docEsbjerg kommunes medarbejderblad.
download 
Report Transcription
Esbjerg kommunes medarbejderblad.
NR. 32 september 2013 Familiens hus Frivillige Mere samarbejde med ”De nye kollegaer” Genbrugsplads Er det lige som Blå mænd, eller..? International bevågenhed om et fantastisk projekt medarbejderbladet Nr. 32 2o13 Se mere side 18 Se mere side 16 Indholdsfortegnelse Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Thomas Reil Tlf: 61015 mail: thar Journalistisk redaktør: Ole Asmussen, kommunikationskonsulent Fællesforvaltning Tlf: 61005 mail: oga Familiens Hus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side12 Dagtilbud går på opdagelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Lisbeth Breindahl Jørgensen, Kommunikationsmedarbejder Sundhed & Omsorg Tlf: 61769 mail: lbj Fest og glade ansigter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Genbrugsplads. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side18 Fotos: Torben Meyer, fotograf Børn & Kultur Tlf: 63882 mail: tme Udgiver: Esbjerg Kommune Oplag: 9.000 stk. Udkommer fire gange årligt Tryk: Rosendahls 2 57 Ê Ny chef for afdeling i forandring. . . . . . . . . . . . . . . side8 Brit Brus Kommunikationskonsulent Fællesforvaltning Tlf: 61006 mail: brbru Layout: Marika Brink Nielsen, grafisk designer Fællesforvaltning Tlf: 61323 mail: man10 RY K S A G Ê 4 Rosendahls Forskellighed er en ressource. . . . . . . . . . . . . . . . . side6 Tall Ships Races. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side10 Karin Egholm Projektleder Borger & Arbejdsmarked Tlf: 69135 mail: keg 1ÊT De frivillige kollegaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side4 Jens-Erik Bundgaard, Landmålingstekniker Teknik & Miljø Tlf: 61552 mail: jeb Mikkel Mosen Kommunikationskonsulent Børn & Kultur Tlf: 61806 mail: mimos 54 Budget 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Ny personalepolitik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pædagogiske assistenter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 side 19 Med i klubben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side21 Medarbejdere, forældre og børn . . . . . . . . . . . . . . side24 Notitser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side26 Feriefond og Kunstforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . side28 Se mere side 6 medarbejderbladet nr. 32 2013 Budget 2014 Der tales meget om omprioriteringer i medierne, men hvad handler dette års budgetproces egentlig om – og står vi tilbage med en sundere økonomi, hvis vi flytter penge fra nogle områder til andre? Af Otto Jespersen, kommunaldirektør Budgetprocessen for 2014 – som nu går ind i sin sidste fase med en række politiske forhandlinger – har i høj grad været præget af et stigende udgiftspres på især anbringelsesområdet, ældreområdet og området for voksen handicappede, siger Kommunaldirektør Otto Jespersen. Dette udgiftspres har sammen med et øget anlægsbehov og en utilstrækkelig finansiering af den nye folkeskolereform affødt et væsentligt behov for omprioritering. Samlet set står vi vel tilbage med et ”omprioriteringsbehov” på mellem 2 og 3 procent af driftsbudgettet. Det svarer groft sagt til, at der hvert år skal flyttes et sted mellem 100 og 125 mio. kr. for at imødekomme de aktuelle udfordringer, siger Otto Jespersen. Og jeg vedkender mig, at ordet omprioritering har været brugt rigtig meget i dette års budgetproces, men det skyldes selvfølgelig, at Esbjerg ikke har fået en større pose penge til rådighed end sidste år, siger Otto Jespersen. Som lovgivningen er lige nu har kommunerne meget begrænsede muligheder for låntagning og øget beskatning - og når vi heller ikke får nye penge fra staten - så har vi reelt set kun to handlemuligheder tilbage, når vi oplever stigende og uforudsete driftsudgifter, siger kommunaldirektøren. Den ene handlemulighed indebærer, at vi trækker på kommunekassen, men det er aldrig en bæredygtig løsning på langt sigt, og derfor er vi også nødsaget til at bringe den sidste handlemulighed i spil. En handlemulighed, der handler om omprioritering og besparelser, siger Otto Jespersen. I udgangspunktet flytter vi kun penge mellem driftsområderne, men fordi vi samtidig inddrager en række af driftsbesparelserne til at finansiere nødvendige anlægsinvesteringer, så påvirker det selvfølgelig også antallet af medarbejdere, siger kommunaldirektører. Hovedparten af de forventede personalereduktioner (ca.160 stillinger) forventes dog på nuværende tidspunkt at kunne ske ved naturlig afgang. Og på spørgsmålet om, hvorvidt vi står tilbage med en sundere økonomi efter omprioriteringen, så vil mit svar nok være ”både og”, siger Otto Jespersen. Lidt forsimplet kan man måske illustrere det ved hjælp af disse 2 smileys: De glade smileys: Vi finder penge til at finansiere udgiftspresset i de kommende år, der skabes råderum til nødvendige anlægsinvesteringer i 2014 og 2015, og kommunens kassebeholdning holder lige skindet på næsen. De sure smileys: Vores driftsoverskud er fortsat ikke stort nok til, at vi på fornuftig vis kan afdrage på vores gæld og finansiere vores anlægsprogram, og derfor er der også en vis risiko for nye driftsbesparelser på sigt, hvis vi ikke formår at øge bosætningen og dermed beskatningsgrundlaget over de kommende år. 3 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 De frivillige kollegaer Karina Pedersen og Vinni Nielsen i samtale med en af beboerne På Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter har de mange års erfaring i samarbejde med frivillige. Det er derfor oplagt, at lytte til deres erfaringer om, hvad de frivillige kan byde ind med, og hvilke udfordringer der er forbundet med samarbejdet. Af Karin Egholm, Projektleder I Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter opleves frivillighed og samarbejde med de frivillige på mange forskellige måder. Der kan fx være tale om de frivillige kvinder, der bidrager til arbejdsplanen 4 timer hver aften fra kl. 18.00 til kl. 22.00 samt det meste af weekenden, repræsentanter fra Ungdommens Røde Kors, der kommer to timer hver uge og leger med børnene, samt samarbejde og netværk med en lang række af frivillige organisationer. - Det er virkelig positivt, hvor gerne civilsamfundet vil bidrage, forklarer Karina Pedersen, der er ansat som socialrådgiver. Hun kigger rundt på gruppen af kollegaer, hvoraf nogle af frivillige. 4 En frivillig som kollega Til spørgsmålet om, hvilke erfaringer der er opnået omkring samarbejdet med de frivillige, svarer gruppen sammenstemmende, at de har gjort sig positive erfaringer, idet de oplever hjerterum og glæde, fordi de frivillige så gerne vil gøre noget godt. - Det er dog vigtigt at lede det frivillige team og bruge energi på det, tilføjer Inger Høj, der er centerleder. De frivillige skal ses, og de skal have en oplevelse af at være betydningsfulde. Vi skal se deres ressourcer, og vi skal være gode til at finde konkrete opgaver samt definere opgaven for dem. medarbejderbladet nr. 32 2013 Åse, som er socialpædagog, beskriver opgavefordelingen mellem de fagprofessionelle og de frivillige som helt tydelig: - Vi er dem, der stiller krav og udreder. Vi støtter kvinderne i deres relationer og går ind i ”sagerne”. De frivillige derimod kan blive i hyggen og på den måde give kvinderne et frirum. Inger tilføjer, at personalet ikke altid kan være de ”søde” men, at de skal løse konflikterne og udfordringerne i huset. Fra den frivillige vinkel - Som frivillig kan jeg bidrage med praktiske opgaver – og ellers hygge mig med kvinderne og hjælpe dem med børnene, siger Vinni Nielsen, der er frivillig i huset. gode rekruttering. Det er vigtigt at undersøge, hvorfor den frivillige vil bidrage, da det ikke må handle om at ”redde” nogen. - Vi skal være klare på hvad de frivillige kan bidrage med. Vi skal sørge for, at de frivillige kender rammerne, og vi skal sikre den nødvendige undervisning, så vi kan være med til at skabe frivillige professionelle, siger Inger Høj . Overtager de frivillige? Skal vi som medarbejdere være bange for inddragelse af frivillige? Gruppen er enige om, at det skal man absolut ikke, idet de frivillige ikke kan overtage de fagprofessionelles job, men bidrager med ekstra omsorg og hygge. Udfordringerne i samarbejde med de frivillige er at lave den Åse Laursen, Vinni Nielsen og Karina Pedersen i gang med at sortere noget af det tøj, frivillige har doneret. Faktaboks: I Social & Tilbud arbejdes der i øjeblikket på implementering af Masterplanen. Som en del af Masterplanen skal der sættes fokus på ”Inddragelse af civilsamfundet”. Dette ligger rigtig godt i tråd med den samfundsmæssige udvikling om samarbejde med frivillige og understøttes ligeledes af direktionens strategi om mestring og medborgerskab. 5 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 Forskellighed er en ressource Udbud & Indkøb har brugt analyseværktøjet Garuda til at få større indblik i, hvordan afdelingen samarbejder og opnår større forståelse for hinanden. Af brit brus, Kommunikationskonsulent I mødelokale 3 har de 11 ansatte i Udbud & Indkøb opmærksomheden rettet mod udviklingskonsulent Christel Lau. Bagved ses en firfarvet firkant, som viser hvilke fokusprofiler afdelingen består af. Kontrol Kurt, Ambitiøse Anders, Flinke Frederik og Iderige Ivan er de fire typer, som Christel fortæller om. Alle ansatte i afdelingen har taget en Garuda test, og har efterfølgende fået en tilbagemelding på den hos deres chef Stine Rahr. Nu bruges testen til ikke blot at vise, hvilken type den enkelte person er, men også give afdelingen en bedre forståelse af hinanden og på den måde optimere samarbejdet. Garuda skaber mulighed for konstruktiv og positiv udvikling, hvis værktøjet bruges rigtigt. 6 God symmetri i afdelingen Tilbagemeldingen til gruppen er positiv. De har en god symmetri og deres arbejdsopgaver passer godt med, at gruppen som helhed hælder en anelse mod at være stærk på integration og grunder – altså Flinke Frederik og Kontrol Kurt. At dele resultaterne af en profilanalyse skal både gøre den enkelte bevidst om, hvor vedkommende er god og samtidig vide, hvad der er kollegaens styrke, understreger Christel Lau. Imens har de 11 mulighed for at se, hvem der trækker i hvilke retninger internt. Ved at få indsigt i kollegernes testresultater, kan man få svar på, hvorfor det kan være svært for nogle mennesker at kommunikere med hinanden og arbejde sammen, når de leverer glimrende resultater i andre sammenhænge. Ofte kan samarbejdsvanskeligheder spores til grundlæggende forskelle i individers profiler. Det er dog ikke tilfældet i Udbud & Indkøb, hvor samarbejdet er godt. medarbejderbladet nr. 32 2013 Netop forskellighed Hvad er Garuda? Testen tager ikke stilling til, om det er finere eller bedre at være den ene eller den anden type. Faktisk er vores forskelligheder en styrke. En gruppe bestående kun af Iderige Ivan’er får måske ikke styret projektet i mål eller får behandlet projektet så grundigt, som det burde. Christel forklarer: Garudas fokusprofil er en profilanalyse, der giver et overblik over en personalegruppes forskelligheder. Vi har jo alle lidt af det hele, men nogle ting er så bare mere udtrykte. Det kan også være arbejdssituationen, der gør, at vi hælder mere til at være Kontrol Kurt eller måske samarbejder man med en kollega, som man gerne vil spejle, hvilket så også kan påvirke ens eget resultat. Grå – grunder. Sikrer at der er orden i opgaverne og reglerne følges. Tilbage til Udbud & Indkøb, efterhånden som timen er skredet frem er det blevet til flere gode snakke om, hvordan afdelingen fungerer. Det giver tydeligvis også et godt afsæt for at diskutere, hvor afdelingen er på vej hen, og hvad afdelingen skal vægte i det daglige arbejde. Christel anbefaler gruppen at kigge på profilanalysen næste gang, der fx skal nedsættes en arbejdsgruppe. Alt efter hvilken opgave der skal løses, kan det være hensigtsmæssigt at vælge bestemte fokusprofiler, der skal samarbejde. Resultatet af analysen kan også bruges i hverdagen. Man kan fx sige ”Du er da vist lidt for rød i dag”, og således på en positiv måde udfordre hinanden på meninger og holdepunkter. Mødet er slut. Udbud & Indkøb er nu klar til at vende tilbage til resten af fredagen – med en større forståelse for, hvordan de hver især arbejder. Profilen består af 4 kategorier: Rød – resultat. Udviser handlekraft og skaber hurtige resultater. Blå – integrator. Sørger for samarbejde og at kommunikationen fungerer. Grøn – udvikler. Sikrer at der sker fornyelse og strategisk udvikling. Ingen kan fokusere på alt på én gang – de fleste har ofte nogle opgaver/funktioner de fokuserer mere på end andre. Derfor fungerer et team bedst, hvis det består af medarbejdere med forskellige profiler. Udvikling & Evaluering tilbyder at gennemføre Garudas fokusprofilanalyse for personalegrupper i Esbjerg Kommune. Læs mere om tilbuddet på kursusportalen under kurset ’teamudvikling gennem test’. 7 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 Ny chef for en afde Siden 1. maj har Jens Erik Morthensen beklædt stillingen som chef for Borgerservice og han ser masser af udvikling i afdelingen i fremtiden. Af Ole Asmussen, Kommunikationskonsulent - Det er jo ikke en brændende platform jeg er kommet til. Alt er organiseret og kører fuldt professionelt, så jeg har haft god tid til at stikke fingeren i jorden og finde dagligdagen. Ordene kommer fra Esbjerg Kommunes nye borgerservicechef, Jens Erik Morthensen, der satte sig i chefstolen den 1. maj i år. Stolen var blevet ledig efter at forgængeren Jørgen Bruun havde flyttet sig til en anden stol som chef for Familie & Forebyggelse. - Jeg fik en super god modtagelse her i afdelingen. Jeg brugte den første måned til at snakke med de ansatte og samarbejdspartnere, og til at finde ud af, hvordan det hele er organiseret. Og det viser sig, at det er lige netop så spændende at komme til Esbjerg Kommune, som jeg havde håbet på. Jeg har fået en super god modtagelse her i Esbjerg, siger den nye borgerservicechef Jens Erik Morthensen, hvor jeg har haft tid til at hilse godt på medarbejderne. 8 Borgerservice er ikke et nyt begreb for Jens Erik. Han forlod en stilling som borgerservicechef i Vejle Kommune, hvor han har været chef for at opbygge Borgerservice siden kommunesammenlægningen i 2005/06. I det arbejde havde han et godt samarbejde med Esbjerg og Åbenrå kommuner. - Det var bl.a. gennem dette samarbejde, jeg fik kendskab til Esbjerg Kommunes borgerservice, som jeg syntes lød interessant. Så interessant, at da jeg læste, at Esbjerg søgte ny, slog jeg straks til. Selvom der ikke er den store forskel på Vejle og Esbjerg kommuner i størrelse er der alligevel forskel på begrebet Borgerservice fastslår Jens Erik. - På nogle områder er de lidt længere fremme i Vejle og på andre områder er de lidt længere fremme i Esbjerg. Men her i Esbjerg er der flere opgaver udlagt til Borgerservice, så for mig personligt er det en udvikling, som jeg gerne vil deltage i. medarbejderbladet nr. 32 2013 deling i forandring Digitale pædagoger Kontaktcenter Begrebet Borgerservice, hvor borgerne kommer til rådhuset for at få personlig betjening, er under hastig udvikling – eller måske skal man sige afvikling! Én af de andre opgaver, Jens Erik peger på, er et nyt projekt om et kontaktcenter. Et center, hvor der sidder yderst kompetente medarbejdere, der hurtigt kan klare de fleste henvendelser til kommunen. Selvbetjening på nettet er tidens trend og en af de store opgaver for Borgerservice er netop, at få borgerne til at blive hjemme, hvis de kan klare opgaverne via hjemmesiden. Derfor skulle man synes, at det, at være ansat i Borgerservice ikke har de længste perspektiver. Men her har Jens Erik en anden opfattelse: - Alle får den hjælp, de har brug for når de kommer ind til Borgerservice. Vi afviser ingen. Det er måden vi hjælper dem på, der er under forandring. Vi får nye roller. For øjeblikket er vi bl.a. en slags ”digitale pædagoger”, der hjælper borgere til at hjælpe sig selv. Det kan godt være, at vi bliver færre og færre til at løse borgerserviceopgaven, men så får vi andre opgaver. - Når en borger ringer til kommunen i dag kommer de først igennem en telefonsluse, hvor de bliver stillet om til en fagperson. Men hvis vi kan betjene borgeren i første omgang slipper borgeren for omstilling, ny forklaring og måske ny omstilling. Borgerne skal hjælpes ved første opkald. Det kræver meget allround medarbejdere, og det har vi her! Så det er et projekt jeg forventer mig meget af. Som et led i dette projekt er vi ved at ”screene borgerne”, dvs. at kortlægge, hvorfor borgerne mest henvender sig og hvilken hjælp, de skal have. Fra Vejle til Esbjerg Jens Erik bor i Vejle og må hver dag tage køreturen på omkring 90 km hver vej. Men selv om det tager en time hver morgen og hver eftermiddag er tiden i bilen ikke spildt. - Jeg synes ikke det er en træls tur. Der er heldigvis motorvej hele vejen, og når jeg kører af sted om morgenen sidder jeg og forbereder mig mentalt til dagens opgaver og hører radio. Helst P1. Og hjemad bliver der reflekteret over dagens begivenheder. Nej – jeg ser ikke en flytning til Esbjerg som umiddelbart forestående, for jeg bor godt og min kone har et godt arbejde i Vejle, så det vil også fremover stå på køreture mellem de to byer. Faktaboks: Jens Erik Morthensen Borgerservicechef siden 1.maj 2013 Kommunalt uddannet Haft lederstillinger i Vejle Kommune Blev ved kommunesammenlægningen chef for Borgerservice i Vejle Kommune Bor i Vejle, gift, 2 døtre Har tidligere spillet meget fodbold og været træner på eliteplan Holder med Vejle i fodbold og har altid kunnet lide kampene mod Esbjerg. 9 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 Næste opgave: Tall Ships Races Ikke så snart var de sidste Landsstævnedeltagere sendt godt hjem før næste store opgave begyndte sin planlægning. Af Ole Asmussen, Kommunikationskonsulent Landsstævnet 2013 er godt overstået og blev en kæmpe succes, som satte Esbjerg Kommune på landkortet. Ikke mindst takket være de mange kommunale medarbejdere, der lagde arbejde til og de rigtig mange frivillige, der sørgede for, at 23.500 deltagere og mange tusinde andre gæster fik sig en kæmpe oplevelse. 18 år for at blive forbindelsesofficer. Arbejdet er frivilligt og der ydes ingen betaling. Til gengæld garanterer vi en stor oplevelse. Michael Rühe bliver chef (Chief Liaison Officer) for de mange forbindelsesofficerer. Nu er vi så klar til den næste store opgave: Tall Ships Races 2014. Esbjerg skal finde 100 unge mennesker mellem 15 og 25 år, som skal sejle på strækningen Bergen-Esbjerg mellem 26. juli og 2. august. De bliver en del af skibets besætning og kommer til at indgå på lige fod med besætningen om de daglige gøremål, såsom udkigsvagt, madlavning, rigning af sejl, vedligeholdelse, osv. Der er store oplevelser i vente, når man kommer om bord på et af de store klasse A-skibe. I år sendte Esbjerg tre unge mennesker af sted med det hollandske klasse A-skib Morgenster. De sejlede fra Aarhus til Helsinki og på trods af en enkelt dag med hårdt vejr, fik de sig en oplevelse, som de aldrig ville have været foruden. I målhavnen, Helsinki, var de med til det festlige optog ”Crew Parade” ligesom de deltog i den store fest, ”Crew Party”, der var tilrettelagt for alle besætningsmedlemmer om bord på de ca. 100 sejlskibe, der lå i havn. Og her vil der også blive brug for både kommunal velvillighed og mange frivillige. Det tidligere Landsstævnesekretariat med Villy Grøn som stævneleder, har nu vendt kasketten og sat kurs mod den store sejlskibs-event, der lægger til kaj i Esbjerg Havn den 2. til 5. august 2014. - Vi vil få brug for mange frivillige, for eksempel til at hjælpe med funktionen som forbindelsesofficer på alle de flotte sejlskibe. Der er også brug for en del frivillige til mange andre opgaver, og så skal vi ud og finde 100 unge mennesker, der kunne have lyst til at sejle med nogle af skibene fra Bergen til Esbjerg. Forbindelsesofficer Som forbindelsesofficer er man skibets lokale repræsentant og står til rådighed for dette under opholdet i Esbjerg. Opgaverne omfatter daglige besøg ombord, hjælp til besætningen med oplevelser, sportsarrangementer, fester, besætnings-parader og ellers daglige fornødenheder. Som forbindelsesofficer er det vigtigt, at man er fyldt med gå på mod, kan tage ansvar og som minimum behersker engelsk – og gerne et ekstra sprog. Desuden er det en stor fordel, hvis man har sejlet før eller har kendskab til havneforhold. Man skal mindst være 10 Trainees Der er selvfølgelig også mulighed for at sejle med de mindre skibe i klasse B, C og D. Vi kender endnu ikke prisen for en trainee-sejlads, men er man interesseret skal man kontakte sekretariatet. Læs mere På hjemmesiden www.tallshipsesbjerg.dk kan du læse mere. Er du interesseret i at deltage kan du kontakte koordinator Kirsten B. Kirchner på Tall Ships Race sekretariatet [email protected] Vi har også en Facebook side Tall Ships Esbjerg medarbejderbladet nr. 32 2013 K EPOLITI L A N O S PER MMUNE O K G R E J ESB Danmarks Bedste Arbejdsplads - for mig! Ny Personalepolitik Af Per godiksen, udviklingskonsulent Esbjerg Kommunes Personalepolitik er blevet revideret og er nu godkendt af Hoved-MED og Byrådet. Personalepolitikken indeholder fremover visionen Danmarks bedste arbejdsplads, som er udmøntet i 6 punkter: • God og effektiv service til borgere og virksomheder •Mangfoldig arbejdsplads med trygge rammer • Godt fysisk / psykisk arbejdsmiljø - fokus på sundhed og trivsel •Attraktiv arbejdsplads med spændende jobmuligheder • Innovativ arbejdsplads med forandringsparate ansatte og som vil præge på landsplan •Medindflydelse og medbestemmelse med løbende og gensidig dialog i MED-system og de daglige opgaver Hoved-MED har lagt vægt på, at alle arbejdspladser orienterer sig i Personalepolitikken og også arbejder med at forankre den. Således peger næstformanden i Hoved-Med Jan Vestergaard på, at det er vigtigt, at alle medarbejdere engagerer sig i at føre personalepolitikken ud i livet, så den får betydning for arbejdspladsen. En personalepolitik er mere end et stykke papir! Politikken skal drøftes af alle Personale- og Udviklingschef Birgitte Stenderup foreslår, at de enkelte arbejderområder gennemgår personalepolitikken og drøfter hvad den betyder for arbejdsområdet samt om det er behov for at igangsætte initiativer. Drøftelsen i arbejdsområdet kan fx ske i det lokale MED-udvalg og på de løbende personalemøder. Til hjælp for drøftelsen har alle arbejdsområder modtaget 2 plakater og 3 pjecer. Tanken med pjecer og plakater er, at de placeres centrale steder i arbejdsområdet og at de fx inddrages i drøftelserne på de lokale møder. Lederforum har også modtaget et sæt slides, som kan inddrages i drøftelserne. Slidsene giver ikke blot et overblik over Personalepolitikken men også ideer til de emner man kan drøfte. Personalepolitikken bliver fremover koblet sammen med trivselsundersøgelsen (psykisk APV) - Danmarks Bedste Arbejdsplads. Trivselsundersøgelsen gennemføres i 2014 og spørgeskemaet bliver justeret så det bliver muligt at følge op Personalepolitikken. Du kan se personalepolitikken på EKnet under Medarbejder, Personalepolitik. 11 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 e l a n o i t a n r e Det int Familiens Hus Rygterne om et fantastisk projekt i Esbjerg har fundet vej til hele Norden, Grønland og sågar Marokko. Det har givet oplevelser og gode erfaringer. Af Karin Egholm, Projektleder Midt i Havnegade ligger en gammel patriciervilla. Det ser hyggeligt og indbydende ud med blomster på trappen, og når man kommer ind, mærker man straks en stemning af varme og hygge. Her ligger Familiens Hus. Vibeke Stage nikker samstemmende og bekræfter, at det var en hektisk periode. Fra opstart til hverdag Vibeke Stage er socialrådgiver og kommer fra en stilling som projektkoordinator på Jobcentret. Vibeke er den daglige leder på Familiens Hus. - Egentlig havde jeg forventet, at jeg i Familiens Hus skulle undervise og øse ud af min viden. Men virkeligheden har dog vist sig at være en helt anden. Ordene kommer fra Lone H. Petersen, som er sundhedsplejerske og udlånt til projektet ”Familiens Hus” i 4 år. I starten var der alt det praktiske. Huset skulle indrettes, der skulle handles møbler, der skulle tages stilling til, hvilke billeder der skulle hænge på væggene, og hvert personale skulle indrette eget kontor. - Alle opgaver skulle fordeles, også de opgaver, der ikke lige står på stillings- og funktionsbeskrivelserne. I dag er dagligdagen bygget op omkring tværfagligheden. - Der kan handles hurtigt på den enkelte kvindes udfordringer, og der er en stor tilgængelighed fordi de forskellige faggrupper sidder i samme hus, fortæller Lone. Lone og Vibeke foran Familiens Hus 12 medarbejderbladet nr. 32 2013 Familiens Hus Familiens Hus er et 4-årigt projekt, hvor Esbjerg Kommune har indgået partnerskab med Mødrehjælpen. Projektet er et tilbud til alle gravide og mødre under 26 år. Familiens Hus er indrettet som et lære- og værested med fokus på socialt gruppearbejde med det sigte, at alle mødre har job- eller uddannelsesplaner. Besøg fra Marokko i Familiens Hus Huset i vælten Men den store forskel for projektet og den store ændring i hverdagen skete den dag Familiens Hus blev kontaktet af Ulla Kroager, rådgivningschef i Mødrehjælpen i Århus og også en del af bestyrelsen i Familiens Hus. Nordisk Ministerråd skulle holde konference i Helsingfors og i den forbindelse ville de gerne have et oplæg om Familiens Hus på dagsordenen. Vibeke tog imod invitationen og pludselig gik det stærkt. Familiens Hus blev sat på det nordiske landkort, og Vibeke har siden deltaget og fortalt om projektet i både Stockholm, Oslo, Helsinki, København og i skrivende stund er hun i Ilulissat i Grønland. Turen til Marokko De to medarbejdere er dog enige om, at den ultimative oplevelse var da Familiens Hus blev kontaktet af organisationen Kvinfo i november måned, der inviterede til Casablanca i Marokko 14 dage senere. Vibeke og Lone takkede ja, pakkede kufferterne og drog mod Marokko. De to kvinder griner, når de mindes, hvordan det var at stå i Casablanca kl. 23.00 efter en hel dags rejse uden hotelværelse, fordi hotellet havde lejet deres værelser ud. Og hvordan det var ”næsten” at få gudestatus, idet de måtte være de virkelige kloge, nu hvor de var hentet langvejs fra for at dele ud af deres viden. - Da jeg sagde ja til dette job havde jeg aldrig forestillet mig, at stå i Casablanca med en fransk translatør i det ene øre og en spansk i det andet øre, mens jeg selv talte engelsk, mindes hun. Rid med på bølgen Til spørgsmålet om hvad det betyder for Familiens Hus pludselig at være sat på verdenskortet, svarer Lone: - Man oplever, at projektet bliver endnu mere betydningsfuldt. - Man ser nye aspekter og man kommer til at reflektere over fagligheden og dagligdagen. Erfaringerne fra det øvrige Norden er et vigtigt perspektiv at tage med i det videre arbejde i forhold til tidlig indsats i familier, tilføjer Vibeke. De to kvinder er enige om, at når mulighederne viser sig, skal vi som medarbejdere ride bølgen. Familiens Hus har fået international bevågenhed, hvilket betyder, at der er mulighed for både at profilere projektet og kommunen. Og så har Vibeke lovet sig selv, at hun vil arbejde på at blive en endnu bedre oplægsholder, så tilhørerne får den viden de har behov for. Vibeke tænker tilbage på Marokko som en fascinerende oplevelse, men også skræmmende. Hun blev bedt om at holde et oplæg på engelsk - i sig selv skræmmende nok, men hvad hun ikke vidste, var om oplægget skulle vare en, tre eller fem timer. 13 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 Dagtilbud går på opdagelse med iPads Et nyt udviklingsprojekt i Dagtilbud fokuserer på børns læring og digitale medier, og medarbejderne er sammen med børnene godt i gang med at udvikle nye pædagogiske metoder til brugen af iPads. Af Mikkel Mosen, Kommunikationskonsulent I foråret 2013 igangsatte Dagtilbud et udviklingsarbejde, der skal undersøge mulighederne for at understøtte børns læring med digitale redskaber i det daglige, pædagogiske arbejde. Det er hensigten, at digitale redskaber bliver en integreret og naturlig del af Dagtilbud på lige fod med andre pædagogiske metoder. Udviklingsarbejdet skal også opsamle erfaringer med brugen af digitale redskaber i den pædagogiske praksis, for at klarlægge de kompetencer, der skal udvikles blandt medarbejderne. Alle kommunale Dagtilbud har fået iPads til rådighed, og medarbejderne har nu til opgave at klarlægge, i hvilket omfang iPads kan bruges til at skabe nye muligheder for ud- viklingen af børns kompetencer, større inklusion af børn med særlige behov, udvikling af børns digitale kompetencer samt dokumentation af børnemiljø og aktiviteter i samarbejde med børnene. I samarbejde med børnene I udviklingsarbejdet skal det pædagogiske personale sammen med børnene udforske de nye muligheder for at understøtte børnenes læring. Det er således igennem brugen af digitale redskaber i de pædagogiske aktiviteter, at udviklingsmulighederne og behovene bliver defineret. Der har været meget stor interesse for at deltage i projektet, og dagtilbudschef Merethe Løvmose Buch har derfor valgt, at alle kommunale daginstitutioner, dagplejen og ressource- Det er sjovt at se sig selv på billeder eller film bagefter. Ofte er det også børnene selv, der optager film og tager billeder. 14 0101010 medarbejderbladet nr. 32 2013 Gode apps til børn i Dagtilbud Med Fotospillet kan børnene lave et vendespil med deres egne billeder. Med IBook, Book Creater og Skriv og læs kan man lave sin egen bog med tekst og billeder. Der kan også digtes eventyr med PuppetPals med billeder og historier af og med børn. Børnene kan også lave en film fra legepladsen eller turen og sætte musik til i IMovie. pædagogerne deltager i udviklingsarbejdet. Der er indkøbt 1-2 iPads til hver kommunal daginstitution samt et mindre antal til dagplejen og ressourcepædagogerne. Med udviklingsarbejdet er der skabt et godt grundlag for at samle nye erfaringer og videndele på tværs. Tilbuddet er blevet godt modtaget i dagtilbuddene, og allerede i projektets første dage blev der indsamlet spændende og brugbare erfaringer. Børn med særlige behov Ressourcepædagogerne, de tidligere støttepædagoger, fokuserer på arbejdet med iPads i forhold til lærings- og inklusionsprocesser med børn med særlige behov. Dette sker ude i daginstitutionerne og hos dagplejerne, hvor der skabes erfaringer med, hvordan man kan drage nytte af en iPad i hverdagen. - Vi arbejder ud fra en tilgang om at understøtte forskellige fællesskaber og på den måde arbejde inkluderende. De digitale muligheder er mange, og vi tror på, at udviklingsprojektet vil bringe nye læringsmuligheder i spil, siger Pia Grumsen, der er leder af ressourcepædagogerne. I øjeblikket er Dagtilbud også ved at opnå erfaringer med, hvilke apps der er brugbare, og hvordan arbejdet med iPads kan udvikles med udgangspunkt i børnene. Der er rigtig mange muligheder for at kombinere leg og læring med iPads. Spil kan fx bruges til at øve farver, tal, bogstaver, former og begreber Digitalisering i børnehøjde Ressourcepædagogerne arbejder først og fremmest med at opsamle erfaringer og videndele med andre kollegaer. Der er fokus på at bygge videre på de praktiske erfaringer, og der evalueres også på, hvilke udfordringer der kan være i forhold til arbejdet med iPads. De indkøbte iPads er blevet forsynet med stødsikre covers og skærmene har fået en særlig belægning, så de kan tåle både stød, støv, skidt og regnvejr. - Der er rigtig mange muligheder for at kombinere leg og læring med iPads. Spil kan fx bruges til at øve farver, tal, bogstaver, former og begreber. Børnene kan også tage iPaden med udenfor og tage billeder af de bedste steder på legepladsen og bagefter lave et vendespil med billerne, fortæller Pia. Der er også mulighed for at bruge iPaden som dialogmateriale til at skabe struktur og forudsigelighed, især for børn med særlige behov, eller bruge iPaden til at understøtte pædagogiske mål, såsom styrkelse af selvværd og selvtillid i samvær og dialog med andre. Tiden vil nu vise, om iPads kan skabe nye muligheder for børns læring, især for børn i udsatte positioner eller børn med særlige behov. Dette og meget mere vil Dagtilbud fremover afprøve og blive klogere på. 0101010100101010101 - Vores tilgang handler om at være afprøvende, men også kvalitetsorienteret i forhold til apps og brugen af iPads, fortæller Pia. 15 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 Anja Aalund Holst og Anne-Mette Autzen har en travl men festlig dag. Selv vejret har de sørget for er fantastisk. Der er gang i den allerede når starten går kl. 11 og tilhørerne lever med i musikken. Fest og glade ansigter 850 glade og feststemte mennesker samles hvert år til musikfestival i Ribe, når Ribelund indbyder til musik, stemning og godt samvær. Af Ole Asmussen, Kommunikationskonsulent Med det samme man træder ind på festpladsen kan man mærke den gode stemning. Konferencieren har lige annonceret det næste band og hurtigt spiller ”Den røde tråd” glad Shu-bi-duamusik i den ene ende af pladsen, hvor en ring af vuggende menneskekroppe lever med i rytmerne fra scenen. Vi er til Ribelund Festival. En festival der arrangeres af Udviklingscenter Ribe for udviklingshæmmede borgere, men også for andre, der kunne tænke sig at opleve en anderledes festival. 16 Ribelund Festival 2013: Jacob Jensen Band Den Røde Tråd For 18. gang slås portene op til musik, samvær og god stemning. Brdr. Olsen Opbakningen er stor. Der kommer borgere fra nær og fjern. Der er borgere fra Sønderjylland, fra Fyn, fra Esbjerg Kommune, og så er der naturligvis også borgere, der bor på Udviklingscenter Ribe. Tom Donovan Sussi & Leo 50 frivillige 850 glade deltagere medarbejderbladet nr. 32 2013 Kenneth Skytte Jensen, der her prøver at slå store søm i, har været til Ribelundfestival flere gange og glæder sig hvert år. Hans yndlingsband er Kandis, men de andre bands, der spiller i dag synes han også godt om. - Vi har solgt 850 billetter i år og det er en smule flere end sidste år, siger vicecenterleder Anne-Mette Autzen fra Udviklingscenter Ribe, som vi møder på festpladsen. Anne-Mette har arbejdet med planlægningen et stykke tid. - Der er nedsat en styregruppe, som består af ansatte fra Udviklingscenter Ribe som står for den praktiske planlægning af festivalen med input fra medarbejdere og borgere på Udviklingscenter Ribe. I forbindelse med opsætning af festivalpladsen og afviklingen af selve dagen er der ca. 50 frivillige hjælpere. Hjælperne er ansatte, tidligere ansatte ved Udviklingscenter Ribe samt andre, som ønsker at give en hånd med og som bare ikke vil gå glip af den årlige festival. Personale og medarbejdere fra Gartneriet under Beskæftigelsen hjælper også til med at gøre pladsen klar. De hjælper med at sætte borde og stole op. Medarbejderne ved Gartneriet holder fri under selve festivalen for selv at kunne deltage i festen. Heldigvis er der altid mange gengangere blandt de frivillige, så de ved, hvad de skal lave og alt går bare som smurt. God oplevelse Festivalpladsen er omkranset af forskellige boder og telte, hvor man kan få stillet sin sult, tørst og sit konkurrence-gen. Michael har en fabelagtig god reaktionsevne og smadrer kartoflerne i ét hug når de triller ud af røret. - Det er en god festival. Folk er glade og det er god musik. Det er dejligt med godt vejr og det er den bedste festival for udviklingshæmmede, siger han lige inden den næste kartoffel kommer trillende. Spiseteltet tilbyder helstegt pattegris direkte fra grillen eller de ”sædvanlige” fastfood-varer som burger og pølser. Et andet telt sælger øl og sodavand, og der er godt gang i boden med kage og kaffe. Et stort telt byder på tombola, kartoffelknusning og ”slå-store-søm-i”. De fleste præmier er lavet i beskæftigelsens værksteder. - Det er de frivillige hjælpere, der står i boderne, for borgerne holder fri for at kunne deltage i festivalen, fortæller centerleder Anja Aalund Holst. - Det, vi ønsker med vores festival, er at give borgerne en god oplevelse og en fest i nære og overskuelige rammer. Festivalens økonomi kører rundt med salg af billetter, mad og drikke. Konferencier Dagens konferencier er den tidligere viceforstander på Ribelund Erik Henriksen. Erik er gået på efterløn, men er alligevel med hvert år som konferencier. - Det er årets bedste arbejdsdag og et drømmejob, siger han med et stort smil, hvor jeg hvert år får at vide, at jeg ikke skal snakke ret meget, for stemningen er der lige med det samme. Festivalen ligger i fabelagtige omgivelser lige ned til åen og den er godt afgrænset. Jeg glæder mig hvert år og vil blive forfærdelig skuffet, hvis der et år ikke kommer en indbydelse dumpende ind ad min brevsprække. 17 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 GENBRUGSPLADS I Esbjerg Kommune er der 4 genbrugspladser. Der er de udliciterede pladser i Måde og Tarp. I Bramming og Ribe er ansættelserne på kommunale hænder for de 11 ansatte. Medarbejderbladet tog ud på pladsen på Ørstedsvej i Ribe. Vi var heldige at træffe en travlt optaget medarbejder, tillidsrepræsentant Per Andersen, for at få undersøgt om der var ligheder med det der kunne opleves i filmen med de blå mænd på en genbrugsplads, hvor den kendte esbjergenser fra TV-Glad, Per Rosenberg var med. Lad det være sagt med det samme. Så ekstrem er genbrugspladsen i Ribe ikke - og dog alligevel. Af Jens-Erik Bundgaard, Landmålingstekniker Per Andersen indleder med at sige, at der indimellem er sjove episoder, som da en mand glemte sin kone på pladsen. Mens manden læssede af, gik hun ind for at se om der var nogle af de frasorterede ting hun kunne købe. Manden havde dog glemt, at konen var med og kørte gladeligt hjem. Først her opdagede han, at konen også var afleveret på genbrugspladsen og skyndte sig tilbage. Der lå dog en god gang skæld ud i luften. Det grinede vi godt af, siger Per og fortsætter. – Så var der også ham der lige løsnede traileren fra bilen for at hive et læs murbrokker over i containeren, med det til følge at traileren smutte fra ham og endte i containeren. Vi hjalp dog manden med at få traileren op igen med en gaffeltruck. 18 -Er borgerne i tvivl om noget, er vi klar til at hjælpe. Borgerne gør selv meget ud af at sortere deres ting. Vi er glade for, at de spørger og vi skal være synlige. Selvfølgelig er vi opmærksomme på, at de opfører sig ordentligt med aflevering af deres genbrug. Men det er også vigtigt at folk får en positiv oplevelse af Genbrugspladsen. Et smil kan gøre den store forskel. Gode kolleger og spændende arbejde -Det er dejligt at opleve når forældre tager deres børn med herud. Det er specielt i weekenderne når familien har tid til at være sammen. Så forklarer de grundigt børnene hvor tingene skal afleveres. Det er starten på en god genbrugsordning. Tilsvarende har vi også rundvisning for skolerne. En af medarbejderne her fortæller om de forskellige fraktioner, de får en tur rundt på pladsen og der afsluttes i vores kantine. Det er en god ting for børnenes bevidsthed om genbrug. Oplevelsen indgår så som et tema på skolen. - Hver morgen mødes vi medarbejdere og vender tingene. Vi har hver vores ansvarsområde. Jeg står for ramperne, klargøring af containerne til vognmændene og så er der selvfølgelig servicering af borgerne, sortering og oprydning/rengøring så stedet ser indbydende ud. Vi er gode kolleger. Det betyder alt og når man snakker om tingene giver det styrke til et godt samarbejde. - Ingen dage er ens. Det drejer sig om forskelligheden af borgere og forskelligheden i årstiderne. April med påsken og haven er den travleste tid, så er der jul og nytår med oprydning, juletræer og gavepapir. Stor travlhed er der også i juli hvor borgerne har tid på grund af ferien. August er rolig og i september og oktober skal der igen ryddes op, inden den mere stille tid frem til jul. Arbejdsholdet i Ribe. Fra venstre John Christensen, Henrik Jensen, Jens Smedegård, Per Andersen og Leif Cramer. Michael Schmidt afspadserede på dagen. Arne Christensen og Kurt Ellegård afleverer deres sorterede affald til pap-containeren. medarbejderbladet nr. 32 2013 Per Andersen på containerpladsen, som er en del af hans ansvarsområde. MED SMIL ...om et liv med affald og genbrug Ekskursionstur Per Andersen -Som det kan forstås, har vi et spændende og afvekslende arbejdsliv med borgere, affald og genbrug. En væsentlig ting er, at vi ansatte går godt i spænd sammen. Vi er et selvstyrende team med Jan Jensen som vores leder. Én gang årligt er vi på ekskursion. Det ser vi hen til. Vi besøger en anden kommune. F..eks har vi været i Århus, Vejle, Odense og Tønder hvor vi har set, hvordan de løser opgaverne. Det kan vi lære en del af. I Odense så vi f.eks. en container til tæpper med tag til tæpper, så de ikke bliver våde og tunge. …er 53 år og bor i Ribe, 100 m fra Domkirken. Han er uddannet som specialarbejder og var tilbage i 1982, 1987 og 1993 i jobtilbud på Ribe Kommunes pladser, inden han i 1994 blev fastansat som truckfører, og har haft ansættelse lige siden. Da jeg gik Per på klingen, fortalte han, at han er frivillig repræsentant i Ribe for Dansk Flygtningehjælp, hvorigennem han også har en kontaktfamilie. - Familien hjælper jeg, går i byen med og vi hygger os sammen, siger Per. Endda så meget at deres lille barn på 2 år kalder mig for bedstefar. Det er sjovt. Jeg laver også jobansøgninger til flygtninge og er bisidder for dem ved lægebesøg og f.eks. hvis de skal have psykolog hjælp. Per har hele spektret med når det gælder omsorg og motion af både krop og hjerne. Udover arbejdet i Dansk Flygtningehjælp, dyrker han nemlig fitness og har spillet skak i - Det var godt 33 år og er i Ribe vi gik fra affaldsbjerge til Skakklubs bestyrelse. forbrænding og genbrug. Tænk, hvad vi havde af affaldsbjerge hvis vi ikke havde lært, at håndtere det som vi gør i dag. Det der ikke kan genbruges bliver brændt på L90 og giver billig fjernvarme. Meget positivt. John Christensen i trucken, arbejdsmiljørepræsentant Henrik Jensen og tillidsrepræsentant Per Andersen diskuterer et opstået problem. De fire genbrugspladser fik i 2012 samlet tilført 69.763 ton. Heraf husstandsindsamling 17.453 ton Fordelingen var således: Genbrugeligt affald (herunder pap og papir, haveaffald, træ og beton): 60.195 t Særlig behandling (f.eks. elektronik, olie og batterier): 1.612 t Forbrænding: 5.754 t Deponi: (f.eks. ROCKWOOL og ASBESTHOLDIGT eternit): 2.202 t Anders Jensen fra Ribe har lavet en handel med nogle defekte ting. 19 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 styrker fagligheden Pædagogiske Assistenter Heidi Bjerre Mørch er koordinator for den Pædagogiske Assistentuddannelse i Esbjerg Kommune. Uddannelsen begyndte i sin nuværende form i 2009, og formålet er blandt andet at hæve fagligheden i kommunale institutioner ved at minimere antallet af ufaglært personale. Af Mikkel Mosen, Kommunikationskonsulent - PA-uddannelsen er en erhvervsuddannelse, der især er til glæde for elever, som ikke er bogligt stærke, men som har nogle gode pædagogiske og praktiske kompetencer samt til elever, der gerne vil videreuddanne sig, men som ikke har mod eller lyst til at tage Hvis du er en gymnasial uddannelse, fortæller Heidi. PA-uddannelsen er en del af regeringens målsætning om, at 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og den giver forskellige muligheder for at arbejde med praktiske og kreative opgaver indenfor pædagogikken. De færdiguddannede PA’er kan varetage arbejdsopgaver på en lang række pædagogiske interesseret i at høre mere om muligheden Flere faglærte medarbejdere for at få en faglært PædaUddannelsen er populær i Esbjerg gogisk Assistent eller en Kommune, og hvert år kommer der langt flere ansøgninger, end der er praktikant under uddanstudiepladser. nelse, så kan du kontakte Fx var der en ung pige, fortæller PA-koordinator Heidi Bjerre -Heidi, hun klarede sig ikke så godt i Mørch på mail (heb5) eller folkeskolen, indtil man fandt ud af, at hun var hørehæmmet. Hun var ikke tlf.. 761 61880. Fakta om Pædagogisk Assistent uddannelsen: Kommunerne skal tilbyde PA-uddannelsen, der varer op til 2 år og 3½ måned og veksler mellem teori og praktik. Undervisningen indeholder pædagogiske og almene fag og foregår på UC Syddanmark og Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Der er også en variant, så nuværende pædagogmedhjælpere, omsorgsmedhjælpere og uuddannede dagplejere kan søge orlov og uddanne sig til Pædagogisk Assistent på kortere tid. 20 arbejdspladser, fx i vuggestuer, børnehaver, dagplejen, skoler/ SFO, fritids- og ungdomsklubber, dag- og døgninstitutioner samt indenfor området med socialt udsatte unge eller i botilbud for voksne handicappede. boglig stærk, men hun ville gerne være pædagog, og med PA-uddannelsen er hun nu godt på vej. Hun klarer sig godt og har sat en masse ting i gang de steder, hun har været i praktik, og institutionerne har været rigtig glade for at have hende. Eleverne bliver klædt teoretisk på til at arbejde professionelt med børn, unge og voksne, og med de pædagogiske assistenter kan Esbjerg Kommune få flere faglærte medarbejdere i en bred vifte af institutioner. - De koster lidt mere end pædagogmedhjælpere, men man får også mere for pengene. De nyuddannede PA’er assisterer pædagogerne og er med til at give arbejdspladsen et fagligt løft, fortæller Heidi og fortsætter: - Uddannelsen er relevant og god for de unge, der er mere praktikere end teoretikere. Både elever og institutioner er glade for uddannelsen, men kendskabet til dens potentiale kunne godt udbredes yderligere, så endnu flere pædagogiske arbejdspladser fremover kan få glæde af de faglige ressourcer og gode resultater. medarbejderbladet nr. 32 2013 Med i klubben To fritidsklubber. To klubmedarbejdere. Og to vidt forskellige hverdage. Mød Jeannette og Michael. De kender ikke hinanden, og trods samme titler har de vidt forskellige jobs. H-gruppen. De viser en forståelse for unge med specielle behov, som får mig til at stoppe op og tænke: Hvor kom det overskud fra? En pædagogisk succes Af brit brus, Kommunikationskonsulent Jeanette Jeannette Winterskov har arbejdet i Klub Askelunden i 13 år, siden hun blev færdiguddannet som pædagog. Jeannettes primærfunktioner er at være pædagog for H-gruppen (handicap-gruppen), som består af seks unge med fysiske handicap. Gruppen deltager i dagligdagen i Klub Askelunden men har også mange aktiviteter for sig selv, fx fællesspisning tirsdag aften. – Jeg brænder for mit arbejde, siger Jeanette, og entusiasmen og engagementet lyser ud af hende, mens hun fortæller om sin dagligdag i klubben. Hun møder ind ved middagstid, deltager i et møde, hvor klubpersonalet vender gårsdagens hændelser og hvad dagen bringer. Derefter begynder klubmedlemmerne så småt at dukke op. Medlemmerne i H-gruppen kommer fra hele kommunen. – Fritidsklubben har en vigtig social funktion for H-gruppen. Har du et fysisk handicap er det ofte svært at opbygge et netværk, og det får de her. De har også en helt særlig ordning med, at de må komme her efter de er fyldt 18 år. Har vi et arrangement inviterer vi ofte gamle klubmedlemmer. Vi hjælper dem med at skabe relationer, siger Jeanette. Jeannette har for kort tid siden sagt farvel til en ung pige på 23 år, som hun har fulgt i klubben siden hun var 9 år. Det var svært, erkender hun, for der opstår et tæt bånd. Overskud fra uventet kant Klub Askelunden ligger i det såkaldte ghetto-område: Hedelundgårdsparken. Geografien smitter af på sammensætningen af klubmedlemmerne i den almindelige fritidsklub, hvoraf mange har det hårdt derhjemme. Børnene er vant til at opleve svigt, derfor gør klubpersonalet meget ud af at være troværdige og stabile voksne. Men det er også på den baggrund, at Jeannette oplever det allermest positive ved sit arbejde. Lektiehjælp, Ludo, høre musik, gå ture, spise sammen, afprøve hverdagssituation og bare være sammen er nogle af de aktiviteter, som Jeanette laver med H-gruppen. I sidste uge var gruppen i Blåvand for at spille mini-golf. – Det var en pædagogisk succes fordi mini-golf gjorde os alle mere lige. Der var ikke så stor forskel på pædagog og ung. Jeg synes det er vigtigt, at vi arrangerer aktiviteter med en faglighed i baghånden, siger Jeanette. En gammel minibus, 6 handicappede, en pædagogstuderende og så Jeannette. Jo, der bliver lagt mærke til dem, når de er på tur. Det var også tilfældet på minigolfbanen, hvor indehaveren roste Jeannette for hendes store engagement i de unge. En ros, som nok for sjældent finder vej til den rette modtager. Jeg kæmper for mit fag Jeannette konstaterer flere gange, at klubben gør en stor forskel for de unge. Hun oplever igen og igen, at de unge ikke blot kæmper med et handicap, men også med lavt selvværd. – Hvis vi ser på det helt sort og hvidt, så er det ”nemmere” med et psykisk handicap, for med et fysisk handicap er du meget bevidst om nederlag og det at blive valgt fra. Teenageårene er især svære, uddyber hun. Jeannette har fast en 3-års pædagogstuderende til at hjælpe med H-gruppen. Udover at lette arbejdsbyrden, peger Jeanette på, at vedkommende også er med til at udvikle hende fagligt. Men det er ikke et job for hvem som helst. – Jeg har høje forventninger til medhjælperne af flere grunde. At arbejde med H-gruppen kræver noget særligt og samtidig så vil jeg gerne kæmpe for mit fag og sikre, at de nyuddannede også er gode repræsentanter, slutter Jeannette. – Det er bare så positivt at se, hvordan de ikke så ressourcestærke unge alligevel har overskud til at vise omsorg for 21 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 Michael Michael Watsham har arbejdet i Klub Grønlandsparken i 6 år, og kom også til klubben som forholdsvis nyuddannet. Michael tager sig især af den kreative afdeling af klubben, hvor børnene kan få lov til at udfolde sig med sport og drama. Egentlig så er det de færreste i klubben, som ved at Michael hedder Michael for alle kalder ham Mulle. Et kaldenavn, der kom på banen, da han startede og der allerede var én Michael ansat. Nu er Michael den eneste Michael, men Mulle hænger ved. – Jeg havde ikke erfaring med klubverdenen, da jeg kom hertil. Men jeg blev bidt af stedet, fortæller Michael, da vi forstyrrer midt i en bordtennis-kamp. Han kan lide at arbejde med den brede aldersgruppe, som klubben dækker. Det handler om relationer Det bedste ved arbejdet er, at ingen dage er ens og der er mulighed for at være spontan, siger Michael. Hans dag starter også med at mødes med den øvrige personalegruppe for derefter at være klar til at modtage de første børn, som kommer efter skoletid. Til den fordomsfulde opfattelse af at en klubmedarbejder kun laver aktiviteter, siger han: - Det handler ikke kun om at lave aktiviteter med de unge, men skabe tætte relationer. Vi vægter at børn føler sig trygge, at de bliver set og at vi er der, når de har behov for en snak. Vi skal være et sted, hvor de har lyst til at være, fortæller Michael. Rumme alle børn Klub Grønlandsparken gør meget for at fremme sundhed og bevægelse - fx er der skærpet computeradgang - og Michael mener, at han nok skal finde noget, som kan interesse. Klubben har et meget højt medlemstal, som vidner om, at de har den rigtige tilgang. Jeannettes spørgsmål til Michael: Hvad ser du som det vigtigste pædagogiske inden for klubarbejde? 22 ”Det at håndtere konflikter, ser jeg som en vigtig opgave. Her i klubben accepterer vi ikke drilleri og mobberi. Vi bruger ikke bandeord og hver måned kårer vi månedens kammerat fordi vi vægter venskaber højt. Vi vil være rummelige og anerkendende, når vi møder børnene. Tidligere sagde 66% i klubben at de havde oplevet mobberi/drilleri, og det tal har vi formået at nedbringe drastisk. medarbejderbladet nr. 32 2013 – Vi skal favne meget forskellige børn, og her kan vi fx invitere en forening, som kan hjælpe med en aktivitet. På den måde har vi både haft skydning og dans på programmet, siger Michael og fortsætter: Det er også her udfordringen ligger, nemlig at rumme alle børn. Det viser sig, at Michael er udstyret med klæbehjerne, hvilket hjælper med at huske navne og ansigter. At han også laver klubbens fotovæg styrker også hukommelsen. Vejledning også om tabuer Michael fungerer også som vejleder for pædagogstuderende i klubben. Han gør meget ud af også at komme ind på de svære og tabu-belagte emner i vejledningen. Han tager udgangspunkt i hans egen viden om seksuelle overgreb, som var temaet for hans bachelor-opgave. – I vores arbejde er det vigtigt at tage stilling til, hvordan du skal handle, hvis du oplever eller har mistanke om det. For hvordan kan man leve med at have overset et råb om hjælp? spørger Michael. At opbygge tætte relationer til børnene går begge veje. Den tillidsfulde relation kræver noget af begge parter. Derfor har Michael også valgt at dele at han er homoseksuel med børnene. Igen er udgangspunktet at udrydde tabuer. – Vores opgave er også at klæde børnene bedst muligt på til livet. Jeg har endda haft forældre, som har sagt ”Fedt at du viser, at homoseksuelle ikke kun er som Gustav fra tv”. Det svære farvel Efter 6 år i klubben er Michael nu også begyndt at sige farvel til nogle af de unge, han har fulgt helt fra de startede i klubben. – De flyver fra reden. Den følelse forældre har, har jeg jo ikke prøvet. Men det føles nok lidt på samme måde. Vi har været meget tætte på hinanden – så tæt at børnene nogle gange uforvarende har kaldt mig mor eller far. Så er det da sjovt at møde dem igen senere, siger Michael. Og er du en af dem, som har gået i klub hos Mulle, ja så kan han helt sikkert huske dit navn – klæbehjernen har ikke svigtet endnu. Michaels spørgsmål til Jeannette: Vi har meget fokus på at håndtere konflikter. Hvordan gør I? Når konflikter tilspidses anvender vi den tætte relation og forsøger at flytte fokus fra de involverede unge. Vi giver dem en ”udvej”. Vi arbejder meget systemisk i vores pædagogiske tilgang, og forsøger derfor at undersøge de bagvedliggende årsager nøje, inden vi skrider til handling. De skal lære at begå sig socialt – også i de situationer hvor stemningen tilspidses. Det er i orden at være uvenner, så længe vi alle kan være under samme tag. 23 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 Medarbejderbladet mødte Kristin Madsen, pædagog, Hanne Nielsen, sundhedsplejerske, Birthe Nielsen, leder i Lykkegårdsparken, Hanne Juhl, sundhedsplejerske og projektleder og Anita Vildbeth, daglig pædagogisk leder, som veloplagte fortalte om Projekt Børns Trivsel og om at arbejde på tværs af fagskel til stor glæde for alle parter. Medarbejdere, forældre og børn trives med nyt projekt Af Mikkel Mosen, Kommunikationskonsulent Både medarbejdere, forældre og børn er glade for Projekt Børns Trivsel, der også er en ny måde at samarbejde på mellem pædagoger og sundhedsplejersker. Projekt Børns Trivsel har kørt siden 2011 med gode resultater. Det er målrettet udsatte børn, og i Esbjerg Kommune omfatter det sundhedsplejen og tre institutioner; Børnehuset Kvaglund, Børnehuset Novrupvej og Lykkegårdsparken. Projektet handler om forholdet mellem forældre og børn, om sunde madvaner og bevægelsesaktiviteter og om udvikling af hele institutionens sundhed. - Projektet er rettet mod udsatte børn i børnehavealderen. Det har givet os nogle redskaber, så vi kan snakke med forældrene om hverdagens problemer, og vi har også fået en fælles ramme at arbejde ud fra på tværs af fagskel, fortæller pædagogerne og sundhedsplejerskerne. Projektet indebærer også kompetenceudvikling af medarbejderne, og både sundhedsplejersker og pædagoger har i et års tid været på skolebænken. Nye samarbejdsformer Med projektet er der opstået nye måder at samarbejde på mellem sundhedsplejen og institutionerne. - Det tværfaglige samarbejde gør, at vi tænker mere helhedsorienteret nu, og så har vi jo også fået udvidet kendskabet til hinanden. Vi kan byde ind med hvert vores, og det åbner for nogle nye tilgange til opgaverne. Fagligt er Projekt Børns Trivsel rigtig godt, siger pædagogerne og sundhedsplejerskerne samstemmende. 24 Pædagogerne skal fx arbejde mere sammen med forældrene, end de er vant til, og det har været en lærerig proces. - Det kan være svært at rekruttere forældre til projektet, for vi ønsker ikke at nedgøre eller at stemple nogen ved at påpege, at der er problemer i familien. Men vi snakker jo med forældrene hver dag om stort og småt, og der kan vi så foreslå et forløb. Projektet imødekommer forældrene ud fra en anerkendende tilgang, og det har virkelig været en a-ha oplevelse for mange. Var det ikke sværere? spørger de ofte bagefter, hvor alle er glade for at have deltaget. Alle trives bedre Hovedsageligt arbejder teamet af sundhedsplejersker og pædagoger med at styrke forældrenes rolle og ansvar i forhold til barnets sundhed og trivsel. - Det er selvfølgelig ikke bare hurtigt gjort, at få skabt en mere positiv relation mellem forældre og børn og få skabt sundere vaner. Men vi har kun oplevet, at forældrene har været samarbejdsvillige, og at de går meget op i projektet. Det er svært at måle på sundhedsfremmende tiltag, men vi får positive tilbagemeldinger fra forældrene. Projektet gør, at det for de fleste bliver bedre her og nu i hverdagen. Det har virkelig været øjenåbner for mange forældre. Med Projekt Børns Trivsel har pædagogerne fået en mere struktureret måde at samarbejde med forældrene på, og der bliver talt mere åbent om problemerne. Det er også blevet nemmere at dokumentere faglighed og resultater, og familierne føler også, at institutionen i højere grad følger op på de ting, der bliver talt om. medarbejderbladet nr. 32 2013 ”Jeg gik mig over sø og land” og andre sanglege ved søen. Begge faggrupper bliver begejstrede af at tale om, hvor meget forældrene vokser med opgaven, efter de har deltaget i projektet. - De har førhen været bange for at blive nedgjort ved at bekende deres problemer, men projektet skaber trygge rammer, og forældrene er taknemmelige. Det nytter! Slutter i 2014 Der er et år tilbage af den fireårige projektperiode, og der skal politisk opbakning og flere penge til, hvis det skal fortsætte. - Vi skal finde ud af, hvad vi skal stille op med den nye viden, vi har fået, fortæller sundhedsplejerskerne og pædagogerne. - Der er ingen tvivl om, at det har medført et fagligt løft. Vi kender hinanden bedre, og der er blevet nedbrudt nogle grænser mellem faggrupper. Det tværfaglige arbejde har været virkelig positivt, og vi har fået et fælles fundament i arbejdet med udsatte børn. Selvom projektets fremtid er uvis, er der stadig et år tilbage og flere spændende arrangementer at se frem til. - Om et par dage har vi et fællesarrangement, hvor 40 forældre fra projektet er tilmeldt. Det begynder med, at de selv skal smøre sunde madpakker her i huset, og så går vi alle ned til søen bagefter og laver forskellige aktiviteter. Vi har også haft en maddag, hvor forældrene, der kommer fra mange forskellige kulturer, skulle medbringe noget hverdagsmad. Det var virkelig imponerende, og det så helt kongeligt ud med al den eksotiske mad. Forældrene bliver mere trygge ved hinanden på denne måde, og arrangementerne var ikke nødvendigvis opstået ellers, men rammerne er sat for at gøre det med Projekt Børns Trivsel. Der opstår også nye venskaber og legerelationer, og det er godt for inklusionen af børnene men også for hele lokalområdet. Omkring 100 børn og voksne fra Lykkegårdsparken deltog i Projekt Børns Trivsels fællesarrangement sidst i august. 25 medarbejderbladet Nr. 32 2o13 EnergiMetropol er slået igennem Markedsføringen af EnergiMetropol Esbjerg virker. Den blev søsat i 2010, og på kort tid har indsatsen båret frugt. En undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion viser, at næsten 20 % af den danske befolkning nu forbinder begrebet ’Danmarks EnergiMetropol’ med Esbjerg. I betragtning af at brandet kun har levet i tre år, er det et imponerende resultat. Baseret på undersøgelsen er der udarbejdet en kendskabsanalyse for Esbjerg. De positive meldinger er, at fra 2010 til 2013 har der været en positiv udvikling i opfattelsen af Esbjerg og Esbjerg har et godt fundament som uddannelsesby. Der er et stort potentiale, hvis Esbjerg positioneres endnu klarere som energiteknologisk uddannelsesby. Desværre er der stadig få, som har et godt kendskab til jobmulighederne i Esbjerg. Det udgør imidlertid også et potentiale – for der er jo jobs i Esbjerg. Som en del af indsatsen er hjemmesiden www.energimetropol.dk gået i luften. Siden samler informationer om EnergiMetropolens muligheder for at bo, arbejde, studere, besøge og drive virksomhed i området. Siden er målrettet tilflyttere, men prøv at tage et kig på siden – det kan være du opdager noget nyt om Esbjerg. Ros for regnskaber energy a t s ea Energien breder sig At Esbjerg er synonym med energi er et budskab, som mange esbjergensere har taget til sig. Senest har byens ishockey hold taget et energifyldt navn: Esbjerg Energy. Og EnergiMetropolens logo er blevet en fast del af inventaret i bybilledet og ved større begivenheder. Landsstævnet blev afviklet under sloganet ”ta’ det i energien” og på samme måde vil Tall Ships Races i 2014 blive brandet under ”Feel the energy”. Hold øje med energien! Socialt bedrageri: Esbjerg Kommune har fået revideret regnskaberne for 2012 og endnu en gang er det sket næsten uden bemærkninger fra revisionen. Indtægter fra salg af skrot fører til bedragerianmeldelser - Der skal lyde stor ros til alle medarbejdere, der arbejder med budgetter og regnskaber ude omkring i institutioner og kontorer, lyder det fra en tilfreds kommunaldirektør Otto Jespersen. At revisionen ikke har særlige bemærkninger skyldes jo, at der ude omkring er stor fokus på at styre økonomien, holde budgetterne og betale regningerne til tiden. Vi lever i en tid med stramme budgetter og krav til besparelser, så det kan være en svær opgave at få økonomien til at hænge sammen. Specielt derfor er jeg meget tilfreds med den revisionsberetning, som vi har fået for 2012 – som det i øvrigt også var tilfældet året før. Esbjerg Kommune er pt. i gang med at oversende en række bedragerisager til Politiet. Det drejer sig om kontanthjælpsmodtagere, der ved siden af kontanthjælpen har haft indtægter ved salg af skrot. Vi er pt. i gang med den femte sag, og der er flere undervejs oplyser Kontorchef Katrine Sehested Hansen. - Esbjerg Kommunes regnskaber balancerer med over 10 mia. kr. og tusindvis af regninger og posteringer, så det er et regnskab vi kan være stolte af at aflevere til Byrådet uden væsentlige revisionsbemærkninger, siger økonomichef Eddie Dydensborg. 26 -World c lass know -how ab out Det er rigtigt fint med skrotsalget, men desværre er der nogle kontanthjælpsmodtagere, der har ”glemt” at oplyse kommunen om, at de havde indtægter ved skrotsalg og det er ikke småpenge det drejer sig om, fortæller Katrine S. Hansen. I en af de sager, der nu er oversendt til Politiet, havde borgeren i en periode på ½ år solgt skrot for 191.000 kr. samtidig med at han modtog kontanthjælp. Esbjerg Kommune modtager oplysningerne om borgernes skrotsalg fra SKAT. medarbejderbladet nr. 32 2013 Sygefraværet falder Personale - og Udviklingschef Birgitte Stenderup roser den indsats både ledere og medarbejdere har ydet for at nedsæt- te sygefraværet og glæder sig over et fald på over 13 % i det første halvår af 2013 sammenlignet med 2012. I oktober 2012 trådte den nye sygefraværsstrategi i kraft, og der har siden været et målrettet fokus på at nedbringe sygefraværet i hele kommunen. Sygefraværsstrategien har som formål at understøtte den overordnede personalepolitiks mål om at tage vare på kommunens vigtigste ressource, medarbejderne, således at kommunen fortsat kan løse sine opgaver professionelt og med god service. Halvårsstatistikken for sygefraværet i kommunen viser et flot fald på over 13%, og derfor har direktionen besluttet at måltallene skal være endnu mere ambitiøse: Det reviderede mål er, at det samlede sygefravær i kommunen i 2016 gennemsnitligt ikke overstiger 12,7 dage pr. medarbejder. For at nå de nye mål kræver det en fælles indsats, og at der fortsat skal være stort fokus på sygefraværsindsatsen. Jobformidling via Facebook Følg kommunen på Facebook Hej, jeg vil gerne have et fritidsjob. Den melding tikker ind flere gange om dagen hos Lise Würsching og Lars Grandt Rosendal. Ikke på mail eller telefon, men via Facebook. Lise og Lars har oprettet siden ”Fritidsjob i Esbjerg Kommune” og hjælper med stor succes via den vej unge mennesker mellem 15 og 25 i gang med et fritidsjob. De møder de unge, hvor de unge færdes – og det er på Facebook. Siden de gik i luften i februar har de formidlet mere end 65 unge i job, og tallet stiger hele tiden. Via siden formidler de jobs, hjælper de unge med ansøgning, holder jobsøgningskurser og tilbyder en-til-en coaching. Tjek siden ud på www.facebook.com/fritidsjobiesbjergkommune og anbefal den til alle du kender under 25. Giv også gerne siden et ”synes godt om ” med på vejen. Esbjerg Kommunes Facebook side har vist sig at være et godt forum til at kommunikere med borgerne om kommunale tiltag. Vi har i skrivende stund over 2.800 ”venner” – mennesker, der har været inde og synes godt om www.facebook. com/esbjergk . Men vi vil selvfølgelig gerne være flere. På Facebook viser vores venner gerne deres opbakning til ting, vi deler med dem, fx ønskede over 460 personer god festival til Ribelund med et ”synes godt om”. Beskeden skal være kort, præcis og relevant for den enkelte borger. Det handler ikke så meget om, hvad vi vil informere om, men mere om, hvad borgerne gerne vil høre om. Og i modsætning til mange andre kommunikationskanaler er der kontant afregning – når et opslag er uinteressant, så vil ingen ”synes godt om” eller ”dele” opslaget og dermed er der meget få, der ser det. Lise Würsching og Lars Grandt Rosendal tilbyder en ny indgang til kommunen. Mobilerne er flittigt i brug, når Facebook tjekkes. Har du en god historie til Facebook, så send den til [email protected] eller [email protected] 27 Esbjerg Kommunes Feriefond Nyt fra kunstforeningen Efter en dejlig sommer med mange solskinstimer i Danmark er det nu snart tid til at booke restferie. Du kan finde lidt inspiration ved at logge på feriefondens hjemmeside 24. september – 24. oktober 2013 Nina Ferlov, akvarel m.m. www.esbjergkommunesferiefond.dk med dit navn og dit tjenestenummer (finder du på din lønseddel i øverste højre hjørne). Her kan du booke restperioden frem til 30.4.2014. Det nye ferieår lægger vi på hjemmesiden i starten af januar, hvor vi vil have den sædvanlige årlige lodtrækning i februar. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte feriefondens sekretariat. Vi er også behjælpelige med at booke ferieperioder, hvis du ikke bruger pc’er. Nina Ferlov er uddannet tekstilkunstner med stoftryk som speciale. Hun arbejder da også med både kunsthåndværk og kunst. I sine akvareller maler hun dels de små ting som blade, frugter, lav m.m. og dels med de større ting som grøftekanter op til hele landskaber. I kunsthåndværket er naturen også inspirationskilden. Her omsættes naturens strukturer oftest til mønstre. Nina Ferlov har blandt andet lavet industrielt design for Ørskov & Co., Georg Jensen Damaskvæveri og Kvadrat. Feriefondens Sekretariat: Bente Krogsøe på telefon 761 64999/ mail: [email protected] eller 11. november – 11. december 2013 Knud Odde, Grafik Anni Bergmann på telefon 761 61213/ mail: [email protected] Knud Odde er musiker, maler og grafiker. Som musiker kender vi ham nok bedst som bassist og sangskriver i Sort Sol. Sideløbende med musikken har han malet. Mange vil nok huske de Sort Sol covers som Knud Odde stod for med gruppens maskot ”Sigismund Blue”. Bente Krogsøe Formand for feriefonden Personaleforeningen REB Aktiviteter efterår 2013 Enkelte datoer kommer senere. 30. september Møllecruise - UDSOLGT Oktober Vin smagning November/december Blomsterbinding 13. november Julebanko 30. november Juletur Knud Oddes billeder og grafik er bygget op omkring portrætter af oftest kendte personer. Nogle har sammenlignet hans værker med 60’ernes popart, hvilket ikke er helt retfærdigt. Der er liv på godt og ondt i Knud Oddes værker. Knud Oddes værker kan ses på blandt andet Trapholt og Statens Museum for Kunst.
