel kommunikation og samtale
Formål og indhold
Den professionelle samtale og kommunikation har en central placering i
socialrådgiverens arbejdsfunktion. I forelæsningerne arbejdes med at få et indblik i
fundamentale redskaber i den mundtlige kommunikation og kontakt med borgere.
De tre dage bygges op omkring forskellige relevante begreber, som udfoldes og
kobles til respektive teorigrundlag.
Eksempelvis som følger:
 Aktiv lytning
 Spejling
 Aktiv lytning
 Spørgsmålstyper i kommunikation
 Kontraktetablering
 Anerkendelse
Undervisningsform
Undervisningsformen kommer til at bestå af forelæsninger og opgaveløsning i team,
samt individuelt refleksionsarbejde.
Del 6: Grundlæggende modeller i kommunikation
v/Maria Bülow
Hovedspørgsmålene denne dag er: Hvad kendetegner god kommunikation i en
professionel socialfaglig praksis? Hvordan kan man på baggrund af
kommunikationsmodeller forstå det, der sker i en professionel samtale?
Obligatorisk Litteratur
 Eide, T og H: Kommunikation i praksis. Relationer, Samspil og etik i socialfagligt
arbejde, kap. 1 s. 23-38 og kap. 3, s. 79-103. (2007). Klim.
 Metze. E. m.fl: Gensvarsmodeller. Samtaletræning. Håndbog i præcis
kommunikation , s. 25-38. (1999). Socialpædagogisk Bibliotek (Kompendium 1).
Opgave
Teamet arbejder efter forelæsningen med en opgave om gensvarsmodeller.
Opgaven fremlægges på Dag 3.
Kilde: Metze, E. og J. Nystrup: Øvelse i gensvarsformer, s. 34-38 i Gensvarsmodeller.
Samtaletræning. Håndbog i præcis kommunikation. (1999). Socialpædagogisk
Bibliotek.
16
Del 7: Teoretiske perspektiver og anvendelsen i praksis
v/Maria Bülow
Forelæsningen introducerer forskellige teoretiske perspektiver og grundlæggende
begreber i kommunikationen, og præsenterer enkelte relaterede redskaber, der kan
anvendes i socialt arbejdes praksis.
 Psykodynamisk perspektiv (relations- og tilknytningsteorier)
 Humanistisk psykologisk perspektiv
 Systemisk perspektiv
 Narrativt perspektiv
Obligatorisk litteratur
 Eide, T og H: Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt
arbejde, kap. 2, s. 39-77 og kap. 5, s. 125-150. (2007). Klim.
 Hermansen, Mads, Ole Løw og Vibeke Petersen: Kommunikation og samarbejde i
professionelle relationer. Genlæses s. 24-43. (2010). Akademisk Forlag.
Del 8: Praktiske kommunikationsfærdigheder
v/Maria Bülow
Forelæsningen introducerer forskellige praktiske kommunikationsfærdigheder, som
relaterer sig til socialt arbejdes praksis. Eksempelvis non-verbal kommunikation,
verbalt bekræftende færdigheder og at stille spørgsmål.
Fremlæggelse af opgaven fra Dag 1
Obligatorisk Litteratur
 Eide, T og H: Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt
arbejde, kap. 6, 7, 8, s. 153-210. (2007). Klim.
17
Sociale problemer og socialt arbejde – Del 1-3
– Perspektiver og problemstillinger
v/ Maria Appel Nissen og Mia Arp Fallov
Formålet med undervisningen er at introducere til forskellige perspektiver på sociale
problemer samt betydningen heraf for socialt arbejde og at koble dette til eget
projektarbejde. Undervisningen vil veksle mellem faglige oplæg og summe/refleksionsøvelser, der relaterer sig til jeres eget projektarbejde. De faglige oplæg vil
fokusere på 1) Perspektiver på sociale problemer med fokus på traditioner, klassiske
og nyere perspektiver, og 2) Helhedssyn i socialt arbejde med fokus på perspektiver,
niveauer, kontekster og betydningen af integration, magt og refleksion.
Obligatorisk litteratur (211 sider)
Til kurset er der opgivet en pæn mængde obligatorisk litteratur. Litteraturen egner sig
til at blive anvendt i projektarbejdet, og anses for pensum i forbindelse med
projekteksamen. Grundbøgerne vil være relevante på andre dele af studiet og rummer
mange interessante perspektiver på sociale problemer og socialt arbejde.
Om sociale problemer (123 sider)
 Meeuwisse, A. og Swärd, H.: Perspektiver på sociale problemer. (2004)
København: Hans Reitzels Forlag.
Pensum 1. semester: Meeuwisse, A. og Swärd, H.: Kapitel 1. Hvad er et socialt
problem?: s. 19-41, Ejrnæs, M. og Kristiansen, S.: Kapitel 3. Perspektiver på
sociale problemer i USA og Skandinavien: s. 67-87, Nygren, L.: Kapitel 6.
Strukturelle forklaringer på sociale problemer: s. 124-140, Månsson, S.: Kapitel 7.
Interaktionistiske perspektiver på studiet af sociale problemer – processer,
karrierer og vendepunkter: s. 141-157.
 Larsen, Jørgen Elm: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk
velfærdsstatsforskning, kap. 2, s. 33-53. I Per H. Jensen (red.): Velfærd –
dimensioner og betydninger. (2007). Frydenlund (Kompendium 1).
 Hansen, Erik Jørgen: Sociale klasser og social ulighed, s. 93-118. I Heine
Andersen: Sociologi – en grundbog til et fag. (2004). Hans Reitzels Forlag.
(Kompendium 1).
Om socialt arbejde (88 sider)
 Harder, M. og Nissen, M. A. (red.): Helhedssyn i socialt arbejde. København:
Akademisk Forlag.
Pensum 1. semester: Harder, M. og Nissen, M. A.: Forord: s. 11-24, Harder, M.:
Helhedssyn – et begrebs udvikling: s. 27-46, Nissen, M.:
Socialiseringsforventninger i arbejdet med familier – rolle, institution og samfund:
s. 151-171, Nissen, M. og Harder, M.: Efterord: En model for helhedssynet – og for
praksis?: s. 265-277.
18
Psykiatri/psykologi – Del 1-2
Del 1: At forstå mennesket psykologisk
v/ Jan Brødslev Olsen
Beskrivelse
Forelæsningen introducerer dels til, hvad det betyder at forstå mennesket psykologisk
og dels til tre grundlæggede psykologiske forståelser: En essentialistisk, en relationel
og en konstruktivistisk menneskeforståelse.
Litteratur
 Jørgensen, Carsten, Rene: Find dig selv, Realiser dig selv, Konstruér dig selv.
Selvet i senmoderne selvhjælpslitteratur og psykoterapi, s. 106-43. I Psyke &
Logos, 2002, 23, (Kompendium 1).
Del 2: Psykiatri – forskellige former for viden
v/ Kirsten Mejlvig
Beskrivelse
Forelæsningen introducerer til forståelser af, hvad psykisk lidelse hos mennesker kan
være, hvad psykiatri og psykiatrisk sundhedsarbejde kan være, samt til tre
idetraditioner i vestlig psykiatri: Den biologiske, den socialpsykiatriske og den
psykodynamiske tradition.
Litteratur
 Skårderud, Finn, Svein Hausgjerd og Erik Stänicke: Hvad er psykisk lidelse? Hvad
er psykiatri?, s. 29-50. I: Psykiatribogen Sind-Krop-Samfund. (2010). Hans
Reitzels Forlag. (Kompendium 1).
19
Jura/Socialforvaltningsret - Del 1-12
v/Nina von Hielmcrone og Trine Schultz
Der afholdes i alt 12 forelæsninger à 2 timer på 1. semester.
Formålet med undervisningen er at introducere de studerende til det retlige grundlag
for strukturen på det sociale område og at træne de studerendes evner til at
identificere retlige problemer og at arbejde med konkret retsanvendelse på udvalgte
retsområder.
Jon Andersen: Socialforvaltningsret er gennemgående pensum – de angivne kapitler
tages med forbehold, idet der forventes at udkomme en ny udgave inden
semesterstart (4. udgave). Udover lærebogen vil de retskilder, der skal forberedes,
blive angivet.
De enkelte forelæsninger:
Del 1: Introduktion
Præsentation af undervisere, fag, undervisningsform og formål. Krav til juridisk viden
og kunnen. Introduktion til lærebogsmateriale og elektronisk lovsamling.
 Litteratur: Introduktion til undervisningen i Jura/Socialforvaltningsret 2012.
Del 2: Retskildelære
Gennemgang af det socialpolitiske filtreringssystem. Introduktion til gruppearbejde,
IKT og PBL-model.
 Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 1.
Del 3: Retskildelære (fortsat) samt casearbejde
Gruppearbejde med lovsamlingsopgaver og begreber.
 Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 1.
Del 4: Social- og forvaltningsretlige begreber
Legalitetsprincippet. Ret og skøn. Fortolkning og skønsudøvelse. Myndighedsopgaver
kontra faktisk forvaltningsvirksomhed etc.
 Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 2, 3 og 4.
Del 5: Forvaltningsretlige begreber (fortsat)
Legalitetsprincippet. Ret og skøn. Fortolkning og skønsudøvelse. Myndighedsopgaver
kontra faktisk forvaltningsvirksomhed etc.
 Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 2, 3 og 4.
Del 6: Strukturen i det sociale apparat og de sociale ydelser
Pengeydelser og omsorgsydelser i socialretten inden for forsørgelsesbeskæftigelsesområdet, ældre/handicap- og udsatte-området samt børneungeområdet. Hierarkiet i de sociale ydelser. Fællestræk og forskelle.
 Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 5.
20
og
og
Del 7: Sociale ydelser (fortsat)
Pengeydelser og omsorgsydelser i socialretten inden for forsørgelsesbeskæftigelsesområdet, ældre/handicap- og udsatte-området samt børneungeområdet. Hierarkiet i de sociale ydelser. Fællestræk og forskelle.
 Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 5.
og
og
Del 8: Juridisk metode
Inddragelse af udvalgt konkret materielt retsområde, hvor dette materielle
retsområde kan bruges som udgangspunkt for de almindelige socialforvaltningsretlige
problemstillinger og juridisk metode. (Området kunne være kontanthjælp efter
aktivlovens bestemmelser, da det mest naturligt hænger sammen med dele af den
bestående forelæsningsrække på semestret).
Del 9: Juridisk metode (fortsat) - casearbejde
Inddragelse af udvalgt konkret materielt retsområde, hvor dette materielle
retsområde kan bruges som udgangspunkt for de almindelige socialforvaltningsretlige
problemstillinger og juridisk metode. (Området kunne være kontanthjælp efter
aktivlovens bestemmelser, da det mest naturligt hænger sammen med dele af den
bestående forelæsningsrække på semestret).
Del 10: Oversigtligt om de organisatoriske rammer for
socialt arbejde
Styringsreglerne i retssikkerhedsloven, ansvarsloven på beskæftigelsesområdet og
kommunestyrelsesloven.
 Litteratur: De relevante §§’er.
Del 11: Kontrol med efterlevelse af reglerne
Introduktion til det sociale klagesystem, ombudsmanden, kommunaltilsynet og
domstolene.
 Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kapitel 10.
Del 12: Retssikkerhed og introduktion til sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven

Litteratur: Jon Andersen: Socialforvaltningsret. Kap. 7, 8 og 9.
21
Problemorienteret metode - Del 1-5
v/Lotte Bloksgaard
Formål
At understøtte det problemorienterede projektarbejde med særlig henblik på at
udvikle færdigheder i at dokumentere, begrunde og afgrænse en problemformulering,
samt i at gennemføre en analyse, herunder forholde sig til teori og metodevalg.
Indhold
Introduktion
til
problemorienteret
projektarbejde.
Der lægges
vægt
på
dokumentation, begrundelse og afgrænsning af en problemformulering (P1)
henholdsvis gennemførelse af en analyse (P2).
Omfang
Kurset har et omfang på 1 ECTS.
Undervisnings- og arbejdsformer
Forelæsninger. Kurset skal understøtte det problemorienterede projektarbejde og
vejlederen vil derfor følge op på kurset i såvel P1-, som P2-perioden, når det
gennemgåede stof skal anvendes i projektarbejdet.
Læringsmål
Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger er det målet at den
studerende kan:
 redegøre for, hvad det betyder at dokumentere, begrunde og afgrænse en
problemformulering
 forholde sig til, hvad en god problemformulering er på et universitet
 redegøre for forskellen på forskellige problemformuleringstyper
 redegøre for, hvad begreberne teori, empiri og analyse betyder
 redegøre for, hvordan man i et projektarbejde kan opbygge en argumentation og
komme fra problemformulering til konklusion
 redegøre for forskellen på videnskabelige argumenter og ”meneri”
Vurderingskriterier og prøveform
Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen
Litteratur
 Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave – håndbog i
opgaveskrivning
på
videregående
uddannelser.
(2012)
(4.
udg.).
Samfundslitteratur.
 Rienecker, Lotte: Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser.
(2005) (3. udg.): Samfundslitteratur.
22
Del 1:
Problemorienteret projektarbejde (45 min.)
v/Lotte Bloksgaard
Formål og indhold
Formålet med denne korte forelæsning er at introducere til kurset og det
problemorienterede projektarbejde. Hvad er ”problemorienteret metode” og hvad er
et ”godt problem”? Hvad karakteriserer projektarbejdet ved AAU? Hvordan ser ”det
gode projekt” ud i universitetssammenhænge? og hvilken rolle spiller
problemformuleringen heri?
Litteratur
 Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 1, s. 19-51.
(2012) (4. udg.). Samfundslitteratur.
 Kolmos, Anette, Flemming K. Fink & Lone Krogh: The Aalborg Model –
Problembased and project-organized learning, s. 9-18. I Anette Kolmos, Flemming
K. Fink & Lone Krogh (red.): The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and
Challenges. (2004). Aalborg Universitetsforlag. (Kompendium 2).
Del 2:Problemorientering og typer af problemformuleringer
v/Lotte Bloksgaard
Formål og indhold
Denne forelæsning tager udgangspunkt i ”det gode problem” men fokuserer specifikt
på
udarbejdelsen
af
problemformuleringen
i
projektet.
Hvad
er
en
problemformulering, og hvorfor skal man have én? og hvordan problemformulerer
man? Der introduceres til forskellige typer af problemformuleringer og gives
eksempler på problemformuleringer fra tidligere projektrapporter på første semester
samt fra efterfølgende semestre.
Litteratur
 Rienecker, Lotte: Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser.
(2005)(3. udg.). Samfundslitteratur (40 s.).
Del 3:
Teorier og begreber i projektet
v/Lotte Bloksgaard
Formål og indhold
Med udgangspunkt i projektets problemformulering fokuseres i denne og de følgende
forelæsninger på, hvordan vi når fra problemformuleringen til konklusionen, altså fra
spørgsmålet og til svaret i projektet. Fokus i denne forelæsning er på teorier og
begreber, disses funktion og anvendelse i projektet.
Litteratur
 Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 9.. (2012)
(4. udg.). Samfundslitteratur.
 De Vaus, David: Research Design in Social Research, kap. 1, s. 1-8. (2001).
London: SAGE Publication (Kompendium 2).
23
Del 4: Empiri, metode og design
v/ Lotte Bloksgaard
Formål og indhold
I denne forelæsning fortsætter vi introduktionen til, hvordan man når fra
problemformulering til konklusion i projektet (jf. del 3). Vi skal diskutere empiri som
element i projektarbejdet: Hvad er empiri, hvilke typer empirisk materiale findes, og
hvordan kan vi anvende forskellige former for empiri i projektarbejdet? Vi skal
desuden beskæftige os med de metodiske aspekter i projektet – bl.a. fokuseres på
projektets undersøgelsesmetode, og designfigur introduceres.
Litteratur
 Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 8., kap. 9 afsnit vedr. metode, genlæses. (2012) (4. udg.). Samfundslitteratur.
 Olsen, Poul Bitsch & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde – en
værktøjsbog, kap. 9, s. 167-187. (1999). Roskilde Universitetsforlag.
(Kompendium 2).
Del 5:
Struktur og analysestrategi
v/Lotte Bloksgaard
Formål og indhold
I denne forelæsning kigger vi nærmere på analysedelen i projektet: Hvad er en
analyse, og hvordan laver man én? Hvordan fortolker vi vores empiriske resultater
eller fund? og hvad er en diskussion, og hvad er forskellen på saglige/faglige
argumenter og ”meneri”? Vi skal desuden beskæftige os med, hvordan man sikrer
sammenhængen – den røde tråd – gennem hele projektrapporten, fra
problemformulering, til metode, teori, empiri, analyse og endelig til konklusionen.
Litteratur
 Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 11.
(2012) (4. udg.). Samfundslitteratur.
 Olsen, Poul Bitsch & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde – en
værktøjsbog, kap. 10, s. 189-205. (1999). Roskilde Universitetsforlag.
(Kompendium 2).
Supplerende litteratur
 Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 10. (2012)
(4. udg.). Samfundslitteratur.
24
Projektstyring og projektledelse - Del 1–4
v/Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh, Vibeke Bak Nielsen, Helle Therkildsen, Maiken
Forsmann Christoffersen
Formål
 At give den studerende redskaber til at forbedre egen læring individuelt og i
samarbejde med andre.
 At give den studerende praktiske og teoretiske redskaber til at styre og lede et
projektarbejde, samt i at indgå i et forpligtende samarbejde i et team
(projektgruppe).
Indhold
Kursets udgangspunkt er viden om læring i organisationer – organisationer som
systemer, teamdannelse i organisationer samt ledelse og udvikling af team. I
tilknytning til kurset skal teamet (projektgruppen) gennemføre en række øvelser.
Dokumentation af teamets erfaringer og analyse af teamlæring og egen læring skal
indgå i P2-projektrapporten.
Omfang
Kurset har et omfang på 2 ECTS.
Undervisnings- og arbejdsformer
Forelæsninger kombineret med øvelser, samt skriftlig dokumentation af procesdelen i
projektstyring og projektledelse.
Læringsmål
Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger og øvelser er det
målet at den studerende kan:
 Redegøre for egen læring og teamets læring i et organisatorisk perspektiv
 Anvende praktiske redskaber, der forebygger usunde konflikter i teamet i at opstå
og udvikle sig
 Redegøre for, hvordan kommunikative øvelser har bidraget til teamets samarbejde
 Styre og lede et projektarbejde på et grundlæggende niveau
Vurderingskriterier og prøveform
Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen.
25
Dokumentation - Krav til procesdelen af P2- rapporten
For at implementere kravene i P2 skal procesdelen i rapporten indeholde en ti siders
teoretisk og erfaringsbaseret analyse og vurdering af teamets læring og egen læring i
arbejdet med projektledelse og projektstyring. I analysen skal der inddrages relevant
litteratur fra kursuspensum. Det forudsættes at teamets samarbejdskontrakt er bilag i
projektrapporten.
Dokumentationen kan tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:
Hvordan har I arbejdet med teamdannelsen i de anerkendende principper?
(f.eks. gennem kontinuerlig dialog om de bedste erfaringer, teamets drømme og
visioner)
 Hvad er de bedste erfaringer?
 Hvordan har I hver især bidraget til teamdannelse i et anerkendende perspektiv?
 Hvilke vanskeligheder har du/I arbejdet med at overkomme, og hvilken effekt har
det haft på teamdannelsen?
Hvordan har I udarbejdet og anvendt samarbejdskontrakten?
(f.eks. internt i teamet, med vejlederen, ved revidering af samarbejdskontrakten)
 Hvad er de bedste erfaringer?
 Hvordan har I hver især bidraget til udarbejdelse af en god samarbejdskontrakt?
 Hvilke vanskeligheder har du/I arbejdet med at overkomme, og hvilken effekt har
det haft på arbejdet med samarbejdskontrakten?
Hvordan har I organiseret teamets læreprocesser?
(f.eks. gennem processtyrerfunktion, referent på teammøder, refleksions- og
dialogprocesser, evaluering af møder)
 Hvad er de bedste erfaringer?
 Hvordan har I hver især bidraget til at samarbejdet lykkedes?
 Hvilke vanskeligheder har du/I arbejdet med at overkomme, og hvilken effekt har
det haft på samarbejdet i teamet?
Hvordan har teamet anvendt kommunikation og konflikthåndtering til ledelse
og udvikling af samarbejdet?
 Hvad har haft den bedste effekt på din og jeres kommunikation i teamet?
 Hvilke vanskeligheder har du/I arbejdet med at overkomme, og hvilken effekt har
det haft på samarbejdet?
 Hvordan har I arbejdet med konflikthåndtering i teamet?
 Hvad har haft den bedste effekt på konflikthåndteringen?
Hvilke discipliner i organisatorisk læring har teamet haft fokus på?
(f.eks. systemtænkning, fælles vision, mentale modeller, personlig beherskelse,
teamlæring)
 Hvad er de bedste erfaringer med at anvende denne viden?
 Hvordan har I hver især bidraget til det?
 Hvilke vanskeligheder har du/I arbejdet med at overkomme, og hvilken effekt har
det haft på jeres læring?
26
Del 1:
Studieteknik
v/Helle Therkildsen og Maiken Forsmann Christoffersen
Formål og indhold
Med en god studieteknik kan du opnå en mere effektiv og optimal læsning.
Forelæsningen har derfor til formål at skabe indblik i generel studieteknik, med fokus
på dine individuelle læsefærdigheder og studievaner. I forelæsningen vil emner som
læsestrategier, notatteknik, læsehastighed samt andre blive taget op. Studerende, der
ønsker at arbejde videre med deres studietekniske færdigheder, har mulighed for at
tilmelde sig relevante workshops efterfølgende.
Litteratur
 Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave, kap. 6. (2012) (4.
udg.). Samfundslitteratur.
Del 2:
Teamdannelse i et anerkendende perspektiv
v/Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh og Vibeke Bak Nielsen
Formål og indhold
Forelæsningen introducerer teamtænkningen og dannelsen af team (projektgrupper).
Betydningen af en god og effektiv teamdannelse uddybes, og der fokuseres på,
hvordan velfungerende team vedligeholdes. Endvidere undersøger forelæsningen,
hvorledes man kan arbejde med at udvikle teamets samarbejde gennem
anerkendende principper.
På forelæsningen modtager teamet (projektgruppen) en skitse til samarbejdskontrakt,
der forholder sig til mål, rammer og processtyring for det forestående projektarbejde.
Teamet arbejder herefter selvstændigt med at formulere egen samarbejdskontrakt.
Der er krav om at samarbejdskontrakten skal indgå som bilag i P2 projektrapporten.
Procesøvelse
Efter forelæsningen afholdes der procesøvelser i klynger. Med udgangspunkt i de
anerkendende principper skal teamet undersøge deres erfaringer med det gode
projektarbejde, samt være i dialog om, hvordan man kan skabe optimale betingelser
for et vellykket samarbejde og projekt i det forestående projektarbejde. Underviserne
Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh og Vibeke Bak Nielsen vil fungere som
procesfacilitatorer under øvelserne.
Obligatorisk litteratur
 Dalsgaard, Charlotte, Tine Meisner & Kaj Voetmann (red): Forvandling.
Værdsættende samtale i teori og praksis, s. 31-59. (2007). Dansk Psykologisk
Forlag, (Kompendium 2).
 Senge, Peter: Den femte disciplin, kap. 12, s. 205-235. (2000). Forlaget Klim.
(Kompendium 2).
 Kildedal, Karin og Kirsten Mejlvig: Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse –
At lære at lære at samarbejde. Projektgruppens læringsrum. Teamsamarbejde. 14
sider. (2009). Institut for Sociologi og Socialt arbejde. Aalborg Universitet (hentes
på Moodle).
27
Del 3:
Samarbejde i team
v/Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh og Vibeke Bak Nielsen
Formål og indhold
Forelæsningen introducerer en forståelse af teamet som et kommunikativt system,
hvor kommunikationen medvirker til skabelse af det gode samarbejde i
projektarbejdet. Der fokuseres desuden på betydningen af veltilrettelagt processer i
arbejdet. Endvidere undersøger forelæsningen hvordan konflikter i arbejdsgrupper
kan forstås og håndteres. I alle arbejdsgrupper opstår konflikter, som kan være
konstruktive eller usunde for teamets samarbejde. Forelæsningen introducerer måder
at løse konflikter på som teamet kan anvende under projektarbejdet.
Procesøvelse i samarbejde i team
Der arbejdes med kommunikativ øvelse i teamsamarbejde i klynger. Procesøvelser
kan efterfølgende anvendes af teamet, som kommunikative øvelser, der fremmer det
gode samarbejde i teamet. Underviserne Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh og Vibeke
Bak Nielsen fungerer som procesfacilitatorer under øvelsen.
Obligatorisk litteratur
 Hermannsen, Mads, Ole Løw og Vibeke Petersen: Kommunikation og samarbejde –
i professionelle relationer. (2010). Akademisk Forlag.
Et systemisk perspektiv s. 24-35, Konstruktivistiske perspektiver s. 36-43, Et
kommunikationsperspektiv s. 52-61, Procesledelse og konflikthåndtering s. 188211 og Samarbejde i praksis s. 212-222.
 Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr-Petersen, Allan Vinter Jensen, Thomas Johansen
og Jørgen Gjengedal Madsen: Systemisk ledelse, Den refleksive praktiker:
Domæner - tre udkigsposter, s. 21-26. (2005). Dansk Psykologisk Forlag.
(Kompendium 2).
Del 4:
Teamet som socialt rum for læring og udvikling
v/Kirsten Mejlvig og Lise Rytter Krogh
Forelæsningen introducerer læringsbegrebet og diskuterer individuel læring og læring
i team. Derudover præsenteres muligheder for at dokumentere og analysere teamets
arbejde med projektledelse og projektstyring, relateret til uddannelsens læringsmål og
krav til projektarbejdet.
Litteratur
 Illeris, Knud: Læring: Læringens processer og dimensioner, kap. 3, s. 35-43.
(2006). Roskilde Universitetsforlag. (Kompendium 2).
 Mac, Anita og Morten Ejlskov: Projektkompetence: Møder med mening, kap. 7, s.
137-161. (2009). Hans Reitzels Forlag. (Kompendium 2).
28
Ulighed - Del 1-4
Ulighed – Del 1: Hvordan så det ud før velfærdsstaten?
v/Lars Schädler Andersen
Formål og indhold
Formålet med denne forelæsning er at vise, hvordan levestandard og
indkomstfordeling har udviklet sig, særligt i Danmark, forud for velfærdsstaten. Hvad
vil det sige at være fattig i 1800-tallet? Hvordan så man (teoretisk, politisk, religiøst
etc.) på økonomisk og social ulighed?
Litteratur
 Jens Engberg: Det daglige brød. Bønder og arbejdere 1650-1900, s. 260-297
(2011). København: Politikens Forlag. (Kompendium 2).
Ulighed – Del 2: Lighed som begreb og ideal
v/Mads Peter Klindt
Formål og indhold
Skal lighed forstås i absolutte eller relative termer? Banes vejen til et mindre ulige
samfund via omfordeling af de økonomiske goder eller ved at sikre lige muligheder?
Er alt det der lighedsmageri ikke en smule patetisk? I denne intro-lektion tages
ulighedsbegrebet under behandling fra forskellige politikteoretiske og politiskøkonomiske vinkler. Vi diskuterer også, om kampen for ligeløn mellem mænd og
kvinder stadig har sin berettigelse.
Litteratur
 Andersen, J.G.: Nye skillelinjer, ulighed og medborgerskab, kap. 5, s. 72–91.
Togeby, L. et al (red): Magt og demokrati i Danmark - Hovedresultater fra
magtudredningen. (2003). Aarhus Universitetsforlag. (Kompendium 2).
Ulighed – Del 3: Hvad er fattigdom, og hvordan kan den
måles?
v/Poul Thøis Madsen
Formål og indhold
Der er to formål: at I for det første lærer noget om, hvordan toneangivende økonomer
(mainstream) tackler et tværfagligt fænomen som fattigdom. At I for det andet opnår
en større viden om fattigdom som fænomen. Indholdet vil med udgangspunkt i
dagens tekst besvare spørgsmål som: 1) Hvad er fattigdom? (begreb) 2) Hvordan
måler Det Økonomiske Råd (DØR) fattigdom (operationalisering)? 3) Hvordan er
fattigdommen fordelt i Danmark (deskription)? 4) Hvad kan der ifølge de økonomiske
vismænd gøres for at bekæmpe fattigdom i Danmark (normativ)? 5) Er der uvægerligt
en modsætning mellem fattigdomsbekæmpelse og opretholdelse af passende
incitamenter? 6) Hvordan kan man forholde sig kritisk til en umiddelbart helt
uangribelig tekst som Dansk Økonomi (2006)?
Litteratur
 Dansk Økonomi efterår 2006, Kapitel II FATTIGDOM I DANMARK, s. 155-183, s.
270-278 [Det er et uddrag af én af de halvårsrapporter, som de økonomiske
vismænd udgiver hvert år]. Nærlæs s. 155-163 og s. 273-278. Fokuser i din
læsning på 1) begreber, teorier, årsagssammenhænge og antagelser; 2) svar på
29
de 6 spørgsmål.
http://www.dors.dk/graphics/SynkronLibrary/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_2006/Rapport/Kap.%202.pdf
Supplerende læsning
 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Det opdelte Danmark. Fordeling & Levevilkår
2010. (2010). http://www.ae.dk/publikation/opdelte-danmark
Ulighed – Del 4: Konsekvenser af marginalisering
v/Lars Skov Henriksen
Formål og indhold
Litteratur
 Müller m.fl.: Livet på de laveste sociale ydelser – En kvalitativ undersøgelse om
livsbetingelser og copingstrategier. Læs især kap. 4: Copingstrategier i forhold til
arbejdsløshed og hverdagslivet, s. 63-90. (2010). Downloades fra:
http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=768
30
Det moderne Danmarks gennembrud – Del 1-2
Del 1: Fra
traditionelle
til
moderne
samfund:
arbejdsdeling, rationalitet og nye sociale organiseringer
v/Lars Skov Henriksen
Formål og indhold
Forelæsningen belyser overgangen fra en traditionel social orden til en moderne.
Centrale begreber og teorier introduceres til at forstå baggrunden for denne
samfundstransformation, og sociologiens rolle i beskrivelsen heraf diskuteres. Særlig
vægt lægges på at beskrive opkomsten af det moderne danske samfund som det kom
til udtryk i samfundsmæssige strømninger, klassedannelse og sociale bevægelser.
Litteratur
 Anthony Giddens: Sociologi. En kort men kritisk introduktion, s. 11-31. (1995).
Hans Reitzels Forlag. (Kompendium 2).
 Peter Gundelach: Sociale bevægelser og samfundsændringer. Nye sociale
grupperinger og deres organisationsformer ved overgangen til ændrede
samfundstyper, s. 73-98. (1998). Politica. (Kompendium 2).
Del 2: Fra fattigvæsen til den moderne sociallovgivnings
gennembrud
v/Lars Schädler Andersen
Formål og indhold
Den moderne sociallovgivning, hvorigennem samfundet vedkendte sig et ansvar for
sociale problemer som arbejdsløshed, alderdomsforsørgelse og sygdom, fik sit
gennembrud i 1890’erne. Formålet med denne forelæsning er at illustrere udviklingen
og diskutere den i et teoretisk og europæisk perspektiv. Begreber som ”værdigt
trængende” og ”hjælp til selvhjælps-princippet” introduceres i denne periode.
Litteratur
 Palle Bruus: Det socialpolitiske gennembrud – fra Bismarck til Steincke, s. 397414. I: Ole Høiris & Thomas Ledet (red.)(2009) Modernitetens verden, Aarhus
Universitetsforlag. (Kompendium 2).
 Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie – i grundtræk, kap. 18.
(red.) (2002). Aarhus Universitetsforlag. (Kompendium 2).
31
Det danske samfunds udbygning efter 1945: Velfærd og
sociale forandringer – Del 1-2
Del 1: Den offentlige sektor og politisk/administrative
beslutningsprocesser
v/Mads Peter Klindt
Formål og indhold
I internationalt perspektiv har Danmark en betydelig offentlig sektor. De offentlige
udgifter udgør mere en halvdelen af rigets BNP og næsten hver tredje beskæftigede
er ansat i det offentlige. Den offentlige sektor i Danmark forvaltes af stat, regioner og
kommuner, men styringen af f.eks. universiteter, skoler og sygehuse er en kompleks
affære, der omfatter flere niveauer og former for bureaukrati. Politikere,
embedsmænd, decentrale ledere – og i sidste ende medarbejderne – har alle mere
eller mindre indflydelse på den service og de ydelser, som den offentlige sektorer
leverer til borgerne. I lektionen brydes den parlamentariske styringskæde ned, og der
ses på forskellige faser i den politiske proces. I den forbindelse diskuteres forskellige
teorier om offentlige beslutningsprocesser, og der gives eksempler på nyere
styringstilgange – new public management – og deres effekter.
Litteratur
 Thomsen, Jens Peter Frølund: Politologi – En introduktion, kap. 3. (2010) (1.
udg.). (Kompendium 2).
 Larsen, Flemming: Operationelle reformer som drivkraft for politisk forandring,
Samfundsøkonomen, nr. 5/2009. (2009). Kan hentes her:
http://apps.infomedia.dk/Ms3E/PdfViewer.aspx
 Klindt, M.P. og Baadsgaard, K.: Inaktiv. Uddannelse til arbejdsløse styrtdykker.
Analyse i Politiken den 16. november. (2010).
Kan hentes her: http://apps.infomedia.dk/Ms3E/PdfViewer.aspx
Del
2:
Efter
industrisamfundet?
Institutionelle
værdimæssige ændringer i efterkrigstiden
og
v/Lars Skov Henriksen
Formål og indhold
Det udfoldede moderne samfund er blandt andet karakteriseret ved industrialisme,
arbejderklasse, byer, kapitalisme og demokrati. Allerede i 1960’erne rejser sociologer
en diskussion om, hvorvidt der sker så grundlæggende ændringer på disse områder,
at en ny type samfund er under dannelse. Forelæsningen diskuterer ændringer på
væsentlige sociologiske felter som arbejde, teknologi, familie, uddannelse, værdier,
identitet mv.
Litteratur
 Gorm Harste: Postindustrialisme, kulturkritik og risikosamfund, s. 415-436. I:
Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori.
(1996). Hans Reitzels Forlag. (Kompendium 2).
 Peter Gundelach: Stabilitet og forandringer, i Gundelach, Peter (red.): Små og
store forandringer - danskernes værdier siden 1981, s. 11-29. (2011). Hans
Reitzels Forlag. (Kompendium 2).
32

Danmarks Statistik: 60 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig. (2008). Danmarks
Statistik. Downloades fra Danmarks Statistik:
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/12433/tresaar.pdf
Opbrud og nye skillelinjer i Danmark – Del 1-3
Del 1: Fra residual til universel socialpolitik – den danske
velfærdsstatsmodel
v/Lars Schädler Andersen
Formål og indhold
Efter 1945 opbygges den moderne velfærdsstat. 1890’ernes og mellemkrigstidens
socialpolitik udbyggedes kraftigt og gennemgik en række kvalitative forandringer
under den økonomiske højkonjunktur i 1960’erne. Forelæsningen præsenterer
forskellige teoretiske indfaldsvinkler på udviklingen af en universel velfærdsstat og
illustrerer forandringen med blandt andet folkepensionsreformen fra 1956.
Litteratur
 Jørgen Goul Andersen: Velfærdens veje i komparativt perspektiv, s. 114-138, i
Den jyske historiker, nr. 82 (1998). (Kompendium 2).
 Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie – i grundtræk, kap. 23 (red)
(2002). Aarhus Universitetsforlag. (Kompendium 2).
Del 2: Flexicurity og den danske model
v/Mads Peter Klindt
Begrebet ”den danske model” har flere betydninger. Til tider associeres begrebet til
partsreguleringen af arbejdsmarkedet, andre gange henvises der til flexicuritymodellen og samspillet mellem liberal ansættelsesbeskyttelse, høj indkomstdækning
ved ledighed og aktiv arbejdsmarkedspolitik. I denne lektion præsenteres de
forskellige forståelser af den danske model, og det diskuteres om modellerne kan
modstå presset fra globalisering, finanskrise og neoliberal ideologisk dominans.
Litteratur:
 Lind, J. og Knudsen, H.: De danske modeller – Plus ca change, plus c’est la même
chose?), s. 9–30. I: Tidsskrift for Arbejdsliv, 14. årgang, nr. 2 (2012)
 Ilsøe, A.: Den danske model til eksamen – et casestudie af CSC-konflikten, s. 31–
48. I: Tidsskrift for Arbejdsliv, 14. årgang, nr. 2 (2012)
 Klindt,
M.P.:
Institutionel
komplementaritet
mellem
velfærdsstat
og
arbejdsmarked, kap. 3, s. 43–86. Ph.d.-afhandling. (2010). Institut for
Statskundskab, Aalborg Universitet. Kan hentes på VBN:
http://vbn.aau.dk/da/publications/institutionel-komplementaritet-mellemvelfaerdsstat-og-arbejdsmarked(f4d56818-3787-4cad-b73d-78d324c88444).html
 Klindt, M.P.: Regeringen øger danskernes utryghed på arbejdsmarkedet, indlæg i
Politiken den 17. juni. (2012). http://apps.infomedia.dk/Ms3E/PdfViewer.aspx
33
Del 3: Socialpolitik og velfærdsstat under forandring
v/Lars Schädler Andersen
Formål og indhold
Vi befinder os netop nu midt i en ny forandringsproces for velfærdsstaten.
”Forsørgelseslinjen” afløses af ”aktiveringslinjen”, og den klassiske socialdemokratiske
velfærdsstat udfordres af det neoliberale styringsparadigme. Formålet med
forelæsningen er at sætte udviklingen ind i en teoretisk ramme og forklare
udviklingen fra 1970’ernes velfærdskritik og frem til nutidens debat om workfare mv.
Litteratur
 Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie – i grundtræk, kap. 25 og
26, Aarhus Universitetsforlag. (red) (2002). (Kompendium 2).
 Torfing, J.: Den stille revolution i velfærdsstaten – fra forsørgelse og hierarki til
aktivering og netværksstyring, s. 234-267. I Madsen, Per Kongshøj (red):
Drivkræfter bag arbejdsmarkedspolitikken. (2003). København: SFI.
Kan downloades:
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=291&currentPage=9
34
Litteraturliste
Bøger











Meeuwisse, A. og Swärd, H.: Perspektiver på sociale problemer. (2004).
København: Hans Reitzels Forlag.
Harder, M. og Nissen, M. A. (red.): Helhedssyn i socialt arbejde. (2011) (1. udg.).
København: Akademisk Forlag.
Hermannsen, Mads, Ole Løw og Vibeke Petersen: Kommunikation og samarbejde –
i professionelle relationer. (2010). Akademisk Forlag.
Fisker, Høybye-Mortensen m.fl.: Socialrådgiveren på arbejde. Portræt af en
profession og dens dilemmaer. Socialpædagogisk Forlag/Hans Reitzels Forlag. 1.
oplag København 2008.
Eide, T og H (2007): Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i
socialfagligt arbejde. Klim.
Jon Andersen: Socialforvaltningsret (4. udg.).
Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen m.fl.: Den gode opgave – håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser. (2012) (4. udg.).
Samfundslitteratur.
Rienecker, Lotte (2012)(4. udg.): Problemformulering på de
samfundsvidenskabelige uddannelser. Samfundslitteratur.
Tidsskrift for Arbejdsliv (2012) årg. 14, nr. 2: Tema: Den danske model.
Kompendium 1, Efterår 2012, Socialrådgiveruddannelsen 1. semester, AAU 2012
Kompendium 2, Efterår 2012, Socialrådgiveruddannelsen 1. semester, AAU 2012
Artikler i Kompendium 1







Professionsidentitet i socialrådgiverens arbejdsmiljø, af Frank Nielsen. Fra værket:
Arbejdsmiljø og Arbejdsliv i et socialt ressourceperspektiv. Aalborg Universitetsforlag i samarbejde med LEO-forskningsgruppen. Aalborg 2011, s. 85-100.
Posborg, Nørrelykke og Antczak: Socialrådgivning og socialt arbejde.
Socialpædagogisk Bibliotek. Kap. 2 og 4.
Metze. E. Og J. Nystrup: Gensvarsmodeller, s. 25-38. Samtaletræning. Håndbog i
præcis kommunikation. (1999). Socialpædagogisk Bibliotek.
Larsen, Jørgen Elm: Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk
velfærdsstatsforskning, s. 33-53. I Per H. Jensen (red.): Velfærd – dimensioner og
betydninger. (2007). Frydenlund.
Hansen, Erik Jørgen: Sociale klasser og social ulighed, s. 93-118. I Heine
Andersen: Sociologi – en grundbog til et fag. (2004). Hans Reitzels Forlag.
Jørgensen, Carsten, Rene: Find dig selv, Realiser dig selv, Konstruér dig selv.
Selvet i senmoderne selvhjælpslitteratur og psykoterapi, s. 106-43. (2002). I.
Psyke & Logos, 2002, 23.
Skårderud, Finn, Svein Hausgjerd og Erik Stänicke : Hvad er psykisk lidelse? Hvad
er psykiatri?, s. 29-50. I: Psykiatribogen Sind-Krop-Samfund. (2010). Hans
Reitzels Forlag.
Artikler i Kompendium 2

Kolmos, Anette, Flemming K. Fink & Lone Krogh: The Aalborg Model –
Problembased and project-organized learning, s. 9-18. I Anette Kolmos, Flemming
K. Fink & Lone Krogh (red.) The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and
Challenges. (2004). Aalborg Universitetsforlag.
35




















De Vaus, David: Research Design in Social Research. (2001). London: SAGE
Publication. Kap. 1 (s. 1-8).
Olsen, Poul Bitsch & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde – en
værktøjsbog. (1999). Roskilde Universitetsforlag. Kap. 9.
Olsen, Poul Bitsch & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde – en
værktøjsbog. (1999). Roskilde Universitetsforlag. Kap. 10.
Dalsgaard, Charlotte, Tine Meisner & Kaj Voetmann: Forvandling. Værdsættende
samtale i teori og praksis, s. 31-59. (red) (2007). Dansk Psykologisk Forlag.
Senge, Peter: Den femte disciplin, kap. 12, s. 205-235. (2000). Forlaget Klim.
Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr-Petersen, Allan Vinter Jensen, Thomas Johansen
og Jørgen Gjengedal Madsen: Domæner- tre udkigsposter, s. 21-26. I Systemisk
ledelse. Den refleksive praktiker. (2005). Dansk Psykologisk Forlag.
Illeris, Knud: Læringens processer og dimensioner, kap. 3, s. 35-43. I Læring.
(2006). Roskilde Universitetsforlag.
Mac, Anita og Morten Ejlskov: Møder med mening, kap. 7, s. 137-161. I
Projektkompetence. (2009). Hans Reitzels Forlag.
Jens Engberg: Det daglige brød. Bønder og arbejdere 1650-1900, s. 260-297.
(2011). København: Politikens Forlag.
Andersen, J.G.: Nye skillelinjer, ulighed og medborgerskab, kap. 5, s. 72-91.
Togeby, L. et al (red.): Magt og demokrati i Danmark - Hovedresultater fra
magtudredningen. (2003). Aarhus Universitetsforlag.
Anthony Giddens: Sociologi. En kort men kritisk introduktion, s. 11-31. (1995).
Hans Reitzels Forlag.
Peter Gundelach: Sociale bevægelser og samfundsændringer. Nye sociale
grupperinger og deres organisationsformer ved overgangen til ændrede
samfundstyper, s. 73-98. (1998). Politica.
Palle Bruus: Det socialpolitiske gennembrud – fra Bismarck til Steincke, s. 397414. I: Ole Høiris & Thomas Ledet (red.)(2009): Modernitetens verden. Aarhus
Universitetsforlag.
Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie - i grundtræk, kap. 18. (red)
(2002). Aarhus Universitetsforlag.
Frølund Thomsen, J.P.: Politologi – en introduktion, kap. 3. (2010). København:
Hans Reitzels Forlag.
Gorm Harste: Postindustrialisme, kulturkritik og risikosamfund, s. 415-436 .I:
Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori.
(1996). Hans Reitzels Forlag.
Peter Gundelach: Stabilitet og forandringer, s. 11-29. I Gundelach, Peter (red.):
Små og store forandringer - danskernes værdier siden 1981. (2011). Hans Reitzels
Forlag.
Jørgen Goul Andersen: Velfærdens veje i komparativ perspektiv, s. 114-138. Den
jyske historiker, nr. 82 (1998).
Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie - i grundtræk, kap. 23. (red)
(2002). Aarhus Universitetsforlag.
Busck, Steen og Henning Poulsen: Danmarks historie - i grundtræk, kap. 25 og 26.
(red) (2002). Aarhus Universitetsforlag.
36