Princip vedr. deltagelse i eliteidræt – og unge med talent - Center-10

Transcription

UNGE MED MENTALE HELBREDSPROBLEMER
- plads til rummelighed
- vejen til arbejdsmarkedet
IDÉKATALOG
___________________________________________________________
Indholdsfortegnelse
Indledning ................................................................................................. 2
Organisering og samarbejde...................................................................... 4
Organiseringen af indsatsen og samarbejdet internt i jobcentret og med andre
aktører ..................................................................................................... 4
Den interne kommunale organisering af indsatsen og samarbejdet .................. 5
Organisering af indsatsen mellem sektorer.................................................... 7
Opmærksomhedspunkter for det gode samarbejde ........................................ 9
Metoder ................................................................................................... 11
Copingstrategier ...................................................................................... 11
Fastholdelse ............................................................................................ 13
IPS – Individual Placement and Support ..................................................... 15
Kognitiv metode ...................................................................................... 18
Motion .................................................................................................... 20
Psykoedukation ....................................................................................... 21
Rehabilitering og recovery ........................................................................ 22
Relationsarbejde ...................................................................................... 25
Screening ............................................................................................... 29
Opsøgende indsats................................................................................... 32
Virksomhedsrettet indsats ........................................................................ 34
Støtteordninger ....................................................................................... 37
Jobrettede støttepersonsordninger ............................................................. 37
Personlige støtteordninger ........................................................................ 38
Støtte under uddannelse/uddannelsesrettede støtteordninger ....................... 42
Særlig viden om....................................................................................... 43
ADHD - Attension Deficit Hyperactivity Disorder .......................................... 44
Læs mere ............................................................................................... 48
Angst ..................................................................................................... 48
Depression.............................................................................................. 50
Dobbeltdiagnoser ..................................................................................... 53
Funktionelle lidelser ................................................................................. 56
Mentale helbredsproblemer hos nydanskere ................................................ 57
OCD - Obsessive Compulsive Disorder ........................................................ 61
Psykoser ................................................................................................. 62
PTSD - Posttraumatisk stresstilstand .......................................................... 63
Selvskadende adfærd ............................................................................... 65
Stress .................................................................................................... 65
Baggrund om unge og mentalt helbred.................................................... 68
De unge med mentale helbredsproblemer ................................................... 68
Arbejdsmarkedstilknytning ........................................................................ 71
Jobcentret og de unge .............................................................................. 72
Fakta ..................................................................................................... 74
Unge og mentalt helbred
_________________________________________________________
Indledning
Stadig flere unge får tilkendt førtidspension, og det skyldes primært psykiske lidelser. Denne tendens har store omkostninger både samfundsøkonomisk og for den
enkelte unge, og tendensen skal ændres.
Erfaringer viser, at mange psykiske lidelser ikke nødvendigvis er kroniske men kan
helbredes over en lang periode. Gennem de senere år er der blevet større fokus
på, at uddannelse og arbejde kan være en del af løsningen
Jobcentrene er omdrejningspunktet for den indsats, der skal til for at skabe den
nødvendige udvikling. Derfor har du som jobcentermedarbejder en central placering i arbejdet med unge med mentale helbredsproblemer.
Udfordringerne er dog store og kan bedst løses i et samarbejde med social- og
sundhedsområdet. Et tværfagligt samarbejde om en koordineret indsats vil både
kunne kvalificere indsatsen og give flere redskaber i værktøjskassen.
Ønsket med dette Idékatalog er at give dig, der til dagligt arbejder med unge med
mentale helbredsproblemer inspiration – både til det arbejde der gøres i dag, og
det arbejde der kommer efter de forventede reformer på området.
Idékataloget giver inspiration og viden om:
•
•
•
•
•
•
Organisering og samarbejde
metoder
støtteordninger
målgruppen
viden om diagnoser
baggrundsviden om unge og mentalt helbred.
Baggrund
Kataloget er udarbejdet i forbindelse med projektet ”Unge med mentale helbredsproblemer – vejen til arbejdsmarkedet”, der er finansieret af Beskæftigelsesrådet.
Selve indholdet er baseret på:
•
•
•
en desk research af feltet
inddragelse af de berørte borgeres erfaringer
bidrag fra en række videnspersoner.
2
_________________________________________________________
Målgruppe
Målgruppen dækker gruppen af unge fra 15 til 40 år med mentale helbredsproblemer, der ”spænder fra” diagnosticerede psykiatriske lidelser til psykisk sårbarhed.
Kilder
Vi har indsamlet viden fra forskningsprojekter, projekter, undersøgelser, rapporter
mm. Det er både undersøgelser, der bygger på brede studier til mere specifikke
undersøgelser af enkelte projekters resultater.
Metoder
Idékataloget præsenterer de metoder, som er mest anvendt i arbejdet med at få
unge med mentale helbredsproblemer i beskæftigelse og udvalgte projekterfaringer, som er inspireret af de pågældende metoder.
Organisering
Idékataloget præsenterer bud på organiseringen af indsatsen og de redskaber i
lovgivningen, som kan være særligt relevante i arbejdet med denne målgruppe.
Du får også et overblik over de interne og eksterne aktører, som du kan samarbejde med i indsatsen.
Viden om diagnoser
Endelig kan du finde viden om diagnoser - lige fra dobbeltdiagnoser til centrale
diagnoser som angst og depression.
3
_________________________________________________________
Organisering og samarbejde
Koordinering, tværfaglighed og kontinuitet er nøgleord i indsatsen over for yngre
personer med mentale helbredsproblemer. Erfaringer viser, at det netop er en
meningsfuld organisering af indsatsen og et konstruktivt samarbejde, der skaber
bæredygtige løsninger. I mange tilfælde er den unges situation kompleks og præget af flere problematikker.
I de tilfælde er der ofte brug for indsatser, der involverer mere end en instans - fx
både en behandlingsindsats, personlig støtte og/eller beskæftigelsesindsats.
Landskabet af mulige interne og eksterne samarbejdsparter er komplekst. Vi har
udformet et landskab over mulige aktører, som du kan lade dig inspirere af. Det er
vigtigt, at denne indsats og samarbejdet mellem de involverede samarbejdsparter
organiseres ordentligt, så der bliver sammenhæng i forløbet.
Lad dig inspirere af beskrivelser og erfaringer fra forskellige organisationsmodeller
og samarbejdsmodeller:
•
•
•
•
organiseringen af indsatsen og samarbejdet internt i jobcentret og med
andre aktører
den interne kommunale organisering af indsatsen og samarbejdet
organisering af indsatsen mellem sektorer
opmærksomhedspunkter for det gode samarbejde.
Organiseringen af indsatsen og samarbejdet internt i jobcentret og
med andre aktører
Yngre med mentale helbredsproblemer har ofte flere problematikker, der kræver,
at der iværksættes flere indsatser. Det er vigtigt, at indsatserne koordineres, så
borgerne oplever mening og sammenhæng i forløbet.
Det kan være en udfordring, når andre aktører bruges i indsatsen. Her er det væsentligt, at du i jobcentret sikrer, at der er enighed om mål og delmål de tre parter
i mellem: borger, jobcenter og anden aktør, samt hvordan der skal arbejdes med
den progression, der skal føre hen mod målet.
Det kan også dreje sig om at skærpe opmærksomheden eller direkte lave et forum
mellem afdelinger, hvor man har en fælles viden om den enkelte borger – fx sygemeldte ledige med mentale helbredsproblemer.
4
_________________________________________________________
Eksempel
I en konkret undersøgelse fra AKF af kommunernes organisering og tilrettelæggelse af sagsforløb omkring tildeling af førtidspension og fleksjob ser det ud til, at der
er en sammenhæng mellem, hvorvidt sagsbehandleren inddrager jobkonsulenten i
vurderingen af jobmuligheder for borgeren eller tilkendelse af førtidspension.
De jobcentre, der tildeler færre pensioner end gennemsnittet, inddrager jobkonsulenten i langt højere grad end de jobcentre, der tildeler flere førtidspensioner end
gennemsnittet.
Kilde: Kommunernes tilrettelæggelse af sagsforløb ved afgørelse af førtidspension
og fleksjob, AKF, 2010
Eksempel
Projektet ’På rette vej – i job’ er et kontrolleret forsøg for kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, og en stor del af målgruppen vurderes at have
forskellige psykiske barrierer.
Den aktive, tidlige indsats for deltagerne består af et samtaleforløb og et virksomhedsrettet tilbud med en mentor tilknyttet. Derudover skal jobcentret stille en fast
kontaktperson til rådighed og koordinere, at de nødvendige parallelindsatser sættes i værk fra fx socialafdelingen eller sundhedssystemet – indsatser som foregår
parallelt med det virksomhedsrettede forløb. Der deltager i alt 18 jobcentre i forsøget, og det løber i perioden 2010 til 2012. Efter forsøgets afslutning udarbejdes
en effektevaluering.
Eksempel
NFA er projektholder for ”Det store TTA-projekt”, hvor 19 kommuner deltager. Det
er en tværfaglig indsats, der er forankret i jobcentret, og målgruppen er sygedagpengemodtagere i matchgruppe 2. I projektet har man særligt været opmærksom
på det tværfaglige samarbejde og viden om indsatsen over for mentale helbredsproblemer. Projektet evalueres løbende.
Læs mere om TTA-projektet.
Den interne kommunale organisering af indsatsen og samarbejdet
Ofte har yngre med mentale helbredsproblemer brug for indsatser ud over dem, I
kan tilbyde i jobcentret. For nogle af de unge under 18 år, der er tilknyttet kommunens Børne- og Familieafdeling eller lignende, vil det være relevant at skabe et
samarbejde, hvor der i konkrete sager drøftes, hvordan overgangen for den unge
5
_________________________________________________________
fra ung til voksen i myndighedsregi kan iværksættes som en sammenhængende
indsats.
Der kan også være behov for, at I i jobcentret samarbejder med en socialafdeling
og misbrugsbehandlingssted. For de unge over 18 år med mentale helbredsproblemer kan samarbejdet med UU også være væsentligt.
Vær opmærksom på, at det for især yngre med mentale helbredsproblemer kan
være en udfordring at være i kontakt med mange forskellige enheder i kommunen. De kan have vanskeligt ved at manøvrere gennem de mange forskellige enheder – med forskellige kulturer og umiddelbart forskellige målsætninger. I denne
sammenhæng er det også vigtigt, at der koordineres mellem indsatserne, så der
skabes sammenhæng og enighed, samt at det giver mening med de mål og delmål, der er for indsatserne.
Eksempel
Odense Kommune har arbejdet med deres organisering af samarbejdet både i
form af et ungeteam med specialiserede, myndighedsansvarlige koordinatorer
på tværs af de kommunale sektorer. De har også etableret en parallelgruppe
for at håndtere de borgere, der har brug for en indsats både fra Beskæftigelsesog Socialforvaltningen.
Odense Kommune har etableret et ungeteam med repræsentanter på tværs af
følgende forvaltninger:
•
•
•
Børne- og Ungeforvaltning
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning
Ældre- og Handicapforvaltning.
Målgruppen for ungeteamet er unge i alderen 15 til 24 år.
Målet med teamet er at sikre sammenhæng, kontinuitet, helhed og kvalitet i
myndighedsbehandlingen.
Ungeteamet skal sikre, at de handleplaner, der udarbejdes, bliver gennemført,
og teamet skal bidrage til at sikre indslusning og fastholdelse i et uddannelsesforløb eller beskæftigelse. Derudover skal teamet håndtere udfordringer som
forvaltningsgrænser, forskellige lovgivninger samt forskellige kulturer og sprog.
Der er oplært ca. 30 specialiserede myndighedsansvarlige koordinatorer, som
mødes ca. en gang i måneden i ”Forum for koordinatorer”. Her deltager også
repræsentanter fra UU.
Parallelgruppen håndterer den gruppe borgere, som befinder sig i snitfladen
mellem en beskæftigelsesindsats og en social indsats. Målgruppen er borgere i
6
_________________________________________________________
matchkategori 4 og 5 (det formodes nu at være matchgruppe 2 og 3) over 25
år. Derudover er det blevet vurderet, at borgerne kun vil kunne profitere af en
beskæftigelsesindsats, hvis den suppleres med en foranstaltning under Serviceloven (fx psykologhjælp, botilbud, misbrugsbehandling eller støtte/kontaktperson). Parallelgruppen består af otte medarbejdere fra jobcentret,
som er placeret i Socialcentret.
Ved fysisk at placere medarbejderne i Socialcentret er der skabt grobund for et
tæt samarbejde mellem den beskæftigelsesrettede indsats og den sociale indsats, og man har sikret en primær kontaktperson til borgeren.
Kilde: ”Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer”, New
Insight, september 2009.
Rapport
Download rapport, som Dansk Sundhedsinstitut har udgivet i 2011. Den fokuserer
på opgaveudviklingen i kommunerne på det psykiatriske område.
Organisering af indsatsen mellem sektorer
Yngre med mentale helbredsproblemer modtager ofte en indsats fra andre sektorer. Det kan være behandling gennem sundhedssektoren eller private behandlere,
det kan være tilbud fra en socialafdeling eller tilknytning til socialpsykiatrien. Og i
langt de fleste tilfælde er den praktiserende læge inddraget.
Vær opmærksom på, at det er vigtigt at skabe kontinuitet mellem de forskellige
forløb, og at det koordineres. Det er både en nødvendighed, når der er tale om
parallelle og fortløbende indsatser. I flere sammenhænge udvikles der på en koordinatorrolle forankret i jobcentret.
Samarbejdet og organiseringen af samarbejdet kan også have en form for forebyggende indsats, hvor forebyggelse er sigtet.
Eksempel
Jobcenter Haderslev har etableret en samarbejdsmodel, hvor der er udstationeret
en beskæftigelsessagsbehandler og en jobkonsulent på det psykiatriske hospital
for at sikre en beskæftigelsesrettet opfølgning allerede under indlæggelsen. De er
der en dag om ugen, og de hjælper blandt andet med at få den rette indsats i
gang på jobcentret, når patienterne skal i gang med en beskæftigelsesrettet indsats.
Kilde: ’Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap’, Discus, april 2009.
7
_________________________________________________________
Eksempel
Odense Kommune igangsatte i 2009 et projekt om forløbskoordination. Formålet
med forløbskoordinatorerne er at skabe sammenhæng og koordinering af indsatserne, så borgere med sindslidelser får en kvalificeret og helhedsorienteret indsats
og oplever sammenhæng i forløb og ydelser.
Projektet er forankret i Sundhedsafdelingen og involverer Handicap- og Psykiatriafdelingen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og behandlingspsykiatrien på
Odense Universitetshospital. Forløbskoordinatorerne skal ud fra borgerens mål
samarbejde med borgeren og med relevante personer fra bl.a. de tre nævnte områder. Projektet er ikke afsluttet – og er derfor endnu ikke evalueret.
Læs mere i rapporten: ’God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et
idékatalog’. Danske Regioner, KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Juli 2011.
Det kan også være relevant, at I i jobcentret orienterer jer om tværsektorielle og
koordinerende indsatser, som er forankret i andre forvaltninger.
Eksempel
I Region Midtjylland er der i flere kommuner oprettet fællesteams, der skal være
bindeleddet mellem misbrugsbehandlingen, den sociale myndighed og regional
psykiatrien. Fællesteamet har kompetencer og er forpligtet til at udarbejde en
fælles koordineret handleplan for personer med behandlingskrævende psykiske
lidelser og misbrug.
Fællesteamet er sammensat af personer fra sociale tilbud og socialpsykiatrien,
regionspsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Med etableringen af fællesteam er
det formålet, at personer med dobbeltdiagnoser ikke længere skal falde mellem to
stole, ligesom man forsøger at invitere de nødvendige kompetencer ind i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i stedet for at viderehenvise borgeren. Projektet er ved at blive evalueret.
Læs mere i rapporten: God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et
idékatalog. Danske Regioner, KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juli 2011.
Læs flere eksempler:
Eksempel
’Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale
handicap’, Discus, april 2009. Det er et inspirationskatalog med mange gode eksempler på Best Practice.
8
_________________________________________________________
Eksempel
’Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer’, New Insight,
september 2009. Rapporten er en analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion
Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Rapporten formidler viden og erfaringer fra indsatsen for unge med psykiske barrierer og indeholder
både anbefalinger og eksempler.
Opmærksomhedspunkter for det gode samarbejde
Koordinering, tværfaglighed og kontinuitet er nøgleord for indsatsen. Derudover er
viden og fælles viden vigtigt.
Vær opmærksom på, at viden om mentale helbredsproblemer, indsatsområder og
sprogbrug er vigtigt for at kunne skabe kontinuitet og give grobund for en tværfaglighed. Det er ikke nødvendigt at have en total viden om hinandens vidensområder, men det er dog vigtigt at kende hinandens vidensområder, myndighedsroller og sprog. Et fælles kendskab befordrer samarbejdet.
I nogle tilfælde vil det skabe og være tilstrækkeligt til at have et godt parallelt
monofagligt samarbejde. I andre tilfælde vil det være fundamentet for at skabe et
decideret tværfagligt samarbejde hen mod samme mål.
Koordinering foregår bedst gennem en form for koordinator. I forskellige projekter
udvikler man på denne rolle. Det er væsentligt er, at man i denne rolle også skal
kunne påtage sig et form for ledelsesansvar – være manager på sagen - og kunne
mestre at få de forskellige tværfagligheder til at samarbejde eller være sammenhængende i indsatserne.
Eksempel
Vejen kommune, Esbjerg Kommune og Region Syddanmark har som pilotprojekt
gennemført et kompetenceudviklingsforløb med det formål at opkvalificere jobcentermedarbejderne til at arbejde med borgere med psykiske- og psykiatriske lidelser. Ønsket var også at opkvalificere psykiatriens medarbejdere ift. relevant arbejdsmarkedslovgivning samt at opkvalificere begge grupper med henblik på at
udvikle på det tværsektorielle arbejde.
En del af opkvalificeringsforløbet drejede sig om, at medarbejderne i fællesskab
skulle drøfte samarbejdet, og hvilke muligheder der kunne være for forbedringer i
samarbejdet. 74 procent af de kommunale medarbejdere peger på, at der har
været et godt eller meget godt udbytte af disse drøftelser.
9
_________________________________________________________
Eksempelvis peger 58 procent på, at de har fået lettere eller meget lettere ved at
kontakte psykiatriens medarbejdere. 78 procent af psykiatriens medarbejdere
vurderer, at drøftelserne har været relevante for deres arbejde.
Kilde: Evalueringsrapport fra projekt ”Opkvalificering af jobcentermedarbejdere i
forhold til borgere med psykiske lidelser”, 2010
Eksempel
I ”Det store TTA-projekt”, hvor 19 kommuner arbejder tværfagligt om opfølgning
af sygedagpengemodtagere, indgår der også en koordinator i tilrettelægningen og
opfølgningen af indsatser hos fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og arbejdsmedicinere eller psykiatere. Projektet evalueres løbende.
10
_________________________________________________________
Metoder
Du kan herunder få mere viden om en række af de metoder, der gennem de senere år har domineret indsatsen for at hjælpe unge med mentale helbredsproblemer
i uddannelse og arbejde.
Du kan læse om:
•
•
•
metoder og tilgange til at arbejde med unge med mentale helbredsproblemer
de forskellige metoders evidens
kildehenvisninger til yderligere viden om emnet.
Samtidig kan du finde eksempler på forskellige projekter, som er inspireret af den
pågældende metode. Beskrivelserne af metoderne og projekterne kan give inspiration til den indsats, I laver på jeres jobcenter.
I nogle tilfælde er den daglige kontakt til borgerne og de forskellige tilbud inspireret af flere forskellige metoder. I andre tilfælde er indsatsen mere snævert inspireret af en enkelt metode.
Gå på jagt efter inspiration - både til dit møde med borgeren og til tilrettelæggelsen af de tilbud, jobcentret har for målgruppen af unge med mentale helbredsproblemer.
Copingstrategier
Coping eller mestring handler om den måde, den enkelte forsøger at tackle de
udfordringer, forhindringer og vanskelige situationer, personen møder.
Coping er opstået som begreb i forbindelse med stressforskning, og i den forbindelse handler det om, hvordan personer tackler de stressfyldte situationer, de
kommer ud for. Senere er coping også blevet anvendt i andre sammenhænge end
stressbehandling.
Den enkeltes copingstrategier kan fx være at:
•
•
•
•
•
•
skjule sine vanskeligheder
undgå angstfremkaldende situationer
søge hjælp
give op
søge trøst
kæmpe for ændrede vilkår.
11
_________________________________________________________
Den enkeltes copingstrategier kan udbygges og forbedres, så de bliver mere hensigtsmæssige i forhold til de vanskeligheder, personen står over for, fx arbejdsbetinget stress eller dårligt mentalt helbred.
I ’Hvidbogen om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’ fra
NFA, 2010 fremgår det, at der er indikation for, at den sygemeldtes selvtillid, copingstrategier, forståelse for eget helbredsproblem samt motivation for og forventninger til tilbagevenden til arbejde har betydning for udfaldet af sygefraværsforløbet.
Hensigtsmæssige copingstrategier kan altså forbedre den måde, en person tackler
sit mentale helbred på i hverdagen og dermed også virke positivt på sygefravær.
Overvej, om der på vejen tilbage i job er behov for at inddrage forløb, hvor borgeren kan få udviklet sine copingstrategier.
Kilde: ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, 2010.
Eksempel
ADHD-teamet, Vejle Kommune
Projektet tilbyder både:
•
•
•
støtte/kontaktpersoner
mestringsskole med en ugentlig undervisningsdag over et halvt år
holdundervisningstilbud en gang om måneden med edukationsprogram
udviklet af ADHD-foreningen.
Målgruppen er både børn, unge og voksne. I opsporingen er der samarbejde med
både jobcentret, UU, sundhedsplejen og misbrugsbehandlingen. Sundhedsplejen
skal særligt have fokus på at opspore ADHD-risikoadfærd hos unge mødre.
Udredningen foretages ved hjælp af DAWBA i et samarbejde mellem Sundhedscentret, Sundhedsplejen, Jobcentret eller den myndighed, der har visiteret borgeren til projektet.
Læs mere på DAWBA på www.dawba.com
I projektet er der fokus på en anerkendende tilgang og på at arbejde med deltagernes selverkendelse og udvikling af mestringsstrategier. Leder af teamet, Niels
Christian Hansen, oplyser, at der er gode erfaringer med gruppeforløb.
Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner.
12
_________________________________________________________
Eksempel
Målet for Jobcenter Slagelses opsporingsprojekt er, at medarbejderne i jobcentret
og i sociale- og beskæftigelsesrettede tilbud bliver i stand til at genkende, sætte
en social og medicinsk udredning og derefter en koordineret indsats i gang. Indsatsen kan bestå af mentor- og mestringskurser for deltagerne.
Fokus ligger på at:
•
•
effektivisere, styrke og udvikle et helhedsorienteret samarbejde mellem
faggrupper
formidle viden om ADHD til en bred gruppe af medarbejdere.
Målgruppen for opsporingsprojektet er:
•
•
•
•
nye kontanthjælpsmodtagere i straksaktivering
borgere tilknyttet bestemte projekter
borgere i match 4 og 5 (den tidligere matchkategorisering)
unge i socialpsykiatri og borgere i misbrugsbehandling.
Den første udredning foretages af Socialpsykiatrien ved hjælp af DAWBA. Et team
af medarbejdere fra Jobcentret skal efterfølgende sætte en social- og beskæftigelsesmæssig udredning i gang.
Projektet afsluttes i 2011
Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner.
Eksempel
I casestudierne: ’Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job?’
tyder undersøgelserne på, at virksomhederne tillægger den psykisk sårbare medarbejders vilje til at lære og evne til at kommunikere egne styrker, begrænsninger
og behov langt større værdi end fx tempo og faglig dygtighed.
Det er evnen til at tage ansvar for sin egen skrøbelighed, der honoreres i virksomheden. Samtidig er erfaringen, at der er en balancegang mellem for megen og for
lidt information om den psykiske sårbarhed.
Fastholdelse
For nogle unge ledige med mentale helbredsproblemer er udfordringen ikke slut,
når de er kommet i et uddannelses- eller et jobforløb. Der kan stadig være stor
risiko for frafald. Derfor kan en fastholdelsesindsats være nødvendig for at opnå
succes.
13
_________________________________________________________
For personer med mentale helbredsproblemer kan situationen svinge meget. Der
kan være ”gode” og ”dårlige” perioder.
Sygdommen kan komme forskelligt til udtryk i forskellige perioder, og der
kan opstå problemer, der kan ”vælte læsset”, når man er psykisk sårbar. Derfor
kan der for denne gruppe være ekstra grund til, at du er opmærksom på, hvordan
frafald kan forhindres.
Overvej, om en ”livline” for de unge med mentale helbredsproblemer kan være
med til at sikre, at ellers gode forløb falder til jorden, fordi den unge fx får en dårlig periode.
Indsats
En fastholdelsesindsats kan fx bestå af:
•
•
•
•
•
mentorordning
opsøgende tværfagligt vejledningsteam på relevante uddannelsesinstitutioner
jobklub, hvor man kan mødes med andre i samme situation
brug af de kompenserende ordninger
hotline for arbejdsgivere og de unge selv.
Disse former for efterværn er ikke lovpligtige.
Eksempel
I Odense Kommune laver et rullende jobteam en ekstra indsats for at fastholde
borgere i job eller uddannelse. Det Rullende Jobteam er et tilbud for kontanthjælpsmodtagere (de tidligere matchgruppe 3 til 5), som har brug for særlig støtte
og opfølgning.
Udover et individuelt tilpasset forløb får deltagerne her et klippekort med tre efterværns opfølgninger. Borgeren har ret til de tre opfølgninger, men det er borgeren selv der skal sige til, når behovet opstår – på arbejdspladsen eller derhjemme.
Læs mere: Inspirationskatalog. ’Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap’, Discus 2009
Eksempel
Københavns Kommune har jobcentermedarbejdere udstationeret på forskellige
uddannelsesinstitutioner få gange om ugen. Her har jobcentermedarbejderne kontakt med tidligere ledige med henblik på fastholdelse.
14
_________________________________________________________
Læs mere: Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer. En
analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion
Hovedstaden og Sjælland, New Insight 2009.
Eksempel
Projektet ’Depression og arbejdsliv. Fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet af personer med depression’ startede i 2005 i et samarbejde mellem Psykiatrisk Privatklinik (i dag PPclinic) og Depressionsforeningen. Projektet er støttet af
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Formålet var at kortlægge viden og holdninger til depression hos centrale aktører
samt at finde nye metoder til fastholdelse af depressionsramte i beskæftigelse.
Erfaringen fra projektet er, at ved at opspore depression på arbejdspladsen
og inddrage patientens arbejdsliv i behandlingen fremmes vellykket behandling og
fastholdelse i job. ”Kom tilbage, når du er helt rask” viser sig ikke at være den
rigtige tilgang for medarbejdere med depression.
IPS – Individual Placement and Support
I IPS-metoden tager man udgangspunkt i borgerens motivation og ønsker for at
nå målet om arbejde. Metoden er hurtig jobplacering og derefter træning frem for
træning og så jobplacering.
Arbejde er på dagsordenen allerede tidligt i et IPS-forløb. I samarbejde med borgeren og borgerens netværk er målet effektivt og hurtigt at (gen)skabe tilknytning
til arbejdsmarkedet.
IPS forudsætter et tæt samarbejde mellem borgeren, jobcentret, den psykiatriske
afdeling og arbejdsmarkedet. Jobåbningen findes først, og dernæst sættes ind
med den målrettede støtte, træning og efteruddannelse, som borgeren har brug
for til netop dette job.
IPS har rod i socialpsykiatrien, og den kan tænkes ind i jobcentrenes virksomhedsrettede indsats.
De syv principper i IPS-metoden
1. Ansættelse på ordinære vilkår som primært mål. Uddannelse kan være en
byggesten.
2. Alle kan komme i betragtning, når blot man er motiveret for at få arbejde.
3. Jobbet skal passe til den enkeltes ønsker, interesser, kvalifikationer og erfaringer.
15
_________________________________________________________
4. Jobsøgningen starter tidligt – normalt inden for en måned. Der skal være
en positiv holdning fra alle sider til, at det godt kan lade sig gøre, og så
skal der opstilles klare mål med deadlines.
5. Tæt og godt samarbejde mellem jobkonsulenter og psykiatrimedarbejdere.
6. Støtten er ikke tidsbegrænset, og den målrettes både arbejdstagers og arbejdsgivers behov. Både jobkonsulenten, psykiatrimedarbejderen og den
enkeltes netværk kan yde støtte.
7. Rådgivning om økonomi støtter en eventuel overgang fra overførselsindkomst til lønindkomst.
Både udenlandske erfaringer med IPS-metoden og danske ”Medarbejdere med
Brugererfaringer” viser, at der er langt større jobsucces med IPS-metoden end
med traditionelle forløb med ”træning og derefter arbejde”.
Der er videnskabelig dokumentation (evidens) for, at metoden er effektiv over for
personer med svære sindslidelser som skizofreni og svær depression. Der er nu
også igangsat dansk forskning om IPS-metoden.
Eksempel
I ’Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojektet: Medarbejder med brugererfaring’ fremhæves det, at dobbelt så mange med en sindslidelse fastholder deres
arbejde over en periode på 18 måneder med en IPS-tilgang end med en tilgang
baseret på ”træning og derefter arbejde”.
Læs mere: Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojekt: Medarbejder med brugererfaring. Videnscenter for Socialpsykiatri, 2010.
MB-projektet
’MB-projektet – medarbejdere med brugererfaring’ omhandler en metode til jobskabelse og rehabilitering for personer med en relevant uddannelsesbaggrund (fx
socialrådgivere, pædagoger og undervisere), som har fået en alvorlig psykiatrisk
diagnose og er kommet sig helt eller delvist, men står på kanten af eller uden for
arbejdsmarkedet.
Projektet blev gennemført i perioden 2004 til 2007. 75 procent af de 109 deltagere i projektet fik faglig relevant beskæftigelse i socialpsykiatrien eller i psykiatrien. I 2010 blev langtidsvirkningerne undersøgt og er formidlet i ’Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojekt: Medarbejder med brugererfaring’. Jens Hjort Andersen, 2010.
45 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Heraf havde 35 fastholdt
deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen peger også på områder,
som kan styrkes, nemlig at der kan skabes et smidigere samarbejde mellem job-
16
_________________________________________________________
center og socialcenter og mere velfungerende rådgivnings- og mentorordninger
ude på arbejdsstedet.
Arbejdet har haft stor betydning for deltagerne i projektet. Undersøgelsen viser,
at deltagerne i projektet har opnået forbedringer i forhold til:
•
•
•
•
•
•
formål og mening i tilværelsen
en struktur i hverdagen
status og identitet i samfundet
social inklusion
en indkomst
sociale kontakter, netværk og social støtte.
Hovedelementerne i projektet var praktik inden for i socialpsykiatrien eller i psykiatrien, en et-årig efteruddannelse og psykiatrisk behandling.
Formålet med projektet er dobbelt:
1. at skabe job og rehabilitere
2. at tilføre sektoren viden og erfaring fra medarbejdere med brugererfaring
og dermed også give inspiration til patienter i psykiatrien.
MB-uddannelsen udbydes i øjeblikket i Aarhus, Aalborg og i Lyngby.
Læs mere:
•
•
•
•
Mange psykisk syge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet igen .
Videnscenter for Socialpsykiatri. 2010.
En anderledes brik? Medarbejdere med brugererfaring – en aktiv brik i
rehabiliteringsarbejdet.
Videnscenter for Socialpsykiatri
MB-projektet: Holdbar rehabilitering og jobskabelse .
Videnscenter for Socialpsykiatri
Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojekt: medarbejder med brugererfaring . Videnscenter for Socialpsykiatri, 2010.
Eksempel
Projektet ’OPH-projektet - Op på hesten’ blev gennemført i perioden 2007 til 2010
og var et samarbejde mellem Social- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus
Kommune, Psykiatrien i Region Midt, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere. (LAP)
Målgruppen var:
17
_________________________________________________________
Psykisk sårbare uden fast tilknytning til uddannelse eller arbejde, Personer med
stressbetingede sindslidelser, som har udviklet en kronisk nedsat erhvervsevne
Derudover skulle deltagerne være motiverede for at komme i gang med et arbejde eller alternativt i uddannelse.
Projektet baserede sig på de samme principper som MB-projektet, men i OPSprojektet blev der ikke stillet krav til deltagernes uddannelsesbaggrund, og der
var mulighed for jobplacering på hele arbejdsmarkedet.
I perioden fra 2007 til 2010 har 107 personer deltaget i projektet. Heraf er 78
procent kommet i job.
Læs mere: Mange psykisk syge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet igen.
Videnscenter for Socialpsykiatri. 2010.
Kognitiv metode
Den kognitive metode har fokus på at ændre de tanker og handlemønstre, som
står i vejen for at tackle de udfordringer, den psykisk sårbare person står med.
Grundtanken i den kognitive metode er, at den enkeltes opfattelse og fortolkning
af begivenheder er centrale for, hvordan situationen opleves og forstås – ikke situationen eller begivenheden i sig selv.
Man arbejder i denne metode med både tænkning og adfærd, og der er fokus på
at tale om og evt. justere på personens tænkemåde for at tackle de udfordringer,
den enkelte står med.
Man forsøger altså at forandre den måde, personen tænker på, så den ikke står i
vejen for vedkommendes psykiske velbefindende. Gennem den kognitive metode
opdager, undersøger og ændrer klienten sammen med terapeuten de tidligere
uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.
Derved opstår der nye handlemønstre. Erfaringen er, at denne metode er virksom
på en lang række psykiske vanskeligheder.
Siden midten af 1990’erne har de kognitive metoder fået en fremtrædende plads i
arbejdet med psykisk syge og psykisk sårbare i Danmark.
Eksempel
Randers Kommunes ADHD-beskæftigelsesprojekt blev gennemført fra 2008 til
2010. Det var et beskæftigelsesprojekt rettet mod ledige med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Der var både tale om ledige med en ADHDdiagnose og ledige med ADHD-lignende adfærd.
18
_________________________________________________________
Projektets metoder var baseret på kognitiv terapi, og den arbejdsmarkedsrettede
indsats var central i projektet. Elementerne i projektet var:
•
•
•
•
screening
mulighed for udredning og medicinsk behandling
mentorordning
kognitiv terapi.
Gennem forløbet deltog den ledige i et kursus i social færdighedstræning, et praktikforberedende kursus og endelig en individuel tilrettelagt virksomhedspraktik.
Projektet var et samarbejde mellem:
•
•
•
•
Jobcenter Randers,
Randers Bo- og Erhvervstræning,
ADHD-foreningen
Speciallæge i psykiatri, Søren Dalsgaard.
Læs mere på Servicestyrelsens hjemmeside om ADHD.
For øjeblikket gennemfører Randers Kommune 'Beskæftigelsesfremme for voksne'
med ADHD med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og EU.
Også i dette projekt er der fokus på at hjælpe ledige med ADHD i beskæftigelse.
Det sker gennem udvikling af screeningsmetoder, kognitive metoder og individuelle beskæftigelsesfremmende pakker for deltagerne.
Målgruppen i projektet er personer, som ikke tidligere er diagnosticeret ADHD,
men har haft ADHD-symptomer allerede fra barndommen. Derudover skal deltagerne være indstillede på at afprøve medicinsk behandling og evt. deltage i misbrugsbehandling.
Projektet løber frem til 2012.
Læs mere projektbeskrivelsen til “Beskæftigelsesfremme for voksne”.
Eksempel
I forbindelse med projektet ’MARS – Midler mod arbejdsrelateret stress’ blev der
udviklet en stresshåndteringsmanual, som lægger sig op ad kognitive metoder.
Her arbejdede deltagerne, som alle var sygemeldte på henvisningstidspunktet,
med copingstrategier, leveregler og dysfunktionelle antagelser. Deltagerne deltog
i gruppemøder over en periode på tre måneder.
På møderne fulgte deltagerne en bestemt arbejdsform kendt fra kognitiv ad-
19
_________________________________________________________
færdsterapi suppleret med psykoedukation. Projektdeltagerne er blevet fulgt via
spørgeskemaer, blodprøver mm. og har vist gode resultater.
Læs mere på www.arbejdsstress.dk
Motion
Motion er godt for det psykiske velbefindende viser forskningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler at fysisk træning indgår i behandlingsplanen for psykiatriske patienter.
Depression fører ofte til manglende fysisk aktivitet. Det giver forhøjet risiko for
sygdomme som sukkersyge, overvægt og hjerte-karsygdomme. Alene derfor er
der en god grund til at være ekstra opmærksom på motionens betydning.
Men forskning viser også, at motion har en positiv indvirkning på lette og moderate depressioner i sig selv. Indtil videre tyder resultater på, at 30 minutters daglig
motion har effekt på de depressive symptomer.
Flere undersøgelser tyder på, at motion fremmer koncentrationen af visse signalstoffer i hjernen – signalstoffer som netop styrer vores humør, energiniveau og
koncentration.
Eksempel
I ’Folkesygdomsprojektet’ deltog 21 psykiatriske afdelinger, som havde gjort motion til en del af den daglige behandling. Her konkluderede:
•
•
•
68 procent af personalet, at patienternes psykiske tilstand var bedret, efter motion var blevet en del af behandlingen.
65 procent, at motion havde mindsket medicinforbruget
61 procent, at motion havde gavnet patienterne under deres indlæggelse.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker med depression tilbydes fysisk træning. Fysisk aktivitet anbefales også til patienter med angst.
Der er ikke evidens for, at fysisk aktivitet har en gavnlig virkning for lidelser i det
skizofrene spektrum. Men fysisk aktivitet kan stadig have en positiv effekt på den
større sygelighed og dødelighed hos denne gruppe patienter.
Sundhedsstyrelsen har samlet en række jobcentres erfaringer med at integrere
sundhedstilbud i beskæftigelsesindsatsen. Der er erfaringer med, at motionstilbud
i naturen sammen med ligesindede, ud over at dæmpe symptomer, kan bidrage
til at bryde isolationen for borgere med psykiske problemer.
20
_________________________________________________________
Eksempel
Læge Jesper Krogh afslutter i 2012 en undersøgelse af motion og depression på
Psykiatrisk Center Bispebjerg.
I ’Demo II’ skal en række personer med en klinisk depression deltage i motion to
til tre gange om ugen, og efterfølgende evalueres der på, om denne motion har
været tilstrækkelig til at overkomme depressionen.
Læs mere
Jes Gerlach: Motion og psyke.
’Sundhed i beskæftigelsesindsatsen’, Videnscenter for kroniske sygdomme og rehabilitering. Sundhedsstyrelsen 2009.
’Fysisk aktivitet i psykiatrien’. Erfaringer fra et landsdækkende implementeringsprojekt. Sundhedsstyrelsen 2009.
Psykoedukation
Psykoedukation er undervisning af den psykisk syge eller psykisk sårbare. Personen får viden om den pågældendes psykiske sygdom eller om psykisk sårbarhed.
Gennem opnåelse af viden får personen forståelse for sammenhængen mellem
lidelsen og de vanskeligheder, som vedkommende lever med.
Dermed klædes personen på til bedst muligt at leve med de styrker og svagheder,
som lidelsen kan medføre. Psykoedukation anvendes typisk som et element i et
behandlingsforløb.
Psykoedukation kan styrke patientens:
•
•
•
viden og forståelse, som kan betyde ændring af adfærd
evne til at passe sin medicin
funktionsniveau.
Psykoedukation kan også rette sig mod pårørende, så de bedre bliver i stand til at
forstå reaktionsmønstre og være opmærksomme på, hvad der kan udløse symptomer, og hvad der kan beskytte mod symptomer, så det bliver lettere at leve
med sygdommen.
Effekten af psykoedukation blev først dokumenteret i forhold til skizofreni og senere også i forhold til bipolare lidelser. I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen også psykoedukation i behandlingen af personer med depression.
21
_________________________________________________________
Psykoedukation er en metode, som ligger i forlængelse af den kognitive metode
og anvendes typisk som et element i et behandlingsforløb.
Overvej, om psykoedukation bør indgå som et element i den unges forløb.
Eksempel
Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg har sammen med Jobcenter Esbjerg, og Psykiatricenter Vest gennemført ”Projekt ung på arbejdsmarkedet”.
Formålet med projektet var:
•
•
at afklare og opkvalificere en række psykisk sårbare unge til uddannelse
eller arbejde
at udvikle nye tværfaglige samarbejdsmodeller.
Jobcenter Esbjerg visiterede de unge, SOSU Esbjerg afklarede og opkvalificerede
de unge og Psykiatricenter Vest stod for behandling, faglig ekspertise og sparring.
Projektperioden forløb fra 2008 til 2011, derefter er projektet blevet forankret i
Esbjerg Kommune i foreløbigt to år.
Målgruppen var 18 til 30-årige kontanthjælpsmodtagere og fleksjobvisiterede
med en psykisk lidelse – både diagnosticerede og ikke-diagnosticerede.
Rehabilitering og recovery
Grundtanken er, at man kan genopbygge sit liv og deltage i det ”almindelige”
samfundsliv uden nødvendigvis ”at komme sig” over sygdommen. Beskæftigelse
skal ikke vente, til man måske bliver rask. Beskæftigelse er netop en vej til at
træde ud af sygerollen.
Recovery
Recovery handler om at opbygge et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Fokus er
på bedring og potentialer frem for sygdom og begrænsninger.
”Recovery er en dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man
kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv, selv med de begrænsninger der følger af sygdommen. Recovery indebærer skabelse af ny mening og nyt
formål i livet, efterhånden som man overkommer de katastrofale konsekvenser af
psykisk sygdom”. William Anthony, Direktør for psykiatrisk rehabiliteringscenter i
Boston.
22
_________________________________________________________
Rehabilitering
Støtte fra professionel side kalder man rehabilitering. Når man ser på processen
fra individets side, kaldes det recovery.
Fire hovedkomponenter i recovery-processen
1. Skabe og opretholde håb. Tro på sig selv. Have en personlig aktørbevidsthed. Stille sig optimistisk til fremtiden.
2. Genskabe en positiv identitet. Skabe en ny identitet, der indtænker sygdommen, men opretholder en grundlæggende positiv selvopfattelse.
3. Skabe et meningsfuldt liv. Finde en mening med livet trods sygdommen.
Engagere sig i livet.
4. Påtage sig ansvar og styring. Føle at man har kontrol over både sygdommen og sit liv.
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,
pårørende og fagfolk.
Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin
fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret,
sammenhængende og vidensbaseret indsats.
Rehabiliteringsindsatsen skal forbedre personens kompetencer og støtte det optimale funktionsniveau. Dermed minimeres funktionsnedsættelsens betydning for
dagligdagen.
I rehabiliteringsprocessen giver medarbejderen information, færdigheder, netværk
og støtte, så vedkommende så vidt muligt kan styre sin egen tilstand. Selv når
målene synes urealistiske, skal medarbejderen huske på, at der er en mulighed
for, at de undervurderer et menneskes muligheder og potentialer.
Målet om at være i gang med uddannelse, arbejde, fritidsinteresser er centralt og
ikke kun noget, der kan ske, hvis personen bliver rask. Uddannelse, arbejde og
fritidsinteresser bidrager til opbygningen af en positiv selvopfattelse og til at træde
ud af sygerollen.
Læs mere:
•
•
Recovery – fra begreb til virkelighed. Udgivet af Videnscenter for Socialpsykiatri.
100 ideer til recovery-orienteret arbejde. Udgivet af Videnscenter for So-
23
_________________________________________________________
•
•
cialpsykiatri.
Rehabilitering i Danmark 2010 – beskrevet gennem praksishistorier. Rehabilitetsforum Danmark.
Hvidbog om rehabilitering. Marselisborgcentret 2004.
Eksempel
Arbejdsmarkedsstyrelsen satte i 2010 et kontrolleret forsøg ’På rette vej – i job’
for kontant- og startmodtagere i matchgruppe 2 (ny matchgruppe) i gang. En
stor del af målgruppen har forskellige psykiske barrierer i forhold til at opnå eller
fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Målet er, at deltagerne hurtigst muligt kommer i job eller ordinær uddannelse.
Projektet er baseret på erfaringer fra Virksomhedscenterforsøget og fra indsatsen
’Ny chance til alle’. Erfaringerne viser, at en aktiv, virksomhedsrettet indsats har
gode effekter i forhold til job og selvforsørgelse – også over for de grupper med
helbredsproblemer.
Med forsøget ’Aktive – hurtigere tilbage’ blev det bl.a. afprøvet, om intensive
samtaleforløb og aktivering kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden for sygedagpengeberettigede. En undersøgelse af deltagernes tilfredshed
viser bl.a., at personer med psykiske lidelser generelt var mere positive over for
at deltage i forsøget end andre.
Indholdet i forløbet er:
•
•
•
•
•
et intensivt samtaleforløb med ugentlige samtaler, hvor der ud fra den
enkeltes motivation, behov, ønsker, forudsætninger samt helbredstilstand
og ressourcer fastlægges en konkret plan for det virksomhedsrettede forløb og senere med fokus på fastholdelse i forløbet
en fast kontaktperson i jobcentret, som understøtter de relevante parallelindsatser
en tidlig og virksomhedsrettet indsats med virksomhedspraktik i minimum
ti timer om ugen, deltidsjob med supplerende kontanthjælp og ansættelse
med løntilskud
mentorordning
mulighed for en koordineret parallelindsats fra andre forvaltninger/sundhedssystemet.
I projektet indgår deltagerne i et aktivt forløb i op til ni måneder. Der kan være
perioder, hvor deltageren er friholdt fra at deltage i aktive tilbud, men deltageren
vil derefter genindtræde i det aktive tilbud – fx virksomhedspraktik - eller få et
nyt tilbud. 18 jobcentre deltager i forsøget, som afsluttes marts 2012.
24
_________________________________________________________
Følg forsøget på arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.
Relationsarbejde
Gennem de senere år er der kommet fokus på relationen som det bærende i arbejdet med bl.a. grupper med dårligt mentalt helbred. Tanken i metoden er, at det
er i relationen, der skaber forandring. Uden et tillidsfuldt forhold til en engageret voksen/medarbejder sker der ingen forandring.
Den gode relation er afgørende i kontakten med dig som jobcentermedarbejder.
Men det tager tid at opbygge en relation, hvor den unge føler sig tryg. Skal den
unge igen og igen involvere sig med og fortælle sin historie til nye medarbejdere
skaber det afstand og mistillid.
Den store specialisering i indsatsen betyder ofte, at den unge med mentale helbredsproblemer er i kontakt med mange forskellige medarbejdere. Derfor er det
afgørende med en holdbar og gennemgående kontakt, som baserer sig på:
•
•
•
respekt for den unges historie, følelser og livssituation
anerkendelse af den unges styrker og kompetencer
fokus på den unges udviklingspotentiale.
Gennem opbygning af en længerevarende relation til den unge kan du som medarbejder:
•
•
•
•
•
få kendskab til den unge
hjælpe den unge til en helhedsforståelse
hjælpe den unge med at se sammenhæng
se på de fremskridt, der gøres
sikre overleveringer.
Erfaringen er, at du som tovholder/kontaktperson skal kunne være med gennem
hele forløbet og ikke forsvinde samtidig med, at den unge forlader en bestemt
aktivitet.
Arbejdet med unge byder på mange udfordringer. Hvor placeres tovholderfunktionen bedst, når tovholderen skal være gennemgående og være med til at sikre
sammenhæng i forløbet gennem en længere periode?
I jobcentret er I fx kun involveret i den unge, når den unge er ledig. Fra flere steder peges der på ønsket om at opbygge særskilte enheder med et team af tovholdere, som kan følge de unge, lige meget hvilken aktivitet de er i gang med.
Tovholderne vil på sigt opnå stor erfaring og få godt kendskab til aktørerne på hele
området. En anden mulighed, der peges på, er at placere tovholderne i regi af
25
_________________________________________________________
socialcentrene.
De konkrete metoder i relationsarbejdet kan være:
•
•
•
kontaktpersonsordningen
afklaring af, om der er personer i den unges netværk, som den unge kan
trække på
faste samtaleforløb med en voksen, som den unge har tillid til.
Netværksopbygning
Sindslidelse har ofte som konsekvens, at personen mister personlige kontakter og
netværk. Det kan skyldes en tendens til at isolere sig og/eller omverdenens reaktion på dårligt mentalt helbred.
Men der er bred enighed om, at den psykisk sårbares netværk er en ressource,
som kan være med til at styrke den psykisk sårbares selvværd og sociale kompetencer og handlekraft i hverdagen. Opbygning af netværk kan derfor også indgå
som en del af en behandlingsmæssig indsats.
Eksempel
SFI har evalueret 22 socialpsykiatriske projekter, hvoraf de fleste har fokus på
opbygning af netværk for unge med sindslidelser. Metoderne i projekterne har
været sociale aktiviteter støttet af professionelle, hvor deltagerne har skabt netværk med andre unge eller pårørende.
Erfaringen fra de 22 projekter er, at det med en tidlig indsats er muligt at fastholde og udbygge et netværk, som bidrager til, at de unge ikke udvikler en
egentlig sindslidelse. Den mest effektive metode har været at fastholde eksisterende netværk og etablere nye netværk, mens det har vist sig vanskeligere at
genetablere gamle netværksforbindelser.
En del af projekterne har haft fokus på unge sindslidende. Erfaringerne er, at det
er vigtigt at styrke de unges sociale netværk tidligt. De har ofte et meget lille
netværk, og det netværk, de har, er i færd med at smuldre.
Læs mere: At skabe netværk, SFI 2009
Eksempel
Projekt ’Unge med psykiske lidelser og uddannelse – anbefalinger til, hvordan vi
får flere unge med psykiske problemer til at gennemføre en uddannelse’.
Projektet sætter fokus på arbejdsgangen omkring den enkelte unge i Aalborg
Kommune og på at finde de succesparametre, der kan ruste medarbejderne til
26
_________________________________________________________
indsatsen. Seks unge har deltaget i undersøgelsen, og deres forløb fra folkeskolen
og frem til i dag har dannet udgangspunkt for undersøgelsen.
De fagpersoner, som har været involveret i den unges forløb, har været inviteret
til auditmøder, hvor man med udgangspunkt i de unges forløb har udarbejdet
anbefalinger til den fremtidige praksis.
Projektet peger på følgende anbefalinger:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
En tovholder er en central brik. Tovholderen skal kunne være med gennem hele forløbet og ikke forsvinde samtidig med, at den unge forlader
en bestemt aktivitet.
Forløb og handleplaner skal udarbejdes i samarbejde med den unge, for
motivationen findes her.
Konkrete mål for de enkelte dele af forløbet, fx uddannelsesforberedende
dele og praktikker. Konkrete mål gør det også lettere at tydeliggøre de
små skridt, den unge tager i sit forløb og dermed skabe succeser.
Mere fleksibilitet i uddannelsessystemet, fordi det kræver tid for den unge
at nå frem til den nødvendige afklaring i de uddannelsesforberedende aktiviteter og i nogle tilfælde også til at gennemføre ordinære udannelsesaktiviteter.
En grundig udredning af den unge som et nødvendigt udgangspunkt for at
målrette de særlige støtteforanstaltninger.
God overlevering for at sikre en rød tråd i forløbet. Overleveringsmøder
giver også mulighed for at få etableret samarbejde mellem de involverede
parter.
Inddragelse alle relevante parter, UU og jobcentret.
Brug virksomhedspraktikker til afklaring af uddannelsesønsker. Klæd virksomhederne på til støtte den unge.
Få klarlagt behov for støtte på et uddannelssesforløb så tidligt som muligt.
Læs mere på www.brnordjylland.dk.
Eksempel
CBR-Randers tilbyder mentorkurser til private virksomheder, og der er mulighed
for at skræddersy kurserne til en konkret målgruppe. De har i et casestudie set
nærmere på erfaringer med mentorer som en støtte til fastholdelse af psykisk
sårbare medarbejdere.
CBR har set på, om der skal særlige forhold til på virksomheden for at kunne
fastholde personer med psykiske vanskeligheder.
27
_________________________________________________________
Erfaringen er:
•
•
•
•
at der skal være klare organisatoriske rammer for mentorens arbejde
at mentorrollen alene fungerer på arbejdspladsen
at mentoren skal have generel viden om psykisk sårbarhed, og om hvordan man håndterer det i hverdagen
at mentoren skal have specifik viden om den pågældende medarbejders
psykiske sårbarhed og skånebehov.
Til gengæld skal den pågældende medarbejder kunne tale åbent om sine egne
sårbarheder og skånehensyn.
Læs mere: Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job?
Resultater fra casestudier i et videnskabende netværk af beskæftigelsestilbud og
–centre. Center for Kvalitetsudvikling, 2010.
Eksempel
Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg har sammen med Jobcenter Esbjerg, og Psykiatricenter Vest gennemført ”Projekt ung på arbejdsmarkedet”.
Formålet med projektet var både at afklare og opkvalificere en række psykisk
sårbare unge til uddannelse eller arbejde og samtidig at udvikle nye tværfaglige
samarbejdsmodeller.
Jobcenter Esbjerg visiterede de unge, SOSU Esbjerg afklarede og opkvalificerede
de unge og Psykiatricenter Vest stod for behandling, faglig ekspertise og sparring.
Projektperioden forløb fra 2008 til 2011, derefter er projektet blevet forankret i
Esbjerg Kommune i foreløbigt to år.
Målgruppen var 18 til 30-årige kontanthjælpsmodtagere og fleksjobvisiterede
med en psykisk lidelse – både diagnosticerede og ikke-diagnosticerede.
Gennem en vekselvirkning mellem fleksible skole- og praktikforløb skulle deltagerne opkvalificeres til uddannelse eller job. Resultaterne efter projektperioden
var, at 20 procent af de unge var udsluset til job, fleksjob eller uddannelse, 25
procent var kommet i beskæftigelsesfremmende aktiviteter.
Erfaringerne fra projektet:
•
•
Relationsarbejde med en anerkendende tilgang har været det bærende
element i den forandring, der er sket for de unge. Kontaktpersonerne har
også været tilgængelige for de unge uden for skoletid.
Diagnosticering og psykoedukation har for nogle af deltagerne været centrale værktøjer. For andre har diagnosen betydet mindre, og der er fra
28
_________________________________________________________
•
starten været fokus på funktionsevnen.
En fleksibel tilrettelagt vekselvirkning mellem skole og praktik har været
effektiv til at introducere til området. Klassetilhørsforholdet på en ”almindelig” skole og praktikkerne har haft stor betydning for deltagernes tro på
en fremtid på arbejdsmarkedet.
I forhold til det tværfaglige samarbejde anbefales det:
•
•
•
at anerkende alle parters faglighed, når der skal udvikles tværfaglige relationer
at tydeliggøre gevinsten af at samarbejde for alle involverede
at tilrettelægge systematiske mødefora for at styrke det tværfaglige samarbejde.
Læs mere: Vi sætter kursen, mens vi sejler – en virkningsevaluering af projekt
’Projekt ung på arbejdsmarkedet’, 2011
Screening
Der er videnskabeligt belæg for, at mange ikke-psykotiske lidelser kan forebygges
og behandles, og at jo tidligere lidelsen opdages, jo bedre prognoser er der for
behandlingen. Screening kan bidrage til at opdage disse lidelser tidligt i forløbet,
så den rette indsats kan sættes i gang.
En undersøgelse fra 2007, der blev gennemført i seks kommuner, viser, at ca. 26
procent af de langtidssygemeldte (sygemeldte mere end otte uger) var sygemeldt
pga. en psykisk lidelse.
Et forsøg med screening for psykisk sygdom blandt alle langtidssygemeldte viste,
at der derudover var 22 procent, som havde en uopdaget psykisk lidelse.
Et studie af langtidssygemeldte i Aarhus Kommune viste tilsvarende, at det kun i
ca. 44 procent af tilfældene alene var en somatisk lidelse, der var årsag til sygemeldingen. Endvidere tog det meget længere tid, før personer med psykiske lidelser blev raskmeldt - eller fik tilkendt førtidspension.
Hvad er screening?
Screening er en systematiseret undersøgelse af en bestemt gruppe med henblik på
at identificere bestemte udfordringer og kan bidrage til at forebygge, at personer
udstødes af arbejdsmarkedet pga. psykiske lidelser, fordi man kan sætte ind tidligt
med en langt mere målrettet indsats.
Screening kan være relevant i forhold til:
•
unge, hvor der er en formodning om mentale helbredsproblemer
29
_________________________________________________________
•
•
•
matchgruppe 2 og 3
langtidssygemeldte personer, som har været sygemeldt i mere end otte
uger.
ansøgere til førtidspension, så personer, som bør tilkendes tidsbegrænset
førtidspension og modtage behandling for ikke-psykotisk lidelse for at
kunne vende tilbage til arbejde identificeres.
Screeninger anvendes ikke til at stille en diagnose, men til at finde frem til personer, som skal undersøges yderligere. Screening kan gennemføres af de alment
praktiserede læger eller af sagsbehandlere på de kommunale jobcentre.
Gennemfører jobcentrene screeninger, kan borgeren på baggrund af screeningen
henvises til den alment praktiserende læge for yderligere udredning, diagnosticering og eventuel behandling – enten hos den alment praktiserende læge eller hos
en psykolog, psykiater eller arbejdsmedicinsk klinik.
Screeningsværktøjet SCL-8AD, som indeholder 13 spørgsmål, lever op til de forudsætninger, som forskning har påvist er vigtige.
Det drejer sig om:
•
•
•
at screeningsinstrumentet skal være let at anvende
at resultatet af screeningen skal være let at tolke for dem, der skal anvende det
at screeningsinstrumentet skal anvendes konsekvent for alle i målgruppen.
Benytter man sig af screeningsredskaber, skal man indrette sig organisatorisk til
at bruge instrumentet. Screening kræver også etiske overvejelser, da resultatet
kan få stor betydning for det videre forløb.
Endelig kræver screening også, at der er tilstrækkelige ressourcer til undersøgelse
og behandling af de personer, der testes positive.
Opsporing af psykiske lidelser kan også ske ved:
•
•
•
at uddanne mennesker, der arbejder tæt på borgerne, så de kan genkende, tackle og dermed opspore psykiske sygdomme
at lette adgangen til at henvise brugere til en psykiatrisk udredning, hvis
der er mistanke om psykisk sygdom
at øge samarbejdet mellem jobcentrene, socialvæsenet og sundhedsvæsenet.
30
_________________________________________________________
Læs mere
Artikel om screening med SCL-8AD for opdagelse af psykiske lidelser publiceret i
Best Practice, februar 2010 s. 14-15.
Undersøgelsen ’Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte’, Hans Jørgen Søgaard,
Region Midtjylland, november 2007.
Eksempel
Et ADHD-screeningsforløbsprojekt sætter i Aarhus Kommune fokus på at udvikle
opsporingsindsatsen og udvikle metoder til en primær udredning, før der tages
stilling til egentlig diagnosticering.
Opsporingen foregår via beskæftigelsesforvaltningens særlige indsats:
•
•
•
•
•
job og trivsel
forsorgshjem
Center for Misbrugsbehandling
opsøgende indsats i Aarhus midtby
Specialrådgivningen for børn.
Den primære udredning foretages af en socialpsykiatrisk konsulent ved hjælp af
DAWBA. Projektet fokuserer på udvikling af metoder og uddannelse af medarbejdere til opsporing, bedre udredning og en mere koordineret indsats.
Projektet afsluttes i 2011.
Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner
Eksempel
I screeningsprojektet i Jobcenter Slagelse er målet, at medarbejderne i jobcentret
og i sociale- og beskæftigelsesrettede tilbud bliver i stand til at genkende, sætte
en social og medicinsk udredning og derefter en koordineret indsats i gang. Indsatsen kan bestå af mentor- og mestringskurser for deltagerne.
Der er fokus på at effektivisere, styrke og udvikle et helhedsorienteret samarbejde mellem faggrupper og dermed også på at formidle viden om ADHD til en bred
gruppe af medarbejdere.
Målgruppen for opsporingsprojektet er:
•
•
•
nye kontanthjælpsmodtagere i straksaktivering,
borgere tilknyttet bestemte projekter,
borgere i matchgruppe 4 og 5 (tidligere matchkategorisering),
31
_________________________________________________________
•
•
unge i socialpsykiatrien
borgere i misbrugsbehandling.
Socialpsykiatrien laver den første udredning ved hjælp af DAWBA . Et team af
medarbejdere fra Jobcentret skal efterfølgende sætte en social- og beskæftigelsesmæssig udredning i gang.
Projektet afsluttes i 2011.
Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner
Opsøgende indsats
Opsøgende indsats er især vigtig for de unge ledige med psykiske barrierer, der
ikke endnu er klar til uddannelse og job. De vil typisk have så mange barrierer, at
indsatsen i første omgang ikke kan målrettes beskæftigelse eller uddannelse.
En del af disse unge vil ikke selv opsøge hjælp og en del vil også mangle indsigt i
deres egen situation. Som jobcentermedarbejder kan det tage tid for dig at få
etableret den stabile kontakt til dem, der er en forudsætning for, at et helbredsog arbejdsevneafklarende forløb kan iværksættes.
En opsøgende indsats kan omfatte at opsøge og kontakte den unge:
•
•
•
•
•
i eget hjem
via sms eller opringning
på forskellige væresteder
på psykiatriske hospitaler
opsøge den unge via gadearbejde i socialt belastede boligområder.
I hvilket omfang du påtager dig den opsøgende opgave, vil afhænge af den ledelsesmæssige prioritering, da det kræver ressourcer. Opgaven vil fx kunne løses af
eller i samarbejde med socialforvaltningen eller købes hos en anden aktør.
Læs mere
‘Inspirationskatalog – Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykisociale handicap’. Discus, 2009. I bilagsmaterialet kan du læse om, hvordan kommuner arbejder med opsøgende indsats.
‘Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer’ er en analyse
af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Afsnittet om unge med psykiske barrierer, der ikke er klar til
uddannelse og job indeholder stof om opsøgende arbejde (s. 75).
32
_________________________________________________________
Eksempel
Jobcenter Haderslev har udstationeret en beskæftigelsessagsbehandler fra et
socialt jobteam og en jobkonsulent fra sygedagpengeafsnittet på det psykiatriske
hospital for at sikre, at en beskæftigelsesrettet indsats sættes i gang allerede ved
udskrivningen.
De er der en dag om ugen, og de hjælper blandt andet med at få den rette indsats i gang på jobcentret, når patienterne skal i gang med en beskæftigelsesrettet
indsats.
Eksempel
En psykolog fra Odense Kommunes Socialcenter opsøger udsatte borgere på
varmestuer og væresteder. Målet er at komme i kontakt med personer med dobbeltdiagnoser, sindslidelser og personlighedsforstyrrelser.
Her sker den første afklaring, og derefter kan borgeren (frivilligt) visiteres til en
beskæftigelsesrettet specialindsats. I projektet har man også fokus på at udvikle
nye afklarings- og visitationsmodeller.
Eksempel
Odense Kommune har siden medio 2009 udstationeret et vejledningsteam til nogle lokale erhvervsskoler. Teamet består af en:
•
•
•
sagsbehandler fra jobcentret
UU-vejleder
rådgiver fra Ungekontakten og projekt ’PUST’ (psykologisk rådgivningsog vejledningsenhed).
Målgruppen er elever med lettere eller begyndende psykiske problemstillinger,
der er frafaldstruede. Opgaven er bl.a. at vejlede om støttemuligheder i andre
systemer og om mestringsstrategier.
Eksempel
’På rette vej – i job’ er et kontrolleret forsøg for kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, og en stor del af målgruppen anses at have forskellige psykiske barrierer.
Den aktive, tidlige indsats består af et samtaleforløb og et virksomhedsrettet
tilbud med en mentor tilknyttet.
Jobcentret stiller en kontaktperson til rådighed og koordinerer, at de nødvendige
33
_________________________________________________________
indsatser sættes i værk parallelt med det virksomhedsrettede forløb.
18 jobcentre deltager i forsøget i perioden fra 2010 til 2012, som afsluttes med
effektevaluering
Virksomhedsrettet indsats
TTA-indsatser (Tilbage Til Arbejde) sandsynliggør, at tilknytning til en arbejdsplads
i sig selv medvirker til, at depressioner overvindes på kortere tid. ”Kom tilbage,
når du er helt rask” viser sig ikke at være den rigtige tilgang for medarbejdere
med depression.
Undersøgelser viser, at en tæt tilknytning til arbejdspladsen under sygeforløbet
giver identitet og livsindhold. Mennesker med depression er sårbare over for tabet
af struktur, formål og identitet. Det kan samtidig være forbundet med stigende
angst at skulle vende tilbage til arbejdspladsen, jo længere fraværet varer.
I ’Hvidbog om mentalt helbred’ slåes det fast, at ”Best practice” for tilbagevenden
til arbejde for personer med mentale helbredsproblemer består af:
•
•
•
•
•
•
•
•
tidlig kontakt til arbejdspladsen under sygefraværet
tidlig opsporing af psykiske lidelser
koordineret indsats
adgang til evidensbaseret behandling
afklaring af eventuelle funktionsnedsættelser
samarbejde mellem medarbejder og arbejdsgiver om tilbagevenden
mulighed for tilpasning på arbejdspladsen
involvering af fagprofessionelle.
For ledige kan en virksomhedspraktik bidrage til at få klargjort:
•
•
•
hvilke jobfunktioner personen ikke kan klare
hvilken kompensation der er behov for
hvordan det rigtige match mellem job og kompetencer ser ud.
Læs mere
’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, 2010. Bogen er den nyeste danske og internationale videnskabelige litteratur om emnet. Mentale helbredsproblemer betegner her både mindre mentale helbredsproblemer og egentlige psykiske lidelser.
34
_________________________________________________________
Eksempel
’På rette vej – i job’ er et kontrolleret forsøg for kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, og en stor del af målgruppen anses at have forskellige psykiske barrierer.
Den aktive, tidlige indsats består af et samtaleforløb og et virksomhedsrettet
tilbud med en mentor tilknyttet.
Jobcentret stiller en kontaktperson til rådighed og koordinerer, at de nødvendige
parallelindsatser sættes i værk fra fx socialafdelingen eller sundhedssystemet.
18 jobcentre deltager i forsøget i perioden 2010 – 2012, som afsluttes med effektevaluering.
Eksempel
Projektet ’Fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet af personer med depression’ startede i 2005 i et samarbejde mellem Psykiatrisk Privatklinik (i dag
PPclinic) og Depressionsforeningen. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Formålet var at kortlægge viden og holdninger til depression hos centrale aktører,
samt at finde nye metoder til fastholdelse af depressionsramte i beskæftigelse.
Erfaringen fra projektet er, at man ved at opspore depression på arbejdspladsen
og inddrage patientens arbejdsliv i behandlingen kan fremme vellykket behandling og fastholdelse i job.
”Kom tilbage, når du er helt rask” viser sig ikke at være den rigtige tilgang for
medarbejdere med depression.
Resultater
Af de 200 undersøgelsespersoner, som alle var tilknyttet arbejdsmarkedet, da de
blev henvist til projektet, fastholdt 122 samme job, 22 fik andet job ved samme
arbejdsgiver, og 27 fik nyt job efter afsluttet behandling.
Projektet sandsynliggør, at tilknytning til en arbejdsplads i sig selv medvirker til
bedring - depressionen overvindes på kortere tid. Det skyldes, at den tætte tilknytning til arbejdspladsen under forløbet giver identitet og livsindhold.
Mennesker med depression er sårbare over for tabet af struktur, formål og identitet. Det kan samtidig være forbundet med stigende angst at skulle vende tilbage
til arbejdspladsen, jo længere fraværet trækker i langdrag.
Inddrag familie og arbejdsplads
35
_________________________________________________________
Hvis der kun fokuseres på den lægelige behandling uden inddragelse af familie,
arbejde mm, risikerer man en mindre effektiv behandling og større risiko for tilbagefald. Inddrag patient, familie, behandlere og arbejdsgiver i drøftelsen af,
hvornår og hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.
Der kan anvendes delvis sygemelding, arbejdsopgaver og samarbejdsrelationer
kan ændres i en startperiode. Den delvise sygemelding nedsætter risikoen for
afskedigelse, afdramatiserer sygdomsforløbet og letter en tilbagevenden.
Løbende kontakt til arbejdspladsen og en hurtig plan for tilbagevenden til arbejdspladsen – gennem delvis sygemelding eller lignende – er afgørende. En fuld
sygemelding vil ofte forstærke depressionen gennem isolation og inaktivitet.
Samarbejde mellem sagsbehandler og arbejdsplads
Vær opmærksom på, at det kræver, at arbejdspladsen også får noget viden om
depression, hvis arbejdspladsen skal indgå som en del af løsningen.
Den hurtige tilbagevenden til arbejdet øger behovet for et tæt samarbejde mellem sagsbehandler og behandler. Du har behov for sparring på, hvornår det rette
tidspunkt er for at starte op på arbejdspladsen igen.
36
_________________________________________________________
Støtteordninger
Vær opmærksom på, at både beskæftigelseslovgivningen, uddannelseslovgivningen og Serviceloven indeholder ordninger om støttepersoner, som kan tilknyttes
yngre borgere med mentale helbredsproblemer.
Hvor beskæftigelseslovgivningens ordninger skal have et beskæftigelsesfremmende sigte, kan andre ordninger i Serviceloven anvendes med et livsforbedrende
sigte.
Personkredsen er til gengæld langt snævrere i Serviceloven, idet der i alle tilfælde
skal være tale om personer med betydeligt (og i nogle tilfælde også varigt) nedsat
funktionsevne.
I forhold til personer med mentale helbredsproblemer kan nogle borgere fx både
have et behov for generel personlig hjælp og behov for mentorstøtte til et beskæftigelsesfremmende formål.
Ordningerne er således ikke enten eller, men vil i nogle tilfælde kunne kombineres
– ligesom det kan være den samme støtteperson, der varetager både den ene og
den anden funktion i forhold til borgeren.
Jobrettede støttepersonsordninger
I beskæftigelseslovgivningen er der særligt to muligheder for at tilknytte en særlig
støtte til yngre personer med mentale helbredsproblemer – nemlig mentor og personlig assistance.
Mentor og personlig assistance adskiller sig først og fremmest ved, at en mentor
ikke knytter sig til en varig funktionsnedsættelse, men det er en ordning, som i en
periode typisk kan bruges til at støtte borgeren i et beskæftigelsestilbud, eller i en
kritisk periode af en ansættelse.
Hvis behovet for støtte viser sig at være meget langvarigt eller kronisk, bør man
overveje muligheden for at få tilknyttet personlig assistance.
Mentorordning
Mentorordningen (jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 78-81) kan bruges
til stort set alle beskæftigelsesfremmende aktiviteter i de tilfælde, hvor en mentor
er afgørende for at opnå eller fastholde beskæftigelse.
Det betyder bl.a., at personer med mentale lidelser vil kunne få tilknyttet en mentor i perioder, hvor det er afgørende nødvendigt for at kunne fastholde et job (fx
37
_________________________________________________________
forværring af sygdommen).
Der er også mulighed for mentorstøtte til 15-17 årige , der endnu ikke er i gang
med en uddannelse (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 75B).
Tilknytning af en mentor beror på en individuel vurdering, og det er i jobcentret, I
har myndighed til at bevilge det.
Personlig assistance i erhverv
Jobcentret kan yde personlig assistance til ansatte og selvstændige med en varig
og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Medarbejderen kan få personlig assistance til at udføre de praktiske arbejdsfunktioner vedkommende ikke
selv kan udføre fx tunge løft, strukturering af arbejdsdagen eller social støtte i
jobbet.
Læs mere
•
•
•
•
•
’Forsøgsprojekt med sociale mentorer til personer med midlertidig sindslidelse’, Discus, december 2012 (i Herlev, Viborg og Odense 2007 til 2010)
resulterede i, at halvdelen af de 142 personer kom i job eller uddannelse.
Læs om mentorordninger på cabiweb.dk
Læs om mentorordningens snitflader til andre ordninger
Personlig assistance til sindslidende, hjerneskadede og udviklingshæmmede i erhverv – vejledning. Center for Ligebehandling af Handicappede.
Læs om personlig assistance på Specialfunktionen Job & Handicaps
hjemmeside eller personlig assistance i CABI’s lovstof.
Personlige støtteordninger
Serviceloven rummer en række personlige støtteordninger, som kan anvendes
til personer med mentale helbredsproblemer.
Der er fire målgrupper, som har mulighed for at få tilknyttet en støttekontaktperson (SKP):
•
•
•
•
voksne sindslidende, misbrugere og meget socialt udsatte
personer med en betydelig nedsat funktionsevne
unge med nedsat funktionsevne
unge, som har været anbragt uden for hjemmet.
Støttekontaktperson (SKP) til voksne sindslidende, misbrugere og meget
socialt udsatte
38
_________________________________________________________
Støttekontaktpersonsordning efter Seviceloven § 99 er et opsøgende tilbud til personer, der:
•
•
•
ikke kan eller vil gøre brug af de etablerede tilbud i kommunen
er isolerede og socialt udsatte sindslidende,
er socialt udsatte hjemløse og misbrugere med/uden sindslidelse.
Formålet er primært at skabe kontakt, så støttekontaktpersonen kan fungere som
brobygger/tolk/formidler til det etablerede system og de etablerede tilbud.
Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvem der kan få bevilget en støttekontaktperson efter § 99 i Serviceloven.
Det særlige ved SKP-ordningen er:
•
•
•
•
•
at
at
at
at
at
indsatsen ikke registreres
borgeren kan være anonym
medarbejderen ikke har myndighedsbeføjelser
medarbejderen tager opsøgende kontakt uden visitation
alle kan gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp.
Hvem kan få en støtte- og kontaktperson?
Det vurderes individuelt, hvem der kan få tilkendt en støtte- og kontaktperson,
men som hovedregel skal personen:
•
•
•
have omfattende sociale og psykiske problemer
have behov for omsorg og hjælp til at kontakte offentlige myndigheder,
læger
leve isoleret og være ude af stand til at få kontakt med andre mennesker.
Typiske støtte- og kontaktpersonopgaver er:
•
•
•
•
at skabe kontakt til andre mennesker
at skabe kontakt til væresteder (eksempelvis idrætstilbud og værksteder)
at hjælpe og vejlede i kontakten til læge, sagsbehandler eller personer på
sygehuse
at få hverdagen til at fungere.
Læs mere
Blandt afsluttede støtte-kontaktpersonforløb 2007 til 2009 er 39 procent afsluttet
med succes, fx kan der være etableret kontakt til sociale tilbud eller til sundhedsvæsenet.
I de forløb, som ikke er afsluttet succesfuldt, har borgeren:
39
_________________________________________________________
•
•
•
ikke har ønsket kontakt
afsluttet forløbet
ikke været i målgruppen – fx fordi vedkommende allerede har en god
kontakt til de etablerede tilbud.
I perioden 2007 til 2009 var der på et givent tidspunkt ca. 5500 brugere af SKPordningen. Udover sindslidende var det især mandlige alkohol- og stofmisbrugere,
der benyttede ordningen.
Kilde: Lovovervågning af støtte-kontaktpersonordningen 2007-2009. Servicestyrelsen 2011.
Socialpædagogisk støtte ved betydeligt nedsat funktionsevne
Støtte via Servicelovens § 85 kan bl.a. bevilges til borgere med betydeligt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælpen kan bestå i, at kommunen tilknytter en
særlig støttekontaktperson.
Formålet med hjælpen er at bidrage til at skabe en tilværelse for borgeren på vedkommendes egne præmisser. Indsatsen tager bl.a. sigte på, at den pågældende
kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner.
For yngre personer med mentale lidelser med fx ADHD eller OCD kan hjælpen eksempelvis bestå i at arbejde med og træne mestringsstrategier.
Socialpædagogisk støtte ved betydeligt nedsat funktionsevne
Af vejledningen til Serviceloven fremgår det bl.a., at hjælpen kan bruges til, at
den enkelte kan:
•
•
•
skabe struktur i dagligdagen
træffe selvstændige valg
få indflydelse på egen situation.
Afgørelser fra Ankestyrelsen giver flere eksempler, bl.a på.
•
•
at kommunikere og indgå i samvær med andre
at ledsage til ikke-selvvalgte aktiviteter såsom undersøgelser, lægebesøg
etc.
Støtten kan ydes af kommunalt ansatte medarbejdere, men kommunen kan også
købe hjælpen af private aktører fx med særlig viden og ekspertise om borgerens
funktionsnedsættelse.
40
_________________________________________________________
Personlig rådgiver - støttekontaktperson til børn og unge
Serviceloven rummer en række personlige støtteordninger, som kan være relevante til unge med mentale helbredsproblemer.
Målgruppen for denne type støttekontaktperson er børn og unge med nedsat funktionsevne. Støttekontaktpersonen kan bevilges på baggrund af en § 50 undersøgelse (Serviceloven) jf. Serviceloven § 52 stk. 3. og formålet med ordningen vil
afhænge af, hvad barnet/den unge særligt har brug for af støtte.
Indsatsen løber normalt til det 18. år, men kan forlænges som efterværn frem til
det fyldte 23. år.
Læs mere
Læs om snitfalder til andre ordninger i CABI’s lovstof.
Kontaktperson eller personlig rådgiver fortrinsvis til unge, der har været
anbragt uden for hjemmet
Efter Servicelovens § 76 stk. 1 til 4 kan fortrinsvis unge, der har været anbragt
uden for hjemmet, få tildelt en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson som
efterværn.
Muligheden retter sig primært mod unge som har været anbragt frem til det 18.
år, men kan gives frem til det 23. år.
Eksempel
SFI har i 2010 gennemført en evaluering af et forsøgsprojekt om efterværn for
tidligere anbragte unge: 'Efterværn - Støtte til tidligere anbragte unge'. Ti kommuner har lavet forsøg med nye former for efterværn.
De tidligere anbragte unge er særligt udsatte:
•
•
•
•
færre får en uddannelse,
de er mere kriminelle,
er oftere på kontanthjælp
har dårligere fysisk og psykisk helbred.
Evalueringen fokuserer på, hvordan efterværn kan forbedre de unges overgang til
voksenlivet og peger på et behov for en mere fleksibel efterværnsindsats, som
kan målrettes den unges behov.
Kilde: Efterværn – støtte til tidligere anbragte unge. SFI 2010
41
_________________________________________________________
Støtte under uddannelse/uddannelsesrettede støtteordninger
Mentorer under uddannelse
Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. rummer mulighed for, at unge i forbindelse med
overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kan få tilknyttet en mentor.
Unge ledige under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse vil også kunne få
mentorstøtte, såfremt de påbegynder ordinær uddannelse (LAB § 78 stk. 2)
Nogle ungdomsuddannelser tilbyder også andre former for mentorordninger.
Borgere som er omfattet af revalideringsbestemmelserne har også mulighed for at
få tilknyttet en mentor i forbindelse med en uddannelse.
Det er i jobcentret, I bevilger en mentor.
Personlig assistance under uddannelse
I jobcentret bevilger I også den personlige assistance til ledige eller beskæftigede
personer med handicap, der er under efter- og videreuddannelse. Dette gælder
også, hvis personen med handicap i forvejen får tilskud til personlig assistance i
forbindelse med sit job. De to ordninger kan kombineres.
Det er ligeledes muligt at få bevilget personlig assistance i forbindelse med gennemførelsen af en uddannelse, der er godkendt af SU-styrelsen. Her er det uddannelsesstedet, der er ansvarlig for bevillingen af personlig assistance. Kontakt derfor uddannelsesstedet.
Læs mere på beskæftigelsesministeriets hjemmeside om handicap
SPS – Specialpædagogisk støtte
SPS skal sikre, at elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse fx ADHD
eller lignende vanskeligheder kan gennemføre en erhvervsuddannelse på lige fod
med andre. Støtten kan fx bestå af støttetimer eller særlige vilkår under prøver.
Vær opmærksom på, at elever skal søge om SPS på uddannelsesstedet. Derefter
er det uddannelsesstedet, der træffer afgørelse i sagen og søger for at skaffe den
tildelte støtte.
Det er vigtigt, at eleverne allerede, når de søger om optagelse på uddannelsen,
gør opmærksom på behovet for SPS for at kunne gennemføre uddannelsen. Det
giver større chance for, at de får støtten til tiden.
Læs mere på www.spsu.dk
42
_________________________________________________________
Særlig viden om...
Læs og få viden om de mest almindelige psykiske lidelser, du møder hos yngre
borgere i jobcentret. Du finder også henvisninger til mere uddybende og nuanceret
viden om de enkelte lidelser og deres betydning for borgerens jobmuligheder.
Som jobcentermedarbejder er opgaven ikke at stille diagnoser, men det kan være
vigtigt at vide noget om borgerens psykiske lidelser, når du skal støtte borgeren i
en bæredygtig vej ud på arbejdsmarkedet eller uddannelse.
En diagnose er imidlertid ikke ensbetydende med, at borgere med samme diagnoser fungerer ens eller har de samme barrierer. Det kræver altid en individuel tilgang at undersøge, hvilke barrierer den enkelte borger skal hjælpes med.
Du kan finde viden om følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
ADHD
Angst
Depression
Dobbeltdiagnoser
Funktionelle lidelser
Nydanskeres mentale helbred
OCD
Psykoser
PTSD
Selvskadende adfærd
Stress.
Læs mere
Psykiatrifondens hjemmeside rummer viden om de om de forskellige lidelser, redskaber og anden nyttig viden. www.psykiatrifonden.dk
Guide om handicap og job
Vidensnetværkets guide præsenterer de forskellige handicaps – herunder de psykiske og psykiatriskehandicaps, og den beskriver, hvilken betydning det kan have
for borgerens jobmuligheder. Besøg også www.vidensnetvaerket.dk.
Brugererfaringer
Udtalelser fra tre fokusgrupper som CABI har holdt med brugere medio
2011:
43
_________________________________________________________
•
•
•
•
Det er vigtigt, at de ved noget om psykisk sårbarhed.
Det er afgørende at blive set, hørt og anerkendt.
De skal se mig, som den person jeg er – ikke kun min diagnose.
Det er vigtigt, at de har forberedt sig, så jeg ikke skal fortælle den samme negative historie om mig selv igen og igen.
ADHD - Attension Deficit Hyperactivity Disorder
Ca. tre procent af den voksne befolkning skønnes at have ADHD. Personer med
ADHD har ofte problemer med at få og fastholde et arbejde. De har svært ved at
håndtere konflikter og har koncentrationsproblemer. Fageksperter mener, at mange kvinder har uopdaget ADHD.
ADHD er en psykiatrisk diagnose med forstyrrelsen af opmærksomhed, aktivitet og
impulsivitet. Diagnosen stilles på baggrund af en klinisk vurdering. I nogle tilfælde
anvendes ASRS (Adult Self Report Scale). ADHD kommer ofte til udtryk hos voksne ved større eller mindre problemer med:
•
•
•
•
•
et
at
et
at
at
hidsigt temperament
fastholde koncentration
organisere opgaver
agere impulsivt
fastholde et arbejde.
I forhold til befolkningen som helhed har voksne med ADHD stærkt forøget risiko
for også at lide af andre sygdomme og vanskeligheder, fx
•
•
•
•
•
misbrug
angst
depression
personlighedsforstyrrelse
indlæringsvanskeligheder.
Kilde
•
•
•
www.servicestyrelsen.dk/adhd, Viden om tilbud på det sociale område til
personer med ADHD.
’Kvinder med ADHD’, Sari Solden, psykolog, ADHD-konsulent. (Solden har
selv en ADHD-diagnose).
ADHD-foreningens håndbog til sagsbehandlere. Om ADHD og typiske
symptomer samt mulige veje for udredning og behandlingsmuligheder:
o psykoedukation
o viden til pårørende
44
_________________________________________________________
o terapeutisk behandling
o indlæring af mestringsstrategier
o medicinsk behandling.
•
•
•
•
•
’Sociale indsatser til mennesker med ADHD’, SFI & Servicestyrelsen 2011.
Kortlægning af de særlige ADHD-tilbud for børn, unge og voksne med
ADHD som en del af projekt:’Ny og forstærket indsats til børn, unge og
voksne med ADHD’.
’Et liv i kaos – om voksne med ADHD’. Per Hove Thomsen og Dorte
Damm. 2007.
’ADHD – opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne’. Jes Gerlach.
2007.
www.vidensnetvaerket.dk, Om ADHD, følgevirkninger og generelle hensyn i forhold til arbejde.
Eksempel
ADHD-teamet, Vejle Kommune
Projektet tilbyder:
•
•
•
støtte/kontaktpersoner
mestringsskole med ugentlig undervisningsdag over et halvt år
holdundervisningstilbud en gang om måneden med edukationsprogram
udviklet af ADHD-foreningen.
Målgruppen er både børn, unge og voksne. I opsporingen er der samarbejde med
•
•
•
•
jobcentret
UU
sundhedsplejen
misbrugsbehandlingen.
Sundhedsplejen skal særligt have fokus på at opspore ADHD-risikoadfærd hos
unge mødre.
Udredningen foretages ved hjælp af DAWBA i et samarbejde mellem sundhedscentret, sundhedsplejen, jobcentret eller den myndighed, der har visiteret borgeren til projektet. Læs mere på DAWBA.
I projektet er der fokus på en anerkendende tilgang og på at arbejde med deltagernes selverkendelse og udvikling af mestringsstrategier. Leder af teamet, Niels
Christian Hansen, siger, at der er gode erfaringer med gruppeforløb.
45
_________________________________________________________
Læs mere på www.servicestyrelsen.dk
Eksempel
ADHD-opsporingsforløbet i Aarhus Kommune fokuserer på at udvikle opsporingsindsatsen og udvikle metoder til en primær udredning, før der tages stilling til
egentlig diagnosticering.
Læs mere om projektet på www.servicestyrelsen.dk.
Eksempel
Målet for opsporingsprojektet i Jobcenter Slagelse er, at medarbejderne i jobcentret og i de social- og beskæftigelsesrettede tilbud bliver i stand til at genkende,
sætte en social og medicinsk udredning og derefter en koordineret indsats i gang.
Indsatsen kan bestå af mentor- og mestringskurser for deltagerne.
Læs mere om projektet på www.servicestyrelsen.dk.
Eksempel
Randers Kommunes ADHD-beskæftigelsesprojekt (gennemført fra 2008 til 2010)
er rettet mod ledige med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Der var
både tale om ledige med en ADHD-diagnose og ledige med ADHD-lignende adfærd.
Projektets metoder var baseret på kognitiv terapi, og den arbejdsmarkedsrettede
indsats var central i projektet. Elementerne i projektet var:
•
•
•
•
screening
mulighed for udredning og medicinsk behandling
mentorordning og
kognitiv terapi.
Gennem forløbet deltog den ledige i:
•
•
•
kursus i social færdighedstræning
praktikforberedende kursus
individuel tilrettelagt virksomhedspraktik.
Projektet var et samarbejde mellem
46
_________________________________________________________
•
•
•
•
Jobcenter Randers
Randers Bo- og Erhvervstræning
ADHD-foreningen
Speciallæge i psykiatri, Søren Dalsgaard.
Læs mere på Servicestyrelsens hjemmeside om ADHD.
Eksempel
For øjeblikket gennemfører Randers Kommune: ’Beskæftigelsesfremme for voksne med ADHD’ med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og EU. Også i dette projekt er der fokus på at hjælpe ledige med ADHD i beskæftigelse.
Det sker gennem udvikling af screeningsmetoder, kognitive metoder og individuelle beskæftigelsesfremmende pakker for deltagerne. Målgruppen i projektet er
personer, som ikke tidligere er diagnosticeret ADHD men har haft ADHDsymptomer allerede fra barndommen.
Derudover skal deltagerne være indstillede på at afprøve medicinsk behandling og
evt. deltage i misbrugsbehandling. Projektet løber frem til 2012.
Læs mere om projektet på www.arbejdsmarked.randers.dk
Eksempel
”Den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD – samfundsmæssige
strategier og praktiske løsninger’ er et to-årigt forskningsprojekt i samarbejde
mellem Aalborg Universitet og Anvendt Kommunal Forskning - AKF.
Projektet bygger på ressourcetilgang i stedet for alene at fokusere på funktionsnedsættelse og begrænsninger. Det sætter fokus på tre områder: familie, arbejde
og kriminalitet.
Målet er at skabe viden, som kan anvendes af:
•
•
•
Socialforvaltningens familieafdeling og familiernes møde med behandlingstilbud, daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner
Jobcentrene med særligt fokus på støtte til voksne med ADHD i alderen
18-30 år
Kriminalforsorgen især rehabiliteringsprogrammer og udslusning.
Projektet afsluttes med en forskningsrapport i 2012.
47
_________________________________________________________
Læs mere på www.servicestyrelsen.dk
Læs mere
’ADHD og kriminalitet’, En dansk undersøgelse af unge varetægtsfængslede viste,
at 11 procent havde ADHD. Kilde: ADHD-foreningen
31574 danskere var i behandling med ADHD-medicin i 2010. Tallet er næsten 20
gange så højt som i 1999. Kilde: KL’s nyhedsbrev ’Momentum’ på baggrund af
Lægemiddelstyrelsens database: ’Medstat’.
Flest jyske ADHD-tilbud
Det er ofte tilbud målrettet den gruppe, som har andre psykiatriske diagnoser ud
over ADHD. En række tilbud retter sig mod en ”lettere” gruppe. Fokus er mest på
udvikling af mestringsstrategier. Jobcentrene visiterer ofte disse ledige til:
•
•
•
•
mentorordning
arbejdsprøvning
personlig assistance
hjælpemidler.
Kilde: SFI og Servicestyrelsen: ’Sociale indsatser til mennesker med ADHD’.
Angst
Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser i Danmark. Kvinder rammes
ca. dobbelt så hyppigt som mænd. Der er gode behandlingsmuligheder, og jo før
man kommer i behandling, jo større er chancen for at blive helbredt. Behandling
kan iværksættes gennem egen læge.
De vigtigste angstlidelser er:
•
•
•
•
fobier
panikangst
socialangst
generaliseret (vedvarende) angst.
Dertil kommer de specielle angstformer OCD (tvangstanker og tvangshandlinger)
og PTSD (posttraumatisk stresssyndrom). Angst optræder desuden som et symptom ved andre fysiske og psykiske sygdomme.
Symptomer på angst:
48
_________________________________________________________
1.
2.
3.
4.
psykiske (følelsesmæssige) symptomer
kropslige symptomer
angstfyldte tanker
undvigelsesadfærd.
1. Psykiske (følelsesmæssige) symptomer
De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uro til panik,
dødsangst og forvisning om, at noget forfærdeligt er ved at ske.
En person kan fx tro, at vedkommende er ved at blive sindssyg, eller at ens sidste
time er kommet. Situationen føles uvirkelig, og personen føler, at han eller hun er
ved at besvime og miste selvkontrollen.
2. Kropslige symptomer
De kropslige symptomer består af fornemmelser fra bryst og mave, de indre organer og musklerne. Symptomerne kan være åndenød, klump i halsen, hjertebanken, smerter i brystet, sveden, rysten, svimmelhed, ondt i maven og diarré.
De kropslige symptomer er meget dominerende ved angst, og det er ofte dem,
man lægger mærke til, og dem, der føles særligt generende.
3. Angstfyldte tanker
Tankerne (katastrofetankerne) kredser om det, en person oplever som truende, fx
ikke at kunne klare situationen, at bryde sammen, at blive sindssyg, eller at ens
sidste time er kommet.
Personen kan ikke tænke klart, og de kaotiske og ængstelige tanker har magten.
4. Undvigelsesadfærd
Adfærden handler om, at personen forsøger at flygte fra eller undgå situationer,
hvor angsten opstår. Dette gælder fx ved akutte panikanfald. Fornuften er sat ud
af spil, og selv om personen ved, at der ikke er en rationel grund til angsten og til
at flygte, sker det helt automatisk. Personen må bare væk.
Først når personen er væk fra den situation, som skaber angst, kan vedkommende
trække vejret frit. Ved social angst udvikler personer også en særlig adfærd, hvor
de undgår de situationer, der vækker angst, fx fester og andre sociale arrangementer.
Man kender ikke de mere præcise årsager til angst, men der er ofte tale om en
kombination af arvelig sårbarhed og familiemæssige og sociale belastninger.
Læs mere
’Landsindsatsen om Angst’ er en oplysningsindsats, som PsykiatriFonden gennem-
49
_________________________________________________________
fører i hele landet i samarbejde med lokale netværk i regioner og kommuner.
www.psykiatrifonden.dk rummer viden om forskellige typer af angst og links til
hjælp og materialer.
Kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandling for børn og unge, der lider af
angst. 56 procent oplever en bedring med kognitiv adfærdsterapi. Det gør ingen
forskel, om behandlingen foregår individuelt, i grupper eller sammen med familien. Til sammenligning oplever 28 procent en naturlig bedring, mens de står på
venteliste. Det viser en oversigt over den bedste forskning på området.
Læs artikel fra SFI Campbell
Angstforeningen tilbyder rådgivning, information og meget mere. Se mere på
www.angstforeningen.dk
Behandling
Angst kan behandles både medicinsk og med psykoterapi, herunder eksponeringsterapi og kognitiv adfærdsterapi.
Forskning viser, at psykoterapi - særligt kognitiv adfærdsterapi - har en længere
effekt end medicinsk behandling, og at det er mest effektivt at kombinere medicin
og psykoterapi.
De bedste behandlingsresultater ses blandt personer med panikangst, hvor ca.
2/3 helbredes inden for en periode på otte år. Andelen er ca. 1/3 ved social
angst, og der er gode behandlingsmuligheder ved specifikke fobier fx angst for
dyr, højder, lukkede rum og synet af blod.
For angst gælder det, at jo tidligere behandlingen igangsættes, jo bedre effekt er
der. Da en del personer, som lider af angst, også har et alkoholmisbrug, er det
nødvendigt at indtænke dette i behandlingen for angst og tilbyde kombinationsbehandling.
Debatoplæg: ’Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet’, Dansk Psykiatrisk selskab,
Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner og Danske Psykiatere og Børneungdomspsykiateres Organisation, marts 2009.
Depression
Depression er en sygdom, hvor personen føler håbløshed, ulyst, uforklarlig tristhed
og manglende overskud og evne til at klare dagligdagens aktiviteter. Ca. 200.000
danskere lider af depression i moderat/svær eller lettere grad.
Ca. 2/3 af de personer, der rammes af en depression, får tilbagefald, og jo flere
depressioner en person rammes af, jo større risiko er der for, at den bliver kro-
50
_________________________________________________________
nisk. Derfor er forebyggelse og tidlig indsats vigtig.
Ved lette depressioner vil viden om sygdommen (psykoedukation) og om det, den
enkelte selv kan gøre være det første skridt. En let depression kan ofte afhjælpes
alene gennem enkelte livsstilsændringer så som regelmæssig søvn, motion, mindre stress og alkohol.
Samtaleterapi er især gavnligt ved lette til moderate depressioner. Gennem samtaleterapi vil man få en bedre forståelse af sin situation og redskaber til at komme
videre. Der er mange former for samtaleterapi, og kognitiv terapi har vist sig at
være særlig effektiv til behandling af depression.
Ved svære depressioner vil medicin ofte være nødvendig. Det anbefales, at medicinsk behandling kombineres med samtaleterapi. De praktiserende læge kan hjælpe med at finde den rette behandling.
Typiske symptomer på en depression kan være flere af følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
trist, nedtrykt og træt over en længere periode
mister interessen for de fleste ting og mangler den sædvanlige energi og
drivkraft
bebrejder sig selv og føler skyld
mangler selvtillid og har svært ved at se meningen med livet
kan ikke koncentrere sig og følge med i en almindelig samtale
isolerer sig og orker ikke socialt samvær
søvnkvaliteten er dårlig, og man vågner tidligt om morgenen – eller omvendt - man sover alt for længe
enten stærkt nedsat eller overdreven appetit
selvmordstanker kan forekomme.
De første symptomer kan være fysiske smerter, konstant hovedpine, spændinger
og søvnløshed. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit
forbundet med stress.
Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende,
ubeslutsom, irritabel og aggressiv. Der kan også være alkoholmisbrug. Symptomerne på, at man har en depression, kan altså vise sig på mange forskellige måder og i forskellige kombinationer og sværhedsgrader.
Årsager
Depression kan have mange forskellige årsager, og der vil sjældent være tale om
en enkelt grund til, at man får en depression, men oftere flere forhold, der virker
sammen.
Mange forhold kan udløse en depression:
51
_________________________________________________________
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Depression i familien (arvelighed er en væsentlig faktor)
Mangelfuld omsorg eller overgreb i barndommen
Alvorlig fysisk sygdom
Alkohol – eller andet misbrug
Tab (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse)
Livsændringer (flytning, barsel, pensionering)
Konflikter (i familien, på arbejdet)
Langvarig stress
Visse medicinske præparater (nervemedicin, blodtryksmedicin, hormoner).
Tilbagevenden til arbejde
Ligesom ved andre sygemeldinger er det en god ide, at den depressionsramte
fastholder en kontakt til sin arbejdsplads, hvis vedkommende har en.
Når borgeren, der er færdigbehandlet eller velmedicineret, skal tilbage i job, skal
du være opmærksom på, at depressionssymptomerne kan blusse op – det er helt
naturligt og vigtigt at formidle det til borgeren.
Det er vigtigt at få lagt en plan for tilbagevenden, der tager højde for langsom
start, opgaver der er afgrænsede og overskuelige, og at tempo og krav løbende
evalueres og justeres.
Det er også vigtigt at støtte borgeren i at sige fra over for kolleger og chef, hvis
borgeren bliver mødt med krav, som kan være svære at leve op til på grund af
den psykiske lidelse.
Eksempel
PPclinic har i samarbejde med Depressionsforeningen og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen (oktober 2007) gennemført projekt ’Fastholdelse og integration
på arbejdsmarkedet af personer med depression’.
De vigtigste anbefalinger fra rapporten er:
•
•
Depression skal opspores på arbejdspladsen.
Arbejdspladsen inddrages i behandlingen af depression.
Specifikt anbefales at:
•
•
•
•
•
koordinere indsatsen mellem behandlere, arbejdsgivere og kommunale
myndigheder
iværksætte indsats tidligt i forløbet.
lave plan for begrænsning af sygefravær
genoptage arbejdet gradvist efter sygefravær.
holde kontakt til medarbejdere med depression.
52
_________________________________________________________
•
•
•
•
lave retningslinjer for hvordan man skal forholde sig til medarbejdere
med depression.
udarbejde retningslinjerne i virksomhedens samarbejdsudvalg som en del
af drøftelserne om psykisk arbejdsmiljø.
kommunikere retningslinjerne effektivt til alle medarbejdere.
sikre tryghed omkring den depressionsramte gennem opmærksomhed,
støtte og forståelse.
Download rapporten
Eksempel
Enheden for Psykiatrisk Forskning i Region Nordjylland har iværksat et projekt om
opsporing af depression på virksomhederne ’Psykisk sundhed på arbejdet’.
Det er ambitionen at udvikle en samarbejdsmodel mellem erhvervsvirksomheder
og psykiatrisk ekspertise, der kan bidrage til, at medarbejdere med psykiske sygdomme og lettere symptomer hurtigt kommer i behandling eller tilbydes en forebyggende indsats.
Projektets faser
1. Medarbejdere, fagforening og ledelse orienteres.
2. Et spørgeskema sendes til medarbejderne med spørgsmål om deres psykiske helbred.
3. Svarene analyseres, og personer, der ser ud til at have eller være ved at
udvikle depression, bliver indkaldt til samtale med en psykiater.
4. Personer med angst eller depression bliver tilbudt behandling med det
samme. Personer med tidlige tegn på depression får tilbudt et forløb på
seks samtaler hos en psykolog. Personerne bliver fulgt i et års tid.
5. Efter endt behandling kan man henvende sig til projektets medarbejdere i
op til et halvt år efter.
Læs mere på Region Nordjyllands hjemmeside .
Dobbeltdiagnoser
Dobbeltdiagnoser dækker personer med et diagnosticeret eller formodet misbrug
af rusmidler og samtidig mindst én sindslidelse. Halvdelen af de patienter, som
kommer i kontakt med de psykiatriske afdelinger, har en dobbeltdiagnose. Langt
de fleste tiltag tager ikke højde for dobbeltdiagnosen og de komplekse behov,
denne gruppe har.
53
_________________________________________________________
Dobbeltdiagnoser forekommer hos op til 50 procent af de, der indlægges eller behandles ambulant på de psykiatriske afdelinger. Man vurderer, at 30-40 procent af
patienterne i misbrugsbehandling samtidig har en psykisk lidelse.
Derudover har mange med dobbeltdiagnoser sociale problemer i forhold til bolig,
arbejde, familie, det strafferetslige system eller andet.
Socialt Udviklingscenter konkluderer i en undersøgelse, at denne gruppe borgere
er i kontakt med en bred vifte af forskellige indsatser på social- og sundhedsområdet.
Men det er karakteristisk, at indsatserne ikke forholder sig til både misbrug og
sindslidelsen. Borgeren bliver ofte kun behandlet for den ene diagnose eller får
ingen behandling, fordi de falder mellem to stole.
Indsatsen tager ikke i tilstrækkeligt omfang højde for, at der både er tale om misbrugsproblemer og psykiatriske problemer. Det brede samarbejde mellem de professionelle, som denne gruppe har behov for, eksisterer ikke i tilstrækkeligt omfang.
Fakta
•
•
•
•
Den typiske sindslidelse for borgere med dobbeltdiagnoser er psykoser.
Halvdelen af borgerne har et alkoholmisbrug, og en tredjedel har et blandingsmisbrug bestående af alkohol og hash/narkotika/khat.
To ud af tre er mænd.
Meget få har anden etnisk baggrund.
De interviewede praktikere i undersøgelsen fra Socialt Udviklingscenter peger bl.a.
på følgende udfordringer i de kommende år:
•
•
•
•
flere personer med dobbeltdiagnoser – herunder et stigende antal unge
stigende kriminalitet som en del af dobbeltdiagnoseproblematikken
behov for at kvalificere udredningen
behov for bedre samarbejde med andre aktører.
Kilder
•
•
•
’Dobbeltdiagnoser. Håb – afklaring – handling.’ Pallsen, Løkke, Schriwer &
Merinder i ’Personlighedsforstyrrelser og afhængighed’. Hesse, 2009
’Hvad sker der nu?’, En forundersøgelse af indsatsen for mennesker med
en dobbeltdiagnose. SUS - Socialt Udviklingscenter, 2009
’Tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnoser i Skandinavien.’
Sønderby, Aankerholt, Merinder & Ravens, 2006
54
_________________________________________________________
•
’Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark’, SFI, 2009
Arbejdet med grupper med så sammensatte problemstillinger stiller krav om samarbejde og en koordineret indsats.
I en undersøgelse fra SFI blandt misbrugsbehandlingsstederne vurderer:
•
•
•
•
65 procent, at der
psykiske lidelser
51 procent, at der
47 procent, at der
37 procent, at der
børn.
er problemer med at koordinere indsatsen i forhold til
er problemer i forhold til beskæftigelse og uddannelse,
er boligproblemer
er problemer med at koordinere indsatsen i forhold til
Det er blot en lille andel af behandlingsstederne, der vurderer, at der ikke er problemer med at koordinere indsatsen for gruppen.
Der peges på manglende opmærksomhed på misbrugernes særlige udfordringer
og på koordinering af aktivering og misbrugsbehandling.
I rapporten anbefales det at etablere faste, regelmæssige møder mellem aktørerne. Møderne kan give overblik over, hvem samarbejdsparterne er i de konkrete
forløb, og der kan også her laves en klar ansvarsfordeling i de konkrete forløb.
Kilde: Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, SFI, 2009
Læs mere
61 procent af stofmisbrugerne har psykiske problemer. Heraf siger:
•
•
•
•
47 procent at de
se problemer.
54 procent at de
37 procent at de
10 procent at de
i mindre grad eller slet ikke får tilstrækkelig hjælp til dishar fysiske problemer
har problemer i forhold til deres børn
er uden bolig.
Kilde: ’Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark’, SFI, 2009
For at styrke indsatsen er der behov for at:
•
•
•
styrke den tværgående indsats for denne gruppe
tage hensyn til misbrugernes sociale situation og begrænsede ressourcer
at forbedre samarbejdet mellem jobcenter og psykiatrisk behandlingssy-
55
_________________________________________________________
stem.
Der mangler specialiserede tilbud til psykisk syge misbrugere, og det anbefales at
etablere faste, regelmæssige møder mellem aktørerne, hvor parterne kan koordinere og aftale ansvarsfordeling.
Kilde: ’Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark’, SFI 2009
Funktionelle lidelser
Funktionelle lidelser kaldes den oversete folkesygdom, som er en stor udfordring
for at opnå eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Man kender endnu ikke
forklaringen på de funktionelle lidelser, og der er stort behov for viden på området.
Funktionelle lidelser giver fysiske symptomer, men symptomerne kan ikke forklares medicinsk eller kirurgisk, fx
•
•
•
•
•
kronisk træthedssyndrom
kroniske piskesmæld
irriteret tyktarm
duftoverfølsomhed
fibromyalgi.
Trygfonden oplyser i forbindelse med et nyt forskningsprojekt om funktionelle
lidelser, at hver femte dansker formentlig vil få en funktionel lidelse, som derfor
lige nu er 'den oversete folkesygdom'.
Endnu ved man ikke, om de funktionelle lidelser har en psykisk eller fysisk forklaring, om der er tale om livsstilssygdomme eller genetisk betingede lidelser.
En teori er også, at stor følsomhed over for smerte eller andre symptomer skyldes,
at kroppen forstærker alle sansesignaler eller ikke er i stand til at filtrere mellem
relevante og ikke-relevante sanseindtryk - og måske endda forstærker sanseindtryk.
Funktionelle lidelser giver store udfordringer i forhold til at få og bevare et arbejde. Udredning er vanskelig, og behandlingsmulighederne er diffuse. Der er således
hele vejen rundt behov for mere viden på dette område.
Samtalebehandling og medicinsk behandling med antidepressiv medicin har vist
sig effektiv for nogle patienter.
56
_________________________________________________________
Kilder:
www.psykiatrifonden.dk
www.funktionellelidelser.dk
Læs mere
Forskningsklinikken for funktionelle lidelser på Aarhus Sygehus modtager patienter
henvist fra egen læge, speciallæge eller sygehus.
Læs mere på www.funktionellelidelser.dk
Mentale helbredsproblemer hos nydanskere
Store tabuer, en anden tilgang til psykisk sygdom og et ringe kendskab til behandlingstilbud betyder, at nydanskere bruger det psykiatriske system i mindre grad
end etniske danskere.
Gruppen af nydanskere med mentale helbredsproblemer består af:
•
•
•
indvandrere med eller uden psykiatriske diagnoser
flygtninge med krigstraumer og PTSD
familiesammenførte med mentale helbredsproblemer.
Omkring 30.000 personer med flygtningestatus kæmper med traumer fra krig,
forfølgelse eller vold. Søvnbesvær, mareridt, tristhed, træthed, apati, afvisning,
lukkethed, angst og hukommelses- og koncentrationsbesvær kan være tegn på
PTSD.
For kvinder med flygtningestatus er der i mange tilfælde tale om sekundære traumer. Forskning viser, at det kan påvirke resten af familien psykisk at leve tæt på
et familiemedlem, som er psykisk syg eller traumatiseret.
Der kan også være behov for ekstra opmærksomhed, fordi traumerne kan være kommet efter meget tabubelagte oplevelser, som fx voldtægt.
Tabuet omkring psykisk sygdom er ifølge bl.a. Psykiatrifonden mere udtalt i indvandrerkredse end i den danske befolkning generelt. Sammenholdt med en ringe
viden om de psykiatriske behandlingstilbud betyder det, at gruppen bruger det
psykiatriske system i ringere grad end etniske danskere.
Gennemgang af en lang række sager peger på, at gruppen med anden etnisk baggrund i gennemsnit kommer i behandling tre år senere end etnisk danske patienter.
57
_________________________________________________________
Eksempel
I Psykiatrifondens Ungdomsprojekt, hvor unge på erhvervs- og produktionsskoler
i København og Frederiksberg tilbydes undervisning og støttende og rådgivende
samtaler med en psykolog, er der markant færre unge med indvandrerbaggrund
end unge med dansk baggrund.
Chefen for Psykiatrifondens Børn- og Ungeafdeling Hallur Thorsteinsson peger på,
at der er en stærkere kulturel barriere blandt unge med indvandrerbaggrund, der
dels handler om for enhver pris at undgå at bringe skam over familien, og dels en
generel fremmedhed over for psykisk sygdom.
Eksempel
Videnscenter for Transkulturel Psykiatri gennemførte i samarbejde med Statens
Institut for Folkesundhed i 2007 en undersøgelse om etniske gruppers kontakt
med det psykiatriske system. Undersøgelsen viser, at:
•
•
•
•
•
•
•
personer, hvor den ene forældre er dansk og den anden indvandrer, har
oftere kontakt til psykiatrien end forældre med samme etniske baggrund
unge adopterede kvinder fra udlandet har mere end dobbelt så mange
kontakter til psykiatrien som etniske danske kvinder
indvandrerkvinder har færre kontakter til psykiatrien end andre kvinder
kvinder er på tværs af etniske grupper hyppigst i kontakt med psykiatrien
på grund af depression eller nervøse lidelser
mænd er på tværs af etniske grupper hyppigst i kontakt med psykiatrien
på grund af skizofreni eller misbrug
1. generationsindvandrere har færre kontakter til psykiatrien end andre
ikke-danske etniske grupper
2. generationsindvandrere har hyppig kontakt til psykiatrien.
Eksempel
I projekt 'Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund – hvordan når vi dem,
og hvordan hjælper vi dem' har man opsamlet følgende råd til det sundhedsfaglige personale i deres møde med patienter med anden etnisk baggrund:
•
•
•
•
Hav øje for målgruppens særtræk og barrierer i form af anden tilgang til
psykisk sygdom, tabuer og manglende kendskab til behandlingstilbud.
Se patienten som individ og ikke som repræsentant for en hel etnisk
gruppe.
Få din viden om patienten fra patienten selv og/eller nogen som kender
patienten godt.
Spørg ind til det, du ikke forstår.
58
_________________________________________________________
•
•
Sørg for gensidig forventningsafstemning.
Anvend tolk til samtaler med patienter, der ikke mestrer et nuanceret
mundtligt dansk.
Kilde
•
•
•
•
•
•
•
Psykiatrisk Center København.
(Videnscenter for Transkulturel Psykiatri er i dag en del af Psykiatrisk
Center København)
www.traume.dk Her kan man bl.a. læse om traumers betydning for deltagelse på arbejdsmarkedet.
www.tabu.dk Psykiatrifondens side om og for børn og unge
www.cett.dk Center for traume og torturoverlevere.
Etniske forskelle i kontaktmønstret til det danske psykiatriske behandlingssystem. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri og Statens Institut
for Folkesundhed. 2007
En plads i arbejdslivet. Når psykisk sårbare flygtninge og indvandrere skal
i arbejde. Inspiration og ideer til kommunale ledere og medarbejdere. Videnscenter for socialpsykiatri 2009.
Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund – hvordan når vi dem, og
hvordan hjælper vi dem. Distriktspsykiatrisk Center, Ishøj. 2009
Eksempel
’Virksom i tilværelse og arbejde – VITA’ (2006 til 2008) var et samarbejde mellem
Videnscenter for Socialpsykiatri og Aarhus Kommune, Odense Kommune, Brøndby
Kommune og Haderslev Kommune i perioden. Fokus var på at kvalitetsudvikle
støtten til psykisk sårbare flygtninge og indvandrere, som skulle i arbejde.
Anbefalingerne i rapporten er:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Igangsæt en grundig udredning af fysiske og psykiske symptomer.
Inddrag viden fra andre forvaltninger.
Sæt fokus på borgerens ressourcer.
Hav tid til at opbygge den nødvendige tillid.
Tag udgangspunkt i det, som kan være svært uanset kultur, religion og
etnicitet.
Spørg ind til dine antagelser.
Undersøg, om der er brug for støtte i familien.
Begræns det antal professionelle, som borgeren skal i kontakt med.
Beskriv, hvad du kan hjælpe med.
59
_________________________________________________________
I samarbejdet med virksomhederne er de gode råd til jobkonsulenten:
•
•
•
•
•
•
•
•
Hav et godt kendskab til både borger og virksomhed.
Overvej, hvad virksomheden skal vide om borgeren, og hvem der skal
fortælle det.
Synliggør både de menneskelige og de økonomiske gevinster for virksomheden.
Giv virksomheden indflydelse på samarbejdet.
Forventningsafstem.
Brug mentorordningen.
Følg op.
Hav fokus på det, der allerede går godt. Borgeren har brug for alt, som
kan styrke selvtilliden.
Psykiatrifondens Ungdomsprojekt. Her tilbydes unge på erhvervs- og produktionsskoler i København og Frederiksberg gratis undervisning og støttende og rådgivende psykologsamtaler.
Ud over at bidrage til at aftabuisere psykisk sygdom og sårbarhed skal projektet
forebygge egentlig psykisk sygdom og styrke gennemførelsesprocenten til trods
for psykisk sårbarhed.
Projektet tilbyder også opkvalificering af undervisere. Projektet løber frem til udgangen af 2014.
Læs mere på www.tabu.dk
Eksempel
’Helbred og integration’. Erfaringer og anbefalinger fra ti kommuner med indsatser
for flygtninge/indvandrere med sygdomsoplevelser. LG-Insight.
Idékataloget indeholder erfaringer fra 10 kommuner med konkrete metoder, som
mindsker sygefraværet og styrker flygtninge/indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet.
I de 10 kommuner vurderer sagsbehandlerne, at 80 procent af kontanthjælpsmodtagerne med flygtninge/indvandrerbaggrund i de tidligere matchgrupper 4 og 5
har helbredsproblemer. Sammenligner man med etnisk danske kontanthjælpsmodtagere i de samme matchgrupper, er der mere sygdom blandt flygtninge/indvandrere.
Flere personer med anden etnisk baggrund vurderer, at de har dårligt helbred end
personer med dansk baggrund. På baggrund af undersøgelsen i de ti kommuner
60
_________________________________________________________
tegner der sig et billede både af diagnosticerede fysiske og psykiske sygdomme og
af ikke-diagnosticerede fysiske og psykiske symptomer. De er her karakteriseret
som ”ondt i livet”.
Mulige årsager kan være mange forandringer, som er vanskelige at overskue,
dårlig trivsel, ensomhed, angst for det ukendte m.v. Traumer skønnes på baggrund af denne undersøgelse at være årsagen til sygdomsmønstret hos 25 procent
af de syge ledige flygtninge/indvandrere.
OCD - Obsessive Compulsive Disorder
OCD er en angstlidelse, som er karakteriseret ved belastende tvangstanker og
tvangshandlinger, som den OCD-ramte føler sig tvunget til at tænke eller udføre,
selv om de forekommer meningsløse. Ca. 100.00 danskere lider af OCD.
Symptomer:
•
•
•
angst for snavs og smitte
kontrolritualer
angst for at gøre skade på sig selv eller andre.
Tvangssymptomerne kan variere i sværhedsgrad. I perioder kan der være svært
invaliderende symptomer i andre perioder kun få symptomer.
Der er mange grader af OCD. Personer med de letteste symptomer klarer sig ofte
på arbejdsmarkedet og kan være værdsatte på grund af deres perfektionisme og
grundighed.
Andre har så svære symptomer, at de har vanskeligt ved at fungere også i et arbejdsforhold. I nogle tilfælde kan det lykkes på trods, og erfaringer peger på, at
der efter en sygeperiode skal startes langsomt op i en kombination af arbejde og
behandling.
Behandlingen kan bl.a. bestå i at blive udfordret i forhold til det, som udløser
tvangstankerne og støtte til gradvist mere og mere at gå imod tvangshandlingerne.
Der kan fx være tale om, at personen er bange for at færdes blandt andre af fare
for at blive smittet med sygdomme eller lignende. Personen kan så ofte have brug
for at blive udfordret i denne angst, så der gradvist kan opnås positive erfaringer
med at omgås andre mennesker.
Behandling
Den mest effektive behandling af OCD er en kombination af medicin og kognitiv
61
_________________________________________________________
adfærdsterapi. Den rigtige behandling kan lette symptomer betydeligt hos de fleste, men for mange er OCD en kronisk tilstand, og behandlingen er derfor ofte
livslang. 2/3 af voksne OCD-ramte har haft symptomer siden barndom eller ungdom.
OCD-foreningen
Foreningen tilbyder bl.a. rådgivning og støtte til OCD-ramte og deres pårørende,
udarbejder informationsmateriale, etablerer lokale netværksgrupper både for ramte og pårørende – ligesom de har en telefonrådgivning.
Læs mere på OCD-foreningens hjemmeside
Psykoser
En psykose kan være periodisk eller vedvarende, og borgeren, der er ramt, har
problemer med at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi –
nedsat realitetstestning. Borgeren kan være svær at forstå for andre, og trækker
sig helt eller delvist ind i en indre forestillingsverden med vrangforestillinger og
hallucinationer.
For alle gælder det, at borgeren i perioder eller vedvarende er præget af forstyrrelser i tanker og følelser, og at vedkommende kan have symptomer i mildere eller
sværere grad, som fx hallucinationer.
Behandling af psykoser
Behandlingen består af antipsykotisk medicin, som virker på mange, men ikke
alle. For unge mennesker er behandlingen i dag typisk medicinsk behandling kombineret med elementer som psykoedukation og social færdighedstræning.
Behandlingen kan være langvarig, og mange bliver aldrig helbredt, men må leve
med at have lidelsen. Psykoterapi og medicin kan virke forebyggende i forhold til
tilbagefald.
Mange vil med behandling og måske støtte være i stand til at gennemføre en uddannelse og/eller klare et arbejde – i nogle tilfælde på særlige vilkår. Og for mange vil det have en positiv effekt at have et arbejdsliv.
Man skal være opmærksom på, at der i forhold til arbejdsopgaver kan være behov
for fx klare strukturer, og at psykiske belastninger i form af stress og kriser vil
kunne udløse nye psykoser.
Læs mere
OPUS er et ambulant behandlingstilbud til 14 til 35-årige med psykose inden for
det skizofrene spektrum. Patienten tilknyttes et tværfagligt team i en længere
62
_________________________________________________________
periode på mellem 2 til 5 år flere steder i landet. Læs mere om projektet på regionernes hjemmeside.
’Psykose hos unge’, Merete Nordentoft, Psykiatrifondens forlag 2009.
Kan bestilles på www.psykiatrifonden.dk. Bogen beskriver de enkelte elementer i
behandlingen, og den giver eksempler, råd og vejledninger henvendt til læger,
ansatte i socialpsykiatrien, socialrådgivere samt ikke mindst patienter og pårørende. Bogen bygger på erfaringer fra OPUS.
’PsykiskSårbar’ er et web-forum for dialog, hvor mennesker med psykiske lidelser, pårørende og andre, der er engagerede i området, kan dele erfaringer, oplevelser, tanker, gode råd og ønsker. Siden rummer også information om psykiske
lidelser. www.psykisksaarbar.dk
’Guide om handicap og job – når mennesker med handicap skal i job’.
Guide fra Vidensnetværket (2010) målrettet jobcentermedarbejdere, som kan
bruges i arbejdet med at hjælpe mennesker med handicap i job. Læs om en række handicap og sygdomme og deres betydning i forhold til beskæftigelse.
PTSD - Posttraumatisk stresstilstand
Posttraumatisk stresstilstand er en forsinket reaktion på meget voldsomme oplevelser som tortur, krig, voldtægt, naturkatastrofer eller lignende.
Arbejde kan have en positiv betydning for traumatiserede. Med hensyntagen til de
begrænsninger traumet giver, kan det bidrage til at skabe struktur i hverdagen og
flytte fokus fra begrænsninger til ressourcer.
Symptomerne er bl.a.
•
•
•
•
•
•
•
•
søvnbesvær
mareridt
træthed
apati
stressreaktioner
koncentrationsbesvær
flashblacks
selvmordstanker.
Sekundært traumatiserede ses fx i familier, hvor ét familiemedlem lider af PTSD,
og hvor sygdommen påvirker andre familiemedlemmer i en grad, så der bliver tale
om sekundær traumatisering.
63
_________________________________________________________
Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi har den største effekt på patienter
med PTSD. Metoden går ud på under kontrollerede former at hjælpe patienten til
at konfrontere sig selv med traumatiske minder og situationer i kontrollerede
rammer.
Patienten identificerer negative tankemønstre, og derved bliver patienten bedre i
stand til at identificere og forsøge at ændre de negative tanker.
Kognitiv adfærdsterapi
Den kognitive adfærdsterapi har vist sig at have en virkning både på patienter,
som venter på eller er i særlig behandling og på patienter, som er i anden psykologisk behandling som fx hypnoterapi, psykodynamisk terapi eller ikketraumefokuseret kognitiv adfærdsterapi.
Der er et stort frafald på traumefokuseret terapi, som er en meget konfronterende
behandlingsform – i nogle tilfælde op til en tredjedel. Der foreligger ikke studier af
uønskede bivirkninger ved behandlingen.
Overvej, at sætte en virksomhedsrettet indsats i gang. Med de rette skånehensyn
kan arbejde have stor positiv betydning for hverdagen.
Læs mere
•
•
•
‘Psychological treatment of post-traumatic stress disorder’. Bisson J &
Andrew M. Cochrane Database of Systematic Rewiews 2005.
’Traumefokuseret behandling virker bedst’,SFI, Campbell 2007
’Helbred og integration’. Traumer kan være årsagen til sygdomsmønstret
hos 25 procent af de syge ledige flygtninge og indvandrere. Erfaringerne
fra de 10 kommuner i undersøgelsen er, at man kan hjælpe flere i arbejde ved at:
1. Overføre viden og erfaring fra sygedagpengeområdet
2. Lave specialiseret indsats for flygtninge/indvandrere, som har
sygdomme begrundet i kultur, sociale forhold og manglende motivation
3.
Styrke samarbejdet mellem sociale, beskæftigelsesfaglige og
sundhedsfaglige aktører. LG-Insight
•
•
•
Symptomer, behandlinger og PTSD og beskæftigelse.
www.ptsdforum.dk
En plads i arbejdslivet. Når psykisk sårbare flygtninge og indvandrere skal
i arbejde. Inspiration og ideer til kommunale ledere og medarbejdere.
Videnscenter for Socialpsykiatri. 2009
Center for traume og torturoverlevere www.cett.dk
64
_________________________________________________________
•
www.traume.dk
PTSD, følgevirkninger og generelle hensyn i forhold til arbejde.
www.vidensnetvaerket.dk
Selvskadende adfærd
Én ud af ti teenagere i Danmark har skadet sig selv. Intentionen er ikke at begå
selvmord, men at flytte fokus væk fra psykisk smerte.
En selvskadende handling er en bevidst adfærd, der har til hensigt at forandre
eller ødelægge kropsvæv her og nu – fx ved at skære eller brænde. I
Der er flere piger der skader sig selv end drenge.
Læs mere på www.selvskade.dk
Overvej en psykologisk udredning, fordi den selvskadende adfærd er et symptom
på andre psykiske vanskeligheder.
Kilder
’Når livet gør ondt’, Per Straarup Søndergaard. Interviews med selvskadende
unge og behandlere. Statistik, eksempler på behandlingstilbud og links til yderligere materiale. Bogen kan bruges som opslagsbog
’Selvskadens psykologi’, Lotte Rubæk. 2009. En teoretisk beskrivelse af de psykologiske mekanismer bag selvskadning.
Stress
Stress er ikke en sygdom men en belastningstilstand, som kommer af en ubalance mellem en persons evner og ressourcer til at håndtere belastninger og de krav,
som personen er udsat for. Langvarig stress kan føre til sygdom både fysisk og
psykisk.
Psykisk kan stress føre til depression, angst og misbrug, og fysisk kan det føre til
fx åreforkalkning og blodpropper, forhøjet blodtryk, migræne og psoriasis.
Symptomer
Symptomer på stress er mange og kan inddeles i fysiske, psykiske og sociale følger.
65
_________________________________________________________
Fysiske symptomer:
•
•
•
•
•
•
•
hovedpine, mavesmerter, brystsmerter og åndedrætsbesvær
anspændthed, svimmelhed, rysten, tics og svedeture
hjertebanken, følelsen af at være ved at besvime
muskelsmerter/-spændinger
appetitløshed og søvnløshed og nedsat sexlyst
hyppig vandladning og diarré
nedsat immunforsvar - hyppige infektioner og forværring af kroniske sygdomme.
Psykiske symptomer:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
træthed, udmattelse og problemer med koncentration og hukommelse
indre uro, rastløshed samt uforklarlig eller overdreven nervøsitet
følelse af konstant tidsmangel – også selv om der er tid nok
lavt selvværd og følelse af utilstrækkelighed
besvær med udfordringer og sociale relationer
ubeslutsomhed, nedsat præstationsevne
utålmodighed og irritabilitet, vrede og aggressioner
problemer med at lytte, når andre mennesker taler
indesluttethed, tendens til at isolere sig og uengagement
følelseskulde, generel ulyst og nedsat humoristisk sans
øget forbrug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol.
De sociale følgevirkninger:
•
•
samværsproblemer med venner, familie og partner
sygemelding, afskedigelse og arbejdsløshed.
Læs mere
Tal og fakta om stress
Statens Institut for Folkesundhed fastslår, at stress er et stigende folkesundhedsproblem.
•
•
•
•
•
•
250.000 - 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
430.000 danskere – svarende til 10 til 12 procent - har symptomer på alvorlig stress hver dag.
35.000 danskere er hver dag sygemeldt med stress
500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet.
1,5 million ekstra fraværsdage.
Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.
66
_________________________________________________________
•
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen - WHO bliver stress og depression
en af de væsentligste kilder til sygdom i år 2020.
Kilde: www.Depressionsforeningen.dk
Stress kan i de fleste tilfælde behandles gennem vejledning eller terapi. Det er
vigtigt at styrke borgerens ressourcer til at håndtere udløsende og svære situationer på arbejdspladsen, fx gennem:
•
•
•
•
•
•
uddannelse fx i samtaleteknik, konflikthåndtering og psykisk krisehjælp
støtte og feedback fra ledere og kolleger
indretningsmæssige og tekniske foranstaltninger fx lokaler med ro til at
arbejde koncentreret
klare arbejdsgange og overskuelighed i opgaveløsningen
klare retningslinier i vanskelige situationer: hvem gør hvad og hvordan
opfølgning på vanskelige situationer.
Når en person med stress skal påbegynde eller fastholde arbejde, er det vigtigt at
forsøge at reducere de belastende faktorer, der kan bidrage til stress. Det kan fx
gøres ved at:
•
•
•
•
•
tilrettelægge arbejdsdagen med indlagte pauser og en klar struktur
tilpasse arbejdsopgaverne til personens formåen
tilpasse mål og tidsrammer til personens arbejdsevne
følge op på tempo, opgavemængde og arbejdstid, så der sker passende
progression.
sørge for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
67
_________________________________________________________
Baggrund om unge og mentalt helbred
Læs baggrundsviden om målgruppen, og hvad der kendetegner den. Baggrundsafsnittet tager afsæt i udvalgte centrale undersøgelser på området. Nogle af undersøgelserne har et bredere undersøgelsesfelt end dette Idékatalogs målgruppe,
men er alligevel taget med for at belyse området.
Det er vigtigt med et særligt fokus på unge med mentale helbredsproblemer, da
de er i stor risiko for ikke at blive inkluderet i eller blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Et resultat af dette er, at en stigende del af målgruppen får tilkendt førtidspension. Generelt anslås det, at mentale helbredsproblemer hvert år koster samfundet 55 milliarder kr. Hertil kommer de personlige omkostninger.
Der er en række udfordringer i arbejdet med målgruppen. Fx er der et spændingsfelt mellem det, at unge har brug for at få stillet en diagnose, så de kan få den
relevante behandling og risikoen for, at de (og deres omverden) identificerer sig
så meget med diagnosen, at den påvirker deres selvforståelse og identitetsdannelse, så de udvikler en sygdomsidentitet.
Det er til dels stadig et tabu at have en psykisk lidelse, og det bliver ofte omgivet
af tavshed og stigmatisering.
Hvad er et handicap:
I handicapkonventionen benytter man det relationelle handicapbegreb. Det betyder, at man skelner mellem en funktionsnedsættelse og et handicap. Der er tale
om et handicap, når funktionsnedsættelsen i mødet med omgivelserne betyder, at
der er ting, personen ikke kan gøre.
Mentale helbredsproblemer dækker i dette Idékatalog alle mentale helbredsproblemer – både lettere mentale helbredsproblemer og egentlige psykiske lidelser.
De unge med mentale helbredsproblemer
Hvorfor skal der være særligt fokus på denne gruppe?
På psykiatritopmødet i 2010 sagde seniorforsker Vilhelm Borg fra NFA, at mentale
helbredsproblemer hvert år koster samfundet 55 milliarder kr. Dertil kommer så
de personlige omkostninger.
Udover dette nævnte han følgende grunde til et særligt fokus:
•
•
mentale helbredsproblemer giver større reduktion i livskvalitet og funktionsevne end somatiske helbredsproblemer
mentale helbredsproblemer starter ofte tidligt i livet
68
_________________________________________________________
•
•
der er risiko for en kronisk tilstand
”almindelige” mentale helbredsproblemer er udbredte.
Hvor mange unge har mentale helbredsproblemer?
Andelen af personer med et handicap, som selv oplyser, at deres dominerende
handicap er en psykisk lidelse, er vokset fra seks procent i 2002 til 15 procent i
2010.
Kilde: SFI. Handicap og beskæftigelse 2002-2010.
Eksempel
I 2009 gennemførte LG-Insight en undersøgelse af unge med psykiske lidelser i
Høje-Taastrup.
Undersøgelsen omfattede alle unge under 30 år, som var ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og unge
under Integrationsloven – i alt 396 unge.
53 procent af disse unge havde en psykisk lidelse svarende til 208 unge. Af de
208 unge var 55 procent kvinder.
47 procent af de 208 unge havde fået stillet en diagnose af en psykolog eller en
psykiater, 22 procent af deres praktiserende læge, og for 33 procent af de unge
havde den unge selv eller sagsbehandleren vurderet den psykiske lidelse.
Af de 208 unge med en psykisk lidelse havde
•
•
•
53 procent sygdomme som angst, depression, maniodepressivitet, skizofreni, OCD, PTSD, spiseforstyrrelser mm.
16 procent et psykisk handicap som ADHD, autisme, udviklingshæmning
eller dårlig intelligens
31 procent psykisk sårbarhed, stress, afvigende adfærd, var emotionelt
ustabile, umodne m.m.
Kilde: ’Unge med psykiske lidelser’. Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i
Høje-Taastrup Kommune. LG-Insight 2009.
Eksempel
COWI gennemførte i 2009 en undersøgelse af unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland. Her viser undersøgelsen, at i gruppen af unge mellem 18 og 29 år, som
modtager dagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, har 40
procenten psykisk sygdom eller psykiske problemer.
69
_________________________________________________________
Det drejer sig om unge med ADHD, Aspergers Syndrom og autisme, spiseforstyrrelser, misbrug, depressioner, angst mm.
Kilde: ’Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland – barrierer i forhold til uddannelse og job’. COWI, 2009.
Hvad karakteriserer de unge med mentale helbredsproblemer?
Unge med mentale helbredsproblemer spænder lige fra unge med psykiatriske
diagnoser til unge med psykisk sårbarhed. Der er altså både tale om unge med
permanente tilstande og unge med mere midlertidige tilstande.
De mest forekommende psykiske lidelser er:
•
•
•
•
skizofreni, psykose eller personlighedsforstyrrelse
depression
angst eller fobi
funktionelle lidelser (lidelser som giver fysiske symptomer, men hvor
symptomerne ikke kan forklares medicinsk eller kirurgisk, fx kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi )
New Insight opsummerer de unges barrierer i en analyse af indsatsen for unge
med psykiske. Der er tale om:
•
•
•
•
•
•
•
Særlig udadreagerende eller indadreagerende adfærd
Manglende eller begrænset netværk
Urealistisk forståelse af egne evner og kompetencer
Manglende eller dårlig sygdomsforståelse og –erkendelse
Problemer med hverdagsmestring
Indlæringsvanskeligheder/koncentrationsvanskeligheder
Misbrug og evt. kriminalitet
Kilde: Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer. En analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigeslesregion Hovedstaden og Sjælland. New Insight 2009.
Cand.psych. Malene Friis Andersen fra NFA påpeger, at der er grund til særlig opmærksomhed på de unge med mentale helbredsproblemer. Unge er i en periode i
deres liv, hvor de skaber deres identitet. En diagnose og manglende tilknytning til
arbejdsmarkedet kan få stor betydning for deres selvforståelse. Sygdomsidentiteten kan overtage identitetsdannelsen i overgangen fra ung til voksen.
Derudover har de unge ekstra udfordringer, fordi de på grund af deres alder ikke
har opnået tilstrækkelige arbejdserfaringer og kvalifikationer til at kunne kompensere for funktionsnedsættelsen, og de har via deres alder begrænsede erfaringer
70
_________________________________________________________
med at håndtere helbredsproblemet. Det tager tid at lære at leve med et mentalt
helbredsproblem.
Derfor er det vigtigt, at
•
•
•
•
nydiagnosticerede unge har unge rollemodeller, som med en diagnose
fungerer på arbejdsmarkedet
den professionelle får indsigt i – og udfordrer – den unges sygdomsforståelse og den unges forståelse af ”sygdom og arbejde”
der er fokus på de erhvervsmæssige interesser, den unge havde før sygdommen
der er fokus på, at erhvervsmæssig vækst og udvikling ikke er tabt trods
sygdom.
Godt 70 procent af de unge med psykiske lidelser havde også andre problemer i
deres liv og barrierer ift. uddannelse og arbejde. Det kan dreje sig om misbrug,
kriminalitet, dårlig økonomi, boligproblemer, svagt socialt netværk, problemer
med hverdagsmestring mm.
Kilde: Unge med psykiske lidelser. Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i
Høje-Taastrup Kommune. LG-Insight 2009
Arbejdsmarkedstilknytning
Hvor mange er i beskæftigelse?
Vi ved, at mange med et handicap eller et længerevarende helbredsproblem er i
arbejde på ganske almindelige vilkår. De er ikke registreret på nogen måde, og de
får arbejdslivet til at fungere med et handicap. Det kan skyldes, at funktionsnedsættelsen ikke har nogen større betydning for det pågældende job, og det kan
skyldes, at der er kompenseret for funktionsnedsættelsen gennem arbejdspladsindretning, tilretning af arbejdsopgaver eller andet.
Der er også en del personer med handicap, som er ansat på særlige vilkår, fx
fleksjob. En undersøgelse fra SFI viser, at blandt beskæftigede personer med psykiske lidelser var 35,4 procent ansat på særlige vilkår. Det tilsvarende tal for personer med sanse- og kommunikationshandicap var 21,3 procent.
Kilde: ’Handicap og beskæftigelse’ 2002 til 2010.
Ser man særligt på beskæftigelsesandelen for personer med psykiske lidelser er
tallet steget fra 21,9 procent i 2008 til 30,7 procent i 2010. For andre handicap er
beskæftigelsesandelen faldet fra 54,5 procent til 49,3 procent i samme periode. Så
personer med psykiske lidelser har klaret sig forholdsvis godt gennem krisen
sammenlignet med andre grupper med et handicap.
71
_________________________________________________________
Undersøgelsen fra SFI viser, at i perioden fra 2008 til 2010 er færre blevet betænkelige ved at skulle arbejde sammen med en person med psykiske lidelser. I 2008
svarede 64,4 procent, at de i nogen eller høj grad ville være betænkelige ved at
arbejde sammen med en kollega med store humørsvingninger, fx en maniodepressiv kollega. I 2010 var andelen faldet til 56,4 procent.
Kilde: Handicap og beskæftigelse i 2010 – regionale forskelle. SFI 2011
Hvilke særlige udfordringer giver mentale helbredsproblemer?
Mentale helbredsproblemer er et område med særlige udfordringer. SFI og Dansk
Sundhedsinstitut har i en undersøgelse interviewet 29 personer med en psykisk
lidelse og pårørende, og de peger især på tre problemområder:
•
•
•
Sproget om psykisk lidelse. Det gælder især skizofreni, som ofte bliver synonymt med splittelse, utilregnelighed og vold.
Tavshed. Mennesker med en psykisk lidelse mødes ofte med tavshed, når
de fortæller om deres lidelse, og at psykisk lidelse ændrer de sociale relationer radikalt.
Hierarkisering. Nogle psykiske lidelser er mere stigmatiserende end andre,
og her er skizofreni den mest stigmatiserende.
Det fører til, at mennesker med psykiske lidelser ofte skjuler deres lidelser og bruger mange kræfter på at styre kommunikationen om lidelsen. Derfor kræver det
en særlig opmærksomhed fra dig som jobcentermedarbejder at få på dagsordenen, at der måske kan være tale om mentale helbredsproblemer.
Kilde: ’Stigma og psykiske lidelser – som det opleves og opfattes af mennesker
med psykiske lidelser og borgere i Danmark’. SFI og Dansk Sundhedsinstitut,
2010.
Jobcentret og de unge
Hvor møder jobcentret de unge med mentale helbredsproblemer?
I jobcentrene finder I disse unge både blandt kontanthjælpsmodtagere, blandt
unge under Integrationsloven, revalidender og blandt sygedagpengemodtagere.
En undersøgelse fra 2007 viste, at næsten 50 procent af langtidssygemeldte med
en sammenhængende sygemelding på over otte uger, havde en psykisk lidelse.
•
•
20 procent havde psykiatrisk komorbiditet (Komorbiditet er tilstedeværelsen af én eller flere sygdomme eller lidelser ud over den primære lidelse)
25 procent havde somatisk/psykiatrisk komorbiditet.
72
_________________________________________________________
I ca. halvdelen af tilfældene var den psykiske lidelse ikke blevet opdaget hos den
praktiserende læge. Det skyldes, at psykiske lidelser ofte viser sig med somatiske
symptomer eller er komorbide med somatiske lidelser. Og i de tilfælde fokuseres
der ofte hos den praktiserende læge på de somatiske elementer frem for på de
psykiske elementer. Derfor er der grund til, at I i jobcentret har en ekstra opmærksomhed på, om der i den konkrete sag også er et mentalt helbredsproblem
at forholde sig til.
Kilde: Hans Jørgen Søgaard: Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte, region
Midtjylland 2007.
Hvilken indsats har de unge med mentale helbredsproblemer brug for?
Opgaven med den gruppe af unge med mentale helbredsproblemer løses bedst via
samarbejde på tværs og med en koordineret indsats. Det kræver et tæt samarbejde mellem socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen, psykiatrien – og eventuelt andre.
Seniorforsker fra NFA Vilhelm Borgs peger på, at der skal en tidlig og forebyggende indsats til. Det betyder blandt andet, at de effektive medikamentelle og psykologiske behandlingsmetoder, som er udviklet gennem de seneste ti år skal i spil.
Det sker ikke for flertallet i dag, påpeger han. Endelig peger han på en indsats,
som sker i samspil med den beskæftigelsesmæssige indsats, fordi arbejde
•
•
•
•
•
giver mulighed for øget selvfølelse
bevarer og udvikler færdigheder
øger mulighederne for positive sociale relationer
strukturerer tiden
giver oplevelse af en meningsfuld indsats.
Marselisborg Praksisvidenscenter peger i en videnopsamling på, at der er behov
for:
•
opkvalificering af jobcentermedarbejdere, så de bedre kan vurdere behov
og indsats
•
overblik over tilbuddene til denne gruppe unge, det drejer sig. Både over
kommunens tilbud og tilbud i fx de frivillige foreninger.
•
koordination og samarbejde
•
tilbud med den fleksibilitet denne gruppe har brug for – fx i forhold til
timetal, mulighed for parallelforløb mm.
•
viden om støttemuligheder
•
tidlig afklaring
•
sikre overgange, sammenhæng, stabilitet og gode relationer gennem en
kontaktperson
•
den rette progression i forløbet
•
virksomhedsrettet indsats
73
_________________________________________________________
•
at gøre de unge opmærksomme på vigtigheden af at kunne kommunikere
om egne behov og begrænsninger.
Kilde: ’Vidensopsamling. Eksisterende viden om ledige unge under 30 år’. Marselisborg Praksisvidenscenter, 2011.
Fakta
Hvad er karakteristisk for mentale helbredsproblemer
NFA’s ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’
fremhæver en række fakta om mentale helbredsproblemer i Danmark:
•
•
•
•
•
•
I de vestlige lande modtager kun halvdelen af personerne med alvorlige
mentale lidelser behandling. Der er samtidig undersøgelser, der tyder på,
at behandlingsressourcerne ikke kommer de personer til gode, som har de
mest alvorlige mentale problemer og det største behov. Underbehandlingen rammer især unge, unge uden arbejde og personer uden arbejde.
Samtidig har mænd større risiko end kvinder for at blive underbehandlet.
Skønsmæssigt lider ti procent af den danske befolkning af alvorlig, moderat eller let depression.
Andelen med mentale helbredsproblemer blandt kvinder er større end
blandt mænd.
Depression forekommer mest i de laveste sociale lag og blandt ikkebeskæftigede.
Internationale undersøgelser viser, at en depression i gennemsnit varer tre
måneder.
Personer med en psykisk lidelse har ofte andre psykiske lidelser eller somatiske sygdomme eller symptomer.
Kilde: ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’.
NFA 2010
74

Princip vedr. deltagelse i eliteidræt – og unge med talent - Center-10

Transcription

Similar documents

ADHD hos unge - Børnelægeklinikken Brønderslev v/Karen Tilma

Kilde

Feriekalender 2014 - Jobcenter Herning

Lise Skov Pedersen slides - moving

Min mand må virkelig elske mig, ellers var han gået fra mig for længst.

CONNERS-serien 2014 voksne.indd

Krumsoe10folderweb - Krumsø Fri

Artikel - Lotte Kaspersen

Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD)

FORSA Nyhedsbrev nr. 1 2014

Resultatliste - Havneræs den 4. december 2011