Bananfluerne – Jan Sonnergaard

Bananfluerne
Jan Sonnergaard, 2003 (9 ns)
almindelighed misligholdte og ikke ret rare. Det var sådan
20 noget med at malingen skallede af i opgangen og der piftede
luft ind ad vinduesfugerne når det blæste bare den mindste
lille smule. Og der var lydt. De første tre måneder jeg boede
Boligmæssigt var jeg kun på røven i to måneder efter at jeg
der, kunne jeg høre alt hvad min underbo sagde. Jeg kunne
kom hjem fra den obligatoriske efter-gymnasiet-rundrejse-
høre når hun skændtes med sin fyr. Jeg kunne høre når hun
5 for-dannelsens-skyld i Europa.
25 græd bagefter, efter at han var gået, og hun stod dér, ude på
trappen, og råbte efter ham.
Jeg ved ikke hvorfor det gik så hurtigt med at få en
lejlighed. Normalt hører man jo om folk der venter halve og
Og især kunne jeg høre når hun bearbejdede sorgen dagen
hele år før de får så meget som en fremleje, men måske
efter. Så spillede hun altid Queen: „Sometimes I get so
kunne damen på kommunens boliganvisning godt lide mig.
lonely ... sometimes I want to lie down and die ... oooh ...
10 Måske syntes hun at jeg var sådan en pæn og sympatisk ung
30 living on my own“, eller andre gamle hits der handlede om
mand som det var meget, meget synd for. Eller også fik jeg
den kun fordi ingen andre ville have den og det kun var mig
der var dum nok til at tage imod og oven i købet sige „tusind
tak“.
det samme.
Det besynderlige var at jeg aldrig havde set de fyre der
gjorde hende så ulykkelig. Det første halve år troede jeg at
det var den samme, men efterhånden gik det op for mig at
15 Under alle omstændigheder var det slum. Lejligheden lå i en
35 der nok var flere. Der er vel grænser for hvor mange gange
bygning i udkanten af byen og meget, meget tæt på en
man kan slå op med den samme kvinde. Så selvfølgelig var
forstad som havde et ... dårligt rygte. Husene lå direkte op
det ikke den samme. I løbet af efteråret fik jeg syn for sagn.
til bygrænsen for denne berygtede bydel, og de var i al
Først var der ham dér med kasketten som altid smækkede
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 19/1 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
med døren når han gik. Senere så jeg en der var sådan lidt
stille, og min lille lejlighed virkede som om den var et
40 lurvet klædt og altid meget fuld. Han kom der lidt over en
60 kontor eller værelset i kælderen i mit barndomshjem da jeg
måned, og jeg kunne altid høre poserne klirre når han kom
trampende op ad trappen. Sekundet efter han var kommet
indenfor, kom der fuldt drøn på hendes stereo-anlæg, og
mine to værelser blev fyldt med gamle hits, mange gange
45 højere end når jeg syntes jeg selv spillede højt. Det var som
om jeg blev blæst ud af min egen lejlighed, og til at begynde
med blev jeg så hidsig at jeg overvejede at ringe til politiet.
Eller at købe en baseballkølle, sparke døren op til hendes
lejlighed – og slå til ...
50 Men heldigvis gjorde jeg aldrig nogen af delene. For snart
begyndte der at tegne sig et mønster: Musikken varede højst
et par timer, så skruede de ned og begyndte at danse og
råbe. Men aldrig længere end en time. For så kunne jeg høre
at de forsøgte at bolle med hinanden ... og også dét varede
55 højst en time.
På en måde var det altså meget godt. Der var fire til fem
timers larm om eftermiddagen, sådan ca. fra klokken
var teenager.
Egentlig var det ikke så dårligt. I hvert fald ikke i den
periode hvor hun kom sammen med ham den fulde. Men til
gengæld blev det noget så forfærdeligt da også han skred.
65 Hun græd og larmede og spillede sit ulidelige Queennummer flere uger i træk, og hun smadrede det der vel har
været hele indboet ... tallerkener, glas, fjernsyn – ALT.
Selvfølgelig tænkte jeg på at gå ned og bede hende om at
stoppe. At true hende med en klage. Eller med politiet.Og
70 jeg tænkte også på at gå ned og banke på og invitere hende
op på en kop kaffe så jeg kunne spørge hvorfor hun var så
ked af det, og måske trøste.
Men jeg gjorde det ikke. For den samme dag som jeg havde
tænkt mig at invitere hende op og tale med hende, opdagede
75 jeg at der var en ny fyr. Det var en skægget bums. En høj
skægget mandsperson som stod og råbte efter hende nede
femten til en nitten-tyve stykker. Og derpå var der dødsens
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 19/1 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
på gaden, og jeg oplevede det der skulle blive en sand plage
og at jeg næsten altid håbede at hun døde! Eller blev smidt
resten af vinteren.
ud!
Det var en ny fyr og et nyt ritual. Han ringede aldrig på
Men jeg havde endnu ikke set hvordan hun så ud.
80 når han kom. I stedet stillede han sig op og råbte efter
Og det varede også lang tid før jeg kom til det. For en dag i
hende. Det kunne vare evigheder – engang tog jeg tid på
100 foråret blev al den støj og larm fra hende og hendes tåbelige
ham, og da jeg var færdig, havde han haft hornet i bund i
ven for meget. Så jeg skrev et langt og meget vredt brev til
mere end ni minutter, uden pause. Det varede lige indtil han
ejendommens administration hvor jeg krævede at hun blev
fik vækket hende ... så vaklede hun hen til vinduet, åbnede
smidt ud. Og så rejste jeg. Ydmygende nok måtte jeg rejse
85 det, og de skreg til hinanden indtil han endelig kom op.
Der var med andre ord en helvedes larm det første år jeg
boede der. Men det var jo på en måde også lidt spændende
– det var som om jeg var en lurer, og der var noget
min vej – hjem til mine forældre som sagde at jeg endelig
105 ikke måtte miste „den dejlige lejlighed“. Men som straks
gjorde mit gamle værelse klart til mig og igen og igen
fortalte mig at jeg kunne blive „lige så længe jeg ville“.
pornografisk over at få så meget indblik i et andet
Jeg blev der nu kun et par måneder. For da sommeren var
90 menneskes privatliv. Jeg vidste stort set alt om hende –
ovre og mine forskellige kammerater fra dengang så småt
bortset fra hvordan hun så ud. Jeg havde aldrig set hende,
110 begyndte at forsvinde til udlandet eller til seminarier og
hun var altid i sin lejlighed og kom aldrig ud. Ikke mens jeg
højere læreanstalter i København eller Odense eller Århus ...
var der.
så begyndte det at blive kedeligt.
Men jeg var egentlig også temmelig ligeglad. Det centrale i
Så i starten af september flyttede jeg tilbage igen. Og det var
95 mit forhold til hende var at hun larmede som ind i helvede,
hér jeg så min underbo for første gang. Jeg var på vej op ad
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 19/1 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
115 trappen med alle mine indkøbsposer fra supermarkedet da
sagde jeg så venligt som jeg overhovedet kunne, og så
en ret tyk kvinde kom vraltende ned. Hun var påvirket af et
135 skyndte jeg mig væk, videre op ad trappen. Og jeg lod som
eller andet, men egentlig så hun sød ud, også selvom hun
var hærget. Hun stoppede lige foran mig og sagde:
– Jeg er ked af at jeg har generet dig så meget ...
om jeg ikke hørte hende da hun råbte:
– Og han har taget sin hund med ...
Mærkeligt. Der havde aldrig været en hund i hendes
120 Det var rimelig pinligt, for jeg havde jo glemt alt om den
140 lejlighed. Men måske havde hun haft en anden imens, og så
klage jeg skrev dengang. Jeg havde også glemt alt om de
var dét også gået i stykker. Hun så i hvert fald ikke særlig
gange jeg havde trampet i gulvet og forbandet hende ned i
glad ud dér på trappen, og det kunne egentlig også godt
det dybeste helvede.
være at hævelsen omkring venstre øje var en slags ... blåt
øje. Hun lignede en der fik bank, og hun lignede en der var
Hun stod der, og det eneste hun foretog sig, var at se mig
145 ude i et eller andet der ikke var så godt.
125 ind i øjnene, og hun var noget så forfærdeligt ked af det, og
det var let at se at det ikke gik ret godt for hende. For hun
Men ... vi begår jo alle sammen fejl, og egentlig var det slet
lignede en på over halvtreds selvom hun sikkert ikke en
ikke mit ansvar. Og i øvrigt holdt hun ord. Der var egentlig
gang var fyrre.
blevet meget stille nede hos hende nu. Et par gange i løbet af
Det var lige før hun begyndte at græde.
130
– Undskyld, undskyld, undskyld, sagde hun og greb min
hånd. – Det skal ikke gentage sig ... Jeg har smidt ham ud ...
efteråret hørte jeg noget der lød som gråd, men dét var det
150 hele. Så jeg hilste pænt på hende de næste gange jeg mødte
hende på trappen.
– Ham med fuldskægget ... den brøleabe skal du sgu ikke
– Hej Tina, sagde jeg,
tænke på ...
– Hvordan går det?
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 19/1 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
Og hun svarede altid „Hej, hej“, men hun sagde aldrig
155 noget om hvordan det gik. Hun skyndte sig altid videre, men
nogle gange Voice. Men aldrig nogensinde så højt at der ikke
175 var til at være i min lejlighed.
det var også lige meget. Hovedsagen var at der ikke var så
helvedes meget larm. Hovedsagen var, at jeg kunne få lidt
orden på det hele, og hovedsagen var at jeg fik tænkt alting
I virkeligheden var støjen så svag at den sagtens kunne
stamme fra lejligheden under min underbo.
igennem og fik taget en beslutning om hvorvidt jeg ville det
Og hun blev ved med at holde ord. Der var stadig roligt. Selv
160 ene eller det andet. Om jeg ville tage en uddannelse, og hvis
op igennem december hvor der jo ellers er julefrokoster og
jeg ville, i så fald hvilken, og hvis jeg ikke ville, hvad ville jeg
180 drukfester og komsammen så man er tæt på at falde om af
så i stedet for?
I løbet af vinteren lykkedes det for mig at få lidt orden på
det hele. Jeg talte med virksomheder, og jeg mødte folk der
165 læste det ene og det andet. Og selvom jeg ikke helt vidste
hvad jeg ville, blev jeg da i det mindste i løbet af månederne
klar over hvad jeg ikke ville. Alt blev meget mere
struktureret, og da vi nærmede os december, havde jeg oven
i købet to eller tre idéer som pegede i retning af noget
170 meningsfuldt. Ting jeg kunne have lyst til. Og da det blev
det. Og lillejuleaften og juleaften, for ikke at tale om
nytårsaften ... hvor jeg i øvrigt lavede en kæmpemiddag for
nogle venner. En middag der lynhurtigt endte med at blive
til en fest ... som endte med at være så larmende og vild og
185 sindssyg at vi blev nødt til at gå i byen. Det havde vi nok
gjort alligevel, men alligevel skammede jeg mig over at være
sådan en dårlig nabo, især da jeg vågnede op dagen efter
med et hoved som et græskar.
Men stadig ikke en lyd dernedefra.
december, var jeg helt opfyldt af taknemmelighed over at
hun holdt ord. Der var meget stille dernede, det eneste jeg
en gang imellem kunne høre, var radioen. P3, Skyradio og
190 I
starten
af
februar
meldte
jeg
mig
ind
på
en
erhvervsuddannelse. Ikke noget særligt spændende og ikke
noget jeg brændte for. Men dog noget. Et eller andet, et
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 19/1 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
projekt. Og så var det at fluerne begyndte at dukke op. Til at
hvæsede hun tilbage,
begynde med kun et par stykker som jeg baskede ud med en
– det du taler om er bananfluer ... de lever af dit
køkkenaffald!
195 sammenfoldet avis. Men derefter flere – som om der
dukkede ti op hver gang jeg baskede én.
215 Så jeg gjorde rent igen, men fluerne var der stadig. Først da
– Men måske har du udviklet dig til at være et svin,
jeg købte ti ruller fluepapir og hængte dem op rundt
tænkte jeg, og fordi jeg havde været i et effektivt og
omkring, hjalp det. Lidt. Rigtig godt blev det først da jeg
dynamisk humør lige siden jeg begyndte på min nye
supplerede med små bægre med insektgift som tiltrak
fluerne så de spiste af det og omgående døde.
200 uddannelse, besluttede jeg mig for at gøre rent. Simpelt hen
en god, gedigen hovedrengøring hvor jeg skilte alting ad og
skrubbede og skurede og støvsugede og pudsede og polerede
220
var godt i gang med at ansøge om lejligheder eller
som en maniker. Så lejligheden til sidst var finere og mere
klubværelser eller kollegier alle andre steder end her da det i
steril end et hospital.
starten af april måned ringede på døren, og der stod en
betjent udenfor. Det gav et gib i mig da jeg så uniformen,
205 Men fluerne var der stadig.
Til sidst ringede jeg til administrator og brokkede mig.
225 men han skyndte sig at berolige mig.
– Det har ikke noget med dig at gøre,
sagde han på en mærkeligt afdæmpet måde. Han var
– Kunne I ikke se at få gjort lidt ved hygiejnen i jeres
omkring halvtreds og havde overskæg og lignede en der har
lortejendom?
set lidt af hvert,
råbte jeg.
210
– Kunne du ikke selv begynde at være bare en lille smule
Men særlig rart er det jo ikke at bo sådan et sted. Så jeg
230
– slet ikke,
renlig,
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 19/1 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
sagde han, og jeg vidste med det samme: Ham kan jeg
250
ikke lide.
Jeg måtte gøre mig umage for at holde masken, for det var
– Jeg har bare et par spørgsmål ... Har du noget imod at
meget ubehageligt, og han fortsatte som en maskine:
udtale dig til politiet?
235
– Hvornår så du hende sidst?
spurgte han som om det var en selvfølge at alle i min
opgang var kriminelle. Da jeg inviterede ham indenfor og
spurgte om han ville have en kop kaffe, smilede han og
– I slutningen af november, svarede jeg.
255 – Det passer meget godt med vores skøn, sagde han og skrev
noget i en lille bog,
sagde høfligt:
– Nej tak.
– hun har formodentlig ligget der hele julemåneden ...
– Hold nu op, sagde jeg.
240 Hans ansigt udtrykte sådan en mærkelig blanding af
bitterhed og vrede, og jeg kunne slet ikke lide det. For jeg
havde ikke svært ved at gætte hvad det drejede sig om.
– Det drejer sig om din underbo,
245
– Det tror jeg vist ikke man kan sige ... længere.
– Og tre måneder mere ...
260
– Hold op!
– Hvor mange julefrokoster gik du egentlig til ... i
december?
sagde han,
– Hold dog op!
– hvor godt kender du hende?
– Har du lagt mærke til noget usædvanligt?
Jeg vidste godt hvor det bar hen, men alligevel prøvede
jeg at slå det hen med en joke, jeg grinede og spurgte:
– Hvad har hun nu lavet? Er hun kriminel?
265 Han så på mig med et blik der føltes som en straf: For
selvom han formulerede sig venligt og neutralt og aldrig
Han rømmede sig og svarede:
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 19/1 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
nogensinde faldt ud af sin professionelle rolle, så kunne jeg
noget der skulle ud, for han havde det ikke godt. Det kunne
godt se at han foragtede mig.
være ham der havde fundet hende. Eller også kendte han
– Du siger altså at du så hende sidste gang i slutningen af
270 november, gentog han.
hende. Under alle omstændigheder kom det gamle
290 ondskabsfulde udtryk tilbage på hans ansigt, og han
forklarede:
– Det har jeg jo sagt.
– Det vil sige at hun har været død omkring et halvt år ...
275
– Men så kan jeg fortælle dig at vi allerede har kørt hende
– Hold nu op!
væk, og inden han gik, fokuserede han en sidste gang på mig
– Uden at nogen har bemærket noget ...
og uddybede:
– Hold op!
295
– vi har kørt resterne af hende væk ...
– Jamen det ér holdt op,
fra "Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen",
sagde han, og nu var det helt tydeligt at han intet havde
Gyldendal
tilovers over for sådan nogle som mig.
– Jeg ville bare lige informere dig om en enkelt ting, sagde
280 han,
– for måske er du interesseret i hvornår vi kører hende
væk ... og det er du vel?
Han åbnede døren og stirrede på mig, men så var det som
om han besluttede sig for at der alligevel ikke var nogen
285 grund til at være ond ved mig. Som om han godt kunne
indse at det jo ikke var min skyld. Men der var alligevel
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 19/1 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.