Augustbrev – Horsens Byskole, afdeling Kildegade

Transcription

Augustbrev – Horsens Byskole, afdeling Kildegade
Augustbrev – Horsens Byskole, afdeling Kildegade
Kære forældre.
Her efter sommerferien er vi jo blevet en ny skole, nemlig Horsens Byskole. Vi hedder Afdeling
Kildegade og rummer lige under 300 elever i to spor fra 0.-6. klasse samt SFO1 og SFO2. SFO2er nu
et tilbud fra 4.-6. klasse. Vi bor stadig på to adresser, men på Skolegade er vores nye naboer,
Horsens Musikskole flyttet ind. Skolens kontor ligger indtil videre på Skolegade, som det plejer. Vi
som ledelse er i vores sædvanlige kontor på Kildegade.
Der iværksættes mange nye initiativer i forbindelse med udvikling af vores nye skole. Der sker også
en meget spændende på vores egen afdeling. Vi vil fremover informere jer om dette i et månedligt
nyhedsbrev – ofte hjulpet af Poul Eriks dejlige fotos. Månedsbrevet udkommer elektronisk på
forældreintra.
D. 13. august var første skoledag for 2 nye 0.
klasser samt en hel del nye elever på forskellige
klassetrin. Første skoledag fejrede vi også
starten på Horsens Byskole med tale af
skoleleder Erik Mønster, musik af vores nye
naboer fra Musikskolen, sang, opsending af
balloner og et besøg af Hjem Is bilen – is og
balloner var selvfølgeligt grønne, som farverne i
vores nye logo.
Horsens Byskole har fået nye fælles ringetider. Eleverne har to faste pauser i løbet af skoledagen.
Kl. 9.30-10.00 og kl. 11.30-12.10. Om fredagen går hele indskolingen på Skolegade og holder en
fælles pause med mellemtrinnet. Vi har også indført nye ringevaner. Vi har et kort teaterring 3
min., før timen starter, hvor alle går mod deres klasse og plads og gør klar til time. Formålet er, at
alle elever er klar til undervisning til tiden. Det betyder også, at I som forældre skal sørge for, at
jeres barn er i skole lidt før kl.8. Som noget nyt ringer det ikke ud mere, men der er et ur i alle
klasser. Det giver en mere rolig afslutning på timen.
Alle elever fik en af de første dage en seddel med hjem i tasken med brugernavne og koder til det
nye forældreintra. De forældre, hvor børnene ikke har bopæl, kommer desværre ikke automatisk
over i det nye system, så henvend jer endelig til klasselæreren eller skolen, hvis I mangler adgang.
Informationer fra skole og SFO kommer digitalt, så vi forventer, at I er på forældreintra min. en
gang om ugen. Aktivitetsplaner fra SFO vil fremover blive sendt ud en gang om måneden via
forældreintra. Mads Jørgensen, souschef i SFOen, vil stå for denne information.
I SFO har vi fået opfrisket to af vores mest brugte lokaler nemlig legerummet med Lego og dukker
samt spillerummet. Lokalerne er blevet malet, og vi har fået anskaffet os nye sofaer, reoler og
tæpper til begge rum. Dette har givet rummene nyt liv og kommer børnenes aktiviteter i
dagligdagen til gode. Støjdæmpende plader sættes op i loftet i kommende uger.
SFOen sluttede Middelalderemneugerne flot af med
deltagelse i optog. Til sidst gav børnene opvisning på scenen
foran rådhuset. Her viste både gøglerne og ridderne høsten
af deres deltagelse de sidste par uger. Det var dejligt, at så
mange forældre gik med i optoget og dejligt med forældre,
der stod og vinkede til os nede i byen.
I uge 42 holder SFOen sammenpasning med SFO Lindvigsvej
her på Kildegade. Der vil være personale fra begge afdelinger.
Vi ser frem til uge 42, der altid er en god uge med
efterårsferieaktiviteter, og hvor børnene i år jo starter på at
stifte bekendtskab med nogle af de børn, de engang skal
have dagligdag med i overbygningen.
I indeværende uge har mange klasser – store som små deltaget i forskellige spændende tilbud fra Naturugen – et
kommunalt initiativ. Der har været mange ture ud af huset.
I både skole- og SFOtiden er der mange sjove aktiviteter og
spændende undervisning udendørs. Vi vil bede jer om som
forældre, at give tøj og fodtøj på og med efter dagens vejudsigt – det gælder hver dag. Eleverne er
jo også ude i pauserne.
Vi har sagt velkommen til flere nye personaler efter sommerferien:
Christina Højstrup, lærer på 1. årg. og idræt på 2. åg 3. årg.
Peter Baaer, lærer på 4. årg. og i skolens inklusionsteam.
Sidsel Beske, barselsvikar på 6. årg. og idrætslærer på 5. årg.
Frank Tommy Jensen, pædagog i SFO 2 og på 4. årg.
Nicole Fergusen, pædagogstuderende på 0. årg. og i SFO
Astrid Nielsen, arbejdspraktik i SFO
Lotte Dahl, SFO leder
Marianne Rathschau, afdelingsleder