docDansk D - VUC med it
download 
Report Transcription
Dansk D - VUC med it
Nr 3 • septemper 2012 • Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug • ISSN 1903-5330 Bonderøven bygger nyt med stråtag • Bindedag forude • Dit ansvar som tækkemand Afstandskrav på vej ned • Tysker i Sydafrika • Dialog mellem laugene• Pris til tangtage JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 1 Der var tryk på, da Bonderøven havde tyve håndværkere til at hjælpe med at få tømrerarbejdet til sit nye hus på plads i løbet af et par uger i sommerferien Nyt stuehus på Kastanjegården Tekst & fotos: Jørgen Kaarup 300 liter øl er brygget, 4 skurvogne lejet, en snes håndværkere indforskrevet og to kokke hyret. Nu skal der bygges. Vi er på Frank Bonderøvs Kastanjegården, som skal have nyt stuehus. 104 kvadratmeter grundplan, to etager, bindingsværk med stråtag og kvist. Det hele skal op at stå på to uger. Det vil sige: Masser af tømmer skal blive til bindingsværk og tagkonstruktion, så der kan holdes rejsegilde efter 12 arbejdsdage. De er kommet fra nær og fjern, tækkemand og multihåndværker Sten Nilsson og hans to sønner fra Sverige, Franks gamle lærermester fra Norge, Torbjørn, gode venner og bekendte fra hele Skandinavien bakker op om projekt nyt stuehus på Kastanjegården. De får kost og logi samt rejse betalt – men ingen løn. ”Jeg synes, det er et meget spændende projekt, han har gang i, så vi er glade for at være her, arbejde sammen med, lære af og mødes med andre gode håndværkere, få noget godt at spise og have det sjovt”, siger Sten Nielsson, som sammen med sønnerne Joar og Samuel brugte det meste af et par uger på at hjælpe Frank med at få det nye hus op at stå. Den svenske tækkemand Snakken går med svenske Sten, oprindeligt bådebygger, i dag arbejder han som tækkemand, møllebygger, husbygger, dyrker sin egen tækkkehalm og er dybt fascineret af at bruge ler til både mursten og til at pudse med. ”Vi anvender teknikker, der har fungeret i 1000 år i stedet for nogle, der ikke har fungeret de seneste 50 år”, siger Sten Nielsson med et smil og er ikke til at stoppe i snakken om kulturhistorie, økologisk byggeri og godt håndværk. Han får TækPost, sønnen Samuel var med, da Jydsk Tækkemandslaug var værter for internationale kolleger for et år siden, så der er meget at snakke om. Også om > 2 SEPTEMBER 2012 Den svenske tækkemandsfamilie Nielssons overhoved, Sten. Sammen med sine to sønner var han blandt dem, der brugte mest tid på at hjælpe Frank. ”Jeg nød det og lærte meget”, siger han. JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 3 Stråtagsambassadøren TækPost følger Frank Erichsens byggeri, og Tækkekontoret har bistået Frank, så det i sidste øjeblik lykkedes at få lov til at bygge med stråtag. Tækkebranchen kan vanskeligt finde en bedre ambassadør end Frank, som når ud til omkring en million danskere på tv. Desuden har Frank en meget bred kontaktflade og er blandt mange andre ting med i landdistriktsminister Carsten Hansens tænketank, som skal komme med gode idéer til udvikling af Danmarks landområder. Et væsentligt formål for Tækkekontoret er at udbrede kendskabet til stråtaget for at få flere til at vælge netop dette tag, også til nybyggeri. Et samarbejde med Frank Erichsen om formidling af hans bygge- og tækkeprojekt er derfor indgået, og første artikel til andre medier er afsat. Det er til bladet Brand & Sikring, som udgives af Dansk Brand og sikringsteknisk Institut, DBI. Bladet (og webudgaven) læses af en lang række fagfolk, arkitekter, bygningsingeniører, entreprenører og ansatte i kommunernes bygningsforvaltninger. at han skal hjem og høste langhalm til tag, men Frank stopper os: ”Der skal arbejdes, ikke snakkes…” Det er forståeligt. Vi er på projektet tredje dag, og det er totalt umuligt at vurdere, om tidsplanen er realistisk. I aften er der udflugt til bl.a. den store, nytækkede lade på Kalø. En gammel Volvo-bus fra 1962 skal give hjælperne en oplevelse som belønning for sliddet, og nordmændene skal se de bjerge i Mols, de har grinet så meget af, men aldrig set i deres fulde højde på godt 100 meter. Knokles som aldrig før Da TækPosts udsendte igen dukker op på byggepladsen, er bindingsværket rejst. Det skete torsdag, i dag er det fredag, Projekt nyt Stuehus’ sidste. Kl. 19 er der middag og hjemmebrygget øl. Alle troede, de 300 liter var drukket - men den betænksomme brygger har i al hemmelighed holdt en fustage tilbage til rejsegildet. Godt tænkt. Der knokles som aldrig før, for alle er med på, at målet skal nås, så der kan festes igennem i aften. Hundredvis af dyvler bankes i, og det hele passer – næsten. En målefejl ved kvisten betyder, at et par stykker udskåret og tilpasset tømmer skal laves om. En forsinkelse, der ærgrer det team, der stod for den del af dagens opgaver. Det fører til lidt forsinkelse, men rejsning af spær går helt planmæssigt, og den ene valmede gavl er sat op – og alt passer. Disse prægtige mænd gjorde Kastanjegårdens nye stuehus klar til rejsegilde. I midten holder Frank om sin tro væbner, DR-fotograf Peter Wath, som hellere ville tage fotos end at blive fotograferet. Stolte forældre Franks forældre er dukket op og er tydeligvis og med god grund stolte af deres to sønner. Frank er den selvlærte multihåndværker, lillebror Kent er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har til daglig 40 mand under sig, betror faderen mig. Sammen har brødrene fået styr på hele processen og alle de utallige faldgruber, når så meget tømmer skal finde sammen i et på forhånd udtænkt gigantpuslespil. Og det lykkedes: ”Det er helt fantastisk, at der er så få fejl med så mange involverede mennesker”, lyder dommen fra byggepladsens grand old man, Sten Nilsson: ”Jeg er dybt imponeret”. Kun en time forsinket kan brødrene Erichsen kravle op på den nu færdige tagkonstruktion og gøre kransen fast. Der skåles og grines. Alle ser frem til den gris, der i går blev slagtet, og hele dagen i dag har snurret over glødende træ. Træ, selvfølgelig – ikke grillkul, når man er på Kastanjegården. Det var varmt den sidste dag, og der skulle arbejdes hårdt for at nå målet: At være færdig til aften til rejsegildet. Det lykkedes med kun en times forsinkelse. 4 SEPTEMBER 2012 Tak for hjælpen Kokkene Jonsson og Hof står klar med et forrygende tagselv-bord midt på gårdspladsen. I aften skal der festes. Alle på byggeholdet har fået tak, øl og knus og er blevet fotograferet behørigt i dagens anledning. ”Jeg er bare så glad for al den hjælp, jeg har fået”, storgriner en meget træt Frank med en fadøl i hånden, da TækPosts udsendte er på vej hjem. ”Er 30 cm ikke den rigtige lægteafstand til stråtag, jeg tror, jeg kan lokke nogle af dem til at lægte i morgen”, lyder slutreplikken, akkompagneret af violin og harmonika fra et par af de skandinaviske venner. Forude venter at brænde sten til bindingsværksfelter, murerarbejde, tækkearbejde og meget andet. Frank tækker i september med hjælp fra JTL-bestyrelsesmedlem Ruud Conijn – og måske kommer tækkefamilien Nielsson fra Sverige igen… Fruen midt i kaos, Theresa, tør slet ikke spå om, hvornår der er indflytning. ”Måske i julen 2013, vi får se”. < Rejsegilde: En glad Frank nyder sit hjemmebryggede øl og udbringer en kæmpetak til alle med sine forældre lige bag sig, til venstre i billedet. JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 5 tema> brand Frank Bonderøv vil have fingrene i alle processer fra fjord til tag, når det handler om hans nye stråtag, men tiden rækker ikke til selv at rense alle bundter Tekst & foto: Jørgen Kaarup Lars Schiøtt Sørensen fra Statens Byggeforsknings Institut siger, at det ser lovende ud mht. at få reduceret afstandskravene for stråtækte bygninger. Jens Ole Johansen fra Uggelhuse Tækkerør kontrollerer Franks håndlavede bundter og må igen konstatere, at ”knægten er lærenem”. Han blev ikke kureret ”S næppe kunne halvere den. Så alt i alt er han godt tilfreds med, at han nu køber færdige bundter af Uggelhuse Tækkerør, for hjemme venter mange arbejdsopgaver, før der skal tækkes midt i september. Nu er Frank instrueret i at rense rør på – næsten – gammeldags manér: Med en maskine med roterende tænder, der river stumperne af for derefter bundt for bundt at lægge de rensede rør på et bord – og så bundte i hånd. Vi er på Romalt Enge ved Randers Fjord, vejrudsigten står endnu engang på spredt sol med skiftende byger og vind fra forskellige retninger, dvs. ubestemmeligt. I løbet af 10 minutter sætter en ordentlig byge ind, rørbunkerne dækkes til med presenninger, arbejdet sættes på stand by, for, som Jens Ole Johansen før har sagt og står ved: Rør, de skal være tørre. Taget i hænderne Snakken går om naturpleje og rørhøst, om mulighed for at bruge ”spildhøst” til andet end tækning, at der nærmest ingen affaldsrør er i årets produktion, at en ringede og ville købe rør til en sivbåd, affaldsrør – ”dem har jeg ingen af”. Om fabrikshemmeligheder og konkurrencesituationen. Frank skal lige prøve at lange ind og tage imod i maskinværket, der gemmer sig en flytbar container. Mest til ære for tv. Og så går turen hjem til andre aftaler. Jens Oles barnebarn er der – og Frank får en flot buket med hjem til Theresa. Og nej – han blev ikke kureret. ”Hvis jeg havde dobbelt så meget tid, ville jeg have foretrukket at gøre det i hånd, for det er en god følelse at have haft hele sit tag gennem hænderne”. < å må vi jo se, hvornår du er kureret – men sidst blev du jo slet ikke kureret”, siger Jens Ole Johansen, og hentyder til i vinter, da Frank Bonderøv var totalt udholdende under høsten af tagrør. I stiv frost og bidende kulde holdt han trit med Jens Oles øvede folk. God høst i år Det er de sidste rør fra årets høst, som nu kører gennem den rensemaskine, som næsten fuldautomatisk spytter bundter ud i den anden ende. ”Om den er god – se lige hvor lille affaldsbunken er”, lyder svaret på spørgsmålet om årets høst. Jens Ole er tydeligvis glad for årets høst, som for en stor del er afsat – og lige så glad for, at hans ”næsten-automatiske” maskine renser rigtig godt. Næsten automatisk, fordi der skal én mand til at føde den med tagrør i den ene ende – og en anden mand til at tage imod de færdige bundter og pakke dem i den anden ende. Og Frank, ja han vil altså ud at se, hvad det er, han er blevet overtalt til at sige nej til: Alene og kun hjulpet af den gamle, benzindrevne maskine at rense de 3000 bundter, han skal bruge til sit tag. Det er Jens Ole, der har overtalt ham i bedste mening, for det ville tage op imod et par uger. Jo, det tager en times tid at rense en trave = 150 timer til 3000 bundter. Selv om Frank nok kunne øge hastigheden, så ville han 6 SEPTEMBER 2012 For at vise, hvordan en moderne, dansk rørproducent renser tagrør, blev den næsten-automatiske rørrenser også demonstreret til DR-programmet. Statens Byggeforsknings Institut foreslår i et foreløbigt notat, at afstandskravene for stråtage sættes ned til 5 meter, måske endnu kortere til nabo Afstandskrav på vej ned Tekst og foto: Jørgen Kaarup E t vigtigt skridt i retning af at ligestille stråtaget med faste tage er nu ved at blive taget: Statens Byggeforsknings Institut har indstillet til myndighederne, at afstandskravet halveres fra de nuværende 10 meter til 5 meter til naboskel og vejmidte. Der kan endog blive tale om yderligere nedsættelse af afstandskravet til 2,5 meter, siger den mand, der har udarbejdet indstillingen til Energistyrelsen, seniorforsker Lars Schiøtt Sørensen. ”Vi mangler en vurdering af brandspredning med bl.a. flyveild”, siger Lars Schiøtt Sørensen, ”men noget tyder på, at der kan blive tale om yderligere nedsættelse af afstandskravene, hvis vi finder belæg for det”. Belægget kan måske findes i international litteratur, det vil vise sig, når arbejdet er lidt længere. Kun brandsikrede bygninger Det er kun på brandsikrede bygninger, en nedsættelse af afstandskravene kan komme på tale, dvs. bygninger, der er brandsikret i henhold til DBI’s vejledning nr. 29: Brandsikring med gips og Rockwool, brandhæmmer på tagets overside(f.eks. Magma) eller Sepatec. Det er Energistyrelsen, der administrerer bygningsreglementet, og styrelsen har bedt Statens Byggeforsknings Institut (SBi) om at revurdere afstandskravene, fordi mange kommuner alligevel giver dispensation fra de gældende 2 x 10 meter, og fordi tækkemandslaugene flere gange har gjort gældende, at brandsikrede stråtage ikke brænder hverken oftere eller kraftigere end andre tage. Senest gjorde både Jydsk og Dansk Tækkemandslaug en indsats i 2008 for at få Erhvervs- og Byggestyrelsen til at revurdere de restriktive afstandskrav – det var dengang denne styrelse, der administrerede bygningsreglementet. Men forhandlingerne endte uden resultat, bl.a. fordi styrelsen mente, at der skulle udføres forsøg med afbrænding af tage og prøvning af bl.a. flyveild. Disse forsøg var for dyre for branchen, og sagen endte uforrettet. Siden da er der udført mange brandforsøg i praksis, og bl.a. var Lars Schiøtt Sørensen fra Statens Byggeforsknings Institut i Gilleleje for at kigge med, da der i maj måned i år blev brændt et Sepatecbrandsikret tag af på Falck-stationen. Ser lovende ud ”Det her er et foreløbigt notat, udarbejdet på baggrund af litteraturstudier, men jeg har jo selv set, at der går lang tid, før det brandsikrede stråtag brænder igennem”, siger Lars Schiøtt Sørensen. ”Det ser da lovende ud for branchen, men vi anbefaler som sagt, at der udføres en nærmere undersøgelse, før den endelige anbefaling udarbejdes”, siger seniorforskeren, der er civilingeniør med en phd i brandfysik og brandteknisk design. Denne undersøgelse kan måske vise sig kun at blive litteraturstudier i både dansk og udenlandsk faglitteratur. Bl.a. er der i Tyskland gennemført et omfattende studium i brandsikkerhed ved stråtage. Hvis SBi vurderer, at der er tilstrækkelig viden på området, bl.a. fra brandforsøg, er det ikke nødvendigt med yderligere forsøg, før den endelige anbefaling skrives. I sidste ende bliver anbefalingen fra SBi grundlaget for, at Energistyrelsen udarbejder en ny vejledning på området. Der er ingen tvivl om, at kommunerne har behov for vejledning, ikke mindst efter at der er åbnet for de såkaldt ”funktionsbaserede brandkrav” i bygningsreglementet. TækPost har forgæves prøvet at få en kommentar fra Energistyrelsen. Bl.a. ville vi gerne kunne skrive, hvornår styrelsen forventer en endelig udmelding om afstandskravene. Vi følger op på sagen i næste nummer. < JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 7 Falck i Nordsjælland er begyndt at bruge Burnblock til en række slukningsopgaver, og produktet blev testet i røg og damp en majdag i Randers tema> brand Tekst og foto: Jørgen Kaarup Mirakelmiddel bestod testen ”M ange stråtage kunne forhindres i total nedbrænding, og derfor burde forsikringsselskaberne gå med her, for det er også i deres interesse”. Ordene kommer fra stationslederen ved Falck i Nordsjælland, Henning Schreiber. Og dét, han taler om, er Burnblock, et produkt, som fremmer slukning af alt i brand og dermed også i stråtage. ”Jeg er både overbevist og imponeret over Burnblocks effekt på stråtage”, siger Henning Schreiber. ”Branden dæmpes øjeblikkeligt, gløderne isoleres, og det betyder, at ilden dør ud og efterslukning ikke er nødvendig”. Ordene falder i Randers, på Falcks uddannelsescenter, hvor Burnblock i samarbejde med Falck i Nordsjælland laver brandslukning og forsøg på ”Danmarks bedste øvelsesområde”, brandskolen Langvang. 8 SEPTEMBER 2012 Første gang på stråtag Det er første gang i Danmark, at Burnblock-produktet afprøves på stråtage, Carlo F. Christensen har leveret to Sepatec-brandsikrede prøvetage og et uden brandsikring. Carlo er her, Burnblocks direktør med følge er her, det hele filmes af både en hyret videofotograf, Tækpost og DR, for Bonderøven er her også. Resultatet er entydigt ifølge Falcks stationsleder i Hillerød, Helsinge og Gilleleje, Henning Schreiber: ”Der har været flere brande i stråtage i år med totalskader, og jeg er sikker på, at Burnblock i slukningsvandet ville have reduceret skaderne betydeligt.” Hos Falck i Hillerød har man altid produktet med og kan bruge det, hvis det findes nødvendigt, svarende til, at man også har skum med uden nødvendigvis at bruge det. Kunne ikke antændes Burnblock er ifølge firmaet, der forhandler det, et miljøvenligt produkt og minder på mange måder om det i vores branche mere kendte Magma. Det består af forskellige salte, og at det virker brandhæmmende, er der ingen tvivl om - også hvis et produkt imprægneres med det. I et senere forsøg var halvdelen af det ene stråtag imprægneret med Burnblock, og det var umuligt at antænde den del af taget. Carlo F. Christensen peger dog på, at der er den ulempe ved imprægnerede tage, at hvis det brænder indvendigt, kan det ikke slukkes ude fra. Men Carlo tilføjer: ”Der er helt klart en fordel med Burnblock i slukningsvandet: det er ikke nødvendigt at nedtage stråtaget, som vi ellers har set, at man er nødt til, fordi ilden kan blusse op, når vandet er fordampet. Det sker ikke her, så dels slukkes ilden hurtigere og dels er der ingen risiko for genopblusning”. Forsøget i Randers viste i øvrigt også, at et ikke-brandsikret tag, placeret 2,5 meter fra et brændende tag, ikke blev antændt. DR’s Bonderøv, Frank, var med i Randers for at blive klogere på stråtage, brandsikring og risici. Dagens oplevelser gjorde ham meget mere tryg, for også i ham havde den der kollektive angstmyte siddet. ”At stå under Sepatec-dugen, mens der er ild i tagets overside, og så mærke, hvor lidt varmeudvikling, der er – det var en rigtig god tryghedsting for mig”, siger Frank Erichsen. < JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 9 <tema brand Reddet i 12. time Ved hjælp af brandteknisk rådgivning lykkedes det at få lov til at lægge strå på en tilbygning, selv om den ligger mindre end 10 meter fra skel I sidste øjeblik lykkedes det at få skruet en løsning sammen, så Bonderøvens nye stuehus kan få stråtag – det var ellers tæt på at ende med et tegltag Tekst og foto: Jørgen Kaarup S å kom den endelig. Byggetilladelsen. Betinget, ganske vist, men i 12. time gav Norddjurs kommune Frank Bonderøv lov til at lægge stråtag på sit nye stuehus, selv om hans bygninger egentlig ligger for tætte. Og det ligger for tæt på naboen. Derfor var det lige ved at gå galt. Hvis ikke først Tækkekontoret og dernæst Anders Vestergaard fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI, var gået ind i sagen, ville Frank have lagt tegltag på. For bygges, det skulle der denne sommer. Omkring 30 mennesker havde sagt ja til at bruge en del af sommerferien på at lave bindingsværk og tagkonstruktion på Kastanjegårdens nye stuehus. Det kom som et chok for Frank Erichsen, at Norddjurs kommune den 10. maj skrev: ”Ansøgningen om opførelse af nyt bindingsværkshus med stråtag i landzoneområde, kan umiddelbart ikke imødekommes på baggrund af de brandtekniske forhold”. Umuligt at omplacere Kommunen skriver, at det nye stuehus er for tæt på både naboskel og andre bygninger. Hvis der skal stråtag på, skal der være 10 meter til eksisterende bebyggelse, står der i brevet. I Franks tilfælde er der kun et par meter fra nyt stuehus til den udlænge, der er lavet om til beboelse. Eneste løsning ville derfor principielt være at flytte nybyggeriet. ”Det ville være fuldstændig umuligt at placere det nye stuehus anderledes end lige præcist der, hvor det gamle lå”, siger Frank Erichsen. Og det var meldingen, da han ringede til Tækkekontoret og bad om hjælp. Nu! ”Du har 48 timer, ellers kommer der tegltag på”, lød det i den anden ende. Det blev Anders Bach Vestergaard fra DBI, Tækkekontoret anmodede om hjælp. Øjeblikkeligt mailede han sit forslag til kommunen: Naboskel flyttes - det er naboen med på. De tre involverede bygninger betragtes som én bygning, den nye og gamle bolig betragtes som samme bolig, men lade med værksted skal brandbeskyttes på forskellig vis. Desuden skal et serieforbundet røgalarmanlæg sættes op i de to beboelser, så den enkelte røgalarm aktiverer alle andre. Sepatec-brandsikring Det hele tager udgangspunkt i de såkaldt funktionsbaserede brandkrav, som gør det muligt at afvige fra de generelle regler. Dvs. at man fra sag til sag ser på, hvordan huset bedst brandsikres. I dette tilfælde skal der også brandsikres med Sepatec. Det havde 10 SEPTEMBER 2012 Stationsleder Henning Schreiber fra Falck i Nordsjælland forklarer Frank Erichsen om brandens udvikling i stråtaget – og at BurnBlock i slukningsvandet kan fremme slukningen betydeligt. været planen hele tiden, men er nu en af betingelserne for at opnå byggetilladelse. Efterfølgende udarbejdede DBI et notat på 6 sider, som specificerer løsningen på Kastanjegården. Og så fik Frank sin byggetilladelse. En million seere var uhyre tæt på at havde fået historien om, hvor svært det er at få stråtag, og hvorfor det derfor var nødvendigt at lægge tegltag på det nybyggede stuehus. I stedet følger programserien nu stråtagsprojektet fra høst over rensning til tækning. Det bliver på DR 1 i 2013. < Opsang til branchen Frank Erichsen har en opsang til tækkebranchen efter sin nærkontakt med krav, myndigheder og muligheder for at komme igennem paragrafjunglen: Frank er glad for, at det endte med stråtag alligevel. Kastanjegårdens nye tag bliver brandsikret med Sepatec. ”Jeg fatter ikke, at branchen ikke for længst har fået certificeret stråtaget, så var man helt ude af al det bøvl. Når tagpap kan certificeres som værende lige så brandsikkert som fast tag, så må et brandsikret stråtag også kunne. Det må handle om at lægge kræfter i at gøre det enkelt for kunderne i stedet for at bruge kræfter på at slås indbyrdes i to laug”, siger en indigneret Frank. Han vil gerne være ambassadør for at få mere strå på de danske tage, men mener, at tækkebranchen bliver nødt til at gøre livet lettere for kunderne, hvis det skal lykkes. ”Branchen har sovet lige lovlig længe i timen, f.eks. også på forsikringsområdet, hvor det er helt uden grund, at præmierne er så eventyrligt høje for mange”, lyder den barske slutreplik. < Det var Anders Bach Vestergaard fra DBI, der på foranledning af Tækkekontoret sørgede for, at Norddjurs Kommune gav Frank lov til at lægge stråtag på - under visse forudsætninger. Ricky Berner, Brandteknisk rådgiver O.k. til strå på tilbygning O dder kommune nægtede i første omgang at give ejeren lov til at lægge stråtag på den tilbygning, han søgte om tilladelse til. I stedet måtte han lægge andet tag, f.eks. tagpap, på den del af tilbygningen, der var tættere end 10 meter på naboskel. Det var ejeren rigtig træt af, og efter en snak med sin tækkemand, skete der to ting: For det første kom tækkemanden med idéen om at lægge modificerede tagrør på, som har godkendelse, der svarer til fast tag. Og for det andet opfordrede han kunden til at søge vejledning hos brandteknisk rådgiver Ricky Berner. Da modificerede tagrør er temmelig dyre – og i lang tid adskiller sig fra det øvrige stråtag – gik Ricky Berner i dialog med kommunens byggesagsbehandler om andre løsninger. ”Det viser sig, at han er bange for brandspredning til nabobygningen – og at han har en personlig aversion mod stråtag”, siger Ricky Berner til TækPost. Med udgangspunkt i de nye bestemmelser i BR 10 om funktionsbaserede brandkrav foreslog Ricky Berner forskellige løsninger og argumenterede for, at kommunen ikke kan nægte en bygherre at benytte et bestemt tagmateriale, i det her tilfælde strå. Magma hvert 5. år Enden blev, at kommunen krævede imprægnering med Magma hvert femte år, og at dette krav bliver tinglyst. Herefter fik kunden lov til at bygge til med stråtag. Ricky Berner føjede Sepatec-brandsikring til – det var ikke et krav fra kommunen. ”Jeg har jo et ansvar som brandteknisk rådgiver, og da det først og fremmest handler om at sikre menneskeliv frem for bygninger, så skal der både brandsikres indvendigt og med Magma udvendigt”, siger Ricky Berner og tilføjer: ”Læren er, at vi godt kan få lov til at bygge med stråtag, det tager bare lidt længere tid. Og da de kommunale sagsbehandlere er meget usikre på de nye funktionsbaserede krav, som i vid udstrækning benytter sig af eksempler på, hvad man KAN gøre og mindre om, hvad man SKAL gøre, så er der god grund til at søge brandteknisk rådgivning”. En af de mange opgaver, Tækkekontoret prioriterer – i samarbejde med brandtekniske rådgivere – er at få udarbejdet et letforståeligt materiale om de nye muligheder for at bygge nyt med stråtag – og på sigt måske også at holde kurser for de kommunale byggesagsbehandlere. Ricky Berner: 42 36 55 23 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 11 Håndværksrådets juridiske afdeling giver her er et overblik over, hvad man som tækkemand har ansvar for og hvor længe Dit ansvar som tækkemand Af Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent, Håndværksrådet N år man er håndværker og ikke arbejder med standardiserede produkter, men med materialer og produkter, der skal tilpasses den enkelte kundes ønsker ude på byggepladsen, kan der opstå fejl og mangler både i forhold til arbejdet og materialer. Dermed rejser sig spørgsmål om, hvad man egentlig er ansvarlig for og hvor længe. Dette gælder endnu mere, når man som tækkemand arbejder med naturmaterialer, som kan variere meget. Der har i den seneste tid været fokus på tage, der nedbrydes for tidligt og om tækkemanden kan gøres ansvarlig for dette og i givet fald for hvad og hvor længe. 10 års ansvar Som udgangspunkt er man som tækkemand omfattet af de almindelige regler i forældelsesloven om forældelse af krav. Reglerne i forældelsesloven betyder, at når man sælger en tjenesteydelse, som det at tække et tag er, er man ansvarlig for sit arbejde i 10 år, med mindre man har givet en konkret garanti, der rækker længere. Så er man naturligvis bundet af den. Det 10-årige ansvar i forældelsesloven gælder altid, hvis man arbejder for en forbruger. Er kunden derimod erhvervsdrivende, er det muligt at aftale en kortere ansvarsperiode. Det kan man eksempelvis gøre ved at aftale AB 92. I AB 92 er ansvarsperioden kortet ned til 5 år. AB 92 er et sæt standardiserede betingelser for entrepriser, fortrinsvis til brug i erhvervsforhold. Arbejder man for forbrugere, er der udarbejdet et tilsvarende sæt regler, der er tilpasset de særlige regler, der gælder for forbrugere. De hedder AB Forbruger. Der er 12 SEPTEMBER 2012 i tilknytning til AB Forbruger udarbejdet en standardkontrakt, der passende kan bruges, hvis man udfører tækkearbejde for privatpersoner. Så er der klarhed om aftalevilkårene fra starten, men der er som sagt altid 10 års ansvar, også når man bruger AB Forbrugeraftalen. Fejl fra start Uanset om der gælder en 5- eller 10-årig reklamations frist, er det dog et krav for at man som håndværker kan blive gjort ansvarlig, at den mangel, der reklameres over, var til stede på tidspunktet, hvor arbejdet blev afleveret. Det betyder ikke nødvendigvis, at manglen skal være synlig eller konstateret på afleveringstidspunktet, men at de forhold der gør, at manglen bliver synlig på et senere tidspunkt, skal have været til stede på afleveringstidspunktet. Det kan eksempelvis være, at man har fået lagt rørene forkert, således at de ikke kan ventilere ordentligt og dermed rådner hurtigere end de burde. Her er der tale om en fejl i udførelsen og den er man som tækkemand ansvarlig for. Det kan imidlertid være svært/umuligt at konstatere dette ved en almindelig gennemgang af arbejdet på afleveringstidspunktet og det vil således først blive konstateret på et senere tidspunkt, når rørene begynder at rådne. Men manglen, dvs. det forkert udførte arbejde var til stede på afleveringstidspunktet og hvis der reklameres inden for 10 år efter afleveringen, er man ansvarlig og skal betale for at skaden udbedres. Hvis kunden derimod reklamerer mere end 10 år efter afleverin- gen, er ansvarsperioden udløbet og man kan ikke længere gøres ansvarlig, selvom man i princippet kan konstatere, at nedbrydningen er forårsaget af en forkert oplægning af taget. Materialeansvar Ud over ansvar for sit eget arbejde kan man som tækkemand også blive ansvarlig for de materialer, man bruger. Hvis man har indkøbt et parti rør til oplægning hos en kunde, er man leverandør af rørene overfor kunden. Det betyder, at man er ansvarlig for, at rørene er af sædvanlig god kvalitet og egnet til det pågældende arbejde. Hvis der måtte vise sig at være noget galt med rørene, har kunden derfor krav på, at man betaler udskiftningen af de mangelfulde rør samt de omkostninger kunden ellers måtte have i den forbindelse. Man kan i de tilfælde forsøge at gøre krav mod den leverandør/ producent, som man selv har købt rørene af. Det er dog ikke sjældent set, at grossister og producenter i deres leveringsbetingelser har forkortet deres ansvarsperioder eller evt. begrænset deres ansvar til en ren omlevering af materialer, men ikke skal betale for arbejdslønnen til udskiftningen. Herefter risikerer man at hænge på en stor økonomisk forpligtelse overfor sin kunde uden at kunne rejse krav mod sin leverandør. Gennemgå betingelser Dette kan man i aftaler mellem virksomheder gøre fuldt lovligt, modsat i aftaler med en forbruger, hvor man ikke kan begrænse sit ansvar i samme omfang. For at en leverandør kan begrænse sit ansvar kræver det dog, at leveringsbetingelserne, som indeholder en ansvarsbegrænsning, er aftalt ved indgåelse af aftalen om levering. Det er derfor vigtigt, at man gennemgår sine leverandørers leveringsbetingelser og sikrer sig, at der gælder de samme vilkår, som man selv er bundet af overfor sin egen kunde. Et sæt leveringsbetingelser trykt på bagsiden af en faktura anses ikke for aftalt på tidspunktet for aftalens indgåelse og er derfor ikke gyldige. En gang i mellem kommer man ud for, at kunden selv har indkøbt rør til oplægning. Her er kunden som udgangspunkt selv ansvarlig for rørenes egnethed. Man kan dog som tækkemand blive ansvarlig for for tidlig nedbrydning af rørene, hvis rørene eksempelvis har været opbevaret forkert og de derved er blevet for fugtige. Hvis man på trods heraf alligevel anvender dem, bliver man ansvarlig, da man burde have undladt at anvende dem. Og så er der de sager, hvor taget nedbrydes hurtigere end forventet uden at der kan konstateres, at der er noget galt med det udførte arbejde eller med materialerne. Det kan være vejret, miljøpåvirkninger eller andet, som ingen kan gøre noget ved. I disse tilfælde er der ikke nogen at gøre ansvarlig og så er det kundens egen regning og er desværre den risiko, der er ved at arbejde med naturmaterialer. Hvis man er i tvivl i en sag, er man som medlem af Jydsk Tækkemandslaug også medlem af Håndværksrådet og kan altid henvende sig til en af Håndværksrådets jurister for et råd. < JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 13 BINDEDAG Her er de forsamlede til mødet om at samarbejde for bedre vilkår for stråtækte ejendomme med de to initiativtagere forrest i midten, Torben Lindegaard fra Foreningen Straatag med skuldertaske og Carsten Abild fra Landsbyerne i Danmark til højre for ham. Et hus som det her skal ifølge Codan betale mere end 30.000 kr. om året for bygnings- og indboforsikring. Fælles front for bedre vilkår Tækkelaugene, Foreningen Straatag og flere andre er gået sammen, efter at Codan har varslet massive præmiestigninger på husforsikringer Tekst: Jørgen Kaarup Foto: Petter Astrup B åde tækkebranchen og rigtig mange ejere af huse med stråtag fik et chok, da Codan sidst i juni varslede præmiestigninger på op til 300 procent for husforsikringer på stråtækte ejendomme. Mange fik også opsagt forsikringer, og alt tyder på, at Codan simpelthen vil af med kunder. ”Umoralsk, forkasteligt, ublu og meget frækt” er blandt de ord, der blev hæftet på Codans handling. Foreningen Straatag var hurtigt ude at reagere, først med et nyhedsbrev, dernæst lykkedes det foreningen at få TV 2 og andre i pressen til at omtale sagen og nu har foreningen indgået samarbejde med de to tækkelaug og foreningen Landsbyerne i Danmark om at gøre noget ved dette seneste forsøg på attentat på kulturarven stråtage. Møde med minister Målet er at få landdistrikternes minister, Carsten Hansen, i tale ved et møde. Forbedring af vilkår for bevaringsværdige huse, bl.a. med strå på taget og at dæmme op for forsikringsselskabers skalten og valten med præmierne er blandt de emner, der skal tages op. De involverede mødtes for første gang den 8. august på Blommenslyst Kro for at drøfte de fælles interesser. Også Landdistrikternes Fællesråd vil fremover indgå i det nye samarbejde. Ifølge Foreningen Straatags formand, Torben Lindegaard, har de fleste, nu forhenværende, Codan-kunder fundet alternative forsikringsløsninger, men alene omtalen af de dramatiske præmieforhøjelser giver stråtaget et dårligt omdømme, fordi den puster liv i myten om brandrisici og ekstremt dyre forsikringer. Penge til landområder Bordet rundt var der under mødet enighed om, at det snart må være landområdernes tur til at få del i de mange milliarder kroner, der er brugt på byfornyelse. Det ville gavne den stråtækte bygningskultur at få nogle hundrede millioner kr. til forskønnelse af landsbyer og smukke huse i det hele taget. Problemet med, at tilskud kan skævvride et marked, hvis det gavner nogle ejere frem for andre, blev vendt, og der var flere ek- 14 SEPTEMBER 2012 sempler på, at det kan løses. De fleste var enige om, at sådanne midler skal ud til kommunerne, som så kan lave lokale fonde til at stå for uddeling af midler. ”Der er jo et klart beskæftigelsesargument i bl.a. at lave nye stråtage” i en tid, da der tales så meget om at kickstarte økonomien”, sagde Torben Lindegaard. Det blev bifaldet af både repræsentanterne fra tækkelaugene og tækkemændene Finn Kuno Nielsen og Ian de Reybekill, som begge er med i Foreningen Straatags bestyrelse. De involverede organisationer blev enige om at mødes igen og da lave et konkret oplæg til mødet med landdistriktsminister Carsten Hansen. Om Codans prisforhøjelser sagde DTL-formand Henrik Henriksen: ”For 4 år siden gik Codan ind med rigtig gode tilbud på stråtækte bygninger, og nu da de så har fået hen ved halvdelen af markedet, siger deres genforsikringsselskab, at alt det stråtag er for risikabelt, så nu skal de af med noget”. Brande for dyre Ifølge Codan selv er årsagen til de uhørte præmiestigninger, at ”vi over de sidste år har set flere og flere dyre skader på stråtækte huse, og da det så er lykkedes for dem at få hen ved halvdelen af markedet, er skadeomkostningerne også højere”, skriver pressechef Mads Houe til Tækkekontoret. Eneste begrundelse er altså øgede udgifter til brandskader. Tækkekontoret vil i den kommende tid undersøge forsikringsmarkedet nærmere i et forsøg på at få facts på bordet: Er det korrekt, at stråtagsbrande er blevet en større udgift for andre end Codan, er et af spørgsmålene. En undersøgelse fra TopDanmark for nogle år siden viste, at stråtækte bygninger ikke brænder oftere end andre – men at udbetalingen til skader er større, bl.a. fordi brandvæsenet ofte bruger for meget vand til slukning, så en stor del udbetalingerne skyldes vandskader. < JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 15 Dialog mellem laugene Kære kolleger og medlemmer af JTL Repræsentanter fra de to laug drøfter en sammenlægning - en debat, alle nu kan blande sig i til bindedagen – her et kort rids af debatten og det brev, JTL’s formand har sendt til medlemmerne Af Jørgen Kaarup, Tækkekontoret under JTL D er er gang i dialogen mellem de to laug, og medlemmer fra både Dansk og Jydsk Tækkemandslaug har flere gange givet til kende, at et samlet laug for tækkemænd er at foretrække. Blandt fordele ved at stå sammen er nævnt: Der kunne spares penge på kun at udgive et blad og drive én hjemmeside, branchen ville tale med én stemme over for myndigheder og når der søges midler hos fonde, og muligheden for at drive et stærkt fagligt kontor ville være langt større, bl.a. fordi Sepatec A/S – hvis der var et laug - ville yde et betydeligt økonomisk tilskud til Tækkekontoret via en afgift på fiberdugen. Som ansat på deltid (20 timer) er der grænser for, hvor meget, jeg når. Et styrket tækkekontor kunne medføre, at jeg fik fuld fokus på branchen – og at der også ville kunne tilknyttes en faglig konsulent, konstruktør, ingeniør el. lign., som rådgiver i byggesager m.m. Arbejdet for bedre og billigere forsikringer kunne intensiveres, udviklings- og kvalitetssikringsprojekter sættes i gang osv. Via vores internationale kontakter ved vi, at der i Tyskland, England og Holland er ansat mellem 2 og 4 på fuld tid på disse landes faglige kontorer. Også et øget samarbejde om fagets fælles udfordringer og problemer på tværs af landegrænser står højt prioriteret, hvis der var flere ressourcer. Drømmen om et EU-støttet fælles projekt består. Dialogen mellem laugene fortsætter, i første omgang på bindedagen 8/9, i næste omgang mellem de to bestyrelser. DTL skrev 14/8 til JTL, at ”selv om det ser meget svært ud, synes vi, at gevinsten af et muligt samarbejde er så stor, at vi gerne ofrer tid på det” – altså på at mødes på ny. Det bliver efter bindedagen og dermed med friske input fra medlemmer fra begge laug – og måske også fra tækkemænd uden for laugene, som også er inviteret til bindedagen og dermed til at blande sig i debatten. Her er, hvad formanden for Jydsk Tækkemandslaug, Tonny Bogut, skrev til sine medlemmer efter at repræsentanter fra de to laug havde haft et længerevarende møde den 25/5 2012: > 16 SEPTEMBER 2012 Som I sikkert har læst i det seneste TÆK-Post og Tækkemanden, har en arbejdsgruppe fra bestyrelsen afholdt et møde med DTL, med henblik på et samarbejde om Tækkekontoret og en diskussion om en eventuel sammenlægning af de to laug. Bestyrelsen har nu evalueret mødet og vi synes nu at vi skylder medlemmerne en opdatering. Trods den kollegiale stemning og de gode intentioner, viste det sig at DTL ingen fleksibilitet har, i forhold til deres tilknytning til Dansk Byggeri. Dette gjorde desværre situationen en smule fastlåst, og mødet endte med en opfordring fra Henrik Henriksen om at vi forhører os, om vores medlemmer ikke vil meldes ind i Dansk Byggeri. Netop sammenlægningen har længe været et udtalt ønske blandt de fleste af landets tækkemænd, og vi glædede os til, i samarbejde med DTL, at finde frem til en plan, hvor dette i sidste ende ville kunne lade sig gøre. Det var ikke derfor vi var kommet. Vi mente og mener stadig, at vi har et meget attraktivt og klogt initiativ kørende med Tækkekontoret. Der ligger masser af spændende opgaver og venter. Opgaver, der allerede nu og på længere sigt, vil bære frugt for hele branchen – tækkemænd, leverandører, rørhandlere, rørbønder osv. Alle, der vil støtte op om dette tiltag skal være mere end velkomne. Da vi længe har arbejdet på at få en udmelding fra DTL om, hvordan de forholder sig til vores initiativ med Tækkekontoret, var det med stor glæde og endnu større forventninger, at vi modtog en invitation om et møde. Dette fandt sted den 25/5 i Fredericia og JTL var repræsenteret ved Ruud Conijn, Sebastian van der Meer, Jørgen Kaarup og undertegnede Tonny Bogut. DTL var repræsenteret ved Bo Henriksen, Finn Guld, Henrik Henriksen og Dansk Byggeri´s repræsentant Petter Astrup. Oplægget fra DTL lød: ”Hermed opfordrer en enig bestyrelse fra Dansk Tækkemands-laug til, at repræsentanter fra JTL og DTL mødes for at diskutere en fortsættelse af Tækkekontoret under ledelse af Jørgen Kaarup, samt en eventuel sammenlægning af laugene” (brev fra 15/4-2012) Vi, for JTL´s vedkommende, havde forberedt os grundigt, da vi mener at vi har et fremadskuende og visionært projekt kørende med Tækkekontoret. Dette projekt vil vi selvfølgelig gerne dele med alle, der kan drage nytte af arbejdet, ikke mindst de af vore kolleger, der er medlemmer af DTL. Vores udgangspunkt var, i store træk, en diskussion om, hvorvidt de to laug kunne samarbejde om driften og udviklingen af Tækkekontoret, eventuelt under arbejdstitlen ”De forenede danske tækkemandslaug”. Dette samarbejde kunne så få lov at finde sin form i 1 – 2 år, og derefter danne grundlag for en sammenlægning, som baserede sig på alle de erfaringer vi ville erhverve os. På denne måde ville man i fred og ro kunne ”file kanter af”, uden at det ville gå ud over laugenes respektive ideologier. Tækkekontorets arbejde gavner ikke kun tækkemændene, men naturligvis også deres leverandører. Derfor havde Sepatec a/s på forhånd givet tilsagn om et ikke ubetydeligt beløb til driften, hvis blot de to laug kunne få enderne til at nå sammen. Kravet var et samarbejde. DTL havde imidlertid en anden dagsorden. Vi blev alle præsenteret for et længere foredrag om fordelene ved Dansk Byggeri. Dette skuffede os en del, da vi er af den klare overbevisning, at alle, der er medlemmer i JTL, for længst har taget stilling til det tilbud. Ydermere var vi mødt op, med den forventning at vi, som laug, skulle møde DTL, som laug – ikke Dansk Byggeri som organisation. Et af omdrejningspunkterne på mødet blev tækkemandsuddannelsen, som JTL støtter op omkring, men vores fokus ligger for tiden på det rent faglige og vi har valgt at bruge vores – og dermed medlemmernes – ressourcer på udvikling af de parametre, der kan give os mere arbejde på sigt. Resultatet af mødet betyder for vores vedkommende, at vi ikke vil imødekomme DTL´s krav om et medlemskab af Dansk Byggeri, som forudsætning for et samarbejde. Vi mener stadig at JTL skal repræsentere enhver virksomhed, der vil stå inde for vores kvalitetskrav og som selv er i stand til at vurdere virksomhedens behov for tilknytning til en arbejdsgiverorganisation. Dette er samtidig vores holdning, når debatten drejer sig om en sammenlægning. Derfor fortsætter vi i JTL, arbejdet med at få financeret Tækkekontoret på egen hånd. Vi vil stadig kæmpe for at finde en løsning på en eventuel sammenlægning, som alle organiserede tækkemænd vil kunne leve med. For alle jer medlemmer, der spekulerer over hvilket grundlag bestyrelsen i JTL i øjeblikket arbejder ud fra, vil jeg her ridse op: • JTL er ikke en arbejdsgiverorganisation. De enkelte firmaer skal frit kunne vurdere om de har brug for en sådan. • JTL er til for både små og større firmaer, der alle deler interessen for det faglige fællesskab, specialviden og idealet om kvalitetstage. • JTL respekterer og bakker op om tækkemandsuddannelsen og gør i stor udstrækning selv brug af lærlinge. • JTL har oprettet Tækkekontoret, som arbejder på initiativer, der skal fremme udbredelsen af stråtag i Danmark. Derudover varetager kontoret henvendelser fra kunder, rådgivere og andre med interesse i faget. Desuden produceres TÆK-Post i samme regi. • JTL´s medlemmer skal være kendetegnet ved deres stræben efter at levere den højeste kvalitet stråtag. Der findes ikke bedre salgsparametre. Vi vil gå langt for at løse eventuelle tvister i mindelighed. • JTL´s medlemmer arrangerer og deltager i arrangementer af faglig karakter i og udenfor Danmark. • JTL´s medlemmer støtter sig op af fællesskabet i en faglig sammenslutning, og bidrager selv med inputs. • JTL´s medlemmer arbejder løbende med at elimenere faktorer, der kan gå ud over kvaliteten af vores arbejde. Vi vil, i bestyrelsen, meget gerne høre meninger fra jer medlemmer. Skriv en mail til mig ([email protected]) og kom med nogle betragtninger. På forhånd tak. Med ønsket om en god sommer, Tonny Bogut JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 17 Kort nyt Regnskov med stråtag Randers Regnskov valgte at få tækket den nye restaurant kaldet Frilandsgården, som er en del af regnskovens helt nye udvidelse, DanmarksParken. ”Vi ville være autentiske, og derfor er der stråtag på gården, som er bygget som en gammel, tolænget bondegård”, siger Tina de Linde fra Randers regnskov. Hvorfor der kun er stråtag på den ene af de to længer forklarer Tina de Linde med, at der dels ikke var budget til det, og dels at en sådan løsning ofte ville blive anvendt på landet, hvor den længe, der nu rummer mødelokaler, ville have været staldlængen med husdyr. DanmarksParken blev indviet 23. juni af grevinde Alexandra, som er protektor for Randers Regnskov. Fremover vil 300.000 besøgende årligt kunne se stråtag, når de tager familien med i regnskoven. Det er Jens Greve fra Mariager, der har tækket stråtaget i Randers Regnskovs nye DanmarksParken. Bindedag forude Næste lørdag, den 8. september kl. 10 – 15.30, er der bindedag, som i år holdes hos Carlo F. Christensen på Djursland. Både Dansk og Jydsk Tækkemandslaug håber, at rigtig mange vil møde op, for vi skal bl.a. diskutere fagets udfordringer, både nu og i den nære fremtid, Tækkekontoret samt mulighederne for at slå de to laug sammen. Vi håber også, at tækkemænd uden for laugene kommer til bindedag for at hilse på kolleger, måske gi’ jeres mening til kende – og, hvem ved, måske får nogle lyst til at melde sig ind og dermed være med til at præge udviklingen i laugene. For udførligt program og adresse: Se indbydelse andet sted i bladet. Formanden for de sydafrikanske tækkemænd i hård konkurrence ved sidste års bindedag, da vores internationale gæster var med i VM i rørkast. EFTERLYSNING: God forsikring Fra indvielsen af Frilandsgården 23. juni. Den stråtækte bygning rummer køkken og restaurant, mens udlængen ved siden af rummer møde- og aktivitetslokaler. Tur til Tyskland: Meld jer Fra onsdag 10. til lørdag 13. oktober inviterer vores tyske kolleger til internationalt møde i Lübeck. Turen er kun for medlemmer af laugene. Sæt de tre døgn af og mød kolleger fra Holland, Eng12 20 land, Sydafrika, Sverige og selvfølgelig Tyskland og Danmark. y a .M 30 Frankrig, Finland og Japan er også inviteret. k, c be Lü Der bliver rig lejlighed til både at se og drøfte tækning og y an stråtag, udflugter til øen Poel og til frilandsmuseet Molfrm e G / ck nt be see nær Kiel, begge med fokus på spændende stråtage, e ü m nL ce gi samt møde i vores internationale samarbejdsorganisaun tin e o n Me An rs tion, International Thatching Society. he eck c b t a Lü Th r in al Prisen er maks. 2.800 kr., inkl. mad, lokal transport the on i e t g a t-to ern t e og værelse (+ transport til Lübeck). Da der er tale g n e I e a 2. ain ng the s tr avi om et fagligt arrangement, er udgifterne skatter r h e o 2 f re tch 01 nt ce. a a r 2 tha me pla Afric mæssigt fradragsberettigede. Endelig pris blibe and e ce , o k t n n th u e ta Oc ofers rs, to Sou no 3. tlem he ver mailet ud, så snart vi har den fra tyskerne An ing and , 1 an ro en atc y m G h a o e : T d d m is c urop lace ar an tur e ger t s a – og når vi ved, hvor mange, der vil med, for n p De e E S di ore eve hern akes . – r of th La (M at t t 10 ar e. er der mange nok, lejer vi en bus til fælles gre f Nor nion e y, cente ee De s a l n a n s o r r i ly in e al sd ing eu he nke c ken ne yea ers e R ck transport til Lübeck. atc lusive trodu ed train Blan Bla clo his hatch e. Th h ´ t t k W o e k in in e T se h xc ec nd .00 üb in t übec s a e e we Th nken Derfor: MELD JER SNAREST og senest L l 18 fer of th hich in L a n o a i s l v o r i r r w B e u rr tch the ng to er in na a f 10/9 til Tækkekontoret: [email protected] elw h i o n o T e in ol :an ho htse g d 12 y: erm l sc a sig havin 20 ler sms/ring 21 25 91 88. Udførligt rve g a r i t u s be the de) iden with are m cto of s . e program: www.its.eu – klik About .O ram ter rbbv he re uests ds w 0 g n 1 e e in t g war y, Pro g c eck ur . r sda ITS, dernæst Next Annual Meetinin achd ents me o . Afte end ne a r d n t m o d lc um o a art w. he We n t ww e ap e we use ing t i ing, Read more. l w r m en th iva ion 18 SEPTEMBER 2012 n t Arr rma wing olstei roofe he ev o a Inf er dr ig-H sting ring t i t w f A hles y ex nd b Sc rman nts a Ge ticipa r pa Tækkekontoret vil meget gerne høre fra jer, der har gode erfaringer med, at et forsikringsselskab dækker råd og svamp i stråtage. Der mangler overblik over, i hvilke tilfælde – og hvilke selskaber – der godtager råd og svamp som en skade, der er omfattet af forsikringen. Da Codan har varslet op til 300 procents præmieforhøjelser, hører Tækkekontoret også gerne fra tækkemænd, der har gode erfaringer med konkurrencedygtige priser. Kort sagt: Jagten på Danmarks bedste forsikringsselskab til stråtækkede ejendomme er gået ind. Skriv til: [email protected] eller ring til Jørgen på Tækkekontoret: 21 25 91 88 Tangtage får fornem pris Tækkemandslærling Peder Munkholm binder vaskere af ålegræs om lægterne under tængning af et nyt tangtag. Folkene bag reintroduktionen af Læsøs tangtage har fået den fornemme Europa Nostra-pris, som gives til særlig vigtige og flot udførte projekter, der bevarer den europæiske bygningskultur. Prisen blev overrakt til Læsøs tækkemand, Henning Johansen, i Lissabon den 1. juni. Den 14. september er der igen festivitas, når Prins Joachim genoverrækker prisen ved et arrangement på Læsø, som den danske Europa Nostra-organisation står for. Læsøs tangtage er unikke i både Europa og globalt. I øjeblikket er Kulturstyrelsen ved at finde ud af, hvad der skal ske med de 11 fredede huse på Læsø, der har tangtag eller rester af det tilbage. Der er cirka 20 huse tilbage med tangtag, og lige nu ved ingen, hvornår der eventuelt nytænges, og hvem der skal betale for det. Håbet er, at nogle af Danmarks store fonde vil være med til at finansiere de dyre tage, som løber op i omkring en million kroner pr. stk. JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 19 Tysker på taget i Sydafrika En ung tækkemand fra Tyskland har været seks uger i Sydafrika for at tække hos vores kolleger dernede – her er hans beretning, primært i billeder TEKST: Jørgen Kaarup Fotos: Christian Melf Hinrichsen G BilledtekstReri vel maximin custist, quos prentus ciaesto que nullia aliquaerum faccabo ratempos doluptatur? Am et ut ent peri 20 SEPTEMBER 2012 ennem Tækkekontorets kontakt til Sydafrika lykkedes det tækkemand Christian Melf Hinrichsen at tilbringe seks uger i lys og solskin på varme tage, mens kulde og mørke lå over hjemlandet, Tyskland. Og her i september rejser svenskeren Samuel Nielsson til Sydafrika for at tække en måneds tid. Snart får en dansker forhåbentlig lyst til at tække i Sydafrika, endnu en grund til at komme til det internationale møde i Lübeck fra den 10. – 13. oktober. Her møder sydafrikanerne talstærkt op med 8 repræsentanter, for interessen for samarbejdet i International Thatching Society er stort i det land, der ligger længst væk. Det forventes, at Sydafrika bliver værter for næste års møde. Men tilbage til Christians tur, som her bedst fortælles med fotos. Han tækkede først hos Lucas Quality Thatchers, hvor formanden for vores sydafrikanske søsterorganisation, Abrie Visagie, er ansat. Allerede på andendagen var han på taget i 35 graders varme, hvor Lucas-tækkerne var i gang med at forny taget på en kirke. > JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 21 Jydsk Tækkemandslaug Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. Tæk Post redaktør: Jørgen Kaarup LAYOUT: Grafisk Signathur TRYK: Werks Grafiske Hus A/S Bladet udkommer 4 gange om året. Oplag 325 stk. Omdeles til alle skandinaviske tækkemænd. Formand: Tonny Bogut Tudsdamvej 16 8350 Hundslund Tlf. 86 55 18 94 E-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem: Kjeld Jensen Vengevej 1 8660 Skanderborg Tlf. 86 94 41 61 E-mail: [email protected] Kasserer: Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C 4300 Holbæk Tlf. 25 27 36 33 E-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem: Ruud Conijn Hemmedvej 26 8585 Glæsborg Tlf. 86 38 66 01 E-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem: Evan Blake Ravsted Skolegade 6 6370 Bylderup-Bov Tlf. 26 21 86 98 E-mail: [email protected] Her er Christian til højre ved siden af den ene af de to mestre, han arbejdede hos, John Smith. Resten af tiden var han ved Lucas Quality Thatchers, hvor formanden for de sydafrikanske tækkemænd, Abrie Visagie, er direktør. Senere var han med på taget i et andet tækkefirma, formidlet gennem Abrie Visagie. Alt i alt skriver Christian til Tækkekontoret, at det var en ”forrygende oplevelse, jeg lærte meget og vil gerne derned igen”. Det gjorde indtryk på den unge tyske tækkemand, at der også tækkes med de såkaldte ”Cape tagrør”, som er et meget hårdt og elastisk tækkegræs, mere gult end tagrør. ”Et fremragende mate- riale”, kalder Christian Melf det og hæfter sig bl.a. ved, at det efter høst ligger i solen og tørrer mindst 7 døgn, før det bliver bundtet. Dermed er der garanti for, at al fugt er væk i det varme klima, der høstes i. Læs om det internationale samarbejde og de enkelte lande på: www.thatchers.eu (på engelsk) < NYHED Tagtrin til alle typer tag - også stråtag Brændeskure Laserskæring Smedearbejde Randers Alt va 3xPoulsen rm tg niseret a v l a Sikkerhed til lavpris! Tagtrin til alle typer tag - også stråtag Brændeskure Laserskæring Randers 22 SEPTEMBER 2012 Leopardvej 7 DK- 8960 Randers SØ Telefon 9858 8877 Fax 9858 8876 Biltelefon 4158 4672 Vejl. priser se: www.3xpoulsen.dk ~ [email protected] Smedearbejde Sydafrika er under stærk indflydelse af både engelsk og hollandsk kultur og dermed tækketradition, så der er ikke noget at sige til, at stråtage er udbredte dernede. Læs evt. mere om sydafrikansk tækning: www.sa-thatchers.co.za • www.lucasqualitythatchers.co.za • www.thatcher.co.za/bbtcontact.php aps Vejl. priser se: www.3xpoulsen.dk 3xPoulsenudfører efter opgave: laserskæring ~ svejsning ~ smedearbejde. aps Leopardvej 7 DK- 8960 Randers SØ Tækkemanden-tækpost.indd 1 Telefon 9858 8877 Fax 9858 8876 Biltelefon 4158 4672 www.3xpoulsen.dk ~ [email protected] 03-09-2009 12:23:12 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 23 KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72 Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20 E-mail : [email protected] Internet: www.prosman.com Warehouse Germany: Am Alten Werk 56 D-21406 Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Fenster Postfach 3079 NL - 2800 CD Gouda - Holland Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72 Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20 E-mail : [email protected] Internet: www.prosman.com Lager Deutschland: Am Alten Werk 56 D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg) We have weekly arrivals of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark. Wir haben wöchtentliche Ankunft von Container mit China Reet in Hamburg für eventuelle Lieferung nach Dänemark. Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: Direktlieferung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. [email protected] from Hungary, Rumania, Ukraine, · Reed Austria, Turkey and China. heather, sheets, windows, · Wire, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. von Ungarn, Rumänien, Ukraine, · Reet Österreich, Turkei und China. Heide, Planen, Gaubenfenster, · Draht, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw. Med venlige hilsner, Fam. Prosman 24 SEPTEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 25 Danmarks mest solgte Fra 13 hk – 68 hk Bredde fra 79 cm Stor løftekapacitet fra 800 kg. Lille egenvægt fra 800 kg. Brugte på lager fra 50.000 kr. Over 100 forskellige redskaber Den perfekte medhjælper Finansieringseksempel: 20% udbetaling – 20% rest kun 36,00 kr. pr. dag. Jylland – Fyn 86 95 75 22 Sjælland 59 65 60 37 www.sorring-maskinhandel.dk 26 SEPTEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 27 Nr 2 • SEPTEMBER 2012 • Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug • ISSN 1903-5330 redaktør: 28 Ansv. SEPTEMBER 2012 Jørgen Kaarup • Møllestræde 9A 8900 randers • T: 2125 9188 • [email protected]
