Rockwool International A/S Årsrapport 2010

Socialrådgiveruddannelsen
Institut for Sociologi og Socialt arbejde
(17. januar 2013)
Modul nr. 3.3.3.
Samfundsvidenskab
Modultema
Familier, børn og unge og socialt arbejde
Semester
2. semester
Årgang/Hold
SOC 2012 - Hold X, Y og Z
Indhold
Modulet har fokus på familiers livsbetingelser og menneskelig udvikling i moderne samfund samt udsatte familier, børn og unges vilkår,
betingelser samt risiko og beskyttelsesfaktorer. Der er en orientering
mod forebyggende perspektiver i det sociale arbejdes praksis samt et
fokus på problemforståelse og sagsbehandling med udsatte børn og
unge og børn med handicap. Endvidere er der fokus på socialrådgiverens funktion, betydningen af relevant tværprofessionelt samarbejde
samt metoder og handlemuligheder i det sociale arbejdes praksis.
Maria Appel Nissen, Mia Arp Fallov, Inge Bryderup, Janne Seemann
Undervisere
Læringsmål
Den studerende har viden om:
 Familien og menneskers udvikling
 Udsatte børn og unges problemer
 Velfærdspolitik for familier og udsatte børn og unge
 Love, regler og indsatsmuligheder i relation til familien og
børn og unge
 Metoder inden for socialt arbejde med børn, unge og deres
familier
 Samarbejde og aktører i det sociale arbejde med familier,
børn og unge
 Socialfaglige indsatser og vurdering af sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris i denne forbindelse
Den studerende har færdigheder i at:
 Beskrive, analysere og vurdere udsatte børns, unges og familiers situation i et helhedsperspektiv




Benytte metoder og redskaber i arbejdet herunder forebyggende arbejde
Anvende love og regler i forbindelse med socialt arbejde med
familier, børn og unge
Formidle sociale problemstillinger forståeligt i skriftlig form
Varetage funktioner i socialt arbejde herunder myndighedsudøvelse
Den studerende har kompetencer til at:
 Kommunikere med målgruppen
 Anvise muligheder for at håndtere magt og etik i arbejdet
med udsatte børn og unge
 Anvise muligheder i samarbejdet med forskellige faggrupper i børn, unge og familiearbejdet
Tilrettelæggelse/undervisningsform
Kerneområdesikring
Omfang
Eksamensform/bedømmelse
Forelæsninger, workshops og casearbejde
2-6
15 ECTS
Skriftlig caseeksamen p.b.a. lodtrækning ift. caseopgavens faglige
vægtning. Bedømmes bestået/ikke bestået
Uge 6:
8. februar 2013, Kl. 12.30-16.15 – Auditorium T, Strandvejen 35
Titel:
Samfundsvidenskabeligt perspektiv på udviklingen i
opfattelsen af børn og unge: Børnesyn
Underviser:
Inge M. Bryderup
Indhold
Det er formålet at diskutere forskellige samfundsvidenskabelige tilgange til forståelsen af børnesyn. Der er fokus på dels bardomshistorie forstået som dobbeltheden af skiftende barnesyn og ændrede børneliv og dels på
konsekvenserne af de skiftende børnesyn.
Litteratur:
Obligatorisk
 Cunningham, Hugh (2000). Børn og barndom i den vestlige verden efter 1500. Århus: Klim. Kapitel 1, side
13-31 og kapitel 7 + 8 , side 197-227 (Kompendium 3)
 de Coninck-Smith, Ning (2003). Barndommens historie – og relevans for pædagogisk sociologi. I Inge M.
Bryderup (red.), Pædagogisk sociologi – en antologi. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Side 147-162. (Kompendium 3)
Sekundær
 Ariès, Philippe. (1980). Barndommens historie. Oslo, Gjøvik: Norbok.
 Cunningham, Hugh (2000). Børn og barndom i den vestlige verden efter 1500. Århus: Klim.
 de Maus, Lloyd (red.) (1974). The History of Childhood. New York: Psychohistoric Press.
 Shorter, Edward (1979). Kernefamiliens historie. København: Nyt Nordisk Forlag.
 Stone, Lawrence (1979). The Family, Sex and Marriage in England 1500-1800. Harmondsworth: Penguin.
Uge 7:
Hold X: 13. februar 2013, Kl. 12.30-16.15 – Seminarrum 305, Strandvejen 19
Hold Y: 14. februar 2013, Kl. 12.30-16.15 – Seminarrum 202, Strandvejen 19
Hold Z: 15. februar 2013, Kl. 12.30-16.15 – Seminarrum 202, Strandvejen 19
Titel:
Viden om udsatte børn og unge: Børns hverdagsliv og
fattigdom
Underviser:
Mia Arp Fallov & Maria Appel Nissen
Indhold
Formålet med undervisningen er at give en forståelse for barnets hverdagsliv og socialisering i familien og de
mange arenaer og institutionelle sammenhænge barnet i øvrigt deltager i. Formålet med undervisningen er
også at belyse, hvordan velfærd kan forstås i relation til fattigdom, behov og afsavn i familier og børns liv –
herunder en forståelse af familien som en socioøkonomisk enhed. I undervisningen diskuteres det, hvordan
barnets hverdagsliv kan anskues i et helhedsperspektiv og med inddragelse af barnets hverdagsvirkelighed.
Litteratur:
Obligatorisk:
 Dencik, Lars (1999). Fremtidens børn – om postmodernisering og socialisering i Dencik og Jørgensen (red.)
Børn og Familier i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag. Side 19-44 (26 sider)(Kompendium 3)
 Hansen, Finn Kenneth og Hussein, M. Azhar (2009). Kapitel 1: Resumé og sammenfatning samt Kapitel 5:
Afsavn i børnefamilier i Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. August 2009. CASA: 59-69 (11 sider) Downloades fra
http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=385
 Højlund, Susanne (2009). Barndommens geografi. Om at begribe børns færd gennem barndommens institutione i Højlund (red.) Barndommens organisering i et dansk institutionsperspektiv. Roskilde universitetsforlag. Side 173-196 (24 sider)(Kompendium 3)
 Rasmussen, Kim (2004). Kapitel 2: Børns hverdagsliv, de mange arenaer og den institutionelle trekant i
Børnene i kvarteret – kvarteret i børnene. Om børns hverdagsliv, steder og ruter. Roskilde Universitetsforlag. Side 31-51 (21 sider)(Kompendium 3)
Sekundær (også brugt på Modul 2)
 Larsen, Jørgen Elm (2007). Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk velfærdsstatsforskning. I Per H. Jensen (red.) Velfærd – dimensioner og betydninger. Frydenlund. Side 33-53 (21 sider)
 Hansen, Erik Jørgen (2004). Sociale klasser og social ulighed I Heine Andersen Sociologi – en grundbog til et
fag. Hans Reitzels Forlag. Side 93-118 (26 sider)
 Nissen, M. Socialiseringsforventninger i arbejdet med familier – rolle, institution og samfund. Side 151-171
i Harder, M. og Nissen, M. A. (red.) Helhedssyn i socialt arbejde. København: Akademisk Forlag (Grundbog)
Uge 8:
20. februar 2013, Kl. 8.15-12.00 – Auditorium T, Strandvejen 35
Titel:
Udviklingen i velfærds- og socialpolitik, indsatser over
for udsatte børn og unge samt opfattelsen af sociale
problemer
Underviser:
Inge M. Bryderup
Indhold
Det er målet at synliggøre, hvorledes lovgivningens historisk skiftende opfattelser af sociale problemer blandt
socialt udsatte børn, unge og familier er sammenhængende med den samfundsmæssige udvikling. Der er fokus på en diskussion af, hvorledes opfattelsen af sociale problemer er tæt sammenhængende med ’løsningen’.
Litteratur:
Obligatorisk
 Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Århus: Klim. Kapitel 1, side
9-26. Kapitel 13, side 377-419. (Kompendium 3)
Sekundær
 Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Århus: Klim
Uge 9/10:
Hold Z: 26. februar 2013, Kl. 12.30-16.15 – Seminarrum 202, Strandvejen 19
Hold X: 1. marts 2013, Kl. 8.15-12.00 – Seminarrum 202, Strandvejen 19
Hold Y: 8. marts 2013, Kl. 12.30-16.15 – Seminarrum 202, Strandvejen 19
Titel:
Magt i socialt arbejde
Underviser:
Maria Appel Nissen
Indhold
Formålet med undervisningen er at give en forståelse for forskellig perspektiver på og former magt i socialt
arbejde med familier, børn og unge. I undervisningen knyttes dette sammen med forståelsen af, hvordan noget kommer til at blive opfattet som et socialt problem, herunder hvordan socialt arbejde indgår i denne proces. Der lægges også vægt på at diskutere socialrådgiverens rolle som ekspert og hjælper.
Litteratur:
Obligatorisk: Kapitler i grundbøger, der bruges på Modul 2 og senere moduler
 Järvinen, M. og Mortensen, N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Teoretiske perspektiver. I Järvinen, M., Larsen, J. E. og Mortensen, N. (2002) Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus Universitetsforlag. Side 9-27 (Grundbog)
http://www.unipress.dk/media/2912929/87-7934-8351_det_magtfulde_m_de_mellem_system_og_klient.pdf
 Egelund, T. (2002). Magtudøvelse i den sociale børneforsorg. I Järvinen, M., Larsen, J. E. og Mortensen, N.
(2002) Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus Universitetsforlag. Side 130-147 (Grundbog)
http://www.unipress.dk/media/2912929/87-7934-8351_det_magtfulde_m_de_mellem_system_og_klient.pdf
 Mik-Meyer, Nanna (2007). Goffmann – interaktion og identitetsforhandlinger. I Villadsen, K. og MikMeyer, N. (2007) Magtens former. Sociologiske Perspektiver på statens møde med borgeren. Hans Reitzels
Forlag. Side 43-67 (Grundbog)
 Nissen, M. (2007). Magt og magtesløshed i socialt arbejde. Refleksiv inklusion som mulighed? I Nissen, M.,
Pringle, K. og Uggerhøj, L. (2007) Magt og forandring. Akademisk Forlag. Side 60-76 (Grundbog)
 Järvinen, Margaretha (2004). Hjælpens univers – et magtperspektiv på mødet mellem system og klient i A.
Meeuwisse og H. Swärd (red.) Perspektiver på sociale problemer. Hans Reitzels Forlag. Side 241-260 (20 sider) (Grundbog)
Uge 11:
Hold X: 11. marts 2013, Kl. 10.15-12.00 – Seminarrum 202, Strandvejen 19
Hold Y: 11. marts 2013, Kl. 8.15-12.00 – Seminarrum 202, Strandvejen 19
Hold Z: 8. marts 2013, Kl. 12.30-16.15 – Seminarrum 202, Strandvejen 19
Titel:
Kampe om viden på børn og ungeområdet
Underviser:
Maria Appel Nissen
Indhold:
Formålet med undervisningen er at introducere til kampe om viden på børn og ungeområdet - herunder centrale begreber i disse kampe: Social arv, risiko, evidens. I undervisningen diskuteres det, hvad man kan lære af
disse kampe, set i forhold til arbejdet med familier, børn og unge.
Litteratur:
Obligatorisk
 Ejrnæs, Morten (2008). Teori og empati – faglighed i relationsprofessionerne i Jacobsen, M.H. & Pringle K.
(2008) i At forstå det sociale – sociologi og socialt arbejde. København: Akademisk Forlag. Kapitel 5, side
127-157 (31 sider)(Kompendium 3)
 Konnerup, Merete (2005). De gode viljers utilstrækkelighed - virkning, evidens og socialt arbejde, I:
Synnöve Ljunggren (red.) Antologien Empiri, evidens, empati. NOPUS, Århus. Side 116-135 (Kompendium
3)
Sekundært
 Ejrnæs, Morten (2008). Risikoanalyser i den anvendelsesorienterede socialforskning. I Ejrnæs og Guldager
Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde. Akademisk forlag.
Kapitel 5, side 173-225 (53 sider)
Uge 12:
20. marts 2013, Kl. 8.15-12.00 – Auditorium T, Strandvejen 35
Titel:
Socialt arbejde på tværs af sektorer, professioner og
politiske niveauer
Underviser:
Janne Seemann
Indhold:
Udviklingen i den offentlige sektor – og herunder udviklingen på det sociale område – medfører et stadigt stigende behov for koordination og samarbejde på tværs af sektorer, politiske niveauer og fagprofessionelle. Således er også samarbejdet på børn- og ungeområdet samt familiearbejdet præget af mange involverede parters forskellige mål, opgaver, arbejdsformer, behandlingsmetoder, ressourcer og organisatoriske tilhørsforhold. Forelæsningen belyser en række tværgående samordningsproblemer og muligheder, når region(er),
kommunale forvaltninger, sociale institutioner m.fl. er involveret i en fælles opgaveløsning.
Formålet er at bidrage til jeres organisatoriske forståelse af socialt arbejde i komplekse samspilsrelationer.
Litteratur:
Obligatorisk
 Seemann, J. (2008). Interorganisatoriske perspektiver. Kapitel 9 i Bømler T. (red.). Sociale organisationer i
en omstillingstid. København: Hans Reitzels Forlag (Kompendium 3)
 Seemann, J. (1999). Netværk som forandringsstrategi og strategier i netværk. I Borum F. m.fl. (red.) Når
styringsambitioner møder praksis. København/Copenhagen Business School, Handelshøjskolens Forlag
(Kompendium 3)
Sekundær
 Martin, H.M. (2010). Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv. København: DSI rapport 2010.01, www.dsi.dk.
 Seemann, J. (1996). Når organisationer skal samarbejde. København: Forlaget Munksgaard
 Axelsson R. & Axelsson S. (red.) (2007). Folkhälsa i Samverkan mellan professioner, organisationer og
sämhällssektorer. Poland: Samfundslitteratur
Samlet litteratur
Obligatorisk litteratur i grundbøger der anbefales købt og bruges på dette og andre moduler

Järvinen, M., Larsen, J. E. og Mortensen, N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus
Universitetsforlag:http://www.unipress.dk/media/2912929/87-7934-8351_det_magtfulde_m_de_mellem_system_og_klient.pdf
Fra denne bog:
 Järvinen, M. og Mortensen, N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Teoretiske perspektiver. I Järvinen, M., Larsen, J. E. og Mortensen, N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og
klient. Århus Universitetsforlag. Side 9-27 (Grundbog)
 Egelund, T. (2002). Magtudøvelse i den sociale børneforsorg. I Järvinen, M., Larsen, J. E. og Mortensen,
N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus Universitetsforlag. Side 130-147
(Grundbog)

Villadsen, K. og Mik-Meyer, N. (2007). Magtens former. Sociologiske Perspektiver på statens møde med
borgeren. Hans Reitzels Forlag
Fra denne bog:
 Mik-Meyer, Nanna (2007). Goffmann – interaktion og identitetsforhandlinger. I Villadsen, K. og MikMeyer, N. (2007). Magtens former. Sociologiske Perspektiver på statens møde med borgeren. Hans
Reitzels Forlag. Side 43-67 (Grundbog)

Nissen, M., Pringle, K. og Uggerhøj, L. (2007). Magt og forandring. Akademisk Forlag
Fra denne bog:
 Nissen, M. (2007). Magt og magtesløshed i socialt arbejde. Refleksiv inklusion som mulighed? I Nissen,
M., Pringle, K. og Uggerhøj, L. (2007). Magt og forandring. Akademisk Forlag. Side 60-76 (Grundbog)

Meeuwisse og H. Swärd (red.). Perspektiver på sociale problemer. Hans Reitzels Forlag
Fra denne bog:
 Järvinen, Margaretha (2004). Hjælpens univers – et magtperspektiv på mødet mellem system og klient.
I A. Meeuwisse og H. Swärd (red.) Perspektiver på sociale problemer. Hans Reitzels Forlag. Side 241-260
(20 sider) (Grundbog)
Tekster i Kompendium 3
 Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Århus: Klim. Kapitel 1, side
9-26. Kapitel 13, side 377-419

Cunningham, Hugh (2000). Børn og barndom i den vestlige verden efter 1500. Århus: Klim. Kapitel 1, side
13-31 og kapitel 7 + 8 , side 197-227

de Coninck-Smith, Ning (2003). Barndommens historie – og relevans for pædagogisk sociologi. I Inge M.
Bryderup (red.), Pædagogisk sociologi – en antologi. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Side 147-162

Dencik, Lars (1999). Fremtidens børn – om postmodernisering og socialisering. I Dencik og Jørgensen (red.)
Børn og Familier i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag. Side 19-44 (26 sider)

Ejrnæs, Morten (2008). Teori og empati – faglighed i relationsprofessionerne. I Jacobsen, M.H. & Pringle K.
(2008) At forstå det sociale – sociologi og socialt arbejde. København: Akademisk Forlag. Kapitel 5, side
127-157 (31 sider)

Hansen, Finn Kenneth og Hussein, M. Azhar (2009): Kapitel 1: Resumé og sammenfatning samt Kapitel 5:
Afsavn i børnefamilier i Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. August
2009. CASA: 59-69 (11 sider) Downloades fra http://www.casaanalyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=385

Højlund, Susanne (2009). Barndommens geografi. Om at begribe børns færd gennem barndommens institutioner i Højlund (red.) Barndommens organisering i et dansk institutionsperspektiv. Roskilde universitetsforlag. Side 173-196 (24 sider)

Konnerup, Merete (2005). De gode viljers utilstrækkelighed - virkning, evidens og socialt arbejde. I: Synnöve
Ljunggren (red.) Antologien Empiri, evidens, empati, NOPUS, Århus. Side 116-135

Rasmussen, Kim (2004). Kapitel 2: Børns hverdagsliv, de mange arenaer og den institutionelle trekant i Børnene i kvarteret – kvarteret i børnene. Om børns hverdagsliv, steder og ruter. Roskilde Universitetsforlag.
Side 31-51 (21 sider)

Seemann, J. (2008). Interorganisatoriske perspektiver. Kapitel 9 i Bømler T. (red.) Sociale organisationer i en
omstillingstid. København: Hans Reitzels Forlag

Seemann, J. (1999). Netværk som forandringsstrategi og strategier i netværk. I Borum F. m.fl. (red.) Når styringsambitioner møder praksis. København/Copenhagen Business School, Handelshøjskolens Forlag
Sekundær litteratur
 Ariès, Philippe. (1980). Barndommens historie. Oslo, Gjøvik: Norbok.
 Cunningham, Hugh (2000). Børn og barndom i den vestlige verden efter 1500. Århus: Klim.
 de Maus, Lloyd (red.) (1974). The History of Childhood. New York: Psychohistoric Press.
 Shorter, Edward (1979). Kernefamiliens historie. København: Nyt Nordisk Forlag.
 Stone, Lawrence (1979). The Family, Sex and Marriage in England 1500-1800. Harmondsworth: Penguin.
 Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Århus: Klim
 Larsen, Jørgen Elm (2007). Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk velfærdsstatsforskning.
I Per H. Jensen (red.): Velfærd – dimensioner og betydninger. Frydenlund. Side 33-53 (21 sider) (Kompendium Modul 2)
 Hansen, Erik Jørgen (2004). Sociale klasser og social ulighed. I Heine Andersen Sociologi – en grundbog til et
fag. Hans Reitzels Forlag. Side 93-118 (26 sider) (Kompendium Modul 2)
 Nissen, M. Socialiseringsforventninger i arbejdet med familier – rolle, institution og samfund. Side 151-171.
I Harder, M. og Nissen, M. A. (red.) Helhedssyn i socialt arbejde. København: Akademisk Forlag (Grundbog)
 Martin, H.M. (2010). Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv. København: DSI rapport 2010.01 www.dsi.dk
 Seemann, J. (1996). Når organisationer skal samarbejde. København: Forlaget Munksgaard
 Axelsson R. & Axelsson S. (red.) (2007). Folkhälsa i Samverkan mellan professioner, organisationer og
sämhällssektorer. Poland: Samfundslitteratur
 Ejrnæs, Morten (2008). Risikoanalyser i den anvendelsesorienterede socialforskning. I Ejrnæs og Guldager:
Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde. Akademisk forlag:
Kapitel 5, side 173-225 (53 sider)