UNDER LINDEN - Sankt Lukas Stiftelsen

UNDER LINDEN
2015
JANUAR
1
1
Indholdsfortegnelse
Leder
3
Beboernyt
4
Faste, ugentlige aktiviteter
5
Præstens side
6
Barndommens land
7
Månedens menu
10
Nytårshilsen med månedens sang og sidste måneds vindere
12
Adventsgudstjeneste
14
Besøg af ”Det Aktiverende Team”
15
Luciaoptog
16
Tak for genstande til ”Erindringsstuen”
18
Kontaktinformation
20
REDAKTION
Ansvarshavende:
Pia Thøgersen
Redaktører:
Else Marie Mikkelsen og May-Britt Larsen
Layout:
Bente Thomsen
Sidste frist for indlæg til næste blad er mandag den 19. januar 2015.
Redaktionen opfordrer alle til at bidrage med indlæg. Er der brug for hjælp til at skrive, er man
altid velkommen til at kontakte redaktionen.
Under Linden
2
3. årgang
nr. 1
oplag 130 stk.
Leder
Et nyt år er startet, og som det er tradition for rigtig mange af os, er det et
tidspunkt at se tilbage, men så sandelig også at se frem. For mig har året 2014
været et rigtig spændende år, på rigtig mange måder.
Den første maj startede jeg her på Lindely, og det er jeg ufattelig glad for. Desværre er der ikke mere end 24 timer i døgnet, for der har været rigtig mange
ting at tage fat på, og vil også være det fremover. Alle stillinger er besat af
kvalificeret personale. Der er kommet vikarer, som vi selv har ansat. Det har
givet en meget større ro for alle beboerne. Selvfølgelig har de ikke den samme
person der hjælper alle ugens dage – men det er altid nogle de kender, og som
ikke mindst kender Lindely.
Vi har brugt meget tid på at rydde op og få lavet en basis struktur.
Nu er det blevet 2015, og jeg har store forventninger til vi får udviklet rigtig
mange spændende ting, som meget gerne skulle give en endnu bedre dagligdag
for beboerne på Lindely.
- De nye møbler er bestilt.
- Vi arbejder med et nyt kaldesystem, som meget gerne skulle falde på
plads inden alt for længe.
- Der skal arbejdes med kosten i et tæt samarbejde med køkkenet,
beboere og pårørende.
- Vi skal styrke fagligheden i hele huset.
- Der skal arbejdes på at ledelsen kommer til at være ved indgangen – så
det er lettere at komme i kontakt med mig.
- Desuden er vi med i alle de udviklingsprojekter der foregår i Gentofte
kommune.
- Haven skal evalueres, så den om muligt bliver endnu bedre end sidste år.
- Samt mange flere opgaver
Jeg er sikker på 2015 bliver et rigtigt godt år for Lindely, og jeg er sikker på jeg
meget gerne ville have flere timer i døgnet – men ting går desværre ikke altid
så hurtigt som jeg gerne ville have det til.
På min familie-side, har der været både sorger og glæder. Mine tre piger har det
alle fantastisk og blomstrer med deres uddannelser, job og ikke mindst i deres
privatliv. Sågar en forlovelse er det blevet til i december. Som landmandskone
er høsten gået rigtigt godt, men priserne er rigtig dårlige. På landbrugssiden
glæder vi os over at fagligheden er høj, men Rusland kan vi desværre ikke gøre
noget ved. Jeg mistede min far i efteråret, og det var min sidste forælder – det
gør rigtigt ondt, og et stort kapitel i mit liv er slut. Det er meget mærkeligt.
Den mørkeste tid af året er nu ved at være slut – og forventningerne om 2015 er
godt i gang på alle fronter.
Det vigtigste for mig er, uanset hvor i livet vi er, at fokusere på alt det gode vi
gør og alt det vi når, og ikke sætte et ”ikke” foran. Desuden at smile - det
smitter, uanset hvor du er.
Rigtig godt nytår.
Pia Thøgersen
Forstander
3
3
Beboernyt
Fødselsdage i januar:
13.01.
Grethe Christiansen, bolig 201
14.01.
Edith C. Frellesen, bolig 223
17.01.
Eigil Bach Sørensen, bolig 207
21.01.
Else Kjærbye, bolig 306
27.01.
Sen Ding, bolig 209
TIL LYKKE med dagen!
Velkommen til nye beboere:
Delshad Saeed Khalaf, bolig 308
Signe Meyer, bolig 323
Else Højgaard Kenter, bolig 324
Vi har taget afsked med:
Per E. Pedersen, bolig 203
4
Ære være hans minde.
Mandag til fredag
Gymnastik v/Anke
Mandag, onsdag og fredag
Musik og bevægelse
Onsdag
Kor
Den månedlige aktivitetsoversigt vil hænge på vores
opslagstavler ved elevatorerne
5
Kære beboere, pårørende og andre interesserede.
Et godt og velsignet nytår til jer alle – håber, at vi vil få mange gode stunder i det nye
år.
Som I sikkert har bemærket, er der ikke mere morgengudstjeneste om søndagen i
Beskæftigelsen. Jeg vil derfor opfordre jer til at deltage i gudstjenesten i kirken om
søndagen kl.10,30. Nogle af jer vil måske tænke, at det er meget besværligt ved
altergangen, da der er nogle trin op til alteret. Men bare rolig! Vi har den skik i
kirken, at de, der er dårligt til bens, kan sidde på den første række, og så kommer vi
ned med brød og vin. Og på den måde får alle, der gerne vil deltage i altergangen,
mulighed for det.
I januar er der gudstjeneste på Lindely i Beskæftigelsen:
Tirsdag, den 6. januar kl. 11.00 (Vibeke Hemmert) – Kirkefrokost
Gudstjenesten varer ca. en halv time, hvor vi synger nogle salmer, lytter til dagens
tekst, siger Trosbekendelsen, lytter til prædiken og holder Altergang.
Husk at give besked i god tid til personalet, så de evt. kan følge jer til gudstjenesten.
Mange hilsener og på gensyn
Vibeke Hemmert, institutionspræst
Tlf.nr. 39 45 52 55 (kontor) – email: [email protected]
6
Barndommens land
Barndommens land
Tidens mælketand
Verden er ny for dit øje
Folk er to-tre meter høje
så de må bøje sig
ned til dig
(Benny Andersen)
Barndommens land i 50’erne og 60’erne delte jeg sammen med min
storesøster Else Marie og vores lillebror Carl Peter.
Vi to piger blev født i henholdsvis 1954 og 1956 på Hotel Vildsund Strand i
Thy i Nordvestjylland, hvor vores forældre forpagtede et badehotel. Vi var
en naturlig del af livet på hotellet. Det var et sted, hvor personalet var som
familiemedlemmer, der arbejdede hårdt for at yde en god service for
gæsterne og ikke talte timer. Vi var hverken i dagpleje, vuggestue eller
børnehave, men hele hotellet var vores legeplads. Vi var med mor i
køkkenet og med far, når der skulle leveres begravelseskaffeborde i
forsamlingshuse på landet. Mens vi var små sad vi på køkkenbordet og var
bundet med et viskestykke til vindueskarmen, så vi ikke faldt ned.
Efterhånden som vi blev større, kunne vi stå på en skammel og vaske op. De
unge piger, der var ansat hos vores forældre, betragtede vi lidt som
storesøstre, og ofte tog de os endda med hjem til deres forældre, når de
havde fri i weekenden. De syntes, det var synd for os, når vi var lidt i vejen
på travle dage. En af pigerne boede i nærheden af hotellet, og efterhånden
blev hendes forældre vores plejeforældre, når der var travlhed.
Hotellet lå lige ved stranden, og der var en stor grund knyttet til hotellet,
hvor der om sommeren var et vidt berømt ”Vildsund marked” – især med
hestehandel og gøgl. Der blev også afholdt grundlovsmøder, og andre
mærkedage blev markeret. Disse festdage mindes vi som meget festlige
med masser af mennesker, og hele familien troppede op og hjalp til på
hotellet. I 1960 købte vores forældre selv hotel, og vi kørte over
7
Vildsundbroen og flyttede til Nykøbing Mors, hvor de overtog hotel Bendix,
som var byens ældste og største hotel. Godt et år efter blev vores lillebror
Carl Peter født. Det var blevet nye tider. Nu boede vi ikke på et badehotel,
hvor der typisk var mest travlt om sommeren og i weekenden, hvor egnens
folk holdt deres selskaber. Vort nye hjem lå i centrum af byen. Udover
turister kom der også handelsrejsende i løbet af ugen. Det var før den tid,
hvor alle havde bil, så ofte tog vores far på stationen og hentede gæsterne,
når de ankom enten med rutebil eller med færgen fra Glyngøre. Derudover
var der mange faste middagsgæster, mange forenings kaffeborde,
begravelseskaffeborde og store selskaber. Der var altid travlhed, og vores
forældre havde mindre tid til os, end de havde i Vildsund.
Tiderne ændrede sig også, så der blev mere faste arbejdstider og arbejdsopgaver for personalet. Det var nu blevet nødvendigt med en fast ung pige i
privaten. Hun tog sig især af vores lillebror, gjorde rent i privaten og
sørgede for, vi piger kom op og kom i skole. Vi knyttede os meget til disse
piger, og det var svært at sige farvel, når de forlod os for at gå i gang med
en uddannelse. Vi fortsatte med vore opgaver på hotellet i fritiden – og fik
flere opgaver betroet, efterhånden som vi voksede op. Næsten altid under
sang hjalp vi til i køkkenet – smurte smørrebrød, dannede bøf, lavede
omeletter og bagte kringler, og vores mor lærte os utrolig mange sange. Vi
fik også lov til at dække bord til selskaber og servere. Selvom der var
travlhed, og meget af vores fritid gik på hotellet, har vi aldrig følt os
udnyttet. Vi fik også lov til de fritidsaktiviteter, vi gerne ville deltage i –
spejder, søndagsskole, klaver og naturligvis være sammen med vore
veninder fra skolen. Derudover havde vi også begge nogle barnepigejobs.
Det var ikke så almindeligt, at drenge hjalp til så meget som pigerne, så
vores lillebror fik lidt mere fritid til sine interesser – spejder, cricket, fodbold
og sine venner. Han har dog fået interesse for faget, så han nu i dag er
restaurantchef i London.
Selvom der var travlhed, og vores hjem måske ikke lignede så meget vore
skolekammeraters, havde vi andre fordele. Vi kom aldrig hjem til et tomt
hus, og vi har aldrig haft brug for at have en nøgle til fordøren. I hotellets
køkken kunne vi altid finde mor, og det var ofte her, vi lavede lektier, mens
8
hun kunne høre os og hjælpe os med stil og diktat. Hvis vores forældre en
sjælden gang havde taget en fridag for at dyrke deres interesse – købe
antikviteter på auktion i Aalborg, lå der en besked til os, når vi kom hjem fra
skole, og en af de ansatte tog sig af os. Måske lå der en skilling, så vi kunne
gå i pølsevognen, som var lidt af en luksus for os, selvom hotellets køkken
havde bedre mad, men det var jo hverdag for os. Måske stod der også på
sedlen, at vi måtte tage en sodavand og en is i fryseren, hvilket absolut ikke
var hverdag for os.
O Jesus, du min glæde, du dine vinger brede og sænke om mig
ned! Vil slangen mig omslynge, så lad din engel synge: Det barn
er gemt i Herrens fred!
Sidste vers af: ”Nu hviler mark og enge” er den aftensang, vi er vokset op
med, og vi tvivlede aldrig på vore forældres kærlighed og omsorg, som vi
har forsøgt at give videre til vores børn og børnebørn, som er vokset op
med dagpleje og institutioner og en anden hverdag. Til alle tider ønsker
forældre at gøre det bedste for deres børn ud fra de givne forudsætninger,
men i bagklogskabens lys og den erfaring, livet har givet, vil der altid være
situationer, man gerne ville ændre, hvis det var muligt. Vi må blot stole på,
at børnene har følt kærligheden i barndommen og opdragelsen.
Barndommens land.
Nu er jeg en mand.
Tit har jeg lyst til at love
solskin og dejlige skove.
Men der er lang vej igen.
Sov, min ven.
Anne Mette Schrader, Nykøbing Mors
Søster til Else Marie Mikkelsen
9
Menuplan for januar 2015
1.
Nytårsdag
2.
Stegt laks med hollandaisesauce, grøntsager
og kartofler.
Lasagne med oksekød, hertil en tomatsalat.
Trifli.
3.
Stegt flæsk med persillesauce, kartofler og
grøntsager.
Oksegryderet med grøntsager, hertil
kartoffelmos.
Stegt krebinet med kartofler, grøntsager
samt peberrodssauce.
Kalvelever med bløde løg, kartofler, samt
sauce.
Kalkunsnitsel med hasselnødder, kartofler,
grøntsager og sauce.
Stegt kylling, hertil stegte kartofler,
grøntsager samt sauce.
Frikadeller med tyttebær, kartofler, grøntsager samt sauce.
Fadkoteletter med grøntsager og
kartoffelmos.
Kogt hamburgerryg med stuvet spinat, hertil
kartofler.
Ribbensteg med sauce, kartofler og rødkål.
Tærte med flødeskum.
4.
Søndag
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Søndag
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
Søndag
19.
20.
21.
22.
10
Stegt kyllingelår, kartofler og agurkesalat,
hertil skysauce.
Skinkesteg med stuvet spinat, hertil
kartofler.
Gryderet med oksekød, grøntsager og
cocktailpølser, hertil kartoffelmos.
Kogt kam med champignonsauce, grøntsager og kartofler.
Ovnbagt fisk på underlag af grøntsager,
hertil kartofler samt sauce.
Stegt mørbradbøf med grøntsager, stegte
kartofler samt bearnaisesauce.
Oksegullasch med pølser og grøntsager,
hertil kartoffelmos.
Forloren hare med tyttebær, grøntsager,
sauce og kartofler.
Fiskefrikadeller med remouladesauce,
kartofler og grøntsager.
Dampet kylling med peberrodssauce,
kartofler samt grøntsager.
Grønlangkålsuppe med brød.
Fersken med makronskum.
Frugtsalat med råcreme.
Hønsekødsuppe med brød.
Frugtgrød med fløde.
Fersken i portvinsskum.
Maizenagrød med kanelsukker.
Grøntsagsgratin.
Yoghurtfromage med flødeskum.
Pandekager med marmelade og
sukker.
Chokolademousse med
flødeskum.
Karrysuppe med rejer, hertil
brød.
Risengrød med kanelsukker.
Oksekødsuppe med kød og melboller.
Tærte med flødeskum.
Blommegrød med fløde.
Hyldebærsuppe med tvebakker.
Fersken med makronskum.
Hønsekødsuppe med kød og
melboller, hertil brød.
Snitte med fersk røget laks.
23.
24.
25.
Søndag
26.
27.
28.
29.
30.
31.
Kalkun Gordon Bleu, med råstegte kartofler,
grøntsager og sauce.
Hvidkålsrouletter med grøntsager, kartofler
og sauce.
Ovnbagt, rødvinsmarineret skinke, hertil
flødekartofler og grøntsager.
Stegt flæsk med persillesauce, kartofler og
grøntsager.
Stegt medister med råstegte kartofler,
rødkål samt sauce.
Krebinetter med kartofler, grøntsager samt
sauce.
Brunkål med flæsk, hertil sennep og
rugbrød.
Frikadeller, hertil kartofler, grøntsager samt
sauce.
Paprikagryde med svinekød, champignon og
grøntsager, hertil kartoffelmos.
Is med vafler.
Karrysuppe med rejer, hertil
brød.
Tærte med flødeskum.
Aspargessuppe med brød.
Risengrød med kanelsukker.
Budding tilsmagt med rom.
Ananas med flødeskum.
Frugtgrød med fløde.
Tarteletter med høns og
asparges.
11
Tak til alle jer, som har afleveret svar på december måneds ”JULETIPS”.
 Jeg kan fortælle, at den første julekalender med låge blev produceret i 1932
på Christian Olsens Kunstforlag i København (efter tysk forbillede).
 At den første TV-julekalender blev sendt fra DR i 1962 og blev kaldt
"Historier fra hele verden". Dette var en idé fra svensk TV fra 1957.
 Og at Skt. Stefans Dag d. 26.12. er ældre end julefejring.
Fredag d. 5.12. læste jeg højt af "Peters Jul" ………..
Flere af beboerne genkendte historien; og flere kunne – som jeg – næsten bogen
udenad. Jeg er opvokset med den bog; min mor læste den højt for os børn hvert år
i december. Efter "Peters Jul" læste jeg lidt af den nye bog "Den gode Jul" som
stueetagen har fået foræret af en tidligere aflastningsgæst. Begge bøger gav
anledning til en god snak om jul i gamle dage.
Nu har vi sagt farvel til december og begyndt på et nyt år. Og snart kan vi begynde
at mærke "dagene længes", og måske at "vinteren strenges", som Brorson skrev i
salmen "Her vil ties, her vil bies" i 1765.
"Og træet - ja, det blev et syn at se,
da det stod fuldt af den hvide sne;
det var som med sølv bedækket.
Men dengang forårsfuglene sang,
med sine brune grene det hang,
og toppen var også knækket.
Og skraldemanden efter det kom;
men børnene syntes ikke derom,
dengang det på vognen knejste.
Det var rigtignok vissent, men
det var dog, som om en gammel ven
for sidste gang, fra dem rejste. "
J. Krohn (De sidste vers i Peters Jul)
12
I relation til artiklen om Barndommens Land, får I disse 2 vers som månedens sang
med tekst af Erik Lindebjerg :
Jeg husker som barn den første sne,
de magiske snefnug ville jeg se;
jeg slog armene ud og kiggede op,
på tungen jeg fanged en hel lille flok.
Da følte jeg verden kun rummede glæde;
og nu går jeg ud og prøver igen
at finde den glæde fra dengang, min ven.
Jeg husker som barn den stride vind,
den bar mig jo frem og bed i min kind;
den fyldte min lunge og løfted mit hår,
jog vinteren væk i en pludselig vår.
Da følte jeg verden blev født i min glæde,
og nu går jeg ud og prøver igen
at finde den glæde fra dengang, min ven.
Nytårshilsen Else Marie
Vindere af sidste måneds konkurrence er:
Anni Amundsen, bolig 102
Viggo Kirk, bolig 123
Til lykke! I har vundet en æske chokolade.
13
Adventsgudstjeneste tirsdag d. 2. december
Der var lagt op til en dejlig adventsgudstjeneste
i beskæftigelsen, hvor vi efterfølgende bød på
gløgg og æbleskiver.
Først sang vi de traditionelle adventssalmer under gudstjenesten; hvorefter Lindely-koret sang 4 julesange. Vi havde denne dag besøg af en
tidligere aflastningsgæst, som også havde været en flittig kor-deltager.
Så var det tid til gløgg og æbleskiver. Det
duftede allerede under korsangen, så der
var noget at se frem til.
Noget andet, som også mange af beboerne havde set frem til, var besøget
af borgmester Hans Toft, som skulle dukke op ca. 15.30. Borgmesteren
blev desværre forsinket, så vi nåede at synge en del julesange, inden
borgmesteren dukkede op.
Men så kom Hans Toft; der blev hilst på og ønsket glædelig jul til alle.
Olsen, May-Britt og Else Marie
14
”DET AKTIVERENDE TEAM”
Den 20. november kl. 13.30 kom Det Aktiverende Team forbi
beskæftigelsen med et nyt spil som vi skulle afprøves.
Det er et spil som de selv har lavet, så de var meget spændt på hvordan
det blev modtaget, og om spillet fungerede.
Det er en plade med forskellige punkter på, fx by, land, sprog, tøj, mad,
aktiviteter, håndværk, natur.
Vi blev delt op i 5 grupper, og så dystede vi ellers mod hinanden. Vi kom
rundt omkring med de forskellige punkter.
Beboerne kunne fortælle spændende ting om de byer de havde været i,
hvilken madretter de kunne lide og forskellige egnsretter, hvilket tøj som
var på mode det år osv. Det var et virkelig godt spil, og beboerne var
virkelig med på spillet. Det var en stor glæde for os alle.
May-Britt og Olsen havde om formiddagen bagt fynsk brunsviger til stor
glæde for beboerne.
En dejlig eftermiddag med det aktiverende team og beboerne.
Der er ingen tvivl om at det spil skal vi prøve igen.
Hilsen May-Britt og Olsen
15
Du bærer lyset frem, stolt på din krone
Således starter Lucia-sangen; den
12.12. gik Skt. Lukas Stiftelsens børnehave Lucia-optog gennem hele huset.
De startede på 4. sal og gik ned på de
enkelte etager. For hver ny etage var
der en ny brud, der gik forrest med de
4 lys på hovedet, så flere af pigerne
kunne få chancen. En enkelt lille brud
måtte bæres ned ad den sidste
trappe, da det blev lidt for hårdt med
de mange trapper og de lange gange.
Smukt var det, og børnene var rigtig
søde i deres lange hvide dragter.
Beboerne var på nogle etager samlet i
mellemgangen, og på andre etager
sad de i døråbningen til deres stuer, så
de kunne følge dem.
Børnene fik til sidst overrakt Lucia-brød, som vi dagen inden havde bagt
i beskæftigelsen sammen med beboerne. Traditionen med brødene
kommer fra Sverige, hvor de kaldes ”lussebit”; og efter gammel svensk
tradition blev man natten til d. 13. december vækket med ”lussebit”.
16
Lucia blev lysets helgeninde (Lucia kommer af lux – det latinske ord for
lys), og historien stammer fra Sicilien, hvor Lucia skulle brændes på
bålet efter brudt ægteskabsløfte, men flammerne ville ikke antænde
hende. Lucia døde dog for bødlens sværd i år 304.
Nu har vi fastlagt vintersolhverv til d. 21. december, men ifølge gammelkatolsk tidsregning lå årets længste nat mellem d. 12. og d. 13.
december. Derfor holdes mindedagen for Luciabruden d. 13. december.
Else Marie
17
Tak!
Stor tak til alle jer, som har skænket os fine ting til vores ”Erindringsstue”.
Vi har modtaget mange fine blå
emalje køkkenting, redskaber, fint
porcelæn, små søde dukkestel,
juleplatter og meget mere.
Vi er nu nået så langt, at vi har fået det stillet op i en reol; så husk at gå
ned i beskæftigelsen med jeres kære og se det.
Med venlig hilsen Olsen, May-Britt og Else Marie
18
19
Kontaktinformation
Lindelys ledere og nøglemedarbejdere kan kontaktes på nedenstående
telefonnumre:
Forstander Pia Thøgersen
25 228 715
20 832 550 (mobil)
Afdelingssygeplejerske Else Marie Mikkelsen
25 228 718
Afdelingssygeplejerske Karin Anker
40 625 813
Ansvarshavende
39 455 180
døgnet rundt alle dage, hele året rundt
Etage telefon (stuen) Gruppeleder
Karin Thers
25 228 729
Etage telefon (1. sal) Gruppeleder
Betina Larsen
25 228 730
Etage telefon (2. sal) Gruppeleder
Jeanne Rabjerg
40 617 583
Etage telefon (3. sal) Sygeplejerske
Tina Davidsen
20
25 228 733