Sanghæftet - Visens Venner i Taastrup

Visens Venner i Taastrup
Fredag, den 27. Januar 2012
Aftenens gæstesolister
Næste viseaften er fredag den 24. februar 2012
i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup
klokken 18:15 .
Vi glæder os til at se jer igen.
Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne
underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem
etc.
Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring
til Steen Vigholt, telefon 4637 0260 eller mail til :
[email protected]
Halfdanskerne
Aftenens solister:
Bent Andersen, Ib Schütt, Bent Rasmussen, Ebbe Jensen,
Ruth Kristensen, Kirsten Nielsen, Vibeke Hamann og
Birthe Kestenholz
Akkompagnatører:
Agnete og Ane på klaver og harmonika
og
Henning på bas
Visevært: Erik Lund-Nielsen
Visens Venner i Taastrup, konstitueret formand Ulla Olsen. 2630 Taastrup, Tlf. 4399 4442
Skålsange
Fællessange
Den aktuelle drikkevise
Lad olien blive i ørk’nens hav,
kluk-kluk. klik-kluk, faldera,
benzinen svinde i tankens grav,
kluk-kluk. klik-kluk, faldera.
Det eneste brændstof, jeg kalder mit,
er klar og klukkende, kølig sprit,
kluk-kluk. klik-kluk, faldera,
kluk-kluk. klik-kluk, faldera.
Du, der elsker lærkekoret
Du, der elsker lærkekoret,
kornet, når det duver blidt:
Sæt dig fro ved frokostbordet,
nyd den gode akvavit.
Ømt forenes fuglens jublen,
byggens kraft og kolorit
i en iskold dugget tumling,
skænket til med akvavit.
Far-nu-vel, men far nu ikke vild.
Der er bedre ting at bruge tiden til.
Gi’ din elskede et klem,
inviter ham/hende hjem
til et kærligt sammenkvem.
Far-nu-vel, men far nu lige hjem.
Nu går sidste vise
Fuldtud kun vi sammenfatter
vint’rens kulde, som’rens ild,
hver gang bramfri sang og latter
bruser om en snaps med sild.
Hverdagskost, som aldrig trætter,
duft af kommen, duft af dild,
festens første skønne ritus:
Aalborg-ildvand til en sild.
Helt fejlagtig laves bryggen
under andre himmelstrøg.
Tænk, man blander majs i byggen,
enebær og tørverøg!
Vodka kan måske betage
en forkommen Moskovit,
men i Danmarks lyse have
sværger vi til akvavit.
Fortsættes næste side
Side 2
fortsat fra forrige side
Nu går sidste vise.
Dig vil jeg synge for.
Vi behøver hverandre
- du og jeg og de andre,
som står udenfor.
Lad den sidste strofe
bli’ til en sang vi mi’ns.
Tak for at jeg må ha’ dig,
Tak for at alle find’s.
————— Forfattere / komponister ————
Ukendt, Sigfred Pedersen, Ukendt, Benny
Andersen, Børge & Arvid Müller, Dan Folke, Erik Leth,
Alfred Kjærulff, Gurli Høyer, Ukendt, Poul
Dissing, og Ukendt,
Lars Kannit, Susanne Palsbo, Halfdan Rasmussen, Mogens Dam, Carl Viggo
Meincke, poul Sørensen, Ida og Bent From,
Tove Ditlevsen og Thomas Winkler
C. A. Polenz
(Hvor skoven dog er frisk og stor)
Knud Vad Thomsen (Tørresnoren)
Ukendt (Der bor en bager)
Benny Andersen, Kai Normann
Andersen, Sven Gyldmark, Kai
Normann Andersen, Mogens
Jermiin Nissen (Elefantens vuggevise) L.
Denka, Benny Andersen,
Ukendt. Allan Hondé, Amdi Riis, Halfdan
Rasmussen, Ralph Benatzsky, Willy Kierulff,
Steen Holkenau og Lars I. Shiller.
Side 11
Fællessange
Skål- og Fællessange
Go' nu nat
Fortsat fra side 2
Go' nu nat og gå nu lige hjem,
mens du stadig er ved dine fulde fem.
Jeg ved godt, at på din vej
lurer fristelser på dig.
Na..na (nynnes)
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Go' nu nat og gå nu lige hjem
eller skævt, når bare du når uskadt frem.
Kig på månen, den er hal'
som en knækket æggeskal.
Na..na (nynnes)
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Der er dem der holder dørene på klem.
Jeg ta'r hele døren a',
venter på dig nat og da'.
Na..na (nynnes)
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Vi har sunget, vi har grædt, og vi har grint.
I flere timer har vi haft det smadderfint.
Det gi’r no’et at tænke på,
nu da timerne bli'r små.
Na..na (nynnes)
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Go' nu nat, men gå nu ikke bort.
Vi har livet for os selv om det er kort.
Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt,
vi er her ikke kun til pynt,
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Na..na (nynnes)
Fat dem da, de kære spæde,
skære glas, og tøm dem tit.
Svundne slægters lyst og glæde
perler i vor akvavit.
Fortids snaps var tit lidt simpel,
gjort af kommen, vand og sprit.
Men af fædres længsel opstod
Danmarks gode akvavit.
Endnu kvidrer lærkekoret
dagen lang: Kevit, kevit!
Lærkerne på frokostbordet
svarer: Akevit-kevit.
Lad os da med ægte sportsånd
sætte lærkerne i trit,
medens tungens grå transportbånd
sysler med en akvavit.
Der bor en bager ved Axeltorvet
Der bor en bager ved Axeltorvet
han sælger øller, og han forstår´et;
han sælger store, han sælger små
han sælger nogle med nisser på.
Han sælger Wibroe, han sælger Stjerne,
han sælger Hof, og han sælger gerne;
han sælger lige, hvad du vil ha´ .
Hos ham er hver dag en Tuborg-da’.
Han sælger røde, han sælger grønne,
til dels fra flaske, til dels fra tønde,
og har du penge, så kan du nå
at trille hjem med en bøhmand på!
Fortsættes næste side
Side 10
Side 3
Fællessange
Fællessange
Barndommens land
Barndommens land.
Tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje.
Folk er to-tre meter høje,
så de må bøje sig
ned til dig.
Fluen er blå.
Kilder på din tå.
Og et par myrer, du kender,
hygger sig på dine hænder.
Skrubtudsen tisser en tår
før den går.
Solen er varm.
Stikker på din arm
ligesom hvepse og bier.
De er så gale. De svier.
Regnormen føles så blød.
Den er sød.
Funikuli, Funikula
Verden er stor.
Kaldes 'Moder Jord'.
Der findes børn, der må flygte,
men du har intet at frygte.
Ingen skal mishandle dig håber jeg.
Hvorfor skal man dog gå og la' sig tynge
l: af livets gang? :l
Nej, hvorfor ikke meget hel're synge
l: en munter sang. :l
Hvis du går rundt i skidt humør derhjemme
l: og spiller tvær, :l
så får en lystig sang dig til at glemme
l: ethvert besvær. :l
Græsset er højt
som et fuglefløjt.
Solen er ude af syne.
Putter sig under sin dyne.
Gaber måske - lis’som du - sover nu.
l: Syng så, syng så solo og i kor,
brummer, bas, sopran og smørtenor,
så husets tag det slår et slag, og væggen revner med
et brag!
Blæs på al fornuft, og giv din glade stemme luft. :l
Barndommens land.
Nu er jeg en mand.
Tit har jeg lyst til at love
solskin og dejlige skove.
Men der er lang vej igen.
Sov, min ven.
Den mindste lille fugl med sang sig fryder.
l: Gør li'som den. :l
Når fuglesangen ved dit vindu' lyder,
l: så syng igen. :l
Og er din stemme kun så nogenlunde.
l: Det går endda. :l
En sølle gråspurv må du sagtens kunne
l: ta' pippet fra. :l
Slog du dit ben
på en kampesten?
Kom - lad mig puste på skrammen.
Vi skal ha’ lappet dig sammen.
Du må vist hellere få
plaster på.
Side 4
l:Syng så, syng så solo og i kor,
brummer, bas, sopran og smørtenor,
så husets tag det slår et slag, og væggen revner med
et brag!
Blæs på al fornuft, og giv din glade stemme luft. :l
Side 9
Fællessange
Flyvende sommer og efterår
Se edderkoppespind med dugdråber små,
som perler i solen de skinner.
De hænger på kviste, blade og strå,
ja, overalt du dem finder.
De svajer så let ved vindenes pust,
kun spindelvævstråden dem binder.
Så fint og så let, og dog robust.
Om flyvende sommer de minder.
Oktober/november vil snart vi nå,
hvor efteråret vi møder.
Og så ta’r skoven sin guldkjole på,
som rødgyldne flammer den gløder.
Trods al sin skønhed den er i forfald,
den tanke, den gør mig vemodig.
Jeg ved jo godt, den hvile sig skal,
og atter til vår blive frodig.
Nu går vi en tur i den dejlige skov,
hvor vinden hvisker i løvet.
Og håber ej stormen går grådigt på rov,
så den bli’r sin skønhed berøvet.
Men ønsker, at bladene endnu en tid
må pryde grene og kviste.
Og kun vil tage den bid for bid,
før skoven sin skønhed vil miste.
Vi ved jo godt, at kulde og storm
på én nat det hele kan tage.
Og så får træ’rne en anden form,
står nøgne og ribbet tilbage.
Mod himmelens blå som en flot silhuet,
der ser man først rigtigt konturen.
På årstiders skiften man kommer tæt,
og glæder sig over naturen.
Side 8
Fællessange
Gå med i lunden
Det er nat, og vækkeuret tikker sit tak,
nattergalen slår det høje C.
Hvad skal man så? Skal man i seng?
Nej, man skal gi' sit hår en gang lak
og så si': Min ven, hvor skal vi hen?
Gå med i lunden, så spidser vi munden
og fløjter den gamle sang om kærlighed.
Lad skoven skælve, og klokken slå ell've,
og månen og mælkevejen drysse ned.
Vi er kun dig og mig, mig og dig
til at gå i takt,
og hvis du klemmer mig, glemmer jeg,
hvad mor har sagt.
Gå med i lunden, så spidser vi munden
og fløjter den gamle sang om kærlighed.
Du og du og navnlig du, som breder dig dér,
det er vist et kys, du trænger til.
Det skal du få, ikke hos mig,
men hos, hvilken pige, du vil.
Tag blot hendes hånd
og sig så så'n:
Gå med i lunden, så spidser vi munden
og fløjter den gamle sang om kærlighed.
Lad skoven skælve, og klokken slå ell've,
og månen og mælkevejen drysse ned.
Vi er kun dig og mig, mig og dig
til at gå i takt,
og hvis du klemmer mig, glemmer jeg,
hvad mor har sagt.
Gå med i lunden, så spidser vi munden
og fløjter den gamle sang om kærlighed
Side 5
Fællessange
Fællessange
Susanne, Birgitte og Hanne
Alle sømænd er glade for piger;
men min skat, du kan stole på mig.
Det er fuldstændig sandt, når jeg siger,
at mit hjerte kun banker for dig!
Og lidt for Susanne,
Birgitte og Hanne,
og Tove og Anne,
og Lizzie og Kis.
Foruden Agnete,
Elisa og Grethe,
og Annemerete,
Alle sømænd ta'r ud i det fjerne.
og Molly og Lis!
Du skal vide - om natten, når jeg
står ved roret og ser på en stjerne,
er jeg altid i tanken hos dig!
Og lidt hos Susanne ,
Birgitte og Hanne,
og Tove og Anne,
og Lizzie og Kis.
Foruden Agnete,
Elisa og Grethe,
og Annemerete,
og Molly og Lis!
Alle sømænd er flot tatoveret.
Du skal se, når jeg kommer i havn;
på min arm er jeg smukt dekoreret
med et hjerte, og der står dit navn!
Ved sid'n af Susannes...
Birgittes og Hannes,
og Toves og Annes,
og Lizzies og Kis’.
Foruden Agnetes,
Elisas og Grethes,
og Anne Meretes,
og Mollys og Lis’ !
Side 6
Jeg har en ven
Hører du hende, den ensomme kvinde,
som nede ved havstokkens rand,
sukkende følger de vandrende bølger,
og nynner så tyst, som hun kan:
Jeg har en ven, en rigtig sejler,
der vil ta' kegler i hver en havn.
Det er en svend, der går på varmen,
og midt på armen der står mit navn.
Så brav og ærlig, ja, han er herlig,
når han mig kærligt ta'r i sin favn.
Jeg har en ven; en rigtig sejler,
han vil ta' kegler i hver en havn.
Bønligt hun klager til storken, som drager
mod Nilen på ilsomme færd.
Ser I min Halvor, så sig ham for alvor,
at hver dag, jeg synger den her:
Jeg har en ven….
Ak, mon han kommer igen næste sommer,
ell'r kysser han bølgerne blå.
Så vil med smerte I åbne mit hjerte,
og der vil for evigt det stå:
Jeg har en ven….
ØK’s skoleskib KØBENHAVN
forliste med mand og mus
på en rejse fra Buenos Aires
til Adelaide, Australien i 1928
Side 7