Hvad er det? – Læs inde i bladet

Nr. 2 · Juli · 2011 · Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug · ISSN 1903-5330
tæk post
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21 25 91 88, [email protected]
Hvad er det? – Læs inde i bladet...
I øvrigt i dette nummer: • Skat fælder litauisk tækkefirma
• Samarbejde om kobbermønning
• Tækkemand på Als - og en del mere...
Samarbejde i praksis
Tækkemestrene Per Keis og Kim Andersen kunne hurtigt enes om at samarbejde om at lægge en
kobbermønning, skønt de er i hver sit laug
Af Jørgen Kaarup
Himlen kan ikke helt bestemme
sig denne dag i Nørre Aaby på Fyn:
Skal den åbne sluserne for en skylle, lade skyerne glide væk og give
plads for solen – eller skal den bare
sende en trykkende varme ned
over tækkemændene på taget…
Til gengæld har tækkemænde-
ne Per Keis og Kim Andersen
bestemt, at de vil arbejde sammen et par dage, for der skal kobbermønning på det nye tag, som
Per Keis og hans to svende Allan
Hansen og Kristoffer Ernst Andersen er ved at være færdige
med. Og sådan én har de ikke
prøvet at lægge før.
Ganske vist har Allan og
Kristoffer snust lidt til kobber på
skolen og ved et kursus, men derfra til at tage ansvar for at lægge
denne dyre, men særdeles holdbare rygning, er der et stykke.
Godt begyndt
Efter nogle timers forberedelse går det stærkt, når tre tækkemænd samarbejder om at
lægge kobber på toppen – til højre Kim Andersen, forrest til venstre Kristoffer Ernst
Andersen og bag ham Allan Hansen.
”Det er de unge, der skal lære
det, jeg nøjes med at hente rør og
tage stillads ned i dag”, siger Per
Keis, der er suppleant i bestyrelsen for Dansk Tækkemandslaug,
mens Kim Andersen er suppleant
i Jydsk Tækkemandslaugs bestyrelse. To tækkemestre fra hver sit
laug, som i praksis samarbejder.
Det tager tid, også for den
erfarne ”kobbermester”, Kim, at
få gjort klar til at lægge buerne
ud. Han starter i hjørnet på det 37
år gamle vinkelhus, der for første
gang får skiftet tag. Ved at begynde i hjørnet bliver både retning
og højde bestemt. Det viser sig
hurtigt, at der skal tækkes en
lægte højere op end forudset.
Så mens Allan og Kristoffer
har travlt med at tække op og
bøje toppe, gør Kim sig umage
med at få begyndt helt rigtigt.
Også med kobbermønninger gælder den gyldne regel om, at godt
begyndt er halvt fuldendt.
10 års erfaring
Allan har travlt med at ”fodre” Kim og Kristoffer med flere buer
2
Mellem fem og otte mønninger af
kobber årligt bliver det til for Kim
Andersen. Han var den første
tækkemand, der begyndte at
lægge kobber for nu snart ti år
siden. Det er både billigere og
bedre for kunden at få tækkemanden til at lægge den frem for en
blikkenslager, siger han og tilføjer,
at også blikkenslagerne foretrækker, at tækkemanden bakser med
kobberet på stråtagene.
Mens Kim retter til, og de to
unge tækker på livet løs, er der tid
til en lille snak med ejeren, Niels
Der er mange detaljer og en del blikkenslagerarbejde i at lægge en kobbermønning.
Thaegaard, som kigger forbi flere
gange i løbet af dagen. Han er nysgerrig efter at se, hvordan huset
tager sig ud med kobber på toppen.
”Vi overvejede ganske kort,
om vi skulle lægge glaseret tegltag på i stedet for stråtag, men
det blev næsten kun ved tanken,
for stråtag klæder huset meget
bedre, og det er designet til stråtag, da det blev bygget i 1974,
siger Niels Thaegaard.
Efter et par timers tækning og
tilpasning er Kim klar til at give
sin viden og erfaring fra sig. To
lærevillige og interesserede svende får alle de råd, de har brug for.
Inden længe er tre tækkemænd i
fuld gang med at hente, lægge og
skrue kobberbuer fast, og rygningen tager pludselig hurtigt form.
Kim Andersen har lagt mere end 50 mønninger af kobber og er Danmarks mest erfarne
på det område.
Et fælles laug
I kaffepausen sker det uundgåelige: Dannelse af et fælles laug
bliver diskuteret mellem de to
mestre, der i praksis har vist både
evne og vilje til samarbejde. Per
Keis skal til bestyrelsesmøde i
DTL sidst på ugen, hvor JTLs
henvendelse med opfordring til
samarbejde og eventuel sammenlægning af laugene skal drøftes.
”Vi kan ikke drive uddannelsen uden Dansk Byggeri”, siger
Per Keis, der er formand for uddannelsesudvalget. ”Det mener
jeg nu godt, man kunne”, svarer
Kim Andersen, der har holdt kurser i at lægge kobbermønninger
på skolen.
Diskussionen slutter uden konklusion – men der er enighed om,
at et fælles laug ville være en fordel for branchen.
Per Keis giver Kim en hånd med.
Huset i Nr. Aaby er fra 1974 og har karakter af et parcelhus, men er arkitekttegnet med
stråtag.
3
Tækkemand på Als
På Als har litauere tækket mere end danskere de seneste år – alligevel har øens tækkemand både optimisme og engagement i behold
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
Egentlig skulle denne artikel være
et portræt af Peter Smidemann,
Tækkemanden på Als. Og det bliver det også delvis – men samtidig
bliver det til en artikel om presset
fra østeuropæiske tækkefirmaer,
for den sag optager naturligt nok
Peter Smidemann meget.
”Det der er tækket af litauere, og
det rundt om hjørnet har de også
tækket”. En rundtur ad de meget
små, bugtede veje på Als afslører
for det første mange stråtage. For
det andet, at litauerne nu tækker
mere end øens to danske tækkemænd.
”Jeg kan på en måde takke mig
selv for, at der er blevet plads til
udenlandske tækkemænd, for jeg
har haft og har stadig en temmelig
lang venteliste”, siger Peter Smidemann, mens han ustandseligt
peger ud, hvem der har tækket
hvad. For en del år siden var det
jyske tækkemænd som Jens Greve
og Christian Sørensen og Morten
Petersen fra Ærø, der tækkede et
alsisk hus i ny og næ. Nu er det
litauere, der – godt hjulpet af en
lokal mellemmand i Sønderborg –
tækker på livet løs.
De kan tække
Han anerkender, at de kan tække.
Litauerne udfører også en egnsskik fra Als, når de tækker - en
krans af rør, der bindes sammen
med kokosgarn og afslutter de valmede gavle.
”Det har jo været god politik at
få de baltiske lande med i EU, og
de er rigtig gode til at udnytte de
åbne døre”, siger tækkemanden på
Als med et grin. ”Jeg synes, du skal
snakke med 3F i Aabenraa og
Skat, hvis du vil vide mere”, tilføjer
Peter. Han går balancegang imellem, at det på den ene side er kolleger fra et EU-land, vi taler om.
Og på den anden side, at vedvarende rygter og avisskriverier om, at
danske skatte- og momsregler ikke
følges.
TækPost fik ren besked af både
3F og Skat, så det blev til en helt
selvstændig artikel. Tilbage til portrættet af Peter Smidemann:
56 år gammel, uddannet snedker,
tækker sammen med sin svoger,
Lars Nielsen – og det har de gjort i
nu 29 år.
En stædig mand
Planen var at blive bygningskonstruktør, men det blev altså tækkeriet, der holdt ham fast efter svendeprøven som snedker.
Tilfældigheder gjorde, at han fik
arbejde ved tækkemand Peter Toft
Peter Smidemann er lige blev færdig med huset her – bemærk den særlige krans af rør i kanten af mønningen til venstre. Den blev
brugt til at stikke spidsede pilekviste i, som på den måde holdt halmen ved valmen, når mønningen var lavet af løs halm med rygningstræer.
4
– og det førte til eget firma sammen med hustru Elins bror Lars.
Peter Smidemann blev landskendt, da han valgte at gå i fængsel
i stedet for at betale bøden fra
Arbejdstilsynet. På spørgsmålet,
om det skyldtes stædighed, lyder
svaret samstemmende fra hustru
og datter: ”Ja”.
Peters egen forklaring kommer
her:
”Vi havde aldrig haft besøg af
Arbejdstilsynet, og vi var gode til
at passe på os selv, synes jeg – men
så pludselig kom den her mand,
meget brutalt og uden at introducere sig selv: ”Kan I så komme
ned”, var hans første ord.
Og det blev kendetegnende for
Peter Smidemanns møde med
Arbejdstilsynet: Dårlig eller ingen
dialog, skønt han prøvede at få vejledning det næste sted, han tækkede.
Så da bøden på 20.000 kr. dukkede op et halvt år senere, og hverken politi eller arbejdstilsyn ville
udlevere de fældende fotos, valgte
han at gå til pressen. Han følte sig
dårligt behandlet. Efter lang tids
tovtrækkeri og debat i pressen var
valget udpantning eller 14 dage i
fængsel. Han valgte fængslet.
”Det var jo ren luksus – og en
oplevelse. Jeg mødte mennesketyper, jeg aldrig havde mødt før, og
jeg fik klippet mindst en kilometer
hæk i de dage, og læst en masse
bøger. Det var da en god nok løn,
det svarede jo til at tjene 40.000 kr.
på de 14 dage – og så havde jeg
endda kontanter med derfra pga.
arbejdet i fængslet. Jeg nød, at
ingen jagede med mig, ingen telefon, ingen forpligtelser”.
Hvad så i dag?
”Jeg har ikke begravet stridsøksen,
men jeg ved da godt, at de har fat i
den lange ende”.
Ikke mere om arbejdsmiljø, for
der er ingen nye bøder på vej.
Guldbasserne
Ude i laden henter Peter en kasse
med larver. Guldbasse-larver er
det. Han har set den ene lyngmønning efter den anden synke sammen, fordi larverne fra grøn guld-
Tækkemanden på Als demonstrerer, hvordan han binder kransen af tagrør – en alsisk
specialitet.
Sådan ser guldbassens larver ud. De lever godt af lyngen i mønningen og huler den ud.
Fuglene elsker dem, og det er med til at øge skaderne. De sorte, små kugler er deres efterladenskaber.
basse gnasker sig igennem lyngen.
Derfor har Tækkemanden på
Als i årevis gjort studier og informeret eksperten ved Københavns
Universitet om sine iagttagelser.
Men guldbassens mysterium og
sære tiltrækning af lyngmønninger
er ikke løst. Og en løsning på problemet er således ikke fundet. Men
Peter Smidemann opfordrer kollegerne til at holde øje med de 3 – 4
cm hvide larver, for er de først i
mønningen, så går nedbrydningen
hurtigt.
En god dag hos en engageret
tækkemand. Skønt det kan lyde
som om, at presset fra litauere,
arbejdstilsyn og guldbasser tilsammen kan opleves stort, fejler hverken humør eller optimisme noget:
”Jeg har ordrebogen fyldt i år og
skriver nu tilbud til næste år, så det
går fint”, siger Tækkemanden på
Als.
5
Litauiske tækkemænd fældet
På 3F’s initiativ har Skat sendt momsregning på 2,5 millioner kr.
– litauerne har tilsyneladende forladt Danmark
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
”3F har serveret alle oplysninger på
et sølvfad, og det har derfor været
relativt let for os at rejse sagen og
rejse krav om momsbetaling”, siger
Skats sagsbehandler, René Winzor.
”Sagen” drejer sig om tækning
på 43 adresser i Sønderjylland de
seneste fem år. En omsætning på 10
millioner kr. Ingen moms betalt af
det litauiske firma. Måske er der
også tale om unddragelse af skat.
Lige nu er litauerne væk. De
boede på Als og opererede både
der og andre steder i Sønderjylland. Havde flere danske
mellemmænd, bl.a. et firma under
Dansk Byggeri. Bagmændene er
Skat nu ved at finde i samarbejde
med myndighederne i Litauen.
3F i Aabenraa har lagt et kæmpearbejde i sagen og kunne derfor
levere alle adresser på de steder,
litauerne har tækket. Med dem i
hånden er Skat i gang med at udrede hele sagen. Siden 1. januar i år
koster det ejeren af en bolig en
bøde, hvis han får udført arbejde af
et firma, der ikke er registreret i
RUT-registret. Heri skal udenlandske firmaer, der arbejder i Danmark, registreres.
Måske skattefusk
De litauiske skattemyndigheder er
underrettet, for hvis firmaet ikke
har betalt skat i Litauen, skal der
betales skat i Danmark.
”Aktiviteterne er mig bekendt
stoppet, vi har rejst krav om betaling af moms, og hvis det ikke sker,
er det slut med at arbejde i Danmark”, siger René Winzor fra Skat.
”Om der også er tale om skattefusk, bliver jo interessant at få opklaret”, tilføjer han.
Hos 3F er glæden over, at tækkefirmaet er standset, blandet med
bekymringen for, at vi kun har set
toppen af isbjerget:
”Presset fra østeuropæiske håndværkere er voldsomt stigende, og
det er over hele landet”, siger brancheleder Tom Brandt fra 3F i
Aabenraa. Han skønner, at der er
tre gange så mange firmaer som de
745, der nu er registreret. Det bliver
til omkring 1.500 firmaer, der opererer illegalt i Danmark.
”Jeg ville ønske, at politi, Skat og
Arbejdstilsynet ville oprette en task
force, en særlig gruppe, der kunne
sætte massivt og målrettet ind”,siger
Tom Brandt. ”Jeg og flere kolleger
kunne bruge al vores arbejdstid på
at optrevle den slags sager. Vi gør,
hvad vi kan, vi har et godt samarbejde med både myndigheder og
Dansk Byggeri – men vi har brug for
hjælp, for det her problem truer alle
brancher”, siger Tom Brandt fra 3F.
TækPost opfordrer tækkemænd
til at kontakte bladet, hvis du har
kendskab til tvivlsomme østeuropæiske firmaer. I næste nummer
har redaktionen som mål at
grave dybere i problematikken.
Jydsk Tækkemandslaug
Foreningens formål er at samle
alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets
erhvervsvilkår. Virke for fagets
udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og
anden form for uddannelse.
Formand:
Morten Brixtofte Petersen
Snorløkke 5,
5985 Søby, Ærø
Tlf. 61 74 54 42
E-mail: [email protected]
Kasserer:
Jan Ek
Ørby Hovedgade 19
8305 Samsø
Tlf. 86 59 02 37
E-mail: [email protected]
Sekretær:
Sebastian van der Meer
Carl Reffsvej 6C
4300 Holbæk
Tlf. 25 27 36 33
E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem:
Kjeld Jensen
Vengevej 1
8660 Skanderborg
Tlf. 86 94 41 61
E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem:
Ruud Conijn
Hemmedvej 26
8585 Glæsborg
Tlf. 86 38 66 01
E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem:
Tonny Bogut
Tudsdamvej 16
8350 Hundslund
Tlf. 86 55 18 94
E-mail: [email protected]
Tæk Post udkommer
4 gange om året.
Oplag 325 stk.
Omdeles til alle skandinaviske
tækkemænd.
Litauisk tækning. Tækningen ser pæn ud på ejendommen her, udført af litauiske tækkemænd. Det er en af de ejendomme, 3F har givet Skat adressen på.
6
Garanti for hvad?
”Garanti for kvalitet” står der i logoet for Jydsk Tækkemandslaug,
hvorfor står der det og hvad betyder det?
Der var engang hvor JTL havde
en garantifond der kunne dække
omkostningerne til udbedring af
fejl og mangler, hvis et medlem
blev dømt til at udbedre sådanne
og ikke selv havde økonomi til
det. Så vidt jeg ved blev der kun
udbetalt penge en enkelt gang, og
derfor valgte man til sidst at nedlægge garantifonden og medlemmerne fik deres garantibeløb tilbage. Men garantien står stadig i
vores logo, og hvorfor gør den
det? Det diskuterede bestyrelsen
sammen med syns- og skønsmændene og bedømmelsesudvalget i
efteråret 2010.
Resultatet blev en opstramning
af vores procedurer for håndtering af klager fra kunder. Og et
nyt tiltag der giver kunderne
mulighed for at få kontrolleret
kvaliteten af det arbejde, som
vore medlemmer udfører. Alle
medlemmer af JTL har fået bedømt deres arbejde i forbindelse
med optagelsen i lauget, og de har
dermed bevist, at de kan levere
den kvalitet, som vi kræver, dvs.
De krav der er specificeret i den
gældende tækkevejledning.
Derfor er medlemskab af lauget en garanti for at tækkemanden kan levere den forventede
kvalitet. I efteråret 2010 besluttede vi at tilbyde vores medlemmers kunder muligheden for et
kvalitetstjek af tækkearbejde.
Proceduren er tidligere blevet
beskrevet andetsteds, men går i
korte træk ud på, at en kunde der
har fået udført arbejde af et af
vore medlemmer, kan få en af
vores syns- og skønsmænd ud og
bedømme det udførte arbejde. Et
kvalitetstjek, der koster 5.000 kr.
Hvis der konstateres fejl og
mangler ved taget, der kan føres
tilbage til udførelsen, refunderer
vi beløbet til kunden og opkræver
det hos tækkemanden.
Proceduren har allerede været i
brug en enkelt gang. Et nyt tag
levede ikke op til de forventninger, som kunden havde til tagets
udseende og kunden bestilte der-
for et kvalitetstjek. Den gældende
tækkevejledning beskriver udførligt hvordan rørene skal sorteres
for at skabe en tagflade med et
pænt, ensartet, visuelt udtryk. I
den aktuelle sag gav vores synsog skønsmand kunden medhold,
rørene var ikke sorteret korrekt,
tagfladen så ikke ensartet ud, og
synet var derfor gratis for kunden. Heldigvis kunne tækkemand
og kunde enes om udbedring af
de konstaterede mangler, så set
fra laugets synspunkt er dette en
succeshistorie, en historie der sender et signal til branchen. Et signal der lyder:
Jydsk Tækkemandslaug vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af tækkearbejdet. Derfor vil vi
ikke slække på optagelseskravene
og derfor vil vi hele tiden holde
vore medlemmer fast på at levere
prima arbejde. JTL mener at det
er den bedste garanti vi kan give
vore kunder.
Venlig Hilsen
Formand Morten Petersen
BINDEDAGEN 2011
Der bliver masser af fagligt input på årets bindedag
– og mulighed for at møde udenlandske kolleger
Der kommer tækkemænd så langt væk fra som Sydafrika, når årets bindedag holdes hos Søren Vodder på
Lolland lørdag den 27. august kl. 10.00. Temaerne i år er tækning under overdækning, tækkemiscanthus
og små brandforsøg med tag, der er isoleret med Sepatec og imprægneret med Magma.
Der bliver mulighed for at få miscanthus i hænderne, for Søren Vodder er på det tidspunkt i gang med at
tække sit eget hus. Så mød op, fat tækkeskovlen og kravl op for at se og mærke tækkemiscanthus. Samtidig
vil Søren demonstrere fordelene ved at overdække hele bygningen under tækning.
Årets bindedag tilrettelægges i samarbejde mellem Jydsk og Dansk Tækkemandslaug, og den bliver kulminationen på turen med kolleger fra England, Holland, Tyskland og Sverige. Denne tur er fra d. 25/8 - 28/8
med tre overnatninger. Det koster 2.250 kr. inkl. mad og overnatning.
Denne tur starter på Rømø Golf & Wellness torsdag d. 25/8 eftermiddag, hvor vi ser Danmarks største
nyopførelse med stråtag – spiser aftensmad og sover i de stråtækkede huse. Herfra går turen via vestkysten
over Fyn til Svendborg, hvor fredag aften tilbringes – og så videre til Lolland, hvor vi ankommer til bindedagen lørdag d. 27/8 kl. 10.
Undervejs stiftes en organisation for tækkemænd i Nordeuropa. Det bliver formentlig i Svendborg fredag
aften.
Hvis du vil med på turen, uanset om du er medlem af det ene eller andet laug, så kontakt Tækkekontoret,
Jørgen Kaarup: 21 25 91 88 eller [email protected]
Det er SIDSTE CHANCE nu – tilmeldingsfristen er overskredet.
7
8
Velkommen, Evan og Leo
TækPost var med, da to nye medlemmers tage blev godkendt – og det førte os langt omkring i snakken om
tækning anno 2011
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
Der er ”Mojn” og rundstykker som
velkomst, når man besøger en sønderjyde, der vil være medlem af
Jydsk Tækkemandslaug. Og selv
om Evan siger ”a” i stedet for jeg og
ruller rigtigt på r’erne, så er der
noget, der får Henning til at spørge:
”Hvor kommer du egentlig fra…”?
”A er fra Ny Zealand åw”.
- Nååååhhhh – hvad fik dig så til
Danmark?
”Det er jo den helt klassiske
grund”,lyder det korte svar.Det bliver senere uddybet: Kærlighed til
en sønderjydsk kvinde, derfor
Danmark og derfor nu Ravsted ikke så langt fra Tønder.
Evan Blake er navnet, 38 år gammel. Cand. scient. er den fine titel,
som i dag skal skiftes ud med
kan. tække.
Evan er klimatolog, uddannet
ved Københavns Universitet, men
han har aldrig følt behov for at
kaste sig ud i en akademisk karriere. Med udsigten til en tilværelse på
et kontor med øjnene fast rettet
mod pc-skærmen, slog Evan to fluer
med et smæk: Flyttede på landet og
begyndte at tække.
Ros for mønning
Nu har han efter 12 år med en tækkeskovl i hånden søgt optagelse i
Henning Duedahl tjekker tagtykkelse og
slidlaget over bindingerne blandt mange
andre ting.
Evan Blake til venstre afventer Henning Duedahls og Peter Andersens (længst til højre)
vurdering af hans tækning på sit eget hus. I baggrunden ses bulladen, der rummer
Danmarks eneste Pontiac Starchief.
JTL, så formanden for bedømmelsesudvalget, Henning Duedahl og
synsmand Peter Andersen er sammen med TækPosts udsendte klar
til at tjekke det ene af de tre tage,
der skal godkendes, før man bliver
medlem.
Og jo, det ser godt ud, taget på
Evans eget hus. Der kigges, tjekkes,
måles, vurderes, diskuteres.
Tykkelse til binding: 20 centimeter, flot. Evan får endog ros af de
to synsmænd, ikke mindst for
mønningen.
Men hvorfor netop vælge Jydsk
Tækkemandslaug…?
”Jeg synes, Jydsk er mere synlig
end Dansk, og så er det vigtigt for
mig med et netværk, og det er
som regel JTL’ere, jeg møder, selv
om vi tækker over hele landet”.
Og ja, netop vendt hjem fra
Helsingør og med en del arbejde i
Nordjylland, må man sige, at ProTaek, som firmaet hedder, er
rundt i hele landet. En anden
grund til at vælge at blive medlem
af et laug er at have en reference
over for kunder, der ikke kender
de to i ProTaek, som mest får
arbejde via hjemmesiden.
Pontiac i garagen
Vi skal videre til Evans makker,
Leo Carstensen og se på de næste
huse, som ligger ved Fredericia.
”Må vi kigge inden for”, spørger
synsmand Peter. Han er tydeligvis
imponeret over Evans bullade med
store flotte planker – og med stråtag. Peter har helt sikkert en romantisk forestilling om, hvad der gemmer sig i sådan en hjemmelavet bullade.
Ingen af os havde dog forestillet
os at se Danmarks eneste eksemplar af en Pontiac Starchef fra 1957.
En skinnende flot og imponerende
bil, der ville gøre sig godt på Cuba –
men altså også i Sønderjylland.
”Man skal jo have noget drengesjov”, siger Evan Blake til farvel.
Leo Carstensen har tækket sammen med Evan hele vejen igennem.
Leo er også 38 år, udlært smed, men
nu tækkemand og selvstændig i ProTaek siden 2002. Ægte sønderjyde,
ser folk an, prøver dem af – og
udfolder så både lune, charme og
kritisk sans.
”Jeg forstår ikke, at man kan godkendes én gang for alle, min bror er
svejser, og han skal forny sit certifi9
kat hvert andet år”, argumenterer
Leo uden endnu at vide, om han
overhovedet bliver godkendt.
Modig mand med klare holdninger.
Bag holdningen ligger talrige
eksempler på, at danske tækkemænd hyrer både tyske og østeuropæiske tækkemænd, hvis arbejde,
intet laug har godkendt.
”Det er jo vores eneste vej til at
overleve: Kvalitet og at kunden har
sikkerhed og garanti for den kvalitet. Det duer da ikke, at en mester
som medlem af lauget sidder inde
på kontoret og har ti polakker til at
tække”, siger Leo og bliver helt nervøs for, hvad der mon kommer til at
stå i bladet.
Der er stof til eftertanke for
bestyrelse og synsmænd og alle
andre, der vil værne om dansk kvalitetshåndværk. Og Leos holdninger
bliver debatteret grundigt på vejen
hjem: Er det rimeligt, at et firma
kan blive medlem og derefter hyre
dem, det passer ejeren at hyre…?
Her er Evans sønderjyske idyl, som han og makkeren Leo har tækket.
Sjællændere gode kunder
Vi når vidt omkring, og til de to
jyske synsmænds overraskelse roser
Leo de sjællandske kunder: ”De er
meget mere positive, de roser en for
arbejdet, og de betaler før tiden, det
er da fantastisk”, fortæller Leo, som
samtidig kan flere skrækhistorier
om sønderjyske kunder, der prøver
at prutte om prisen - når de har fået
regningen, vel at mærke.
”Der er for mange tækkemænd,
der hyrer østeuropæere ind for at
kunne tække, når det passer kunden
– i stedet for at fortælle, at det tag
godt kan ligge et par år mere. Det
Leo Carstensen er den anden halvdel af
Pro-Taek, og både Evan og han har valgt
at blive medlemmer af JTL, fordi de
synes, lauget er det mest synlige.
10
Der bliver kigget grundigt på en af Pro-Taeks seneste tækninger – og vigtigheden af at
sortere rørene korrekt bliver understreget.
medfører, at der i perioder er for
lidt arbejde, og derfor er vi rundt i
hele landet”, siger Leo Carstensen,
som nu har talt sig varm.
I mellemtiden har Henning været
på to tage, tjekket og godkendt,
men formanet om, at det er vigtigt
at sortere rørene grundigt. ProTaeks sortering er ok, men den bør
udvides til ikke kun at omfatte de
40 bundter, der er i rullen, men i
hele leverancen. ”Forstået”, slutter
Leo debatten om sortering af med.
Vi slutter her. Med Peter Andersens opfordring til de to nye
medlemmer – de har nemlig valgt at
blive medlem begge to i stedet for
kun som et firma – om at møde op
og præget debatter og udvikling i
JTL.
Velkommen til!
Sådan bliver du medlem af JTL
Du skal have haft fuldtidsbeskæftigelse som tækkemand i mindst
fire år, og du skal fremvise tre
huse, hvor du har tækket hele
taget inden for de seneste tre år.
Disse tre tage bliver bedømt af to
synsfolk fra JTL’s bedømmelsesudvalg – dvs. det bliver kontrolleret, om arbejdet er udført korrekt
og i henhold til Tækkevejledningen.
Det koster 1.250 kr. plus moms i
bedømmelsesgebyr. Herefter er
årskontingentet 3.500 kr. plus
moms.
Henv. om medlemskab rettes til
Jørgen Kaarup, Tækkekontoret:
Tlf. 21 25 91 88, [email protected]
Se desuden www.jtl.dk
KORT NYT
Efter at medlemmer af Jydsk Tækkemandslaug er begyndt hver måned at få nyheder på mail, TækNyt,
er der ikke SÅ mange korte nyheder til bladet. Men – som altid – er alle læsere velkomne til at komme
med nyheder, forslag, artikler og fotos. Måske mangler vi snart at høre nyt fra Sverige…?
Bevar stråtagene
Der er fuld kraft frem på ”Projekt Bevar og forny Stråtagene”, som lige nu er ved at indgå samarbejder med
DBI, Dansk Brandteknisk Institut og med AgroTech. De er begge videnscentre, som kan søge penge i
Videnskabsministeriet, når der mangler viden – og når der i den anden ende er udsigt til flere arbejdspladser.
Det er der, hvis det kan lykkes at få sat skub i udviklingen, så det bliver attraktivt at bygge nye huse med
strå på taget. Og hvis en del af disse tage får lagt tækkemiscanthus, produceret i Danmark, på.
Derfor er Tækkekontoret i gang med samarbejder, der kan give de involverede firmaer og videnscentre
penge til at kaste lys over, hvordan vi får stråtagene brandsikret, så forsikringspræmierne forhåbentlig kan
sidestilles med faste tage. Måske kan afstandskravene lempes. Og måske kan dyrkning af tækkemischanthus
være med til at sikre rent drikkevand.
Arbejdet fører Tækkekontoret frem til – på branchens vegne – at søge Realdania om støtte til et længerevarende arbejde, som i sidste ende skal føre til nybyggeri med stråtage. DTL vil blive inviteret med, så branchen samles om dette initiativ.
Tyske skuemænd
Der blev kigget og vurderet, da tre tyske skuemænd – og en kvinde –
dukkede op til forårets svendeprøver ved Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten.
Efter at svendene var bedømt, og vurderingen givet videre til de unge
svende – blev det tyskernes tur til at vurdere tagene efter de normer og
afkrydsnings-skemaer, som skuemestrene bruger.
Det viste sig, at tyskerne var en anelse flinkere end danskerne – generelt var deres vurdering lidt højere, men grundlæggende var der enighed om, hvad godt stråtag er.
Skolens lærer, Jesper Sandgaard og uddannelsesleder Finn Døssing,
var glade for initiativet, som måske på sigt kan føre til et samarbejde
mellem skolen i Hadsten og den tyske fagskole for tækkemænd i
Lübeck.
Skolens lærer, Jesper Sandgaard, forklarer tyskerne om det bedømmelses-skema,
der bruges af skuemestrene – og som
tyskerne herefter udfyldte.
11
Råd(?) -pletter i stråtage
Tekst og foto: Morten Petersen
lang tid på dette, og andre kan
gøre det med langt flottere resultat end jeg, men mit ærinde her er
pletterne.
For hvis jeg skal være ærlig har
jeg lidt af berøringsangst i forhold til de pletter. De har været
der så længe jeg kan huske, og det
vil sige at det har været der
måske allerede da taget var 5 år
gammelt. Jeg forestillede mig
svampet, vådt og nedbrudt tag-
materiale der ikke kunne hives
ud uden at knækkede. Men som
billederne viser var det ikke tilfældet. Tværtimod var det hurtigt
og enkelt at hive ud i de ”rådne”
pletter, banke det op på plads, og
vupti en næsten helt ensartet
overflade. Tagmaterialet i pletterne var ikke nedbrudt længere op
ad stråene end tagmaterialet
udenfor pletterne.
På baggrund af mine observationer af taget formoder jeg, at
der er sket følgende:
Enkelte steder i et ellers korrekt
udført tag, har der være tyndstråede bundter med meget affald i, affald i form af blade fra
tagrør og de trekantede, marvfyldte stængler af Star (Carex
spp.).
Måske lige lovligt hårdt
spændt, og måske med lige lovlig
lidt fald på rørene. Urenheder og
kapillarvirkning har fugtet rørene lidt længere ind i taget end
normalt, og en eller anden svamp
har haft gode betingelser for at
spise løs af tagmaterialet.
FORDI taget er udført korrekt
(ikke for tykt og godt ventileret)
og derfor ret hurtigt er tørret ud
er svampeangrebet stoppet når
det nåede ind til tørre dele af
taget.
Og fordi ventilation og udtørring af 30 cm tag går hurtigere
Nærbillede af ”rådden” plet.
Nærbillede af reparation af ”rådden” plet.
Før reparation, ”rådne” pletter i ca 15 år gammelt stråtag.
For ca. 5 år siden var der en del
snak i tækkebranchen om gul
tømmersvamp. Gul tømmersvamp blev forklaringen på de
pletter i nyere stråtage, som vi
alle havde set i årevis, men pludselig fik vi alle gule pletter for
øjnene... Efterfølgende har panikken lagt sig, og den almindelige opfattelse i dag er, at et angreb
af gul tømmersvamp i stråtaget
ret hurtigt stopper af sig selv
såfremt taget er udført korrekt.
Derfor er der primært tale om et
kosmetisk problem.
For nylig tækkede vi en del af
en ejendom, hvor der sidst var
blevet tækket for ca.15 år siden,
dvs. de nyeste dele af taget er i
dag ca.15 år gamle. Jeg har repareret på ejendommens tag i 12 år,
og lige siden jeg kom der første
gang har jeg set med bekymring
på pletterne i taget. I forbindelse
med nytækning af bagsiden lovede jeg kunden at friske de ældre
dele af taget op. Vi brugte ikke
12
end 35 cm tag er angrebet stoppet. Derfor har de observerede
pletter stort set ikke udviklet sig
yderligere fra tagets 5. til dets 15.
år, og reparation kan udføres
alene ved at trække ud i tagmaterialet. Med andre ord: De pletter
der opstod hurtigt efter taget var
lagt er primært et kosmetisk problem, som ikke har nævneværdig
betydning for tagets holdbarhed
på langt sigt.
Således kan noget der ser
alvorligt ud, vise sig at være et
overskueligt problem.
Efter reparation.
13
Bjarnes sauna
I årevis har Bjarne Johansen drømt om at få sin egen, helt unikke og stråtækkede sauna i haven
– TækPost var med til indvielsen
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
TækPosts udsendte ankommer til
indvielsen, og nu sidder vi inde i
det, der mest af alt ligner et hus
fra Tolkiens hobit-verden.
Termometeret viser 65 grader,
ingenting for en rigtig saunafreak, men alt nok til en amatør –
sveden driver af os begge.
Så jo, alt virker, mørtlen revner
ikke, isoleringen er i top, automatisk tænding smart, så Bjarne kan
sende en sms fra tækkepladsen,
hvis han en halv timer senere vil
ha’ en tur i sauna.
Hestehår i mørtlen
Da Bjarne Johansen først var så langt, at der skulle tækkes, gik det hurtigt med at blive
færdig – men da have projektet også stået på i fire år.
Der er basis for en eksport til rige
englændere, siger en af Bjarnes
gode venner, Adam, som kender
til mulighederne – han er nemlig
englænder.
”Jaaaahhh, lad os nu se”, siger
tækkemanden, som fra opvæksten i Thy har lært, at man ikke
skal stile mod stjernerne.
Alligevel er Tækkemanden fra
True i den grad i stand til at virkeliggøre drømme – også dem, der
umiddelbart forekommer vanvittige.
Og saunaen er blandt de temmelig skøre af Bjarnes mange
idéer: Total vanvittigt at bruge
hundreder af timer på at udtænke, konstruere, bygge, tække,
pudse, lave udluftning og elektronik, så der kan tændes via mobiltelefon – bare for at kunne gå i en
tækket sauna i sin egen have.
Til gengæld virker den. Er flot.
14
Særdeles holdbar med stort set
lodrette tækninger. Original i
ordets mest oprindelige betydning, der findes kun dette ene
eksemplar her på kloden.
”Er der varmt nok”. Der er
tændt op en halv time før,
Så er tækningen ved at være halvvejs –
forude venter mange detaljer, også af mere
teknisk karakter.
Pudsningen indvendig er som alle
andre detaljer i den her sauna en
historie i sig selv. Hvordan skulle
man kunne pudse på pileflet og
få en overflade, der ville kunne
holde til temperatursvingninger
fra minus 25 til plus mindst 90
grader uden at slå revner? Ingen
vidste det.
Men Faxe Kalk var ærlige og
sagde: Vi ved det ikke, men vores
bedste bud er….. Og så blev det
til en specialmørtel, iblandet
hestehår.
”Jamen, det skal jo holde, også
længere end min tid ud”, siger
den tidligere lærer på skolen i
Hadsten, som er vred på de mennesker, der siger ”bare det holder
TækPost udsendte medarbejder klar til at
indvie saunaen.
min tid ud, så går det nok”.
”Nej, vi skal da lave ting, der
holder meget længere”, lyder det
indigneret fra den eneste danske
tækkemand, der er uddannet i
Holland.
Det hele begyndte for 25 år
siden, da Bjarne fik en saunaovn
af sin daværende svoger. Så var
grunden lagt. Senere fandt han
fire stykker S-formet, fem tommer tykt egetømmer – det passede med, at bænken kunne lægges
ind i den nederste krumning i
S’et.
Ingen lige linjer
Så blev soklen støbt, og i fire år
gik Bjarne og ledte efter resten af
tømmeret, bl.a. yderligere 12 stk.
S-formede egetømmer.
Han fandt dem aldrig, men til
gengæld tog det MEGET lang tid
at finde de rigtige rør. – Det var
den største udfordring, siger han.
Resten var ”bare” at leve op til
målet: At der ingen rette linjer
måtte være, at der ikke måtte
bruges vaterpas eller loddestok –
og at han ville bevise, at alt det,
folk påstår ikke kan lade sig gøre,
godt kan lade sig gøre, både
tække- og konstruktionsmæssigt.
Resten var ”let nok”, og da han
endelig nåede frem til at tække
saunaen, gik der ikke lang tid, før
verdenshistoriens første vedligeholdelsesfrie, stråtækte sauna med vinkælder under, lys i taget,
udvendig overdækket bruser og
meget mere - stod færdig.
Den er nu indviet. Jeg er beæret over at have været med til det.
”Vinkælderens” kolde kildevand
ER kolde, så også den idé er
udført – og holder.
Den stolte designer og ejer ved egetræsdøren, som selvfølgelig skulle holdes sammen med håndsmedede søm.
Der er masser af detaljer ved saunaen, som har udluftning med belysning af taget, hollandsk mønning og mange andre specialiteter.
Når taget bliver gråt, vil den lodrette side i lang tid forblive lys, så tækningen får et usædvanligt farvespil.
15
KOBBERRYG 135
Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske
stråtagsnormer.
Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet,
kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds
stråtagsmål.
Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en
popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker.
Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid!
P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde.
Carlo F. Christensen A/S
Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. [email protected]