Mandag - Kulturprinsen

Jutlandia
Hvad er det, min Marie
Tekst og melodi: Kim Larsen
Tekst: N. F. S. Grundtvig. Melodi: Evert Taube
Det var i nittenniogfyrre
eller cirka der omkring,
da der var krig i Korea.
Skibet hed Jutlandia
og det kom vidt omkring,
for der var krig i Korea.
Udstyret fra kælder til sal,
som et flydende hospital.
Hvad er det, min Marie!
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie,
på færde og i ro,
os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
|: som præst og menighed!:|
Hej-Ho for Jutlandia.
hun kommer som kaldet til slaget.
Hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt
og sømanden hjemvendt fra havet.
Når drengene de skal i krig,
sejler kvinderne forbi
på de røde-kors-malede skibe.
Og Lili Marleen synger Auf Wiedersehn,
når de falder på stribe.
Kanonerne spiller første violin,
c’mon soldier - syng med på melodien.
Hej-Ho for Jutlandia.
Hun kommer som kaldet til slaget.
Hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt
og sømanden hjemvendt fra havet.
Hun sejler gennem natten
med alle sine børn, levende og døde.
Hvid som en jomfru og tapper som en ørn,
går hun krigen i møde.
Sygeplejerske på seksten år,
tilser soldaternes sår
Hej-Ho for Jutlandia
Hun kommer som kaldet til slaget.
Hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt
og sømanden hjemvendt fra havet.
Det er, at vi vil være
hianden som vi er,
det er, at vi kan bære
hianden som vi er,
det er, at vore munden,
vi våge eller blunde,
|:dog mødes i et kys!:|
Kun på en egen måde
er vi i grunden ét,
vort liv var os en gåde,
til vi opdaged’ det.
Men nu har vi opdaget,
i hjerte-favnetaget
|:vort liv er fælles lyst!:|
Nu er det kun en gåde
for os at tænke på,
hvordan vi af Guds nåde
kan evig leve så.
Thi uden ny og næde
kun varer liv og glæde,
|:al synd og død til trods!:|
Derfor vi os forbinder
i tro og kærlighed,
med dødens overvinder,
som daled til os ned,
som til Gud Faders ære
vil støvet klart hjembære
|:i Åndens favnetag.:|
Velkommen til morgensang
på Domkirkepladsen
Mandag den 24. juni 2013
Kom og syng med! ...det er mandag til torsdag kl. 9.30
i Snapstinget - Viborg Hærvejsfestival
Go’ morgen-rock
I østen stiger solen op
Rapanden Rasmus
Tekst og musik: Lotte Kærså
Tekst: B. S. Ingemann. Melodi: C. E. F. Weyse
Tekst: Axel Brüel. Melodi: Halfdan Rasmussen
Jeg synger rock, go’ morgen-rock,
når jeg sidder bag på cyklen hos min mor.
Om det regner eller sner,
kan jeg ikke la’ vær’
Jeg synger om alt, hvad jeg ser.
Lørdag-søndag kan vi bare sove længe.
Jeg kravler ind i far og mors varme senge.
Jeg har min bamse med og vi putter os ned.
Vi skal ikke af sted, det’ det bedste jeg ved.
I østen stiger solen op:
Den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.
Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn,
kørte en tur i sin enspændervogn.
Men hesten for vognen blev træt af at gå
først gik den baglæns,
så gik den i stå.
Jeg synger rock, go’ morgen-rock,
når jeg sidder bag på cyklen hos min mor.
Om det regner eller sner,
kan jeg ikke la’ vær’
Jeg synger om alt, hvad jeg ser.
Den hilser os endnu så smukt
fra Edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød.
Det er morgen,
jeg står op og børster tænder,
tørrer søvnen væk og vasker mine hænder.
Jeg får mælk og havregrød
og lidt te og ost og brød.
Så’ det ud ad dør’n
både voksne og børn.
Vi kan ikke ligge hjem’ i vores senge,
for de voksne de skal ud og tjene penge.
På kontor og på fabrik, i skole og butik
Så’ det ud ad dør’n
både voksne og børn.
Jeg synger rock, go’ morgen-rock,
når jeg sidder bag på cyklen hos min mor.
Om det regner eller sner,
kan jeg ikke la’ vær’
Jeg synger om alt, hvad jeg ser.
Jeg sidder her og tænker på,
hvad jeg skal lave
henne i min børnehave.
Det er i dag at vi skal bage,
lægge dej til brød og kage.
Så’ det ud ad dør’n
både voksne og børn.
Jeg synger rock, go’ morgen-rock,
når jeg sidder bag på cyklen hos min mor.
Om det regner eller sner,
kan jeg ikke la’ vær’
Jeg synger om alt, hvad jeg ser.
Jeg leger far og mor og børn
med Lis og Karen.
Søren han er næsten altid faren.
Vi si’r til vores dukker,
det nytter ikk’ I mukker.
Så’ det ud ad dør’n
både voksne og børn.
Den kommer fra den favre kyst,
hvor Paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.
Rasmus tog selen om halsen og fløj,
hesten sad bagved i vognen og røg.
Og ih hvor de gloede i Rinkenæs sogn,
da Rasmus kom flyvende
med hyphest og vogn.
Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Betlehem,
som østens vise fandt.
Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra Paradisets kyst,
hvor livets abild gror.
Og alle stjerner neje sig,
hvor østens sol går frem:
den synes dem hin stjerne lig,
der stod ved Betlehem.
Du soles sol fra Betlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit Paradis!
¶
Læs mere om Så Syng Da! på www.kulturprinsen.dk
Læs mere om Så Syng Da! på www.kulturprinsen.dk