På jagt med livet som indsats

Transcription

På jagt med livet som indsats
12
weekend
Redigering Michael Solgaard | Layout Ida Breum
Fredag den 28. september 2012
På jagt med livet som indsats
Advokat Troels Askerud holder sig skarp,
når han dyrker jagt på storvildt, der
jævnligt går til modangreb. Elefanthårsarmbåndet, som altid er på håndleddet,
minder ham om succesrige jagter
■■ JAGTTROFÆ
Af Peter B. Rasmussen
D
en danske jæger og hans
PH, Professional Hunter,
hører tydeligt skovelefanten
igennem den uigennemtrængelige regnskov.
Afstanden er kun
fem meter til
dyret, da de for
første gang ser et
glimt af kroppen
igennem blade og krat.
Schultz & Larsen-riflen kastes til skulderen. Braget lyder.
Nu handler det om at få stoppet dyret. Begge ved, at elefanten vil angribe, og i de næste få
sekunder rammes elefanten af
syv andre skud fra både jæger
og PHen. Dyret skal dø, og det
skal gå hurtigt.
Alternativet er fatalt. En
anskudt elefant, der får fat i
jægeren, tager ham med snablen og slår ham mod et træ, til
han er stille. Herefter er der to
nye muligheder: enten at blive
spiddet ihjel af stødtænder eller blive trampet til døde.
Død elefant
Sådan gik det ikke. Elefanten
klarede ikke at komme igennem træerne og regnen af
kugler i 30-gramsklassen. Den
lå død få meter fra hobbyjægeren og advokaten Troels
Askerud.
“Regnskovens vildt angriber ofte, men det er gået godt
indtil videre,” siger 48-årige
Askerud.
Oplevelsen er to år gammel
og fandt sted i Cameroun. De
stride hår fra elefanthalen er
blevet til et armbånd, som den
danske advokat fra Danders
& More altid går med. Også
på de bonede gulve, når han
tropper op i jakkesæt og nypudsede sko for at mødes med
erhvervslivets spidser.
Hvad betyder armbåndet
for dig?
“Armbåndet minder mig altid
om, at jeg satte mig et mål om
at jage en skovelefant og gen-
V
i har alle noget, vi
har rigtigt kært.
Men for udfordringens
skyld tæller børn og
bedre halvdele ikke.
Det gør til gengæld
de gode anekdoter.
I denne uge er det
Advokat og storvildtsjæger Troels Askerud,
der fortæller
nemførte det,” siger Troels
Askerød.
Den 48-årige advokat holder
af at kæmpe for trofæerne. Da
skovelefanten lå død i skovbunden, var det ikke første
gang, at Askerud var af sted
efter skovelefanten, der er
mindre end savannernes elefanter. Tidligere havde han
svedt forgæves i tre uge.
“Det var tre uger i helvede.
Men da jeg så kom hjem, bliver
jeg hurtigt klar over, at jeg må
af sted igen,” konstaterer han
nøgternt.
De ekstreme jagtsituationer
er i mange tilfælde opstået på
Afrikas røde jord, hvor han
også har skudt bøfler, der er
velkendte angribere efter skud.
Han har også en stor passion
for Asiens får og geder, der jages i ufremkommelige bjergegne i Tadsjikistan, Mongoliet,
Kasakhstan og Rusland.
Her bliver han sat ned i øde
bjergmassiver af ombyggede
russiske kamphelikoptere i
mange tusind meters højde.
Luften er tynd, og i f.eks. 6000
meters højde skal der kæmpes
for hvert skridt, når det går opad. Kommer helikopteren ikke
igen, så handler overlevelse
om at møde lokale stammer,
der kan vise vej.
I Askerud-optik handler de
ekstreme jagtsituationer om
at få lukket alle programmerne på harddisken ned. Hjernen
Blå Bog Troels Askerud
48 år
Gift, har fem børn. Bor i Nyhavn, København
■■ Uddannelse: Juridisk eksamen, eksamen i Søret
samt efteruddannelse på Harvard Business School
og Harvard Law School
■■ Lige nu partner i Danders & More. Tidligere bl.a.
managing Partner i Eversheds og managing Partner
i Sandal Lunøe & Co.
■■
■■
Troels Askerud med et af
sine jagttrofæer og ikke
mindst armbåndet af elefanthår, som er hans kæreste eje.
Foto: Melissa Ørnstrup
skal rebootes og tilbage i en
grundtilstand.
Hvad gør denne tilstand ved dig?
“Så bliver jeg en beskeden lille person, der er på udebane.
Derude er du ingenting og skal
pludselig kunne klare dig selv.
Du skal være i stand til at opnå
resultater af en kommunikation med pygmæer, der ikke
forstår dit sprog. Man bevarer
jordforbindelsen,” forklarer
Troels Askerud.
Han mener også, at jagten
i ekstreme egne er med til at
forbedre de kommunikative
evner med klienterne.
“Jagten og mødet med andre
kulturer er med til gøre mig
mere pluralistisk og i stand til
at se tingene fra alle mulige
sider. Mødet med en mongol
eller pygmæ gør det nemmere
at forstå andre mennesker generelt,” siger Troels Askerud,
som anser mødet med andre
mennesker som den største
udfordring i livet.
For år tilbage forlod Troels
Askerud en stilling som landechef for den britiske advokatkæde Eversheds i Danmark.
Det gjorde han uden frygt og
ud fra en forestilling om, at
man bør forlade områder, hvor
ens rolle er udspillet. Når der
ikke er nogen større angst for
det ukendte i en sådan situation, så har jagten og de ekstreme situationer en medvirkende rolle.
Jægeren har bevist noget over
for sig selv, når han overlever
tilspidsede situationer i naturen. Ifølge Askerud er de medvirkende til, at han hviler mere
i sig selv.
Hvad betyder jagten for
selvopfattelsen?
“At sætte sig et mål og gøre
det, er en lakmusprøve på, at
du stadig er skarp,” siger han.
Erhvervsadvokaten er kun
udstyrsfetichist på enkeltområder. Inden for biler og ure
er det tilfældet, men når det
kommer til våben og jagtudstyr, så er det funktionalitet,
der er i højsædet. Her er det
vigtigste våben den danske
Schultz & Larsen, der er kendt
for ekstrem præcision. Præcisionen kan Askerud bruge ude
i bjergene, når der skydes på
400 meters afstand. Omvendt
er der intet lir ved skæftet, og
optikken er træfsikre navne:
Zeiss og Swarowski.
Haglgeværet er en ældgammel belgier, der er et arvestykke fra farfar Askerud i
Norge. Her er jagtinteressen
grundlagt, og intet tyder på,
at den svinder ind i den resterende del af Troels Askeruds
liv.
“Jeg har besluttet, at jeg
skal af sted igen efter en skovelefant.”
[email protected]
Mere jagt på side 14-15