Motorcykeltur til Alperne i Italien og Østrig. IPA-MC

Motorcykeltur til Alperne i Italien og Østrig. IPA-MC

Motorcykeltur til Alperne i Italien og Østrig.
IPA-MC, Vestegnen havde planlagt dette års motorcykeltur til Italien og Østrig, hvor Alperne skulle
bestiges.
30 forventningsfulde motorcyklister mødtes søndag den 3. juni 2012 kl. 06.00 på rastepladsen ved
Piberhus ved Sydmotorvejen.
Vejrudsigterne for området, hvor vi skulle køre og overnatte så noget dystre ud, idet området var
dækket af en koldfront, hvilket betød, at der var meget regn i området.
Aldrig har vejrudsigterne været undersøgt så grundigt hjemmefra, og det var ikke med de bedste
forudsætninger vi havde med i bagagen.
Turen mod første stop mod færgen i Rødbyhavn foregik i fint vejr og det samme gjaldt næste
etape fra Puttgarden til Hamburg, hvor vi ankom omkring middagstid også i tørvejr.
Efter en god solid frokost i Hamburg fik vi læsset motorcyklerne på Autozug, og efter
motorcyklerne var forsvarligt sikret på toget, var det tid til lidt proviantering m.v.
Kl. 1600 afgik toget med kurs mod Villach i Østrig.
Stemningen i toget var som sædvanlig god, og der blev fortalt mange løgnehistorier, den ene mere
usand end den anden.
Omkring kl. 2200 var det tid til at krybe til køjs, da der ventede en anstrengende næste dag med
en rutekørsel på 185km fra Villach til Santo Stefano i Italien.
I løbet af natten oplevede vi, hvad vi kunne forvente os, idet det regnede i lårtykke stråler ned
gennem Tyskland.
Da vi nåede Villach næste morgen kunne vi med glæde konstatere, at vejrguderne havde været
med os. Vi ankom i tørvejr med en lille smule solskin, God start på dagen.
Ifølge planen skulle vi have været over Grossglockner, men på grund af de dystre vejrudsigter for
området, havde turlederne Poul Jacobsen og Lars Mortensen, besluttet at droppe kørslen og dette
bjerg, idet der var lovet sne og regn, og da vi tidligere havde prøvet at passere Grossglockner i det
de lokale havde kaldt ”Schlectes wetter” med snestorm på vej op – var denne beslutning om ikke
at køre over – en meget fornuftig sikkerhedsmæssig beslutning.
Sidst på eftermiddagen nåede vi vores hotel Monaco Sport Hotel i Santo Stefano, Italien, godt
mørbankede og ømme i de dertil indrettede baller. Vi lignede simpelthen en flok druknede mus,
1
da vi havde kørt det meste af tiden i styrtende regn. En hurtig væskepåfyldning af en dejlig
skummende fadøl, fik humøret tilbage og løgnehistorierne kunne fortsætte for fuld udblæsning.
Næste dag skulle vi på en rundtur i området, hvor det gjaldt bjergene syd for Santo Stefano, hvor
vi kom gennem følgende pas: Stella Ciampigotto i 1790 meters højde, Rassosattel i 1760 meters
højde, Forc. Di Mont Rest i 1052 meters højde, Passo di S. Osvaldo i 897 meters højde, Forc.
Cibiana i 1536 meters højde og endelig Passo de Zoro i 1396 meters højde.
Vejret på denne tur var perfekt – god temperatur og solskin – igen et eksempel på, hvor
uforudsigeligt vejret i bjergene kan være.
Om det var på grund af ”Fars dag”, at kroværten Sergio serverede en 5-retters menu om aftenen,
skal være usagt, men det var en positiv oplevelse, både hvad angår menuen og de tilhørende vine.
Værten havde forud for aftensmaden inviteret os ned i hans vinkælder, hvor han bød på lidt
smagsprøver.
På dag 4, den 6. juni 2012 startede vi op efter et solidt morgenmåltid. Vi skulle nu rykke fra
Monaco Sport Hotel til den vestlige del af Norditalien ved Reschensee, hvor vores næste Hotel
Edelweiss var beliggende. En tur på ca. 300 kilometer. Reschensee ligger i trekantområdet mellem
Italien, Østrig og Schweiz.
Også på denne tur må vejrguderne have hørt vores bønner ….. strålende sol og ikke en dråbe regn.
Vi kørte over følgende pas: Passo tre Croci, Passo de Giau, 2236 m, Passo de Valles, 2033 m,
Mendelpass 1363 m og endelig Passo de Palade på 1518 m.
Hen under aften ankom vi til hotellet….. og efter en kort væskepåfyldning – var der nogle der fandt
frem til poolen og saunaen, hvor Lars optrådte som ”gusmester” med svingende håndklæde og
æteriske olier på de varme sten. En liese for sjælen. Tak til Lars for denne omsorg.
Dag 5, den 7. juni 2012 kørte vi efter morgenmaden mod Stelviopasset, der af mange betegnes
som ”Kongepasset”, der ligger i 2760 meters højde. Opkørslen foregik fra den nordlige side, og her
er hårnålesvingene temmelig skarpe i modsætning til svingene på den anden side af bjerget. Der
var fri opkørsel og alle kom op på toppen, hvor der var tid til at prøvesmage de obligatoriske
ristede ”würsten” m.v.
Respekt for de cykelryttere, der var cyklet derop.
2
Efter Stelvio kørte vi til det toldfrie område ved Livigno, men alle butikker var lukkede – formentlig
var det uden for turistsæsonen. En hurtig førerbeslutning blev taget, og efter frokosten blev ruten
ændret til, at vi i stedet kunne køre til Samnaun, der ligeledes var et toldfrit område. Nogle
fravalgte dog turen til Samnaun og kørte i stedet for direkte til hotellet over Reschenpass i 1510
meters højde.
På turen kørte vi over følgende pas i Schweiz: Berninapass i 2330 meters højde, Forc. Di Livigno,
2315 m og Offenpass i 2155 meters højde.
Dagens etape var på ca. 240 km.
Dagen sluttede med den obligatoriske væskeudligning og nogle fandt også vej til poolen og
saunaen, hvor Lars igen stillede op som gusmester.
Dag 6, den 8. juni 2012 var det tid til at tage afsked med Hotel Edelweiss og vi satte kursen mod
Schweiz via Flüelapasset i 2383 meters højde. Derfra videre til Liechtenstein og hovedstaden
Vaduz. Derfra med kurs mod Østrig, hvor vores næste hotel lå i Bludenz. Hotellet Schlosshotel
Dörflinger havde vores venner i IPA-Austria sørget for, og det var et noget anderledes hotel i 4
stjerner kategorien. Inden vi ankom til Bludenz var vi gennem følgende pas: Reschenpass, 1510,
Furkajoch, 1760 m og Faschinajoch, 1486 m. Et af disse pas var spærret, hvorfor vi måtte finde en
alternativ rute til Bludenz.
Efter en god middag og nogle gode flasker vi – gik vi til ro.
Dag 7, den 9. juni 2012 var det tid til at tage afsked med Schlosshotel Dörflinger og kursen blev sat
mod München. Omkring frokosttid åbnede himlen sig, og regnen væltede ned i noget, der kunne
ligne et skybrud. Gode dyr var derfor rådne ….. og gruppen blev delt op, idet nogle valgte at køre
hjem til København direkte, en anden mindre gruppe valgte at køre direkte til München, idet
vejrudsigten havde lovet sol omkring middagstid, medens hovedparten valgte af følge den
oprindelige rute, der bøde på et par mindre pas.
Omkring kl. 1730 var hovedparten samlet ved Autozug, München og der blev tid til at fouragere og
lytte til fodboldkampen mellem Danmark og Holland som Danmark overraskende slog med 1-0.
Motorcyklerne blev læsset på toget, og vi kunne igen foretage en evaluering af turen på
banegården i München.
Der var stor tilfredshed med turen og med turledelsens store planlægning. Stor tak til Lars og Poul
for endnu en fantastisk tur.
3
Dag 8, den 10. juni 2012 sagde vi pænt farvel og tak til hinanden på banegården i Hamburg.
Herefter var der individuel hjemkørsel mod Danmark.
Alle kom helskindede hjem.
Om der bliver en lignende tur næste år – står i det uvisse, men kender jeg Poul og Lars ret ….. så
mon ikke de tager udfordringen op endnu en gang……..?
Palle Blak Pedersen
4