Grundejerforeningen Smaaland Referat fra generalforsamling

Transcription

Grundejerforeningen Smaaland Referat fra generalforsamling
8. august 2013
Grundejerforeningen Smaaland
Referat fra generalforsamling afholdt søndag den 28. juli 2013
kl. 10:00 i Bisserup forsamlingshus
Dagsorden:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Valg af dirigent
Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år
Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
Forslag fra bestyrelsen
 Fastsættelse af kontingent
 Indførelse af ordningen Nabohjælp
Forslag fra medlemmerne
 Indkaldelse til generalforsamling udsendes kun via mail (Hans-Birger Milling,
Agersøvej 1).
 Der ønskes en bedre vedligeholdelse af alle huller/vejene (Jørgen Kristensen,
Gaunøvej 1).
 Indskærpelser fra foreningen til medlemmer skal først ske ved en venlig
påmindelse. Hvis dette ikke hjælper kan tonen skærpes (Birgit og Åge Petersen,
Smålandsvej 6).
 Udvidelse af renovationsordningen til at omfatte vinterferier, påske og juleperiode
(Birgit og Åge Petersen, Smålandsvej 6).
 Foreningen undersøger om der er behov for en containerordning til haveaffald (Sille
Larsen, Askøvej 9).
Valg af medlemmer til bestyrelsen - på valg er:
Niels Christian Hansen - modtager genvalg
Tommy Madsen - modtager ikke genvalg
Poul Lund Jensen - modtager genvalg
Valg af to suppleanter – på valg er:
Mogens Sckerl - modtager genvalg
Jens Carlsen – modtager genvalg
Valg af to revisorer og en revisorsuppleant – på valg er:
Helge Christensen - modtager genvalg
Steen Jensen – modtager genvalg
Jan Aage Rasmussen (suppleant)
Eventuelt
Side 1 af 9
Referat:
1. Valg af dirigent
Sigfred Jacobsen blev valgt til dirigent.
Sigfred Jacobsen fastslog at indkaldelsen til generalforsamlingen var modtaget den 27. juni
2013. Lovlig varsling er minimum 21 dage før afholdelse. Generalforsamlingen var derved lovlig
varslet og beslutningsdygtig. Der var 31 stemmeberettigede grundejere til stede.
2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år
Formanden Jan Henrik Tiede aflagde beretningen:
Klipning af hegn mod vej
I januar 2013 skrev foreningen til 31 medlemmer i ”den gamle del af grundejerforeningen”, da
de efter bestyrelsens opfattelse havde ladet deres bevoksning/hegn ud mod vejene, brede sig
udover, hvad lokalplan og hegnslov foreskriver. Brevet var måske lidt hårdt i sin udformning,
idet det til slut i brevet blev anført, at hvis medlemmerne ikke fik beskåret deres
bevoksning/hegn inden 30. april 2013, så ville foreningen indbringe forholdet for hegnssynet.
Bestyrelsen havde valgt dette for at oplyse om, hvor langt foreningen vil gå, for at få overholdt
lokalplan og hegnsloven, samt for at spare porto til evt. opfølgende breve. Henstillinger på
generalforsamlinger m.v. har ikke tidligere haft den store effekt, derfor dette skridt.
Hovedparten af de medlemmer, som blev kontaktet, har fået bragt forholdene i orden. Enkelte
medlemmer har dog ikke reageret, foreningen vil fortsat følge op på forholdet, så vores veje
kan fremstå pæne, og således at to biler kan passere hinanden på vejene ved at bruge
græsrabatterne.
Der opfordres samtidig til, at parkering foregår på egne grunde, herunder henstilling af
påhængsvogne og campingvogne.
Vedligeholdelse af foreningens veje
Igen i år har vinteren slidt hårdt på vejene. Vi besluttede på vores bestyrelsesmøde medio
januar, at indkøbe materiale til at lægge i huller. Dette materiale (knust beton) blev oplagt i fem
depoter i området. Bestyrelsesmedlemmer har forsøgt at udbedre de værste huller.
Foreningens medlemmer er velkomne til at hjælpe med dette arbejde, så længe der kun er tale
om fyldning af huller, og ikke etablering af en helt ny vejbelægning. Der er i princippet rigeligt
med vejmateriale, men når vejene er fugtige bevirker kørsel at dette kommer til at ligge de
forkerte steder.
Vores største problem er Skovløbervej. Vejen ligger som nok det laveste punkt i foreningens
område. Smeltevand, regnvand og grundvand trænger ud over vejen, og fik den i perioder til at
Side 2 af 9
ligne mere en kanal i Venedig end en vej. At der så samtidig har været et brud på en
vandledning, og et dræn er blevet beskadiget, har ikke gjort problemet mindre. Vandledningen
og drænet er blevet repareret. Vi vil fortsat holde øje med vejen for at se, om udbedring af
dræn har haft den ønskede virkning.
Bestyrelsen har besluttet at indkøbe en vejhøvl, hvilket kan ses af budgettet for 2013-2014. Vi
vil så kunne foretage en afretning af vore veje når disse trænger og vejret tillader det.
Vedligeholdelse af Christianholmsvej
Et særligt problem er Christianholmsvej. Den første del af vejen ligger i grundejerforeningen
Strandvejens område samt tilhører godsejeren på Holsteinsborg. Grundejerforeningen
Strandvejen har ikke, som vores forening, påtaget sig forpligtigelsen at vedligeholde vejene i
området, men henholdt sig til loven om private fællesveje, som siger, at det er den enkelte
grundejers ansvar at vedligeholde sin del af vejen.
Vi bad i efteråret 2012 Grundejerforeningen Strandvejen om et møde vedr. vedligeholdelse af
den første del af vej, op til vores område. Grundejerforening Strandvejen var meget villig til at
få deres medlemmer til at deltage i et sådant møde, men desværre har mødet ikke kunnet
gennemføres endnu. Vi vil fortsat arbejde på at få vedligeholdt Christianholmsvej bedre, men
det er ikke udelukkende i vores hænder.
Mirabellestien
22. maj 2013 omgjorde Østre Landsret byrettens dom, således at afgørelsen nu er den, at
ekspropriation af stien var lovlig. Det betyder, at stien fortsat vil være der. Sagen er dog
eventuelt ikke endeligt lukket, idet Carlo Chow har søgt procesbevillingsnævnet om tilladelse til
at anke til Højesteret.
Parkering på vendepladser
Vi havde i løbet af vinteren et problem med en grundejer fra Grundejerforeningen Strandvejen,
som brugte vendepladsen for enden af Avnøvej som parkeringsplads både til sine privatbiler
som til sin påhængsvogn. Dette medførte klager fra grundejere m.fl. der havde problemer med
at vende. Problemet blev løftet for formanden af Grundejerforeningen Strandvejen, som fik løst
problemet.
Foreningen vil indskærpe, at vendepladser er beregnet til at biler kan vende, og ikke til
parkering. Færdselsloven gælder også på vores veje.
Internet
Foreningen har haft flere henvendelser vedrørende opkobling til internettet og fx kabel fjernsyn
leveret af TDC. Foreningen har undersøgt forholdet og fakta er, at TDC, som er ansvarlig for
kabling, lever op til de politiske krav der er til dem vedr. hastigheden. I området kan pt. skaffes
op til 4 Mbit via fastnet, hvilket desværre ikke er tilstrækkeligt til at modtage TV.
Foreningen tillod primo 2012 TDC at opstille et ekstra teknikskab ved Smålandsvej 2, og håbede
jo, at det ville forbedre forholdene i området, men desværre. TDC har, efter henvendelse fra
Side 3 af 9
foreningen, informeret om, at der i skabet er en 40/40 Mbit fibernet forbindelse, men denne er
ikke planlagt udlagt i området på nuværende tidspunkt. TDC kan ikke oplyse om, hvornår det vil
ske.
Der er selvfølgelig andre måder at komme på såvel internet som se TV på, men det betyder i
alle tilfælde, at den enkelte skal tegne flere abonnementer.
TV kan ses over fx satellitmodtager, DVB-T evt. suppleret med et BOXER abonnement.
Internet kan etableres via kobberkabel max. 4 Mbit eller ved brug af trådløst modem over 3G
forbindelse, med op til 16 Mbit. Jeg anvender selv sidste løsning, og har i gennemsnit 8 Mbit.
Der er dog en bedring i sigte idet TDC planlægger at opsætte en 4G forbindelse på masten i
Bisserup, som vil kunne give væsentligt højere hastighed. TDC forventer at etableringen vil ske i
indeværende kvartal. En 4G forbindelse vil ifølge TDC kunne give hastigheder i download på
mellem 17 og 71 Mbit.
Nabohjælp
Så vidt foreningen ved, har der ikke været indbrud/tyveri hos grundejere i det forløbne år,
heldigvis. Det skal dog ikke være en sovepude, så da flere medlemmer af bestyrelsen i
begyndelsen af februar hørte om nabohjælp, besluttede vi, at det var et emne der skulle tages
op på denne generalforsamling. I et efterfølgende punkt på dagsordenen gennemgås ordningen
med de muligheder der ligger i det.
Foreningens hjemmeside
Foreningens hjemmeside bliver løbende opdateret med nyheder fra området. Jeg vil derfor
opfordre jer til at anvende den for at holde jer orienteret. På hjemmesiden kan endvidere
meldes adresseændringer, ændres kontaktmuligheder, ændres ejerskab samt tilmeldes betaling
af kontingent til PBS m.v. Foreningen vil opfordre medlemmerne til at bruge disse muligheder
og ikke mindst at tilmelde betaling af kontingent til PBS.
Som noget nyt, har vi lavet en side, hvor det er muligt at fremlyse ting som I vil give væk, sælge
eller købe. Køb/salg m.v. er kun for foreningens medlemmer og selve salget sker mellem
sælger/køber. Det koster ikke noget at sætte ting til salg på siden. Foreningen afskriver sig
ethvert ansvar for ejendomsretten til de ting som sættes til salg. Det er kun tænkt som er
service, og ikke som en indtægtskilde for foreningen. Efter forslag fra et medlem, er det også
muligt at annoncere med tjenesteydelser som fx græsslåning m.v.
3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse
Det reviderede regnskab forelå på generalforsamlingen og blev gennemgået af kasserer Lisbeth
Jensen. Regnskabet blev godkendt.
Side 4 af 9
4. Forslag fra bestyrelsen
4.1 Kontingent for det kommende år
Bestyrelsen foreslog et uændret kontingent på kr. 250,- årligt, hvilket blev besluttet.
4.2 Nabohjælp
Bestyrelsen foreslår, at hvert enkelt medlem overvejer at tilmelde sig ordningen ”Nabohjælp”,
som er udarbejdet af Det kriminalpræventive Råd og Trygfonden. Formanden redegjorde for
mulighederne for forebyggelse af indbrud også i et sommerhusområde som vores ved hjælp af
skiltning, aftaler om opsyn, e-mailservice og rådgivning om sikring etc. Dette er nærmere
beskrevet i en folder, som blev uddelt på generalforsamlingen. Flere eksemplarer kan fås hos
formanden. Der henvises desuden til hjemmesiden: www.nabohjælp.dk.
Foreningen vil opsætte skilte med ”Nabohjælp”-logoerne i området.
5. Forslag fra medlemmerne
5.1 Indkaldelse til generalforsamling udsendes kun via e-mail
Formanden: Det vil spare foreningen for mange udgifter, men det vil kræve noget forarbejde.
Bestyrelsen er heller ikke sikker på, at alle er klar til kun at gå online. Der er formentlig en del,
som ikke har en mail konto, vi har i hvert fald kun adgang til mail adresser fra ca. halvdelen af
vore medlemmer. Mange gange skiftes der mailadresser uden at foreningen informeres. Vi vil
opfordre til at informere foreningen ved hjælp af den formular som er på vores hjemmeside.
Jeg mener derfor at vi på sigt skal stræbe mod at bruge mail, men finder ikke tiden moden
endnu, hvorfor bestyrelsen foreslår at forslaget ikke vedtages.
Supplerende indlæg fra medlem: Papirindkaldelsen er god som ”reminder” på opslagstavlen.
Beslutning: Indkaldelse vil fortsat ske pr. brev.
5.2 Der ønskes en bedre vedligeholdelse af alle huller/vejene
Formanden: I store træk, så mener jeg, at vi har svaret på dette forslag i min beretning. På
generalforsamlingen i 2012 forespurgte jeg om generalforsamlingen var tilfredse med vejenes
tilstand. Ingen på generalforsamlingen udtrykte utilfredshed med det arbejde som bestyrelsen
havde udført i 2011/2012,
Bestyrelsen er selv opsatte på at vedligeholde vore veje bedst muligt. Vi er i den anledning ved
at anskaffe en vejhøvl til at udføre dette arbejde. Afretning af vejene kan således ske, når der er
behov og vejene er i en sådan tilstand, at dette arbejde kan udføres. Vi har af firmaer der
udfører sådant arbejde fået at vide, at der er rigeligt med vejmateriale. Jeg vil mene at de tiltag
der hermed er taget, vil give en bedre vedligeholdelse af vores veje.
Beslutning: Bestyrelsens plan følges.
Side 5 af 9
5.3 Tonen i indskærpelser fra foreningen til medlemmerne
Forslagets fulde ordlyd: ”Indskærpelser fra foreningen til medlemmer skal først ske ved en
venlig påmindelse. Hvis dette ikke hjælper kan tonen skærpes”.
Formanden: Vi tilstræber altid i en venlig tone at påminde medlemmerne om at overholde
deres forpligtigelser vedrørende vedligeholdelse. I tilfældet med beskæring af hegn m.v.
således at disse holdes inden for egen grund, så var der 31 grundejere der fik en påmindelse.
Henset til det store antal, og at der årligt på generalforsamlingen erindres om at beskære sine
hegn og bevoksninger, så valgte vi denne gang at skærpe tonen i et mere personligt brev.
Bestyrelsen er dog enig i, at vi normalt skal henstille venligt i første omgang og så senere
skærpe tonen.
Beslutning: Enighed om tonen i henvendelser.
5.4 Renovationsordningen
Forslagets fulde ordlyd: ”Udvidelse af renovationsordningen til at omfatte vinterferier, påske og
juleperiode”
Formanden: Renovationsordningen er en ordning for hele Slagelse Kommune. Personligt tror
jeg ikke, at en henvendelse om udvidelse fra en enkelt grundejerforening vil gøre nogen forskel.
Jeg vil lige bemærke, at tømning af skraldespande i år startede 22. marts, altså før påskeferien.
Tømning vil, som ordningen er nu, altid starte i uge 12, hvilket altid vil være før påske. Jeg vil
foreslå, at hvis beboere har affald i juleferie/vinterferie, så tager de dette med hjem. Hvis de
bor i deres sommerhus, så kan man tilmelde sig helårstømning. Foreningen vil godt skrive til
Slagelse Kommune, såfremt generalforsamlingen ønsker dette.
Supplerende indlæg: Hver enkelt grundejer har mulighed for at tilmelde sig helårstømning i
stedet for sæsontømning. Merprisen er ca. kr. 500,- pr år.
Beslutning: Generalforsamlingen ønskede ikke, at bestyrelsen går ikke videre med dette forslag.
5.5 Containerordning
Forslagets fulde ordlyd: Foreningen undersøger om der er behov for en containerordning til
haveaffald
Formanden: Som udgangspunkt så finder jeg det at få bortkørt sit haveaffald, som et personligt
problem. Jeg mener ikke at vi som forening skal lave en containerordning, da jeg tror
hovedparten af os, selv har mulighed for at bortskaffe dette. Jeg har et forslag, som går ud på,
at medlemmer der ønsker at være part i en container til haveaffald, fremlyser dette på vores
nye hjemmeside, hvor foreningen så kan være fødselshjælper til at skabe kontakt mellem
medlemmerne.
Side 6 af 9
Supplerende indlæg: Der kan komme store efterregninger ved ”uretmæssig brug” af en
container til ”forkerte” affaldstyper.
Beslutning: Bestyrelsen går ikke videre med dette forslag.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
Tommy Madsen udtrådte af bestyrelsen.
Der var to forslag til nye medlemmer af bestyrelsen:
Jørgen Kristensen. Fritidshusadresse: Gaunøvej 1.
Jens Carlsen. Fritidshusadresse: Smålandsvej 2.
Jørgen Kristensen trak sit kandidatur tilbage inden afstemning.
Valgt til bestyrelsen blev:
Niels Christian Hansen (genvalg)
Poul Lund Jensen (genvalg)
Jens Carlsen
7. Valg af to suppleanter til bestyrelsen
Mogens Sckerl modtog genvalg som suppleant til bestyrelsen
Marianne Nielsen, Askøvej 14, blev nyvalgt som suppleant til bestyrelsen
8. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant
Helge Christensen modtog genvalg som revisor
Steen Jensen modtog genvalg som revisor
Jan Aage Rasmussen modtog genvalg som revisorsuppleant
9. Eventuelt
Emner drøftet under eventuelt:
Veje og færdsel
Der var flere ønsker om at bilister (både grundejere og lejere) dæmper hastigheden på vejene
af hensyn til legende børn etc. Desuden efterlystes flere skilte med ”legende børn”. Endelig var
der et ønske om skilte med en lavere hastighedsgrænse (20 km/t imod nu 40 km/t).
Svar fra bestyrelsen: Skilt ”legende børn” ved Christianholmsvej flyttes til en mere synlig
position. Anmodning om opsætning af skilte med lavere tilladt hastighed er tidligere afslået af
myndighederne og vil derfor ikke blive forsøgt igen.
En deltager mente, at vejene slides mest på samme udsatte steder, hvor der bør sættes mere
målrettet ind med vedligeholdelse. Desuden mangler der materiale på Gaunøvej.
Side 7 af 9
Svar fra bestyrelsen: Vi vil holde øje med de udsatte steder. Der er generelt rigeligt materiale til
stede på vejene, som imidlertid ind imellem skal ”omfordeles en smule”. Brug af vejhøvlen
forventes at kunne løse problemerne.
En deltager oplyste, at der i et lignende område i Karrebæksminde er etableret
hastighedsdæmpning. En anden deltager, at vi bør indsende fornyet ansøgning til kommunen
om etablering af en hastighedsdæmpende foranstaltning (”vejbump”) på vores veje.
Svar fra bestyrelsen: Det vil nok kræve godkendelse fra renovationsselskabet. En ansøgning
sidste år medførte afslag. Bestyrelsen vil dog undersøge muligheden igen ved henvendelse til
teknisk forvaltning i Slagelse Kommune.
Forskellige udsagn fra deltagere om det materiale (= knust beton), der er anvendt til vejfyld nu
og som ligger i depoterne i området:
 ”Kvaliteten er ikke god som i gamle dage”
 ”Knust beton er bedst, da det i modsætning til runde sten medfører at vejfyldet kanter sig
fast, hvorved det tager længere tid at danne huller”
 ”Det støver for meget. Der findes metoder til støvbinding i Sverige, som evt. kan anvendes”
Svar fra bestyrelsen: Brugen af knust beton fastholdes. Metoder til støvbinding undersøges.
Internet m.v.
En deltager havde observeret, at TDC testede sin nye installation i skab ved Smaalandsvej.
Teknikeren oplyste, at kapaciteten ved skabet blev testet til 50 MBit. Ved henvendelse til TDC
oplystes, at tilslutning evt. kan ske, hvis et tilstrækkeligt antal grundejere er interesserede.
Svar fra bestyrelsen: Evt. mulighed for tilslutning til bredbånd med større kapacitet undersøges
nærmere.
Oplysning fra deltager: Der er flere andre udbydere, som pt udbyder 4G-signaler i området med
en kapacitet på 8 MBit.
Affaldsspande lægges
Der var en formodning om, at renovationsselskabet evt. lægger affaldsspande ned, når de ikke
anvendes. Det er i givet fald ikke hensigtsmæssigt, idet det kan signalere ”ingen hjemme”.
Svar fra bestyrelsen: Det undersøges nærmere.
Oprensning af søen
Det blev efterlyst, at der gøres en indsats for at holde søen oprenset, således at den nuværende
meget fine økologiske balance opretholdes og det undgås, at søen gror til og udvikler sig til et
sumpområde. Der foreslås en henvendelse til og dialog med Skov- og Naturstyrelsen om
oprensningen.
Side 8 af 9
Svar fra bestyrelsen: Undersøger hvad det vil koste at få holdt søen, herunder at få fjernet
piletræer samt holde den stigende bevoksning med siv nede på et minimum.
Bevoksning på stien imellem Avnøvej og Strandvejen (Mirabelle-stiens forlængelse).
Det blev efterlyst, at stien imellem Avnøvej og Strandvejen (Mirabelle-stiens forlængelse) bliver
slået.
Svar fra bestyrelsen: Der tages kontakt til grundejerforeningen ”Strandvejen” om dette forhold.
Hegn imod Mirabelle-stien
Der blev klaget over trådhegnet ved Omøvej 14 syd for Mirabelle-stien, som ikke overholder
betingelserne i lokalplanen.
Svar fra bestyrelsen: Slagelse Kommune reagerede ikke ved henvendelse i samme ærinde i
Sigfred Jacobsens formandstid. Bestyrelsen overvejer fornyet henvendelse til ejer eller Slagelse
kommune.
Stranden ved plantagen øst for Bisseruplejren
Det blev nævnt at borde og bænke på stranden afbrændes og at skilte med forbud imod hunde
på stranden ikke findes længere. Der ønskes fortsat forbud imod hunde (og evt. heste) på
stranden om sommeren.
Svar fra bestyrelse: Bestyrelsen vil overveje, om der skal rettes henvendelse til Næstved
kommune om disse forhold, som ligger udenfor foreningens område.
Udstilling
Deltager Lene Lundgård, som er billedkunstner, gjorde opmærksom på sin udstilling i
forsamlingshuset den 22. september 2013.
Side 9 af 9