Lektionsplan: 1. semester - Master i udsatte børn og unge

Efterår
2015
Lektionsplan: 1. semester
MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE
Indkald, Aalborg
Onsdag – fredag 16.-18. september 2015
Onsdag – fredag 14.-16. oktober 2015
Onsdag – fredag 11.-13. november 2015
Onsdag – fredag 9.-11. december 2015
Projektaflevering: 4. januar 2016
Eksamen: 20.-21. januar 2016
INDHOLD
SEMESTERTEMA: ............................................................................................................................................................ 3
DET FOREBYGGENDE ARBEJDE I FORHOLD TIL UDSATTE BØRN- OG UNGE ........................................................ 3
SEMESTRETS PROJEKTEMNE ........................................................................................................................................................ 3
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK OG DE TVÆRFAGLIGE GRUPPER JF. SUNDHEDSLOVEN.................. 3
LITTERATUR DER SKAL ANVENDES PÅ MASTERUDDANNELSEN ............................................................................................. 4
ARBEJDSSEMINAR 1: 16.-18. SEPTEMBER ................................................................................................................. 5
TEMA: INTRODUKTION TIL FOREBYGGENDE SOCIALT ARBEJDE MED UDSATTE BØRN OG UNGE ....................................... 5
ONSDAG 16. SEPTEMBER.............................................................................................................................................................. 5
TORSDAG 17. SEPTEMBER............................................................................................................................................................ 7
FREDAG 18. SEPTEMBER .............................................................................................................................................................. 9
ARBEJDSSEMINAR 2: 14.-16. OKTOBER 2015 .......................................................................................................... 11
TEMA: VIDEN OM UDSATTE BØRN OG UNGE ........................................................................................................................... 11
ONSDAG 14. OKTOBER ............................................................................................................................................................... 11
TORSDAG 15. OKTOBER ............................................................................................................................................................. 13
16. OKTOBER.............................................................................................................................................................................. 14
ARBEJDSSEMINAR 3. - 11. -13. NOVEMBER 2015................................................................................................... 16
TEMA: INDSIGT I BØRNS HVERDAGSLIV................................................................................................................................... 16
ONSDAG 11. NOVEMBER ............................................................................................................................................................ 16
TORSDAG 12. NOVEMBER .......................................................................................................................................................... 17
FREDAG 13. NOVEMBER ............................................................................................................................................................ 19
ARBEJDSSEMINAR 4: 9.-11. DECEMBER 2015 ......................................................................................................... 20
TEMA: MOD FÆRDIGGØRELSE AF PROJEKTET........................................................................................................................ 20
ONSDAG 9. DECEMBER ............................................................................................................................................................... 20
TORSDAG 10. DECEMBER .......................................................................................................................................................... 21
FREDAG 11. DECEMBER ............................................................................................................................................................. 23
2
SEMESTERTEMA:
DET FOREBYGGENDE ARBEJDE I FORHOLD TIL UDSATTE BØRN- OG UNGE
Målet med dette semester er, at de studerende får viden om og kompetencer til at medvirke til at etablere
et stærkt forebyggende og sammenhængende samarbejde i en given kommune eller anden praksis.
Herunder at blive i stand til at skabe sig overblik og se sammenhænge i de udfordringer, der er i det sociale
arbejde på børn- og ungeområdet, som er forbundet med at få systemer og sektorer til at arbejde sammen
på tværs.
Der er i semestret særligt fokus på de ca. 15 % børn, der er i risiko og ikke er i tilstrækkelig trivsel, hvor det
forebyggende arbejde skal bidrage til at løse problemerne for at modvirke at problemerne udvikler sig.
Hensigten er, at de studerende bliver i stand til at skabe sig overblik over det forebyggende sociale arbejde
på børn – og ungeområdet, herunder også om sundhedsforebyggelse og sammenhængen til det
forebyggende sociale arbejde.
Semestrets hovedtemaer
Retsgrundlaget for det forebyggende sociale arbejde, viden om forskellige former for faglighed og faglige
samarbejdsformer samt introduktion til viden om børn og børneliv på det generelle plan og i paradigmatisk
belysning. Desuden introduceres viden om organisatoriske lærings-og forandringsprocesser i offentlige
organisationer.
Alle temaer kobles sammen i et projektarbejde, der har fokus på de udstukne temaer i forbindelse med
kommunes forpligtelse til at definere en sammenhængende børnepolitik.
Semestrets projektemne
Den sammenhængende børne- og ungepolitik og de tværfaglige grupper jf. sundhedsloven
Formål med projektet
Formålet med projektet er, at den studerende gennem arbejdet med projektet opnår kompetencer i at
kunne analysere forebyggende indsatser med udsatte børn og unge samt udtænke nye måder at kvalificere
det forebyggende arbejde på. Sigtet med projektarbejdet er primært, at de studerende får videreudviklet
deres kompetencer i at kunne analysereved hjælp af empirisk og teoretisk viden gennem anvendelse af
kvantitative og/eller kvalitative metoder.
Semestrets eksamener
Semestret afsluttes med en gruppeeksamen på baggrund af et udarbejdet projekt med intern censor.
Pensum udgøres af litteraturen til de respektive fagfelter samt projektarbejdet. Der arbejdes i grupper,
men den enkelte studerende bedømmes individuelt efter gældende karakterskala.
Se i øvrigt studieordningen for MBU-uddannelsen.
3
Litteratur der skal anvendes på masteruddannelsen
På masteruddannelsen anvender vi både kompendier og grundbøger.
Kompendier
Uddannelsen sørger for trykning af kompendier på hvert semester, oftest et til hvert indkald. Det første
kompendium fremsendes med posten. De følgende kompendier udleveres ved det første indkald. Faktura
herfor sendes til arbejdsgiver eller studerende. I undervisningsplanen er kompendier markeret KP.
Bøger
Udover kompendierne skal du som studerende anskaffe følgende bøger, som er gennemgående for alle
semestrene:




Kvello, Ø. (2013): Børn i risiko. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN 9788759316467.
Kildedal, K., E. Laursen & R. R. Michelsen (red.) (2013): Socialfaglig ledelse – børne- og
ungeområdet. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN 9788759317921.
Andersen, Jon (2013): Socialforvaltningsret 5. udgave, Nyt Nordisk Forlag. ISBN 978-87-7673-334-6.
Holgaard, Jette Egelund et al (2014): PBL: Problemorienteret læring og projektarbejde ved de
videregående uddannelser. Samfundslitteratur. ISBN 978-87-593-1878-2.
Samlet cirkapris for de fire grundbøger er 1300 kr. De største udgifter for pensumlitteratur ligger på 1.
semester, idet alle bøger også anvendes på de efterfølgende semestre.
Øvrige kilder
Der vil i undervisningen også henvises til pensumlitteratur på elektroniske links.
4
ARBEJDSSEMINAR 1: 16.-18. september
Tema: Introduktion til forebyggende socialt arbejde med udsatte børn og unge
Onsdag 16. september
09.00-09.45
Underviser: Studieleder Karin Kildedal
Velkomst til studiet ved studieleder
Studieleder Karin Kildedal byder velkommen til Masteren i udsatte børn og unge. De
studerende præsenteres for hinanden og de primære forelæsere. Der bliver serveret
morgenmad.
10.00-10.45
Underviser: Karin Kildedal
Børneforsorgens historie
Forelæsningen vil give et historisk overblik over det sociale arbejde med udsatte børn og
familier i Danmark og et groft rids af hvilke menneskeforståelser, der har ligget til grund
for arbejdet siden 1500-tallet og frem til i dag samt hvornår og hvordan det forebyggende
arbejde i det sociale arbejde har udviklet sig. Desuden vil forelæsningen sætte fokus på de
vigtigste problemstillinger i forhold til det forebyggende arbejde som det ser ud i dag.
Litteratur
 Jørgensen, Per Schultz (2013):Den sociale indsats for udsatte børn og unge – lever
den op til målene. Kapitel 9 i red. Guldager, J og Skytte, M. Socialt arbejde –
teorier og perspektiver (KP)
11.00-12.00
Underviser: Karin Kildedal
Introduktion til praksisfokus – gennemførsel af første praksisfokus
Se studiehåndbogen om praksisfokus
12.00-12.45
Frokost
12.45-13.15
Underviser: Anne-Chilie Maymann Strellner
Introduktion til Moodle
Masteruddannelsen i udsatte børn og unge bruger Moodle som kommunikationsprogram.
Dette program præsenteres her for de studerende, således at de bliver rustet til at anvende
programmer i forhold til den fremtidige kommunikation med forelæsere, vejledere og
medstuderende.
13.15-14.45
Underviser: Betina Jacobsen
Forebyggelse af ulighed i sundhed blandt børn og unge
Ligesom formiddagens forelæsning, har også denne forelæsning et historisk islæt, idet
forebyggelsesstrategierne på sundhedsområdet fra 1930erne og frem gennemgås. Dette
gælder både generelt og i forhold til udsatte grupper. Der fokuseres også på aktuelle
forståelser af problematikken omkring ulighed i sundhed blandt børn og unge samt på de
5
forebyggende tiltag, der iværksættes på området.
Litteratur
 Vallgårda, Signild (2003): ”Folkesundhed som politik: Danmark og Sverige fra 1930
til i dag” kap 3 og 5 (Undtaget den del, der eksplicit omhandler Sverige).
http://da.unipress.dk/media/2911351/87-7934-8092_folkesundhed_som_politik.pdf
 Rasmussen, Mette, Pedersen, Trine Pagh og Due, Pernille (red.) (2014):
”Skolebørnsundersøgelsen”, Statens Institut for Folkesundhed kap 9: ”Social
ulighed” http://www.hbsc.dk/rapport.php?file=HBSC-Rapport-2014.pdf
 Johansen, Anette, Holstein, Bjørn og Andersen, Anne-Marie Nybo (red.) (2007):
”Social ulighed i sundhed blandt børn og unge” kap 12: ”Sociale relationer og
skolens betydning for social ulighed i adfærd og helbred” og kap 13: ”Social ulighed:
Sundhedsvæsenets og de forebyggende ordningers betydning” (KP)
15.00 -16.00
Underviser: Mette Buje Grundsøe
Introduktion til AUB (på AUB, Langagervej 2, rum 211 ”Mozart”)
Dagen slutter med en introduktion til struktureret emnesøgning. Herunder gennemgås
informationsbehov, søgekilder, søgestrategier og søgetips
6
Torsdag 17. september
09.00-10.45
Undervisere: Oline Pedersen og Betina Jacobsen
Det tværfaglige, forebyggende arbejde
Der har i de senere år været øget fokus på kommunernes tværfaglige, forebyggende
arbejde målrettet børn og unge, der er i risiko for social, psykisk, kognitiv og
sundhedsmæssig mistrivsel. Dette fokus udmønter sig blandt andet i etableringen af
tværfaglige grupper, som skal opspore børn i risiko og forebygge sygdom og mistrivsel.
Forelæsningens første del beskæftiger sig med det forebyggende arbejde i disse
tværfaglige grupper generelt, herunder hvem der mødes i de tværfaglige grupper, hvordan
de organiseres og arbejder, hvilke børn og unge, der udgør den primære målgruppe og
hvilke udfordringer, de møder. Anden del af forelæsningen handler om en af de centrale
aktører i det tværfaglige samarbejde, nemlig sundhedsplejen og de forventninger, der er til
sundhedsplejerskernes virke i det opsporende, forebyggende arbejde.
Pensum:
 Stegeager, Nikolaj et al (2015): En særlig indsats målrettet socialt udsatte børn og
unge på Lolland Falster. Broen til bedre sundhed, Region Sjælland. kap. 1:
Baggrund, centrale begreber og eksisterende forskning, kap. 5: Fokus på sundhed –
medarbejdernes sundhedsforståelse og kap. 7: De tværfaglige grupper.
http://www.regionsjaelland.dk/Kampagner/broen-til-bedresundhed/Documents/En%20s%C3%A6rlig%20indsats.pdf
 Neumann, Cecilie Basberg (2008): Det bekymrede blikket, Novus Forlag, Oslo, kap 5
(KP).
 Pedersen, Oline (2015): Sundhedspleje – Magt og normalisering i praksis.
Frydenlund Academic, side 67-101 (KP).
11.00-12.00
Undervisere: Oline Pedersen og Betina Jacobsen
Praksisfokus
Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis og projektgruppearbejde.
12.00-12.45
Frokost
12.45- 14.45
Underviser: Karin Kildedal
Sundhedsfremme og forebyggende socialt arbejde set i et tværsektorielt perspektiv
Formålet med forelæsningen er dels at afgrænse målgruppen af børn, unge og familier, som
er i fokus på første semester. Dels at præsentere centrale begreber i det tværprofessionelle
og -sektorielle arbejde, herunder det tværfaglige arbejde teorier som begreb og praksis
samt refleksioner over, hvorledes socialt arbejde kan medvirke til udvikling af
sundhedsfremme og forebyggelse arbejde, jf. kravene til den tværfaglige gruppe i
sundhedsloven.
Litteratur
 Jørgensen, Per Schultz (2002): Risikobørn i Danmark – Hvem er de – Hvad gør vi:
7



Status over en 10 årig indsats. Social Kritik. Nr. 84 – (98-110) (KP)
Jordansen, Birgit og Peterden, Mai-britt H: kapitel 4: Det gode team I Selvstyrende
team – ledelse og organisation. (KP)
Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Kapitel 4 om de
tværfaglige grupper.
http://www.sst.dk/publ/Publ2011/BOFO/Sundhedsydelser/VejlBU_sundhedsyd2u
dg.pdf
Holgaard et al (2014): PBL problembaseret læring og projektarbejde ved de
videregående uddannelser. Samfundslitteratur, kap. 4.
Sekundær litteratur
Orienter jer i Skolebørns undersøgelsen 2014
http://www.hbsc.dk/downcount/HBSC-Rapport-2014.pdf
15.00-16.00
Undervisere: Karin Kildedal og Betina Jacobsen
Introduktion til semesterets projektopgave
De studerende præsenteres for den projektopgave, som de skal skrive på dette 1. semester
samt for de af studieledelsen nedsatte grupper, projekterne skal skrives i.
Opfordring til socialt samvær om aftenen
Erfaringen fra tidligere masterhold viser, at de studerende kan drage god nytte af at
lære hinanden at kende på dette første indkald – såvel fagligt som socialt set. Vi
opfordrer derfor til, at de studerende afrunder denne dag med at gå ud sammen efter
dagens arbejde. Det er imidlertid op til de studerende selv, hvorvidt der er tid og lyst til
dette sociale tiltag. Men sæt eventuelt kryds i kalenderen og varsko muligvis familien
om, at du kommer lidt senere hjem.
8
Fredag 18. september
9.00-11.30
Underviser: Nikolaj Stegeager
Læring, portfolio brobygning mellem uddannelse og arbejde
Formiddagen vil tage et læringsteoretisk udgangspunkt hvor vi ser på sammenhængen
mellem læring og refleksion. Dette leder frem til det centrale omdrejningspunkt for dagen,
som handler om hvordan man dels kan fastholde sine erfaringer og oplevelser og samtidig
gøre dem til genstand for kontinuerlig refleksion og læring. Formiddagen vil introducere til
portfoliometoden, samt teorien bag. Endvidere vil vi præsentere forskellige portfolioskabeloner og diskutere hvorledes disse skabeloner kan medvirke til at kvalificere en
masteruddannelse. Formiddagen afrundes med et fokus på sammenhængen mellem
uddannelse og arbejde. Her vil vi diskutere, hvordan man som studerende kan søge at
bringe de to verdner sammen, samt hvilke fordele og ulemper dette kan medføre. Endelig
vil I få lejlighed til at overveje hvordan og på hvilken måde I ønsker at bygge bro mellem
masteruddannelsen og jeres arbejdsplads.
11.30-12.00
Litteratur:
 Thomassen, Anja Overgaard og Stegeager, Nikolaj (2016): ”Projekt- og
problembaseret læring i akademisk videreuddannelse” Kapitel 8: Fra
forskningsbaseret viden til organisatorisk praksis.
 Kruuse, Emil (2008): Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag.
Dansk Psykologisk Forlag. Kap 20: Logbøger.
 Lund, Birthe (red.) (2008): Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv. Aalborg
Universitetsforlag kap. 1: Læringsteoretiske begrundelser for portfolioen som
pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition.
 Brinkman, Svend og Tanggaard, Lene (red.) (2012): Kvalitative metoder – en
grundbog. Hans Reizels Forlag. Kap. 7, Baaris, Charlotte: Autoetnografi.
Praksisfokus
Der arbejdes med forståelse af, hvordan portfolio kan anvendes.
12.00-12.45
Frokost
12.45-13.45
Underviser: Betina Jacobsen
Problemformulering i projektarbejdet
Forelæsningen fokuserer på, hvordan man udformer en problemformulering, så den fører
fra
emne
til
fokus og
retning.
Forelæsningen
gennemgår forskellige
problemformuleringstyper. Endvidere gives eksempler på gode og dårlige
problemformuleringer, forslag til arbejdsprocessen med problemformuleringen samt
sammenhæng mellem problemformulering og metode.
Litteratur
 Holgaard, Jette Egelund et al (2014): PBL: Problembaseret læring og projektarbejde
ved de videregående uddannelser. Samfundslitteratur. kap 2: Om problemer og
9
problemformuleringer og kap 3: At planlægge og styre et PBL-projekt.
14.00-15.00
Gruppearbejde
Begyndende problemformulering samt begyndende arbejde med portfolio.
10
ARBEJDSSEMINAR 2: 14.-16. oktober 2015
Tema: Viden om udsatte børn og unge
Onsdag 14. oktober
9.00-10.15
Underviser: Maria Appel Nissen
Vidensparadigmer i den daglige praksis
Som faglig leder må man analysere og kritisk forholde sig til den praksis man er en del af, og
de vidensformer, som er med til at konstituere den. Formålet med undervisningen er at
sætte fokus på, hvordan man kan forstå kommunens børnepolitik som et udtryk for og et
resultat af kampe om, hvad der er sandt og gyldig viden om børn og udsatte børn - og
dermed et udtryk for forskellige vidensparadigmer om børn. Der vil blive eksemplificeret
med konkrete børnepolitiske udsagn.
Litteratur
 Mathisen, Anders og Højbjerg, Henriette (2004): ”Sociologiske feltanalyser – om at
anvende Bourdieus feltbegreb i historisk konkrete analyser” i Fuglsang, Lars og
Olsen, Poul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af
fagkulturer og paradigmer. Roskilde Universitetsforlag: 233-274 (42 sider) (KP)
 James, Allison, Jenks Chris og Prout, Allan (1999): ”1 - Det præsociologiske barn” og
”2 – Det sociologiske barn” i Den teoretiske barndom. Gyldendal: 9-52 (44 sider)(KP)
10.30-12.00
Underviser: Maria Appel Nissen
Velfærd og børnefamiliers levekår
Undervisningen giver indsigt i den ’skandinaviske’ velfærdsstat, dens værdigrundlag, samt
velfærdsteori og – forskning. Der gives eksempler på velfærdsforskning knyttet til
børnefamilier og børns behov, levekår, fattigdom og afsavn.
Litteratur
 Larsen, Jørgen Elm (2007): Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk
velfærdsstatsforskning. I Per H. Jensen (red.): Velfærd – dimensioner og
betydninger. Frydenlund: 33-53 (21 sider) (KP)
 Hansen, Finn Kenneth og Hussain, M. Azhar (2009): Konsekvenser af de laveste
sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. august 2009. CASA (fokusér f.eks.
på Kapitel 1, (2) og 5).
http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=385
 Deding, Mette og Gerstoft, Fredrik (2009): Børnefattigdom i Danmark 2002-2006.
SFI 09:10 (fokuser f.eks. på resume og perspektivering, kapitel 4: De fattige børn –
demografiske og socioøkonomiske karakteristika)
http://www.sfi.dk/rapportoplysninger4681.aspx?Action=1&NewsId=2177&PID=9267
11.30-12.00
Praksisfokus
12.00-12.45
Frokost
11
12.45-14.30
Maria Appel Nissen fortsat
Børns hverdagsliv
Undervisningen giver en overordnet teoretisk og empirisk forståelse for, hvad
der kendetegner børn og unges hverdagsliv i et moderne samfund, herunder de
arenaer og relationer, som præger børns hverdagsliv.
Der vil være særligt fokus på forholdet mellem børns institutionaliserede og ikkeinstitutionaliseredehverdagsliv og på de sider af børns liv, der kan være upåagtede men
betydningsfulde.
Litteratur



Rasmussen, Kim (2004): ”Kapitel 2: Børns hverdagsliv, de mange arenaer og ”den
institutionelle trekant””, i Børnene i kvarteret – kvarteret i børnene. Om børns
hverdagsliv, steder og ruter. Roskilde Universitetsforlag: 31-51 (21 sider). (KP)
Højlund, Susanne (2009): ”Barndommens geografi. Om at begribe børns færd
gennem barndommens institutioner”, i Højlund (red.): Barndommens organisering i
et dansk institutionsperspektiv. Roskilde universitetsforlag: 173-196 (24 sider). (KP)
Schwartz, Ida (2007): ”Børneliv på døgninstitution. Socialpædagogik på tværs af
børns livssammenhænge” i Nordiske udkast. Nr. 2 2007: 54-67 (14 sider). (KP)
Supplerende undersøgelser



14.30-15.00
Olsen, Bente Marianne & Dahl, Karen Margrethe (2008): Fritidsliv i børnehøjde.
Beretninger
fra
udsatte
børn.
Kbh:
SFI
08:06:
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=26&PID=9267
Stokholm, Anja (2009):”Forming identities in Residential Care for Children:
Manoeuvring between social work af peer groups", I Childhood 2009: 16:553-570 (18
sider) (Artiklen downloades via www.aub.aau.dk‘s adgang til tidsskriftet Childhood,
eller http://chd.sagepub.Com/cgi/content/abstract/16/4/553
Mai Heide Ottosen, Mette Lausten, Signe Frederiksen, Dines Andersen (2015)
Anbragte
børn
og
unges
trivsel
SFI
15:01
file://id.aau.dk/Users/maan/Downloads/1501-Anbragte-boern-og-unges-trivsel.pdf
Underviser: Maria Appel Nissen
Praksisfokus Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis
15.00-16.00
Gruppearbejde
12
Torsdag 15. oktober
9.00-12.00
Underviser: Betina Jacobsen
Kvalitative og kvantitative metoder
I forelæsningen introduceres forskellige kvalitative og kvantitative tilgange. Der fokuseres
især på, hvordan man kan tilrettelægge videnskabelige undersøgelser samt på
sammenhængen mellem problemformulering, teori og metode. Formålet er både at gøre
jer i stand til at læse og forholde jer kritisk reflekteret til undersøgelsers metodiske grundlag
og relevans samt til at foretage kvalitative og kvantitative undersøgelser i praksis.
Litteratur:
 Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis: Introduktion til anvendt metode. Hans
Reitzels Forlag, kap 5: Hvordan kan man observere? Og kap. 7: Hvordan kan man
lave et spørgeskema? (KP).
 Kvale, Steinar og Brinkman, Svend (2008): Interview: Introduktion til et håndværk.
Hans Reitzels Forlag, kap. 6: Tematisering og design af interviewundersøgelse Og
kap 7: Udførelse af interview.
12.00-12.45
Frokost
12.45-14.45
Underviser: Betina Jacobsen
Analysemetoder, herunder induktive og deduktive analysetilgange
I denne forelæsning er fokus på, hvordan analysen bygges op i videnskabelige
undersøgelser.
Dette
vedrører
blandt
andet
sammenhæng
mellem
problemformuleringstype og analyse, kriterierne for gyldig viden indenfor forskellige
analysetilgange, sammensætning af empiri og teori i synteser samt de hyppigste faldgruber
i videnskabelige undersøgelser. Forelæsningen introducerer og eksemplificerer endvidere
henholdsvis den empiristyrede, induktive og den teoristyrede, deduktive tilgang til
analysen.
Litteratur
 Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis: Introduktion til anvendt metode.
Hans Reitzels Forlag, kap. 8: Hvordan kan man analysere materialets indhold (KP).
 Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2005): Forskning om og med mennesker:
Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck, kap. 6: Forskningsprocessen – dataklargøring, analyse- og
fortolkningsmetoder (KP).
15.00-16.00
Underviser: Betina Jacobsen
Praksisfokus i projektgrupperne
Bearbejdning af dagens forelæsninger og deres relevans for praksis.
Underviser: Betina Jacobsen
Opsamling fra gruppearbejdet i plenum
13
16. oktober
09.00-09.45
Underviser: Jan Brødslev Olsen
Klassiske paradigmatiske opfattelser af børn og unges udvikling
Formålet med denne forelæsning er at give en introduktion til de paradigmer, der ligger i
en række psykologiske og socialpsykologiske udviklingsteorier om barndom og ungdom.
Der sættes fokus på klassiske teorier, og det vises, hvorledes disse teorier overvejende har
essentialistiske og relationelle og træk.
Litteratur
• Bowlby, John. (1994, eng. udg. 1988): En sikker base. Det lille Forlag. Kapitel 7:
Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen. Side 133-152. (19 sider) (KP)
 Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige. Aalborg Universitetsforlag s. 63-67
(5s.) (KP)
 Thielst, Peter (1998): Kohuts Selvpsykologi, Det lille Forlag, side 25 – 48 (23 sider) (KP)
10.00-10.45
Underviser: Jan Brødslev Olsen
Nyere paradigmatiske opfattelser af børn og unges udvikling
De klassiske teorier blev udviklet i en tid, hvor familiestrukturen og dens betingelser var
karakteriseret ved, at børn voksede op i en relativ enkel social ramme med familien som
central arena med en hjemmegående mor og en udearbejdende og ofte fraværende far. I
dag er betingelserne ændret. Det stiller nye krav til den psykologiske forståelse af børns
udvikling og dermed et nyt paradigmesæt, og det vises, hvorledes disse har overvejende
relationelle og konstruktivistiske træk.
Litteratur
• Schaffer, Rudolf (2001): Beslutninger om børn - Psykologiske Spørgsmål Og Svar. 2.
udgave, Hans Reitzel. Side 249-270 (21 sider) (KP)
 Stern, Daniel N. (2000, eng udg. 1985): Spædbarnets interpersonelle Verden. Hans
Reitzles Forlag. Side 11-27. (16 sider) (KP)
 Hundeide, Karsten (2006/2009): Kapitel 10: Diskurser, redskaber og kontrakter i
børns udvikling: Et kulturpsykologisk perspektiv. I: Liv Mette Guldbrandsen
(2006/2009): Opvækst og psykisk udvikling. Akademisk Forlag, side 283-303 (20 sider
)(KP)
11.00-12.00
Underviser: Jan Brødslev Olsen
Praksisfokus
Bearbejdning af forelæsningen og dens relevant for praksis og projektgruppearbejdet.
12.00-12.45
Frokost
12.45-13.45
Underviser: Jan Brødslev Olsen
Barnet set som essens, relation eller konstruktion
Når vi skal forstå børns og unges psykiske og sociale udvikling, er det vigtigt, at vi gør os
klart, hvilket syn vi har på mennesket. Der eksisterer således tre meget forskellige syn: Et
14
eksistentialistisk, et relationelt og et konstruktivistisk. Spørgsmålet er, om disse tre
paradigmer kan samlet i en syntese?
Litteratur
 Jørgensen, Carsten René (2002): Find dig selv. Realisér dig selv. Konstruér dig selv. I:
Psyke & Logos, tema: Subjektivitet i det 21. Århundrede nr. 1, 2002. Psykologisk
Forlag, side 106-143 (KP)
 Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige. Essens, eksistens, fortælling. Aalborg
Universitetsforlag, side 105-118 (KP).
14.00-14.45
Underviser: Jan Brødslev Olsen
Praksisfokus
Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis og projektgruppearbejde
15.00-16.00
Projektarbejde
15
ARBEJDSSEMINAR 3. - 11. -13. november 2015
Tema: Indsigt i børns hverdagsliv
Onsdag 11. november
09.00-12.00
Underviser: Frank Ebsen
Hvordan bruger professioner undersøgelsesresultater
Formålet med dette kursus er at belyse vidensgrundlaget for de forskellige professioner, der
er involveret i arbejdet med udsatte børn og unge, herunder hvordan viden bliver spredt og
anvendt i kommuner og institutioner. Endvidere vil der blive set nærmere på den viden, der
indgår i oplysning af børnesager med udgangspunkt i eksempel om ADHD-diagnosen.
12.00-12.45
Litteratur
 Frank Ebsen (2009): Forskningens betydning for pædagogers praksis, DPU. Side1020 og side 28-34 (KP)
 Peter Conrad (2006): Identifying hyperactive children - the medicalization of deviant
behavior - expanded revision, kap. 5: Side 33-51, Ashgate (KP)
Frokost
Underviser: Frank Ebsen fortsat
14,00-15.00
Praksisfokus
15.00-16.00
Gruppearbejde
16
Torsdag 12. november
9.00-11.00
Underviser: Mette Lausten
Danske undersøgelsesresultater: Hvilket billede tegnes af de udsatte børn og unge?
Der er to formål med denne forelæsning, som tager udgangspunkt i danske
undersøgelser særligt foretaget af SFI. For det første tegnes et billede af, hvad vi ved i
Danmark på nuværende tidspunkt om børn og unge i almindelighed og udsatte børn og
unge i særdeleshed. Hvem er de, og hvad karakteriserer dem? For det andet får de
studerende redskaber til at anvende undersøgelsesresultater i deres projekt og daglige
praksis. Forelæsningen stiller ikke krav til, at de studerende på forhånd har læst
specifikke undersøgelser. De nævnte undersøgelser skal ses som en inspiration, men
under forelæsningen tages udgangspunkt i en række af forskellige undersøgelser.
Litteratur:
11.00-12.00

Ottosen, M.H., D. Andersen, K.M. Dahl, A.T. Hansen, M. Lausten & S.V. Østergaard
(2014): Børn og unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2014. SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd, 14:30: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger4681.aspx?Action=1&NewsId=4537&PID=9267

Lausten, M., H. Hansen & V.M. Jensen (2013): God praksis i forebyggende arbejde.
Samlet evaluering af Dialogprojektet. SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, 13:04: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger4681.aspx?Action=1&NewsId=3803&PID=9267

Mehlby, J. (2013): Opkvalificering af den tidlige indsats – ved tidlig opsporing af
børn i en socialt udsat position. Forskningsrapport. KORA:
http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i3556/Opkvalificering-af-den-tidligeindsats---ved-tidlig-opsporing-af-boern-i-en-socialt-udsat-position

Ploug, N. (2007): Socialt udsatte børn. Identifikation, viden og handlemuligheder i
daginstitutioner. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,
07:25: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger4681.aspx?Action=1&NewsId=44&PID=9267
Underviser: Mette Lausten
Praksisfokus
Bearbejdning af formiddagens forelæsninger og deres relevans for praksis.
12.00-12.45
Frokost
12.45-14.45
Underviser: Mette Lausten
Danske undersøgelsesresultater fortsat
Underviser: Mette Lausten
17
15.00-16.00
Praksisfokus
Bearbejdning af eftermiddagens forelæsninger og deres relevans for praksis.
18
Fredag 13. november
9.00-12.00
Underviser: Stine Thidemann Faber
Social ulighed og sociale forskelle
Denne forelæsning handler om sociale uligheder i det danske samfund belyst med
teoretiske og empiriske eksempler på menneskers forskellige adgang til samfundets
ressourcer, mekanismerne bag samt hvilke konsekvenser det kan have for et
samfund, og for enkeltindivider, at der er ulighed/lighed. Der fokuseres på en række
centrale områder som økonomi, uddannelse, arbejdsmarked og sundhed, ligesom der
fokuseres på de fordelingsmæssige forskelle, der er mellem grupper i befolkningen (fx
mænd og kvinder, unge og gamle, land og by, højt uddannede og lavt uddannede),
men også forskelle i, hvordan individer eller familier har forskellige handlemuligheder
og forskellig adgang til deltagelse, anerkendelse og indflydelse. I forelæsningen ses
der også nærmere på klasserelaterede forskelle i familieliv og forældreskab, og på
barndommen som klasseerfaring.
Litteratur

Faber, Stine Thidemann (2010): “Den subjektive oplevelse af klasse”, 2010,
tidsskriftet Dansk Sociologi, Nr. 1/21. Årg, s. 76-89.
Stefansen, Kari & Blaasvær, Nora (2010): “Barndommen som klasseerfaring.
Omsorg og opdragelse i arbeiderklassefamilier “ fra bogen Klassebilder. Ulikhet
og social mobilitet. Oslo: Universitetsforlaget.

Praksisfokus
Bearbejdning af forelæsningen og dens relevant for praksis.
12.00-12.45
Frokost
12.45-15.00
Underviser: Stine Thidemann Faber
Kunsten at forske. Eksempel på projekt- og analysetilgange
Der fremlægges eksempler fra egen forskning.
Litteratur

Faber, Stine Thidemann (2008): På jagt efter klasse. Ph.d.afhandling, Institut
for Sociologi og Socialt arbejde. Aalborg Universitet. Læs kap 1 og 3.
Afhandlingen er online tilgængelig her:
http://vbn.aau.dk/files/15044245/Paa_jagt_efter_klasse
Praksisfokus
Bearbejdning af forelæsningen og dens relevant for projektgruppearbejdet
19
ARBEJDSSEMINAR 4: 9.-11. december 2015
Tema: Mod færdiggørelse af projektet
Onsdag 9. december
09.00-12.00
Underviser: Betina Jacobsen
Projektskrivning: Sammenskrivning og projektets røde tråd
Denne forelæsning præsenterer de studerende for, hvordan man formidler de fund, som
man gør i forbindelse med projektarbejdet. Desuden vil forelæsningen sætte fokus på,
hvordan man samskriver projektets forskellige dele til en sammenhængende
projektrapport.
Litteratur
 Rognsaa, Aage (2015): Bacheloroppgaven: Skriveråd og regler for utformningen.
Universitetsforlaget, kap 2: Oppgaven som helhetlig tekst Og kap. 3: Oppgavens
deler (KP).
12.00-12.45
Frokost
12.45-14.45
Undervisere: Dialektisk proces mellem projektgrupperne og semesterets vejledere.
Anvendte analysemetoder i projektgrupperne
Grupperne fremlægger på skift de metoder, de anvender i projektarbejdet, og der sparres i
fællesskab herpå.
15.00-16.00
Gruppearbejde
20
Torsdag 10. december
9.00-12.00
Underviser: Idamarie Leth Svendsen
Retskilder og kompetence på børneområdet
Der gives en introduktion til retskildelæren og de forskellige retskilder på området samt til
kompetenceregler og centrale instanser. Gennem præsentation af
sektoransvarlighedsprincippet skabes klarhed over de forskellige forvaltningsgrenes
opgaver, og hvordan snitfladeproblemer kan løses. Målet er, at den studerende får
tilstrækkelig viden til at kunne vurdere, hvilke regler, der er relevante på hvilke områder.
Litteratur:
 Andersen, J. Socialforvaltningsret. (2013) 5. udgave. Nyt Juridisk Forlag. Heri:
Kapitel 1, 2 og 5 om retskilder og kompetence (pp. 17-68 og 141-160)Grundlovens
§§ 3, 75 og 82: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902
 Retssikkerhedslovens bestemmelser om kompetence og klagestruktur
 Forældreansvarsloven
 Servicelovens §§ 10-11 og 13
 Sundhedsloven §§ 1, 120 – 125 og § 127
 Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge
 Dagtilbudsloven §§1, 3 – 5
 Folkeskoleloven §§ 1 – 2 og 20 – 21
 Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand
 Afgørelser fra Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand
12.00-12.45
Frokost
12.45-14.45
Underviser: Idamarie Leth Svendsen
Regler om forebyggelse og udsathed på børneområdet
Med udgangspunkt i oversigten over centrale retskilder og instanser på området ses
nærmere på den tidlige indsats over for børn og familier, herunder hvilke nærmere
forpligtelser de enkelte offentlige og private aktører har, og hvilke rettigheder barnet og
familien har. Målet er, at den studerende får tilstrækkelig viden til at kunne vurdere, hvilke
pligter og rettigheder, de enkelte love giver i forhold til reglerne om sektorernes ansvar,
kommunale børnepolitikker, tilsynsforpligtelse, rådgivning og underretningspligt.
Forelæsningen tager i den forbindelse også et forvaltningsretligt perspektiv, herunder med
særligt fokus på relevante grundprincipper, menneskeretlige standarder og god
forvaltningsskik i forhold til børn og forældre samt forvaltningslovens, persondatalovens,
offentlighedslovens og retssikkerhedslovens regler om behandling af oplysninger,
tavshedspligt, vejledning, indsigt, repræsentation mv.
Litteratur:
 Andersen, J. Socialforvaltningsret. (2013) 5. udgave. Nyt Juridisk Forlag. Heri: Kapitel
3, 4 og 7 om fortolkning, skøn og oplysning (pp. 71-92, 95-138 og 185-230)
21













15.00-16.00
Svendsen og Hartoft in: Kildedal og Laursen m.fl.: Socialfaglig Ledelse: Kapitel 3 om
reglerne om tidlig indsats på børneområdet
Servicelovens §§ 11, 19, 46, 47, 48a, 49a, 49 b, 57, 65, 65a, 146, 152-155a og b:
Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier
(vejledning nr. 3 til serviceloven) pkt…. (ny vejledning på vej)
Persondatalovens §§ 5- 8, 18, 19, 28-31
Forvaltningsloven §§ 7-15, 27-32
Offentlighedsloven § 13
Retssikkerhedslovens § 3-12 + klagereglerne
Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen
Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes erfaringer med underretninger
FN’s Børnekonvention
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837
Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=12
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 24, jf. Lissabontraktaten:
http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/charter/samtlige/24/
Relevante ombudsmandsafgørelser/ankestyrelsesafgørelser af forvaltningsretlig
karakter
Underviser: Idamarie Leth Svendsen
Praksisfokus
Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis og projektgruppearbejde.
22
Fredag 11. december
09.00-12.00
Undervisere: Karin Kildedal Og Betina Jacobsen
Projektarbejde
Denne dag står i projektarbejdets tegn. Dagen vil skifte mellem projektarbejde og oplæg. Til
dagen bedes alle grupper udvælge en del af deres analyse, som de vil præsentere for resten
af de studerende. Det kan enten være en del af deres analyse, hvor gruppen oplever
udfordringer, en del som de synes er særlig god eller en del, hvor gruppen er kommet til en
ny erkendelse. Med udgangspunkt i oplæggene diskuteres gruppernes analyse, hvorved
hver gruppe får nye input til deres projekt.
12.00-12.45
Frokost
12.45-14.30
Fortsat: Projektarbejde og arbejde med portfolio
14.30-15.00
Afslutning på semesteret
23